ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 76

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

48. årgang
22. marts 2005


Indhold

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Side

 

 

Rådet

 

*

Rådets afgørelse af 24. januar 2005 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007

1

Aftale i form af Brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007

3

 

 

Retsakter, vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union

 

*

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe

16

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

22.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 24. januar 2005

om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007

(2005/213/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoires regering om fiskeri ud for Côte d'Ivoire (1) indleder de kontraherende parter, inden udløbet af gyldighedsperioden for forlængelsen af den protokol, der er knyttet til aftalen, forhandlinger om efter fælles aftale at fastlægge indholdet af protokollen for den følgende periode og eventuelt at ændre eller supplere bilaget.

(2)

De to parter forhandlede sig den 9.-13. november 2003 i Abidjan frem til en ny protokol, der fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse. Protokollen, der vedrører perioden 1. juli 2004-30. juni 2007, blev paraferet den 3. marts 2004 i Bruxelles.

(3)

Efter denne protokol gives EF-fiskerne fiskerimuligheder i farvandene henhørende under Côte d'Ivoires højhedsområde eller jurisdiktion i perioden 1. juli 2004-30. juni 2007.

(4)

For at undgå en afbrydelse af EF-fartøjernes fiskeri bør den ny protokol anvendes snarest muligt. De to parter har derfor paraferet en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af den paraferede protokol fra dagen efter den dato, hvor den gældende protokol udløber.

(5)

Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af den traditionelle fordeling af fiskerimulighederne i fiskeriaftalen.

(6)

Aftalen i form af brevveksling bør godkendes med forbehold af Rådets endelige indgåelse heraf —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen i form af brevveksling og til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

1.   Fiskerimulighederne i protokollen fordeles mellem medlemsstaterne således:

a)

demersalt fiskeri:

Spanien: 1 300 GT pr. måned i årligt gennemsnit

b)

tunfiskeri:

i)

notfartøjer til tunfiskeri:

Frankrig: 17 fartøjer

Spanien: 17 fartøjer

ii)

langlinefartøjer med flydeline:

Spanien: 6 fartøjer

Portugal: 5 fartøjer

iii)

stangfiskerfartøjer til tunfiskeri:

Frankrig: 3 fartøjer.

2.   Hvis de fiskerimuligheder, som protokollen giver, ikke opbruges med licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning.

Artikel 3

Medlemsstater, hvis fartøjer fisker under denne aftale, skal meddele Kommissionen, hvor store mængder af hver bestand deres fartøjer fanger i Côte d'Ivoires fiskerizone, jf. de nærmere bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav (2).

Artikel 4

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen i form af brevveksling med bindende virkning for Fællesskabet.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand


(1)  EFT L 379 af 31.12.1990, s. 3. Senest ændret ved protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2003 (EFT L 102 af 12.4.2001, s. 3).

(2)  EFT L 73 af 15.3.2001, s. 8.


AFTALE I FORM AF BREVVEKSLING

om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007

Hr.

Under henvisning til protokollen paraferet den 3. marts 2004 i Bruxelles om fastsættelse af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007 skal jeg herved meddele Dem, at Côte d'Ivoires regering er rede til at anvende denne protokol midlertidigt fra den 1. juli 2004, indtil den træder i kraft i henhold til artikel 10, hvis EF er rede til at gøre det samme.

I så fald skal den første rate af den finansielle modydelse, der er fastsat i protokollens artikel 3, betales inden den 31. december 2004.

Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De over for mig vil bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med en sådan midlertidig anvendelse.

Jeg ville være Dem taknemmelig for at anerkende modtagelsen af dette brev.

Med venlig hilsen

For Côte d'Ivoires regering

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

»Under henvisning til protokollen, der blev paraferet den 3. marts 2004 i Bruxelles, om fastsættelse af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007 skal jeg herved meddele Dem, at Côte d'Ivoires regering er rede til at anvende denne protokol midlertidigt fra den 1. juli 2004, indtil den træder i kraft i henhold til artikel 10, hvis EF er rede til at gøre det samme.

I så fald skal den første rate af den finansielle modydelse, der er fastsat i protokollens artikel 3, betales inden den 31. december 2004.

Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De over for mig vil bekræfte, at EF er indforstået med en sådan midlertidig anvendelse.«

Jeg skal hermed bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med ovennævnte midlertidige anvendelse.

Med venlig hilsen

For Rådet for Den Europæiske Union

PROTOKOL

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2004-30. juni 2007

Artikel 1

1.   De fiskerimuligheder, der gives i henhold til aftalens artikel 2, fastsættes for en periode på tre år fra den 1. juli 2004 således:

a)

frysetrawlere til demersalt fiskeri, der fisker efter dybhavskrebsdyr, blæksprutte og demersale arter: 1 300 GT (1) pr. måned i årligt gennemsnit

b)

stangfiskerfartøjer til tunfiskeri: 3 fartøjer

c)

langlinefartøjer med flydeline: 11 fartøjer

d)

notfartøjer til tunfiskeri: 34 fartøjer.

2.   Efter aftalens artikel 4, stk. 1, må fartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag, kun fiske i Côte d'Ivoires fiskerizone, hvis de er i besiddelse af en fiskerilicens, der er udstedt inden for rammerne af denne protokol og efter bestemmelserne i bilaget.

Artikel 2

De fiskerimuligheder, der er omhandlet i artikel 1, kan efter fælles aftale udvides efter anmodning fra EF, hvis en sådan udvidelse ikke er til skade for en rationel udnyttelse af Côte d'Ivoires fiskeressourcer.

I så fald forhøjes den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, forholdsmæssigt og tidsproportionalt.

Artikel 3

1.   Den finansielle modydelse for de fiskerimuligheder, der er omhandlet i artikel 1, og støtten til sektorpolitikken for fiskeriet, der er omhandlet i artikel 4, fastsættes til 1 065 000 EUR pr. år.

2.   Den finansielle modydelse omfatter for tunfiskeri en fangst på 9 000 t pr. år i de ivorianske farvande. Hvis EF-fartøjernes fangst i Côte d'Ivoires fiskerizone overstiger denne mængde, forhøjes ovennævnte beløb forholdsmæssigt. EF's samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af beløbet i stk. 1.

3.   Den årlige finansielle modydelse skal betales senest den 31. december hvert år i protokollens gyldighedsperiode. Côte d'Ivoires regering har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, jf. bestemmelserne i artikel 4.

Artikel 4

1.   De to parter aftaler, hvilke mål der skal nås for så vidt angår bæredygtig forvaltning af de ivorianske fiskeressourcer. Den finansielle modydelse i artikel 3, stk. 1, anvendes fx til at finansiere foranstaltninger til at nå disse mål, jf. den ivorianske regerings flerårige sektorprogram, efter følgende fordeling:

a)

finansiering af videnskabelige programmer, herunder trawlfiskeri med et havundersøgelsesskib for at få større kendskab til fiskeressourcer og biologiske forhold i Côte d'Ivoires fiskerizone: 200 000 EUR

b)

støtte til kontrol og overvågning af fiskeriet, herunder indførelse af et system til satellitovervågning af fiskerfartøjer (FOS) inden udgangen af andet år af protokollens gyldighedsperiode: 280 000 EUR

c)

forbedring af fiskeristatistikker: 100 000 EUR

d)

støtte til Côte d'Ivoires fiskeriministerium, i det følgende benævnt »ministeriet«, til udformning og gennemførelse af politikker og strategier til udvikling af fiskeriet: 485 000 EUR.

2.   I det første år af protokollens gyldighedsperiode er det ministeriet med ansvar for fiskeri, der i overensstemmelse med det flerårige sektorprogram træffer beslutning om foranstaltningerne som fastsat i artikel 4, stk. 1, og hvor store årlige beløb der skal bevilges til dem. Dette program, som forelægges for Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire senest den 1. oktober 2004, skal godkendes af Den Blandede Kommission, der er nedsat ved aftalens artikel 10.

Fra andet år af protokollens gyldighedsperiode forelægger ministeriet med ansvar for fiskeri, senest henholdsvis 1. oktober 2005 og 1. oktober 2006, Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire en detaljeret rapport om programmets gennemførelse og de opnåede resultater.

Enhver ændring af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, og bevillingerne til disse foranstaltninger kan besluttes efter fælles aftale mellem parterne.

Efter at Den Blandede Kommission for det første år af protokollens gyldighedsperiode har godkendt det flerårige sektorprogram og for de følgende to år har godkendt gennemførelsesrapporten, indbetales de årlige beløb senest den 31. december hvert år på en bankkonto, der er anvist af ministeriet, og som er godkendt af Europa-Kommissionen.

Den Blandede Kommission træder hvert år i protokollens gyldighedsperiode sammen senest fire måneder efter protokollens årsdag, dvs. senest den 1. november.

Europa-Kommissionen kan anmode ministeriet om alle yderligere oplysninger om resultaterne i gennemførelsesrapporterne.

Artikel 5

Undlader EF at overholde en af sine finansielle forpligtelser efter artikel 3 og 4, kan det medføre suspension af Côte d'Ivoires forpligtelser efter fiskeriaftalen.

Artikel 6

Gør tungtvejende grunde, bortset fra naturfænomener, det umuligt at fiske i Côte d'Ivoires fiskerizone, kan EF suspendere betalingen af den finansielle modydelse efter forudgående samråd mellem de to parter.

Betalingen af den finansielle modydelse genoptages, når situationen igen er normaliseret, og der er holdt samråd mellem de to parter, som bekræfter, at der igen kan fiskes.

Gyldigheden af de licenser, som EF-fartøjerne har fået tildelt efter aftalens artikel 4, forlænges med en periode af samme længde som den, hvor fiskeriet var suspenderet.

Artikel 7

Bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire erstattes af bilaget til denne protokol.

Artikel 8

Europa-Kommissionen og de ivorianske myndigheder træffer alle fornødne foranstaltninger til at vurdere fiskeressourcernes tilstand.

Med henblik herpå oprettes der en fælles videnskabelig komité, som træder sammen med jævne mellemrum og mindst én gang om året. Denne komité vil blive sammensat af videnskabsfolk, der vælges af de to parter efter fælles aftale.

På grundlag af Den Videnskabelige Komités konklusioner og den bedst mulige foreliggende videnskabelige rådgivning konsulterer de to parter hinanden i Den Blandede Kommission, der er nedsat ved aftalens artikel 10, for efter fælles aftale i givet fald at justere fiskerimulighederne og -betingelserne.

Artikel 9

ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet finder umiddelbar anvendelse på søfolk påmønstret EF-skibe. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

De lokale søfolks arbejdskontrakter, som de underskrivende parter modtager en kopi af, indgås mellem repræsentanten eller repræsentanterne for rederne på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side i indforståelse med de lokale myndigheder. Kontrakterne sikrer, at søfolkene er medlem af den for dem gældende socialsikringsordning, som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring. De lokale søfolks lønvilkår må ikke være dårligere end dem, der gælder for besætningsmedlemmer i den stat, som har undertegnet fiskeriaftalen med EF, og under ingen omstændigheder dårligere end ILO-normerne.

Hvis arbejdsgiveren er et lokalt selskab, skal rederens navn og flagmedlemsstaten være anført i arbejdskontrakten.

Rederen sikrer de påmønstrede lokale søfolk leve- og arbejdsvilkår om bord, som svarer til de for EF-søfolk gældende.

Artikel 10

Denne protokol træder i kraft på dagen for dens undertegnelse.

Den anvendes fra den 1. juli 2004.


(1)  Som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20.12.2002 (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59).

BILAG

BETINGELSERNE FOR EF-FARTØJERS FISKERI I CÔTE D'IVOIRES FISKERIZONE

A.   Formaliteter i forbindelse med ansøgning om og udstedelse af licenser

EF-myndighederne forelægger via Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire Côte d'Ivoires fiskeriministerium, i det følgende benævnt »ministeriet«, en ansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske under denne aftale.

Ansøgningen skal udfærdiges på den formular, som Côte d'Ivoire har udarbejdet til dette formål, og som er vist i tillæg 1.

Hver ansøgning om fiskerilicens vedlægges kvittering for betaling af afgiften for licensens gyldighedsperiode.

Afgifterne omfatter alle nationale og lokale afgifter med undtagelse af udgifter til serviceydelser og havneafgifter.

Ministeriet meddeler inden aftalens ikrafttræden de nødvendige bankoplysninger for betaling af afgifterne.

Licensen udstedes for et givet fartøj og kan ikke overdrages.

I tilfælde af force majeure og efter anmodning fra Europa-Kommissionen erstattes licensen for et fartøj dog med en ny licens, der udstedes for et andet fartøj med tilsvarende specifikationer. Den reder, hvis fartøj skal erstattes, indgiver den annullerede licens til ministeriet via Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire.

I den nye licens anføres:

udstedelsesdato

at denne nye licens annullerer og erstatter licensen for det tidligere fartøj.

Der skal ikke betales afgift som fastsat i aftalens artikel 4, stk. 2, for den resterende gyldighedsperiode.

1.

Licenserne udleveres til Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire senest 30 dage efter, at ministeriet har modtaget ansøgningerne.

2.

Den originale licens skal til enhver tid forefindes om bord på fartøjet og skal forevises, hvis de ivorianske myndigheder anmoder om at se den.

Hvad angår stangfiskerfartøjer til tunfiskeri, notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline, skal ministeriet, så snart det fra Europa-Kommissionen har modtaget meddelelsen om forskudsbetalingen, opføre det pågældende fartøj på listen over fartøjer med fiskeritilladelse, som fremsendes til de ivorianske kontrolmyndigheder. I afventning af den originale licens kan der rekvireres en kopi (via telefax) af den allerede udstedte licens til at have om bord på fartøjet.

3.

Trawlere, der har tilladelse til at fiske i medfør af aftalens artikel 2, skal meddele ministeriet enhver ændring af fartøjets specifikationer som anført i licensen på udstedelsestidspunktet og i tillæg 1.

4.

Ved enhver forøgelse af en trawlers tonnage (GT) skal der indsendes en ny licensansøgning.

B.   Bestemmelser for stangfiskerfartøjer til tunfiskeri, notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline

1.

Licensen gælder for ét år. Den kan fornyes.

2.

Afgiften fastsættes til 25 EUR/t fangst i Côte d'Ivoires eksklusive økonomiske zone (EØZ).

3.

Licens for stangfiskerfartøjer til tunfiskeri, notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline udstedes efter betaling af et årligt standardforskud på 375 EUR for hvert stangfiskerfartøj til tunfiskeri, 2 750 EUR for hvert notfartøj til tunfiskeri og 1 000 EUR for hvert langlinefartøj med flydeline.

4.

Ved udgangen af hvert kalenderår udarbejder Europa-Kommissionen en endelig opgørelse over, hvor meget der skal betales i afgifter for fiskeriperioden, på grundlag af de enkelte rederes fangstopgørelser, der er kontrolleret af de videnskabelige institutter, som har ansvaret for efterprøvning af fangstdata, såsom Institut de Recherche pour le Développement (IRD), Instituto Español de Oceanografia (IEO) og Instituto Português de Investigacão Marítima (IPIMAR) på den ene side og Côte d'Ivoires center for oceanografisk forskning på den anden side. Opgørelsen meddeles den ivorianske fiskeriforvaltning og rederne på samme tid. Rederne betaler eventuelle yderligere afgifter til den ivorianske fiskeriforvaltning senest 30 dage efter modtagelse af den endelige opgørelse.

Hvis beløbet i den endelige opgørelse er lavere end det indbetalte forskud, får rederen dog ikke forskellen godtgjort.

5.

En del af de afgifter, der betales efter denne artikel, anvendes til støtte og udvikling af fiskeriet.

De ivorianske myndigheder fremsender inden aftalens ikrafttræden alle relevante oplysninger om den konto tilhørende statskassen, som afgifterne skal indbetales på.

C.   Bestemmelser for frysetrawlere

1.

Licenserne for frysetrawlere gælder i ét år, seks måneder eller tre måneder. De kan fornyes.

2.

Afgifterne for de etårige licenser fastsættes til 100 EUR/GT pr. fartøj.

For licenser med kortere gyldighed end et år beregnes afgifterneefter periodens længde. De forhøjes med 3 % for licenser, der gælder i seks måneder, og med 5 % for licenser, der gælder i tre måneder.

D.   Fangstopgørelser

1.

Fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Côte d'Ivoires fiskerizone under denne aftale, skal indberette deres fangstdata til den ivorianske fiskeriforvaltning via Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire, som får en kopi af fangstdataene, efter følgende bestemmelser:

a)

Trawlerne angiver deres fangster på en formular som vist i tillæg 2. Disse opgørelser udarbejdes månedsvis og indberettes mindst én gang i kvartalet.

b)

Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri, notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline fører en logbog som vist i tillæg 3, for så vidt angår langlinefartøjer med flydeline, og i tillæg 4, for så vidt angår not- og stangfiskerfartøjer, for hver fiskeriperiode i Côte d'Ivoires fiskerizone. Den udfyldes også, selv om der ikke har været fangst.

Logbogsformularen skal enten indsamles i havnen af den relevante afdeling i Côte d'Ivoires center for oceanografisk forskning eller indsendes til samme tjeneste senest 45 dage efter afslutningen af fiskeriperioden i Côte d'Ivoires fiskerizone.

Der sendes en kopi til ministeriet og til de videnskabelige institutter, der er omhandlet i afsnit B, punkt 4.

Formularerne skal være udfyldt med letlæselig skrift og være underskrevet af fartøjets fører. For de perioder, hvor et fartøj som omhandlet ovenfor ikke befinder sig i Côte d'Ivoires farvande, skal fartøjsføreren endvidere anføre »Uden for Côte d'Ivoires EØZ« i ovennævnte logbog.

2.

Hvis ovennævnte bestemmelser ikke er overholdt, forbeholder de ivorianske myndigheder sig ret til at suspendere det pågældende fartøjs licens, indtil formaliteterne er bragt i orden. I så fald underrettes Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire straks herom.

E.   Landing af fangster

Notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline, som lander deres fangster i en havn i Côte d'Ivoire, skal så vidt muligt stille deres bifangster til rådighed for de ivorianske erhvervsdrivende til prisen på det lokale marked under frie konkurrencevilkår.

Desuden skal EF's tunfiskerfartøjer forsyne den ivorianske tunkonservesindustri med tun til en pris, der fastsættes efter fælles aftale mellem EF-rederne og de ivorianske erhvervsdrivende på basis af de gældende verdensmarkedspriser. Beløbet erlægges i konvertibel valuta. Planen for landing af fangster udarbejdes efter fælles aftale mellem EF-rederne og de ivorianske erhvervsdrivende.

F.   Fiskerizoner

1.

For at beskytte gydepladserne og det kystnære fiskeri er det forbudt for EF-fartøjer, også selv om de har fiskerilicens, at fiske som fastsat i aftalens artikel 2 i zonen:

fra kysten og 12 sømil ud for stangfiskerfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline

fra kysten og 6 sømil ud for frysetrawlere.

2.

Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri, der fisker med levende agn, har dog tilladelse til at fiske efter sådan agn i den ovenfor fastsatte forbudte zone for at forsyne sig med den nødvendige agn til eget forbrug.

G.   Indsejling i og udsejling af zonen

Fartøjerne skal senest tre timer efter hver indsejling i og udsejling af zonen og hver tredje dag under fiskeri i Côte d'Ivoires farvande meddele deres position og ombordværende fangster direkte til ministeriet, fortrinsvis pr. fax ((225) 21 35 04 09) eller, for fartøjer, der ikke er udstyret med fax, pr. radio eller via internettet (e-mail: dphcotedivoire@aviso.ci).

Faxnummer og radiofrekvens skal oplyses ved udstedelse af fiskerilicens.

Ministeriet og rederne opbevarer hver en kopi af faxmeddelelserne eller af optagelsen af radiomeddelelserne, indtil begge parter har godkendt den i afsnit B omhandlede endelige opgørelse over afgifterne.

Hvis et fartøj gribes i at fiske uden at have underrettet ministeriet om sin tilstedeværelse, betragtes fartøjet som et fartøj uden licens og kan idømmes sanktioner efter ivoriansk lovgivning.

H.   Maskestørrelse

Mindstemaskestørrelsen (strakt maske) er:

a)

40 mm for frysetrawlere, der fisker efter dybhavskrebsdyr

b)

70 mm for frysetrawlere, der fisker efter blæksprutte

c)

60 mm for frysetrawlere, der fisker efter fisk

d)

for tun gælder de normer, der anbefales af ICCAT.

I.   Påmønstring af søfolk

Redere, der har fået udstedt fiskerilicens i henhold til aftalen, bidrager til den praktiske faglige uddannelse af ivorianske statsborgere, idet der gælder følgende betingelser og begrænsninger:

1.

For trawlere forpligter rederne sig til at påmønstre:

1 sømand for fartøjer på under 460 GT

2 søfolk for fartøjer på 460-550 GT

3 søfolk for fartøjer på over 550 GT.

For tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline forpligter rederne sig til at påmønstre ivorianske søfolk, idet der gælder følgende betingelser og begrænsninger:

Flåden af stangfiskerfartøjer til tunfiskeri skal påmønstre 4 ivorianske søfolk i fiskeriperioden i Côte d'Ivoires fiskerizone. Forpligtelsen til at påmønstre søfolk på stangfiskerfartøjer til tunfiskeri omfatter højst én sømand pr. fartøj.

Flåden af notfartøjer til tunfiskeri skal påmønstre 30 ivorianske søfolk.

Flåden af langlinefartøjer med flydeline skal påmønstre 4 ivorianske søfolk i fiskeriperioden i Côte d'Ivoires fiskerizone. Forpligtelsen til at påmønstre søfolk på langlinefartøjerne med flydeline omfatter højst én sømand pr. fartøj.

De ovenfor fastsatte begrænsninger udelukker ikke, at der på anmodning af rederne kan påmønstres yderligere ivorianske søfolk.

Rederne udvælger de ivorianske søfolk blandt professionelle søfolk anerkendt af ministeriet.

2.

Disse søfolks løn fastsættes efter fælles aftale mellem rederne eller deres repræsentanter og Côte d’Ivoires ministerium med ansvar for fiskeri, inden licenserne udstedes. Lønnen afholdes af rederne og skal også indbefatte udgifterne til den socialsikringsordning, som søfolkene er omfattet af (bl.a. livsforsikring, ulykkesforsikring og sygeforsikring).

3.

Påmønstres der ikke søfolk, skal rederne, for så vidt angår frysetrawlere, stangfiskerfartøjer til tunfiskeri, notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline, betale et engangsbeløb for fiskeriperioden svarende til lønningerne til de søfolk, der ikke blev påmønstret, på basis af det antal dage, som de respektive fartøjer har været i Côte d’Ivoires EØZ.

Dette beløb anvendes til oplæring af ivorianske søfolk og indbetales på den konto, der anvises af ministeriet med ansvar for fiskeri.

4.

Hvert fartøj skal tage en praktikant, som foreslås af ministeriet, om bord, forudsat at fartøjets fører giver sin accept. Praktikanten behandles om bord i videst muligt omfang på samme måde som besætningsmedlemmer af samme rang. Udgifterne til praktikantens ophold om bord afholdes af den ivorianske stat.

J.   Videnskabelige observatører

På anmodning af ministeriet skal fartøjer, der fisker i Côte d'Ivoires EØZ, tage en videnskabelig observatør om bord, der behandles som officer. Dette gælder i videst muligt omfang også med hensyn til indkvartering om bord. Ministeriet fastsætter, hvor længe observatøren skal være om bord, idet opholdet generelt dog ikke må vare længere end nødvendigt for, at observatøren kan udføre sine opgaver. Observatøren skal om bord:

observere fartøjernes fiskeri

kontrollere fartøjernes position, når de fisker

udtage biologiske prøver som led i videnskabelige programmer

udarbejde en oversigt over de anvendte fiskeredskaber

kontrollere logbogens fangstdata vedrørende Côte d'Ivoires fiskerizone.

Under sit ophold om bord skal observatøren:

træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at hans indskibning og ophold om bord ikke afbryder eller lægger hindringer i vejen for fiskeriet

behandle det ombordværende materiel og udstyr med respekt, ligesom han skal respektere, at alle fartøjets dokumenter er fortrolige

udarbejde en aktivitetsrapport, der skal sendes til ministeriet, med kopi til Europa-Kommissionens delegation.

Betingelserne for observatørens indskibning fastlægges efter fælles aftale mellem rederen eller dennes repræsentant og ministeriet. Frysetrawlerrederne betaler samtidig med afgiften ministeriet 3 EUR pr. GT pr. år pr. fartøj, idet beløbets størrelse afhænger af, hvor længe de enkelte fartøjer fisker i Côte d'Ivoires farvande. Beløbet indbetales på en bankkonto, der anvises af ministeriet. For notfartøjer til tunfiskeri, stangfiskerfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline betaler rederne Côte d'Ivoire 10 EUR pr. dag for hver observatør om bord. Hvis rederen ikke kan tage observatøren om bord og sætte ham i land i en havn i Côte d'Ivoire, der er fastsat efter fælles aftale mellem rederen og ministeriet, afholder rederen observatørens rejseudgifter.

Hvis observatøren ikke er på det aftalte indskibningssted senest 12 timer efter det aftalte tidspunkt, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at tage den pågældende observatør om bord.

Observatørens løn og socialbidrag betales af Côte d'Ivoire.

K.   Inspektion og kontrol

På anmodning af de ivorianske myndigheder skal EF-fartøjer, der fisker under aftalen, tillade ivorianske tjenestemænd med ansvar for fiskeriinspektion og -kontrol at komme om bord, gøre det let for dem at komme om bord og bistå dem i udførelsen af deres arbejde.

Tjenestemændene må ikke opholde sig om bord længere end nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver.

L.   Procedure ved opbringning

1.

Hvis et fiskerfartøj, der fører en EF-medlemsstats flag og fisker under denne protokol, opbringes inden for Côte d'Ivoires EØZ, underrettes Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire herom senest tre arbejdsdage efter opbringningen. Den modtager samtidig en kort rapport om omstændighederne ved og årsagerne til opbringningen.

2.

Inden der træffes eventuelle foranstaltninger over for fartøjets fører eller besætning eller med hensyn til fartøjets last og udstyr, bortset fra foranstaltninger til bevarelse af beviserne for den formodede overtrædelse, holdes der senest én arbejdsdag efter modtagelsen af ovennævnte oplysninger samråd mellem Europa-Kommissionens delegation i Côte d'Ivoire, ministeriet og kontrolmyndighederne samt eventuelt en repræsentant for den pågældende medlemsstat. Under dette samråd udveksler parterne alle relevante dokumenter og oplysninger, som kan bidrage til at klarlægge de faktiske omstændigheder. Rederen eller dennes repræsentant underrettes om resultatet af dette samråd og om, hvilke foranstaltninger opbringelsen kan resultere i.

3.

Inden en sag om formodet overtrædelse indbringes for domstolene, søges den løst ved en mæglingsprocedure. Denne procedure afsluttes senest tre arbejdsdage efter, at Europa-Kommissionens delegation er blevet underrettet om opbringningen.

4.

Hvis sagen ikke kan afsluttes ved en mæglingsprocedure, og fartøjets fører derfor retsforfølges ved en domstol i Côte d'Ivoire, fastsætter myndighederne en rimelig bankgaranti senest to arbejdsdage efter afslutningen af mæglingsproceduren i afventning af domstolens afgørelse. Myndighederne frigiver bankgarantien straks, hvis domstolen frikender føreren af det pågældende fartøj.

5.

Fartøj og besætning frigives:

efter samrådet, hvis det er muligt på baggrund af de opnåede resultater, eller

efter betaling af en eventuel bøde (mæglingsprocedure), eller

så snart bankgarantien er stillet (retssag).

6.

Hvis en af parterne skønner, at ovennævnte procedure giver anledning til problemer, kan den anmode om, at der indkaldes til et hastesamråd mellem de parter, der har undertegnet denne protokol.

Tillæg 1

Image

Image

Tillæg 2

Image

Tillæg 3

Image

Tillæg 4

Image


Retsakter, vedtaget i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union

22.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/16


RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2005/214/RIA

af 24. februar 2005

om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, litra a), og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til initiativ fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Kongeriget Sverige (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige område.

(2)

Princippet om gensidig anerkendelse bør anvendes på bødestraffe, der idømmes af retlige eller administrative myndigheder, med henblik på at lette fuldbyrdelsen i en anden medlemsstat end den, hvor bøden pålægges.

(3)

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors et program med foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager, som prioriterer vedtagelsen af et instrument, der anvender princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe (foranstaltning nr. 18) (3).

(4)

Denne rammeafgørelse bør også omfatte bødestraffe, der er idømt for færdselsforseelser.

(5)

Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i artikel 6 i traktaten og afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (4), særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes som et forbud mod at afslå at fuldbyrde en afgørelse, hvis der er objektive grunde til at formode, at bødestraffen er pålagt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde.

(6)

Denne rammeafgørelse er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne forfatningsmæssige regler om ret til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier —

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved:

a)

»afgørelse«: en endelig afgørelse, der pålægger en fysisk eller juridisk person en bødestraf, for så vidt afgørelsen er truffet af:

i)

en domstol i udstedelsesstaten, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning

ii)

en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

iii)

en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for handlinger, der er strafbare i henhold til udstedelsesstatens lovgivning, i og med de er overtrædelser af almindelige retsregler, forudsat at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

iv)

en domstol med kompetence i navnlig straffesager og vedrører en afgørelse som omhandlet i nr. iii)

b)

»bødestraf«: pligten til at betale:

i)

et beløb, som det ved afgørelse pålægges en person at betale på grund af domfældelse for begåelse af en strafbar handling

ii)

erstatning til ofre i henhold til samme afgørelse, såfremt ofret ikke kan deltage som civil part i retssagen, og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence

iii)

et beløb til dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger i forbindelse med afgørelsen

iv)

et beløb til en offentlig fond eller støtteorganisation for ofre i kraft af samme afgørelse.

Bødestraf omfatter ikke:

kendelser om konfiskation af redskaber eller udbytte fra strafbart forhold

kendelser af civilretlig art, der udspringer af krav om erstatning eller genoprettelse af en tidligere tilstand, og som kan fuldbyrdes efter Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (5)

c)

»udstedelsesstaten«: den medlemsstat, hvor en afgørelse som defineret i denne rammeafgørelse er truffet

d)

»fuldbyrdelsesstaten«: den medlemsstat, til hvilken en afgørelse med henblik på fuldbyrdelse er blevet fremsendt.

Artikel 2

Udpegelse af kompetente myndigheder

1.   Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken eller hvilke myndigheder der i henhold til deres nationale lovgivning har kompetence i henhold til denne rammeafgørelse, når medlemsstaten er henholdsvis udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.

2.   Uanset artikel 4 kan en medlemsstat, hvis det er nødvendigt på grund af dens interne kompetencefordeling, udpege en eller flere centrale myndigheder som ansvarlige for den administrative fremsendelse og modtagelse af afgørelserne samt til at bistå de kompetente myndigheder.

3.   Generalsekretariatet for Rådet stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne og for Kommissionen.

Artikel 3

Grundlæggende rettigheder

Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper som omhandlet i artikel 6 i traktaten.

Artikel 4

Fremsendelse af afgørelser og anvendelse af den centrale myndighed

1.   En afgørelse kan, hvis den ledsages af en attest som omhandlet i denne artikel, sendes til de kompetente myndigheder i en medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har ejendom eller indtægt, har fast bopæl eller, for juridiske personers vedkommende, vedtægtsmæssigt hjemsted.

2.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten skal underskrive attesten, jf. standardformularen i bilaget, og attesterer, at indholdet er korrekt.

3.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender afgørelsen eller en bekræftet genpart heraf sammen med attesten direkte til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ved hjælp af ethvert middel, som efterlader et skriftligt spor, og på en sådan måde, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Originaleksemplaret af afgørelsen eller en bekræftet genpart heraf samt det originale eksemplar af attesten sendes til fuldbyrdelsesstaten, hvis den ønsker det. Også alle officielle meddelelser fremsendes direkte mellem de nævnte kompetente myndigheder.

4.   Udstedelsesstaten må kun sende afgørelsen til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.

5.   Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten ikke er den kompetente myndighed i udstedelsesstaten bekendt, foretager sidstnævnte alle nødvendige undersøgelser, herunder via kontaktpunkterne i det europæiske retlige netværk (6), for at fremskaffe oplysningerne fra fuldbyrdelsesstaten.

6.   Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en afgørelse, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de nødvendige foranstaltninger til at fuldbyrde den, sender den på embeds vegne afgørelsen til den kompetente myndighed og underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten herom.

7.   Det Forenede Kongerige og Irland kan i en erklæring anføre, at afgørelsen sammen med attesten skal sendes via den eller de centrale myndigheder, der er angivet i erklæringen. Disse medlemsstater kan til enhver tid ved en ny erklæring begrænse erklæringens omfang med henblik på at give stk. 3 større virkning. De skal gøre dette, når bestemmelserne om gensidig retshjælp i Schengen-konventionen får virkning for dem. Erklæringer deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet og meddeles Kommissionen.

Artikel 5

Anvendelsesområde

1.   Følgende lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lovgivning medfører anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed, hvis de er strafbare i udstedelsesstaten:

deltagelse i en kriminel organisation

terrorisme

menneskehandel

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer

bestikkelse

svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som omhandlet i konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

hvidvaskning af udbyttet fra strafbare forhold

falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

internetkriminalitet

miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter

menneskesmugling

forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

ulovlig handel med menneskevæv og -organer

bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

racisme og fremmedhad

organiseret eller væbnet tyveri

ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

bedrageri

afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed

forfalskning af betalingsmidler

ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer

ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer

voldtægt

brandstiftelse

strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

skibs- eller flykapring

sabotage

overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods

smugling af varer

krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

trusler og vold mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder

hærværk

tyveri

strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.

2.   Rådet kan til enhver tid, med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet på betingelserne i artikel 39, stk. 1, i EU-traktaten, beslutte at tilføje andre kategorier af strafbare handlinger til listen i stk. 1.

Rådet overvejer i lyset af den rapport, det skal have forelagt i medfør af artikel 20, stk. 5, om listen skal udvides eller ændres. Rådet tager spørgsmålet op på et senere stadium med udgangspunkt i en rapport om den praktiske anvendelse af rammeafgørelsen, der udarbejdes af Kommissionen senest fem år efter datoen nævnt i artikel 20, stk. 1.

3.   For andre end de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser kan fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse være betinget af, at den adfærd, der ligger til grund for afgørelsen, ville være en overtrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning uanset gerningsindholdet eller den retlige beskrivelse af lovovertrædelsen.

Artikel 6

Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser

De kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten anerkender uden yderligere formaliteter en afgørelse, der er fremsendt i henhold til artikel 4, og træffer straks alle de nødvendige foranstaltninger til fuldbyrdelsen, medmindre den kompetente myndighed beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 7 nævnte grunde til at undlade anerkendelse eller fuldbyrdelse.

Artikel 7

Grunde til at undlade anerkendelse og fuldbyrdelse

1.   Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde afgørelsen, hvis den i artikel 4 omhandlede attest ikke foreligger, er mangelfuldt udfærdiget eller er i åbenlys uoverensstemmelse med afgørelsen.

2.   Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan ligeledes afslå at anerkende og fuldbyrde afgørelsen, hvis det fastslås,

a)

at der allerede er truffet afgørelse vedrørende den dømte for de samme handlinger i fuldbyrdelsesstaten eller i en anden stat end udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, og denne afgørelse i sidstnævnte tilfælde er fuldbyrdet

b)

at afgørelsen i et af de i artikel 5, stk. 3, omhandlede tilfælde vedrører handlinger, der ikke udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning

c)

at afgørelsen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning og vedrører handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til dens egen lovgivning

d)

at afgørelsen vedrører handlinger, som

i)

efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller delvis på fuldbyrdelsesstatens territorium eller på et sted, der ligestilles hermed, eller

ii)

er begået uden for udstedelsesstatens territorium, for så vidt fuldbyrdelsesstatens lovgivning ikke hjemler adgang til retsforfølgning for tilsvarende lovovertrædelser, hvis de er begået uden for fuldbyrdelsesstatens territorium

e)

at der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immunitet, der gør det umuligt at fuldbyrde afgørelsen

f)

at afgørelsen vedrører en fysisk person, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning på grund af sin alder ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for den trufne afgørelse

g)

at den pågældende person ifølge den i artikel 4 omhandlede attest,

i)

i tilfælde af skriftlig procedure ikke, som krævet i udstedelsesstatens lovgivning, er blevet underrettet, personligt eller gennem en efter national lovgivning kompetent repræsentant, om sin ret til at anfægte sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller

ii)

ikke er mødt personligt frem, medmindre det i attesten er anført:

at personen er blevet underrettet om retssagen personligt eller gennem en efter national lovgivning kompetent repræsentant i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning eller

at personen har tilkendegivet, at han/hun ikke anfægter sagen

h)

at bødestraffen er på mindre end 70 EUR eller et beløb svarende hertil.

3.   I de i stk. 1 og stk. 2, litra c) og g), omhandlede tilfælde hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant måde, inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en afgørelse enten helt eller delvist, og beder den om nødvendigt meddele alle fornødne yderligere oplysninger straks.

Artikel 8

Fastsættelse af det beløb, der skal betales

1.   Hvis det fastslås, at afgørelsen vedrører handlinger, der ikke er begået på udstedelsesstatens territorium, kan fuldbyrdelsesstaten beslutte at nedsætte det beløb, der skal inddrives, til det maksimumsbeløb, der gælder for handlinger af samme art i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, såfremt handlingerne falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence.

2.   Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten omregner om nødvendigt bøden til fuldbyrdelsesstatens valuta til den vekselkurs, der var gældende på det tidspunkt, hvor bøden blev idømt.

Artikel 9

Den lovgivning, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen

1.   Med forbehold af denne artikels stk. 3 og af artikel 10 finder fuldbyrdelsesstatens lovgivning anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen på samme måde som på fuldbyrdelse af en bødestraf idømt i fuldbyrdelsesstaten. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens myndigheder at træffe afgørelse om fuldbyrdelsesprocedurerne og fastlægge alle foranstaltninger i forbindelse hermed, herunder grundene til at indstille fuldbyrdelsen.

2.   Såfremt den dømte er i stand til at fremlægge bevis for hel eller delvis betaling i en anden stat, hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i henhold til artikel 7, stk. 3. Den del af bøden, der er inddrevet i en anden stat på en hvilken som helst måde, fratrækkes det beløb, der skal betales i fuldbyrdelsesstaten.

3.   En bødestraf, der pålægges en juridisk person, fuldbyrdes, selv når fuldbyrdelsesstaten ikke anerkender princippet om juridiske personers strafferetlige ansvar.

Artikel 10

Fængsel eller anden alternativ straf, hvis bødestraffen ikke kan inddrives

Kan en afgørelse hverken helt eller delvis fuldbyrdes, kan fuldbyrdelsesstaten anvende en alternativ straf, herunder frihedsstraf, hvis dens lovgivning hjemler dette, og udstedelsesstaten i den i artikel 4 omhandlede attest har givet tilladelse til at anvende en sådan alternativ straf. Strengheden af den alternative straf fastlægges efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning, men må ikke overstige den maksimumsstraf, der er angivet i den attest, som udstedelsesstaten har fremsendt.

Artikel 11

Amnesti, benådning, fornyet prøvelse

1.   Amnesti og benådning kan indrømmes af både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten.

2.   Kun udstedelsesstaten kan tage stilling til en anmodning om fornyet prøvelse af afgørelsen, jf. dog artikel 10.

Artikel 12

Indstilling af fuldbyrdelsen

1.   Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om enhver beslutning eller foranstaltning, der medfører, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes eller af anden grund trækkes tilbage fra fuldbyrdelsesstaten.

2.   Fuldbyrdelsesstaten indstiller straks fuldbyrdelsen af afgørelsen, hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter den om en sådan beslutning eller foranstaltning.

Artikel 13

Fordeling af midler fra fuldbyrdelse af afgørelser

Midler fra fuldbyrdelsen af afgørelser tilfalder fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er aftalt mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten, navnlig i de i artikel 1, litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde.

Artikel 14

Underretning fra fuldbyrdelsesstaten

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst måde, der efterlader et skriftligt spor,

a)

om at afgørelsen er blevet fremsendt til den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6

b)

om enhver beslutning om ikke at anerkende og fuldbyrde en afgørelse i overensstemmelse med artikel 7 eller artikel 20, stk. 3, samt begrundelsen for beslutningen

c)

om, at afgørelsen ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller delvist, af de i artikel 8, artikel 9, stk. 1 og 2, og artikel 11, stk. 1, anførte grunde

d)

om fuldbyrdelsen af afgørelsen, så snart den er afsluttet

e)

om anvendelse af alternativ straf, jf. artikel 10.

Artikel 15

Følgerne af fremsendelse af en afgørelse

1.   Udstedelsesstaten må ikke fuldbyrde en afgørelse, der er fremsendt i medfør af artikel 4, jf. dog stk. 2.

2.   Retten til at fuldbyrde afgørelsen overgår på ny til udstedelsesstaten,

a)

hvis fuldbyrdelsesstaten underretter den om, enten at afgørelsen ikke er blevet fuldbyrdet, helt eller delvist, eller at afgørelsen ikke er blevet anerkendt eller fuldbyrdet i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, bortset fra artikel 7, stk. 2, litra a), i artikel 11, stk. 1, og i artikel 20, stk. 3, eller

b)

hvis udstedelsesstaten underretter fuldbyrdelsesstaten om, at afgørelsen er trukket tilbage fra fuldbyrdelsesstaten i medfør af artikel 12.

3.   Hvis en myndighed i udstedelsesstaten efter fremsendelse af en afgørelse i medfør af artikel 4 modtager et pengebeløb, som den dømte frivilligt har betalt i henhold til afgørelsen, underretter denne myndighed straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse.

Artikel 16

Sprog

1.   Den attest, hvortil en standardformular er gengivet i bilaget, oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. En medlemsstat kan, enten når denne rammeafgørelse vedtages eller senere, tilkendegive i en erklæring, der deponeres i Generalsekretariatet for Rådet, at den vil acceptere en oversættelse til et eller flere af EU-institutionernes andre officielle sprog.

2.   Fuldbyrdelsen af afgørelsen kan udsættes i det tidsrum, der er nødvendigt for at tilvejebringe en oversættelse af afgørelsen for fuldbyrdelsesstatens regning.

Artikel 17

Omkostninger

Medlemsstaterne må ikke afkræve hinanden godtgørelse af omkostninger i forbindelse med anvendelse af denne rammeafgørelse.

Artikel 18

Forbindelsen med andre aftaler og ordninger

Denne rammeafgørelse er ikke til hinder for anvendelsen af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstaterne, for så vidt sådanne aftaler eller ordninger er mere vidtrækkende end denne rammeafgørelse og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for fuldbyrdelse af bødestraffe.

Artikel 19

Territorial anvendelse

Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.

Artikel 20

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse inden den 22. marts 2007.

2.   Hver medlemsstat kan i en periode på op til fem år fra datoen for denne rammeafgørelses ikrafttræden begrænse dens anvendelse til:

a)

afgørelser som defineret i artikel 1, litra a), nr. i) og iv), og/eller

b)

for så vidt angår juridiske personer, afgørelser vedrørende adfærd, som i henhold til et europæisk instrument er omfattet af princippet om juridiske personers strafferetlige ansvar.

Medlemsstater, der ønsker at anvende dette stykke, skal indgive en erklæring herom til generalsekretæren for Rådet i forbindelse med rammeafgørelsens vedtagelse. Erklæringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Hvis den i artikel 4 omhandlede attest giver anledning til at formode, at der er sket en krænkelse af grundlæggende rettigheder eller grundlæggende retsprincipper som fastsat i traktatens artikel 6, kan en medlemsstat afslå at anerkende og fuldbyrde afgørelser. Den i artikel 7, stk. 3, omhandlede procedure finder anvendelse.

4.   Medlemsstaterne kan anvende princippet om gensidighed i forhold til enhver medlemsstat, der anvender stk. 2.

5.   Medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På baggrund af en rapport udarbejdet af Kommissionen ud fra disse oplysninger undersøger Rådet inden den 22. marts 2008, om medlemsstaterne har efterkommet denne rammeafgørelse.

6.   Generalsekretariatet for Rådet underretter medlemsstaterne og Kommissionen om de erklæringer, der er fremsat i medfør af artikel 4, stk. 7, og artikel 16.

7.   Uden at dette berører traktatens artikel 35, stk. 7, kan en medlemsstat, der gentagne gange har været udsat for vanskeligheder eller manglende handling fra en anden medlemsstats side i forbindelse med gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, uden at der er fundet en løsning gennem bilaterale konsultationer, underrette Rådet med henblik på evaluering af denne rammeafgørelses gennemførelse i medlemsstaterne.

8.   En medlemsstat, der gennem et kalenderår har anvendt stk. 3, underretter i begyndelsen af det efterfølgende kalenderår Rådet og Kommissionen om tilfælde, hvor de grunde til ikke at anerkende eller fuldbyrde en afgørelse, der er omhandlet i nævnte bestemmelse, er blevet anvendt.

9.   Inden syv år efter datoen for denne rammeafgørelses ikrafttræden udarbejder Kommissionen på grundlag af de modtagne oplysninger en rapport, der ledsages af alle de initiativer, den måtte anse for hensigtsmæssige. Rådet tager på grundlag af rapporten denne artikel op til revision og tager stilling til, om stk. 3 skal opretholdes eller erstattes af en mere specifik bestemmelse.

Artikel 21

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2005.

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  EFT C 278 af 2.10.2001, s. 4.

(2)  EFT C 271 E af 7.11.2002, s. 423.

(3)  EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.

(4)  EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

(5)  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 10).

(6)  Rådets fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni 1998 om oprettelse af et europæisk retligt netværk (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4).


BILAG

ATTEST

jf. artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe

a)

*

Udstedelsesstat:

*

Fuldbyrdelsesstat:

b)

Den myndighed, der har truffet afgørelsen om bødestraf:

 

Officiel betegnelse:

 

Adresse:

 

 

Sagsnummer (…):

 

Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):

 

Fax (landekode) (lokalt områdenummer):

 

E-mail (hvis en sådan findes):

 

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den udstedende myndighed:

 

 

Nærmere oplysninger vedrørende de(n) person(er), der skal kontaktes for yderligere oplysninger med henblik på fuldbyrdelse af afgørelsen eller overførsel til udstedelsesstaten af penge, der er inddrevet i forbindelse med fuldbyrdelsen (navn, titel/stilling, tlf. nr., fax nr. og, hvis en sådan findes, e-mail):

 

 

c)

Den myndighed, der er kompetent til at fuldbyrde afgørelsen om bødestraf i udstedelsesstaten (såfremt denne myndighed ikke er den samme som den i litra b) anførte):

 

Officiel betegnelse:

 

 

Adresse:

 

 

Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):

 

Fax (landekode) (lokalt områdenummer):

 

E-mail (hvis en sådan findes):

 

Sprog, hvorpå der kan kommunikeres med den myndighed, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse:

 

Nærmere oplysninger vedrørende de(n) person(er), der skal kontaktes for yderligere oplysninger med henblik på fuldbyrdelse af afgørelsen eller i givet fald overførsel til udstedelsesstaten af penge, der er inddrevet i forbindelse med fuldbyrdelsen (navn, titel/stilling, tlf. nr., fax nr. og, hvis en sådan findes, e-mail):

 

 

d)

Såfremt der er udpeget en central myndighed til varetagelse af den administrative overførsel af afgørelser om pålæggelse af bødestraffe i udstedelselsesstaten:

 

Navnet på den centrale myndighed:

 

 

Kontaktperson, hvis en sådan findes (titel/stilling og navn):

 

 

Adresse:

 

 

Sagsnummer:

 

Tlf. (landekode) (lokalt områdenummer):

 

Fax (landekode) (lokalt områdenummer):

 

E-mail (hvis en sådan findes):

e)

Den/de myndighed(er), der kan kontaktes (såfremt litra c) og/eller d) er udfyldt):

Den myndighed, der er anført i litra b)

Kan kontaktes med hensyn til spørgsmål vedrørende:

Den myndighed, der er anført i litra c)

Kan kontaktes med hensyn til spørgsmål vedrørende:

Den myndighed, der er anført i litra d)

Kan kontaktes med hensyn til spørgsmål vedrørende:

f)

Oplysninger om den fysiske eller juridiske person, som bødestraffen er blevet pålagt:

1.   Fysiske personer

Efternavn:

Fornavn(e):

Evt. pigenavn:

Evt. kaldenavn:

Køn:

Nationalitet:

Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes):

Fødselsdato:

Fødested:

Sidst kendte adresse:

Sprog, som vedkommende forstår (hvis dette vides):

 

a)

Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den person, der er genstand for afgørelsen, har fast bopæl der, tilføjes følgende oplysninger:

Fast bopæl i fuldbyrdelsesstaten:

b)

Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den person, der er genstand for afgørelsen, har ejendom i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af vedkommendes ejendom:

Beliggenheden af vedkommendes ejendom:

c)

Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den person, der er genstand for afgørelsen, har indtægter i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af personens indtægtskilde(r):

Beliggenheden af personens indtægtskilde(r):

2.   Juridiske personer

Navn:

Kategori:

Reg. nr. (hvis et sådant findes) (1):

Officielt hjemsted (hvis et sådant findes) (1):

Den juridiske persons adresse:

a)

Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har ejendom i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af den juridiske persons ejendom:

Beliggenheden af den juridiske persons ejendom:

 

b)

Hvis afgørelsen fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har indtægter i fuldbyrdelsesstaten, tilføjes følgende oplysninger:

Beskrivelse af den juridiske persons indtægtskilde(r):

Beliggenheden af den juridiske persons indtægtskilde(r):

 

g)

Afgørelsen om bødestraf:

1.

Nærmere angivelse af afgørelsen om bødestraf (sæt kryds):

 i)

Afgørelse truffet af en domstol i udstedelsesstaten, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning

 ii)

Afgørelse truffet af en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for en handling, der er strafbar efter udstedelsesstatens lovgivning. Det bekræftes, at den pågældende person har haft lejlighed til at få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

 iii)

Afgørelse truffet af en anden myndighed i udstedelsesstaten end en domstol, for handlinger, der er strafbare i henhold til udstedelsesstatens lovgivning, i og med de er overtrædelser af almindelige retsregler. Det bekræftes, at den pågældende person har haft lejlighed til få sagen prøvet ved en domstol med kompetence i navnlig straffesager

 iv)

Afgørelse truffet af en domstol med kompetence i navnlig straffesager vedrørende en afgørelse som omhandlet i nr. iii).

Afgørelsen blev truffet den (dato):

Afgørelsen blev retskraftig den (dato):

Evt. afgørelsens referencenummer:

Bødestraffen er en forpligtelse til at betale (sæt kryds ved det relevante og anfør beløb med angivelse af valuta):

 i)

et beløb på

som følge af en strafbar handling

 ii)

en erstatning på

til offeret, når offeret ikke kan deltage som civil part i retssagen og domstolen handler i kraft af sin strafferetlige kompetence

 iii)

et beløb på

til dækning af sagsomkostninger eller administrative omkostninger i forbindelse med afgørelsen

 iv)

et beløb på

til en offentlig fond eller støtteorganisation for ofre, i kraft af samme afgørelse.

Bødestraf i alt med angivelse af valuta:

 

2.

Kort fremstilling af de faktiske omstændigheder og beskrivelse af de omstændigheder, under hvilke den/de strafbare handling(er) er begået, herunder tidspunkt og sted:

     

Karakter og retlig beskrivelse af den/de strafbare handling(er) samt den relevante retsforskrift/lov på grundlag af hvilken afgørelsen er truffet:

   

3.

Såfremt den (de) under punkt 2 anførte strafbare handling(er) udgør en eller flere af følgende strafbare handlinger, bekræftes dette ved at sætte kryds i den/de relevante boks/bokse:

deltagelse i en kriminel organisation

terrorisme

menneskehandel

seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer

bestikkelse

svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, som omhandlet i konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold

falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

internetkriminalitet

miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter

menneskesmugling

forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

ulovlig handel med menneskevæv og -organer

bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

racisme og fremmedhad

organiseret eller væbnet røveri

ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

bedrageri

afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning

efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed

forfalskning af betalingsmidler

ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer

ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer

voldtægt

brandstiftelse

strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

skibs- eller flykapring

sabotage

overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen, herunder overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser og bestemmelser om transport af farligt gods

smugling af varer

krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

trusler og vold mod personer, herunder vold i forbindelse med sportsbegivenheder

hærværk

tyveri

strafbare handlinger, der er fastlagt af udstedelsesstaten, og som tjener til at opfylde forpligtelser i medfør af instrumenter, der er vedtaget i henhold til EF-traktaten eller EU-traktatens afsnit VI.

Hvis der er sat kryds i denne boks, angives de nøjagtige bestemmelser i det instrument, der er vedtaget med hjemmel i EF-traktaten eller EU-traktaten, og som lovovertrædelsen vedrører:

  

4.

Detaljeret beskrivelse af den eller de begåede strafbare handlinger, såfremt de(n) under punkt 2 ovenfor anførte strafbare handling(er) ikke falder ind under de strafbare handlinger i punkt 3:

   

h)

Status vedrørende afgørelsen om bødestraf

1.

Det bedes bekræftet (ved at sætte kryds i den (de) relevante boks(e)):

 a)

at afgørelsen er en endelig afgørelse

 b)

at der, så vidt vides af den myndighed, der har udstedt attesten, ikke er truffet nogen afgørelse vedrørende den samme person for de samme handlinger i fuldbyrdelsesstaten, og at der ikke er fuldbyrdet en tilsvarende afgørelse, truffet i en anden stat end udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten.

2.

Det bedes angivet, om retssagen har været genstand for en skriftlig procedure:

 a)

Nej.

 b)

Ja. Det bekræftes, at den pågældende person, i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, er blevet underrettet, personligt eller gennem en efter national lovgivning kompetent repræsentant, om sin ret til at anfægte sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel.

3.

Det bedes angivet, om den pågældende person er mødt personligt frem under retssagen:

 a)

Ja.

 b)

Nej. Det bekræftes:

at personen er blevet underrettet om retssagen, personligt eller gennem en efter national lovgivning kompetent repræsentant, i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning,

eller

at personen har tilkendegivet, at han/hun ikke anfægter sagen.

4.

Delvis betaling af bøden:

Hvis en del af bøden allerede er betalt til udstedelsesstaten eller, så vidt vides af den myndighed, der har udstedt attesten, til en anden stat, bedes det angivet, hvor meget der er betalt:

 

i)

Alternative sanktioner, herunder frihedsstraf

1.

Det bedes angivet, om udstedelsesstaten tillader, at fuldbyrdelsesstaten anvender alternative sanktioner, hvis det ikke er muligt at fuldbyrde afgørelsen om bødestraf enten helt eller delvis:

Ja.

Nej.

2.

Hvis ja, bedes det angivet, hvilke sanktioner der kan anvendes (sanktionernes art, det maksimale sanktionsniveau):

Frihedsstraf. Maksimal varighed:

Samfundstjeneste (eller tilsvarende). Maksimal varighed:

Andre sanktioner. Beskrivelse:

 

j)

Andre forhold af relevans for sagen (fakultative oplysninger):

  

k)

Teksten til afgørelsen om bødestraf er vedlagt denne attest.

Underskrift fra den myndighed, der har udstedt attesten, og/eller fra dennes repræsentant, der bekræfter, at attestens indhold er korrekt:

 

Navn:

Funktion (titel/stilling):

Dato:

Officielt stempel (hvis et sådant findes)


(1)  Hvis en afgørelse fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, fordi den juridiske person, der er genstand for afgørelsen, har sit officielle hjemsted i denne stat, skal registreringsnummeret og det officielle hjemsted angives.