|
ISSN 1725-2520 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
48. årgang |
|
|
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
|
Rådet |
|
|
|
* |
||
|
|
|
Kommissionen |
|
|
|
* |
||
|
|
|
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE |
|
|
|
|
EFTA-Tilsynsmyndigheden |
|
|
|
* |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/1 |
RÅDETS BESLUTNING (EF) Nr. 639/2005
af 25. april 2005
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af furfuraldehyd med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,
under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
I januar 1995 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 95/95 (2) endelige antidumpingforanstaltninger i form af en specifik told på importen af furfuraldehyd med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Den specifikke toldsats udgør 352 EUR pr. ton. Efter en fornyet undersøgelse, der blev indledt i maj 1997 på anmodning af en kinesisk eksportør, blev foranstaltningerne opretholdt i yderligere fire år ved forordning (EF) nr. 2722/1999 (3). |
2. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(2) |
Efter offentliggørelsen i marts 2003 af en meddelelse om det forestående udløb af gyldigheden af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af furfuraldehyd med oprindelse i Kina (4) modtog Kommissionen den 19. september 2003 en anmodning om en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
|
(3) |
Anmodningen blev indgivet af Furfural Español SA (»ansøgeren«), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 25 %, af den samlede produktion af furfuraldehyd i Fællesskabet. Den anden producent i Fællesskabet, Lenzing AG, støttede anmodningen. De to producenter tegner sig for 100 % af produktionen af furfuraldehyd i Fællesskabet. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen. |
|
(4) |
Efter høring af det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, og offentliggjorde en meddelelse om indledningen af en sådan undersøgelse i Den Europæiske Unions Tidende (5). |
3. Parter, der er berørt af undersøgelsen
|
(5) |
Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina, de eksporterende producenter i Kina, producenterne i referencelandet Argentina samt de producenter, importører/forhandlere og industrielle brugere i Fællesskabet, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. |
|
(6) |
Der blev udsendt spørgeskemaer til alle parter, som officielt var blevet underrettet om indledningen af undersøgelsen, og til dem, der havde anmodet om et spørgeskema inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. |
|
(7) |
Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de to EF-producenter, en importør/forhandler, en industriel bruger og en producent i referencelandet Argentina. |
|
(8) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:
|
|
(9) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2002 til 30. september 2003 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2000 til udløbet af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
1. Den pågældende vare
|
(10) |
Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. furfuraldehyd, der har oprindelse i Kina og henhører under KN-kode 2932 12 00. Furfuraldehyd er også kendt som 2-furaldehyd eller furfural. |
|
(11) |
Furfuraldehyd er en let gul væske med en karakteristisk skarp lugt, som fremstilles ved forarbejdning af forskellige former for landbrugsaffald. Furfuraldehyd har to hovedanvendelsesformål, idet varen anvendes som et selektivt opløsningsmiddel ved olieraffinering til fremstilling af smøreolier og som råvare til forarbejdning til furfurylalkohol, der anvendes ved fremstilling af kunstharpiks til støbeforme. |
2. Samme vare
|
(12) |
Som i de tidligere undersøgelser har denne undersøgelse vist, at det furfuraldehyd, der fremstilles i Kina og eksporteres til Fællesskabet, det furfuraldehyd, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet Argentina, og det furfuraldehyd, som EF-producenterne fremstiller og sælger i Fællesskabet, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. |
C. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT DUMPING
|
(13) |
Det blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen undersøgt, om der for øjeblikket fandt dumping sted, og, i bekræftende fald, om foranstaltningernes udløb eventuelt ville føre til fortsat dumping. |
1. Indledende bemærkninger
|
(14) |
Ingen af de 24 kinesiske eksporterende producenter, der var nævnt i klagen, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og ingen af dem indgav nogen oplysninger. På grund af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side måtte nedenstående undersøgelsesresultater vedrørende dumping baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig data fra Eurostat og oplysninger fra anmodningen om udløbsundersøgelsen. I den forbindelse skal det bemærkes, at Eurostats data kun viser import med henblik på aktiv forædling i undersøgelsesperioden. |
2. Referenceland
|
(15) |
Da Folkerepublikken Kina er en overgangsøkonomi, måtte den normale værdi beregnes på grundlag af oplysninger indhentet i et egnet tredjeland med markedsøkonomi, jf. artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen. |
|
(16) |
Som i den oprindelige undersøgelse blev Argentina foreslået som referenceland i indledningsmeddelelsen med henblik på at fastsætte den normale værdi. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til det foreslåede referenceland efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. |
|
(17) |
En af producenterne af furfuraldehyd i Argentina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet og acceptere, at svaret blev efterprøvet ved et kontrolbesøg på stedet. Undersøgelsen viste, at Argentina har et konkurrencepræget marked for furfuraldehyd, hvor ca. 72 % af markedet er dækket af lokal produktion og resten af import fra tredjelande. Produktionsmængden i Argentina svarer til mere end 60 % af den mængde af den pågældende vare, som Kina eksporterer til Fællesskabet med henblik på aktiv forædling. Det argentinske marked blev derfor anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt til at fastsætte den normale værdi for Kina. |
|
(18) |
Som i den oprindelige undersøgelse blev det således konkluderet, at Argentina er et egnet referenceland i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen. |
3. Normal værdi
|
(19) |
I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, dvs. på grundlag af den pris, der var betalt eller skulle betales på det argentinske hjemmemarked ved salg til uafhængige kunder, da salget havde fundet sted i normal handel. |
|
(20) |
Dermed blev den normale værdi fastsat som den samarbejdsvillige argentinske producents vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet ved salg til uafhængige kunder. |
4. Eksportpris
|
(21) |
Da ingen af de kinesiske eksportører af den pågældende vare til Fællesskabet samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Det mest egnede grundlag var Eurostats data for importen af den pågældende vare til Fællesskabet. Selv om denne import fandt sted under proceduren for aktiv forædling (kinesisk furfuraldehyd blev videreforarbejdet til furfurylalkohol med henblik på eksport), var der ingen grund til at tro, at den ikke dannede et pålideligt grundlag for fastsættelsen af eksportprisen. Det blev desuden bekræftet ved kontrolbesøget hos den samarbejdsvillige importør, at Eurostats data svarede til de efterprøvede oplysninger. Eksportprisen blev således fastsat på grundlag af Eurostats data for de varer, der blev importeret fra Kina med henblik på aktiv forædling. |
5. Sammenligning
|
(22) |
For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen i form af justeringer taget behørigt hensyn til visse forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed. |
6. Dumpingmargen
|
(23) |
I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af en sammenligning mellem et vejet gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i samme handelsled. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom betydelig dumping. Faktisk er den dumpingmargen, der blev konstateret for undersøgelsesperioden, højere end den dumpingmargen på 62,6 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere fornyede undersøgelse. |
7. Udviklingen i eksporten, hvis foranstaltningerne bortfalder
a) Eksport
|
(24) |
Det fremgik af undersøgelsen, at den mængde, der eksporteredes fra Kina til Fællesskabet med henblik på aktiv forædling, steg betydeligt mellem 2000 og undersøgelsesperioden (jf. betragtning 33). Hvis foranstaltningerne bortfalder, kan eksporten fra Kina forventes at øges betydeligt, også uden for proceduren for aktiv forædling, på grund af den store prisforskel mellem den kinesiske producents og EF-producentens furfuraldehyd samt den ledige kapacitet som beskrevet i betragtning 26. |
b) Ledig kapacitet i Kina
|
(25) |
Da der kun foreligger begrænsede oplysninger om furfuraldehydindustrien i Kina, er de nedenstående konklusioner hovedsagelig baseret på oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen. |
|
(26) |
Ifølge anmodningen om udløbsundersøgelsen udgør den samlede kinesiske produktion af furfuraldehyd ca. 180 000 tons om året, hvilket er mere end fire gange større end det samlede forbrug af furfuraldehyd i Fællesskabet. Den kinesiske kapacitetsudnyttelse er efter sigende ca. 70 %, hvilket betyder, at der er en ledig kapacitet på ca. 50-60 000 tons om året i Kina, dvs. mere end det samlede forbrug i Fællesskabet. Ifølge EF-producenterne forandrer den kinesiske produktion sig konstant alt efter behovet. Nogle produktionsanlæg lukkes således i perioder og genåbnes, når der er behov herfor. Der siges at være mere end 80 anlæg, der producerer furfuraldehyd i øjeblikket, hovedsagelig i den nordøstlige del af Kina. |
|
(27) |
Det fremgår af den store produktionskapacitet, der er til rådighed i Kina, og de fleksible muligheder for at genåbne produktionsanlæg, at producenterne er i stand til hurtigt at øge produktionen og sende den til ethvert eksportmarked, også Fællesskabets marked, hvis foranstaltningerne bortfalder. |
c) Eksport med henblik på aktiv forædling
|
(28) |
Det skal bemærkes, at hele eksporten af den pågældende vare fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden fandt sted med henblik på aktiv forædling. Det kinesiske furfuraldehyd blev videreforarbejdet til furfurylalkohol, som derefter blev eksporteret. Det kan med rimelighed antages, at der igen vil forekomme eksport fra Kina til Fællesskabet uden for proceduren for aktiv forædling, hvis foranstaltningerne bortfalder. Denne yderligere eksport vil højst sandsynligt også ske til lave dumpingpriser. De nuværende priser på eksporten under proceduren for aktiv forædling påvirkes således ikke af antidumpingtolden, da denne eksport naturligvis ikke er pålagt nogen told. EF-producenterne konkurrerede med de kinesiske eksportører om det pågældende salg som i en situation uden told. Det kan således rimeligvis antages, at disse priser også er vejledende for det prisniveau, der fremover vil gøre sig gældende, hvis foranstaltningerne bortfalder. Det skal endvidere bemærkes, at de kinesiske priser på eksporten under proceduren for aktiv forædling underbød EF-producenternes priser med mere end 44 % i undersøgelsesperioden, og at der stadig ville være tale om dumpingpriser, selv om de ikke lå under priserne i Fællesskabet. |
8. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping
|
(29) |
Da Kina har en stor ledig produktionskapacitet og i øjeblikket kun eksporterer til Fællesskabet med henblik på aktiv forædling, kan det forventes, at en yderligere eksportmængde vil blive rettet mod markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bortfalder. |
|
(30) |
Det fremgik af undersøgelsen, at eksporten fra Kina stadig finder sted til dumpingpriser, og at dumpingmargenen i undersøgelsesperioden var endnu højere end den dumpingmargen, der blev konstateret i den tidligere fornyede undersøgelse. Under disse omstændigheder kan det forventes, at der sandsynligvis også vil forekomme dumping fremover. |
D. DEFINITION AF EF-ERHVERVSGRENEN
|
(31) |
Der er to EF-producenter af den pågældende vare. Ud over ansøgeren støttede den anden EF-producent, Lenzing AG (»den anden EF-producent«), anmodningen om en udløbsundersøgelse. De to producenter tegnede sig i undersøgelsesperioden for 100 % af produktionen af furfuraldehyd i Fællesskabet. Begge selskaber besvarede Kommissionens spørgeskema og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. På dette grundlag udgør de to EF-producenter EF-erhvervsgrenen, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. Af fortrolighedshensyn er oplysningerne om EF-erhvervsgrenens resultater angivet som indekstal. |
E. SITUATIONEN PÅ MARKEDET I FÆLLESSKABET
1. Forbruget i Fællesskabet
Tabel 1
Forbruget i Fællesskabet
2000 2001 2002 UP Tons 38 699 45 005 38 007 41 513 Indeks 100 116 98 107 År/år-udvikling 16 – 16 9
|
(32) |
Forbruget i Fællesskabet blev baseret på den samlede mængde af EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet og importen fra Kina under proceduren for aktiv forædling samt importen fra andre tredjelande. Forbruget af furfuraldehyd i Fællesskabet steg betydeligt mellem 2000 og 2001. I 2002 faldt forbruget af furfuraldehyd i Fællesskabet igen til ca. det samme niveau som i 2000. Mellem 2000 og undersøgelsesperioden steg forbruget af furfuraldehyd i Fællesskabet med 9 %. Udviklingen i forbruget hænger sammen med, at furfuraldehyd også anvendes til at fremstille furfurylalkohol. Produktionen og salget af furfurylalkohol steg i 2001, men faldt betydeligt i 2002, hvorved forbruget af furfuraldehyd faldt tilsvarende. I undersøgelsesperioden steg ikke alene salget og produktionen af furfurylalkohol, men også forbruget af furfuraldehyd. |
2. Importen fra Kina
a) Mængde, markedsandel og priser
|
(33) |
Ifølge oplysninger fra Eurostat er den pågældende vare siden 2001 udelukkende blevet importeret fra Kina under proceduren for aktiv forædling. Denne praksis blev allerede påbegyndt i 2000, hvor ca. 75 % af importen fra Kina fandt sted under proceduren for aktiv forædling. Importmængden fra Kina steg fra 3 198 tons til 5 167 tons i den betragtede periode, hvilket svarer til en stigning på 61,6 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at salget af furfurylalkohol faldt drastisk i 2002. Dette blev imidlertid efterfulgt af en stigning i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for importen fra Kina steg i den betragtede periode fra 8,2 % til 12,4 %. Selv om udsvingene i importen af furfuraldehyd fra Kina til en vis grad kan skyldes den svingende produktion af furfurylalkohol, kan dette imidlertid ikke være forklaringen på den enorme stigning i importmængden, navnlig i undersøgelsesperioden, og i markedsandelen. Gennemsnitsprisen på importen fra Kina faldt fra 648,68 EUR pr. ton i 2000 til 508,65 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en nedgang på 21,6 % i den betragtede periode. Det fremgår endvidere tydeligt af en sammenligning af de kinesiske producenters og EF-producenternes enhedspriser på furfuraldehyd, at underbuddet blev stadig mere udtalt. I begyndelsen af den betragtede periode, dvs. i 2000, lå de kinesiske priser 4,4 % under EF-producenternes priser. I undersøgelsesperioden lå de 44,1 % under disse priser. Tabel 2 Importen fra Kina under proceduren for aktiv forædling
|
3. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation
a) Produktion
Tabel 3
Produktionen i Fællesskabet
2000 2001 2002 UP Indeks 100 94 87 85 År/år-udvikling – 5,8 – 7,3 – 2,2
|
(34) |
EF-erhvervsgrenens produktion faldt hvert år i den betragtede periode og lå 15 % lavere i undersøgelsesperioden end i 2000. Den ene af EF-producenterne indstillede produktionen af furfuraldehyd i et af sine produktionsanlæg i 2000. |
b) Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
Tabel 4
Kapacitet i Fællesskabet
2000 2001 2002 UP Indeks 100 104 100 99 År/år-udvikling 3,9 – 3,4 – 1,2
|
(35) |
Produktionskapaciteten faldt lidt i den betragtede periode efter at være steget med 3,9 % i 2001 i forhold til 2000. I ovenstående kapacitetstal er der ikke taget højde for indstillingen af furfuraldehydproduktionen i et af produktionsanlæggene i 2000, fordi selskabet stadig anser dette anlæg for en del af deres produktionskapacitet, da produktionen kan genoptages med kort varsel, hvis det bliver nødvendigt. Tabel 5 Kapacitetsudnyttelse
|
|
(36) |
Det fremgår af ovenstående tabel, at EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse faldt hvert år i den betragtede periode og lå 14 % lavere i undersøgelsesperioden end i 2000. |
c) Salget i Fællesskabet
Tabel 6
Salgsmængde
2000 2001 2002 UP Indeks 100 96 87 87 År/år-udvikling – 4,4 – 9,4 0,3
|
(37) |
EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet faldt med 13 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Dette fald var særlig udtalt mellem 2000 og 2002, hvor erhvervsgrenen forhøjede priserne for at kompensere for kraftigt stigende råvareomkostninger. I undersøgelsesperioden kunne denne udvikling standses, og EF-erhvervsgrenen satte sine priser ned for at undgå at miste yderligere salgsmængder. |
d) Priser
Tabel 7
EF-erhvervsgrenens salgspriser
2000 2001 2002 UP Indeks 100 127 135 134 År/år-udvikling 27,2 6,0 – 0,6
|
(38) |
De gennemsnitlige salgspriser på furfuraldehyd steg med 35 % fra 2000 til 2002, hvor EF-erhvervsgrenen forsøgte at kompensere for kraftigt stigende råvareomkostninger ved at øge sine salgspriser. |
e) Markedsandel
Tabel 8
EF-erhvervsgrenens markedsandel
2000 2001 2002 UP Indeks 100 82 88 81
|
(39) |
EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 19 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Det største fald i EF-producentens markedsandel indtraf mellem 2000 og 2001. Forbruget af furfuraldehyd i Fællesskabet faldt betydeligt i 2002, hovedsagelig på grund af en faldende produktion af furfurylalkohol. EF-erhvervsgrenens salg af furfuraldehyd faldt også i 2002. Nedgangen i EF-erhvervsgrenens salg var imidlertid forholdsvis mindre end faldet i forbruget af furfuraldehyd i 2002. Derfor steg EF-erhvervsgrenens markedsandel i 2002. I undersøgelsesperioden steg såvel forbruget af furfuraldehyd som den kinesiske import igen, mens EF-erhvervsgrenens salg stort set forblev på samme niveau som året før. Dermed faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel. |
f) Lagerbeholdninger
Tabel 9
Lagerbeholdninger
2000 2001 2002 UP Indeks 100 103 128 122 År/år-udvikling 3,5 23,3 – 4,1
|
(40) |
Ovenstående tabel viser, at EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger steg med 22 % i den betragtede periode. Stigningen i lagerbeholdningerne var særlig udtalt mellem 2001 og 2002, hvor de voksede med 24 %. Lagerbeholdningerne svarede til 9,4 % af EF-erhvervsgrenens salgsmængde i EU i 2000, men steg til 13,3 % i undersøgelsesperioden. |
g) Rentabilitet
Tabel 10
Rentabilitet
2000 2001 2002 UP Indeks 100 235 133 146 År/år-udvikling 135,1 – 43,5 9,3
|
(41) |
EF-erhvervsgrenens samlede rentabilitet lå på et forholdsvis godt niveau i den betragtede periode. Dette skyldes imidlertid først og fremmest, at den anden EF-producent, der støttede klagen, havde en usædvanlig høj rentabilitet i alle årene i den betragtede periode, hvorimod ansøgerens rentabilitet faldt drastisk (med 8,2 procentpoint) i den samme periode. Den anden EF-producent producerer furfuraldehyd som et biprodukt fra fremstilling af viskosemasse, mens ansøgeren benytter mandelskaller som den vigtigste råvare i produktionen af furfuraldehyd. Priserne på mandelskaller steg drastisk mellem 2000 og 2002 (med 51 %), hvorved ansøgerens fortjenstmargen blev markant forværret, mens der kun var en beskeden stigning i den anden EF-producents råvareomkostninger. Stigningen i ansøgerens salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger var beskeden i absolutte tal, nemlig 5,5 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden. Den faldende rentabilitet var således navnlig forårsaget af de øgede råvareomkostninger. Forsøget på at kompensere for de højere råvareomkostninger ved at øge salgspriserne på furfuraldehyd førte til et faldende salg. |
h) Likviditet
Tabel 11
Likviditet
2000 2001 2002 UP Indeks 100 141 104 107 År/år-udvikling 41,1 – 26,0 2,5
|
(42) |
Likviditeten fulgte den samme udvikling som rentabiliteten, idet den voksede betydeligt mellem 2000 og 2001 og derefter blev forværret i de følgende år. Som det var tilfældet med rentabiliteten, havde den anden EF-producent, der støttede klagen, en usædvanlig god likviditet i den betragtede periode, mens der var en tydelig nedgang i ansøgerens likviditet (42,7 %) i den samme periode. |
i) Investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
Tabel 12
Investeringer
2000 2001 2002 UP Indeks 100 93 63 98 År/år-udvikling – 6,8 – 32,8 55,9
|
(43) |
Investeringerne faldt betydeligt mellem 2000 og 2002, men steg igen i undersøgelsesperioden, hvor den anden EF-producent foretog store investeringer i produktionslinjen for viskosemasse (furfuraldehyd er et biprodukt fra fremstillingen af viskosemasse). Ansøgerens investeringer faldt med 80 % i den betragtede periode. Det fremgik af undersøgelsen, at investeringsafkastet faldt i den betragtede periode i takt med udviklingen i rentabiliteten. Tabel 13 Investeringsafkast og evne til at rejse kapital
|
|
(44) |
Tallene for investeringsafkastet i ovenstående tabel viser kun udviklingen for ansøgerens vedkommende. Det fremgår af denne tabel, at ansøgerens investeringsafkast blev betydeligt forværret i den betragtede periode. Den anden EF-producent, der støttede klagen, tilhører en selskabskoncern, der fokuserer på andre varer end furfuraldehyd. Furfuraldehyd er rent faktisk et mindre biprodukt fra et af selskabets vigtigste produktionsprocesser. Derfor kan selskabet ikke beregne noget meningsfuldt investeringsafkast for furfuraldehyd. Som følge af den forværrede rentabilitet og likviditet er ansøgerens evne til at rejse kapital blevet væsentligt forringet i den betragtede periode. Dette fremgår også tydeligt af ansøgerens investeringer, der faldt med 80 % i den betragtede periode. |
j) Beskæftigelse, produktivitet og lønninger
Tabel 14
Beskæftigelse
2000 2001 2002 UP Indeks 100 75 84 82 År/år-udvikling – 25,0 12,1 – 2,7
|
(45) |
Tabellen ovenfor viser, at beskæftigelsen faldt med 18 % i den betragtede periode. Årsagen til denne nedgang i beskæftigelsen i 2000/01 var, at produktionen af furfuraldehyd blev indstillet i et af produktionsanlæggene. |
|
(46) |
Produktiviteten steg med 4 % i den betragtede periode, som det fremgår af tabellen nedenfor: Tabel 15 Produktivitet
|
|
(47) |
I den betragtede periode steg gennemsnitslønningerne for de ansatte i EF-erhvervsgrenen med 6 %, dvs. med mindre end den gennemsnitlige inflationstakt i Fællesskabet. Tabel 16 Lønninger
|
k) Dumpingmargenens størrelse og virkningerne af tidligere dumping eller subsidiering
|
(48) |
Da dumpingen fortsatte på det samme, om end ikke højere, niveau som i de tidligere undersøgelser (jf. betragtning 1), kunne størrelsen af den aktuelle dumpingmargen ikke anses for at være anderledes end den, der blev konstateret i disse undersøgelser. |
l) Vækst
|
(49) |
Selv om forbruget i Fællesskabet steg med 7 % i den betragtede periode, faldt EF-erhvervsgrenens produktion, salgsmængde og markedsandel i den samme periode. Samtidig voksede importmængden fra Kina og dens markedsandel betydeligt. Dette betød, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne drage fuld fordel af væksten på markedet i den betragtede periode. |
4. Virkninger af andre faktorer
a) Råvarepriser
|
(50) |
Den store stigning i priserne på ansøgerens råvarer i 2001 og 2002 havde naturligvis en negativ indvirkning på selskabets rentabilitet i disse år. Denne situation ændrede sig imidlertid i undersøgelsesperioden, hvor råvarepriserne faldt. Selv om de svingende råvarepriser kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens vanskelige situation i den betragtede periode, var de således ikke så betydelige, at de kan have forårsaget skade i undersøgelsesperioden. |
b) EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet
|
(51) |
Ifølge oplysningerne fra Eurostat var den samlede eksport fra Fællesskabet i den betragtede periode ubetydelig, nemlig på et til to tons om året. Derfor kan EF erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke have bidraget til den skade, der blev påført i den betragtede periode. |
c) Importen fra andre tredjelande og dens priser
|
(52) |
Ifølge Eurostat udviklede importen af furfuraldehyd til Fællesskabet fra andre lande end Kina og dens gennemsnitspriser sig således: Tabel 17 Import til Fællesskabet fra andre tredjelande (mængde)
Tabel 18 Import til Fællesskabet fra andre tredjelande (gennemsnitspris)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(53) |
Importen af furfuraldehyd fra alle andre tredjelande end Kina lå på en forholdsvis stabil mængde i den betragtede periode, undtagen i 2001, hvor importen fra Sydafrika og navnlig fra Den Dominikanske Republik steg på grund af det øgede forbrug af furfuraldehyd i produktionen af furfurylalkohol. Som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, skal det bemærkes, at importen fra Den Dominikanske Republik udelukkende finder sted fra et moderselskab til dets europæiske datterselskab med det formål at fremstille furfurylalkohol. Priserne for disse transaktioner er derfor overførselspriser mellem forretningsmæssigt forbundne selskaber, der måske ikke afspejler de reelle markedspriser. Det skal bemærkes, at der ikke kan købes furfuraldehyd fra Den Dominikanske Republik på det frie marked i Fællesskabet. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at denne import kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens vanskelige situation. Importen fra Sydafrika, der er det næststørste eksportland, faldt med 11 % i den betragtede periode. I undersøgelsesperioden lå gennemsnitspriserne på importen fra alle tredjelande, med undtagelse af Den Dominikanske Republik, betydeligt højere end priserne på importen fra Kina under proceduren for aktiv forædling. Det konkluderes derfor, at selv om importen fra andre tredjelande kan have bidraget til EF-erhvervsgrenens vanskelige situation, kan dens virkninger ikke anses for betydelige set i betragtning af dens mængde og priser. |
5. Konklusion om EF-erhvervsgrenens situation
|
(54) |
Efter antidumpingforanstaltningernes indførelse er EF-erhvervsgrenens situation blevet stabiliseret, om end den stadig er skrøbelig. Såvel EF-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og salg som dens salgspriser og markedsandel er faldet. Investeringer, investeringsafkast og beskæftigelse er også faldet, hvorimod lagerbeholdningerne er vokset, især mellem 2001 og 2002, i takt med nedgangen i salget og markedsandelene. Rentabiliteten og likviditeten er i gennemsnit blevet bedre i den betragtede periode, men har været faldende siden 2001. Det kan derfor ikke konkluderes på grundlag af skadesindikatorerne, at der er tale om et tydeligt skadesbillede. Det skal desuden understreges, at de to EF-producenter er i en meget forskellig situation, idet situationen er meget mere vanskelig for ansøgeren end for den anden EF-producent, der støttede klagen. For den førstnævnte producents vedkommende kan noget af skaden til dels tilskrives råvarepriserne. Under disse omstændigheder, og navnlig da importen fra Kina kun fandt sted med henblik på aktiv forædling, kunne det ikke fastslås, at der var tale om fortsat skade. Det blev derfor undersøgt, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne udløb. |
F. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE
|
(55) |
Det skal erindres, at det i betragtning 29 og 30 blev konkluderet, at der sandsynligvis ville forekomme en betydelig stigning i dumpingeksporten fra Kina til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne udløber. |
|
(56) |
Mængden af den dumpingimport, der blev indført med henblik på aktiv forædling, steg nemlig betydeligt i den betragtede periode. Som påpeget ovenfor er det sandsynligt, at der uden de eksisterende antidumpingforanstaltninger vil blive afsendt endnu større mængder til markedet i Fællesskabet til meget lave priser, som vil ligge langt under EF-erhvervsgrenens priser. Prisforskellen mellem den indførte kinesiske vare og den vare, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, er i øjeblikket mere end 40 %. |
|
(57) |
Som nævnt i betragtning 26 anslås det, at den ledige kapacitet i Kina er tilstrækkelig til at dække hele efterspørgslen på furfuraldehyd i Fællesskabet. Skulle de aktuelle foranstaltninger udløbe, er der en reel fare for, at en betydelig del af den uudnyttede produktionskapacitet i Kina vil blive brugt til at oversvømme markedet i Fællesskabet med furfuraldehyd. Det ser ikke ud til, at der er nogen andre markeder, der vil kunne absorbere den kinesiske kapacitet. |
|
(58) |
Hvis man ser på, hvilke virkninger denne yderligere billige import vil få for EF-erhvervsgrenens situation, kan det konstateres, at hvis der pludseligt forekom dumpingimport i et stort omfang, ville det omgående forårsage et alvorligt pristryk på Fællesskabets marked, da EF-erhvervsgrenen sikkert i første række ville forsøge at opretholde sin markedsandel og produktion. Dette ville på sin side udhule EF-erhvervsgrenens rentabilitet med deraf følgende risiko for tab. Det er klart, at EF-erhvervsgrenen i så fald ville blive påført væsentlig skade af dumpingimporten og endda risikere ikke at overleve denne situation. |
|
(59) |
På dette grundlag konkluderes det, at dumpingimporten fra Kina højst sandsynligt vil føre til fornyet skade, hvis foranstaltningerne bortfalder. |
G. FÆLLESSKABETS INTERESSER
1. Indledende bemærkninger
|
(60) |
Det blev i henhold til artikel 21 i grundforordningen undersøgt, om en videreførelse af de bestående antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser blev baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes, brugernes og leverandørernes interesser. |
|
(61) |
Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Fællesskabets interesser at indføre foranstaltninger. Det skal desuden bemærkes, at den foreliggende undersøgelse er en udløbsundersøgelse og således analyserer en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger. |
|
(62) |
På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om sandsynligheden af, at der fortsat eller igen vil finde skadevoldende dumping sted, var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde. |
2. EF-erhvervsgrenens interesser
|
(63) |
EF-erhvervsgrenen har vist sig at være en levedygtig erhvervsgren, som er i stand til at tilpasse sig de skiftende vilkår på markedet. Dette bekræftes især af dens positive udvikling og stabilisering, efter at den effektive konkurrence var blevet genetableret som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen med oprindelse i Kina. EF-erhvervsgrenen bør fortsat kunne finde dækning for enhver stigning i råvarepriserne gennem sine salgspriser. Det kan imidlertid konkluderes, at dens situation højst sandsynligt vil blive stærkt forværret, med klar risiko for yderligere lukninger af produktionsanlæg, hvis antidumpingforanstaltningerne ikke videreføres. |
3. Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser
|
(64) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til syv ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere. Kun en enkelt importør/forhandler samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I sin besvarelse af spørgeskemaet forklarede importøren/forhandleren, at det ville give selskabet flere leverandører at vælge mellem, hvis foranstaltningerne bortfalder, fordi det dermed også ville kunne sælge kinesisk furfuraldehyd på markedet i Fællesskabet. Formålet med antidumpingforanstaltningerne er ikke at forhindre importen fra Kina, men at sikre, at denne import ikke finder sted til skadelige dumpingpriser. Desuden findes der mange andre forsyningskilder på markedet. Det skal endvidere bemærkes, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke vil få alvorlige virkninger for den pågældende importør/forhandlers virksomhed, og at denne har været rentabel i hvert år af den betragtede periode. |
|
(65) |
I betragtning af den ringe samarbejdsvilje fra EF-importørernes og –forhandlernes side og de bemærkninger, der blev modtaget fra den samarbejdsvillige importør/forhandler, konkluderes det, at de gældende foranstaltninger ikke i urimelig grad påvirker importørerne og/eller forhandlerne, hvilket heller ikke vil være tilfældet, hvis de videreføres. |
4. Brugernes interesser
|
(66) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til 16 industrielle brugere af furfuraldehyd. Kun en enkelt bruger samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. I sin besvarelse af spørgeskemaet forklarede selskabet, at det modtager størstedelen af det furfuraldehyd, der benyttes som råvare i produktionen af furfurylalkohol, fra sit moderselskab i Den Dominikanske Republik. Selskabet vil kun være nødt til at finde andre leverandører, hvis denne levering bliver utilstrækkelig. Ifølge selskabet ville det i første omgang dække en eventuel forsyningsmangel hos de eksisterende EF-producenter. |
|
(67) |
På baggrund af den lave svarprocent i forbindelse med de udsendte spørgeskemaer og de bemærkninger, der blev modtaget fra den eneste samarbejdsvillige bruger, konkluderes det, at det ikke vil få betydelige virkninger for brugerne, hvis foranstaltningerne videreføres. |
5. Konkurrenceaspekter
|
(68) |
Det skal bemærkes, at de to EF-producenter konkurrerer med importen fra Thailand, Slovenien (som på daværende tidspunkt ikke var medlem af EU), Sydafrika og Den Dominikanske Republik på markedet i Fællesskabet. Det ville højst sandsynligt ikke forbedre konkurrencesituationen på markedet i Fællesskabet, hvis de nuværende foranstaltninger bortfalder. Det vil tværtimod risikere i det mindste delvis at udelukke EF-producenterne fra markedet, fordi de vil få store problemer med at drive virksomhed på det prisniveau, som kinesisk furfuraldehyd i øjeblikket sælges til. Andre leverandører vil sandsynligvis finde det lige så svært at konkurrere med den kinesiske vare. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at en videreførelse af foranstaltningerne vil få negative følgevirkninger for konkurrencesituationen på markedet i Fællesskabet. |
6. Konklusion om Fællesskabets interesser
|
(69) |
I betragtning af ovenstående konkluderes det, at der ikke af hensyn til Fællesskabets interesser er tvingende årsager til ikke at videreføre antidumpingforanstaltningerne. |
H. ENDELIG BESTEMMELSE
|
(70) |
Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale, at den gældende antidumpingtold på importen af furfuraldehyd med oprindelse i Kina opretholdes. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for den fastsatte frist, der kunne ændre denne konklusion. |
|
(71) |
Det følger af ovenstående, at de nuværende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af furfuraldehyd med oprindelse i Kina, dvs. en specifik told på 352 EUR pr. ton, bør opretholdes — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af 2-furaldehyd (også kaldet furfuraldehyd eller furfural), henhørende under KN-kode 2932 12 00 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Tolden udgør 352 EUR pr. ton.
3. I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (6), reduceres det toldbeløb, der er beregnet på grundlag af bestemmelserne i stk. 2, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 25. april 2005.
På Rådets vegne
J. ASSELBORN
Formand
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) EFT L 15 af 21.1.1995, s. 11.
(3) EFT L 328 af 22.12.1999, s. 1.
(4) EUT C 72 af 26.3.2003, s. 2.
(5) EUT C 308 af 18.12.2003, s. 2.
(6) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/11 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 640/2005
af 27. april 2005
om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag. |
|
(2) |
Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 28. april 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).
BILAG
til Kommissionens forordning af 27. april 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
052 |
141,5 |
|
204 |
98,7 |
|
|
212 |
129,8 |
|
|
624 |
168,0 |
|
|
999 |
134,5 |
|
|
0707 00 05 |
052 |
146,6 |
|
204 |
58,8 |
|
|
999 |
102,7 |
|
|
0709 90 70 |
052 |
94,6 |
|
204 |
44,2 |
|
|
999 |
69,4 |
|
|
0805 10 20 |
052 |
49,7 |
|
204 |
51,3 |
|
|
212 |
56,1 |
|
|
220 |
48,3 |
|
|
388 |
62,0 |
|
|
400 |
51,2 |
|
|
624 |
71,9 |
|
|
999 |
55,8 |
|
|
0805 50 10 |
052 |
43,5 |
|
220 |
65,0 |
|
|
388 |
67,8 |
|
|
400 |
59,9 |
|
|
528 |
61,5 |
|
|
624 |
65,4 |
|
|
999 |
60,5 |
|
|
0808 10 80 |
388 |
88,0 |
|
400 |
91,6 |
|
|
404 |
94,3 |
|
|
508 |
69,6 |
|
|
512 |
69,9 |
|
|
524 |
70,0 |
|
|
528 |
68,3 |
|
|
720 |
69,8 |
|
|
804 |
106,8 |
|
|
999 |
80,9 |
|
|
0808 20 50 |
388 |
91,0 |
|
512 |
73,9 |
|
|
528 |
62,2 |
|
|
720 |
72,2 |
|
|
999 |
74,8 |
|
(1) Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/13 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 641/2005
af 27. april 2005
om åbning af licitation over nedsættelsen af importtolden for majs til Spanien fra tredjelande
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 12, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Som følge af Fællesskabets internationale forpligtigelser som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden (2), er det nødvendigt at skabe muligheder for en indførsel til Spanien af en vis mængde majs. |
|
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal (3), indeholder de særlige supplerende bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse. |
|
(3) |
Under hensyn til det eksisterende behov på markedet i Spanien bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for majs. |
|
(4) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der afholdes en licitation over nedsættelsen af importtolden i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 for majs, der importeres til Spanien.
2. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1839/95 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.
Artikel 2
Licitationen er åben indtil den 23. juni 2005. Så længe den varer, afholdes der en ugentlig licitation, for hvilken mængderne og datoerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.
Artikel 3
De importlicenser, der udstedes i forbindelse med disse licitationer, er gyldige i 50 dage gældende fra datoen for deres udstedelse, jf. artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1839/95.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2005.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.
(2) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.
(3) EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 642/2005
af 27. april 2005
om undersøgelses- og oplysningskrav for importører eller producenter af en række prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (1), særlig artikel 10, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
De referenter, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 10, stk. 1, forordning (EØF) nr. 793/93, har vurderet de oplysninger, som producenter eller importører har forelagt om en række prioriterede stoffer. Efter høring af disse producenter og importører har referenterne konstateret, at det med henblik på risikovurdering er nødvendigt at pålægge disse producenter og importører at indgive yderligere oplysninger og udføre yderligere undersøgelser. |
|
(2) |
De oplysninger, der er nødvendige til vurdering af de pågældende stoffer, står ikke til rådighed hos tidligere producenter eller importører. Producenterne og importørerne har kontrolleret, at dyreforsøg ikke kan erstattes eller begrænses ved hjælp af andre metoder. |
|
(3) |
Producenter og importører af en række prioriterede stoffer bør derfor anmodes om at indgive yderligere oplysninger og udføre yderligere undersøgelser af disse stoffer. Protokollerne, som referenterne har forelagt Kommissionen, bør anvendes i forbindelse med disse undersøgelser. |
|
(4) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i medfør af artikel 15 i forordning (EØF) nr. 793/93 nedsatte udvalg — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Producenterne og importørerne af stofferne opført i bilaget, som har indgivet oplysninger i overensstemmelse med kravene i artikel 3, 4, 7 og 9, i forordning (EØF) nr. 793/93, tilvejebringer de oplysninger og udfører de undersøgelser, der er anført i bilaget, og udleverer resultaterne til de relevante referenter.
Undersøgelserne udføres efter protokoller, som referenterne anviser.
Resultaterne udleveres inden for den frist, der er anført i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2005.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
BILAG
|
Nr. |
EINECS-nr. |
CAS-nummer |
Stof |
Referent |
Undersøgelses- og/eller oplysningskrav |
Tidsfrist efter datoen for denne forordningsikrafttræden |
|
|
1 |
201-245-8 |
80-05-7 |
4,4′-isopropylidendipheno (1) |
UK |
Undersøgelse af endokrine langtidsvirkninger på fisk — undersøgelse af indvirkning på spermudviklingen |
18 måneder |
|
|
Langtidstoksicitetsundersøgelse af en egnet art af ferskvandssnegle |
18 måneder |
||||||
|
Undersøgelse af to generationer med 4,4′-isopropylidendiphenol i mus i henhold til OECD 416 (med nogle specifikke ændringer) |
39 måneder |
||||||
|
2 |
203-545-4 |
108-05-4 |
vinylacetat (2) |
D |
Flere data om mønsteret for anlæg til polymerisation og oplysninger om teknikker til rensning af repræsentative anlægs ventilationsluft |
6 måneder |
|
|
3 |
202-627-7 |
98-01-1 |
2-furaldehyd (3) |
NL |
Langtidstoksicitetsundersøgelse med fisk |
6 måneder |
|
|
Langtidstoksicitetsundersøgelse med dafnier |
6 måneder |
||||||
|
4 |
201-622-7 |
85-68-7 |
benzylbutylphthalat (1) |
N |
Data om udslip i Wupper fra alle kilder |
12 måneder |
|
|
Undersøgelse ved rygning af planter |
12 måneder |
||||||
|
Undersøgelse af reproduktive og endokrine langtidsvirkninger på fisk |
12 måneder |
||||||
|
Undersøgelse angående overvågning af lokale luftkoncentrationer nær ved anlæg, som producerer gulvbelægninger og tætningsmaterialer |
12 måneder |
||||||
|
5 |
201-329-4 |
81-15-2 |
5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylen (1) |
NL |
Undersøgelse angående simulering af biologisk nedbrydelighed til bestemmelse af halveringstiden i havmiljøet |
18 måneder |
|
|
6 |
200-663-8 |
67-66-3 |
chloroform (3) |
F |
Oplysninger om miljøeksponeringen i forbindelse med produktion og anvendelse |
6 måneder |
|
|
To langtidstoksicitetsundersøgelser i sedimentlevende organismer |
6 måneder |
||||||
|
Toksicitetsundersøgelser i mikroorganismer:
|
6 måneder |
||||||
|
7 |
202-974-4 |
101-77-9 |
4,4′methylendianilin (2) |
D |
Langtidstoksicitetsundersøgelser i sedimentlevende organismer (Chironomus spec.) |
6 måneder |
|
|
Langtidstoksicitetsundersøgelser i sedimentlevende organismer (Hyalella azteca) |
6 måneder |
||||||
|
8 |
231-152-8 215-146-2 |
7440-43-9 1306-19-0 |
Cadmium (1) cadmiumoxid (1) |
B |
Økotoksicitetsundersøgelser i vand med meget lav hårdhedsgrad |
12 måneder |
|
|
Validering af anvendeligheden af SEM/AVS-konceptet (biotilgængelighed i sedimentmiljøet) |
12 måneder |
||||||
|
9 |
231-668-3 |
7681-52-9 |
natriumhypochlorit (3) |
IT |
Samlet evaluering af spildevand |
9 måneder |
|
|
10 |
247-148-4 |
25637-99-4 |
hexabromcyclododecan (3) |
S |
Undersøgelse angående simulering af biologisk nedbrydelighed til bestemmelse af en korrekt halveringstid og påvisning af metabolitter. |
8 måneder |
|
|
11 |
201-236-9 |
79-94-7 |
tetrabrombisphenol-A (4) |
UK |
Klarlæggelse af brugsmønster |
9 måneder |
|
|
Langtidstoksicitetsundersøgelse med Chironomus riparius i sediment |
9 måneder |
||||||
|
Langtidstoksicitetsundersøgelse med Chironomus ripariusi vand |
9 måneder |
||||||
|
Toksicitetsundersøgelse med bløddyr |
9 måneder |
||||||
|
Undersøgelse af nedbrydning til bisphenol-A i sediment |
9 måneder |
||||||
|
12 |
287-476-5 |
85535-84-8 |
alkaner, C10-13, chlor (kortkædede chlorparaffiner — SCCP'er) (2) |
UK |
Oplysninger om miljøeksponeringen i forbindelse med emissioner |
3 måneder |
|
|
Undersøgelse angående simulering af biologisk nedbrydelighed for at bestemme halveringstiden i havmiljøet |
18 måneder |
(1) Stoffet er opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 143/97 (EFT L 25 af 28.1.1997, s. 13; prioritetsliste nr. 3).
(2) Stoffet er opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/94 (EFT L 131 af 26.5.1994, s. 3; prioritetsliste nr. 1).
(3) Stoffet er opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2268/95 (EFT L 231 af 28.9.1995, s. 18; prioritetsliste nr. 2).
(4) Stoffet er opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2364/2000 (EFT L 273 af 26.10.2000, s. 5; prioritetsliste nr. 4).
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 643/2005
af 27. april 2005
om ophævelse af forordning (EF) nr. 2909/2000 om den regnskabsmæssige forvaltning af De Europæiske Fællesskabers ikke-finansielle anlægsaktiver
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), særlig artikel 133, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2909/2000 af 29. december 2000 om den regnskabsmæssige forvaltning af De Europæiske Fællesskabers ikke-finansielle anlægsaktiver (2) fastlægger regnskabsregler og -metoder for de ikke-finansielle anlægsaktiver i overensstemmelse med finansforordningen af 21. december 1977. |
|
(2) |
Finansforordningen af 21. december 1977 er erstattet af forordning (EF) nr. 1605/2002. |
|
(3) |
Den nye finansforordning bestemmer i artikel 133, afsnit VII, at Kommissionens regnskabsfører fastsætter de regnskabsregler og –metoder, der skal anvendes. |
|
(4) |
I henhold til artikel 181, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1605/2002 skal bestemmelserne i afsnit VII i ovennævnte forordning anvendes fuldt ud i regnskabsåret 2005. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 2909/2000 skal derfor ophæves med virkning fra 1. januar 2005, idet det dog sikres, at den fortsat gælder for regnskabstransaktioner vedrørende de regnskabsår, der går forud for 2005 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 2909/2000 ophæves.
Den gælder dog fortsat for regnskabstransaktioner vedrørende de regnskabsår, der går forud for 2005.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den gælder fra 1. januar 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2005.
På Kommissionens vegne
Dalia GRYBAUSKAITĖ
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EFT L 336 af 30.12.2000, s. 75.
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/18 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 644/2005
af 27. april 2005
om tilladelse til en særlig identifikationsordning for kvæg, der af kulturelle og historiske årsager holdes på godkendte bedrifter, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (1), særlig artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 10, indledningen og litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1760/2000 indeholder bestemmelser om, at alle medlemsstater skal indføre en ordning for identifikation af kvæg, som omfatter flere identifikations- og registreringselementer. Den indeholder navnlig bestemmelser om, at alle dyr på en bedrift, der er født efter den 31. december 1997, eller som efter den 1. januar 1998 er bestemt til handel inden for Fællesskabet, og alle dyr på en bedrift i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, der er født inden tiltrædelsesdatoen, eller som efter den dato er bestemt til handel inden for Fællesskabet, identificeres ved hjælp af et af myndighederne godkendt øremærke i hvert øre (»godkendt øremærke«). Forordningen foreskriver også, at begge øremærker skal være forsynet med den samme entydige identifikationskode (»entydig identifikationskode«), så hvert enkelt dyr samt den bedrift, hvor det er født, kan identificeres. |
|
(2) |
Forordning (EF) nr. 1760/2000 foreskriver endvidere, at kvæg, der er bestemt til kulturelle eller sportslige begivenheder (med undtagelse af messer og udstillinger), i stedet for øremærker kan identificeres efter en af Kommissionen godkendt identifikationsordning, som frembyder de samme garantier. |
|
(3) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2680/1999 af 17. december 1999 om godkendelse af en ordning til identifikation af tyre bestemt til kultur- og sportsbegivenheder (2) indeholder bestemmelser om tyre, som er registreret i stambøger hos bestemte organisationer. Forordningen gælder dog kun for visse tyreracer og organisationer i visse medlemsstater. |
|
(4) |
Der bør derfor vedtages en særskilt forordning for at indføre en særlig identifikationsordning for dyr, der af den kompetente myndighed anerkendes som dyr (»dyrene«), som af kulturelle og historiske årsager holdes på bedrifter, der af denne myndighed er godkendt til formålet (»bedrift«). |
|
(5) |
Den særlige identifikationsordning bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1760/2000 kun give mulighed for at indrømme undtagelser vedrørende anbringelse og fjernelse af de godkendte øremærker. Denne forordning berører ikke anvendelsen af de øvrige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1760/2000. |
|
(6) |
Som en undtagelse fra forordning (EF) nr. 1760/2000 bør det fastsættes, at de godkendte øremærker kan fjernes uden den kompetente myndigheds tilladelse, men under dens kontrol, efter at dyrene er flyttet til bedriften, og at det ikke er nødvendigt at anbringe sådanne øremærker på dyr, der er født på sådanne bedrifter. I begge tilfælde skal dyrene mærkes med et særligt identifikationsmiddel. De godkendte øremærker bør anbringes på dyr, når de flyttes fra bedriften, eller bør ledsage dem, hvis de flyttes direkte til andre bedrifter. |
|
(7) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Emne
I denne forordning fastsættes regler for en særlig identifikationsordning for kvæg, der af den kompetente myndighed anerkendes som dyr (»dyrene«), som af kulturelle og historiske årsager holdes på bedrifter, der af denne myndighed er godkendt til formålet (»bedrift«).
Artikel 2
Anbringelse og fjernelse af øremærker som fastsat i artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1760/2000
1. Brugerne af dyrene skal til enhver tid være i besiddelse af de to øremærker, som er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1760/2000 (»godkendte øremærker«).
2. Uanset artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1760/2000 kan de godkendte øremærker, hvis dyrene flyttes til bedriften, fjernes fra dyrene uden den kompetente myndigheds tilladelse, men under dens kontrol, forudsat at dyrene, senest når de godkendte øremærker fjernes, mærkes med det identifikationsmiddel, der er valgt af den kompetente myndighed, som fastsat i artikel 3, stk. 1, i nærværende forordning.
3. Uanset artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1760/2000 er det ikke obligatorisk at anbringe de godkendte øremærker på dyr, der er født på bedriften, forudsat at dyrene, senest når de er 20 dage gamle, mærkes med det identifikationsmiddel, der er valgt af den kompetente myndighed, som fastsat i artikel 3, stk. 1, i nærværende forordning.
4. De godkendte øremærker skal anbringes på dyrene, inden de forlader bedriften.
Hvis dyrene flyttes direkte til andre bedrifter, jf. artikel 1, i samme medlemsstat, er det dog tilstrækkeligt, at de godkendte øremærker ledsager dyrene under transporten.
Artikel 3
Identifikationsmidler
1. Dyrene identificeres ved hjælp af den entydige identifikationskode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1760/2000. Denne kode er indeholdt i et af følgende identifikationsmidler som fastsat af den kompetente myndighed:
|
a) |
to øremærker i plastik eller metal |
|
b) |
et øremærke i plastik eller metal sammen med brændemærkning |
|
c) |
en tatovering eller |
|
d) |
en elektronisk identifikator i en ruminal bolus. |
2. Som undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed beslutte, at dyrene kan identificeres ved hjælp af en elektronisk identifikator i form af en injicerbar transponder, forudsat at dyr, der er identificeret på denne måde, ikke indgår i fødevarekæden.
Artikel 4
Specifik registreringskode
Den kompetente myndighed tildeler hver enkelt bedrift en specifik registreringskode.
Koden registreres i den nationale elektroniske database for kvæg som fastsat i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1760/2000.
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2005.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(2) EFT L 326 af 18.12.1999, s. 16.
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/20 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 645/2005
af 27. april 2005
om udstedelse af importlicenser for rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1),
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV:6, i GATT (2),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2003 af 30. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06 for indførsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96 (3), særlig artikel 5, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af leveringsforpligtelserne med nultold for varer i KN-kode 1701, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien. |
|
(2) |
I artikel 16 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om fastlæggelse af toldkontingenter med nultold for varer i KN-kode 1701 11 10, udtrykt som hvidt sukker, for indførsel fra lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien. |
|
(3) |
I artikel 22 i forordning (EF) nr. 1159/2003 er der fastsat bestemmelser om åbning af toldkontingenter med en afgift på 98 EUR pr. ton for varer i KN-kode 1701 11 10, for indførsel fra Brasilien, Cuba og andre tredjelande. |
|
(4) |
I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev der i ugen fra den 18. til den 22. april 2005 indgivet ansøgninger til myndighederne om udstedelse af importlicenser for en samlet mængde, som overstiger de kontingenter, der er fastsat i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1159/2003 for særligt præferencesukker. |
|
(5) |
Under disse omstændigheder skal Kommissionen fastsætte en nedsættelseskoefficient, så der kan udstedes licenser i forhold til den disponible mængde, og oplyse, at den pågældende grænse er nået — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
For de importlicensansøgninger, der i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1159/2003 blev indgivet i ugen fra den 18. til den 22. april 2005, udstedes der licenser inden for de mængder, der er angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 28. april 2005.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).
(2) EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.
(3) EUT L 162 af 1.7.2003, s. 25. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1409/2004 (EUT L 256 af 3.8.2004, s. 11).
BILAG
Præferencesukker AVS-INDIEN
Afsnit II i forordning (EF) nr. 1159/2003
Produktionsår 2004/05
|
Land |
%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 18.-22.4.2005 |
Grænse |
|
Barbados |
100 |
|
|
Belize |
0 |
Nået |
|
Congo |
100 |
|
|
Fiji |
100 |
|
|
Guyana |
100 |
|
|
Indien |
100 |
|
|
Côte d'Ivoire |
100 |
|
|
Jamaica |
100 |
|
|
Kenya |
100 |
|
|
Madagaskar |
100 |
|
|
Malawi |
100 |
|
|
Mauritius |
100 |
|
|
Mozambique |
0 |
Nået |
|
Saint Christopher og Nevis |
100 |
|
|
Swaziland |
100 |
|
|
Tanzania |
100 |
|
|
Trinidad og Tobago |
100 |
|
|
Zambia |
100 |
|
|
Zimbabwe |
0 |
Nået |
Særligt præferencesukker
Afsnit III i forordning (EF) nr. 1159/2003
Produktionsår 2004/05
|
Land |
%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 18.-22.4.2005 |
Grænse |
|
Indien |
100 |
|
|
AVS |
100 |
|
CXL-indrømmelsessukker
Afsnit IV i forordning (EF) nr. 1159/2003
Produktionsår 2004/05
|
Land |
%, der skal udstedes, af de mængder, der blev ansøgt om i ugen fra den 18.-22.4.2005 |
Grænse |
|
Brasilien |
0 |
Nået |
|
Cuba |
0 |
Nået |
|
Andre tredjelande |
0 |
Nået |
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/22 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 646/2005
af 27. april 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 94/2005 om udstedelse af importlicenser for ris med oprindelse i AVS-staterne og de oversøiske lande og territorier, der er indgivet ansøgninger om i løbet af de fem første arbejdsdage af januar 2005 i henhold til forordning (EF) nr. 638/2003
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 638/2003 af 9. april 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 og Rådets afgørelse 2001/822/EF for så vidt angår ordningen for indførsel af ris med oprindelse i stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og oversøiske lande og territorier (OLT) (1), særlig artikel 17, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
Det har efter en kontrol af de mængder, der er anført under produktkategorierne for tranchen for januar 2005, vist sig, at der i en medlemsstat er beregnet en forkert mængde. Denne fejlberegning har ført til en nedsættelse af de disponible mængder for tranchen for 2005 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 94/2005 (2). Det er derfor vigtigt, at den pågældende forordning ændres for at tage hensyn til de reelt indgivne ansøgninger for tranchen for januar, og at de omhandlede mængder stilles til rådighed for tranchen for maj —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 94/2005 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. april 2005.
På Kommissionens vegne
J. M. SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 93 af 10.4.2003, s. 3.
(2) EUT L 19 af 21.1.2005, s. 40.
BILAG
Nedsættelsesprocentsatser, der skal anvendes på de mængder, som der er ansøgt om for tranchen for januar 2005, og de mængder, der overføres til den følgende tranche
|
Oprindelse/produkt |
Nedsættelsesprocentsats |
Mængde, der overføres til tranchen for maj 2005 (t) |
||||
|
Nederlandske Antiller og Aruba |
Mindst udviklede OLT |
Nederlandske Antiller og Aruba |
Mindst udviklede OLT |
|||
|
OLT (artikel 10, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 638/2003)
|
0 |
0 |
3 327,727 |
3 334 |
||
|
Oprindelse/produkt |
Nedsættelsesprocentsats |
Mængde, der overføres til tranchen for maj 2005 (t) |
||
|
AVS (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 638/2003)
|
71,4487 |
— |
||
|
AVS (artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 638/2003)
|
0 |
9 810 |
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/24 |
RÅDETS BESLUTNING
af 18. januar 2005
om konstatering af, hvorvidt Den Hellenske Republik i overensstemmelse med artikel 104, stk. 8, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstillinger i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7
(2005/334/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104, stk. 8,
under henvisning til henstilling fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I overensstemmelse med traktatens artikel 104 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store underskud. |
|
(2) |
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af den i artikel 104 i traktaten fastsatte procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (1) med henblik på at fremme en øjeblikkelig korrektion af generelle, uforholdsmæssigt store offentlige underskud. |
|
(3) |
Resolutionen om stabilitets- og vækstpagten fra Det Europæiske Råd i Amsterdam den 17. juni 1997 (2) opfordrer højtideligt alle parter, dvs. medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen, til at gennemføre traktaten og stabilitets- og vækstpagten strengt og rettidigt. |
|
(4) |
Ved beslutning 2004/917/EF (3) af 5. juli 2004 fastslog Rådet i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland. |
|
(5) |
I overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i traktaten og artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 vedtog Rådet en henstilling til den græske regering om senest den 5. november 2004 at træffe virkningsfulde foranstaltninger med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2005. I den henstilling henstillede Rådet til Den Hellenske Republik at bringe den aktuelle situation med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør så hurtigt som muligt og senest i 2005 og træffe korrigerende foranstaltninger af især strukturel karakter svarende til mindst 1 % af BNP kumuleret over 2004-2005, men helst ligeligt fordelt på de to år. Rådet henstillede endvidere til Den Hellenske Republik at sikre en markant mindskelse af den offentlige bruttogældskvote i retning af traktatens referenceværdi i et tilfredsstillende tempo og i den forbindelse være særlig opmærksomme på andre faktorer end nettolåntagningen, der bidrager til forandringerne i gældsniveauet. Endelig blev det henstillet til Den Hellenske Republik øjeblikkeligt at forbedre indsamlingen og behandlingen af oplysninger om de offentlige finanser for at korrigere de alvorlige mangler, der var blevet afsløret med hensyn til budgetstatstikker. |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal Rådet, når det vurderer, om dets henstillinger efter artikel 104, stk. 7, i traktaten, er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, basere sin konstatering på de af regeringen i den pågældende medlemsstat offentligt meddelte beslutninger. |
|
(7) |
En vurdering af de offentligt meddelte beslutninger fra Den Hellenske Republiks side mellem tidspunktet for Rådets henstilling i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i traktaten, og frem til den i henstillingen fastsatte frist fører til følgende konklusioner:
|
|
(8) |
Artikel 104, stk. 8, i traktaten, fastsætter, at når Rådet konstaterer, at der ikke er truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af dets henstilling i overensstemmelse med artikel 104, stk. 7, i traktaten, kan det offentliggøre denne henstilling. I tråd med Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækstpagten offentliggjorde Den Hellenske Republik imidlertid allerede i juli 2004 denne henstilling — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Den Hellenske Republik har ikke truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstilling af 5. juli 2004 inden for den frist, der er fastsat i henstillingen.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Den Hellenske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2005.
På Rådets vegne
J.-C. JUNCKER
Formand
(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(2) EFT C 236 af 2.8.1997, s. 1.
(3) EUT L 389 af 30.12.2004, s. 25.
Kommissionen
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/26 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 25. april 2005
om ændring af beslutning 2001/657/EF med henblik på at udvide undtagelsen til også at omfatte saltede torskefileter og hele saltede torsk
(meddelt under nummer K(2005) 1256)
(2005/335/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (»associeringsafgørelse«) (1), særlig artikel 37, stk. 9, litra c), i bilag III hertil, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved beslutning 2001/657/EF (2),blev Saint Pierre og Miquelon indrømmet en undtagelse fra definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« med henblik på at tage hensyn til dets særlige situation med hensyn til frosne fileter af torsk, rødfisk, rødspætte og hellefisk henhørende under KN-kode 0304 20. |
|
(2) |
Den 20. januar 2005 anmodede den franske regering om en ændring af beslutning 2001/657/EF med henblik på at få udvidet den undtagelse, der var blevet indrømmet med hensyn til frosne torskefileter under KN-kode ex 0304 20, til også at omfatte saltede torskefileter under KN-kode ex 0305 30 og hele saltede torsk under KN-kode 0305 62. |
|
(3) |
Den franske regering bygger sin anmodning på, at en lokal industri har justeret salgsstrategien for det europæiske marked. |
|
(4) |
Den undtagelse, der anmodes om, er berettiget i medfør af de relevante bestemmelser i artikel 37, stk. 1, i bilag III til Rådets afgørelse 2001/822/EF, da det er altafgørende at bevare en fiskeforarbejdende industri og de tilhørende arbejdspladser. |
|
(5) |
Den ændring, der anmodes om, ændrer hverken ved den overordnede årlige tilladte mængde eller ved undtagelsens varighed, og den vil derfor ikke påføre erhvervsgrenen i Fællesskabet alvorlig skade. |
|
(6) |
Beslutning 2001/657/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Bilaget til beslutning 2001/657/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.
Artikel 2
Denne beslutning anvendes fra den 1. maj 2005.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2005.
På Kommissionens vegne
László KOVÁCS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.
(2) EFT L 231 af 29.8.2001, s. 13.
BILAG
Bilaget til beslutning 2001/657/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning:
»BILAG
SAINT PIERRE OG MIQUELON
|
Løbenr. |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Periode |
Mængde (i tons) |
|
09.1651 |
ex 0304 20 ex 0305 30 0305 62 |
Frosne torskefileter Saltede torskefileter Hele saltede torsk |
1.9.2001 til 31.8.2002 |
1 100 |
|
1.9.2002 til 31.8.2003 |
1 100 |
|||
|
1.9.2003 til 31.8.2004 |
1 100 |
|||
|
1.9.2004 til 31.8.2005 |
1 100 |
|||
|
1.9.2005 til 31.8.2006 |
1 100 |
|||
|
09.1652 |
ex 0304 20 |
Frosne rødfiskefileter |
1.9.2001 til 31.8.2002 |
60 |
|
1.9.2002 til 31.8.2003 |
60 |
|||
|
1.9.2003 til 31.8.2004 |
60 |
|||
|
1.9.2004 til 31.8.2005 |
60 |
|||
|
1.9.2005 til 31.8.2006 |
60 |
|||
|
09.1656 |
ex 0304 20 |
Frosne rødspættefileter |
1.9.2001 til 31.8.2002 |
11 |
|
1.9.2002 til 31.8.2003 |
11 |
|||
|
1.9.2003 til 31.8.2004 |
11 |
|||
|
1.9.2004 til 31.8.2005 |
11 |
|||
|
1.9.2005 til 31.8.2006 |
11 |
|||
|
09.1659 |
ex 0304 20 |
Frosne hellefiskefileter |
1.9.2001 til 31.8.2002 |
119 |
|
1.9.2002 til 31.8.2003 |
119 |
|||
|
1.9.2003 til 31.8.2004 |
119 |
|||
|
1.9.2004 til 31.8.2005 |
119 |
|||
|
1.9.2005 til 31.8.2006 |
119« |
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
EFTA-Tilsynsmyndigheden
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/28 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING
Nr. 305/04/KOL
af 1. december 2004
om 48. ændring af de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte ved ændring af kapitel 16 »støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og forslag til foranstaltninger«
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN,
som henviser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 61 til 63, samt protokol 26 dertil,
som henviser til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (2), særlig artikel 24, artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 1 i del I samt artikel 18 og 19 i del II af protokol 3 hertil (3),
som tager i betragtning, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 24 i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal iværksætte EØS-aftalens bestemmelser om statsstøtte,
som tager i betragtning, at EFTA-Tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen skal udsende meddelelser eller retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af EØS-aftalen, hvis det udtrykkeligt er hjemlet i denne aftale eller i aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, eller hvis EFTA-Tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt,
som erindrer om de proceduremæssige og materielle regler for statsstøtte (4), som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog den 19. januar 1994,
som tager i betragtning, at Europa-Kommissionen den 1. oktober 2004, offentliggjorde en ny meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og et forslag til foranstaltninger i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 1 (5),
som tager i betragtning, at nævnte meddelelse også er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
som tager i betragtning, at der skal sikres en ensartet anvendelse af EØS-statsstøttereglerne i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
som tager i betragtning, at i henhold til punkt II under overskriften »GENERELT« i slutningen af bilag XV til EØS-aftalen skal EFTA-Tilsynsmyndigheden efter høring af Europa-Kommissionen vedtage retsakter, der svarer til dem, som Europa-Kommissionen vedtager,
som har hørt Europa-Kommissionen,
som erindrer om, at EFTA-Tilsynsmyndigheden har hørt EFTA-staterne på et multilateralt møde om emnet den 3. februar 2004,
HAR VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
|
1) |
Kapitel 16 i retningslinjerne for tildeling af statsstøtte ændres ved at erstatte det nuværende kapitel 16 med teksten i bilaget til denne beslutning. Bilaget til denne beslutning indeholder forslag til foranstaltninger. |
|
2) |
EFTA-staterne underrettes ved brev indeholdende en kopi af nærværende beslutning samt bilaget. EFTA-staterne skal senest en måned efter modtagelsen af dette brev tilkendegive, om de kan godtage forslaget til foranstaltninger. EFTA-staterne skal begynde at anvende de nye rammebestemmelser senest den 1. juni 2005. |
|
3) |
Europa-Kommissionen underrettes i overensstemmelse med litra d) i protokol 27 til EØS-aftalen ved en kopi af denne beslutning, inkl. bilaget. |
|
4) |
Beslutningen, inkl. bilaget, offentliggøres i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende. |
|
5) |
Hvis EFTA-staterne godkender forslaget til foranstaltninger, offentliggøres en sammenfattende meddelelse i EØS-afsnittet af og EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende. |
|
6) |
Den engelske udgave af beslutningen er den autentiske. |
|
7) |
Denne beslutning er rettet til Norge, Island og Liechtenstein. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2004.
På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne
Hannes HAFSTEIN
Formand
Einar M. BULL
Medlem af Kollegiet
(1) I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.
(2) I det følgende benævnt »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«.
(3) Protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, som ændret af EFTA-staterne den 10.12.2001. Disse ændringer inkorporerede Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 i protokol 3 og trådte i kraft den 28. august 2003.
(4) Retningslinjer for anvendelse og fortolkning af artikel 61 og 62 i EØS-aftalen og artikel 1 i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, som EFTA-Tilsynsmyndigheden vedtog og udstedte den 19.1.1994 (EFT L 231 af 3.9.1994, EØS-tillæg nr. 32), senest ændret ved Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 195/04/KOL af 14.7.2004 (endnu ikke offentliggjort). I det følgende benævnt »retningslinjer for tildeling af statsstøtte«.
(5) Meddelelse fra Kommissionen om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2).
BILAG
»16. STØTTE TIL REDNING OG OMSTRUKTURERING AF KRISERAMTE VIRKSOMHEDER (1)
16.1. Indledning
|
(1) |
EFTA-Tilsynsmyndigheden (i det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«) vedtog de oprindelige rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2) i 1994. Der blev vedtaget en ny version af rammebestemmelserne i 1999 (3). |
|
(2) |
Med denne nye version af rammebestemmelserne, der bygger på tidligere versioner, ønsker Tilsynsmyndigheden at foretage visse ændringer og præcisere visse punkter på foranledning af en række faktorer (4). |
|
(3) |
Lukning af ineffektive virksomheder må betragtes som et normalt markedsfænomen. Det kan ikke være reglen, at en virksomhed, der kommer i vanskeligheder, reddes af staten. Rednings- og omstruktureringsstøtte har tidligere givet anledning til nogle af de mest kontroversielle statsstøttesager og må betragtes som en af de mest konkurrencefordrejende former for statsstøtte. Det generelle princip i EØS-aftalen om, at statsstøtte er forbudt, bør derfor fortsat være hovedreglen, og undtagelser fra denne regel bør begrænses mest muligt. |
|
(4) |
Princippet om engangsstøtte er gjort tydeligere for at forhindre, at virksomheder tildeles rednings- eller omstruktureringsstøtte gentagne gange for at holde dem kunstigt i live. |
|
(5) |
I rammebestemmelserne fra 1999 sondres der mellem redningsstøtte og omstruktureringsstøtte, idet redningsstøtte defineres som en overgangsstøtte, der skal gøre det muligt at holde liv i en kriseramt virksomhed i den periode, der er nødvendig for at udarbejde en omstrukturerings- og/eller likvidationsplan. Der kunne i princippet ikke iværksættes omstruktureringsforanstaltninger finansieret ved hjælp af statsstøtte i denne periode. Denne skarpe sondring mellem rednings- og omstruktureringsstøtte har imidlertid givet anledning til visse vanskeligheder. Kriseramte virksomheder kan allerede i redningsfasen være nødt til at træffe visse uopsættelige strukturelle foranstaltninger for at forhindre eller begrænse en forværring af deres økonomiske situation. Derfor gøres begrebet »redningsstøtte« mere bredt i disse rammebestemmelser for at gøre det muligt for modtageren at iværksætte uopsættelige foranstaltninger, også af strukturel karakter, f.eks. øjeblikkelig lukning af en filial eller andre former for afvikling af tabsgivende aktiviteter. Da der er tale om støtteforanstaltninger af uopsættelig karakter, bør EFTA-staterne have mulighed for at vælge en forenklet procedure for at opnå godkendelse heraf. |
|
(6) |
Med hensyn til omstruktureringsstøtte indeholdt rammebestemmelserne fra 1999, der byggede på rammebestemmelser fra 1994, fortsat et krav om, at støttemodtageren selv skulle yde et væsentligt bidrag til omstruktureringen. Som led i nærværende revision vil det være hensigtsmæssigt mere utvetydigt at fastslå det princip, at dette bidrag skal være et reelt bidrag og ikke må indeholde støtte. Støttemodtagerens bidrag tjener to formål: På den ene side vil det kunne bidrage til at påvise, at markederne (ejere, kreditorer) har tillid til, at virksomheden kan blive levedygtig igen inden for et forholdsvis kort tidsrum. På den anden side vil det sikre, at omstruktureringsstøtten begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at genskabe virksomhedens levedygtighed, samtidig med at fordrejningen af konkurrencen begrænses. Tilsynsmyndigheden vil således også stille krav om modydelser for at minimere støttens konsekvenser for konkurrenterne. |
|
(7) |
Statsstøtte i form af redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte til kriseramte virksomheder kan kun anses for lovlig, når bestemte betingelser er opfyldt. Den kan eksempelvis være berettiget af sociale eller regionalpolitiske hensyn, eller fordi det er nødvendigt at tage hensyn til den positive rolle, som små og mellemstore virksomheder spiller for økonomien, eller undtagelsesvis ud fra et ønske om at bevare en konkurrencepræget markedsstruktur i tilfælde, hvor lukningen af bestemte virksomheder kunne føre til et monopol eller et snævert oligopol. På den anden side vil det ikke være berettiget at holde kunstigt liv i en virksomhed inden for en sektor med langsigtet strukturel overkapacitet, eller hvis den kun vil kunne overleve takket være gentagne statslige interventioner. |
16.2. Rammebestemmelsernes definitioner og anvendelsesområde og sammenhæng med andre tekster på statsstøtteområdet
16.2.1. Betydningen af »kriseramt virksomhed«
|
(8) |
Der findes ikke nogen EØS-definition af »en kriseramt virksomhed«. Med henblik på disse rammebestemmelser anser Tilsynsmyndigheden imidlertid en virksomhed for kriseramt, når virksomheden ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomheden kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør på kort eller mellemlang sigt. |
|
(9) |
Med henblik på disse rammebestemmelser betragtes en virksomhed som udgangspunkt uanset dens størrelse som kriseramt under følgende omstændigheder:
|
|
(10) |
Selv hvis ingen af de i punkt 9 nævnte omstændigheder foreligger, kan en virksomhed alligevel anses for kriseramt, især hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue. I de værste tilfælde kan virksomheden allerede være blevet insolvent eller være underkastet konkursbehandling mv. efter de nationale regler. I dette sidste tilfælde anvendes disse rammebestemmelser på støtte, der ydes i forbindelse med en sådan behandling, der resulterer i en videreførelse af virksomheden. Under alle omstændigheder er en kriseramt virksomhed kun støtteberettiget, når det kan godtgøres, at den er ude af stand til at komme på fode igen med egne midler eller med midler fra sine ejere/aktionærer eller fra markedskilder. |
|
(11) |
Rammebestemmelserne tillader ikke, at der ydes rednings- eller omstruktureringsstøtte til en nyoprettet virksomhed, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen er vanskelig. Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller ved erhvervelse af dens aktiver. Som udgangspunkt vil en virksomhed blive betragtet som en nyoprettet virksomhed i de første tre år efter påbegyndelsen af dens aktiviteter på det relevante forretningsområde. Først derefter vil den kunne modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, forudsat at:
|
|
(12) |
En virksomhed, der tilhører eller er i færd med at blive overtaget af en større koncern, kan normalt ikke modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, medmindre det kan påvises, at virksomhedens vanskeligheder hidrører fra virksomheden selv og ikke er et resultat af en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at virksomhedens vanskeligheder er for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem. Når en kriseramt virksomhed opretter et datterselskab, betragtes datterselskabet sammen med den kriseramte virksomhed, der kontrollerer det, som en koncern og kan modtage støtte på de betingelser, der er fastsat i dette punkt. |
16.2.2. Definition af »rednings- og omstruktureringsstøtte«
|
(13) |
Rednings- og omstruktureringsstøtte behandles i samme rammebestemmelser, da de offentlige myndigheder i begge tilfælde står over for en kriseramt virksomhed, der er i vanskeligheder, og redningen og omstruktureringen ofte udgør to sider af samme sag, selv om der er tale om forskellige processer. |
|
(14) |
Redningsstøtte er i sagens natur en midlertidig og reversibel form for bistand. Den tjener først og fremmest til at gøre det muligt at holde liv i en kriseramt virksomhed i den periode, der er nødvendig for at udarbejde en omstrukturerings- eller likvidationsplan. Udgangspunktet er, at redningsstøtte gør det muligt midlertidigt at hjælpe en virksomhed, der står over for en alvorlig forværring af sin finansielle stilling i form af en akut likviditetskrise eller teknisk insolvens. Denne midlertidige hjælp skal give tid til dels at analysere de forhold, der har forårsaget vanskelighederne, dels at udforme en egnet plan til løsning af de pågældende problemer. Desuden skal redningsstøtten begrænses til det minimum, der er nødvendigt. Med andre ord giver redningsstøtte mulighed for et kortvarigt pusterum på ikke over seks måneder til en kriseramt virksomhed. Støtten skal bestå af reversibel likviditetsstøtte i form af lånegarantier eller lån med en rentesats, der mindst svarer til rentesatsen på lån ydet til sunde virksomheder og især til de referencesatser, der fastsættes af Tilsynsmyndigheden. Strukturelle foranstaltninger, der ikke kræver øjeblikkelig handling, såsom statens uigenkaldelige og automatiske deltagelse i virksomhedens egenkapital, kan ikke finansieres ved hjælp af redningsstøtte. |
|
(15) |
Når først den omstrukturerings- eller likvidationsplan, for hvilken der er blevet anmodet om støtte, er blevet udarbejdet og er i færd med at blive gennemført, vil al yderligere støtte blive betragtet som omstruktureringsstøtte. Foranstaltninger, der skal træffes straks for at bremse tab, herunder strukturelle foranstaltninger (f.eks. øjeblikkelig afvikling af tabsgivende aktiviteter), kan gennemføres ved hjælp af redningsstøtte på de betingelser, der er nævnt i afsnit 16.3.1 for individuel støtte og i afsnit 16.4.3 for støtteordninger. Medmindre der gøres brug af den forenklede procedure, der er beskrevet i afsnit 16.3.1.2, skal EFTA-staten påvise, at der er behov for at gennemføre sådanne strukturelle foranstaltninger øjeblikkeligt. Der kan normalt ikke ydes redningsstøtte til finansiel omstrukturering. |
|
(16) |
En omstrukturering bygger på den anden side på en realistisk, sammenhængende og omfattende plan for genetablering af virksomhedens langsigtede rentabilitet. Den omfatter normalt et eller flere af følgende elementer: en reorganisering og rationalisering af virksomhedens aktiviteter med det formål at gøre den mere effektiv, hvilket typisk indebærer, at virksomheden opgiver tabsgivende aktiviteter, omstrukturerer de aktiviteter, der igen kan gøres konkurrencedygtige, og eventuelt foretager en diversifikation i retning af nye rentable aktiviteter. Den fysiske omstrukturering skal normalt ledsages af en finansiel omstrukturering (kapitaltilførsel, gældsreduktion). Inden for disse rammebestemmelsers område må en omstrukturering derimod ikke kun bestå i finansiel støtte, der sigter på at dække tidligere tab, uden også at tackle årsagerne til tabene. |
16.2.3. Anvendelsesområde
|
(17) |
Disse rammebestemmelser gælder for virksomheder inden for alle sektorer, der er omfattet af EØS-aftalen og undersøges af EFTA-Tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 62, medmindre andet gælder i henhold til de særlige regler for kriseramte virksomheder inden for den pågældende sektor (9). |
16.2.4. Forenelighed med fællesmarkedet
|
(18) |
EØS-aftalens artikel 61, stk. 2 og 3, åbner mulighed for, at støtte, der falder ind under artikel 61, stk. 1, kan være forenelig med fællesmarkedet. Når der ses bort fra de former for støtte, der er omhandlet i artikel 61, stk. 2, dvs. støtte, der tjener til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, som ikke er omfattet af disse rammebestemmelser, er artikel 61, stk. 3, litra c), det eneste grundlag for at kunne erklære støtte til kriseramte virksomheder for forenelig med fællesmarkedet. I henhold til denne har Tilsynsmyndigheden beføjelse til at tillade »støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene … når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«. Dette kan bl.a. være tilfældet, når støtten er nødvendig for at korrigere skævheder forårsaget af markedssvigt eller for at sikre økonomisk og social samhørighed. |
|
(19) |
Da det er selve virksomhedens overlevelse, der er i fare, kan en kriseramt virksomhed ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens levedygtighed. Derfor mener Tilsynsmyndigheden, at støtte til kriseramte virksomheder kun kan bidrage til at fremme udviklingen af bestemte erhvervsgrene uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, hvis betingelserne i disse rammebestemmelser er opfyldt. Hvis de virksomheder, der skal modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, ligger i støtteberettigede områder, vil Tilsynsmyndigheden tage regionale forhold i betragtning i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a) og c), således som beskrevet i punkt 54 og 55. |
|
(20) |
Tilsynsmyndigheden vil være særlig opmærksom på behovet for at forhindre, at disse rammebestemmelser benyttes til at omgå principperne i eksisterende rammebestemmelser og retningslinjer. |
|
(21) |
Vurderingen af rednings- eller omstruktureringsstøtte berøres ikke af ændringer i ejerforholdene i den støttemodtagende virksomhed. |
16.2.5. Virksomheder, som tidligere har modtaget ulovlig støtte
|
(22) |
Når en kriseramt virksomhed tidligere har modtaget ulovlig støtte, hvorom Tilsynsmyndigheden har vedtaget en negativ beslutning med krav om tilbagebetaling af støtten, og når støtten ikke er blevet tilbagebetalt i overensstemmelse med artikel 14 i del II af protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (i det følgende benævnt »aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«) (10), skal der ved vurderingen af enhver redningsstøtte og omstruktureringsstøtte, der påtænkes tildelt samme virksomhed, tages hensyn til for det første den samlede virkning af den tidligere og den nye støtte og for det andet det forhold, at den gamle støtte ikke er blevet tilbagebetalt (11). |
16.3. Generelle betingelser for godkendelse af rednings- og/eller omstruktureringsstøtte, der anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden
|
(23) |
Dette kapitel omhandler udelukkende støtteforanstaltninger, der anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden. På visse betingelser kan Tilsynsmyndigheden godkende rednings- eller omstruktureringsstøtteordninger. Disse betingelser gennemgås i afsnit 16.4. |
16.3.1. Redningsstøtte
16.3.1.1. Betingelser
|
(24) |
For at blive godkendt af Tilsynsmyndigheden skal redningsstøtte som defineret i punkt 14:
|
|
(25) |
Hvis EFTA-staten har fremlagt en omstruktureringsplan senest seks måneder fra godkendelsestidspunktet eller, såfremt der er tale om ikke-anmeldt støtte, efter gennemførelsen af foranstaltningen, forlænges fristen for tilbagebetaling af lånet eller ophævelse af garantien, indtil Tilsynsmyndigheden har taget stilling til omstruktureringsplanen, medmindre Tilsynsmyndigheden beslutter, at en sådan forlængelse ikke er berettiget. |
|
(26) |
Uden at dette berører artikel 23 i del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og muligheden for at indbringe sagen for EFTA-Domstolen i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, indleder Tilsynsmyndigheden proceduren i henhold til artikel 1, stk. 2, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, hvis EFTA-staten undlader at indsende:
|
|
(27) |
Tilsynsmyndigheden kan under alle omstændigheder beslutte at indlede proceduren, uden at dette berører artikel 23 i del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og muligheden for at indbringe sagen for EFTA-Domstolen i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, hvis den finder, at lånet eller garantien er blevet misbrugt, eller at den manglende tilbagebetaling af støtten efter udløbet af fristen på seks måneder ikke længere kan berettiges. |
|
(28) |
Godkendelsen af redningsstøtte betyder ikke nødvendigvis, at tildeling af støtte som led i en omstruktureringsplan vil blive godkendt efterfølgende. Sidstnævnte støtte skal vurderes særskilt. |
16.3.1.2. Forenklet procedure
|
(29) |
Tilsynsmyndigheden vil så vidt muligt bestræbe sig på at vedtage en beslutning inden for en måned, når der er tale om redningsstøtte, der overholder alle betingelserne i afsnit 16.3.1.1 og følgende kumulative betingelser:
|
16.3.2. Omstruktureringsstøtte
16.3.2.1. Grundprincip
|
(30) |
Omstruktureringsstøtte rejser særlige konkurrenceproblemer, da den kan vælte en urimelig del af byrden ved strukturtilpasninger og de hermed forbundne sociale og økonomiske problemer over på andre producenter, der klarer sig uden støtte, og over på andre EØS-lande. Hovedreglen bør derfor være, at omstruktureringsstøtte kun kan godkendes i tilfælde, hvor det kan godtgøres, at den ikke strider mod den fælles interesse. Omstruktureringsstøtte kan kun godkendes, hvis den opfylder en række strenge betingelser, og hvis der er sikkerhed for, at eventuelle konkurrencefordrejninger opvejes af fordelene ved at holde virksomheden i live (f.eks. hvis det fastslås, at nettovirkningen af afskedigelserne som følge af virksomhedens konkurs kombineret med virkningerne for leverandørerne vil forværre eksisterende beskæftigelsesproblemer, eller undtagelsesvis hvis lukningen af virksomheden vil bevirke, at der opstår en situation med et monopol eller et snævert oligopol), og at der i princippet er tilstrækkelige modydelser til fordel for konkurrenterne. |
16.3.2.2. Betingelser for at godkende støtte
|
(31) |
Med forbehold af de særlige bestemmelser for støtteberettigede områder og små og mellemstore virksomheder (se punkt 54, 55, 56 og 58) godkender Tilsynsmyndigheden kun støtte på følgende betingelser: |
Virksomheden skal opfylde betingelserne for at kunne modtage støtte
|
(32) |
Virksomheden skal kunne anses for at være kriseramt i disse rammebestemmelsers betydning (se punkt 8-12). |
Genoprettelse af den langsigtede rentabilitet
|
(33) |
Støtten skal tildeles med det vilkår, at der gennemføres en omstruktureringsplan, der skal godkendes af Tilsynsmyndigheden i alle tilfælde af individuelle støtteforanstaltninger, dog ikke i forbindelse med omstruktureringsstøtte til små og mellemstore virksomheder, jf. afsnit 16.3.2.5. |
|
(34) |
Omstruktureringsplanen, der skal strække sig over en så kort periode som muligt, skal inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger om de fremtidige betingelser for driften genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. Omstruktureringsstøtten skal derfor være knyttet sammen med en bæredygtig omstruktureringsplan, som EFTA-staten forpligter sig til at følge. Denne plan skal forelægges Tilsynsmyndigheden med alle nødvendige detaljer og skal særligt omfatte en markedsanalyse. Forbedringen af rentabiliteten skal først og fremmest opnås gennem de interne foranstaltninger, der er indeholdt i omstruktureringsplanen. Den kan bygges på eksterne faktorer såsom pris- og efterspørgselssvingninger, som virksomheden ikke har større indflydelse på, men kun hvis de anførte forventninger til markedsudviklingen nyder generel anerkendelse. En omstrukturering skal medføre nedlæggelse af alle aktiviteter, som selv efter omstruktureringen ville blive ved med at være tabsgivende af strukturbestemte årsager. |
|
(35) |
Omstruktureringsplanen skal beskrive de omstændigheder, der førte til virksomhedens vanskeligheder, således at det bliver muligt at vurdere, om de foreslåede foranstaltninger er hensigtsmæssige. Den skal bl.a. tage hensyn til den aktuelle udbuds- og efterspørgselssituation og den forventede udbuds- og efterspørgselsudvikling på det relevante produktmarked og indeholde scenarier baseret på optimistiske, pessimistiske og neutrale hypoteser og beskrive virksomhedens stærke og svage sider. Planen skal give virksomheden mulighed for at opbygge en ny struktur, der kan sikre dens rentabilitet på lang sigt og sætte den i stand til at klare sig selv. |
|
(36) |
Omstruktureringsplanen skal omfatte foranstaltninger til en vending af udviklingen, så virksomheden efter omstruktureringen vil kunne dække alle omkostninger, herunder afskrivninger og finansieringsomkostninger. Den omstrukturerede virksomheds afkast af egenkapitalen skal være tilstrækkeligt til, at den kan klare sig i konkurrencen ved egen hjælp. Hvis virksomhedens problemer skyldes utilfredsstillende selskabsledelse, vil det være nødvendigt at foretage de fornødne justeringer. |
Forhindring af urimelig konkurrencefordrejning
|
(37) |
Der skal træffes bestemmelse om kompenserende modydelser for at sikre, at de skadelige virkninger for samhandelsvilkårene begrænses mest muligt, således at de positive virkninger, der søges opnået, kommer til at opveje de skadelige virkninger. I modsat fald vil støtten »stride mod den fælles interesse« og dermed være uforenelig med EØS-aftalen. Tilsynsmyndigheden vil tage hensyn til målsætningen om at genskabe den langsigtede rentabilitet, når den tager stilling til, om de kompenserende modydelser er tilstrækkelige. |
|
(38) |
Disse modydelser kan bestå i at afhænde aktiver, indskrænke kapaciteten eller virksomhedens aktivitetsniveau på markedet og fjerne hindringer for adgang til de pågældende markeder. Når Tilsynsmyndigheden foretager sin vurdering af, om de pågældende modydelser er hensigtsmæssige, vil den tage hensyn til strukturen og konkurrenceforholdene på markedet for at undgå, at en given modydelse medfører en forværring af strukturen på markedet, f.eks. ved indirekte at bevirke, at der opstår en situation med et monopol eller et snævert oligopol. Hvis en EFTA-stat kan påvise, at der vil opstå en sådan situation, må modydelserne tilrettelægges på en sådan måde, at dette kan undgås. |
|
(39) |
Modydelserne skal stå i et rimeligt forhold til støttens konkurrencefordrejende virkninger og navnlig virksomhedens størrelse (13) og relative vægt på dens marked(er). Modydelserne bør særligt angå det eller de markeder, hvor virksomheden vil komme til at indtage en stærk position efter omstruktureringen. Indskrænkningens omfang må afgøres på grundlag af de konkrete omstændigheder. Tilsynsmyndigheden vil bestemme omfanget af de fornødne modydelser med udgangspunkt i den markedsundersøgelse, der er knyttet til omstruktureringsplanen, og eventuelt på grundlag af andre oplysninger, som Tilsynsmyndigheden måtte være i besiddelse af, herunder oplysninger fra berørte parter. Indskrænkningen skal udgøre en integreret del af omstruktureringen, således som denne er beskrevet i omstruktureringsplanen. Dette princip finder anvendelse, uanset om disse afhændelser finder sted før eller efter tildelingen af statsstøtte, så længe de indgår som led i samme omstrukturering. Afskrivninger og nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendig for igen at gøre virksomheden levedygtig, vil ikke blive betragtet som en indskrænkning af virksomhedens kapacitet eller aktivitetsniveau med henblik på vurderingen af modydelserne. I vurderingen vil indgå eventuel redningsstøtte, som virksomheden måtte have modtaget på et tidligere tidspunkt. |
|
(40) |
Denne betingelse vil dog normalt ikke gælde for små virksomheder, da det kan antages, at ad hoc-støtte til små virksomheder normalt ikke fordrejer konkurrencen på en måde, der strider mod den fælles interesse, medmindre statsstøttereglerne for en bestemt sektor bestemmer noget andet, eller den støttemodtagende virksomhed er aktiv på et marked, der lider under langsigtet overkapacitet. |
|
(41) |
Når den støttemodtagende virksomhed er aktiv på et marked med langsigtet strukturel overkapacitet som defineret i forbindelse med de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (14), kan det være nødvendigt at indskrænke virksomhedens kapacitet eller aktivitetsniveau på markedet med helt op til 100 % (15). |
Støtten skal begrænses til et minimum: et reelt bidrag uden støtte
|
(42) |
Støttebeløbet og støtteintensiteten skal begrænses til det absolutte minimum af de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre omstruktureringen under hensyn til virksomhedens, aktionærernes eller den pågældende koncerns finansielle ressourcer. Ved vurderingen heraf tages der hensyn til eventuel redningsstøtte, som virksomheden har modtaget på et tidligere tidspunkt. Støttemodtagerne skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen med egne midler, herunder ved afhændelse af aktiver, som ikke er nødvendige for virksomhedens overlevelse, eller ved ekstern finansiering på markedsvilkår. Et sådant bidrag er udtryk for, at markederne har tillid til, at virksomheden igen kan blive rentabel. Bidraget skal være et reelt bidrag, dvs. et faktisk bidrag, hvilket udelukker forventede fremtidige gevinster såsom cash flow, og det skal være så stort som muligt. |
|
(43) |
Tilsynsmyndigheden vil normalt anse følgende bidrag (16) til omstruktureringen for at være passende: mindst 25 %, når der er tale om små virksomheder, mindst 40 %, når der er tale om mellemstore virksomheder, og mindst 50 %, når der er tale om store virksomheder. Under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer, som EFTA-staten skal kunne påvise, kan Tilsynsmyndigheden acceptere et mindre bidrag fra virksomheden selv. |
|
(44) |
For at begrænse støttens konkurrencefordrejende virkninger må den ikke ydes i en form eller være af en størrelse, som giver virksomheden et likviditetsoverskud, der kan anvendes til aggressive, markedsfordrejende aktiviteter uden tilknytning til omstruktureringsprocessen. Tilsynsmyndigheden vil derfor undersøge størrelsen af virksomhedens passiver efter omstruktureringen, herunder situationen efter en eventuel udsættelse eller mindskelse af gæld, specielt i forbindelse med virksomhedens videreførelse efter en konkursbehandling mv. indledt efter national ret (17). Ingen del af støtten må anvendes til at finansiere nye investeringer, der ikke er nødvendige for at genskabe virksomhedens rentabilitet. |
Særlige vilkår for godkendelsen af støtte
|
(45) |
Foruden de modydelser, der er beskrevet i punkt 37-41, kan Tilsynsmyndigheden fastsætte sådanne vilkår og forpligtelser, som den finder nødvendige for at sikre, at støtten ikke fordrejer konkurrencen i strid med den fælles interesse, hvis den pågældende EFTA-stat ikke allerede har givet tilsagn om, at den vil træffe sådanne forholdsregler. Den kan f.eks. kræve af den pågældende EFTA-stat, at den:
|
Fuldstændig gennemførelse af omstruktureringsplanen og overholdelse af betingelserne
|
(46) |
Virksomheden skal gennemføre omstruktureringsplanen til fulde og overholde alle forpligtelserne i Tilsynsmyndighedens beslutning om at godkende støtten. Hvis planen ikke gennemføres, eller hvis forpligtelserne ikke overholdes, vil Tilsynsmyndigheden betragte dette som misbrug af støtten, uden at dette berører artikel 23 i del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og muligheden for at indbringe sagen for EFTA-Domstolen i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. |
|
(47) |
Ved omstruktureringer, der strækker sig over adskillige år og indebærer omfattende støtte, kan Tilsynsmyndigheden kræve, at omstruktureringsstøtten opdeles i flere rater, og gøre udbetalingen af de enkelte rater betinget af:
|
Tilsyn og årlige rapporter
|
(48) |
Tilsynsmyndigheden skal ved hjælp af regelmæssige og detaljerede rapporter fra den berørte EFTA-stat sættes i stand til at kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres på korrekt vis. |
|
(49) |
Ved støtte til store virksomheder skal den første af disse rapporter normalt forelægges Tilsynsmyndigheden senest seks måneder efter støttens godkendelse. Derefter skal der forelægges rapporter for Tilsynsmyndigheden mindst én gang om året på en nærmere fastsat dato, indtil målene i omstruktureringsplanen anses at være opfyldt. Rapporterne skal indeholde alle de oplysninger, Tilsynsmyndigheden skal bruge for at kunne kontrollere gennemførelsen af omstruktureringsprogrammet, tidspunkterne for udbetaling af støtte til virksomheden og virksomhedens finansielle situation samt overholdelsen af de vilkår eller forpligtelser, der er fastsat i Tilsynsmyndighedens beslutning om godkendelse af støtten. De skal navnlig indeholde alle relevante oplysninger om enhver støtte, som virksomheden har modtaget i omstruktureringsperioden, uanset formålet med støtten, og uanset om støtten er ydet som individuel støtte eller som led i en generel ordning (jf. punkt 67-70). Hvis Tilsynsmyndigheden har behov for hurtigt at få bekræftet visse vigtige oplysninger, f.eks. om lukninger eller kapacitetsnedskæringer, kan den bede om hyppigere rapporter. |
|
(50) |
Ved støtte til små og mellemstore virksomheder vil det normalt være tilstrækkeligt at fremsende den støttemodtagende virksomheds balance og resultatopgørelse hvert år, medmindre beslutningen om godkendelse af støtten indeholder strengere vilkår. |
16.3.2.3. Ændring af omstruktureringsplanen
|
(51) |
Når Tilsynsmyndigheden har godkendt tildelingen af omstruktureringsstøtte, kan den pågældende EFTA-stat i omstruktureringsperioden anmode Tilsynsmyndigheden om at godkende ændringer af omstruktureringsplanen og af støttens størrelse. Tilsynsmyndigheden kan tillade sådanne ændringer på følgende betingelser:
|
|
(52) |
Hvis de af Tilsynsmyndigheden fastsatte betingelser eller de af EFTA-staten afgivne tilsagn lempes, skal støttebeløbet reduceres tilsvarende, eller der fastsættes eventuelt andre betingelser. |
|
(53) |
Hvis EFTA-staten foretager ændringer af den godkendte omstruktureringsplan uden at give Tilsynsmyndigheden behørig underretning herom, indleder Tilsynsmyndigheden proceduren efter artikel 16 i del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (misbrug af støtte), uden at dette berører artikel 23 i del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen og muligheden for at indbringe sagen for EFTA-Domstolen i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen. |
16.3.2.4. Omstruktureringsstøtte i støtteberettigede områder
|
(54) |
Tilsynsmyndigheden skal tage hensyn til behovet for regionaludvikling ved vurderingen af omstruktureringsstøtte i støtteberettigede områder. Det forhold, at en kriseramt virksomhed ligger i et støtteberettiget område, betyder dog ikke, at der indtages en eftergivende holdning i spørgsmålet om støtte til omstrukturering, for på mellemlang og lang sigt hjælper det ikke en region at holde virksomheder kunstigt i live. Af hensyn til den regionale udvikling er det desuden i regionernes egen interesse at anvende deres midler til hurtigst muligt at udvikle andre rentable og bæredygtige aktiviteter. Endelig skal de konkurrencefordrejende virkninger begrænses til et minimum, selv når der er tale om støtte til virksomheder i støtteberettigede områder. I denne forbindelse skal der tages højde for potentielle skadelige afsmittende virkninger i det berørte område og i andre støtteberettigede områder. |
|
(55) |
Kriterierne i punkt 31-53 gælder derfor også for støtteberettigede områder, selv når der tages hensyn til behovet for regionaludvikling. Medmindre statsstøttereglerne for en bestemt sektor bestemmer noget andet, kan betingelserne for godkendelse af støtte imidlertid i støtteberettigede områder være mindre strenge med hensyn til modydelser og størrelsen af den støttemodtagende virksomheds eget bidrag til omstruktureringen. Hvis det er berettiget af hensyn til behovet for regionaludvikling, vil der i tilfælde, hvor en indskrænkning af den relevante virksomheds kapacitet eller aktivitetsniveau er det mest velegnede middel til at hindre konkurrencefordrejninger, blive stillet krav om mindre omfattende indskrænkninger i støtteberettigede områder end i ikke-støtteberettigede områder. I sådanne tilfælde, som skal godtgøres af den pågældende EFTA-stat, vil der blive sondret mellem områder, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til henholdsvis EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra a), og aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), for at tage hensyn til den mere alvorlige karakter af de regionale problemer i førstnævnte områder. |
16.3.2.5. Støtte til omstrukturering af små og mellemstore virksomheder
|
(56) |
Støtte til små virksomheder (18) vil normalt påvirke samhandelsvilkårene i mindre grad end støtte til mellemstore og store virksomheder. Dette gælder også støtte til omstrukturering, således at betingelserne i punkt 31-53 anvendes mindre strengt i følgende henseender:
|
|
(57) |
Imidlertid gælder princippet om engangsstøtte (se afsnit 16.3.3) i fuldt omfang for små og mellemstore virksomheder. |
|
(58) |
Omstruktureringsplaner for små og mellemstore virksomheder kræver ikke Tilsynsmyndighedens godkendelse. De skal dog opfylde kravene i punkt 34-36 og godkendes af den pågældende EFTA-stat og meddeles Tilsynsmyndigheden. Støtte skal tildeles på det vilkår, at virksomheden til fulde gennemfører omstruktureringsplanen. Forpligtelsen til at kontrollere overholdelsen af disse betingelser påhviler EFTA-staten. |
16.3.2.6. Støtte til dækning af de sociale omkostninger i forbindelse med en omstrukturering
|
(59) |
Omstruktureringsplaner medfører normalt nedskæring eller indstilling af de berørte aktiviteter. Sådanne indskrænkninger er ofte nødvendige af rationaliserings- eller effektivitetshensyn, ud over de kapacitetsnedskæringer, der kan være en betingelse for tildelingen af støtte. I alle tilfælde vil sådanne foranstaltninger normalt resultere i, at virksomhedens arbejdsstyrke reduceres. |
|
(60) |
EFTA-staternes arbejdsmarkedslovgivning kan omfatte generelle socialsikringsordninger, ifølge hvilke der betales fratrædelsesgodtgørelse og førtidspension direkte til de afskedigede medarbejdere. Sådanne ordninger betragtes ikke som statsstøtte, der falder ind under forbuddet i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. |
|
(61) |
Ud over direkte fratrædelsesgodtgørelser og førtidspension til medarbejderne findes der en række generelle sociale støtteordninger, hvorefter staten dækker udgifterne til de ydelser, virksomheden tilbyder de afskedigede medarbejdere ud over de lovbestemte og kontraktlige forpligtelser. Når sådanne ordninger anvendes generelt, dvs. uden sektormæssige begrænsninger og over for enhver medarbejder, der opfylder på forhånd definerede objektive betingelser, betragtes de ikke som støtte efter artikel 61, stk. 1, til de virksomheder, der gennemfører en omstrukturering. Hvis ordningerne derimod benyttes til at støtte omstruktureringer i bestemte industrigrene, kan de udgøre støtte på grund af den selektive måde, de benyttes på (19). |
|
(62) |
De forpligtelser, en virksomhed selv har til at betale fratrædelsesgodtgørelse og/eller førtidspension i henhold til lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet eller kollektive overenskomster med fagforeningerne, er en del af de normale driftsomkostninger, en virksomhed skal dække ved hjælp af egne midler. Ethvert bidrag fra staten til dækning af disse omkostninger må derfor betragtes som støtte. Det gælder, uanset om de statslige midler udbetales direkte til virksomheden eller går gennem en offentlig myndighed til arbejdstagerne. |
|
(63) |
Tilsynsmyndigheden har som udgangspunkt ingen indvendinger mod denne form for støtte, når den tildeles kriseramte virksomheder, eftersom dens økonomiske fordele rækker ud over den pågældende virksomheds egne interesser, idet den letter gennemførelsen af strukturelle ændringer og mindsker sociale problemer. |
|
(64) |
Ud over at dække udgifterne til fratrædelsesgodtgørelser og førtidspension ydes der ofte i forbindelse med en omstruktureringsordning støtte til omskoling, rådgivning og praktisk hjælp med at finde anden beskæftigelse, flyttehjælp, erhvervsuddannelse og hjælp til tidligere medarbejdere, der ønsker at starte egen virksomhed. Tilsynsmyndigheden indtager konsekvent en positiv holdning til sådanne former for støtte, når den går til kriseramte virksomheder. |
|
(65) |
De støtteformer, der er beskrevet i punkt 61-64, skal være klart specificeret i omstruktureringsplanen, idet der ikke tages hensyn til støtte til sociale foranstaltninger, der udelukkende er til gavn for afskedigede medarbejdere, ved bestemmelsen af de modydelser, der er nævnt i punkt 37-41. |
|
(66) |
I den fælles interesse vil Tilsynsmyndigheden i forbindelse med omstruktureringsplanen sikre, at omstruktureringens sociale virkninger i andre EØS-lande end det, der yder støtten, begrænses til et minimum. |
16.3.2.7. Tilsynsmyndigheden skal underrettes om enhver støtte, der tildeles den støttemodtagende virksomhed i omstruktureringsperioden
|
(67) |
Når omstruktureringsstøtte modtaget af en stor eller mellemstor virksomhed undersøges med udgangspunkt i disse rammebestemmelser, kan tildeling af anden støtte i omstruktureringsperioden, også støtte tildelt i overensstemmelse med en allerede godkendt ordning, få indflydelse på Tilsynsmyndighedens vurdering af omfanget af de modydelser, der skal kræves. |
|
(68) |
Anmeldelser af omstruktureringsstøtte til store eller mellemstore virksomheder skal indeholde oplysninger om alle andre former for støtte, der er planer om at tildele den støttemodtagende virksomhed i omstruktureringsperioden, medmindre støtten falder ind under de minimis-reglen eller en fritagelsesforordning. |
|
(69) |
Tilsynsmyndigheden skal tage disse andre former for støtte med i betragtning, når den foretager sin vurdering af omstruktureringsstøtten. Alle former for støtte, der tildeles en stor eller mellemstor virksomhed i omstruktureringsperioden, herunder støtte tildelt i overensstemmelse med en allerede godkendt ordning, skal anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden, såfremt denne ikke var underrettet herom på det tidspunkt, hvor den vedtog sin beslutning om omstruktureringsstøtten. |
|
(70) |
Tilsynsmyndigheden skal sikre, at tildelingen af støtte i henhold til godkendte ordninger ikke indebærer en risiko for, at betingelserne i disse rammebestemmelser tilsidesættes. |
16.3.3. Princippet om engangsstøtte
|
(71) |
Redningsstøtte er en ekstraordinær foranstaltning, der primært sigter på at opretholde aktiviteten i en begrænset periode, mens virksomhedens fremtid vurderes. Det bør ikke være muligt at tillade, at der gentagne gange tildeles redningsstøtte, der udelukkende opretholder status quo og kun udsætter det uundgåelige og i den mellemliggende tid blot vælter de økonomiske og sociale problemer over på mere effektive producenter eller andre EØS-lande. Der bør med andre ord kun tildeles redningsstøtte en enkelt gang. For at forhindre virksomheder i at modtage urimelig bistand, når de kun vil kunne overleve takket være gentagen støtte fra staten, bør der tilsvarende kun tildeles omstruktureringsstøtte en enkelt gang. Endelig gælder det, at hvis der ydes redningsstøtte til en virksomhed, der allerede har modtaget omstruktureringsstøtte, kan det antages, at den støttemodtagende virksomheds vanskeligheder er af tilbagevendende karakter, og at gentagne statslige interventioner medfører konkurrencefordrejninger, der strider mod den fælles interesse. Sådanne gentagne statslige interventioner bør ikke tillades. |
|
(72) |
Når planlagt rednings- eller omstruktureringsstøtte anmeldes til Tilsynsmyndigheden, skal EFTA-staten præcisere, om den pågældende virksomhed allerede tidligere har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, herunder støtte af denne art ydet inden datoen for anvendelsen af disse rammebestemmelser samt ikke-anmeldt støtte (20). Hvis det er tilfældet, og hvis det er gået mindre end ti år, siden redningsstøtten blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet (idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter), vil Tilsynsmyndigheden ikke tillade, at der tildeles yderligere rednings- eller omstruktureringsstøtte. Fra denne regel kan der gøres undtagelse i følgende tilfælde:
I de i litra b) og c) nævnte tilfælde kan der ikke gøres brug af den i afsnit 16.3.1.2 nævnte forenklede procedure. |
|
(73) |
Anvendelsen af denne regel vil på ingen måde blive berørt af ændringer i ejerforholdene i den støttemodtagende virksomhed efter tildelingen af støtte eller af retslige eller administrative procedurer, der bevirker, at virksomhedens økonomi saneres, at passiverne nedbringes, eller at gammel gæld afvikles, når der er tale om videreførelse af en og samme virksomhed. |
|
(74) |
Når en virksomhedskoncern har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, vil Tilsynsmyndigheden normalt ikke tillade, at der ydes yderligere rednings- eller omstruktureringsstøtte til selve koncernen eller til en af de deltagende virksomheder, medmindre der er gået ti år, siden redningsstøtten blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet (idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter). Når en virksomhed tilhørende en koncern har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, vil koncernen som helhed såvel som andre individuelle virksomheder i koncernen kunne modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte (forudsat at de øvrige bestemmelser i disse rammebestemmelser er overholdt), men det gælder ikke den tidligere støttemodtager. EFTA-staterne skal sikre, at der ikke overføres støtte fra selve koncernen eller fra andre medlemmer af koncernen til den tidligere støttemodtager. |
|
(75) |
Såfremt en virksomhed overtager aktiver i en anden virksomhed og navnlig i en virksomhed, der har været genstand for en af de i punkt 73 nævnte procedurer eller konkursbehandling mv. efter national ret, og som allerede har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, er køberen ikke underlagt reglen om engangsstøtte, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:
|
|
(76) |
Det skal imidlertid understreges, at støtte til køb af aktiverne, som ville svare til støtte til initialinvesteringer, ikke kan godkendes efter nærværende rammebestemmelser. |
16.4. Støtteordninger for små og mellemstore virksomheder
16.4.1. Generelle principper
|
(77) |
Tilsynsmyndigheden godkender kun rednings- og/eller omstruktureringsstøtteordninger for kriseramte små og mellemstore virksomheder, hvis de pågældende virksomheder falder ind under definitionen af små og mellemstore virksomheder. Med forbehold af nedenstående særlige bestemmelser vil sådanne ordningers forenelighed med fællesmarkedet blive vurderet på grundlag af betingelserne i kapitel 16.2 og 16.3, dog med undtagelse af afsnit 16.3.1.2, som ikke finder anvendelse på støtteordninger. Al støtte, der ydes som led i en ordning, og som ikke opfylder nogen af disse betingelser, skal anmeldes individuelt og godkendes af Tilsynsmyndigheden på forhånd. |
16.4.2. Betingelser for at kunne modtage støtte
|
(78) |
Medmindre andet er fastsat i statsstøttereglerne for en bestemt sektor, vil tildelingen af støtte til små og mellemstore virksomheder som led i ordninger, der godkendes efter anvendelsesdatoen for disse rammebestemmelser, kun være fritaget fra kravet om individuel anmeldelse, hvis den pågældende virksomhed opfylder mindst et af de tre kriterier i punkt 9. Støtte til virksomheder, der ikke opfylder nogen af de tre kriterier, skal anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden, således at den kan vurdere, om de kan betragtes som kriseramte virksomheder. Støtte til virksomheder, der er aktive på et marked, der lider under en langsigtet strukturel overkapacitet, skal, uanset støttemodtagerens størrelse, anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden, således at den kan vurdere, om punkt 41 finder anvendelse. |
16.4.3. Betingelser for godkendelse af redningsstøtteordninger
|
(79) |
For at blive godkendt af Tilsynsmyndigheden skal redningsstøtteordninger opfylde betingelserne i punkt 24, litra a), b), d) og e). Endvidere må der højst ydes redningsstøtte i en periode på seks måneder, i løbet af hvilken der skal foretages en analyse af virksomhedens situation. Inden udgangen af denne periode skal EFTA-staten enten godkende en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller kræve, at støttemodtageren tilbagebetaler lånet og støtten svarende til risikopræmien. |
|
(80) |
Redningsstøtte, der tildeles for en længere periode end seks måneder, eller som ikke er blevet tilbagebetalt efter seks måneder, skal anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden. |
16.4.4. Betingelser for godkendelse af omstruktureringsstøtteordninger
|
(81) |
Tilsynsmyndigheden vil kun godkende omstruktureringsstøtteordninger, hvis støtten tildeles med det vilkår, at støttemodtageren til fulde gennemfører en omstruktureringsplan, der på forhånd er blevet godkendt af EFTA-staten, og som opfylder følgende betingelser:
|
16.4.5. Fælles betingelser for godkendelse af rednings- og/eller omstruktureringsstøtteordninger
|
(82) |
Ordningerne skal angive det maksimale støttebeløb, som en enkelt virksomhed kan modtage som led i tildelingen af rednings- og/eller omstruktureringsstøtte, også hvis planen ændres. Enhver støtte, der overstiger dette beløb, skal anmeldes individuelt til Tilsynsmyndigheden. Det samlede beløb, der tildeles en enkelt virksomhed i rednings- og omstruktureringsstøtte, må ikke overstige 10 mio. EUR, inkl. støtte fra eventuelle andre kilder eller som led i andre ordninger. |
|
(83) |
Desuden skal princippet om engangsstøtte overholdes. Den i afsnit 16.3.3 fastsatte regel finder anvendelse. |
|
(84) |
EFTA-staterne skal endvidere anmelde foranstaltninger enkeltvis til Tilsynsmyndigheden, når en virksomhed overtager aktiver fra en anden virksomhed, der selv allerede har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte. |
16.4.6. Tilsyn og årlige rapporter
|
(85) |
Punkt 48-50 finder ikke anvendelse på støtteordninger. Godkendelsen af en ordning vil imidlertid være betinget af, at der, normalt på årsbasis, fremlægges en rapport om anvendelsen af den pågældende ordning, der indeholder de oplysninger, der er anført i Tilsynsmyndighedens instrukser om standardiserede rapporter (22). Rapporterne skal også indeholde en oversigt over alle støttemodtagende virksomheder og give følgende oplysninger om hver enkelt af disse virksomheder:
|
16.5. Foranstaltninger i henhold til artikel 1, stk. 1, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen
|
(86) |
Tilsynsmyndigheden vil ved særskilt skrivelse i henhold til artikel 1, stk. 1, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen foreslå, at EFTA-staterne træffer foranstaltninger som angivet i punkt 87-88 med hensyn til deres nuværende støtteordninger. Tilsynsmyndigheden vil fremover kun godkende en ordning, hvis den er i overensstemmelse med disse bestemmelser. |
|
(87) |
De EFTA-stater, der har godkendt Tilsynsmyndighedens forslag, skal inden seks måneder tilpasse de af deres eksisterende støtteordninger, som fortsat skal være gældende efter vedtagelsen af rammebestemmelserne, således at de bringes i overensstemmelse med disse rammebestemmelser. |
|
(88) |
EFTA-staterne skal tilkendegive deres godkendelse af disse foranstaltninger senest en måned efter at have modtaget ovennævnte skrivelse indeholdende forslag til foranstaltninger. |
16.6. Anvendelsesdato og varighed
|
(89) |
Disse rammebestemmelser træder i kraft på vedtagelsesdatoen. Medmindre andet bestemmes i en ny beslutning, vil de være gældende i fem år. |
|
(90) |
Anmeldelser, der indgår til Tilsynsmyndigheden før vedtagelsesdatoen, vil blive vurderet på grundlag af de på anmeldelsestidspunktet gældende kriterier. |
|
(91) |
Tilsynsmyndigheden vil undersøge, om rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er ydet uden Tilsynsmyndighedens forudgående godkendelse og derfor i strid med artikel 1, stk. 3, i del I af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, er i overensstemmelse med EØS-aftalen på grundlag af disse rammebestemmelser, hvis al eller en del heraf er blevet ydet efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og EØS-tillægget hertil. I alle andre tilfælde vil den foretage denne undersøgelse på grundlag af de rammebestemmelser, der anvendtes på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. |
(1) Dette kapitel svarer til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT C 244 af 1.10.2004, s. 1).
(2) Vedtaget den 19.1.1994 og offentliggjort i EFT L 231 af 3.9.1994 og i EØS-tillæg nr. 32 hertil af samme dato.
(3) Vedtaget den 16.12.1999 og offentliggjort i EFT L 274 af 26.10.2000 og i EØS-tillæg nr. 48 hertil af samme dato.
(4) I sin meddelelse om samme emne fastslog Kommissionen, at det ville være på sin plads at se nærmere på den konkurrencefordrejning, der opstår ved, at man tillader rednings- og omstruktureringsstøtte. Dette skulle ses i lyset af, at Det Europæiske Råd på sine møder i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 og i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 opfordrede medlemsstaterne til fortsat at reducere statsstøtten udtrykt i procent af bruttonationalproduktet og samtidig rette denne støtte mod mere horisontale mål af fælles interesse, herunder økonomisk og social samhørighed. Dette ville også være i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, der tog sigte på at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig.
(5) Det drejer sig især om de selskabsformer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 78/660/EØF (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16) og som indarbejdet i punkt 4 i bilag XXII til EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 176/2003 (EUT L 88 af 25.3.2004, s. 53, og EØS-tillæg nr. 15 af 25.3.2004, s. 14).
(6) I analogi med bestemmelserne i Rådets andet direktiv 77/91/EØF (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1), senest ændret ved EU-tiltrædelsesakten af 2003. Indarbejdet i punkt 2 i bilag XXII til EØS-aftalen ved EØS-udvidelsesaftalen.
(7) Det drejer sig især om de selskabsformer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 78/660/EØF (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16) og som indarbejdet i punkt 4 i bilag XXII til EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 176/2003 (EUT L 88 af 25.3.2004, s. 53, og EØS-tillæg nr. 15 af 25.3.2004, s. 14).
(8) Ved afgørelsen af, om en virksomhed er selvstændig eller tilhører en koncern, vil der blive taget hensyn til kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20), ændret ved forordning (EF) nr. 363/2004 (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 20) og som indarbejdet i punkt 1, litra d), i bilag XV til EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 (EUT L 64 af 10.3.2005, s. 67).
(9) Der findes sådanne særlige regler for luftfartssektoren. Se kapitel 30 i disse rammebestemmelser.
(10) Aftale mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (EFT L 344 af 31.12.1994, s. 1).
(11) Sag C-355/95 P, Textilwerke Deggendorf GmbH mod Kommissionen m.fl., Sml. 1997 I, s. 2549.
(12) Der kan gøres undtagelse, når det drejer sig om redningsstøtte i banksektoren for at give det pågældende kreditinstitut mulighed for midlertidigt at fortsætte bankvirksomheden i overensstemmelse med den gældende tilsynslovgivning (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF (EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1) som indarbejdet i punkt 14 i bilag IX til EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 15/2001 (EFT L 117 af 26.4.2001, s. 13, og EØS-tillæg nr. 22 af 26.4.2001, s. 8)). Under alle omstændigheder skal støtte, der ydes i en anden form end som lånegarantier eller lån, der opfylder betingelserne i litra a), overholde de generelle principper, der gælder for redningsstøtte, og den må ikke bestå af strukturelle finansielle foranstaltninger med relation til bankens egenkapital. Der vil blive taget hensyn til støtte, der ydes i en anden form end som lånegarantier eller lån, der opfylder betingelserne i litra a), ved undersøgelsen af modydelser som led i en omstruktureringsplan, jf. punkt 37-41.
(13) På dette punkt kan Tilsynsmyndigheden også tage hensyn til, om den pågældende virksomhed er en mellemstor virksomhed eller en stor virksomhed.
(14) Kapitel 26A om multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter, der blev vedtaget den 18.12.2002 (endnu ikke offentliggjort) og senest ændret den 17.3.2004 (endnu ikke offentliggjort).
(15) I sådanne tilfælde vil Tilsynsmyndigheden kun tillade, at der ydes støtte til afbødning af de sociale omkostninger forbundet med omstruktureringen i overensstemmelse med afsnit 16.3.2.6 og miljøstøtte til rensning af forurenede grunde, der ellers ville blive forladt.
(16) Se punkt 6. Dette minimumsbidrag må ikke indeholde støtte. Dette er f.eks. ikke tilfældet, når det drejer sig om et lån, hvortil der er ydet rentetilskud eller er knyttet offentlige garantier indeholdende støtteelementer.
(17) Se punkt 9, litra c).
(18) Som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36) som indarbejdet i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 131/2004 (endnu ikke offentliggjort). Frem til den 31. december 2004 benyttes den definition, der findes i Kommissionens henstilling 96/280/EF (EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4). Definitionen findes også i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33) som indarbejdet i punkt 1, litra f), i bilag XV til EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 88/2002 af 25. juni 2002 om ændring af bilag XV (statsstøtte) til EØS-aftalen (EFT L 266 af 3.10.2002, s. 56, og EØS-tillæg nr. 49 af 3.10.2002, s. 42).
(19) I dom af 26. september 1996, sag C-241/94, Frankrig mod Kommissionen, Sml. 1996 I, s. 4551, bekræftede EF-Domstolen, at de franske myndigheders finansiering — via den nationale beskæftigelsesfond (FNE) og på diskretionært grundlag — kunne stille visse virksomheder gunstigere end andre og således opfylde betingelserne for at udgøre støtte i EF-traktatens artikel 87, stk. 1's forstand. (Dommen anfægtede ikke Kommissionens opfattelse af, at støtten var forenelig med fællesmarkedet).
(20) Med hensyn til ikke-anmeldt støtte tager Tilsynsmyndigheden i sin vurdering hensyn til den mulighed, at støtten kunne være blevet erklæret forenelig med EØS-aftalen på anden vis end som rednings- eller omstruktureringsstøtte.
(21) En uforudseelig omstændighed er en omstændighed, som virksomhedens ledelse på ingen måde kunne have forudset på det tidspunkt, hvor omstruktureringsplanen blev udarbejdet, og som ikke skyldes forsømmelser eller fejltagelser begået af virksomhedens ledelse eller beslutninger truffet af den koncern, som virksomheden tilhører.
(22) Se bilag III, A og B (standardiseret oplysningsskema om eksisterende støtteordninger), til EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om de gennemførelsesbestemmelser, der henvises til i artikel 27 i del II af protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (endnu ikke offentliggjort).
(23) Generel nomenklatur for de økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab, offentliggjort af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor.
BILAG
Formel (1) til beregning af den maksimalt tilladte redningsstøtte ved anvendelse af den forenklede procedure:
Formlen bygger på virksomhedens driftsresultat (EBIT, dvs. overskud før renter og skat) i året forud for tildelingen/anmeldelsen af støtte (angivet som t). Til dette beløb lægges afskrivninger. Til summen heraf lægges derpå ændringer i arbejdskapital. Ændringen i arbejdskapital beregnes som differencen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld (2) i de seneste afsluttede regnskabsperioder. Tilsvarende gælder det, at hvis der indgår hensættelser i driftsresultatet, skal dette være tydeligt angivet, og resultatet bør ikke inkludere sådanne hensættelser.
Formlen tjener til at beregne virksomhedens negative cash flow fra driften i året forud for ansøgningen om støtte (eller før tildelingen af støtte i tilfælde af ikke-anmeldt støtte). Halvdelen af dette beløb burde være tilstrækkeligt til at holde virksomheden kørende i seks måneder. Derfor skal resultatet af formlen divideres med to.
Denne formel kan kun benyttes, når resultatet er negativt.
Hvis denne formel fører til et positivt resultat, vil der blive afkrævet en detaljeret redegørelse til godtgørelse for, at virksomheden er en kriseramt virksomhed som defineret i punkt 9 og 10.
Eksempel:
|
Overskud før renter og skat (mio. EUR) |
(12) |
|
Afskrivninger (mio. EUR) |
2 |
|
Balance (mio. EUR) |
31. december t-1 |
31. december t |
|
Omsætningsaktiver |
||
|
Kontanter eller tilsvarende |
10 |
5 |
|
Kortfristede fordringer |
30 |
20 |
|
Lagerbeholdninger |
50 |
45 |
|
Forudbetalte udgifter |
20 |
10 |
|
Andre omsætningsaktiver |
20 |
20 |
|
Omsætningsaktiver i alt |
130 |
100 |
|
Kortfristet gæld |
||
|
Varekreditorer |
20 |
25 |
|
Påløbne udgifter |
15 |
10 |
|
Udskudt indkomst |
5 |
5 |
|
Kortfristet gæld i alt |
40 |
40 |
|
Arbejdskapital |
90 |
60 |
|
Ændring i arbejdskapitalen |
(30) |
|
Maksimal redningsstøtte = [– 12 + 2 + (– 30)]/2 = – 20 mio. EUR
Eftersom resultatet af denne formel ligger over 10 mio. EUR, kan den forenklede procedure, der er beskrevet i punkt 29, ikke benyttes. Hvis denne grænse overskrides, skal EFTA-staten give en forklaring på, hvordan virksomhedens fremtidige cash flow-behov og redningsstøtten er blevet beregnet.«
(1) EBIT (dvs. overskud før renter og skat i henhold til årsregnskabet fra året forud for ansøgningen, der er angivet som t) forøges med afskrivninger i samme periode plus ændringer i arbejdskapitalen over en periode på to år (de to år forud for ansøgningen). Resultatet divideres med to for at nå frem til et beløb for de seks måneder, hvori der normalt kan tildeles redningsstøtte.
(2) Omsætningsaktiver: likvide midler, fordringer (kunde- og debitorkonti), andre omsætningsaktiver og forudbetalte udgifter, lagerbeholdninger. Kortfristet gæld: finansiel gæld, varekreditorer (leverandør- og kreditorkonti) og anden kortfristet gæld, udskudt indkomst, andre påløbne forpligtelser, skattegæld.
Berigtigelser
|
28.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 107/44 |
Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 2143/2004 af 13. december 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 74/2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Indien
( Den Europæiske Unions Tidende L 370 af 17. december 2004 )
Side 2, artikel 1, listen over eksportører og producenter, venstre kolonne:
I stedet for:
»Synergy«
læses:
»Synergy Lifestyles Pvt. Ltd«.