4.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/1

(1)

Der bør foretages visse ændringer i forordning (EØF) nr. 1408/71 (3) og (EØF) nr. 574/72 (4) for at tage hensyn til EF-Domstolens seneste retspraksis, for at lette anvendelsen af forordningerne og for at afspejle de ændringer i socialsikringslovgivningen, der er foretaget i medlemsstaterne.

(2)

For at tage hensyn til den seneste retspraksis bør man drage konsekvenser af dommene i sagen Johann Franz Duchon/Pensionsversicherungsanstalt der Angestellten (5) og i sagen Office national de l'emploi/Calogero Spataro (6).

(3)

Dommene i sag Friedrich Jauch/Pensionsversicherungsanstalt der Arbeiter og sag Ghislain Leclere og Alina Deaconescu/Caisse nationale des prestations familiales (7) om begrebet særlige ikke-bidragspligtige ydelser gør det af retssikkerhedsårsager påkrævet at præcisere de to kumulative kriterier, der skal være opfyldt, for at sådanne ydelser kan opføres i bilag IIa til forordning (EØF) nr. 1408/71. På dette grundlag bør bilaget revideres under hensyntagen til de ændringer, der er foretaget i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår denne type ydelser, som er genstand for en særlig koordinering på grund af deres blandede karakter. Endvidere er det vigtigt at præcisere, hvilke overgangsbestemmelser der gælder for den ydelse, som er genstand for Jauch-dommen, for at beskytte modtagernes rettigheder.

(4)

På grundlag af retspraksis vedrørende forholdet mellem forordning (EØF) nr. 1408/71 og bestemmelserne i de bilaterale overenskomster om social sikring er det nødvendigt at revidere bilag III i den pågældende forordning. Opførelse i bilag III, del A, er kun berettiget i to tilfælde, nemlig hvis ydelserne er mere fordelagtige for vandrende arbejdstagere (8), eller hvis de vedrører særlige og usædvanlige situationer, oftest forbundet med historiske omstændigheder. Endvidere er der ingen grund til at tillade opførelse i del B, undtagen hvis situationer, der objektivt set er helt usædvanlige, begrunder en fravigelse fra artikel 3, stk. 1, i den nævnte forordning og af artikel 12, 39 og 42 i traktaten (9).

(5)

For at lette anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1408/71 bør der opstilles visse bestemmelser dels vedrørende tjenestemænd og dermed ligestillede personer dels vedrørende arbejdstagere, der hører til det kørende, sejlende eller flyvende personel i virksomheder, som foretager international befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller indre vandveje, og det bør ligeledes præciseres, hvilke metoder der skal anvendes ved fastlæggelsen af det gennemsnitsbeløb, som skal tages i betragtning i forbindelse med artikel 23 i nævnte forordning.

(6)

Revisionen af bilag IIa til forordning (EØF) nr. 1408/71 vil medføre, at nogle af de eksisterende ydelser udgår, og at der tilføjes visse nye ydelser under hensyntagen til ændringer i visse medlemsstaters nationale lovgivning. I sidstnævnte tilfælde må disse medlemsstater overveje, om der er behov for overgangsordninger eller bilaterale løsninger for at tage hensyn til situationer, hvor personers velerhvervede rettigheder berøres af sådanne ændringer —

1.

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2.

Artikel 4, stk. 2a, affattes således:

»2a.   Denne artikel finder anvendelse på særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser, der tilkendes i henhold til lovgivning, som på grund af personkreds, mål og/eller betingelser for ret til ydelser har træk både fra lovgivning om social sikring, som omhandlet i stk. 1, og fra social bistand.

Ved »særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser« forstås ydelser:

og

3.

Artikel 7, stk. 2, litra c), affattes således:

4.

Artikel 9a affattes således:

»Artikel 9a

Forlængelse af referenceperioden

Hvis retten til ydelser efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der i løbet af en nærmere fastsat periode forud for forsikringsbegivenhedens indtræden (referenceperioden) er tilbagelagt en minimumsforsikringsperiode, og hvis perioder, i løbet af hvilke der er udredet ydelser efter denne medlemsstats lovgivning, eller perioder med børnepasning på denne medlemsstats område forlænger denne referenceperiode, forlænges den nævnte referenceperiode ligeledes med perioder, i løbet af hvilke der er udredet invalide- eller alderspension eller ydelser ved sygdom, arbejdsløshed, arbejdsulykke eller erhvervssygdomme i henhold til en anden medlemsstats lovgivning samt perioder med børnepasning på en anden medlemsstats område.«

5.

Artikel 10a, stk. 1, affattes således:

»1.   Bestemmelserne i artikel 10 og afsnit III finder ikke anvendelse på de særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser, der er nævnt i artikel 4, stk. 2a. De personer, som er omfattet af denne forordning, kan kun modtage disse ydelser i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, og i henhold til dennes stats lovgivning, og kun for så vidt disse ydelser er opført i bilag IIa. Ydelserne udredes af institutionen på bopælsstedet og på dennes bekostning.«

6.

I artikel 23 indsættes følgende stykke:

»2a.   Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse i de tilfælde, hvor der i den lovgivning, der anvendes af den kompetente institution, er fastsat en bestemt referenceperiode, og hvor denne periode i givet fald helt eller delvist svarer til de perioder, som den pågældende har tilbagelagt efter lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater.«

7.

Artikel 35, stk. 2, udgår.

8.

Artikel 69, stk. 4, udgår.

9.

Der indsættes følgende artikler:

»Artikel 95f

Overgangsbestemmelser vedrørende bilag II, del I, afsnit »D. TYSKLAND« og »R. ØSTRIG«

1.   Bilag II, del I, afsnit »D. TYSKLAND« og »R. ØSTRIG«, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1498/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (10), giver ikke ret til ydelser for det tidsrum, der ligger forud for 1. januar 2005.

2.   De forsikringsperioder samt i givet fald de beskæftigelsesperioder, perioder med selvstændig virksomhed eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter en medlemsstats lovgivning forud for den 1. januar 2005, skal medregnes ved afgørelsen af ret til ydelser efter denne forordning.

3.   Med forbehold af stk. 1 kan rettigheder erhverves i medfør af denne forordning, også selv om de vedrører en begivenhed, der er indtrådt før den 1. januar 2005.

4.   Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl ikke er blevet fastsat eller har været stillet i bero, skal efter ansøgning fra den pågældende fastsættes eller udbetales på ny fra den 1. januar 2005, på betingelse af at tidligere anerkendte rettigheder ikke har givet anledning til udbetaling af en kapitalydelse.

5.   Rettigheder, der tilkommer personer, som har fået tilkendt pension eller rente før den 1. januar 2005, kan efter de pågældendes anmodning tages op til revision under hensyntagen til bestemmelserne i denne forordning. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på de øvrige ydelser, der er omhandlet i artikel 78.

6.   Indgives den ansøgning, der er omhandlet i stk. 4 eller 5, inden udløbet af to år efter den 1. januar 2005, erhverves rettighederne i medfør af denne forordning med virkning fra denne dato, uden at nogen medlemsstats lovbestemmelser om bortfald eller forældelse af rettigheder kan gøres gældende over for den pågældende.

7.   Indgives den ansøgning, der er omhandlet i stk. 4 eller 5, efter udløbet af to år efter 1. januar 2005, erhverves de rettigheder, som ikke er bortfaldet eller forældet, fra datoen for indgivelsen af ansøgningen, med forbehold af eventuelle gunstigere bestemmelser i en medlemsstats lovgivning.

Artikel 95g

Overgangsbestemmelser vedrørende udeladelse af den østrigske plejeydelse fra bilag IIa (Pflegegeld)

For så vidt angår anmodninger om plejeydelse i henhold til den østrigske forbundslov om plejeydelse (Bundespflegegeldgesetz) indgivet senest den 8. marts 2001 på grundlag af artikel 10a, stk. 3, i denne forordning, finder denne bestemmelse fortsat anvendelse, så længe modtageren af plejeydelsen fortsat er bosat i Østrig efter den 8. marts 2001.

10.

Bilag II, IIa, III, IV og VI ændres i henhold til bilag I i denne forordning.

1.

Artikel 4, stk. 11, udgår.

2.

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10c

Formaliteter i forbindelse med anvendelse af artikel 13, stk. 2, litra d), i forordningen for så vidt angår tjenestemænd og dermed ligestillede personer.

Med hensyn til anvendelse af artikel 13, stk. 2, litra d), udsteder den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, en attest, hvori det bekræftes, at tjenestemanden eller dermed ligestillede personer er omfattet af denne lovgivning.«

3.

Artikel 12a ændres således:

4.

Artikel 32a udgår.

5.

Bilagene ændres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning.

4.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/13

(1)

I forordning (EØF) nr. 2913/92 (3) er der fastlagt regler for toldbehandlingen af varer, der indføres eller skal udføres.

(2)

Det er nødvendigt at fastlægge et ensartet beskyttelsesniveau for toldkontrol af varer, der føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde. For at opfylde dette mål er det nødvendigt at fastlægge et ensartet niveau for toldkontrollen i Fællesskabet og at sikre en harmoniseret anvendelse af toldkontrollen i medlemsstaterne, der har hovedansvaret for anvendelsen af denne kontrol. Denne toldkontrol bør baseres på fælles vedtagne standarder og risikokriterier for udvælgelse af varer og erhvervsdrivende, som alle er enige om, for at mindske risiciene for Fællesskabet og dets borgere og Fællesskabets handelspartnere. Medlemsstaterne og Kommissionen bør derfor indføre en ramme for risikoforvaltning omfattende hele Fællesskabet, der støtter den fælles tilgang, således at prioritering og ressourceanvendelse foretages på en effektiv måde med det formål at opretholde en passende balance mellem toldkontrol og fremme af legal handel. Denne ramme bør også omfatte fælles kriterier og harmoniserede krav til autoriserede økonomiske operatører og bør sikre en harmoniseret anvendelse af disse kriterier og krav. At der fastlægges en fælles ramme for risikoforvaltning for alle medlemsstater, forhindrer ikke medlemsstaterne i at kontrollere varer ved stikprøver.

(3)

Medlemsstaterne bør give enhver økonomisk operatør, der opfylder fælles kriterier med hensyn til operatørernes kontrolsystemer, økonomiske solvens og overholdelse af bestemmelserne, status som »autoriseret økonomisk operatør«. Når en medlemsstat har indrømmet status som autoriseret økonomisk operatør, bør denne status anerkendes af de øvrige medlemsstater, uden at dette automatisk giver operatøren ret til i de øvrige medlemsstater at benytte forenklinger i toldbestemmelserne. De øvrige medlemsstater bør dog tillade autoriserede økonomiske operatører at benytte sådanne forenklinger, såfremt alle specifikke krav i den forbindelse i øvrigt er opfyldt. Ved behandlingen af ansøgninger om at måtte benytte forenklinger i toldbestemmelserne er det ikke nødvendigt, at de øvrige medlemsstater foretager en fornyet evaluering af operatørens kontrolsystemer, økonomiske solvens og overholdelse af bestemmelserne, da en sådan evaluering allerede er foretaget af den medlemsstat, der har indrømmet status som autoriseret økonomisk operatør; de bør dog sikre sig, at eventuelle andre specifikke krav for benyttelse af de pågældende forenklinger er opfyldt. Spørgsmålet om benyttelse af forenklinger i andre medlemsstater kan også koordineres efter aftale mellem de berørte toldmyndigheder.

(4)

Forenklinger i toldbestemmelserne bør fortsat ikke berøre spørgsmålet om toldkontrol i øvrigt som defineret i EF-toldkodeksen, navnlig med hensyn til de sikkerhedsmæssige aspekter. Denne toldkontrol er toldmyndighedernes ansvar, og selv om de bør anerkende den autoriserede økonomiske operatørs status som en faktor, der indgår i myndighedernes risikoanalyse og overvejelser om indrømmelse af lettelser med hensyn til sikkerhedsrelateret kontrol, bør de fortsat have ret til at foretage kontrol.

(5)

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen bør meddele hinanden oplysninger om risikorelaterede indførsels- og udførselsvarer. Der bør derfor indføres et fælles, sikkert system, hvormed de kompetente myndigheder kan få adgang til, overføre og udveksle disse oplysninger på en rettidig og effektiv måde. Oplysningerne kan også gives til tredjelande, hvis der er en international aftale herom.

(6)

De omstændigheder, under hvilke oplysninger fra økonomiske operatører kan fremlægges for andre myndigheder i den samme medlemsstat eller andre medlemsstater, for Kommissionen eller for myndigheder i tredjelande, bør specificeres. Med henblik herpå skal det klart anføres, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) også finder anvendelse på den behandling af personoplysninger, som foretages af de offentlige myndigheder og andre myndigheder, der modtager oplysninger i henhold til EF-toldkodeksen.

(7)

For at muliggøre en risikobaseret kontrol er det nødvendigt at fastsætte krav om underretning inden ankomst eller inden afgang for alle varer, der føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde, bortset fra varer, der passerer igennem med fly eller skib uden stop inden for dette område. Sådanne oplysninger bør være tilgængelige, før varerne føres ind i eller ud af Fællesskabets toldområde. Der kan fastsættes forskellige frister og regler, alt efter hvilke typer varer, transportformer eller økonomiske operatører der er tale om, eller når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikkerhedsforanstaltninger. For at undgå smuthuller med hensyn til sikkerheden bør dette krav også indføres for varer, der føres ind i eller ud af en frizone.

(8)

Forordning (EØF) nr. 2913/92 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

2)

Følgende afdeling og artikel indsættes:

»Afdeling 1A

Autoriserede økonomiske operatører

Artikel 5a

1.   Toldmyndighederne indrømmer, om nødvendigt efter samråd med andre kompetente myndigheder, på grundlag af kriterierne i stk. 2 status som autoriseret økonomisk operatør til enhver økonomisk operatør, der er etableret på Fællesskabets toldområde.

En autoriseret økonomisk operatør skal kunne udnytte lettelser med hensyn til sikkerheds- og sikringsrelateret toldkontrol og/eller forenklinger, der omhandles i toldbestemmelserne.

Status som autoriseret økonomisk operatør skal i henhold til reglerne og betingelserne i stk. 2 anerkendes af toldmyndighederne i alle medlemsstater med forbehold af toldkontrol. Toldmyndighederne skal på grundlag af anerkendelsen af status som autoriseret økonomisk operatør og under forudsætning af, at kravene vedrørende de konkrete forenklinger, som Fællesskabets toldlovgivning giver mulighed for, er opfyldt, godkende operatøren til at kunne benytte denne forenkling.

2.   Kriterierne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør skal omfatte

Udvalgsproceduren anvendes til at fastsætte reglerne for:

samt på hvilke betingelser:

3)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

1.   Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved gældende bestemmelser, gennemføre enhver kontrolforanstaltning, de anser for at være nødvendig for at sikre, at toldbestemmelser og anden lovgivning vedrørende indførsel, udførsel, transit og overførsel samt særlige anvendelsesformål for så vidt angår varebevægelser mellem Fællesskabets toldområde og tredjelande, og for tilstedeværelsen af varer, der ikke har fællesskabsstatus, anvendes korrekt. Med henblik på en korrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen kan der udføres toldkontrol i et tredjeland, hvis der er en international aftale herom.

2.   Anden toldkontrol end stikprøver baseres på risikoanalyse, der anvender elektroniske analyseredskaber med henblik på at identificere og angive omfanget af risici og udforme de nødvendige foranstaltninger til at vurdere risiciene på grundlag af kriterier, der er udarbejdet på nationalt plan, på EF-plan og i givet fald på internationalt plan.

Udvalgsproceduren anvendes til at fastlægge en fælles ramme for risikoforvaltning og for at fastlægge fælles kriterier og prioriterede kontrolområder.

Medlemsstaterne indfører i samarbejde med Kommissionen et elektronisk system til gennemførelse af risikoforvaltning.

3.   Udføres kontrollen af andre myndigheder end toldmyndighederne, skal denne kontrol udføres under nøje koordinering med toldmyndighederne og så vidt overhovedet muligt på samme tid og samme sted.

4.   Inden for rammerne af den kontrol, der er fastsat i denne artikel, kan toldmyndighederne og andre kompetente myndigheder, f.eks. veterinær- og politimyndigheder, videregive data, de har modtaget i forbindelse med indførsel, udførsel, transit og overførsel samt særlige anvendelsesformål for så vidt angår varebevægelser mellem Fællesskabets toldområde og tredjelande, og tilstedeværelse af varer, der ikke har fællesskabsstatus, til hinanden, til medlemsstaternes toldmyndigheder eller til Kommissionen, hvis dette er påkrævet for at minimere risikoen.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til toldmyndighederne eller andre myndigheder (f.eks. efterretningstjenesterne) i tredjelande er kun tilladt inden for rammerne af en international aftale, og såfremt de gældende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger overholdes, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7).

4)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Enhver oplysning af fortrolig art, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligt. Den må ikke videregives af de kompetente myndigheder uden udtrykkelig tilladelse fra den person eller den myndighed, der har meddelt den. Videregivelse af oplysninger er tilladt, for så vidt de kompetente myndigheder måtte være forpligtet hertil ifølge gældende bestemmelser, navnlig i forbindelse med en retssag. Offentliggørelse eller videregivelse af oplysninger skal ske under fuld overholdelse af gældende bestemmelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger, navnlig direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.«

5)

(Vedrører ikke den danske tekst).

6)

Følgende artikler indsættes i afsnit III, kapitel 1:

»Artikel 36a

1.   Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er omfattet af en summarisk angivelse, bortset fra varer, der transporteres på transportmidler, der kun passerer igennem toldområdets territorialfarvande eller luftrum uden stop inden for dette område.

2.   Den summariske angivelse skal indgives til indgangstoldstedet.

Toldmyndighederne kan tillade, at den summariske angivelse indgives til et andet toldsted, forudsat at de nødvendige oplysninger af dette toldsted straks meddeles til eller gøres tilgængelige i elektronisk form for indgangstoldstedet.

Toldmyndighederne kan tillade, at indgivelse af den summariske angivelse erstattes af indgivelse af en meddelelse og adgang til dataene i en summarisk angivelse i den erhvervsdrivendes elektroniske system.

3.   Den summariske angivelse skal indgives, før varerne føres ind på Fællesskabets toldområde.

4.   Udvalgsproceduren anvendes til at fastlægge:

efter særlige omstændigheder og for så vidt angår visse typer vareforsendelser, transportmåder eller økonomiske operatører, eller når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikringsordninger.

Artikel 36b

1.   Udvalgsproceduren anvendes til at fastsætte et fælles datasæt og -format for den summariske angivelse, som skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for risikoanalyse og korrekt gennemførelse af toldkontrol, navnlig af sikkerhedshensyn, under anvendelse af internationale standarder og international handelspraksis, hvor dette er relevant.

2.   Den summariske angivelse skal indgives i elektronisk form. Der kan benyttes handels-, havne- eller transportoplysninger, hvis disse indeholder de nødvendige oplysninger.

Toldmyndighederne kan antage papirbaserede summariske angivelser under særlige omstændigheder, hvis de opfylder samme niveau for risikoforvaltning som det, der gælder for summariske angivelser i elektronisk form.

3.   Den summariske angivelse skal indgives af den person, som fører varerne ind på Fællesskabets toldområde, eller som overtager ansvaret for transporten af varerne hertil.

4.   Uanset forpligtelserne for den i stk. 3 nævnte person kan den summariske angivelse i stedet indgives af:

5.   Den i stk. 3 og 4 nævnte person skal på den pågældendes anmodning have tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i den summariske angivelse, efter at den er indgivet. Det må dog ikke være muligt at foretage ændringer, efter at toldmyndighederne

Artikel 36c

1.   Indgangstoldstedet kan fritage for summarisk angivelse i relation til varer, for hvilke der var indgivet en angivelse før udløbet af den tidsfrist, der er fastsat i artikel 36a, stk. 3 eller 4. I så fald skal toldangivelsen i det mindste indeholde de nødvendige data for den summariske angivelse, og indtil toldangivelsen er antaget i overensstemmelse med artikel 63, skal den have samme status som en summarisk angivelse.

Toldmyndighederne kan tillade, at toldangivelsen indgives til et indførselstoldsted, som ikke er indgangstoldstedet, forudsat at de nødvendige oplysninger af dette toldsted straks meddeles til eller gøres tilgængelige i elektronisk form for indgangstoldstedet.

2.   Hvis toldangivelsen indgives på anden måde end i elektronisk form, underkaster toldmyndighederne dataene samme niveau af risikoforvaltning som det, der gælder for summariske angivelser i elektronisk form.«

7)

I artikel 37, stk. 1, ændres udtrykket »kontrol fra toldmyndighedernes side« til »toldkontrol«. I artikel 38, stk. 3, ændres udtrykket »kan underkastes kontrol« til »kan underkastes toldkontrol«.

8)

Artikel 38, stk. 5, affattes således:

»5.   Stk. 1-4 samt artikel 36a-36c og artikel 39-53 finder ikke anvendelse på varer, der midlertidigt har forladt Fællesskabets toldområde, mens de transporteres med skib eller fly mellem to punkter inden for dette område, forudsat at transporten er sket ad en direkte rute og med rutefly eller ruteskib uden stop uden for Fællesskabets toldområde.«

9)

Artikel 40 affattes således:

»Artikel 40

Varer, som føres ind i Fællesskabets toldområde, frembydes for toldvæsenet af den person, der har ført varerne ind i dette toldområde, eller i givet fald af den person, som overtager ansvaret for transporten af varerne, efter at de er blevet indført, med undtagelse af varer, der transporteres på transportmidler, der kun passerer igennem toldområdets territorialfarvande eller luftrum uden stop inden for dette område. Den person, der frembyder varerne, skal henvise til den summariske angivelse eller toldangivelse, der tidligere er indgivet vedrørende varerne.«

10)

Overskriften til kapitel 3 i afsnit III affattes således: »Losning af varer, der er frembudt for toldvæsenet«.

11)

Artikel 43-45 udgår.

12)

Artikel 170, stk. 2, affattes således:

»2.   Varer skal frembydes og underkastes de for toldmyndighederne foreskrevne toldformaliteter, hvis de:

13)

Artikel 176, stk. 2, affattes således:

»2.   I tilfælde af omladning af varer i en frizone holdes de dertil hørende dokumenter til rådighed for toldmyndighederne. Kortvarig oplagring af varer i forbindelse med en sådan omladning anses for at udgøre en integrerende del af omladningen.

For varer, der er ført ind i en frizone direkte fra et sted uden for Fællesskabets toldområde eller ud af en frizone og direkte forlader Fællesskabets toldområde, indgives en summarisk angivelse i overensstemmelse med artikel 36a-36c eller artikel 182a-182d.«

14)

Artikel 181 affattes således:

»Artikel 181

Toldmyndighederne sikrer sig, at bestemmelserne vedrørende udførsel, passiv forædling, genudførsel, suspensionsprocedurer eller intern transitprocedure samt bestemmelserne i afsnit V overholdes, når varerne forlader Fællesskabets toldområde fra en frizone eller et frilager.«

15)

I artikel 182, stk. 3, første punktum, udgår ordene »genudførsel eller«.

16)

Under afsnit V (Varer, der forlader Fællesskabets toldområde) indsættes følgende artikler:

»Artikel 182a

1.   Varer, der forlader Fællesskabets toldområde, med undtagelse af varer, der transporteres på transportmidler, der kun passerer gennem toldområdets territoriale farvand eller luftrum, men uden ophold i dette territorium, skal være omfattet enten af en toldangivelse eller, når der ikke kræves en toldangivelse, af en summarisk angivelse.

2.   Der gøres brug af udvalgsproceduren til at fastlægge:

efter særlige omstændigheder og for så vidt angår visse typer vareforsendelser, transportmåder eller erhvervsdrivende, eller når der ifølge internationale aftaler gælder særlige sikringsordninger.

Artikel 182b

1.   Er varer, der forlader Fællesskabets toldområde, angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, for hvilken der i henhold til toldbestemmelserne kræves en toldangivelse, skal denne toldangivelse indgives til udførselstoldstedet, før de føres ud af Fællesskabets toldområde.

2.   Er udførselstoldstedet ikke det samme som udgangstoldstedet, skal udførselstoldstedet straks meddele de oplysninger, som er nødvendige for udgangstoldstedet, til dette eller gøre dem tilgængelige for det i elektronisk form.

3.   Toldangivelsen skal indeholde mindst de oplysninger, der er nødvendige for den summariske angivelse, der er omhandlet i artikel 182d, stk. 1.

4.   Hvis toldangivelsen indgives på anden måde end i elektronisk form, underkaster toldmyndighederne oplysningerne samme niveau af risikoforvaltning som det, der gælder for angivelser i elektronisk form.

Artikel 182c

1.   Er varer, der forlader Fællesskabets toldområde, ikke angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, for hvilken der kræves en toldangivelse, skal der indgives en summarisk angivelse til udgangstoldstedet, før varerne føres ud af Fællesskabets toldområde.

2.   Toldmyndighederne kan tillade, at den summariske angivelse indgives til et andet toldsted, forudsat at de nødvendige oplysninger af dette toldsted straks meddeles til eller gøres tilgængelige i elektronisk form for udgangstoldstedet.

3.   Toldmyndighederne kan tillade, at indgivelse af en summarisk angivelse erstattes af indgivelse af en meddelelse og adgang til dataene i en summarisk angivelse i den erhvervsdrivendes elektroniske system.

Artikel 182d

1.   Udvalgsproceduren anvendes til at fastsætte et fælles datasæt og -format for den summariske angivelse, som skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for risikoanalyse og korrekt gennemførelse af toldkontrol, navnlig af sikkerhedshensyn, under anvendelse af internationale standarder og international handelspraksis, hvor dette er relevant.

2.   Den summariske angivelse skal indgives i elektronisk form. Der kan benyttes handels-, havne- eller transportoplysninger, forudsat at disse indeholder de nødvendige oplysninger.

Toldmyndighederne kan antage papirbaserede summariske angivelser under særlige omstændigheder, hvis de opfylder samme niveau for risikoforvaltning som det, der gælder for summariske angivelser i elektronisk form.

3.   Den summariske angivelse skal indgives af:

4.   Den i stk. 3 nævnte person skal efter anmodning have tilladelse til at ændre en eller flere oplysninger i den summariske angivelse, efter at den er indgivet. Det må dog ikke være muligt at foretage ændringer, efter at toldmyndighederne

4.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/20

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019 (3) har til formål at fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give de europæiske borgere større kendskab til hinanden.

(2)

Det fremgår af bilag I til afgørelse nr. 1419/1999/EF, i hvilken kronologisk rækkefølge medlemsstaterne kan ansøge om at deltage i dette arrangement. Nævnte bilag omfatter kun de lande, der var medlemsstater, da afgørelsen blev truffet den 25. maj 1999.

(3)

I henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 1419/1999/EF er det muligt at foretage en revision af denne afgørelse, navnlig med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union.

(4)

I betragtning af udvidelsen bør de nye medlemsstater ligeledes inden for kort tid have mulighed for at indgive ansøgninger som led i arrangementet »Europæisk Kulturhovedstad«, uden at det kommer til at berøre den rækkefølge, der er fastlagt for de andre medlemsstater, så der fra 2009 til udløbet af denne fællesskabsaktion hvert år kan udpeges to hovedstæder i medlemsstaterne.

(5)

Afgørelse nr. 1419/1999/EF bør derfor ændres —

1)

Følgende betragtning indsættes:

2)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   En række byer i medlemsstaterne udpeges til »Europæisk Kulturhovedstad« efter tur i den rækkefølge, der er anført i oversigten i bilag I. Til og med 2008 vedrører udpegelsen en by i den i oversigten anførte medlemsstat. Fra 2009 vedrører udpegelsen en by i hver af de i oversigten anførte medlemsstater. Den kronologiske rækkefølge i bilag I kan ændres efter fælles aftale mellem de berørte medlemsstater. De enkelte medlemsstater forelægger efter tur Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget deres ansøgninger vedrørende en eller flere byer. Ansøgningen forelægges senest fire år før arrangementets start og kan være ledsaget af en anbefaling fra den berørte medlemsstat.«

3)

Bilag I affattes som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

4.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/22

4.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/22