12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/3

(1)

Ifølge artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2004 (1), der fastsætter midlertidige bestemmelser som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets (herefter benævnt »de nye medlemsstater«) tiltrædelse af Den Europæiske Union, skal der udbetales et supplerende beløb, når EF-tærsklen ikke er overskredet ved beregningen af overholdelsen af tærsklen med henblik på fastsættelsen af støtten for produktionsåret 2005/06.

(2)

Som fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 170/2005 af 31. januar 2005 om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af støtten for tomater bestemt til forarbejdning (2) overholder de tomatmængder, der er omfattet af støtteansøgninger for produktionsåret 2004/05 i de nye medlemsstater, de nationale forarbejdningstærskler og EF-tærsklerne på grundlag af de mængder, der er omfattet af støtteansøgninger for produktionsåret 2004/05.

(3)

Efter at have konstateret, at de nye medlemsstater har overholdt deres nationale tærskler, er der ikke nogen grund til at forsinke udbetalingen af det supplerende beløb, der er fastsat i artikel 3 i forordning (EF) nr. 416/2004 for tomater, da de forebyggende foranstaltninger ikke længere er nødvendige. Derfor bør nævnte betaling tillades.

(4)

Forordning (EF) nr. 416/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager —

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/5

(1)

De mængder tomater, der er omfattet af støtteansøgninger vedrørende produktionsåret 2004/05, og som medlemsstaterne har meddelt oplysninger om i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2003 af 29. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår støtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (2), overskrider EF-tærsklen med 1,5 %. Der skal derfor udbetales et supplerende beløb i produktionsåret 2004/05 i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004, og som ikke har overskredet deres nationale tærskel, eller som har overskredet tærsklen med mindre end 25 %.

(2)

Tjekkiet, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet har ikke overskredet deres nationale tærskler for produktionsåret 2004/05. Hele det supplerende beløb på 8,62 EUR pr. ton bør derfor komme til udbetaling i de pågældende medlemsstater.

(3)

Producenterne på Cypern har ikke indgivet ansøgning om støtte for tomater til forarbejdning for produktionsåret 2004/05. Der bør derfor ikke udbetales supplerende beløb for produktionsåret 2004/05 i denne medlemsstat —

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/6

(1)

Den 13. juli 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 7. juni 2004 af European Refractories Producers Federation (PRE — den europæiske sammenslutning af fabrikanter af ildfaste materialer), i det følgende benævnt »klageren«, på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af den samlede EF-produktion af visse magnesiasten. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare, og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre EF-producenter, de eksporterende producenter, importører, leverandører, brugere og brugersammenslutninger, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanter for Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

De klagende producenter, andre samarbejdsvillige EF-producenter, eksporterende producenter, importører, leverandører, brugere og brugersammenslutninger gav deres synspunkter til kende. Alle parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende selskaber, som den vidste, var berørt af sagen. Otte selskaber anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling, og et selskab anmodede kun om individuel behandling.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at der kunne anvendes stikprøver i denne undersøgelse. Da antallet af eksporterende producenter i Kina, som var villige til at samarbejde, var lavere end forventet, blev det imidlertid besluttet, at stikprøver ikke var nødvendige.

(7)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra de to EF-producenter, der deltog i klagen, tre andre EF-producenter, ni eksporterende producenter i Kina, en forhandler med tilknytning til en kinesisk eksportør og beliggende i Sydkorea, en forhandler med tilknytning til en kinesisk eksportør og beliggende i Isle of Man, to importører med tilknytning til en kinesisk eksportør og beliggende i Fællesskabet, fem råvareleverandører, tre uafhængige importører og 16 uafhængige brugere (stålproducenter) i Fællesskabet.

(8)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig fastlæggelse af dumping, skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(9)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

(10)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2003 til 31. marts 2004 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for skadesvurderingen, omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(11)

Magnesiasten anvendes normalt i stålindustrien som foring i de beholdere, hvor stålet smeltes. Varen fremstilles almindeligvis efter kemiske standardspecifikationer, som så ændres for at opfylde den endelige brugers behov. Derfor eksisterer der en lang række forskellige produkttyper. På den baggrund er det besluttet at klassificere varen i visse grupper for at kunne foretage sammenligninger.

(12)

Den pågældende vare er kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Kina (den pågældende vare), almindeligvis henhørende under KN-kode ex 6815 91 00 og ex 6815 99 10. Undersøgelsen har imidlertid vist, at den pågældende vare også blev importeret under KN-kode ex 6815 10 10, ex 6815 99 90, ex 6902 10 00, ex 6903 90 20 og ex 6903 90 90 (ex 6903 90 20 før den 1. januar 2004).

(13)

Undersøgelsen har vist, at alle typer af den pågældende vare som defineret i den foregående betragtning trods forskelle i en række faktorer, som f.eks. forholdet mellem de forskellige råvarer, tilsætningsstoffer, efterfølgende behandlinger og form og størrelse, benyttes til samme formål.

(14)

Der blev ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare og magnesiasten fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Kina og USA, der fungerede som referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for varer, der indføres fra Kina. De pågældende magnesiasten har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra Kina til Fællesskabet.

(15)

Der blev heller ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare og magnesiasten, der fremstilles af klageren og sælges på EF-markedet. Begge varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål.

(16)

Det konkluderes derfor, at alle typer magnesiasten udgør én vare og anses for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(17)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(18)

Otte eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter.

(19)

For de otte eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne selskaber, der var involveret i produktionen og/eller markedsføringen af den pågældende vare i Kina, indhentede Kommissionen oplysninger og efterprøvede ved kontrolbesøg hos disse selskaber alle de oplysninger i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling, som den fandt det nødvendigt at kontrollere.

(20)

Det fremgik af undersøgelsen, at to ud af de otte kinesiske eksporterende producenter opfyldte alle betingelserne for at blive indrømmet markedsøkonomisk behandling. De to eksporterende producenter i Kina, der opnåede markedsøkonomisk behandling, er:

(21)

De resterende seks anmodninger måtte afvises. Følgende tabel viser resultatet for de seks selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(22)

De pågældende selskaber og klageren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater.

(23)

Alle seks eksporterende producenter fremførte, at afgørelsen var forkert, og at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling af nedenstående årsager:

(24)

Med hensyn til kriterium 1 anførte et selskab, at selv om der reelt er risiko for statslig indgriben, sker dette dog ikke i praksis. Andre selskaber henviste til artikel VI i GATT 1994 og udtrykte tvivl om, hvorvidt Kommissionens afgørelse var i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne. De hævdede, at eftersom det af undersøgelsen fremgik, at der ikke var noget statsmonopol inden for fremstillingen og salget af varen, og at der ikke er noget bevis for, at den kinesiske regering har fastlagt alle indenlandske salgspriser på magnesiumsten, havde selskaberne opfyldt deres byrde med at bevise, at fremstillingen og salget af varen er underlagt fri konkurrence og dermed markedsøkonomiske vilkår.

(25)

Som Retten i Første Instans har bekræftet det, har den eksporterende producent bevisbyrden for at påvise, at den opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling. Endnu vigtigere er det, at det under undersøgelsen blev konstateret, at selskabet er etableret inden for rammerne af den særlige kommunallov, som giver muligheder for statslig indgriben, og det kunne ikke påvises, at der eksisterede nogen undtagelser til anvendelsen af denne lov. Selv om man eventuelt forhandlede om ændringer af stiftelsesoverenskomsten, ville selskabets vedtægter stadig være de samme. Det blev konstateret, at de lokale myndigheder deltager i større beslutninger. Desuden blev der ikke foretaget nogen uafhængig vurdering af, om investeringerne i selskabet afspejler rimelige markedspriser, hvornår selskabet var etableret eller hvornår selskabet senere var blevet tilført ekstra kapital. Desuden har selskabet i henhold til sin erhvervslicens mulighed for at foretage kompensations- og byttehandel, og det kunne ikke bevise, at noget sådant ikke havde fundet sted. Derfor konkluderede Kommissionen, at selskabet ikke opfyldte kriterium 1. På den baggrund og i overensstemmelse med grundforordningen, som også afspejler Fællesskabets internationale forpligtelser som følge af medlemskabet af WTO, måtte argumenterne afvises.

(26)

Hvad angår kriterium 2, hævdede nogle selskaber, at de påståede mangler i deres regnskabssystemer var irrelevante for spørgsmålet om, hvorvidt fremstillingen og salget af varen er underlagt markedsøkonomiske vilkår. Desuden fremførte disse selskaber, at pålæggelsen af sådanne ekstra krav, som f.eks. forpligtelsen til at benytte internationale standarder, ikke har relation til spørgsmålet om, hvorvidt der gælder markedsøkonomiske vilkår. De fremførte, at dette er i strid med Fællesskabets forpligtelser i henhold til GATT/WTO og navnlig er en krænkelse af den forklarende bemærkning til GATT artikel VI samt stk. 15 litra a), nr. ii), i afgørelsen af 10. november 2001, dvs. protokollen om Folkerepublikken Kinas tiltrædelse.

(27)

Desuden fremførte nogle selskaber, at Fællesskabet ikke anvender sin handelslovgivning på »upartisk« vis, når det pålægger udenlandske eksportører forpligtelsen til at anvende internationale regnskabsstandarder (IAS), men ikke kræver det samme for hjemmeindustrien. De hævdede således, at EF-erhvervsgrenen stilles i en gunstigere situation end eksportørerne. Det skal imidlertid bemærkes, at analysen af hvorvidt selskaberne opfyldte kriterierne for at opnå markedsøkonomisk behandling, blev foretaget på grundlag af artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Da der ikke er foretaget en sådan evaluering for EF-erhvervsgrenen, kan det ikke hævdes, at Kommissionen er partisk i sin analyse. Derfor er dette argument ikke relevant i dette tilfælde. Hvad angår det første argument, skal Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, undersøge, om selskaberne benytter ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som er i overensstemmelse med passende kontrollerede internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål. De pågældende selskaber opfyldte ikke disse betingelser under nævnte kriterium og fulgte ikke de grundlæggende regnskabsprincipper. Derfor måtte dette argument afvises.

(28)

Hvad angår kriterium 3, hævdede et selskab, at dets aktiver så sandelig blev vurderet uafhængigt. Der blev imidlertid ikke fremlagt noget afgørende bevis for, at aktiverne bogføres til den faktiske markedsværdi, og det er ikke påvist, at alle omkostninger bogføres til markedsværdien.

(29)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af nævnte artikel 2, stk. 7, medmindre selskaber i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan påvise, at i) eksportørerne frit kan hjemsende kapital og fortjeneste i tilfælde af helt eller delvis udenlandsk ejede firmaer eller joint ventures, ii) deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes frit, iii) hovedparten af aktierne tilhører private personer, og statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal være i mindretal, eller det skal påvises, at selskabet ikke desto mindre er tilstrækkelig uafhængigt af statslig indgriben, iv) valutaomregninger foretages til markedskursen, v) en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis enkelte eksportører pålægges forskellige toldsatser.

(30)

De seks eksporterende producenter, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, anmodede ligeledes om individuel behandling, i tilfælde af at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det konstateret, at fire af selskaberne opfyldte alle kravene for individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(31)

For de resterende to selskabers vedkommende konstaterede man, at det ene var delvis statsejet. Selskabet var tilmed etableret i henhold til særlig kinesisk lovgivning, som giver muligheder for statslig indgriben. Selskabet kunne ikke bevise, at det traf sine afgørelser uafhængigt af sådan statslig indgriben. Derfor blev risikoen for statslig indgriben anset for at være betydelig. Desuden er det normalt yderst vanskeligt (især for toldmyndighederne) at identificere producenten af de magnesiasten, der handles med. Derfor blev risikoen for omgåelse af foranstaltninger gennem eksport via et selskab med en lavere toldsats anset for at være betydelig, og dette forhold forværres yderligere af den omstændighed, at der er betydelig risiko for statslig indgriben. Betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c) og e), var derfor ikke opfyldt. Det blev derfor besluttet ikke at indrømme dette selskab individuel behandling.

(32)

For det andet selskabs vedkommende var samarbejdsniveauet og de forelagte oplysninger ikke tilstrækkelige til, at det kunne fastslås, om selskabet opfyldte alle kriterierne for at kunne opnå individuel behandling. F.eks. var selskabet ikke i stand til inden for de fastsatte frister at forelægge en pålidelig liste over sine salgstransaktioner til Fællesskabet, hvorfor der ikke kunne foretages nogen beregning af en dumpingmargen.

(33)

En anden eksporterende producent anmodede udelukkende om individuel behandling. Dette selskab solgte varer til forretningsmæssigt forbundne selskaber i Fællesskabet og til uafhængige parter i Fællesskabet. Eftersom selskabet ikke forelagde de påkrævne oplysninger inden for de fastsatte frister, kunne det ikke fastslås, om selskabet opfyldte kriterierne for at kunne opnå individuel behandling, og selskabet måtte derfor anses for ikke at være samarbejdsvilligt.

(34)

Det blev derfor konkluderet, at der bør indrømmes individuel behandling for følgende fire eksporterende producenter i Kina:

(35)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi i tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi og — i det omfang der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — lande som anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(36)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Tyrkiet som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(37)

Nogle af de interesserede parter modsatte sig dette forslag. Hovedargumenterne mod valget af Tyrkiet var:

(38)

De interesserede parter foreslog Indien eller Rusland som egnede referencelande.

(39)

Kommissionen søgte samarbejde fra andre potentielle referencelande som f.eks. Rusland, Indien, Japan, Sydkorea, USA, Tyrkiet, Serbien og Montenegro og Sydafrika. Ud af de 38 selskaber, der blev kontaktet i hele verden, var der kun to selskaber fra USA, som indvilligede i at samarbejde.

(40)

En analyse af de foreliggende oplysninger viste, at USA har et konkurrencedygtigt marked for den pågældende vare med mindst tre producenter, ca. 30 leverandører, mere end 15 importører og ca. 300 brugere. Der blev ikke konstateret nogen forskelle mellem den pågældende vare og de magnesiasten, der blev produceret og solgt på hjemmemarkedet i Kina og i USA, jf. betragtning 14. Desuden blev det konstateret, at over 50 % af de råvarer, der blev anvendt af en af producenterne i USA, var importeret fra Kina, og at der ikke er nogen betydelige forskelle mellem de produktionsprocesser, de to lande benytter til at fremstille magnesiasten.

(41)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at USA var det mest passende referenceland, og at det var rimeligt at vælge dette i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(42)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenterne i referencelandet. Da de amerikanske producenters transaktioner blev anset for at have fundet sted i normal handel, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af alle de priser, der var betalt eller skulle betales på det amerikanske hjemmemarked for varetyper, der var sammenlignelige med dem, de kinesiske eksportører eksporterede til Fællesskabet.

(43)

Den normale værdi blev fastsat som den vejede gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspris, der blev benyttet af de samarbejdsvillige amerikanske producenter ved salg til uafhængige kunder af varetyper med et lignende MgO-indhold. I de tilfælde, hvor det var relevant, blev der foretaget justeringer for de forskellige behandlinger, de forskellige varetyper undergik.

(44)

Det skal understreges, at for de selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev beregningen af en eventuel antidumpingtold baseret på de oplysninger, de forelagde vedrørende hjemmemarkeds- og eksportsalget og produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Disse oplysninger blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos de pågældende selskaber.

(45)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt samarbejdsvillig eksporterende producent, om det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den samlede mængde, som hver eksporterende producent solgte, udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(46)

På det grundlag blev det konstateret, at en eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare fandt sted i repræsentative mængder i undersøgelsesperioden. For den anden eksporterende producents vedkommende fandt det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare ikke sted i repræsentative mængder i undersøgelsesperioden.

(47)

For den eksporterende producent, hvis samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, undersøgte Kommissionen derefter, hvilke af de typer magnesiasten der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(48)

For hver type, som blev solgt på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type magnesiasten, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type magnesiasten blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(49)

Som følge af denne analyse blev det konkluderet, at den eksporterende producent med det repræsentative samlede salg kun havde haft et repræsentativt hjemmemarkedssalg af nogle få varetyper.

(50)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget af hver type magnesiasten, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende type magnesiasten.

(51)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen på en specifik varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne blev derfor fastlagt for hver enkelt varetype, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(52)

Som nævnt i betragtning 50 og 51 blev det fastsat, hvor stor en andel af salget af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet der var fortjenstgivende. I de tilfælde, hvor den mængde af en specifik type magnesiasten, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej. I de tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en type magnesiasten udgjorde mindre end 80 % af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de fortjenstgivende salgstransaktioner for den pågældende type, forudsat at dette salg udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde for den pågældende type.

(53)

I de tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst type magnesiasten udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(54)

Som følge af ovenstående analyse blev det konkluderet, at visse varetyper blev solgt i normal handel.

(55)

For alle varetyper, der enten ikke blev solgt i repræsentative mængder, eller som ikke blev solgt i normal handel med hensyn til prisen som anført i betragtning 52 og 53, kunne den pågældende eksporterende producents hjemmemarkedspriser ikke anvendes til at fastsætte den normale værdi, og der måtte gøres brug af en anden metode.

(56)

I de tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt type, der solgtes af en eksporterende producent, ikke kunne benyttes, måtte den normale værdi beregnes på grundlag af den pågældende producents omkostninger. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi derfor beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om SA&G-omkostningerne og den fortjeneste, der var opnået på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger.

(57)

De faktiske SA&G-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for at være pålidelige, hvis det pågældende selskabs hjemmemarkedssalg kunne anses for at være repræsentativt i forhold til eksportsalget til Fællesskabet. Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalget af de typer, der solgtes i normal handel. Med henblik herpå blev den i betragtning 45, 48, 52 og 53 beskrevne metode anvendt. For et selskabs vedkommende kunne dets egne SA&G og fortjensttal anvendes, da selskabet opfyldte ovennævnte kriterier.

(58)

Med hensyn til det andet selskab, som ikke havde et tilstrækkeligt hjemmemarkedssalg, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen. Det blev konstateret, at omkostningsstrukturen hos det andet selskab, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling, og som havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg for visse varetyper, var så forskellig, at det ikke var rimeligt at lægge den til grund for fastlæggelsen af den normale værdi i dette tilfælde. Omkostningerne hos det selskab, der ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg, blev imidlertid anset for at være pålidelige, og den normale værdi blev beregnet på grundlag af selskabets oplysninger, da disse var i overensstemmelse med oplysningerne fra andre eksportører eller producenter af samme vare i oprindelseslandet.

(59)

Alt eksportsalget til Fællesskabet fra de eksportører, der var indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, fandt sted via forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, via forretningsmæssigt forbundne selskaber uden for Fællesskabet eller via selskaber, som, selv om de ikke var forbundet med de eksporterende producenter, dog opretholdt et tæt samarbejde eller tilmed havde en eksklusiv handelskontrakt med disse. I de tilfælde, hvor eksporten fandt sted via forretningsmæssigt forbundne selskaber, blev eksportprisen beregnet i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. I alle de tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(60)

Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem importen og den pågældende importørs videresalg af varen, herunder SA&G-omkostninger samt en rimelig fortjeneste, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. I dette tilfælde blev de samarbejdsvillige uafhængige importørers faktiske fortjenstmargen anset for at udgøre et rimeligt grundlag.

(61)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(62)

På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditter, provisioner, importafgifter og omkostninger efter salget (sikkerhedsstillelse/garanti).

(63)

For de to selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(64)

For de fire selskaber, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat for referencelandet for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris på den tilsvarende type, som eksporteredes til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(65)

De foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udgør følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(66)

Med henblik på at fastsætte dumpingmargenen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem den samlede import af den pågældende vare med oprindelse i Kina, beregnet på grundlag af Eurostats tal efter den i betragtning 80 beskrevne metode og oplysningerne i de kinesiske eksportørers besvarelser af spørgeskemaerne. Det fremgik heraf, at samarbejdsniveauet var lavt.

(67)

Eftersom samarbejdsniveauet var lavt, blev dumpingmargenen for alle andre eksportører i Kina fastlagt til niveauet for den højeste dumpingmargen, der var beregnet for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, dvs. 99,9 % af prisen cif Fællesskabets grænse, ufortoldet. Ikke desto mindre fandtes den landsdækkende dumpingmargen at ligge over restskademargenen.

(68)

I løbet af denne undersøgelse blev det konstateret, at magnesiasten blev fremstillet af:

(69)

Det blev konstateret, at to af de samarbejdsvillige producenter i Fællesskabet også importerede den pågældende vare fra Kina: RHI og Refratechnik. Derfor blev det undersøgt, om disse selskaber burde holdes uden for definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i grundforordningen.

(70)

RHI producerer i Fællesskabet, men importerer også den pågældende vare fra et forretningsmæssigt forbundet joint venture-selskab i Kina, nemlig RHI Liaoning. Det blev konstateret, at langt størsteparten af RHI’s salg på EF-markedet blev produceret i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, mens kun en mindre del blev produceret i Kina. Denne andel er lav, fordi RHI’s produktion i Kina primært tager sigte på det hurtigt voksende asiatiske marked. RHI er også den største producent i Fællesskabet, og dets hovedsæde, center for forskning og udvikling og største produktionsanlæg befinder sig alle i Fællesskabet. Det blev derfor konkluderet, at RHI’s hovedvirksomhed befinder sig i Fællesskabet, hvad angår den pågældende vare.

(71)

Det blev endvidere undersøgt, hvilken indvirkning importsalget havde på selskabets samlede salg i Fællesskabet. Det blev konstateret, at RHI med hensyn til fortjeneste ikke havde et væsentligt udbytte af videresalget af de importerede varer. Denne konklusion blev draget, efter at der var foretaget en sammenligning af de samarbejdsvillige EF-producenters rentabilitetsniveau.

(72)

I betragtning af den lave importandel og det forhold, at denne import ikke medførte nogen væsentlig gevinst for rentabiliteten af det samlede EF-salg, blev det fastslået, at det pågældende selskab ikke var afskærmet fra de negative konsekvenser af den skadevoldende dumping. Derfor konkluderes det, at det ikke vil være berettiget at holde RHI uden for definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(73)

Refratechnik producerer også i Fællesskabet og importerer den pågældende vare fra producenter i Kina. Det blev konstateret, at næsten halvdelen af Refratechniks salg på EF-markedet blev produceret i Kina i undersøgelsesperioden. Det blev også konstateret, at hovedparten af virksomhedsekspansionen finder sted gennem øget import fra Kina. Derfor blev det konkluderet, at Refratechniks hovedvirksomhed ikke kun befinder sig i Fællesskabet, men også i Kina.

(74)

Det blev endvidere undersøgt, hvilken indvirkning importsalget havde på selskabets samlede salg i Fællesskabet. Det blev konstateret, at Refratechnik modsat RHI havde væsentlige fordele af sit videresalg af de importerede varer.

(75)

I betragtning af selskabets store andel importerede varer i forhold til de samlede mængder, der blev solgt i Fællesskabet, den omstændighed, at virksomheden synes at være ved at flytte gradvis til Kina, og den kendsgerning, at Refratechnik klart havde fordel af dumpingimporten, konkluderes det, at Refratechnik bør holdes uden for definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i grundforordningen, og anses for at være en anden aktør på markedet.

(76)

De fire EF-producenter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, inklusive RHI og eksklusive Refratechnik, havde en produktion på 233 732 tons i undersøgelsesperioden. Dette svarer til 53 % af den samlede produktion i Fællesskabet, og disse selskaber udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(77)

Det fremgik af undersøgelsen, at der ikke var nogen bunden anvendelse af den pågældende vare i den erhvervsgren, der producerer magnesiasten. Visse stålselskaber producerede dog magnesiasten til egen brug. Mængden heraf var beskeden i forhold til de mængder, der blev produceret af Fællesskabets producenter af ildfaste materialer. Eftersom den pågældende produktion er bestemt til anvendelse i stålindustrien, og ingen af selskaberne i stålindustrien samarbejdede som producenter af magnesiasten (selv om mange af dem modtog spørgeskemaer), synes denne del af produktionen ikke at have nogen væsentlig betydning for EF-erhvervsgrenen.

(78)

Da EF-erhvervsgrenen bestod af fire selskaber, hvoraf to tegnede sig for ca. 2 % af den producerede mængde, er der af fortrolighedshensyn foretaget en indeksering af nedenstående oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen.

(79)

Forbruget blev fastlagt på grundlag af de standardskøn for erhvervsgrenen, som EF-erhvervsgrenen forelagde i overensstemmelse med normal praksis i erhvervsgrenen. Disse oplysninger blev beregnet på grundlag af stålproduktionsrapporter (kilde: International Iron & Steel Institute (IISI)) og fordelt efter kendt gennemsnitlig anvendelse af den pågældende vare pr. tons produceret stål.

(80)

Som kilde for importdataene blev der benyttet Eurostat-oplysninger vedrørende importmængderne for de relevante KN-koder (6815 91 00, 6815 99 10, 6815 10 10, 6815 99 90, 6902 10 00 og 6903 90 20). Der blev foretaget fradrag i disse tal for at trække de varer fra, som på grund af deres pris klart ikke var omfattet af den pågældende vare. Mængden efter fradrag (som for alle lande svarede til 73 291 tons og for Kina svarede til 59 831 tons) blev sammenlignet med de importmængder, de kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter havde angivet (ca. 42 000 tons). I betragtning af at i) ca. 13 500 tons blev importeret fra andre lande end Kina, ii) oplysningerne fra EF-importører og -brugere viste, at der blev importeret varer fra ikke-samarbejdsvillige eksportører i Kina, og at iii) mange andre eksporterende producenter i Kina fik tilsendt et spørgeskema, men ikke samarbejdede, blev Eurostat-tallene anset for at være en nøjagtig vurdering af importmængderne. Desuden fremgik det af en kinesisk handelspressekilde (China Metallurgical News,4. januar 2004), at der i 2003 blev eksporteret 80 000 tons til Europa, hvilket tyder på, at ovenstående Eurostat-tal for undersøgelsesperioden (UP) (59 831 tons) på ingen måde er for høje.

(81)

Tallene for EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet blev fastlagt på grundlag af kontrollerede besvarelser af spørgeskemaer fra de fem samarbejdsvillige EF-producenter (herunder Refratechnik). Resttallet (dvs. forbrug minus import minus EF-erhvervsgrenens salgsmængder) måtte nødvendigvis være de ikke-samarbejdsvillige EF-producenters salgsmængder.

(82)

Forbrugstallene, jf. nedenstående tabel, viser, at efterspørgslen efter den pågældende vare i Fællesskabet var stabil i den betragtede periode.

(83)

Importen fra det pågældende land har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

(84)

Forbruget af magnesiasten var stabilt i den betragtede periode, mens importen fra det pågældende land steg med ca. 150 % samme periode. Som følge heraf er Kinas markedsandel blevet mere end fordoblet i den betragtede periode (fra 6,0 % til 14,9 %).

(85)

Ovenstående tal viser udviklingen i de gennemsnitlige priser på varer importeret fra Kina. Priserne faldt med 22 % i den betragtede periode.

(86)

Der blev foretaget en sammenligning mellem EF-erhvervsgrenens priser på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden og de tilsvarende priser for de eksporterende producenter i det pågældende land. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter. Der blev foretaget en justering af EF-erhvervsgrenens priser til priser ab fabrik, og importpriserne var cif Fællesskabets grænse.

(87)

Det fremgik af sammenligningen, at de importerede pågældende varer i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 16,6 % under EF-erhvervsgrenens priser. Det fremgår tydeligt af dette underbudsniveau og prisudviklingen i EF-erhvervsgrenen, jf. nedenfor, at der allerede havde fundet et betydeligt pristryk sted.

(88)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på denne erhvervsgrens situation fra 2001 (udgangsår) til undersøgelsesperioden.

(89)

Nedenstående oplysninger om EF-erhvervsgrenen er baseret på alle oplysningerne fra de fire samarbejdsvillige EF-producenter.

(90)

Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen har udviklet sig således:

(91)

Som det fremgår af ovenstående tabel, faldt produktionen i den betragtede periode med 9 %. Produktionskapaciteten blev mindsket med 16 % for at begrænse omkostningerne, hvilket medførte en forøgelse af kapacitetsudnyttelsen på 8 %.

(92)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningerne ved udgangen af hver periode.

(93)

Lagerbeholdningerne er i den betragtede periode vokset med 8 %. Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenen generelt fremstiller den pågældende vare på bestilling. EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger anses derfor ikke for at være en vigtig indikator for vurderingen af dens situation.

(94)

Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(95)

EF-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandel var stabile i den betragtede periode. Dette lykkedes imidlertid kun ved at reducere de gennemsnitlige salgspriser med 11 %, efterhånden som dumpingimporten gjorde sit indtog på EF-markedet.

(96)

Det skal også bemærkes, at nedgangen på 11 % i gennemsnitspriserne er lavere end prisfaldet for større varesegmenter. Den pågældende vare anvendes i stålindustrien til foring af tre hovedtyper beholdere: støbeskeer, konvertere og elektriske lysbueovne. Oprindeligt befandt de importerede varer fra Kina sig i lavværdisegmentet af sten til støbeskeer. I den betragtede periode har der imidlertid været tendens til, at de er trængt ind i segmenterne for konvertere og elektriske lysbueovne. Det er nødvendigt at maksimere anvendelsen af konvertere og elektriske lysbueovne, og der er behov for dyrere sten af højere kvalitet, således at der kan foretages flere opvarmninger, før foringen skal fornys. En analyse af salgsmønstrene i den betragtede periode viste, at EF-erhvervsgrenen i højere grad bevægede sig over mod segmenter med lavere volumen, men højere værdi, for at forsvare sig mod presset fra den kinesiske import. På den baggrund er det klart, at gennemsnitsprisen for nogle enkelte varetyper er faldet med mere end 11 %. F.eks. faldt gennemsnitsprisen for den største stengruppe (indeholdende 9 % restkulstof og smeltet magnesia) med 19 % i den betragtede periode.

(97)

Over for den voksende import kunne EF-erhvervsgrenen ikke ekspandere, til trods for at den satte sine gennemsnitspriser ned. Tværtimod var den tvunget til at reducere produktionskapaciteten og arbejdsstyrken.

(98)

Rentabilitetstallene nedenfor angiver fortjenesten ved salg på EF-markedet.

(99)

Rentabiliteten faldt væsentligt mellem 2001 og 2003 på grund af de lavere priser, og dette faldt sammen med den øgede dumpingimport fra Kina. Rentabiliteten voksede en anelse i undersøgelsesperioden, hovedsagelig takket være de lavere omkostninger. Desuden var fortjenstniveauet i undersøgelsesperioden (selv om det var over nulpunktet) betydeligt lavere end hvad denne type erhvervsgren kunne forventes at opnå, hvis der fandt dumpingimport sted. Som det kan ses i år 2001, hvor dumpingimporten endnu tegnede sig for en relativt beskeden markedsandel, ville det fortjenstniveau, der kunne forventes, være meget højere.

(100)

Udviklingen med hensyn til investeringsafkast, likviditet og investeringer er vist i nedenstående tabel.

(101)

Det bemærkes, at ovenstående tal for udviklingen i investeringsafkastet i vidt omfang afspejler rentabilitetstallene (fortjeneste). Likviditetstallene viser også nogenlunde samme tendens, nemlig et fald fra 2001 til 2003 og en beskeden forbedring i undersøgelsesperioden. Nedgangen i investeringsafkast og likviditet var en følge af, at de gennemsnitlige salgspriser faldt hurtigere end gennemsnitsomkostningerne for de solgte varer.

(102)

EF-erhvervsgrenen har øget sine investeringer. Der var i højere grad tale om reinvesteringer i anlæg og maskiner end investeringer i nye produktionsfaciliteter.

(103)

Ikke desto mindre var EF-erhvervsgrenens evne til at tilvejebringe kapital fra enten eksterne finansielle formidlere eller moderselskaber ikke alvorligt berørt i den betragtede periode, fordi selskaberne tilhører større grupper. Derfor bedømmes evnen til at tilvejebringe kapital primært på grundlag af vedkommende gruppes styrke, og ikke nødvendigvis på grundlag af den pågældende erhvervssektors fortjeneste. På den baggrund synes denne faktor ikke at være relevant for denne undersøgelse.

(104)

Som det fremgår af ovenstående, reducerede EF-erhvervsgrenen sit antal ansatte fra 2001 og frem til undersøgelsesperioden. Forøgelsen i 2003 frem til undersøgelsesperioden kan skyldes øget produktion. Produktiviteten var generelt set stabil i hele perioden.

(105)

Lønningerne faldt betydeligt i 2002, men har været stabile frem til undersøgelsesperioden. Dette skyldtes et omstruktureringsprogram i det pågældende år, som det fremgår af de udviklingstendenser for produktion og beskæftigelse, der er vist ovenfor.

(106)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder de nærmere detaljer vedrørende dumpingmargenerne. De fastsatte margener er klart over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener desuden ikke anses for at være ubetydelige.

(107)

EF-erhvervsgrenen er ikke ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping eller subsidiering, eftersom der ikke tidligere er foretaget en sådan undersøgelse.

(108)

Det skal understreges, at selv om salgsmængderne og markedsandelen i Fællesskabet var relativt stabile, faldt EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser med 11 % i den betragtede periode, til trods for at den udviklede sit varesortiment til varetyper af højere værdi. Skønt omkostningerne blev reduceret, faldt fortjenstniveauerne betydeligt, hvilket førte til en fortjeneste i undersøgelsesperioden, der er 55 % lavere end niveauet i 2001 og væsentligt under det fortjenstniveau, der kunne forventes i en situation uden dumpingimport.

(109)

EF-erhvervsgrenens forværrede situation i den betragtede periode bekræftes også af den reducerede produktion og produktionskapacitet, nedgangen i lønninger og beskæftigelse, investeringsafkast, likviditet og manglende vækst trods en 11 % nedsættelse af gennemsnitspriserne.

(110)

Ovenstående negative udvikling fandt sted på et tidspunkt med en forholdsvis stabil produktivitet, øgede investeringer og forbedret kapacitetsudnyttelse. Som forklaret ovenfor blev udviklingen med hensyn til lagerbeholdninger og evne til at tilvejebringe kapital ikke anset for at være betydningsfuld.

(111)

I betragtning af alle disse indikatorer konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.

(112)

Det blev ligeledes undersøgt, om der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(113)

Det skal understreges, at importmængderne fra Kina voksede med ca. 150 %, og at deres markedsandel blev forøget med 118 % i den betragtede periode. Desuden faldt priserne på importvarerne fra Kina med 22 %, jf. betragtning 85, og der fandt et betydeligt prisunderbud sted (jf. betragtning 87). EF-erhvervsgrenen reagerede over for denne import ved at opretholde sin salgsmængde (for ikke at skade stordriftsfordelene), men den var nødt til at sætte sine priser betydeligt ned. Dette prisfald førte bl.a. til, at rentabiliteten faldt med 55 %. Denne rentabilitet ligger et godt stykke under det niveau, der kan forventes af en erhvervsgren af denne type, og er ikke længere bæredygtig.

(114)

Det er højst usandsynligt, at importen fra tredjelande som f.eks. Korea og Brasilien kan have bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Den ikke-kinesiske imports markedsandel i undersøgelsesperioden var ca. 3 %. Desuden var gennemsnitspriserne på importvarerne fra Republikken Korea og Brasilien (dvs. de lande, som de største mængder ikke-kinesisk import stammede fra) henholdsvis 25 og 47 % højere end priserne på importvarerne fra Kina. Derfor kan det konkluderes, at de pågældende importvarer — i betragtning af deres markedsandel og forholdsvis høje prisniveauer — ikke eller kun i begrænset omfang har bidraget til den forvoldte skade.

(115)

Nogle interesserede parter hævdede, at den overskydende kapacitet i Fællesskabets industri inden for ildfaste materialer havde tvunget EF-erhvervsgrenen til at konkurrere ved at nedsætte sine priser til et skadevoldende niveau. Imidlertid blev dette argument om overskydende kapacitet ikke understøttet af de kapacitetsudnyttelsesniveauer, der blev konstateret under undersøgelsen, og som er vist i indekseret form i betragtning 90, i den betragtede periode. Heraf fremgik det snarere, at kapacitetsniveauerne svarede til niveauerne i stålindustrien og andre lignende industrier. Selv om det er helt klart, at kapaciteten er blevet reduceret og at priserne er faldet, er dette dog primært sket som en reaktion på den øgede dumpingimport fra Kina. Kommissionen bemærker også, at den større omstrukturering af Fællesskabets industri inden for ildfaste materialer allerede havde fundet sted i slutningen af 1990’erne.

(116)

Det blev fremført, at de tekniske fremskridt, der havde ført til mere holdbare sten, og en effektiv stålproduktionsproces var årsagerne til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Under undersøgelsen blev det af flere forskellige stålproducenter understreget, at forbruget af magnesiasten pr. ton produceret stål var faldet som følge af de tekniske fremskridt.

Det fremgår af ovenstående tabel, at brugen af magnesiasten i stål kun var på ca. 2 %. Et fald i denne beskedne mængde kan ikke forklare nedgangen i salgspriserne og rentabiliteten, således som det er anført i afsnittet om skade. Derfor konkluderes det, at virkningerne af stenenes bedre tekniske kvalitet ikke kan have været en væsentlig årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(117)

Under undersøgelsen blev det konstateret, at visse stålproducenter fortsat selv producerer en del magnesiasten. Der blev imidlertid ikke fundet noget tegn på, at denne praksis er taget til i den pågældende periode. Da der desuden ikke var noget stålselskab, som samarbejdede som en producent af magnesiasten, var det klart, at denne produktionssektor ikke havde nogen virkninger for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(118)

En anden faktor, som hævdes at have forårsaget skaden, er valutakursen mellem dollar og euro. Dette er potentielt vigtigt, eftersom den kinesiske renminbi i mange år har været bundet til dollaren, og det fremføres, at udsvingene i dollar/euro-valutakurserne har gjort det mere attraktivt for de kinesiske producenter at eksportere til Fællesskabet.

(119)

Dollarens fald i forhold til euroen er imidlertid ikke altid faldet sammen med en importstigning. Valutakursfaldet startede i juni 2002, mens importen begyndte at vokse betydeligt allerede i 2001. Desuden bør det bemærkes, at fragtpriserne fra Kina til Fællesskabet er steget betydeligt i den betragtede periode. Hvis importen fra Kina udelukkende voksede, fordi valutakursudsvingene havde skabt bedre markedsbetingelser, så kunne det også forventes, at importen ville falde eller i det mindste stabilisere sig, hvis sådanne valutaudsving blev udlignet af højere fragtpriser. Selv om der faktisk forekom en sådan udligning (i løbet af de sidste 15 måneder af den betragtede periode steg fragtpriserne med ca. 25 % (kilde: P&O Nedlloyd)), voksede importen ikke desto mindre fortsat.

(120)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at virkningerne af valutakursændringer næppe kan have bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(121)

Nogle interesserede parter hævdede desuden, at skaden var selvpåført, fordi EF-erhvervsgrenen også selv importerede den pågældende vare fra Kina. Det skal erindres, at RHI, som er omfattet af EF-erhvervsgrenen, importerede 5 % af sin samlede salgsmængde i Fællesskabet fra Kina i undersøgelsesperioden. Disse importerede varers andel af importen og prisforskel i forhold til salget i Fællesskabet er imidlertid relativt beskedne og kan ikke have haft større virkninger for markedet.

(122)

I undersøgelsesperioden blev ca. 27 % af EF-erhvervsgrenens produktionsmængde eksporteret fra Fællesskabet. Eksportmængden faldt kun en anelse i den pågældende periode. Rentabiliteten af denne eksport var imidlertid højere end for salget på EF-markedet og kan ikke siges at have haft nogen negative virkninger for den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(123)

Det skal erindres, at skaden i dette tilfælde primært består i prisfald med deraf følgende rentabilitetsfald. I betragtning af at den hurtigt voksende import fra Kina i væsentlig grad underbød EF-erhvervsgrenens priser, er der intet, der tyder på, at ovennævnte andre faktorer kan have været en betydelig årsag til den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. Der fandtes ved undersøgelsen ingen andre faktorer, der kan have forvoldt væsentlig skade.

(124)

På grundlag af ovenstående analyse af virkningerne af alle kendte faktorer for EF-erhvervsgrenens situation konkluderes det foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(125)

Det er blevet undersøgt, om der findes tvingende årsager til at konkludere, at det ikke vil være i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingtold på importen fra det pågældende land. Kommissionen sendte spørgeskemaer til importører, industrielle brugere og leverandører. Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra 14 brugere, fem leverandører og tre uafhængige importører.

(126)

På grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra de samarbejdsvillige parter, er der draget følgende konklusioner.

(127)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen bestod af fire producenter, som beskæftiger ca. 800 medarbejdere til produktion og salg af den pågældende vare. Det skal også erindres, at ovennævnte økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen viste forværrede finansielle resultater i den betragtede periode. Trods den beskedne forbedring i undersøgelsesperioden kunne EF-erhvervsgrenen ikke opnå en tilfredsstillende finansiel situation på grund af dumpingimporten fra Kina.

(128)

Det står klart, at hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil mere og mere af produktionen i Fællesskabet blive indstillet, og stålselskaberne vil så nødvendigvis være meget mere afhængige af kinesisk produktion. Der findes i øjeblikket kun få produktionsanlæg i verden, og langt størsteparten af råvarerne (især magnesiumoxid) befinder sig i Kina. Derfor findes der ingen store forsyningskilder i andre tredjelande. På den anden side vil EF-erhvervsgrenen i betragtning af ovenstående klart få fordel af indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(129)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at det vil være i EF-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(130)

Fire selskaber besvarede spørgeskemaet til uafhængige importører, selv om kun to af dem importerede den pågældende vare i undersøgelsesperioden. De samarbejdsvillige importører var imod indførelsen af foranstaltninger og fremførte, at der kun fandtes nogle få store producenter af ildfaste materialer i Fællesskabet, og at importen af kinesiske sten havde udvidet konkurrencen på EF-markedet. Hvis der blev indført foranstaltninger og priserne blev hævet, ville de kinesiske selskaber måske mindske deres salg til Fællesskabet, og importørerne ville lide tab som følge af mindre handel og lavere rentabilitet.

(131)

En importør fremførte, at den kunne blive tvunget til at nedlægge sin virksomheder, som beskæftiger 8 ansatte, eftersom den pågældende vare udgør en stor andel af dens virksomhed. Formålet med antidumpingforanstaltningerne er imidlertid hverken at forhindre import eller at hæmme EF-importørernes aktiviteter. Eftersom de foreslåede foranstaltninger kun berører en relativt beskeden andel af EF-stålindustriens samlede omkostninger og der eksisterer etablerede forretningsforbindelser mellem kinesiske eksporterende producenter og brugerne i Fællesskabet, som er baseret på specifikke tekniske krav, er det sandsynligt, at importørernes traditionelle aktiviteter vil fortsætte, også selv om der indføres antidumpingforanstaltninger over for dumpingimporten.

(132)

Desuden blev det konstateret, at den anden importør ikke vil blive berørt væsentligt, hvis der indføres foranstaltninger, idet den pågældende vare tegner sig for mindre end 1 % af selskabets samlede omsætning.

(133)

De leverandører, der samarbejdede i undersøgelsen, støttede proceduren. To selskaber, som havde forsynet EF-erhvervsgrenen med råvarer til magnesiasten, dødbrændt magnesit, fremførte, at de nogle år tidligere havde måttet standse deres leverancer til industrien for ildfaste materialer, fordi der kom kinesiske råvarer og senere også kinesiske magnesiasten ind på markedet.

(134)

14 brugerselskaber, dvs. stålproducenter, indgav besvarelser af spørgeskemaet, og endnu en producent og Wirtschaftsvereinigung Stahl (den tyske stålsammenslutning) fremlagde redegørelser. Endnu en bruger udtrykte sin støtte til EF-erhvervsgrenens klage, mens alle andre stålselskaber var imod indførelsen af antidumpingforanstaltninger. I alt tegnede brugerselskaberne sig for ca. 38 % af Fællesskabets forbrug af magnesiasten.

(135)

Ildfaste materialer er yderst vigtige strategiske materialer i stålindustrien. Alt det stål, der produceres, passerer gennem konvertere, ovne og støbeskeer, som er foret med magnesiasten. Hvis de ildfaste materialer er mangelfulde, kan det få væsentlige konsekvenser i form af f.eks. produktionsafbrydelser, reparationer og sikkerhed. Derfor er høj kvalitet, dvs. langtidsholdbare sten, og god teknisk støtte en yderst vigtig faktor for denne slags varer. Disse høje tekniske krav betyder, at der kræves lang tid og store investeringer og forskning for at opbygge leverandørrelationer. Det vil også være yderst vanskeligt at skifte fra en kinesisk producent til en anden. Stålproducenterne fremfører, at de i de seneste to år har gjort gode fremskridt med de kinesiske producenter og deres importører i Fællesskabet, især fordi effektiviteten er blevet forbedret, og der er foretaget innovationer.

(136)

De selskaber, der er imod proceduren, frygter følgelig, at der vil opstå en alvorlig risiko for mangel på sten af høj kvalitet ledsaget af adækvat teknisk støtte. De frygter, at de kinesiske producenter vil forsvinde fra EF-markedet, hvis der indføres foranstaltninger. Dertil kommer, at de største reserver af magnesit, som er den vigtigste råvare i magnesiasten, findes i Kina. Stålindustrien frygter derfor, at dens forbindelser med de kinesiske råvareleverandører vil blive svækket.

(137)

Som angivet ovenfor er formålet med antidumpingforanstaltningerne hverken at forhindre import eller at hæmme stålproducenternes aktiviteter. Derfor vil ikke-skadevoldende import stadig kunne komme ind på EF-markedet. De forbindelser, der er etableret med kinesiske eksportører, vil således kunne opretholdes, selv om der indføres antidumpingforanstaltninger over for dumpingimporten. Dette bekræftes af den omstændighed, at den pågældende vare kun tegner sig for en uanselig del af stålproducenternes samlede produktionsomkostninger, således at foranstaltningernes virkninger for brugernes omkostninger er ubetydelige (jf. betragtning 143).

(138)

Det skal også understreges, at den pågældende vare er af strategisk betydning for stålindustrien. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er der risiko for, at produktionen af den pågældende vare overføres til Kina på lang sigt. I betragtning af mangelen på større producenter i andre tredjelande vil det helt klart ikke være holdbart for stålindustrien at være så afhængig af importvarer fra Kina.

(139)

Desuden foreligger der ikke nogen underbygget dokumentation vedrørende de eventuelle virkninger for adgangen til råvarer for de stålproducenter, der selv fremstiller magnesiasten.

(140)

Brugerindustrien hævdede, at eventuelle foranstaltninger ville styrke en markedsstruktur med nogle få store producenter. Brugerne fremførte, at denne situation med manglende konkurrence har udviklet sig som følge af fusioner og opkøb i industrien for ildfaste materialer i 1990'erne.

(141)

Den største producent på EF-markedet havde en markedsandel på ca. 30 % i undersøgelsesperioden, og det er ikke sandsynligt, at dette er tilstrækkeligt til, at den kan kontrollere og dominere markedet. Dette understøttes af den omstændighed, at importen fra Kina har været i stand til at undergrave denne producents markedsandel. Som anført ovenfor vil den pågældende import efter al sandsynlighed fortsætte efter indførelsen af foranstaltninger. Desuden er der mange mindre selskaber, som producerer magnesiasten i Fællesskabet, herunder nogle af stålselskaberne selv, og der blev under undersøgelsen ikke fremlagt beviser for, hvordan de store aktører på EF-markedet har domineret markedet i det anførte omfang. Da der ikke forelå noget bevis for nogen konkurrencebegrænsende adfærd, er den pågældende påstand ubegrundet og udokumenteret.

(142)

Stålindustrien fremførte også, at antidumpingtold på magnesiasten ville afføde ekstra omkostninger på det yderst prisfølsomme stålmarked, navnlig i forhold til konkurrencen med stålproducenter uden for Fællesskabet. Derfor ville antidumpingforanstaltninger få indvirkning på stålindustriens konkurrenceevne, især fordi der også er meget stort pres på markederne for andre råvarer til stålprodukter.

(143)

Imidlertid fremgår det af brugerindustriens besvarelser af spørgeskemaet, at omkostningerne til magnesiasten udgør betydeligt mindre end 1 % af de samlede omkostninger. Derfor vil den foreslåede antidumpingtold kun få marginal indflydelse på de samlede omkostninger i stålfremstillingsprocessen. Desuden viser den seneste udvikling i stålindustrien klart, at salgspriserne og rentabiliteten er steget betydeligt, hvilket betyder, at magnesiastenenes betydning i den samlede omsætning er mindsket yderligere.

(144)

På baggrund af ovenstående er det usandsynligt, at antidumpingforanstaltninger vil forårsage leverancemangel eller en konkurrencebegrænsende situation på EF-markedet, især fordi det er sandsynligt, at de kinesiske magnesiasten vil bevare deres nuværende markedsandel. Hvad angår omkostningsforøgelsen, fandt Kommissionen, at denne kun ville blive marginal og ikke i væsentlig grad ville påvirke stålindustriens konkurrenceevne. Derfor konkluderes det foreløbigt, at brugernes interesser ikke er af et sådant omfang, at det bør forhindre indførelsen af foranstaltninger.

(145)

Det vil klart være i EF-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger over for importen af magnesiasten med oprindelse i det pågældende land. Hvad angår både importørerne/forhandlerne og brugervirksomhederne, forventes de eventuelle virkninger for priserne på magnesiasten at blive marginale. Derimod er EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel, prisfald og rentabilitetstab klart mere omfattende.

(146)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger over for importen af magnesiasten med oprindelse i Kina.

(147)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser bør der indføres foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(148)

Foranstaltningerne bør indføres med et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen før skat på 8 % af omsætningen, baseret på de fortjenstniveauer, der var opnået, før der forekom dumpingimport. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fundet ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 8 % til produktionsomkostningerne.

(149)

Derefter blev den nødvendige prisstigning fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris. Der blev lagt yderligere 10 % til importpriserne af tre forskellige årsager. For det første befandt EF-erhvervsgrenens produktionsanlæg sig tæt på stålværkerne, mens omkostningerne til transport og forsikring fra de steder, hvor varerne blev indført i Fællesskabet, normalt var højere. For det andet inkluderede EF-erhvervsgrenen teknisk støtte som en del af salgsprisen til de relevante stålværker, hvilket eksportørerne normalt ikke gjorde. Og for det tredje fandt alt EF-erhvervsgrenens salg sted til de endelige brugere, mens mange af importtransaktionerne var på forhandlerniveau og indebar ekstra omkostninger.

(150)

Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Sammenligningen blev foretaget ved at benytte grupper af varekontrolnumre, således som det er forklaret i betragtning 11.

(151)

De foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener for de selskaber, der blev indrømmet enten individuel eller markedsøkonomisk behandling, var:

(152)

I forbindelse med fastsættelsen af niveauet for den landsdækkende skadesmargen for alle andre eksportører i Kina skal det erindres, at graden af samarbejdsvilje var lav. Derfor blev der beregnet en margen på grundlag af oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksportører, som hverken var indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling. Da det blev konstateret, at denne skadesmargen var lavere end den højeste skadesmargen, der var fastlagt for ovenstående selskaber, og for at undgå at anspore til manglende samarbejde, blev den landsdækkende skadesmargen fastsat til den højeste af ovenstående margener, nemlig 66,1 %.

(153)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Antidumpingtolden bør fastsættes, så den svarer til enten dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængig af hvad der er lavest, i overensstemmelse med reglen om den laveste told. Da samarbejdsniveauet var lavt, bør restmargenen fastsættes til den højeste margen, der er beregnet for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, dvs. 66,1 % af prisen cif Fællesskabets grænse, ufortoldet. De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af selskaberne og således af de specifikke retlige enheder, der er anført. Importerede varer fremstillet af alle andre selskaber, der ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i den relevante del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af satsen for »alle andre selskaber«.

(154)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(155)

Der foreslås følgende antidumpingtold:

(156)

Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle konklusionerne vedrørende indførelsen af told i forbindelse med denne forordning er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

Kontor J-79 5/16

B-1049 Bruxelles.

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/31

—

3 711 dyr for løbenummer 09.0001

—

3 712 dyr for løbenummer 09.0003.

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/32

(1)

I henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 3 i forordning (EØF) nr. 4088/87 fastsættes EF's import- og produktionspriser hver 15. dag for enkeltblomstrede nelliker (standard), mangeblomstrede nelliker (spray) og stor- og småblomstrede roser og anvendes i to uger. Efter artikel 1b i Kommissionens forordning (EØF) nr. 700/88 af 17. marts 1988 om visse gennemførelsesbestemmelser for ordningen for indførsel til Fællesskabet af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben (2) fastsættes disse priser for perioder på to uger på grundlag af vejede oplysninger, som medlemsstaterne indsender.

(2)

Disse priser bør fastsættes straks, således at tolden kan beregnes.

(3)

Som følge af Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 bør der ikke længere fastsættes importpriser for dette land.

(4)

Under hensyntagen til de aftaler, der er godkendt ved Rådets afgørelse 2003/917/EF af 22. december 2003 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Staten Israel om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 2 til associeringsaftalen EF-Israel (3), Rådets afgørelse 2003/914/EF af 22. december 2003 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 3 til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko (4) og Rådets afgørelse 2005/4/EF af 22. december 2004 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og erstatning af protokol nr. 1 og 2 til interimsassocieringsaftalen mellem EF og Den Palæstinensiske Myndighed (5), bør der heller ikke længere fastsættes importpriser for Israel, Marokko, Vestbredden og Gaza-striben.

(5)

Kommissionen bør træffe disse foranstaltninger i perioden mellem møderne i Forvaltningskomitéen for Levende Planter og Blomsterdyrkningens Produkter —

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/34

(1)

Bilag V til aftalen af 17. december 1998 mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (i det følgende benævnt »aftalen«) indeholder de folke- og dyresundhedsmæssige foranstaltninger ved import til Fællesskabet af visse dyr og animalske produkter, for hvilke der anerkendes ligestilling.

(2)

Bilag VII til aftalen indeholder regler om indsættelse af forenklede officielle dyre- og/eller folkesundhedserklæringer i standardsundhedscertifikatet til brug ved import til Fællesskabet af levende dyr og animalske produkter, for hvilke der er anerkendt ligestilling af foranstaltninger (Ja-1).

(3)

Der er anerkendt ligestilling for tyresæd med hensyn til de dyresundhedsmæssige betingelser på grundlag af direktiv 88/407/EØF, som ændret ved direktiv 2003/43/EF (5), og der er derfor behov for et forenklet standardcertifikat for tyresæd.

(4)

Det bør præciseres, at standarddyresundhedscertifikaterne i Kommissionens beslutning 2004/639/EF af 6. september 2004 om betingelserne for import af tyresæd (6) skal anvendes, uden at dette berører eventuelle særlige certifikatkrav fastsat ved EF-aftaler med tredjelande. Beslutning 2004/639/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Der er anerkendt ligestilling for svinekød med hensyn til de folkesundhedsmæssige, men ikke de dyresundhedsmæssige betingelser. Forenklingen baseret på ligestilling af standardcertifikatet for svinekød bør derfor kun omfatte folkesundhedsmæssige foranstaltninger.

(6)

I henhold til Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (7) skal det sundhedscertifikat, som ledsager kød, der indføres fra et tredjeland, suppleres med en erklæring, som dokumenterer, at de dyr, der er nævnt i direktivet, er blevet slagtet under vilkår, der sikrer mindst samme humane behandling som den, der er sikret ved direktivet. Denne erklæring bør indsættes i det standardcertifikatet for fersk svinekød, der fastlægges ved denne beslutning.

(7)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/40

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/42

(1)

Formålet med denne henstilling er at skabe gennemskuelige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende vilkår for etablering af systemer til kommunikation over elnettet (herefter »powerline-systemer«) og at fjerne eventuelle urimelige retlige hindringer. Powerline-systemer omfatter både udstyr og net.

(2)

EU’s regelsæt for elektronisk kommunikation har til formål at skabe rammer for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på konkurrencevilkår og at sikre brugerne de størst mulige fordele, for så vidt angår valgmuligheder, pris og kvalitet. De nationale tilsynsmyndigheder har som mål at fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet, herunder powerline-net. De bør derfor fjerne eventuelle uberettigede retlige hindringer for, at navnlig forsyningsvirksomheder kan etablere og drive elektroniske kommunikationsnet over deres elkabler.

(3)

Etablering af powerline-systemer er kun betinget af en generel tilladelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (2). En sådan tilladelse kan, hvor det er relevant, omfatte forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (3) (EMC-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (4) (terminaludstyrsdirektivet), rammedirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (5), for eksempel vedrørende kommunikation i nødsituationer og netintegritet. Med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning kan visse virksomheder også i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (6) pålægges pligt til at føre særskilte konsoliderede regnskaber over ikke-elektricitetsrelaterede aktiviteter, f.eks. kommunikation over elnettet.

(4)

Powerline-net er kabelbaserede net, og signalerne er derfor bundet til et fast medie. De benytter ikke radiofrekvenser til transmission i den betydning, der er anvendt i bilag B til tilladelsesdirektivet eller Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (7).

(5)

Powerline-systemer er omfattet af EMC-direktivet. Ved udtrykket »apparater« forstås i EMC-direktivet alle elektriske og elektroniske apparater samt udstyr og anlæg, der indeholder elektriske og/eller elektroniske komponenter. Powerline-systemer anses for faste anlæg og må kun sættes i drift, hvis de er i overensstemmelse med direktivet.

(6)

I powerline-systemer anvendes kablerne muligvis allerede til andre formål, og nettene kan være under løbende forandring. Disse forhold og de særlige kendetegn ved uønsket elektromagnetisk stråling langs kabelbaserede systemer betyder, at det er uhensigtsmæssigt at foretage målinger for et helt system. Hvis der opstår problemer med kabelbaserede systemers interferens med radiosystemer, bør de håndteres i overensstemmelse med EMC-direktivet. Derfor bør et net, der består af udstyr, som opfylder EMC-direktivets krav og anvendes til det tilsigtede formål, og som er installeret og drives i overensstemmelse med god teknisk praksis, der har til formål at opfylde EMC-direktivets væsentlige krav, anses for at være i overensstemmelse med EMC-direktivet. God teknisk praksis skal være dokumenteret og bør omfatte målrettede målinger på stedet, der påviser, at EMC-direktivets mål er opfyldt, for så vidt angår uønsket elektromagnetisk stråling, navnlig i tilfælde, hvor sandsynligheden for interferens er større end normalt.

(7)

I overensstemmelse med artikel 6 i EMC-direktivet hindrer denne fremgangsmåde ikke medlemsstaterne i at træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende ibrugtagning og anvendelse af udstyr for at beskytte offentlige telekommunikationsnet eller modtage- eller sendestationer, når de anvendes til sikkerhedsformål under veldefinerede omstændigheder med hensyn til frekvensanvendelsen, i overensstemmelse med artikel 6 i EMC-direktivet.

(8)

Hvis interferensproblemer forårsaget af et powerline-system ikke kan løses af de involverede parter, bør de kompetente myndigheder anmode om dokumentation for, at det pågældende system er i overensstemmelse med forskrifterne, og, hvor det er rimeligt, indlede en videre undersøgelse. Denne undersøgelse bør omfatte en kontrol af, at systemet opfylder kravene i EMC-direktivet. Hvis det modsatte viser sig at være tilfældet, bør de kompetente myndigheder træffe ikke-diskriminerende, gennemskuelige håndhævelsesforanstaltninger, der står i et rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at systemet bringes i overensstemmelse med forskrifterne.

(9)

Hvis et system anses for at være i overensstemmelse med EMC-direktivet, men ikke desto mindre forårsager skadelig interferens, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne træffe særlige foranstaltninger ifølge artikel 6 i EMC-direktivet med henblik på at løse interferensproblemerne. Disse foranstaltninger bør stå i et rimeligt forhold til formålet, være ikke-diskriminerende og gennemskuelige. Når medlemsstaterne undersøger, om foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til formålet, bør de tage de økonomiske og sociale aspekter af de pågældende tjenester i betragtning. Medlemsstaterne kan også tage de tekniske muligheder i moderne powerline-kommunikationsudstyr i betragtning, der muliggør en hurtig løsning på interferensproblemer ved at reducere den elektromagnetiske stråling ved de specifikke frekvenser og steder, hvor der er interferens, ved hjælp af såkaldt »notching« (bortfiltrering af de specifikke frekvenser).

(10)

For at sikre en ensartet anvendelse af håndhævelsesforanstaltninger og særlige foranstaltninger i henhold til artikel 6 i EMC-direktivet bør de kompetente myndigheder udveksle oplysninger indbyrdes og med Kommissionen.

(11)

Denne fremgangsmåde vil, i kombination med regelmæssig og detaljeret rapportering om interferens, gøre det muligt at indsamle yderligere forsøgsresultater og erfaringer om udbygningen af powerline-net, navnlig med henblik på at beskytte brugen af radiofrekvenser. I første omgang bør der aflægges rapport hvert halve år, men afhængigt af de resultater, der opnås, kan hyppigheden ændres.

(12)

I 2001 opfordrede Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer til at udarbejde harmoniserede europæiske standarder for kabelbaserede net, der omfatter digitale abonnentledninger (DSL), koaksialkabler, Ethernet og powerline-net (8). Standardiseringsorganisationernes arbejde er imidlertid endnu ikke afsluttet. For at lette udviklingen af en harmoniseret europæisk standard for kabelbaserede net og tilhørende apparater bør de nationale tilsynsmyndigheder følge udviklingen nøje i tæt samarbejde med markedsdeltagerne.

(13)

Kommunikationsudvalget er blevet hørt efter proceduren i artikel 22, stk. 2, i rammedirektivet,

1)

Medlemsstaterne bør anvende følgende vilkår og principper for udbud af offentligt tilgængelige powerline-bredbåndskommunikationssystemer.

2)

Medlemsstaterne bør fjerne uberettigede retlige hindringer, navnlig for forsyningsvirksomheder, for at etablere powerline-bredbåndskommunikationssystemer og udbyde elektroniske kommunikationstjenester via sådanne systemer, uden at dette dog berører punkt 3-5.

3)

Indtil der er vedtaget harmoniserede standarder, der kan danne grundlag for formodning om overensstemmelse med direktiv 89/336/EØF, for så vidt angår powerline-systemer, bør medlemsstaterne anse sådanne systemer for at være i overensstemmelse med direktivet, såfremt de:

Dokumentationen for god teknisk praksis bør stilles til rådighed for de relevante nationale myndigheder til inspektionsformål, så længe systemet er i drift.

4)

Hvis det konstateres, at et powerline-system forårsager skadelig interferens, og problemet ikke kan løses af de involverede parter, bør de kompetente myndigheder anmode om dokumentation for, at systemet er i overensstemmelse med forskrifterne, og, hvor det er rimeligt, indlede en videre undersøgelse.

5)

Hvis undersøgelsen viser, at powerline-systemet ikke opfylder kravene, bør de kompetente myndigheder træffe ikke-diskriminerende, gennemskuelige håndhævelsesforanstaltninger, der står i et rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at systemet bringes i overensstemmelse med forskrifterne.

6)

Hvis powerline-systemet er i overensstemmelse med kravene, men ikke desto mindre forårsager skadelig interferens, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne overveje at træffe særlige foranstaltninger ifølge artikel 6 i direktiv 89/336/EØF. Disse foranstaltninger bør stå i et rimeligt forhold til formålet og være ikke-diskriminerende og gennemskuelige.

7)

Medlemsstaterne bør jævnligt aflægge rapport til Kommunikationsudvalget om etablering og drift af powerline-systemer på deres område. Disse rapporter bør indeholde alle relevante oplysninger om niveauet af elektromagnetiske forstyrrelser (herunder måleresultater, niveauer for de påtrykte signaler og andre oplysninger, der er relevante i forbindelse med udarbejdelse af en harmoniseret europæisk standard), interferensproblemer og eventuelle håndhævelsesforanstaltninger vedrørende powerline-systemer. Den første rapport af denne art skal foreligge den 31. december 2005.

8)

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

12.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/45