24.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/1

(1)

Informationssamfundets udvikling og indførelsen af bredbånd vil påvirke hver eneste EU-borgers liv, bl.a. ved at fremme tilgængeligheden til viden og nye måder at tilegne sig viden på, hvilket vil øge efterspørgslen efter nyt indhold og nye applikationer og tjenester.

(2)

Der er stadig en betydelig vækst i udbredelsen af internettet i Fællesskabet. Internettets muligheder bør udnyttes til at give hver enkelt borger og organisation i Fællesskabet del i de samfundsmæssige og økonomiske fordele af informationer og viden. Europa er nu klar til at udnytte potentialet i digitalt indhold.

(3)

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev det understreget, at skiftet til en digital, videnbaseret økonomi, der drives frem af nye varer og tjenester, vil være en effektiv drivkraft for vækst, konkurrenceevne og job. Ved den lejlighed anerkendtes specifikt den rolle, som indholdsindustrierne spiller med hensyn til at skabe værditilvækst ved at udnytte og forbinde den europæiske kulturelle mangfoldighed via netværk.

(4)

Handlingsplanen eEuropa 2005, som videreudvikler Lissabon-strategien, efterlyser aktioner, der fremmer udviklingen af sikre tjenester og applikationer samt sikkert indhold via bredbåndsnet og dermed tilvejebringer et gunstigt klima for private investeringer og jobskabelse og medvirker til at øge produktiviteten, modernisere offentlige tjenester og give alle mulighed for at deltage i det globale informationssamfund.

(5)

Efterspørgslen efter digitalt kvalitetsindhold i Europa med velafvejede adgangs- og brugerrettigheder bliver stadig tydeligere og kommer fra et bredt publikum: borgere, studerende, forskere, små og mellemstore virksomheder og andre erhvervsbrugere eller personer med særlige behov, som ønsker at forøge deres viden, eller »videreanvendere«, som ønsker at udnytte digitale indholdsressourcer til at etablere tjenester.

(6)

Interessenter inden for digitalt indhold er indholdsudbydere (herunder offentlige og private organisationer og institutioner, der producerer, samler eller ejer digitalt indhold) og indholdsbrugere (herunder organisationer og virksomheder, der er slutbrugere, som videreanvender og/eller værdiforøger digitalt indhold). Der bør lægges særlig vægt på små og mellemstore virksomheders deltagelse.

(7)

eContent-programmet (2001-2004) vedtaget ved Rådets beslutning 2001/48/EF (3) gik ind for udvikling og brug af europæisk digitalt indhold på internettet samt sproglig mangfoldighed på europæiske websteder i informationssamfundet. Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2003 vedrørende midtvejsevalueringen af eContent-programmet bekræfter, hvor vigtigt det er at sætte ind på dette område.

(8)

Teknologiske fremskridt giver mulighed for at værdiforøge indhold i form af indlejret viden og for at forbedre interoperabiliteten på tjenesteniveau, hvilket er en grundlæggende forudsætning for at få adgang til, anvende og distribuere digitalt indhold. Dette er særlig relevant for de områder af offentlig interesse, der vil blive omfattet af dette program.

(9)

Fremme af solide forretningsmodeller vil styrke kontinuiteten i de projekter, der iværksættes under dette program, og vil således forbedre betingelserne for bedre økonomisk afkast fra tjenester, som bygger på adgang til og videreanvendelse af digitalt indhold.

(10)

Der er etableret lovgivningsrammer, som behandler udfordringerne i forbindelse med digitalt indhold i informationssamfundet (4)  (5)  (6).

(11)

Forskellig praksis i de enkelte medlemsstater udgør fortsat en teknisk hindring for udbredt adgang til, anvendelse, videreanvendelse og udnyttelse af den offentlige sektors informationer i Fællesskabet.

(12)

I tilfælde, hvor digitalt indhold omfatter personoplysninger, bør bestemmelserne i direktiv 95/46/EF (7) og 2002/58/EF (8) overholdes, og de anvendte teknologier bør respektere og om muligt forbedre privatlivets fred.

(13)

Fællesskabsforanstaltninger i forbindelse med informationsindhold bør fremme Fællesskabets flersproglige og multikulturelle særpræg.

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(15)

Kommissionen bør sikre komplementariteten og synergien med beslægtede fællesskabsinitiativer og -programmer, herunder navnlig programmer vedrørende uddannelse og kultur og vedrørende den europæiske interoperabilitetsramme (European Interoperability Framework).

(16)

I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (10) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(17)

Målene for de påtænkte handlinger, nemlig at gøre digitalt indhold i Europa mere tilgængeligt, mere anvendeligt og nemmere at udnytte kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af spørgsmålenes grænseoverskridende karakter og kan derfor på grund af handlingernes europæiske omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

fremme på fællesskabsplan af adgangen til digitalt indhold, dets anvendelse og udnyttelse

b)

fremme af forbedringen af kvaliteten og af god praksis i forbindelse med digitalt indhold mellem indholdsudbydere og -brugere, på tværs af sektorerne

c)

styrkelse af samarbejdet mellem interessenter inden for digitalt indhold og af bevidstgørelsen.

a)

vedtagelse og ændring af arbejdsprogrammet

b)

fastlæggelse af kriterier for og indholdet af indkaldelser af forslag i overensstemmelse med de i artikel 1 fastsatte mål

c)

vurdering af de projekter, der foreslås i forbindelse med indkaldelser af forslag med henblik på EF-finansiering med et EF-bidrag, der anslås til 1 mio. EUR eller derover

d)

enhver fravigelse af bestemmelserne i bilag II.

24.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/9

(1)

I Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999: »Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan« kortlægges en række foranstaltninger, som er påkrævet for at realisere det indre marked for finansielle tjenesteydelser.

(2)

På sit møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 slog Det Europæiske Råd til lyd for at få denne handlingsplan gennemført senest i 2005.

(3)

Den 17. juli 2000 nedsatte Rådet Vismandsudvalget for Regulering af De Europæiske Værdipapirmarkeder. I sin endelige rapport anbefalede Vismandsudvalget, at der blev udarbejdet rammelovgivning i fire niveauer med det formål at gøre forskriftsprocessen for Fællesskabets værdipapirlovgivning mere fleksibel, effektiv og gennemsigtig.

(4)

I sin resolution om en mere effektiv regulering af værdipapirmarkederne i Den Europæiske Union udtrykte Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001 tilfredshed med Vismandsudvalgets rapport og slog til lyd for, at metoden med fire niveauer blev gennemført.

(5)

I lyset heraf vedtog Kommissionen den 6. juni 2001 afgørelse 2001/527/EF (4) og 2001/528/EF (5) om oprettelse af henholdsvis Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) og Det Europæiske Værdipapirudvalg (ESC).

(6)

Demokratisk kontrol og gennemskuelighed bør være faste bestanddele af den såkaldte Lamfalussy-proces og udvidelsen heraf, hvilket kun kan sikres i tilstrækkeligt omfang ved at respektere den interinstitutionelle balance med hensyn til gennemførelsesforanstaltninger.

(7)

Ved dette direktiv ændres Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (6), 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (7), 91/675/EØF af 19. december 1991 om nedsættelse af en forsikringskomité (8), 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) (9), og 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (10), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (11), 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe (12), 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (13), 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (14), 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (15) og 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat. Nærværende direktiv har kun som mål at foretage visse ændringer i udvalgenes organisationsstruktur. Ingen af ændringerne har til formål at udvide de beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, som er tillagt Kommissionen i medfør af disse direktiver eller de beføjelser, som er tillagt Rådet i medfør af direktiv 93/6/EØF.

(8)

I sin beslutning af 5. februar 2002 gav Europa-Parlamentet sin tilslutning til metoden med fire niveauer på værdipapirområdet på grundlag af en højtidelig erklæring, som Kommissionen samme dag havde afgivet i Europa-Parlamentet, og skrivelsen af 2. oktober 2001 fra kommissæren med ansvar for det indre marked til formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål om sikring af Europa-Parlamentets rolle i denne proces. I sin beslutning af 21. november 2002 opfordrede Europa-Parlamentet til, at metoden for visse aspekters vedkommende udvides til at gælde bank- og forsikringssektoren under forudsætning af, at Rådet gav et klart tilsagn om at garantere den rette institutionelle balance.

(9)

De forpligtelser, som Kommissionen med ovennævnte erklæring af 5. februar 2002 og skrivelse af 2. oktober 2001 har påtaget sig med hensyn til værdipapirlovgivningen, bør suppleres med tilstrækkelige garantier for den rette institutionelle balance.

(10)

Den 3. december 2002 opfordrede Rådet Kommissionen til at gennemføre ordninger for de øvrige dele af den finansielle sektor med udgangspunkt i Vismandsudvalgets endelige rapport.

(11)

Det er ligeledes nødvendigt med garantier i forbindelse med udvidelsen af metoden med fire niveauer, da EU-institutionerne endnu ikke har stor praktisk erfaring med Lamfalussy-metoden med fire niveauer. Desuden blev der i den første og anden midlertidige rapport fra Det Interinstitutionelle Overvågningsudvalg, der overvåger Lamfalussy-processen, fremført en række bemærkninger og kritikpunkter vedrørende den måde, hvorpå processen fungerer.

(12)

Tempoet for vedtagelse af lovgivning og lovgivningens kvalitet er grundlæggende mål for Lamfalussy-processen. Lamfalussy-processens succes afhænger i højere grad af de institutionelle partneres politiske vilje til at etablere en passende ramme for vedtagelsen af lovgivningen end af en fremskyndelse af udarbejdelsen af de tilhørende tekniske delegerede bestemmelser. Desuden kan overdreven fokusering på tempoet for udarbejdelse af delegerede bestemmelser give anledning til store problemer med hensyn til kvaliteten af disse bestemmelser.

(13)

Udvidelsen af Lamfalussy-proceduren har ingen indflydelse på eventuelle afgørelser vedrørende tilrettelæggelse af overvågning på EU-plan.

(14)

Med henblik herpå bør der for banksektorens vedkommende ske en tilpasning af den rolle, der udøves af Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning (BAC), der blev nedsat ved direktiv 2000/12/EF.

(15)

For at afspejle denne tilpassede rolle bør BAC erstattes af »Det Europæiske Bankudvalg«.

(16)

De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktiv 2000/12/EF, er generelle foranstaltninger og bør vedtages i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (16).

(17)

De gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages, må ikke ændre de væsentlige bestemmelser i direktiverne.

(18)

Europa-Parlamentet bør have en frist på tre måneder fra den første fremsendelse af udkast til gennemførelsesforanstaltninger til at behandle disse og afgive udtalelse. I hastende og behørigt begrundede tilfælde kan denne frist dog afkortes. Hvis Europa-Parlamentet inden for fristen vedtager en beslutning, tager Kommissionen de foreslåede bestemmelser op til fornyet behandling.

(19)

Kommissionen skal under udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser overholde følgende principper, behovet for at sikre investorernes tillid til de finansielle markeder ved at bidrage til stor gennemskuelighed på disse markeder; behovet for at give investorerne en bred vifte af konkurrerende investeringsmuligheder og et oplysnings- og beskyttelsesniveau, der er tilpasset deres forhold; behovet for at sikre, at uafhængige regulerende myndigheder håndhæver reglerne ensartet, navnlig med hensyn til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet; behovet for stor gennemskuelighed og høring af alle markedsdeltagere og Europa-Parlamentet og Rådet; behovet for at fremme innovation på de finansielle markeder, hvis de skal være dynamiske og effektive; behovet for at sikre markedets integritet gennem nøje og reaktiv overvågning af finansielle nyskabelser; betydningen af at mindske omkostningerne ved og øge adgangen til kapital; behovet for på lang sigt at afveje omkostningerne og fordelene ved de enkelte gennemførelsesforanstaltninger for markedsdeltagerne (herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og små investorer); behovet for at fremme de finansielle EU-markeders internationale konkurrenceevne uden at hindre den hårdt tiltrængte udvidelse af internationalt samarbejde; behovet for at skabe lige vilkår for markedsdeltagere gennem indførelse af EU-bestemmelser i det omfang, det er hensigtsmæssigt; behovet for at respektere forskelle i de nationale finansielle markeder, hvis de ikke i urimelig grad skader sammenhængen i det indre marked og behovet for at sikre sammenhæng med andre fællesskabsbestemmelser på dette område, da forskelle i informationer og manglende gennemskuelighed kan skade markedernes funktion og — navnlig — skade forbrugerne og de små investorer.

(20)

Visse gældende bestemmelser om tekniske tilpasninger af direktiv 2000/12/EF bør bringes i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF.

(21)

For at sikre institutionel og retlig overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er benyttet inden for andre fællesskabssektorer, nedsattes ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF (17) Det Europæiske Bankudvalg med rådgivende kompetence til at bistå Kommissionen om udviklingen i Fællesskabets banklovgivning. Henvisninger til BAC's rådgivende funktioner i direktiv 2000/12/EF bør derfor udgå.

(22)

Hvad angår overvågningen af observationsnøgletal for kreditinstitutters solvens og likviditet, er BAC's kompetence ikke længere påkrævet i lyset af harmoniseringen af kapitalgrundlagsreglerne og udviklingen i de teknikker, som kreditinstitutterne anvender til at måle og forvalte deres likviditetsrisiko.

(23)

Endvidere har den kraftige udvikling i samarbejdet og informationsudvekslingen mellem tilsynsmyndighederne, navnlig via aftalememoranda, overflødiggjort Kommissionens regelmæssige overvågning af visse individuelle tilsynsafgørelser og den systematiske forelæggelse af disse for BAC.

(24)

Nedsættelsen af Det Europæiske Bankudvalg bør ikke udelukke andre former for samarbejde mellem de forskellige myndigheder, der er involveret i reguleringen af og tilsynet med kreditinstitutter, navnlig i Det Europæiske Banktilsynsudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/5/EF (18).

(25)

Den forsikringskomité, der blev nedsat ved direktiv 91/675/EØF har til opgave at bistå Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser i medfør af direktiverne på forsikringsområdet, og især at foretage de tekniske tilpasninger, som er nødvendige for at tage hensyn til udviklingen i forsikringssektoren; sådanne foranstaltninger træffes i overensstemmelse med afgørelse 1999/468/EF.

(26)

Ifølge direktiv 91/675/EØF skal Forsikringskomitéen også behandle ethvert spørgsmål, der vedrører anvendelsen af Fællesskabets bestemmelser om forsikringssektoren, og skal især rådgive Kommissionen om forslag til lovgivning, som Kommissionen agter at forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet.

(27)

Med henblik på at opbygge et indre marked, hvor forsikringstagere og begunstigede er passende beskyttet, er forsikringsselskaber og arbejdsmarkedspensionskasser, der opererer på det indre marked i overensstemmelse med principperne om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, underlagt specifik fællesskabslovgivning. For at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten og for at bevare den finansielle stabilitet bør denne lovgivning hurtigt kunne tilpasses de hastige markedsforandringer, der berører disse sektorer, især hvad angår de finansielle og tekniske aspekter.

(28)

Forsikringskomitéens rolle bør derfor tilpasses, og komitéen bør som følge heraf omdøbes til »Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner«. For så vidt angår arbejdsmarkedsorienterede pensioner, bør Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner dog ikke behandle arbejds- og socialretlige spørgsmål, som f.eks. organisering af arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger, navnlig hvad angår obligatorisk medlemskab og resultater af kollektive aftaler.

(29)

De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktiv 91/675/EØF, er generelle foranstaltninger og bør vedtages i overensstemmelse med artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF.

(30)

For at sikre institutionel og retlig overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er benyttet inden for andre fællesskabssektorer, nedsattes ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF (19) Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner med rådgivende kompetence til at bistå Kommissionen på forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsområdet. Henvisninger til Forsikringskomitéens rådgivende funktioner i direktiv 91/675/EØF bør derfor udgå.

(31)

Ved direktiv 85/611/EØF nedsattes kontaktudvalget for investeringsinstitutter (UCITS-kontaktudvalget) med det formål at bistå Kommissionen ved at lette en harmoniseret gennemførelse af direktivet gennem regelmæssige samråd, fremme samråd mellem medlemsstaterne og om nødvendigt rådgive Kommissionen om de ændringer, som skal foretages i direktivet.

(32)

UCITS-kontaktudvalget fungerer også inden for udvalgsprocedurerne i henhold til afgørelse 1999/468/EF med henblik på at bistå Kommissionen i forbindelse med tekniske ændringer, som skal foretages i direktiv 85/611/EØF.

(33)

Den 3. december 2002 opfordrede Rådet Kommissionen til at tage skridt til at overføre bl.a. UCITS-kontaktudvalgets funktion som rådgiver for Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser til ESC.

(34)

For fuldt ud at gennemføre den model, der er opstillet i de seneste direktiver på værdipapirområdet, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (20) — som tildeler ESC beføjelser til at rådgive Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af dennes forskriftsbeføjelser, samtidig med at det lader tilrettelæggelsen af andre aspekter af ESC's arbejde regulere ved afgørelse 2001/528/EF — er det nødvendigt at lade de bestemmelser, der i henhold til artikel 53 i direktiv 85/611/EØF fastsætter det nuværende UCITS-kontaktudvalgs opbygning og funktioner, når det ikke handler som led i udvalgsproceduren, udgå.

(35)

ESC's beføjelser bør derfor udtrykkeligt udvides til at gå ud over de beføjelser, ESC allerede har fået tildelt ved direktiv 2003/6/EF, således at de omfatter de funktioner, der på nuværende tidspunkt er fastsat i direktiv 85/611/EØF. De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre sidstnævnte direktiv, er generelle foranstaltninger og bør vedtages i overensstemmelse med artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF.

(36)

Direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF, 93/6/EØF, 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF bør således ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 4, affattes således:

2)

Artikel 2, stk. 5, tredje afsnit, affattes således:

»Når det drejer sig om andre kreditinstitutter end sådanne, som oprettes i nyinddæmmede regioner eller er et resultat af fusion eller spaltning af eksisterende institutter, der hører ind under centralorganet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 60, stk. 2, fastsætte supplerende regler for anvendelsen af andet afsnit, herunder ophævelse af de i første afsnit fastsatte undtagelser, såfremt den finder, at tilslutningen af nye institutter, der nyder fordel af den i andet afsnit fastsatte ordning, vil kunne påvirke konkurrencen negativt.«

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Tilladelse

Medlemsstaterne drager omsorg for, at kreditinstitutterne er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virksomhed. Med forbehold af artikel 5 til 9 fastsætter de betingelserne herfor og meddeler dem til Kommissionen.«

4)

I artikel 22, stk. 9, udgår andet punktum.

5)

I artikel 22, stk. 10, udgår andet punktum.

6)

Artikel 23, stk. 1, affattes således:

7)

I artikel 24, stk. 2, ændres ordene »Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning« til »Det Europæiske Bankudvalg«.

8)

Artikel 25, stk. 3, affattes således:

9)

I artikel 49, stk. 2, tredje punktum, ændres ordene »Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning« til »Det Europæiske Bankudvalg«.

10)

Artikel 52, stk. 9, tredje punktum, affattes således:

»De kompetente myndigheder videregiver oplysningerne herom til de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder.«

11)

I artikel 56a, andet afsnit, første punktum, ændres ordene »Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning kan« til »Kommissionen kan anmode Det Europæiske Bankudvalg om at«.

12)

Afsnit VI udgår.

13)

Artikel 60, stk. 2, affattes således:

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

14)

I artikel 64, stk. 2 og 6, udgår ordene »og Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning«.

1)

I artikel 46, stk. 9, første punktum, ændres ordene »Kommissionen forelægger .... Forsikringskomitéen en rapport, der viser«, til »Kommissionen underretter hvert andet år Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner om«.

2)

Artikel 58 affattes således:

»Artikel 58

Medlemsstaternes underretning af Kommissionen

Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder om:

Når der som omhandlet i litra a) er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab under et eller flere moderselskaber, som henhører under et tredjelands lovgivning, skal koncernens opbygning angives i den anmeldelse, som de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen og til de øvrige kompetente myndigheder.«

3)

Artikel 65, stk. 1, affattes således:

1)

I artikel 6c foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 14, stk. 6, andet afsnit, udgår.

3)

Artikel 21, stk. 4, tredje punktum, affattes således:

»Sådanne oplysninger gøres til genstand for udveksling af synspunkter i Det Europæiske Værdipapirudvalg.«

4)

Artikel 22, stk. 4, tredje afsnit, fjerde punktum, affattes således:

»Sådanne meddelelser kan gøres til genstand for udveksling af synspunkter i Det Europæiske Værdipapirudvalg.«

5)

Overskriften til afdeling X affattes således:

»Det Europæiske Værdipapirudvalg«

6)

Artikel 53 udgår.

7)

Artikel 53a affattes således:

»Artikel 53a

8)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 53B

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (27) (i det følgende benævnt »udvalget«).

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF (28), jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

1)

Artikel 108 udgår.

2)

Artikel 109 affattes således

„Artikel 109

1.   Med henblik på en tilpasning, afhængigt af den økonomiske situation, af det minimumsbeløb, der er fastsat i artikel 43, stk. 1, for den forventede kursværdi, forelægger Kommissionen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes, for Det Europæiske Værdipapirudvalg, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (29).

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (30), jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.