2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/3

(1)

Metoden for måling af alkoholindholdet i vin ved elektronisk densimetri er blevet valideret efter internationalt anerkendte kriterier. Den nye beskrivelse af metoden blev vedtaget af Det Internationale Vinkontor (OIV) på generalforsamlingen i 2000.

(2)

Ved at benytte denne målemetode opnås der en enklere og mere præcis kontrol af alkoholindholdet udtrykt i volumen i vin.

(3)

Anerkendelsen af, at denne metode er ækvivalent med metoderne i kapitel 3 i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 (2), er nu overflødig, og artikel 3, stk. 2, bør derfor ophæves. Der bør i kapitel 3 i bilaget til nævnte forordning desuden indsættes en ajourført beskrivelse af denne metode sammen med forsøgsværdierne af dens valideringsparametre.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2676/90 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for Vin —

1)

Artikel 3, stk. 2, udgår.

2)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/8

(1)

Det er nødvendigt med overvågning og inspektion af fiskeriet, navnlig af visse tekniske bevarelsesforanstaltninger, hvorved der bl.a. fastsættes maskestørrelser, begrænsninger af fisketid og specifikationer for passive redskaber. Med henblik herpå bør de fiskeredskaber, som fiskerfartøjerne anvender, være lette at identificere og kontrollere. For at sikre, at disse krav er opfyldt, bør der fastsættes nærmere bestemmelser for mærkning og identifikation af visse fiskeredskaber, som anvendes i EF-farvande.

(2)

For at denne forordning kan gennemføres korrekt, bør der indføres forbud mod at anvende fiskeredskaber, der ikke opfylder kravene i forordningen, ligesom der bør indføres forbud mod at medføre redskaber, der ikke opfylder visse bestemmelser i forordningen.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

a)

»passive redskaber«:

b)

»bomtrawl« trawl, som trækkes fra udriggerbomme.

a)

bomtrawlsbomme, der ikke er forsynet med fartøjets havnekendingsnummer i overensstemmelse med artikel 5

b)

passive redskaber, der ikke er mærket i overensstemmelse med artikel 7

c)

bøjer, der ikke er mærket i overensstemmelse med artikel 10.

a)

på mærker fastgjort til hver ende af den øverste maskerække i hvert passivt redskab

b)

for passive redskaber, der er over én sømil lange, på mærker, der er fastgjort til det passive redskabs øverste maskerække med regelmæssige mellemrum på højst en sømil, så ingen del af et passivt redskab, der er over én sømil langt, er umærket.

a)

være lavet af et holdbart materiale

b)

være solidt fastgjort til redskabet

c)

være mindst 65 mm brede

d)

være mindst 75 mm lange.

a)

havnekendingsnummeret skal være anført så højt over vandoverfladen som muligt, så det tydeligt kan ses

b)

havnekendingsnummeret skal være i en farve, der danner kontrast til den bund, det er anført på.

a)

Ét eller to rektangulære flag på mindst 40 x 40 cm. Hvis der kræves to flag på samme bøje, skal de være monteret med en afstand på mindst 20 cm. Afstanden mellem vandet og det første flag skal være mindst 80 cm. Flag for enderne af ét og samme net skal have samme størrelse og farve og må ikke være hvide.

b)

Ét eller to lys, der skal være gule, blinke med et interval på 5 sekunder (Fl Y5s) og kunne ses mindst to sømil væk.

c)

Et topmærke i form af en kugle med en diameter på mindst 25 cm med én eller to mindst 6 cm brede lysrefleksstrimler, der hverken må være røde eller grønne, i toppen. Der kan anvendes en kugleformet radarreflektor som topmærke.

d)

Radarreflektorer, der giver et ekko på mindst to sømil.

a)

i den vestlige sektor (dvs. halvcirklen fra syd gennem vest til nord) fastgøres en bøje tilrigget med to flag, to lysrefleksstrimler, to lys, og et mærke i overensstemmelse med artikel 8

b)

i den østlige sektor (dvs. halvcirklen fra nord gennem øst til syd) fastgøres en bøje tilrigget med ét flag, én lysrefleksstrimmel, ét lys, og et mærke i overensstemmelse med artikel 8.

a)

flagene skal være hvide

b)

hver femte mellemmarkeringsbøje skal være udstyret med en radarreflektor, der giver et ekko på mindst to sømil.

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/12

(1)

Direktiv 2004/102/EF (2) ændrer bilag II, III, IV og V til direktiv 2000/29/EF og skal gennemføres af medlemsstaterne senest den 1. marts 2005.

(2)

Direktiv 2004/102/EF indeholder bestemmelser om træ og træprodukter. Foranstaltningerne vedrørende paller, kasser og stuvholt bringer Fællesskabets foranstaltninger i overensstemmelse med FAO’s International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) nr. 15 om »Guidelines for regulating wood packaging material in international trade«, som blev vedtaget i marts 2002 af »Fourth Interim Commission on Phytosanitary Measures« (ICPM).

(3)

I standard nr. 15 fastsættes det, at træemballeringsmateriale (herunder stuvholt), der er fremstillet af råtræ af nåletræer eller ikke-nåletræer, bør underkastes godkendte foranstaltninger som f.eks. varmebehandling (56 °C i mindst 30 minutter) eller gasning med methylbromid. Endvidere bør træet mærkes med et særligt mærke, der attesterer, at træet har været underkastet en godkendt foranstaltning.

(4)

Standarden foreskriver også, at lande kan kræve, at importeret træemballeringsmateriale, der er underkastet en godkendt foranstaltning, skal være fremstillet af afbarket træ og forsynes med et mærke, hvis der foreligger en »teknisk begrundelse« herfor.

(5)

Tredjelande har anmodet Fællesskabet om at overveje alternative metoder til opnåelse af samme mål. Derfor forskes der i øjeblikket i de tekniske aspekter af afbarkning af træ, navnlig hvor effektivt afbarkning kombineret med andre behandlingsforanstaltninger formindsker skadegørerrisikoen.

(6)

Indtil resultatet af denne forskning foreligger, er det hensigtsmæssigt at udsætte anvendelsen af kravet om afbarkning.

(7)

Direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Den Stående Komité for Plantesundhed har ikke afgivet en udtalelse inden for den frist, der var fastsat af dens formand —

1)

I bilag IV, del A, kapitel I, punkt 2, indsættes følgende i slutningen af højre kolonne:

»Første led, hvori det fastsættes, at træemballeringsmateriale skal være fremstillet af afbarket træ, finder først anvendelse fra den 1. marts 2006.«

2)

I bilag IV, del A, kapitel I, punkt 8, indsættes følgende i slutningen af højre kolonne:

»Første linje i litra a), hvori det fastsættes, at træemballeringsmateriale skal være fremstillet af afbarket rundtræ, finder først anvendelse fra den 1. marts 2006.«

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/14

(1)

De operationelle behov og behovet for effektivt at bekæmpe organiserede former for kriminalitet gennem Europol kræver, at Israel tilføjes på listen over de tredjelande, som Europols direktør bemyndiges til at indlede forhandlinger med.

(2)

Rådets afgørelse af 27. marts 2000 (5) bør derfor ændres —

I artikel 2, stk. 1, under overskriften »Tredjelande«, tilføjes følgende stat på den alfabetiske liste:

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/15

(1)

Siden efteråret 2002 har Kommissionen haft uformelle kontakter med de tyske og nederlandske myndigheder vedrørende statsstøtte til den tyske og den nederlandske del af et projekt om anlæggelse af en propylenrørledning. Kommissionen skrev til Tyskland den 13. februar 2002, og Tyskland svarede den 27. marts 2003. Kommissionen havde efterfølgende også uformel kontakt med de belgiske myndigheder. Association of Petrochemicals Producers in Europe (APPE) indsendte en rapport til støtte for dette projekt ved brev af 15. maj 2003. Ved breve af 24. juli 2003, 4. september 2003 og 16. oktober 2003 anmeldte de tyske, nederlandske og belgiske myndigheder støtte til deres del af projektet. Disse sager er registreret under henholdsvis nr. N 355/03, N 400/03 og N 473/03.

(2)

Kommissionen anmodede Tyskland om yderligere oplysninger ved brev af 27. august 2003; Tyskland efterkom anmodningen ved breve af 6., 15. og 28. oktober 2003.

(3)

Ved beslutning K(2003) 4080 af 11. november 2003 indledte Kommissionen proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, over for de anmeldte foranstaltninger. Den sendte denne beslutning til Tyskland, Nederlandene og Belgien samme dag; procedurerne er registreret under henholdsvis nr. C 67/03, C 68/03 og C 69/03. Tyskland, Nederlandene og Belgien indsendte deres bemærkninger til denne beslutning ved breve af 12., 18. og 22. december 2003. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved breve af 23. januar 2004, som de pågældende medlemsstater besvarede ved breve af 20. februar, 27. februar og 2. marts 2004.

(4)

Kommissionens beslutning er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Tre interesserede parter har fremsat bemærkninger, som Kommissionen har videresendt til Tyskland, Nederlandene og Belgien. I breve af 5., 29. og 11. marts 2004 kommenterede de tre medlemsstater disse bemærkninger. Endelig sendte de yderligere oplysninger ved breve af 25. maj og 4. juni 2004.

(5)

Propylen, som er fremstillet af olie, anvendes til at producere polymerer, der igen bruges til fremstilling af plast. I Vesteuropa er ca. 70 % af al propylen biprodukter fra ethylenfremstillingen. Placeringen af produktionsenhederne er derfor ofte bestemt af afsætningsmulighederne for ethylen. Det anslås, at markedet i Vesteuropa i 2001 i alt var på ca. 14,7 mio. tons, hvoraf halvdelen anvendes i den region, som vil blive betjent af rørledningen. Skønnene over den fremtidige vækst i markedet for propylen svinger fra 3,7 % til 4 % for de kommende år. Stigningen for ethylen er betydeligt lavere, nemlig ca. 2 %.

(6)

På nuværende tidspunkt ankommer der hvert år ca. 550 pramme (1 500 tons hver) og 4 800 jernbanetankvogne (50 tons hver) med propylen til trekantsområdet Rotterdam-Antwerpen-Köln. Det forventes, at der i 2010 vil være en mangel på ca. 1,7 mio. tons propylen i regionen. Under hensyntagen til den strukturelle udvikling i den kemiske sektor forventes det, at rørledningen til den tid vil komme til at transportere 2,5 mio. tons.

(7)

Hvis man udelukkende ser på transporten fra Rotterdam til det sydlige Limbourg og Ruhr-distriktet, ser tallene lidt anderledes ud. I 1997 blev der transporteret 93,4 mio. tonskilometer, heraf ca. 4 mio. med jernbane og ca. 89,4 mio. med pram. I 2010 forventes det, at der hvert år i alt skal transporteres 1,5 mio. tons til Ruhr-distriktet, hvilket svarer til 750 pramme pr. år. Den samlede mængde, som skal transporteres fra Rotterdam til det sydlige Limbourg, vil være på ca. 180 000 tons pr. år, svarende til 900 jernbanetankvogne og 70 pramme pr. år.

(8)

Støttemodtageren vil være European Pipeline Company BV (EPC), et konsortium af kemiske virksomheder. Dets forgænger var European Pipeline Development Company (EPDC). Aktionærerne er BASF AG, Celanese Chemical Europe GmbH, Shell Nederland Chemie BV, DSM NV, Rütgers Chemicals AG, Sasol Germany GmbH, Veba Oil Refining & Petrochemicals GmbH, Westgas GmbH og SABIC Europe. Konsortiet ejer de nederlandske aktiver, 100 % af det belgiske aktivforvaltningsselskab, EPDC Flanders NV, og 49,9 % af det tyske aktivforvaltningsselskab, Propylenpipeline Ruhr GmbH (PRG) (3). Selskabet Landesentwicklungsgesellschaft Nordrhein-Westfalen (LEG) (4) ejer de resterende 50,1 %, men har ingen økonomiske forpligtelser ud over sin kapitalandel i selskabet. EPC og det belgiske og det tyske aktivforvaltningsselskab har sammen etableret et joint venture, »European Pipeline Administration Company« (EPAC), som vil få ansvaret for forvaltningen af hele rørledningen.

(9)

Anmeldelserne vedrører en rørledning, som skal transportere propylen fra Rotterdam til Oberhausen i Ruhrdistriktet via Antwerpen, Tessenderloo, Geleen og Köln. Nettet bliver ca. 520 km langt. Det opdeles i ni sektioner og følger så vidt muligt de eksisterende ethylenrørledninger. Den tyske anmeldelse vedrører kun sektionen fra Oberhausen via Köln til den nederlandske grænse (»Pilot 2«), hvor den mødes med en anden sektion i den nordlige del af Ruhr-distriktet (»Pilot 1«). Ud over investeringerne i rørledningen vil der blive anlagt nye lagerfaciliteter i havnene i Nederlandene og Belgien samt i Duisburg i Tyskland. Støttemodtageren vil i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (5) foretage en vurdering af hele rørledningens indvirkning på miljøet.

(10)

De samlede investeringsomkostninger beløber sig til 148,5 mio. EUR, jf. tabel 1 (6).

Tabel 1

Samlede investeringsomkostninger

(11)

Rørledningen forvaltes efter princippet om »tredjemands adgang til nettet« (»open access/common carrier«) og »low profit«-princippet. Enhver interesseret producent eller bruger kan benytte sig af rørledningen uden diskrimination. Rørledningens kapacitet forventes at være tilstrækkelig til, at den kan klare den anslåede vækst i de næste 20 år. Transporttaksterne skal være de samme for alle brugere, uanset om de er aktionærer eller ej. De fastsættes på grundlag af antallet af passerede sektioner.

(12)

Taksterne fastsættes på en gennemsigtig måde på et niveau, som svarer til de takster, der anvendes inden for transport med jernbane og ad vandvejen. Mellem 2006 og 2008 […] (7). Der vil ikke blive givet mængderabat. For at holde taksterne ajour vil der blive udarbejdet en undersøgelse af disse transportformer hvert andet år.

(13)

Med hensyn til køb af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser skal EPAC og PRG følge de indkøbsprocedurer, som er fastsat i lovgivningen om offentlige indkøb på fællesskabsplan og på nationalt plan.

(14)

Tyskland har til hensigt at yde en direkte støtte på 80 % af det beregnede underskud i forhold til en normal rentabilitet (»unrentierlichen investiven Kosten«) for den tyske del af rørledningen (»Pilot 2«) med et loft på 50 % af de samlede investeringsomkostninger. De støtteberettigede omkostninger er investeringsomkostningerne, som består af planlægning, anlæggelse og den første påfyldning, med fradrag af den merværdi, som opstår i de første 15 år, beregnet på grundlag af en analyse af de tilbagediskonterede cashflow. Støtten vil være på 18 682 000 EUR. Ifølge en beregning, som de tyske myndigheder har indsendt, gør denne støtte det muligt at nå op på en intern afkastningsgrad på 5,6 % over 25 år.

(15)

Nederlandene har til hensigt at yde en støtte på 4 000 000 EUR. Dette beløb menes at være nødvendigt for at bringe den nederlandske del af projektet op på et rentabilitetsniveau, som er acceptabelt for de industrielle partnere. Den tyske og nederlandske støtte er »ad hoc-foranstaltninger«, som ikke hører ind under en bestemt ordning.

(16)

Belgien har til hensigt at yde en direkte støtte på 2 919 480 EUR og en fritagelse for ejendomsskat i fem år, som anslås at svare til et beløb på 766 000 EUR. De samlede investeringsomkostninger i Belgien forventes at være på 55,4 mio. EUR, hvoraf de belgiske myndigheder har anerkendt 40 885 000 EUR som støtteberettigede omkostninger. Der er fratrukket et beløb på 16 556 000 EUR i driftsoverskud (8), hvilket giver et støtteberettiget beløb på 24 329 000 EUR. De belgiske myndigheder mener, at støtten henhører under en statsstøtteordning, som er godkendt af Kommissionen (9). Ifølge ordningen kan der ydes en støtte på 12 % til denne form for investeringer, hvilket svarer til støtten på 2 919 480 EUR. De omkostninger, som der ikke kan ydes støtte til under denne ordning, er omkostninger til generel forskning, køb af grunde og provisioner.

(17)

Den belgiske støtte er anmeldt af retssikkerhedsmæssige hensyn og for at give Kommissionen et overblik over investeringsprojektet med oplysninger om den samlede støtte, som ydes.

(18)

De tre medlemsstater har som betingelse for støtten fastsat, at principperne om »fri adgang« og »ikke-diskrimination« skal overholdes i 25 år, dvs. rørledningens økonomiske levetid. Overholdelsen af disse principper er fastlagt i EPMC’s vedtægter; efter denne 25-års-periode kan dette punkt i vedtægterne kun ændres med enstemmighed blandt alle deltagerne.

(19)

Et lån fra EIB på op til 30 % af de samlede omkostninger ved projektet undersøges. Aktionærerne vil bidrage med 8 mio. EUR i egenkapital, mens resten af finansieringen kommer fra en række banker. Samtidig skal aktionærerne dække tabene de første år, det vil sige ca. 38 mio. EUR frem til 2008, hvilket reelt svarer til 18 mio. EUR efter renter og skat.

(20)

APPE har sendt Kommissionen en rapport om det større net af rørledninger til olefiner, som det omhandlede rørledningsprojekt indgår i (10). På nuværende tidspunkt findes der i Europa fem separate systemer for ethylen, som ikke er indbyrdes forbundet til et fuldstændigt net, og som kun forbinder ca. 50 % af den samlede kapacitet. For propylen findes der flere selvstændige systemer omkring Benelux. Det samlede olefinnet skal forbinde disse forskellige systemer og udbygge dem. Rapporten indeholder en række kort, der viser de forskellige projekter for anlæggelse af rørledninger, som enten er ved at blive gennemført eller er på planlægningsstadiet, og som skal gøre det muligt at skabe det samlede net.

(21)

Projektet begrundes med miljøhensyn, hensynet til transportsikkerheden og industripolitiske hensyn.

(22)

Transporten af propylen forventes at stige kraftigt, hvilket vil øge presset på transportkapaciteten med skib og lastbil. Rørledningen skal lette presset og forebygge flaskehalse. Den vil mindske problemerne med trafikpropper på vejene betydeligt.

(23)

Forskellen mellem emissionerne fra de traditionelle transportformer og transport i rørledning fremgår af tabel 2.

Tabel 2

Emissioner

(24)

Emissionerne vil blive yderligere reduceret som følge af, at rørledningen vil gøre det muligt at foretage nye investeringer på steder, som kræver mindre transport af olefiner.

(25)

Rørledningen vil gøre det muligt at forbedre transportsikkerheden betydeligt. Propylen tilhører den højeste risikokategori. Uden rørledningen vil væksten i markedet medføre en betydelig stigning i de andre former for transport af propylen og i de sikkerhedsproblemer og problemer med trafikpropper, som denne transport medfører.

(26)

I Nederlandene er der især bekymring over transporten med pram og jernbane. Stigningen i jernbanetransporten vil øge sikkerhedsproblemerne langs jernbanen og problemerne med omladning af propylen. Rørledningen vil gøre det muligt at mindske denne risiko, bl.a. fordi den vil reducere antallet af manøvrer, som er nødvendige på stationerne, og nedbringe antallet af omladninger af propylen. Et af de områder langs jernbaneforbindelsen mellem Rotterdam og Geleen, hvor risikoen er størst, er stationen i Venlo. For at løse dette problem kræves der en flytning, hvilket vil koste ca. 134 mio. EUR. Rørledningen medfører, at en sådan flytning er mindre nødvendig.

(27)

Nederlandene anslår, at det direkte samfundsmæssige udbytte af støtten (trafiksikkerhed og reduktion af emissioner og støj) er på 12 %.

(28)

Rørledningen vil få stor strategisk betydning for overlevelsesmulighederne for den kemiske industri i den berørte region. En undersøgelse fra 1998 viste, at manglen på passende infrastrukturer var den vigtigste hæmsko for konkurrenceevnen. Situationen er en anden i USA, hvor der findes et veludviklet net. Rørledningen vil gøre transporten meget smidigere, da den fungerer som oplagringsplads med direkte og tæt adgang for alle brugerne. Den vil også mindske den usikkerhed, som for brugerne er forbundet med forsyningerne af propylen; denne usikkerhed skyldes produktionsforstyrrelser i dampkrakningsanlæggene.

(29)

I 1999 tegnede fremstillingen af kemiske råstoffer sig for 5 233 arbejdspladser i Emscher-Lippe-regionen i Tyskland. Omkring 1 906 arbejdspladser afhang i vidt omfang af propylenbaserede produkter, heraf 1 506 i råvareindustrien og 400 inden for plastforarbejdning. Uden rørledningen til transport af propylen vil denne regions potentiale kun blive udnyttet med højst 50 %. En ekspertundersøgelse har gjort det muligt at udarbejde et skøn over antallet af arbejdspladser i Emscher-Lippe-regionen med og uden rørledningen. I råvareindustrien vil projektet skabe 658 arbejdspladser inden 2010, når man ser bort fra multiplikatorvirkningen. For den integrerede kemiske industri er der tale om 2 697 arbejdspladser. I absolutte tal vil beskæftigelsen under alle omstændigheder falde, men det vil ske langsommere takket være rørledningen.

(30)

I 2002 var der ca. 9 740 personer, som var beskæftiget i den kemiske industri i det sydlige Limbourg. Mellem 500 og 550 af dem arbejder med fremstilling af propylen og med fremstilling og forarbejdning af produkter, som er afledt af propylen, i det sydlige Limbourg.

(31)

Kommissionen forklarede i sin beslutning om at indlede proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, grundene til, at de pågældende foranstaltninger skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1, og den gav udtryk for tvivl om, hvorvidt foranstaltningerne er forenelige med traktaten. Ifølge Kommissionen er støtten hverken omfattet af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (11) (herefter kaldet »rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse«), retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (12) eller andre retningslinjer eller rammebestemmelser, som er fastsat af Kommissionen. Desuden er denne sag forskellig fra en række andre sager om støtte til transportinfrastrukturprojekter, som Kommissionen har godkendt. Med hensyn til de generelle kriterier, som anvendes ved vurderingen af statsstøtte, bemærkede Kommissionen, at det ikke stod klart, om det samlede beløb var nødvendigt, og om støtten stod i et rimeligt forhold til formålet. Visse eksisterende rørledninger er finansieret fuldt ud med private midler. Derudover varierer støtteintensiteten for de forskellige dele af projektet; støtteintensiteten er således forholdsvis høj for den tyske del af projektet. Der var visse faktuelle spørgsmål vedrørende de hypoteser, som var anvendt som grundlag for beregningerne af rentabiliteten. Endelig overvejede Kommissionen, om der ikke er tale om ulovlig konkurrenceforvridning, specielt mellem de kemiske virksomheder, som deltager direkte i projektet, og andre virksomheder i den kemiske sektor og tilknyttede industrier og mellem den kemiske industri i den pågældende region og den kemiske industri i andre regioner i Fællesskabet.

(32)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra Deutsche Bahn og to konkurrenter i den kemiske industri.

(33)

Deutsche Bahn bekræfter Kommissionens analyse og fremfører, at støtten skader dets interesser, da transport i rørledning vil erstatte jernbanetransport, hvilket vil medføre en omsætningsnedgang på ca. 13 mio. EUR pr. år. Der kan blive tale om en yderligere omsætningsnedgang, hvis de leveringskontrakter, som propylenproducenterne i Sydtyskland har med brugerne i Ruhr-distriktet, bliver opsagt. Deutsche Bahn giver en række eksempler på, at omsætningen er faldet på grund af anlæggelse af rørledninger.

(34)

Den første konkurrent erklærer, at den er positivt indstillet over for udviklingen af en rørledningsinfrastruktur til transport af olefiner i Europa, men ikke er overbevist om, at det pågældende projekt retfærdiggør den støtte, som tildeles. For det første vil rørledningen kun transportere »polymer-grade«-propylen og ikke »chemical-grade«- eller »refinery-grade«-propylen, som har et lavere propylenindhold. »Polymer-grade«-propylen tegner sig kun for 60 % af markedet. For at få adgang til den nye rørledning skal producenterne af »chemical-grade«-propylen foretage store investeringer for at bringe deres produkter op til »polymer-grade«. For det andet skyldes den kemiske industris dårlige konkurrenceevne ikke, at der ikke findes et net af rørledninger til transport af propylen i Europa, da taksterne vil være i samme størrelsesorden som for andre transportformer. Rørledningen vil konkurrere med disse transportformer, og støtten vil forvride konkurrencen med de virksomheder, som allerede nu foretager store investeringer i udvælgelsen af produktionssteder, moler osv. For det tredje er der klare miljøfordele ved transport med pram og jernbane. For det fjerde kan rørledningen medføre, at investeringerne f.eks. flyttes fra produktionssteder ved kysten i Benelux til Tyskland.

(35)

Den anden konkurrent accepterer princippet om, at transport af lette kulbrinter i rørledning er interessant med hensyn til effektivitet og sikkerhed, og at en god infrastruktur fremmer investeringerne og beskæftigelsen i de regioner, som er forbundet af denne rørledning. Det skal dog bemærkes, at den mængde propylen, som på nuværende tidspunkt transporteres fra vest mod øst, ikke udgør en tilstrækkelig grund til at investere i dette projekt om anlæggelse af en rørledning. Der ville kræves større mængder i hver ende for at retfærdiggøre støtten: forbrug af propylen i det nederlandske Limbourg og den tyske del af rørledningen og produktion af propylen i kystregionen. SABIC har tværtimod meddelt, at krakkeren i det nederlandske Limbourg vil blive udbygget, hvilket vil mindske den mængde propylen, som skal transporteres fra regionen Antwerpen-Rotterdam-Amsterdam (ARA) til den østlige del af rørledningen. Uden investeringer i fremstillingen af propylen i ARA-regionen vil rørledningen blive ved med at være underudnyttet.

(36)

De tre medlemsstater bekræfter betydningen af projektet med hensyn til miljø, transportsikkerhed og industri. De understreger, at rørledningen vil blive anvendt efter »open access«- og »common carrier«-principperne og princippet om ikke-diskrimination.

(37)

Udvælgelsen af deltagere kunne ikke ske gennem et udbud, da visse petrokemiske selskaber deltog direkte i projektet som ejere af visse dele af eksisterende rørledninger. Denne procedure ville for øvrigt ikke have været økonomisk effektiv. Der kan ikke blive tale om konkurrenceforvridning i dette tilfælde, da ethvert selskab kan deltage i konsortiet.

(38)

Tyskland fastholder, at den offentlige støtte ikke udgør statsstøtte, da den ikke giver nogen selektive fordele. Rørledningen skal betragtes som en transportinfrastruktur i lighed med andre projekter af samme art, hvilket vil være i overensstemmelse med Kommissionens tidligere beslutninger (13). Projektet er blevet iværksat af miljø- og industripolitiske grunde, og støtten er ikke blot en reaktion på et privat initiativ. Tilsvarende er der ved beslutningen om at yde støtte til projektet taget hensyn til, at de andre transportformer, nemlig transport ad vandvejen og med jernbane, finansieres af de offentlige myndigheder.

(39)

Ifølge Tyskland er formålet med projektet desuden at tilrettelægge transporten af propylen på grundlag af forskellige transportformer. Det indebærer, at den pågældende foranstaltning henhører under anvendelsesområdet for traktatens artikel 73.

(40)

Støtten vil give en intern afkastningsgrad for projektet på 5,6 % i Tyskland. En højere afkastningsgrad vil ikke være mulig, for hvis indtægterne overstiger forudsigelserne i de første 15 år, vil der blive tilbagekrævet et tilsvarende beløb fra modtageren. Tyskland understreger, at de virksomheder, der deltager direkte i projektet, ikke nyder godt af en uforholdsmæssigt stor fordel, for enhver potentiel bruger vil have adgang til anlægget på ikke-diskriminerende betingelser. Desuden kan selv de virksomheder, som arbejder inden for andre erhvervsgrene, deltage i konsortiet. Rørledningen vil fortsat tilhøre virksomheden efter 15 år, men virksomheden får ingen fordele af det.

(41)

Da rørledningen indgår i et net på europæisk plan, vil der ikke være nogen konkurrenceforvridning i den kemiske industri i andre regioner af Fællesskabet.

(42)

Nederlandene bemærker, at ethylen- og propylenindustrien i Nordvesteuropa, som tidligere var nettoeksportør, i 1990'erne blev nettoimportør på grund af den hårde konkurrence fra især de asiatiske lande. Markedet for ethylen og propylen i Nordvesteuropa er på nuværende tidspunkt et lukket marked på grund af manglen på selvstændige transport-, lager- og omladningsanlæg. Det projekt, som der vil blive ydet støtte til, vil kunne tvinge sektoren til at åbne markedet. Nederlandene har indsendt et kort med markering af en række områder ved kysten fordelt i hele Europa, som har mulighed for strukturelt eller midlertidigt at levere propylen til rørledningen.

(43)

Nederlandene minder om, at de har beregnet støttens samfundsmæssige afkastningsgrad til 12 %. Ud over beregningen af projektets interne afkastningsgrad (6,19 %) peger de på, at afkastningsgraden for de konkurrerende transportformer ligeledes er lave, idet de ligger mellem 1 og 8 %, alt efter hvilken transportform man ser på. Nederlandene mener også, at støtten kan betragtes som forenelig med traktaten på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), da der er tale om et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse.

(44)

Belgien tilføjer til de generelle bemærkninger, at den støtte, som Belgien har anmeldt, hører ind under en ordning, som Kommissionen har godkendt, og at Kommissionens holdning om, at den ikke hører ind under rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse, ikke stemmer overens med Kommissionens tidligere vurdering af anvendelsen af den belgiske støtteordning.

(45)

Med hensyn til bemærkningerne fra Deutsche Bahn understreger de tre medlemsstater, at støtten kun vil blive brugt til rørledningsinfrastrukturen og ikke til selve transporten, og at taksterne vil blive fastsat på grundlag af taksterne for de konkurrerende transportformer. Disse takster vil være gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Brugere af propylen, som allerede har investeret i infrastrukturer for transport ad vandvejen eller med jernbane, vil ikke blive stillet dårligere, da brugerne af rørledningen selv påtager sig ansvaret for tilslutningen til rørledningen. Desuden er hovedparten af de investeringer, som er nødvendige for transport ad vandvejen eller med jernbane, ikke specifikke for anvendelsen af propylen, men kan også bruges til at transportere andre flydende gasser. Endelig har Deutsche Bahn mulighed for at deltage i EPDC. Hvis rørledningsprojektet bliver en succes, kan det have betydning for Deutsche Bahn, da det giver mulighed for at transportere propylen længere ind i landet.

(46)

Hvad angår bemærkningerne fra den første konkurrent, bemærker de tre medlemsstater, at det kun er »polymer-grade«-propylen, der kan bruges til alle formål. »Refinery-grade«-propylen anvendes meget sjældent i den kemiske industri på grund af den høje procentdel af propan, som frigøres under processen, og som skal behandles; desuden findes der kun få producenter af »chemical-grade«-propylen og »refinery-grade«-propylen. Der er en tendens til stigende brug af »polymer-grade«-propylen i de nye kemiske produktionsprocesser. Kvalitetsspørgsmålet er blevet drøftet indgående takket være en taskforce, som er blevet nedsat af økonomiministeriet i Nordrhein-Westfalen. Rørledningen åbner således et europæisk indre marked for propylen.

(47)

Med hensyn til bemærkningerne fra den anden konkurrent påpeger de tre medlemsstater, at alle de skøn, som er foretaget af både deltagerne og de uafhængige eksperter, viser, at efterspørgslen efter propylen vil stige uforholdsmæssigt meget i de kommende årtier. Problemet er derfor snarere at undgå flaskehalse i de nuværende transportformers kapacitet. Den propylen, der fremstilles i de krakningsanlæg, som SABIC har til hensigt at investere i, er medtaget i beregningerne af rørledningens rentabilitet. Denne investering overvejes på nuværende tidspunkt, men rørledningens økonomi vil ikke blive påvirket af den. Hvis SABIC gennemfører sit projekt, vil der på produktionsstedet i Geleen være endnu større behov for rørledningen for at sikre en operationel smidighed, hvis der opstår uforudsete problemer med produktions- eller forbrugsprocessen. Desuden er der en række krakningsanlæg i Terneuzen, som er ved at blive udbygget; de blev taget i brug i 2002 og leverer 300 kt til forbrugere fra Antwerpen til Rotterdam. Rørledningen giver brugerne af propylen helt nye investeringsmuligheder, uafhængigt af, hvor leverandørerne er etableret. Endvidere tilhører de nuværende rørledninger et lille antal store virksomheder.

(48)

Den offentlige finansiering af anlæggelsen eller forvaltningen af transportinfrastrukturer skal ikke altid betragtes som støtte efter traktatens artikel 87, stk. 1. Hvis det organ, som forvalter infrastrukturen, udøver økonomisk virksomhed, kan støtten imidlertid give modtageren en konkurrencefordel. Både EPC og dets aktionærer udøver økonomisk virksomhed. På det punkt ligner sagen i høj grad sagen om olieledningen til transport af flybrændstof til lufthavnen i Athen (14). Den offentlige støtte gør det muligt for konsortiet at anlægge og drive et anlæg i 25 år uden at skulle dække alle omkostningerne. Følgende skal bemærkes:

(49)

Af disse grunde får EPC en selektiv fordel i forhold til de øvrige virksomheder, som kunne have iværksat projektet, og i forhold til de konkurrenter, der tilbyder alternative transportydelser. Der er derfor i dette tilfælde tale om et privat initiativ, som støttes af staten. Der er ingen tvivl om, at støtten vil påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Modtagerne er store kemiske virksomheder, som alle er aktive på verdensmarkedet. Hertil kommer, at projektet vedrører transport mellem de tre berørte medlemsstater.

(50)

Tyskand, Nederlandene og Belgien har overholdt den forpligtelse til at anmelde støtten, som påhviler dem efter traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen skal bemærke, at de samlede investeringsomkostninger overstiger 25 mio. EUR, og at den samlede støtte overstiger bruttosubstitutionsækvivalenten på 5 mio. EUR. Følgelig gælder den forpligtelse til at anmelde støtten, som er fastsat i punkt 76 i rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse, selv hvis den belgiske støtte er omfattet af en godkendt støtteordning.

(51)

Støtten ydes for at fremme en transportaktivitet. Transport af propylen i rørledning kan ikke betragtes som en tilpasning af produktionsprocessen for dette produkt; der er tale om en særskilt tjeneste. Det kan således konstateres, at rørledningen vil blive anlagt af en række nye juridiske enheder, som er oprettet med det ene formål at levere tjenester til transport af propylen. Selv om EPC's aktionærer fremstiller og forarbejder propylen, konkurrerer den nye aktivitet først og fremmest på transportmarkedet.

(52)

Reglerne for statsstøttes forenelighed i det afsnit i traktaten, som drejer sig om transport, finder imidlertid ikke anvendelse. Ifølge traktatens artikel 73 er støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, forenelige med traktaten. Artikel 80 begrænser dog anvendelsesområdet for bestemmelserne i afsnittet om transport, idet det fastslås, at »[b]estemmelserne i dette afsnit finder avnendelse på transporter med jernbane, ad landevejen og sejlbare vandveje«. Artikel 73 finder således ikke anvendelse på de pågældende investeringer.

(53)

På trods af støttens forskellige gunstige virkninger er der ingen af de regler for statsstøttes forenelighed, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af artikel 87, stk. 2 og 3, der finder anvendelse. Kun en beskeden del af investeringerne foretages i støttede områder, og de respektive myndigheder har ikke anmodet om tilladelse efter retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte. Rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse finder heller ikke anvendelse i dette tilfælde. Transport i rørledning forurener mindre end andre transportformer, som drives af konkurrenter, selv når der er tale om transport med jernbane eller ad vandvejen. Der vil derfor ske en nettoreduktion af forureningen. I princippet tillader Kommissionen imidlertid ikke støtte til investeringer, som medfører en reduktion af forureningen hos konkurrenter til støttemodtagerne. Den betragter snarere statsstøtte som forenelig med traktaten under visse omstændigheder, når støttemodtageren reducerer sin egen forurening.

(54)

Kommissionen har derfor vurderet foranstaltningen direkte på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Efter denne bestemmelse kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Anvendelsen af en rørledning, som flytter en del af trafikken væk fra jernbaner, landeveje eller sejlbare vandveje, udgør en økonomisk aktivitet.

(55)

Med hensyn til transportinfrastrukturer har Kommissionen allerede accepteret, at der kan ydes støtte, hvis markedet ikke sikrer samfundet de offentlige transportinfrastrukturer, som er nødvendige for at skabe en bæredygtig mobilitet (15). For anlæg, som alle eksisterende og potentielle operatører har adgang til på ikke-diskriminerende betingelser, har den accepteret en støtteintensitet på op til 50 % af de samlede omkostninger ved projektet. Transport i rørledning mindsker emissionerne ligesom de transportinfrastrukturprojekter, der er nævnt i betragtning 38, og er sikrere end andre transportformer. Den vil også medvirke til at mindske trafikpropperne. Desuden er Kommissionen enig med de nederlandske, belgiske og tyske myndigheder i, at projektet ud over en række miljømæssige og industrielle fordele også har strategisk betydning for den kemiske industri i den pågældende region. Projektet vil også være til gavn for propylenproducenterne i andre regioner af Fællesskabet, hvor udbuddet af propylen overstiger efterspørgslen, da projektet gør det lettere for dem at sælge deres produkt. Der er ingen konkurrenter fra andre regioner i fællesmarkedet, som under proceduren har benægtet disse gunstige virkninger.

(56)

Konkurrenceforvridningerne på propylenmarkedet er begrænsede, fordi alle konkurrenterne har fri adgang til rørledningen. Overholdelsen af dette princip er garanteret i 25 år, dvs. afskrivningsperioden for rørledningen, hvis kapacitet forventes at være tilstrækkelig til, at man kan undgå flaskehalse i de næste 20 år.

(57)

Den anmeldte støtte kan betragtes om nødvendig og anses for at stå i et rimeligt forhold til formålene. Uden denne støtte ville afkastet af investeringerne være for lavt, og projektet ville ikke blive gennemført. Det skal desuden bemærkes, at støtten er begrænset til et niveau, som kun muliggør en normal intern afkastningsgrad for investeringerne for de pågældende virksomheder. I dette tilfælde skal den interne afkastningsgrad beregnes for hele projektet (inkl. »Pilot 1«) og ikke for de enkelte sektioner, da de hænger uløseligt sammen, og det ville være ulogisk at investere i én sektion uden at investere i de andre. Hvis rørledningen kun blev anlagt delvis, ville den forventede transporterede mængde propylen være lavere, hvilket ville give en lavere intern afkastningsgrad og mindske de miljømæssige, sikkerhedsmæssige og industrimæssige fordele. Beregningen for hele projektet giver en intern afkastningsgrad på 6,19 % over 25 år, mens afkastningsgraden kun ville være på 2,75 %, hvis beregningen vedrørte en periode på 15 år. Uden tilskud ville afkastningsgraden være på henholdsvis 3,80 % og – 0,24 %. De hypoteser, som ligger til grund for beregningerne, er realistiske og rimelige, selv under hensyntagen til de interesserede parters bemærkninger til dette punkt. Selv afkastningsgraden på 6,19 % kan anses for at svare til eller være lavere end en normal afkastningsgrad for denne form for projekter. Den interne afkastningsgrad efter skat for andre systemer af kemikalie- og olierørledninger i Europa ligger på mellem 9 og 13 % over 25 år. De tilsvarende systemer i USA har en lidt højere intern afkastningsgrad, nemlig mellem 11 og 15 %. Afkastningsgraden for elværker og andre tilsvarende anlæg ligger på mellem 10 og 13 % for kortere perioder, f.eks. 15 år. Forventningerne i den kemiske industri med hensyn til nye kemiske anlæg ligger over 15 %, mens afkastningsgraden for disse anlæg normalt er lavere (mellem 9 og 15 %), alt efter hvilken form for anlæg og hvilke beskatningsregler der er tale om. Desuden overstiger den beregnede interne afkastningsgrad den gennemsnitlige afkastningsgrad for jernbanetransport (mellem 1 og 3 %) og for bulktransport ad landevejen (mellem 3 og 4 %), men den svarer til afkastningsgraden for transport af kemiske produkter ad vandvejen (mellem 7 og 8 %).

(58)

Konkurrenceforvridningerne mellem de virksomheder, der deltager direkte i projektet, og de andre kemiske virksomheder og andre dertil knyttede sektorer er begrænsede. For det første vil rørledningen blive brugt af et stort antal virksomheder og ikke kun af dem, som deltager i konsortiet. En stor del af propylenen vil blive brugt i integrerede kemiske anlæg, hvor de afledte produkter anvendes direkte i andre produktionsprocesser, som gennemføres af andre virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. For det andet kan enhver virksomhed frit deltage i konsortiet på ikke-diskriminerende betingelser. Det forhold, at de deltagende virksomheder er underlagt de samme betingelser, viser også, at der ikke er tale om nogen væsentlige fordele for én eller nogle få virksomheder i sektoren. I betragtning af »low profit«-princippet og princippet om, at taksterne fastsættes på et niveau, som lige akkurat gør det muligt at konkurrere med andre transportformer, består fordelen for industrien i en øget smidighed og i, at propylenen er til rådighed med det samme, snarere end i en økonomisk fordel.

(59)

Det er rigtigt, at producenterne af propylen, hvis renhedsgrad er mindre end »polymer-grade«-propylen, ikke kan få nogen større fordel af rørledningen. Enhver standard begrænser imidlertid anvendelsen af en rørledning i et vist omfang, og den valgte standard sikrer den bredest mulige anvendelse. Rørledningen kan i et vist omfang mindske konkurrencen mellem producenterne med hensyn til propylenens kvalitet, men denne virkning forventes at være begrænset, da de fleste af de kemiske virksomheder af tekniske årsager vil have brug for »polymer-grade«-propylen og ikke en ringere kvalitet. Under alle omstændigheder begrænser rørledningen ikke transporten af andre kvaliteter af propylen med jernbane og ad vandvejen. Den vigtigste positive indvirkning på konkurrencen synes at være den mere smidige forsyning og standardiseringen på grundlag af »polymer-grade«-propylen, som vil gøre det lettere for brugerne at skifte leverandør.

(60)

Ifølge punkt 29 i rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse kan Kommissionen godkende støtte til investeringer med henblik på virksomhedernes anvendelse af strengere standarder end gældende EF-standarder for indtil 30 % brutto af de støtteberettigede omkostninger. Selv om de pågældende investeringer ikke henhører under disse rammebestemmelser, skal Kommissionen bemærke, at der ikke findes EF-standarder, som forpligter de deltagende virksomheder til at foretage disse investeringer. Det samlede støtteniveau inkl. støtten til »Pilot 1« er på under 30 %. Modsat er der en række forhold, som adskiller dette projekt fra de transportinfrastrukturer, der er omhandlet i punkt 38, og som forklarer, hvorfor en højere støtteintensitet ikke ville være acceptabel i dette tilfælde. Disse tidligere beslutninger drejede sig f.eks. om projekter vedrørende infrastrukturer for transport med jernbane og ad vandvejen, som skulle erstatte lastbiltransport, og ikke transport i rørledning, som skulle erstatte transport med jernbane og ad vandvejen. Desuden udgør rørledningen en infrastruktur for transport over lange afstande, og der er ikke blot tale om anlæg på et givet sted eller på en begrænset del af strækningen. Det skal også bemærkes, at infrastrukturen kun kan bruges til propylen og ikke til at transportere andre produkter. Desuden vil operatørerne samtidig være store brugere af rørledningen. Og selv om fordelene ikke i første omgang følger af lavere transportomkostninger, men af en mere smidig forsyning, vil de under alle onstændigheder få stor fordel af rørledningen. Af alle disse grunde er det samlede støtteniveau passende.

(61)

Rørledningen vil som anført af Deutsche Bahn fordreje konkurrencevilkårene i forhold til vandveje og jernbane. Kommissionen skal påpege, at denne fordrejning hænger uløseligt sammen med arten af det pågældende projekt, men den har accepteret fordrejninger af denne art i andre sager vedrørende transportinfrastrukturer, fordi den skønnede, at fordelene ved disse projekter vejede tungere end disse fordrejninger. I betragtning af alle de fremførte argumenter mener den, at niveauet af konkurrencefordrejning er acceptabelt i lyset af fordelene ved projektet, og den kan derfor konkludere, at den fordrejning, som følger af den anmeldte støtte, heller ikke er urimelig.

(62)

Den støtte på 18 682 000 EUR, 4 000 000 EUR og 3 685 480 EUR til anlæggelse af en rørledning til transport af propylen fra Rotterdam til Ruhr-distriktet via Antwerpen, som Tyskland, Nederlandene og Belgien har anmeldt, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

(63)

Denne støtte er forenelig med fællesmarkedet i betragtning af følgende forhold: reduktionen af emissionerne og trafikpropperne og den øgede sikkerhed, som projektet medfører; projektets betydning for den kemiske industri i de berørte regioner; begrænsningen af konkurrenceforvridningerne, fordi »low-profit«-princippet, princippet om »tredjemands adgang til nettet« (»open access/common carrier«) og princippet om ikke-diskrimination er overholdt, og det forhold, at støtten er begrænset til et niveau, som ikke muliggør en afkastningsgrad, som er højere end den normale afkastningsgrad —

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/25

(1)

Fællesskabet har allerede afviklet produktionen og forbruget af chlorfluorcarboner, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan.

(2)

Kommissionen skal hvert år opstille de væsentlige anvendelsesformål for disse kontrollerede stoffer, de mængder, der må anvendes, og de virksomheder, som må anvende dem.

(3)

Afgørelse IV/25 vedtaget af parterne i Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, i det følgende benævnt »Montreal-protokollen«, indeholder de kriterier, Kommissionen skal anvende, når den opstiller væsentlige anvendelsesformål, og hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer hos hver enkelt part.

(4)

Montreal-protokolparternes afgørelse XV/8 hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer, der er opført i Montreal-protokollens bilag A, B og C (stoffer i gruppe II og III), til laboratorie- og analyseformål som anført i bilag IV til referatet af parternes syvende møde, forudsat at betingelserne i bilag II til referatet af parternes sjette møde og i Montreal-protokolparternes afgørelse VII/11 og XI/15 er opfyldt.

(5)

I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 fra det 12. møde blandt parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri dosisinhalatorer (MDI) har Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige for nylig meddelt FN’s miljøprogram (2), at chlorfluorcarboner (CFC) ikke længere er væsentlige for fremstillingen af specifikke CFC-MDI med korttidsvirkende beta-agonister. Med artikel 4, stk. 4, i), b), i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det, at CFC anvendes eller markedsføres, medmindre de betragtes som væsentlige på de betingelser, der er beskrevet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1. Denne ændring af omfanget af ikke-væsentlige anvendelser har mindsket efterspørgslen efter CFC i Fællesskabet. Med artikel 4, stk. 6, forebygges det endvidere, at CFC-MDI-produkter indføres og markedsføres, medmindre CFC-komponenten betragtes som væsentlig på de betingelser, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1.

(6)

Kommissionen offentliggjorde den 11. juli 2003 en meddelelse (3) til de virksomheder i Fællesskabet (EU-15), som har anmodet Kommissionen om at se på anvendelse af kontrollerede stoffer til væsentlige formål i Fællesskabet i 2004, samt den 11. maj 2004 en meddelelse til virksomheder i de ti nye medlemsstater (4), og den har modtaget erklæringer om planlagte anvendelser til væsentlige formål af kontrollerede stoffer i 2004.

(7)

Kommissionens beslutning 2004/209/EF af 28. januar 2004 om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2004 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (5), bør ændres for at tage hensyn til de mængder af ozonlagsnedbrydende stoffer, der er nødvendige til væsentlige anvendelsesformål i de ti nye medlemsstater fra 1. maj 2004.

(8)

For at gøre lovgivningen klar og overskuelig bør beslutning 2004/209/EF erstattes.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det forvaltningsudvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

1)

Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 til væsentlige medicinske anvendelsesformål tildeles de i bilag II anførte virksomheder.

2)

Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag III anførte virksomheder.

3)

Kvoter af haloner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag IV anførte virksomheder.

4)

Kvoter af tetrachlormethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag V anførte virksomheder.

5)

Kvoter af 1,1,1-trichlorethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VI anførte virksomheder.

6)

Kvoter af hydrobromfluorcarboner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VII anførte virksomheder.

7)

Kvoter af bromchlormethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VIII anførte virksomheder.

8)

Kvoterne af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan til væsentlige anvendelsesformål er fastsat i bilag IX.

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/35

1.

Direktivets nummer og efterfølgende tankestreg slettes i overskrifterne i figurerne i bilag I

2.

Side 35, bilag II A, titlen:

3.

Side 38, bilag II B, titlen:

4.

Side 40, bilag III A, titlen:

5.

Side 42, bilag III B, titlen:

6.

Side 43, bilag III C, sjette afsnit:

7.

På side 45 indsættes følgende punkt: