ISSN 1725-2520

Den Europæiske Unions

Tidende

L 56

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

48. årgang
2. marts 2005


Indhold

 

I   Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

Side

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 354/2005 af 1. marts 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

1

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 355/2005 af 28. februar 2005 om ændring af forordning (EØF) nr. 2676/90 om fastsættelse af fælles analysemetoder for vin

3

 

*

Kommissionens forordning (EF) nr. 356/2005 af 1. marts 2005 om nærmere bestemmelser for mærkning og identifikation af passive fiskeredskaber og bomtrawl

8

 

*

Rådets direktiv 2005/15/EF af 28. februar 2005 om ændring af bilag IV til direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

12

 

 

II   Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

 

 

Rådet

 

*

2005/169/EF:Rådets afgørelse af 24. februar 2005 om ændring af afgørelse af 27. marts 2000 om bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om aftaler med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet EU

14

 

 

Kommissionen

 

*

2005/170/EF:Kommissionens beslutning af 16. juni 2004 om støtte til anlæggelse af en rørledning til transport af propylen mellem Rotterdam, Antwerpen og Ruhr-distriktet, anmeldt af Belgien, Tyskland og Nederlandene — C 67/03 (ex N 355/03) — C 68/03 (ex N 400/03) — C 69/03 (ex N 473/03) (meddelt under nummer K(2004) 2031)  ( 1 )

15

 

*

2005/171/EF:Kommissionens beslutning af 23. februar 2005 om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2004 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (meddelt under nummer K(2005) 293)  ( 1 )

25

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2004/104/EF af 14. oktober 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/245/EØF om radiostøj (elektromagnetisk kompabilitet) hos køretøjer og om ændring af direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (EUT L 337 af 13.11.2004)

35

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 354/2005

af 1. marts 2005

om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 2. marts 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2005.

På Kommissionens vegne

J. M. SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikterne


(1)  EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1947/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 17).


BILAG

til Kommissionens forordning af 1. marts 2005 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

052

115,1

204

63,9

212

135,3

624

184,6

999

124,7

0707 00 05

052

174,3

068

113,5

204

132,4

220

230,6

999

162,7

0709 10 00

220

28,9

999

28,9

0709 90 70

052

187,2

204

152,6

999

169,9

0805 10 20

052

50,7

204

49,6

212

51,6

220

39,8

421

41,6

624

56,6

999

48,3

0805 50 10

052

57,9

999

57,9

0808 10 80

388

98,1

400

111,3

404

96,9

512

102,3

524

56,8

528

78,1

720

61,4

999

86,4

0808 20 50

388

77,2

400

92,1

512

48,7

528

65,1

720

45,1

999

65,6


(1)  Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EUT L 313 af 28.11.2003, s. 11). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.


2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 355/2005

af 28. februar 2005

om ændring af forordning (EØF) nr. 2676/90 om fastsættelse af fælles analysemetoder for vin

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1), særlig artikel 46, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Metoden for måling af alkoholindholdet i vin ved elektronisk densimetri er blevet valideret efter internationalt anerkendte kriterier. Den nye beskrivelse af metoden blev vedtaget af Det Internationale Vinkontor (OIV) på generalforsamlingen i 2000.

(2)

Ved at benytte denne målemetode opnås der en enklere og mere præcis kontrol af alkoholindholdet udtrykt i volumen i vin.

(3)

Anerkendelsen af, at denne metode er ækvivalent med metoderne i kapitel 3 i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 (2), er nu overflødig, og artikel 3, stk. 2, bør derfor ophæves. Der bør i kapitel 3 i bilaget til nævnte forordning desuden indsættes en ajourført beskrivelse af denne metode sammen med forsøgsværdierne af dens valideringsparametre.

(4)

Forordning (EØF) nr. 2676/90 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for Vin —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2676/90 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 2, udgår.

2)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(2)  EFT L 272 af 3.10.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 128/2004 (EUT L 19 af 27.1.2004, s. 3).


BILAG

I bilaget til forordning (EØF) nr. 2676/90 foretages følgende ændringer i kapitel 3 »Alkoholindhold udtrykt i volumen«:

1)

Stk. 2, punkt 2.2, affattes således:

»2.2.

Referencemetoder:

Bestemmelse af alkoholindholdet i destillatet ved pyknometri

Bestemmelse af alkoholindholdet i vin med hydrostatisk vægt

Bestemmelse af alkoholindholdet i vin ved elektronisk densimetri med resonanscelle«.

2)

I stk. 4 erstattes titlen med følgende titel og undertitel:

»4.   REFERENCEMETODER

4-A

Bestemmelse af alkoholindholdet i destillatet ved pyknometri«.

3)

I stk. 4a erstattes titlen med følgende titel:

»4-B   Bestemmelse af alkoholindholdet i vin med hydrostatisk vægt«.

4)

Der indsættes følgende stk. 4-C efter stk. 4-B:

»4-C   Bestemmelse af alkoholindholdet udtrykt i volumen i vin ved elektronisk densimetri med resonanscelle

1.   Målemetode

1.1.   Indledning

Vinens alkoholindhold udtrykt i volumen skal måles, inden den markedsføres, bl.a. med henblik på overholdelse af etiketteringsreglerne.

Alkoholindholdet udtrykt i volumen er defineret i stk. 1 i nærværende kapitel.

1.2.   Formål og anvendelsesområde

Den beskrevne målemetode er elektronisk densimetri med resonanscelle.

Med henvisning til gældende regler er prøvningstemperaturen sat til 20 °C.

1.3.   Princip og definitioner

Metodens princip består i, at vinen først destilleres til samme volumen. Destillationsmetoden er beskrevet i stk. 3 i nærværende kapitel. Ved destillationen fjernes ikke-flygtige bestanddele. Ethanolhomologer samt ethanol og ethanolhomologer, der er bundet som estere, indgår i alkoholindholdet, eftersom de findes i destillatet.

Dernæst måles det opnåede destillats densitet. Ved en væskes densitet ved en given temperatur forstås forholdet mellem dens masse og dens volumen:

ρ = m/V, for vin angives den i g/ml.

For en vand/alkohol-opløsning såsom et destillat med kendt temperatur kan tabeller henføre densiteten til et bestemt alkoholindhold. Dette alkoholindhold svarer til vinens alkoholindhold (destillation til samme volumen).

Ved denne metode måles destillatets densitet ved elektronisk densimetri med resonanscelle. Princippet består i at måle svingningsperioden i et rør med prøven, der stimuleres elektromagnetisk. Densiteten beregnes dernæst ud fra svingningsperioden ved følgende formel:

Formula (1)

ρ

=

prøvens densitet

T

=

påtrykt vibrationsperiode

M

=

det tomme rørs masse

C

=

fjederkonstant

V

=

den vibrerende prøves volumen

Denne relation har formen ρ = A T2 – B (2). Der består altså en lineær relation mellem densiteten og tiden i anden potens. Konstanterne A og B er specifikke for hver oscillator og bestemmes ved at måle perioden for væsker med kendt densitet.

1.4.   Reagenser og reagensprodukter

1.4.1.   Referencevæsker

To referencevæsker tjener til at justere densitetsmåleren. Densiteterne af de destillater, der skal måles, skal ligge mellem referencevæskernes densiteter. En afvigelse i densitet mellem referencevæskerne på over 0,01000 g/ml anbefales. Deres densitet skal være kendt med en usikkerhed på under +/– 0,00005 g/ml ved en temperatur på 20,00 +/– 0,05 °C.

Ved måling af alkoholindholdet udtrykt i volumen i vin ved elektronisk densimetri er referencevæskerne følgende:

tør luft (ikke forurenet)

vand af mindst klasse 3, der opfylder definitionen i ISO 3696:1987

vand/alkohol-opløsninger med referencedensitet

opløsninger, der er knyttet til nationale viskositetsstandarder på under 2 mm2/s.

1.4.2.   Rengørings- og tørringsmidler

vaskemidler, syrer

organiske opløsningsmidler: ethanol 96 % vol., ren acetone

1.5.   Apparatur

1.5.1.   Elektronisk densitetsmåler med resonanscelle

En elektronisk densitetsmåler omfatter følgende komponenter:

en målecelle, der omfatter målerør og et termostatkammer

et system til at bringe røret i svingning og måle svingningsperioden

et ur

et digitalt display og eventuelt en regnemaskine.

Densitetsmåleren skal anbringes på et helt stabilt underlag, der er isoleret fra alle vibrationer.

1.5.2.   Kontrol af temperaturen i målecellen

Målerøret befinder sig i et termostatkammer. Temperaturen må ikke have større udsving end +/- 0,02 °C.

Hvis densitetsmåleren tillader det, skal temperaturen i målecellen kontrolleres, da temperaturen har stor indflydelse på resultaterne af bestemmelserne. Densiteten af en vand/alkohol-opløsning med et alkoholindhold udtrykt i volumen på 10 % vol. er 0,98471 g/ml ved 20 °C og 0,98447 g/ml ved 21 °C, dvs. en afvigelse på 0,00024 g/ml.

Prøvningstemperaturen er sat til 20 °C. Temperaturen i cellen måles med et termometer med en opløsning på under 0,01 °C efter de nationale standarder. Termometret skal sikre en temperaturmåling med en usikkerhed på under +/– 0,07 °C.

1.5.3.   Kalibrering af apparatet

Apparatet skal kalibreres inden første brug, derefter hver sjette måned, eller hvis kontrollen ikke er tilfredsstillende. Målet er at benytte to referencevæsker for at beregne konstanterne A og B (jf. ligning (2)). For den praktiske gennemførelse af kalibreringen henvises der til apparatets brugsanvisning. I princippet foretages kalibreringen med tør luft (der skal tages hensyn til lufttrykket) og meget rent vand (dobbeltdestilleret og/eller mikrofiltreret vand med meget høj resistivitet > 18 MΩ).

1.5.4.   Efterkontrol af kalibreringen

For at kontrollere kalibreringen måles referencevæskernes densitet.

Hver dag kontrolleres luftens densitet. En afvigelse på over 0,00008 g/ml mellem den teoretiske densitet og den konstaterede densitet kan tyde på, at røret er tilsmudset. Det skal derfor rengøres. Efter rengøringen kontrolleres luftens densitet på ny, og hvis kontrollen ikke er overbevisende, skal apparatets justeres.

Vandets densitet kontrolleres også. Hvis afvigelsen mellem den teoretiske densitet og den konstaterede densitet er på over 0,00008 g/ml, justeres apparatet.

Hvis kontrollen af temperaturen i cellen er vanskelig at foretage, kan densiteten i en vand/alkohol-opløsning med et alkoholindhold udtrykt i volumen, der svarer til de analyserede destillaters alkoholindhold, kontrolleres direkte.

1.5.5.   Kontrol

Hvis forskellen mellem den teoretiske densitet i en referenceopløsning (kendt med en usikkerhed på +/– 0,00005 g/ml) og den målte densitet er på over 0,00008 g/ml, skal temperaturen i cellen kontrolleres.

1.6.   Prøveudtagning og forberedelse af prøver

(jf. punkt 3 »Tilvejebringelse af destillatet« i nærværende kapitel)

1.7.   Fremgangsmåde

Efter tilvejebringelsen af destillatet måles dets densitet eller alkoholindhold udtrykt i volumen ved densimetri.

Operatøren sørger for, at temperaturen i målecellen er stabil. Destillatet i densitetsmålerens celle må ikke indeholde luftbobler og skal være homogent. Hvis der findes en belysningsanordning, der gør det muligt at kontrollere, om der findes luftbobler, skal den slukkes hurtigt efter kontrollen, da den varme, lampen udvikler, kan påvirke måletemperaturen.

Hvis apparatet kun angiver perioden, beregnes densiteten ved hjælp af konstanterne A og B (jf. 1.3). Hvis apparatet ikke direkte angiver alkoholindholdet udtrykt i volumen, beregnes dette indhold ved hjælp af tabeller ud fra den kendte densitet.

1.8.   Gengivelse af resultater

Vinens alkoholindhold udtrykt i volumen er det indhold, der er opnået for destillatet. Det udtrykkes i »% vol.«.

Hvis temperaturkravene ikke er overholdt, skal der foretages en korrektion for at udtrykke alkoholindholdet ved 20 °C. Resultatet angives med to decimaler.

1.9.   Bemærkninger

Det volumen, der indføres i cellen, skal være tilstrækkelig stort til at undgå en eventuel kontaminering fra den foregående prøve. Der skal derfor foretages mindst to bestemmelser. Hvis disse bestemmelser ikke giver resultater inden for standardafvigelsen for repeterbarhed, skal der foretages en tredje bestemmelse. Normalt er resultaterne af de to sidste bestemmelser ensartede, og der ses bort fra den første værdi.

1.10.   Præcision

Ved stikprøver med et alkoholindhold udtrykt i volumen på mellem 4 % vol. og 18 % vol.:

Repeterbarhed (r)

=

0,067 (% vol.),

Reproducerbarhed (R)

=

0,0454 + 0,0105 × alkoholindhold.

2.   Forsøg mellem flere laboratorier. Præcision og nøjagtighed ved tilsætning af ethanol

Metodens ydeevne, der er anført i stk. 1.10, stammer fra et forsøg med seks prøver, som 11 laboratorier har foretaget uafhængigt af hinanden efter internationale procedurer.

Alle detaljer og alle beregninger af repeterbarhed og reproducerbarhed, der er foretaget ved dette forsøg, er beskrevet i kapitlet TITRE ALCOOMETRIQUE VOLUMIQUE (ALKOHOLINDHOLD UDTRYKT I VOLUMEN) (punkt 4.B.2) i Recueil International des Méthodes d’Analyses de l’Organisation Internationale de la Vigne et du Vin (udgave 2004).«


2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 356/2005

af 1. marts 2005

om nærmere bestemmelser for mærkning og identifikation af passive fiskeredskaber og bomtrawl

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 5, litra c), og artikel 20a, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er nødvendigt med overvågning og inspektion af fiskeriet, navnlig af visse tekniske bevarelsesforanstaltninger, hvorved der bl.a. fastsættes maskestørrelser, begrænsninger af fisketid og specifikationer for passive redskaber. Med henblik herpå bør de fiskeredskaber, som fiskerfartøjerne anvender, være lette at identificere og kontrollere. For at sikre, at disse krav er opfyldt, bør der fastsættes nærmere bestemmelser for mærkning og identifikation af visse fiskeredskaber, som anvendes i EF-farvande.

(2)

For at denne forordning kan gennemføres korrekt, bør der indføres forbud mod at anvende fiskeredskaber, der ikke opfylder kravene i forordningen, ligesom der bør indføres forbud mod at medføre redskaber, der ikke opfylder visse bestemmelser i forordningen.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne

Ved denne forordning fastsættes der nærmere bestemmelser for mærkning og identifikation af passive fiskeredskaber og bomtrawl.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder for fartøjer, der fisker i EF-farvande.

2.   Denne forordning gælder ikke inden for 12 sømil målt fra kystmedlemsstatens basislinjer.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»passive redskaber«:

i)

langliner

ii)

hildingsgarn, indfiltringsnet, toggegarn og drivgarn, der kan bestå af én eller flere særskilte netvægge monteret med overtælle, undertælle og liner og være forsynet med forankring, flåd og navigationsudstyr

b)

»bomtrawl« trawl, som trækkes fra udriggerbomme.

Artikel 4

Forbud

1.   Det er forbudt ved fiskeri at anvende passive redskaber, bøjer og bomtrawl, der ikke er mærket og identificerbare efter bestemmelserne i denne forordning.

2.   Det er forbudt at medbringe om bord:

a)

bomtrawlsbomme, der ikke er forsynet med fartøjets havnekendingsnummer i overensstemmelse med artikel 5

b)

passive redskaber, der ikke er mærket i overensstemmelse med artikel 7

c)

bøjer, der ikke er mærket i overensstemmelse med artikel 10.

KAPITEL II

BOMTRAWL

Artikel 5

Ansvar i forbindelse med bomtrawl

Fiskerfartøjsføreren eller dennes repræsentant skal sørge for, at hver samlet bom i et bomtrawl, der medføres eller anvendes til fiskeri, på bommen eller hver bomsko er tydeligt forsynet med havnekendingsnummeret på det fartøj, som bommen tilhører.

KAPITEL III

PASSIVE REDSKABER

Artikel 6

Ansvar i forbindelse med passive redskaber

Fiskerfartøjsføreren eller dennes repræsentant skal sørge for, at hvert passivt redskab, der medføres eller anvendes til fiskeri, er tydeligt mærket og identificerbart efter bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 7

Anbringelse af identifikation

Hvert passivt redskab, der anvendes til fiskeri, skal permanent være forsynet med havnekendingsnummeret på det fartøj, som det tilhører:

a)

på mærker fastgjort til hver ende af den øverste maskerække i hvert passivt redskab

b)

for passive redskaber, der er over én sømil lange, på mærker, der er fastgjort til det passive redskabs øverste maskerække med regelmæssige mellemrum på højst en sømil, så ingen del af et passivt redskab, der er over én sømil langt, er umærket.

Artikel 8

Mærker

1.   Mærkerne skal:

a)

være lavet af et holdbart materiale

b)

være solidt fastgjort til redskabet

c)

være mindst 65 mm brede

d)

være mindst 75 mm lange.

2.   Havnekendingsnummeret anført på hver mærke må ikke udviskes, ændres eller blive ulæseligt.

KAPITEL IV

BØJER

Artikel 9

Ansvar i forbindelse med bøjer

Fiskerfartøjsføreren eller dennes repræsentant skal sørge for, at der til hvert passivt redskab, der anvendes til fiskeri, fastgøres to endemarkeringsbøjer og mellemmarkeringsbøjer, som er tilrigget i overensstemmelse med bilaget, og at de anvendes efter bestemmelserne i dette kapitel.

Artikel 10

Anbringelse af identifikation

1.   Hver ende- og mellemmarkeringsbøje skal være forsynet med havnekendingsnummeret på det fartøj, de tilhører, således:

a)

havnekendingsnummeret skal være anført så højt over vandoverfladen som muligt, så det tydeligt kan ses

b)

havnekendingsnummeret skal være i en farve, der danner kontrast til den bund, det er anført på.

2.   Havnekendingsnummeret anført på markeringsbøjen må ikke udviskes, ændres eller blive ulæseligt.

Artikel 11

Liner

1.   Linerne mellem bøjerne og de passive redskaber skal være fremstillet af et synkende materiale eller være nedtynget.

2.   Linerne mellem endemarkeringsbøjerne og hvert redskab skal være fastgjort til det pågældende redskabs ender.

Artikel 12

Endemarkeringsbøjer

1.   Endemarkeringsbøjerne anbringes på en sådan måde, at det hele tiden er muligt at se, hvor redskabet ender.

2.   Stagen på hver bøje skal rage mindst 1,5 meter op over havoverfladen målt fra flåddets top.

3.   Endemarkeringsbøjer skal være farvede, men må hverken være røde eller grønne.

4.   Hver endemarkeringsbøje skal være udstyret med:

a)

Ét eller to rektangulære flag på mindst 40 x 40 cm. Hvis der kræves to flag på samme bøje, skal de være monteret med en afstand på mindst 20 cm. Afstanden mellem vandet og det første flag skal være mindst 80 cm. Flag for enderne af ét og samme net skal have samme størrelse og farve og må ikke være hvide.

b)

Ét eller to lys, der skal være gule, blinke med et interval på 5 sekunder (Fl Y5s) og kunne ses mindst to sømil væk.

c)

Et topmærke i form af en kugle med en diameter på mindst 25 cm med én eller to mindst 6 cm brede lysrefleksstrimler, der hverken må være røde eller grønne, i toppen. Der kan anvendes en kugleformet radarreflektor som topmærke.

d)

Radarreflektorer, der giver et ekko på mindst to sømil.

Artikel 13

Fastgørelse af endemarkeringsbøjer

Der fastgøres endemarkeringsbøjer til passive redskaber således:

a)

i den vestlige sektor (dvs. halvcirklen fra syd gennem vest til nord) fastgøres en bøje tilrigget med to flag, to lysrefleksstrimler, to lys, og et mærke i overensstemmelse med artikel 8

b)

i den østlige sektor (dvs. halvcirklen fra nord gennem øst til syd) fastgøres en bøje tilrigget med ét flag, én lysrefleksstrimmel, ét lys, og et mærke i overensstemmelse med artikel 8.

Mærket skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 10.

Artikel 14

Mellemmarkeringsbøjer

1.   Passive redskaber, der er over 1 sømil lange, skal udstyres med mellemmarkeringsbøjer.

2.   Der må højst være én sømil mellem mellemmarkeringsbøjerne, så ingen del af redskabet ud over 1 sømil er uafmærket.

3.   Mellemmarkeringsbøjer skal have samme specifikationer som endemarkeringsbøjen i den østlige sektor, bortset fra følgende:

a)

flagene skal være hvide

b)

hver femte mellemmarkeringsbøje skal være udstyret med en radarreflektor, der giver et ekko på mindst to sømil.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

Artikel 15

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2005.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1954/2003 (EUT L 289 af 7.11.2003, s. 1).


BILAG

SPECIFIKATIONER FOR ENDE- OG MELLEMMARKERINGSBØJER

Image


2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/12


RÅDETS DIREKTIV 2005/15/EF

af 28. februar 2005

om ændring af bilag IV til direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 14, stk. 2, litra d),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2004/102/EF (2) ændrer bilag II, III, IV og V til direktiv 2000/29/EF og skal gennemføres af medlemsstaterne senest den 1. marts 2005.

(2)

Direktiv 2004/102/EF indeholder bestemmelser om træ og træprodukter. Foranstaltningerne vedrørende paller, kasser og stuvholt bringer Fællesskabets foranstaltninger i overensstemmelse med FAO’s International Standard for Phytosanitary Measures (ISPM) nr. 15 om »Guidelines for regulating wood packaging material in international trade«, som blev vedtaget i marts 2002 af »Fourth Interim Commission on Phytosanitary Measures« (ICPM).

(3)

I standard nr. 15 fastsættes det, at træemballeringsmateriale (herunder stuvholt), der er fremstillet af råtræ af nåletræer eller ikke-nåletræer, bør underkastes godkendte foranstaltninger som f.eks. varmebehandling (56 °C i mindst 30 minutter) eller gasning med methylbromid. Endvidere bør træet mærkes med et særligt mærke, der attesterer, at træet har været underkastet en godkendt foranstaltning.

(4)

Standarden foreskriver også, at lande kan kræve, at importeret træemballeringsmateriale, der er underkastet en godkendt foranstaltning, skal være fremstillet af afbarket træ og forsynes med et mærke, hvis der foreligger en »teknisk begrundelse« herfor.

(5)

Tredjelande har anmodet Fællesskabet om at overveje alternative metoder til opnåelse af samme mål. Derfor forskes der i øjeblikket i de tekniske aspekter af afbarkning af træ, navnlig hvor effektivt afbarkning kombineret med andre behandlingsforanstaltninger formindsker skadegørerrisikoen.

(6)

Indtil resultatet af denne forskning foreligger, er det hensigtsmæssigt at udsætte anvendelsen af kravet om afbarkning.

(7)

Direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Den Stående Komité for Plantesundhed har ikke afgivet en udtalelse inden for den frist, der var fastsat af dens formand —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2000/29/EF foretages følgende ændringer:

1)

I bilag IV, del A, kapitel I, punkt 2, indsættes følgende i slutningen af højre kolonne:

»Første led, hvori det fastsættes, at træemballeringsmateriale skal være fremstillet af afbarket træ, finder først anvendelse fra den 1. marts 2006.«

2)

I bilag IV, del A, kapitel I, punkt 8, indsættes følgende i slutningen af højre kolonne:

»Første linje i litra a), hvori det fastsættes, at træemballeringsmateriale skal være fremstillet af afbarket rundtræ, finder først anvendelse fra den 1. marts 2006.«

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 28. februar 2005 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser, samt en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. marts 2005.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/102/EF (EUT L 309 af 6.10.2004, s. 9).

(2)  EUT L 309 af 6.10.2004, s. 9.


II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk

Rådet

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/14


RÅDETS AFGØRELSE

af 24. februar 2005

om ændring af afgørelse af 27. marts 2000 om bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om aftaler med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet EU

(2005/169/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til artikel 42, stk. 2, artikel 10, stk. 4, og artikel 18 i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) (1),

under henvisning til Rådets retsakt af 3. november 1998 om fastsættelse af regler for Europols eksterne forbindelser med tredjelande og organisationer, der ikke er tilknyttet Den Europæiske Union (2), særlig artikel 2,

under henvisning til Rådets retsakt af 3. november 1998 om fastsættelse af regler for Europols modtagelse af oplysninger fra tredjepart (3), særlig artikel 2,

under henvisning til Rådets retsakt af 12. marts 1999 om fastsættelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer (4), særlig artikel 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De operationelle behov og behovet for effektivt at bekæmpe organiserede former for kriminalitet gennem Europol kræver, at Israel tilføjes på listen over de tredjelande, som Europols direktør bemyndiges til at indlede forhandlinger med.

(2)

Rådets afgørelse af 27. marts 2000 (5) bør derfor ændres —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rådets afgørelse af 27. marts 2000 ændres således:

 

I artikel 2, stk. 1, under overskriften »Tredjelande«, tilføjes følgende stat på den alfabetiske liste:

»—

Israel«.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2005.

På Rådets vegne

N. SCHMIT

Formand


(1)  EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2.

(2)  EFT C 26 af 30.1.1999, s. 19.

(3)  EFT C 26 af 30.1.1999, s. 17.

(4)  EFT C 88 af 30.3.1999, s. 1.

(5)  EFT C 106 af 13.4.2000, s. 1. Senest ændret ved afgørelse af 2.12.2004 (EUT C 317 af 22.12.2004, s. 1).


Kommissionen

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/15


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 16. juni 2004

om støtte til anlæggelse af en rørledning til transport af propylen mellem Rotterdam, Antwerpen og Ruhr-distriktet, anmeldt af Belgien, Tyskland og Nederlandene

C 67/03 (ex N 355/03) — C 68/03 (ex N 400/03) — C 69/03 (ex N 473/03)

(meddelt under nummer K(2004) 2031)

(Kun den franske, den nederlandske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2005/170/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Siden efteråret 2002 har Kommissionen haft uformelle kontakter med de tyske og nederlandske myndigheder vedrørende statsstøtte til den tyske og den nederlandske del af et projekt om anlæggelse af en propylenrørledning. Kommissionen skrev til Tyskland den 13. februar 2002, og Tyskland svarede den 27. marts 2003. Kommissionen havde efterfølgende også uformel kontakt med de belgiske myndigheder. Association of Petrochemicals Producers in Europe (APPE) indsendte en rapport til støtte for dette projekt ved brev af 15. maj 2003. Ved breve af 24. juli 2003, 4. september 2003 og 16. oktober 2003 anmeldte de tyske, nederlandske og belgiske myndigheder støtte til deres del af projektet. Disse sager er registreret under henholdsvis nr. N 355/03, N 400/03 og N 473/03.

(2)

Kommissionen anmodede Tyskland om yderligere oplysninger ved brev af 27. august 2003; Tyskland efterkom anmodningen ved breve af 6., 15. og 28. oktober 2003.

(3)

Ved beslutning K(2003) 4080 af 11. november 2003 indledte Kommissionen proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, over for de anmeldte foranstaltninger. Den sendte denne beslutning til Tyskland, Nederlandene og Belgien samme dag; procedurerne er registreret under henholdsvis nr. C 67/03, C 68/03 og C 69/03. Tyskland, Nederlandene og Belgien indsendte deres bemærkninger til denne beslutning ved breve af 12., 18. og 22. december 2003. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved breve af 23. januar 2004, som de pågældende medlemsstater besvarede ved breve af 20. februar, 27. februar og 2. marts 2004.

(4)

Kommissionens beslutning er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Tre interesserede parter har fremsat bemærkninger, som Kommissionen har videresendt til Tyskland, Nederlandene og Belgien. I breve af 5., 29. og 11. marts 2004 kommenterede de tre medlemsstater disse bemærkninger. Endelig sendte de yderligere oplysninger ved breve af 25. maj og 4. juni 2004.

2.   DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGERNE

2.1.   Generelle oplysninger og støttemodtagere

2.1.1.   Propylen og transport af propylen

(5)

Propylen, som er fremstillet af olie, anvendes til at producere polymerer, der igen bruges til fremstilling af plast. I Vesteuropa er ca. 70 % af al propylen biprodukter fra ethylenfremstillingen. Placeringen af produktionsenhederne er derfor ofte bestemt af afsætningsmulighederne for ethylen. Det anslås, at markedet i Vesteuropa i 2001 i alt var på ca. 14,7 mio. tons, hvoraf halvdelen anvendes i den region, som vil blive betjent af rørledningen. Skønnene over den fremtidige vækst i markedet for propylen svinger fra 3,7 % til 4 % for de kommende år. Stigningen for ethylen er betydeligt lavere, nemlig ca. 2 %.

(6)

På nuværende tidspunkt ankommer der hvert år ca. 550 pramme (1 500 tons hver) og 4 800 jernbanetankvogne (50 tons hver) med propylen til trekantsområdet Rotterdam-Antwerpen-Köln. Det forventes, at der i 2010 vil være en mangel på ca. 1,7 mio. tons propylen i regionen. Under hensyntagen til den strukturelle udvikling i den kemiske sektor forventes det, at rørledningen til den tid vil komme til at transportere 2,5 mio. tons.

(7)

Hvis man udelukkende ser på transporten fra Rotterdam til det sydlige Limbourg og Ruhr-distriktet, ser tallene lidt anderledes ud. I 1997 blev der transporteret 93,4 mio. tonskilometer, heraf ca. 4 mio. med jernbane og ca. 89,4 mio. med pram. I 2010 forventes det, at der hvert år i alt skal transporteres 1,5 mio. tons til Ruhr-distriktet, hvilket svarer til 750 pramme pr. år. Den samlede mængde, som skal transporteres fra Rotterdam til det sydlige Limbourg, vil være på ca. 180 000 tons pr. år, svarende til 900 jernbanetankvogne og 70 pramme pr. år.

2.1.2.   Støttemodtageren

(8)

Støttemodtageren vil være European Pipeline Company BV (EPC), et konsortium af kemiske virksomheder. Dets forgænger var European Pipeline Development Company (EPDC). Aktionærerne er BASF AG, Celanese Chemical Europe GmbH, Shell Nederland Chemie BV, DSM NV, Rütgers Chemicals AG, Sasol Germany GmbH, Veba Oil Refining & Petrochemicals GmbH, Westgas GmbH og SABIC Europe. Konsortiet ejer de nederlandske aktiver, 100 % af det belgiske aktivforvaltningsselskab, EPDC Flanders NV, og 49,9 % af det tyske aktivforvaltningsselskab, Propylenpipeline Ruhr GmbH (PRG) (3). Selskabet Landesentwicklungsgesellschaft Nordrhein-Westfalen (LEG) (4) ejer de resterende 50,1 %, men har ingen økonomiske forpligtelser ud over sin kapitalandel i selskabet. EPC og det belgiske og det tyske aktivforvaltningsselskab har sammen etableret et joint venture, »European Pipeline Administration Company« (EPAC), som vil få ansvaret for forvaltningen af hele rørledningen.

2.1.3.   Rørledningsprojektet

(9)

Anmeldelserne vedrører en rørledning, som skal transportere propylen fra Rotterdam til Oberhausen i Ruhrdistriktet via Antwerpen, Tessenderloo, Geleen og Köln. Nettet bliver ca. 520 km langt. Det opdeles i ni sektioner og følger så vidt muligt de eksisterende ethylenrørledninger. Den tyske anmeldelse vedrører kun sektionen fra Oberhausen via Köln til den nederlandske grænse (»Pilot 2«), hvor den mødes med en anden sektion i den nordlige del af Ruhr-distriktet (»Pilot 1«). Ud over investeringerne i rørledningen vil der blive anlagt nye lagerfaciliteter i havnene i Nederlandene og Belgien samt i Duisburg i Tyskland. Støttemodtageren vil i overensstemmelse med Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (5) foretage en vurdering af hele rørledningens indvirkning på miljøet.

(10)

De samlede investeringsomkostninger beløber sig til 148,5 mio. EUR, jf. tabel 1 (6).

Tabel 1

Samlede investeringsomkostninger

(mio. EUR)

Sektion

Investeringsomkostninger

Tyskland, »Pilot 2«

67,134

Nederlandene

26,0

Belgien

55,4

I alt

148,5

(11)

Rørledningen forvaltes efter princippet om »tredjemands adgang til nettet« (»open access/common carrier«) og »low profit«-princippet. Enhver interesseret producent eller bruger kan benytte sig af rørledningen uden diskrimination. Rørledningens kapacitet forventes at være tilstrækkelig til, at den kan klare den anslåede vækst i de næste 20 år. Transporttaksterne skal være de samme for alle brugere, uanset om de er aktionærer eller ej. De fastsættes på grundlag af antallet af passerede sektioner.

(12)

Taksterne fastsættes på en gennemsigtig måde på et niveau, som svarer til de takster, der anvendes inden for transport med jernbane og ad vandvejen. Mellem 2006 og 2008 […] (7). Der vil ikke blive givet mængderabat. For at holde taksterne ajour vil der blive udarbejdet en undersøgelse af disse transportformer hvert andet år.

(13)

Med hensyn til køb af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser skal EPAC og PRG følge de indkøbsprocedurer, som er fastsat i lovgivningen om offentlige indkøb på fællesskabsplan og på nationalt plan.

2.1.4.   Støtten

(14)

Tyskland har til hensigt at yde en direkte støtte på 80 % af det beregnede underskud i forhold til en normal rentabilitet (»unrentierlichen investiven Kosten«) for den tyske del af rørledningen (»Pilot 2«) med et loft på 50 % af de samlede investeringsomkostninger. De støtteberettigede omkostninger er investeringsomkostningerne, som består af planlægning, anlæggelse og den første påfyldning, med fradrag af den merværdi, som opstår i de første 15 år, beregnet på grundlag af en analyse af de tilbagediskonterede cashflow. Støtten vil være på 18 682 000 EUR. Ifølge en beregning, som de tyske myndigheder har indsendt, gør denne støtte det muligt at nå op på en intern afkastningsgrad på 5,6 % over 25 år.

(15)

Nederlandene har til hensigt at yde en støtte på 4 000 000 EUR. Dette beløb menes at være nødvendigt for at bringe den nederlandske del af projektet op på et rentabilitetsniveau, som er acceptabelt for de industrielle partnere. Den tyske og nederlandske støtte er »ad hoc-foranstaltninger«, som ikke hører ind under en bestemt ordning.

(16)

Belgien har til hensigt at yde en direkte støtte på 2 919 480 EUR og en fritagelse for ejendomsskat i fem år, som anslås at svare til et beløb på 766 000 EUR. De samlede investeringsomkostninger i Belgien forventes at være på 55,4 mio. EUR, hvoraf de belgiske myndigheder har anerkendt 40 885 000 EUR som støtteberettigede omkostninger. Der er fratrukket et beløb på 16 556 000 EUR i driftsoverskud (8), hvilket giver et støtteberettiget beløb på 24 329 000 EUR. De belgiske myndigheder mener, at støtten henhører under en statsstøtteordning, som er godkendt af Kommissionen (9). Ifølge ordningen kan der ydes en støtte på 12 % til denne form for investeringer, hvilket svarer til støtten på 2 919 480 EUR. De omkostninger, som der ikke kan ydes støtte til under denne ordning, er omkostninger til generel forskning, køb af grunde og provisioner.

(17)

Den belgiske støtte er anmeldt af retssikkerhedsmæssige hensyn og for at give Kommissionen et overblik over investeringsprojektet med oplysninger om den samlede støtte, som ydes.

(18)

De tre medlemsstater har som betingelse for støtten fastsat, at principperne om »fri adgang« og »ikke-diskrimination« skal overholdes i 25 år, dvs. rørledningens økonomiske levetid. Overholdelsen af disse principper er fastlagt i EPMC’s vedtægter; efter denne 25-års-periode kan dette punkt i vedtægterne kun ændres med enstemmighed blandt alle deltagerne.

(19)

Et lån fra EIB på op til 30 % af de samlede omkostninger ved projektet undersøges. Aktionærerne vil bidrage med 8 mio. EUR i egenkapital, mens resten af finansieringen kommer fra en række banker. Samtidig skal aktionærerne dække tabene de første år, det vil sige ca. 38 mio. EUR frem til 2008, hvilket reelt svarer til 18 mio. EUR efter renter og skat.

2.1.5.   Det større europæiske net af rørledninger til olefiner

(20)

APPE har sendt Kommissionen en rapport om det større net af rørledninger til olefiner, som det omhandlede rørledningsprojekt indgår i (10). På nuværende tidspunkt findes der i Europa fem separate systemer for ethylen, som ikke er indbyrdes forbundet til et fuldstændigt net, og som kun forbinder ca. 50 % af den samlede kapacitet. For propylen findes der flere selvstændige systemer omkring Benelux. Det samlede olefinnet skal forbinde disse forskellige systemer og udbygge dem. Rapporten indeholder en række kort, der viser de forskellige projekter for anlæggelse af rørledninger, som enten er ved at blive gennemført eller er på planlægningsstadiet, og som skal gøre det muligt at skabe det samlede net.

2.2.   De tyske, nederlandske og belgiske myndigheders begrundelser for støtten

(21)

Projektet begrundes med miljøhensyn, hensynet til transportsikkerheden og industripolitiske hensyn.

2.2.1.   Miljøfordele

(22)

Transporten af propylen forventes at stige kraftigt, hvilket vil øge presset på transportkapaciteten med skib og lastbil. Rørledningen skal lette presset og forebygge flaskehalse. Den vil mindske problemerne med trafikpropper på vejene betydeligt.

(23)

Forskellen mellem emissionerne fra de traditionelle transportformer og transport i rørledning fremgår af tabel 2.

Tabel 2

Emissioner

 

Enheder

Jernbane

Pram

I alt

Rørledning

Delta

Last

t/km

7 100 000

158 200 000

165 300 000

165 300 000

 

CO2

kg pr. t/km

312

6 960

7 237

4 496

2 741

NOx

kg pr. t/km

1,99

124

126

5,12

121

CO

kg pr. t/km

0,14

6,33

6,47

0,5

5,97

VOC

kg pr. t/km

0,07

6,33

6,4

0,17

6,23

SO2

kg pr. t/km

0,14

9,49

9,63

2,15

7,48

(24)

Emissionerne vil blive yderligere reduceret som følge af, at rørledningen vil gøre det muligt at foretage nye investeringer på steder, som kræver mindre transport af olefiner.

2.2.2.   Transportsikkerhed og trafikpropper

(25)

Rørledningen vil gøre det muligt at forbedre transportsikkerheden betydeligt. Propylen tilhører den højeste risikokategori. Uden rørledningen vil væksten i markedet medføre en betydelig stigning i de andre former for transport af propylen og i de sikkerhedsproblemer og problemer med trafikpropper, som denne transport medfører.

(26)

I Nederlandene er der især bekymring over transporten med pram og jernbane. Stigningen i jernbanetransporten vil øge sikkerhedsproblemerne langs jernbanen og problemerne med omladning af propylen. Rørledningen vil gøre det muligt at mindske denne risiko, bl.a. fordi den vil reducere antallet af manøvrer, som er nødvendige på stationerne, og nedbringe antallet af omladninger af propylen. Et af de områder langs jernbaneforbindelsen mellem Rotterdam og Geleen, hvor risikoen er størst, er stationen i Venlo. For at løse dette problem kræves der en flytning, hvilket vil koste ca. 134 mio. EUR. Rørledningen medfører, at en sådan flytning er mindre nødvendig.

(27)

Nederlandene anslår, at det direkte samfundsmæssige udbytte af støtten (trafiksikkerhed og reduktion af emissioner og støj) er på 12 %.

2.2.3.   Industripolitik og beskæftigelseshensyn

(28)

Rørledningen vil få stor strategisk betydning for overlevelsesmulighederne for den kemiske industri i den berørte region. En undersøgelse fra 1998 viste, at manglen på passende infrastrukturer var den vigtigste hæmsko for konkurrenceevnen. Situationen er en anden i USA, hvor der findes et veludviklet net. Rørledningen vil gøre transporten meget smidigere, da den fungerer som oplagringsplads med direkte og tæt adgang for alle brugerne. Den vil også mindske den usikkerhed, som for brugerne er forbundet med forsyningerne af propylen; denne usikkerhed skyldes produktionsforstyrrelser i dampkrakningsanlæggene.

(29)

I 1999 tegnede fremstillingen af kemiske råstoffer sig for 5 233 arbejdspladser i Emscher-Lippe-regionen i Tyskland. Omkring 1 906 arbejdspladser afhang i vidt omfang af propylenbaserede produkter, heraf 1 506 i råvareindustrien og 400 inden for plastforarbejdning. Uden rørledningen til transport af propylen vil denne regions potentiale kun blive udnyttet med højst 50 %. En ekspertundersøgelse har gjort det muligt at udarbejde et skøn over antallet af arbejdspladser i Emscher-Lippe-regionen med og uden rørledningen. I råvareindustrien vil projektet skabe 658 arbejdspladser inden 2010, når man ser bort fra multiplikatorvirkningen. For den integrerede kemiske industri er der tale om 2 697 arbejdspladser. I absolutte tal vil beskæftigelsen under alle omstændigheder falde, men det vil ske langsommere takket være rørledningen.

(30)

I 2002 var der ca. 9 740 personer, som var beskæftiget i den kemiske industri i det sydlige Limbourg. Mellem 500 og 550 af dem arbejder med fremstilling af propylen og med fremstilling og forarbejdning af produkter, som er afledt af propylen, i det sydlige Limbourg.

3.   BEGRUNDELSE FOR AT INDLEDE PROCEDUREN I TRAKTATENS ARTIKEL 88, STK. 2

(31)

Kommissionen forklarede i sin beslutning om at indlede proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, grundene til, at de pågældende foranstaltninger skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1, og den gav udtryk for tvivl om, hvorvidt foranstaltningerne er forenelige med traktaten. Ifølge Kommissionen er støtten hverken omfattet af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (11) (herefter kaldet »rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse«), retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (12) eller andre retningslinjer eller rammebestemmelser, som er fastsat af Kommissionen. Desuden er denne sag forskellig fra en række andre sager om støtte til transportinfrastrukturprojekter, som Kommissionen har godkendt. Med hensyn til de generelle kriterier, som anvendes ved vurderingen af statsstøtte, bemærkede Kommissionen, at det ikke stod klart, om det samlede beløb var nødvendigt, og om støtten stod i et rimeligt forhold til formålet. Visse eksisterende rørledninger er finansieret fuldt ud med private midler. Derudover varierer støtteintensiteten for de forskellige dele af projektet; støtteintensiteten er således forholdsvis høj for den tyske del af projektet. Der var visse faktuelle spørgsmål vedrørende de hypoteser, som var anvendt som grundlag for beregningerne af rentabiliteten. Endelig overvejede Kommissionen, om der ikke er tale om ulovlig konkurrenceforvridning, specielt mellem de kemiske virksomheder, som deltager direkte i projektet, og andre virksomheder i den kemiske sektor og tilknyttede industrier og mellem den kemiske industri i den pågældende region og den kemiske industri i andre regioner i Fællesskabet.

4.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(32)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra Deutsche Bahn og to konkurrenter i den kemiske industri.

(33)

Deutsche Bahn bekræfter Kommissionens analyse og fremfører, at støtten skader dets interesser, da transport i rørledning vil erstatte jernbanetransport, hvilket vil medføre en omsætningsnedgang på ca. 13 mio. EUR pr. år. Der kan blive tale om en yderligere omsætningsnedgang, hvis de leveringskontrakter, som propylenproducenterne i Sydtyskland har med brugerne i Ruhr-distriktet, bliver opsagt. Deutsche Bahn giver en række eksempler på, at omsætningen er faldet på grund af anlæggelse af rørledninger.

(34)

Den første konkurrent erklærer, at den er positivt indstillet over for udviklingen af en rørledningsinfrastruktur til transport af olefiner i Europa, men ikke er overbevist om, at det pågældende projekt retfærdiggør den støtte, som tildeles. For det første vil rørledningen kun transportere »polymer-grade«-propylen og ikke »chemical-grade«- eller »refinery-grade«-propylen, som har et lavere propylenindhold. »Polymer-grade«-propylen tegner sig kun for 60 % af markedet. For at få adgang til den nye rørledning skal producenterne af »chemical-grade«-propylen foretage store investeringer for at bringe deres produkter op til »polymer-grade«. For det andet skyldes den kemiske industris dårlige konkurrenceevne ikke, at der ikke findes et net af rørledninger til transport af propylen i Europa, da taksterne vil være i samme størrelsesorden som for andre transportformer. Rørledningen vil konkurrere med disse transportformer, og støtten vil forvride konkurrencen med de virksomheder, som allerede nu foretager store investeringer i udvælgelsen af produktionssteder, moler osv. For det tredje er der klare miljøfordele ved transport med pram og jernbane. For det fjerde kan rørledningen medføre, at investeringerne f.eks. flyttes fra produktionssteder ved kysten i Benelux til Tyskland.

(35)

Den anden konkurrent accepterer princippet om, at transport af lette kulbrinter i rørledning er interessant med hensyn til effektivitet og sikkerhed, og at en god infrastruktur fremmer investeringerne og beskæftigelsen i de regioner, som er forbundet af denne rørledning. Det skal dog bemærkes, at den mængde propylen, som på nuværende tidspunkt transporteres fra vest mod øst, ikke udgør en tilstrækkelig grund til at investere i dette projekt om anlæggelse af en rørledning. Der ville kræves større mængder i hver ende for at retfærdiggøre støtten: forbrug af propylen i det nederlandske Limbourg og den tyske del af rørledningen og produktion af propylen i kystregionen. SABIC har tværtimod meddelt, at krakkeren i det nederlandske Limbourg vil blive udbygget, hvilket vil mindske den mængde propylen, som skal transporteres fra regionen Antwerpen-Rotterdam-Amsterdam (ARA) til den østlige del af rørledningen. Uden investeringer i fremstillingen af propylen i ARA-regionen vil rørledningen blive ved med at være underudnyttet.

5.   KOMMENTARER FRA TYSKLAND, NEDERLANDENE OG BELGIEN

5.1.   Kommentarer, som er fælles for de tre medlemsstater

(36)

De tre medlemsstater bekræfter betydningen af projektet med hensyn til miljø, transportsikkerhed og industri. De understreger, at rørledningen vil blive anvendt efter »open access«- og »common carrier«-principperne og princippet om ikke-diskrimination.

(37)

Udvælgelsen af deltagere kunne ikke ske gennem et udbud, da visse petrokemiske selskaber deltog direkte i projektet som ejere af visse dele af eksisterende rørledninger. Denne procedure ville for øvrigt ikke have været økonomisk effektiv. Der kan ikke blive tale om konkurrenceforvridning i dette tilfælde, da ethvert selskab kan deltage i konsortiet.

5.2.   Bemærkninger fra Tyskland

(38)

Tyskland fastholder, at den offentlige støtte ikke udgør statsstøtte, da den ikke giver nogen selektive fordele. Rørledningen skal betragtes som en transportinfrastruktur i lighed med andre projekter af samme art, hvilket vil være i overensstemmelse med Kommissionens tidligere beslutninger (13). Projektet er blevet iværksat af miljø- og industripolitiske grunde, og støtten er ikke blot en reaktion på et privat initiativ. Tilsvarende er der ved beslutningen om at yde støtte til projektet taget hensyn til, at de andre transportformer, nemlig transport ad vandvejen og med jernbane, finansieres af de offentlige myndigheder.

(39)

Ifølge Tyskland er formålet med projektet desuden at tilrettelægge transporten af propylen på grundlag af forskellige transportformer. Det indebærer, at den pågældende foranstaltning henhører under anvendelsesområdet for traktatens artikel 73.

(40)

Støtten vil give en intern afkastningsgrad for projektet på 5,6 % i Tyskland. En højere afkastningsgrad vil ikke være mulig, for hvis indtægterne overstiger forudsigelserne i de første 15 år, vil der blive tilbagekrævet et tilsvarende beløb fra modtageren. Tyskland understreger, at de virksomheder, der deltager direkte i projektet, ikke nyder godt af en uforholdsmæssigt stor fordel, for enhver potentiel bruger vil have adgang til anlægget på ikke-diskriminerende betingelser. Desuden kan selv de virksomheder, som arbejder inden for andre erhvervsgrene, deltage i konsortiet. Rørledningen vil fortsat tilhøre virksomheden efter 15 år, men virksomheden får ingen fordele af det.

(41)

Da rørledningen indgår i et net på europæisk plan, vil der ikke være nogen konkurrenceforvridning i den kemiske industri i andre regioner af Fællesskabet.

5.3.   Bemærkninger fra Nederlandene

(42)

Nederlandene bemærker, at ethylen- og propylenindustrien i Nordvesteuropa, som tidligere var nettoeksportør, i 1990'erne blev nettoimportør på grund af den hårde konkurrence fra især de asiatiske lande. Markedet for ethylen og propylen i Nordvesteuropa er på nuværende tidspunkt et lukket marked på grund af manglen på selvstændige transport-, lager- og omladningsanlæg. Det projekt, som der vil blive ydet støtte til, vil kunne tvinge sektoren til at åbne markedet. Nederlandene har indsendt et kort med markering af en række områder ved kysten fordelt i hele Europa, som har mulighed for strukturelt eller midlertidigt at levere propylen til rørledningen.

(43)

Nederlandene minder om, at de har beregnet støttens samfundsmæssige afkastningsgrad til 12 %. Ud over beregningen af projektets interne afkastningsgrad (6,19 %) peger de på, at afkastningsgraden for de konkurrerende transportformer ligeledes er lave, idet de ligger mellem 1 og 8 %, alt efter hvilken transportform man ser på. Nederlandene mener også, at støtten kan betragtes som forenelig med traktaten på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), da der er tale om et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse.

5.4.   Bemærkninger fra Belgien

(44)

Belgien tilføjer til de generelle bemærkninger, at den støtte, som Belgien har anmeldt, hører ind under en ordning, som Kommissionen har godkendt, og at Kommissionens holdning om, at den ikke hører ind under rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse, ikke stemmer overens med Kommissionens tidligere vurdering af anvendelsen af den belgiske støtteordning.

5.5.   Kommentarer til bemærkningerne fra de interesserede parter

(45)

Med hensyn til bemærkningerne fra Deutsche Bahn understreger de tre medlemsstater, at støtten kun vil blive brugt til rørledningsinfrastrukturen og ikke til selve transporten, og at taksterne vil blive fastsat på grundlag af taksterne for de konkurrerende transportformer. Disse takster vil være gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Brugere af propylen, som allerede har investeret i infrastrukturer for transport ad vandvejen eller med jernbane, vil ikke blive stillet dårligere, da brugerne af rørledningen selv påtager sig ansvaret for tilslutningen til rørledningen. Desuden er hovedparten af de investeringer, som er nødvendige for transport ad vandvejen eller med jernbane, ikke specifikke for anvendelsen af propylen, men kan også bruges til at transportere andre flydende gasser. Endelig har Deutsche Bahn mulighed for at deltage i EPDC. Hvis rørledningsprojektet bliver en succes, kan det have betydning for Deutsche Bahn, da det giver mulighed for at transportere propylen længere ind i landet.

(46)

Hvad angår bemærkningerne fra den første konkurrent, bemærker de tre medlemsstater, at det kun er »polymer-grade«-propylen, der kan bruges til alle formål. »Refinery-grade«-propylen anvendes meget sjældent i den kemiske industri på grund af den høje procentdel af propan, som frigøres under processen, og som skal behandles; desuden findes der kun få producenter af »chemical-grade«-propylen og »refinery-grade«-propylen. Der er en tendens til stigende brug af »polymer-grade«-propylen i de nye kemiske produktionsprocesser. Kvalitetsspørgsmålet er blevet drøftet indgående takket være en taskforce, som er blevet nedsat af økonomiministeriet i Nordrhein-Westfalen. Rørledningen åbner således et europæisk indre marked for propylen.

(47)

Med hensyn til bemærkningerne fra den anden konkurrent påpeger de tre medlemsstater, at alle de skøn, som er foretaget af både deltagerne og de uafhængige eksperter, viser, at efterspørgslen efter propylen vil stige uforholdsmæssigt meget i de kommende årtier. Problemet er derfor snarere at undgå flaskehalse i de nuværende transportformers kapacitet. Den propylen, der fremstilles i de krakningsanlæg, som SABIC har til hensigt at investere i, er medtaget i beregningerne af rørledningens rentabilitet. Denne investering overvejes på nuværende tidspunkt, men rørledningens økonomi vil ikke blive påvirket af den. Hvis SABIC gennemfører sit projekt, vil der på produktionsstedet i Geleen være endnu større behov for rørledningen for at sikre en operationel smidighed, hvis der opstår uforudsete problemer med produktions- eller forbrugsprocessen. Desuden er der en række krakningsanlæg i Terneuzen, som er ved at blive udbygget; de blev taget i brug i 2002 og leverer 300 kt til forbrugere fra Antwerpen til Rotterdam. Rørledningen giver brugerne af propylen helt nye investeringsmuligheder, uafhængigt af, hvor leverandørerne er etableret. Endvidere tilhører de nuværende rørledninger et lille antal store virksomheder.

6.   VURDERING

6.1.   Forekomsten af statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1

(48)

Den offentlige finansiering af anlæggelsen eller forvaltningen af transportinfrastrukturer skal ikke altid betragtes som støtte efter traktatens artikel 87, stk. 1. Hvis det organ, som forvalter infrastrukturen, udøver økonomisk virksomhed, kan støtten imidlertid give modtageren en konkurrencefordel. Både EPC og dets aktionærer udøver økonomisk virksomhed. På det punkt ligner sagen i høj grad sagen om olieledningen til transport af flybrændstof til lufthavnen i Athen (14). Den offentlige støtte gør det muligt for konsortiet at anlægge og drive et anlæg i 25 år uden at skulle dække alle omkostningerne. Følgende skal bemærkes:

a)

De pågældende medlemsstater har ikke benyttet sig af offentlige udbud i forbindelse med anlæggelsen og driften af rørledningen. De berørte myndigheder har nøjedes med at reagere på et privat initiativ.

b)

Rørledningen afskrives over 25 år, og de betingelser, som er fastsat for tildelingen af støtten, finder anvendelse i 15 eller 25 år, men rørledningen vil i sidste ende fortsat tilhøre aktivforvaltningsselskaberne.

c)

I princippet har ethvert selskab mulighed for at deltage i rørledningsselskabet, men i praksis er det kun propylen- og ethylenproducenterne, der deltager direkte.

d)

Selskabet skal fungere efter »low profit«-princippet. Støtten muliggør således en intern afkastningsgrad på 5,6 % for den tyske del. Takststrukturen skal imidlertid følge udviklingen i de takster, som anvendes for konkurrerende transportformer. En højere afkastningsgrad kan derfor ikke udelukkes.

(49)

Af disse grunde får EPC en selektiv fordel i forhold til de øvrige virksomheder, som kunne have iværksat projektet, og i forhold til de konkurrenter, der tilbyder alternative transportydelser. Der er derfor i dette tilfælde tale om et privat initiativ, som støttes af staten. Der er ingen tvivl om, at støtten vil påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Modtagerne er store kemiske virksomheder, som alle er aktive på verdensmarkedet. Hertil kommer, at projektet vedrører transport mellem de tre berørte medlemsstater.

(50)

Tyskand, Nederlandene og Belgien har overholdt den forpligtelse til at anmelde støtten, som påhviler dem efter traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen skal bemærke, at de samlede investeringsomkostninger overstiger 25 mio. EUR, og at den samlede støtte overstiger bruttosubstitutionsækvivalenten på 5 mio. EUR. Følgelig gælder den forpligtelse til at anmelde støtten, som er fastsat i punkt 76 i rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse, selv hvis den belgiske støtte er omfattet af en godkendt støtteordning.

6.2.   Støttens forenelighed

(51)

Støtten ydes for at fremme en transportaktivitet. Transport af propylen i rørledning kan ikke betragtes som en tilpasning af produktionsprocessen for dette produkt; der er tale om en særskilt tjeneste. Det kan således konstateres, at rørledningen vil blive anlagt af en række nye juridiske enheder, som er oprettet med det ene formål at levere tjenester til transport af propylen. Selv om EPC's aktionærer fremstiller og forarbejder propylen, konkurrerer den nye aktivitet først og fremmest på transportmarkedet.

(52)

Reglerne for statsstøttes forenelighed i det afsnit i traktaten, som drejer sig om transport, finder imidlertid ikke anvendelse. Ifølge traktatens artikel 73 er støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, forenelige med traktaten. Artikel 80 begrænser dog anvendelsesområdet for bestemmelserne i afsnittet om transport, idet det fastslås, at »[b]estemmelserne i dette afsnit finder avnendelse på transporter med jernbane, ad landevejen og sejlbare vandveje«. Artikel 73 finder således ikke anvendelse på de pågældende investeringer.

(53)

På trods af støttens forskellige gunstige virkninger er der ingen af de regler for statsstøttes forenelighed, som Kommissionen har udarbejdet på grundlag af artikel 87, stk. 2 og 3, der finder anvendelse. Kun en beskeden del af investeringerne foretages i støttede områder, og de respektive myndigheder har ikke anmodet om tilladelse efter retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte. Rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse finder heller ikke anvendelse i dette tilfælde. Transport i rørledning forurener mindre end andre transportformer, som drives af konkurrenter, selv når der er tale om transport med jernbane eller ad vandvejen. Der vil derfor ske en nettoreduktion af forureningen. I princippet tillader Kommissionen imidlertid ikke støtte til investeringer, som medfører en reduktion af forureningen hos konkurrenter til støttemodtagerne. Den betragter snarere statsstøtte som forenelig med traktaten under visse omstændigheder, når støttemodtageren reducerer sin egen forurening.

(54)

Kommissionen har derfor vurderet foranstaltningen direkte på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Efter denne bestemmelse kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Anvendelsen af en rørledning, som flytter en del af trafikken væk fra jernbaner, landeveje eller sejlbare vandveje, udgør en økonomisk aktivitet.

(55)

Med hensyn til transportinfrastrukturer har Kommissionen allerede accepteret, at der kan ydes støtte, hvis markedet ikke sikrer samfundet de offentlige transportinfrastrukturer, som er nødvendige for at skabe en bæredygtig mobilitet (15). For anlæg, som alle eksisterende og potentielle operatører har adgang til på ikke-diskriminerende betingelser, har den accepteret en støtteintensitet på op til 50 % af de samlede omkostninger ved projektet. Transport i rørledning mindsker emissionerne ligesom de transportinfrastrukturprojekter, der er nævnt i betragtning 38, og er sikrere end andre transportformer. Den vil også medvirke til at mindske trafikpropperne. Desuden er Kommissionen enig med de nederlandske, belgiske og tyske myndigheder i, at projektet ud over en række miljømæssige og industrielle fordele også har strategisk betydning for den kemiske industri i den pågældende region. Projektet vil også være til gavn for propylenproducenterne i andre regioner af Fællesskabet, hvor udbuddet af propylen overstiger efterspørgslen, da projektet gør det lettere for dem at sælge deres produkt. Der er ingen konkurrenter fra andre regioner i fællesmarkedet, som under proceduren har benægtet disse gunstige virkninger.

(56)

Konkurrenceforvridningerne på propylenmarkedet er begrænsede, fordi alle konkurrenterne har fri adgang til rørledningen. Overholdelsen af dette princip er garanteret i 25 år, dvs. afskrivningsperioden for rørledningen, hvis kapacitet forventes at være tilstrækkelig til, at man kan undgå flaskehalse i de næste 20 år.

(57)

Den anmeldte støtte kan betragtes om nødvendig og anses for at stå i et rimeligt forhold til formålene. Uden denne støtte ville afkastet af investeringerne være for lavt, og projektet ville ikke blive gennemført. Det skal desuden bemærkes, at støtten er begrænset til et niveau, som kun muliggør en normal intern afkastningsgrad for investeringerne for de pågældende virksomheder. I dette tilfælde skal den interne afkastningsgrad beregnes for hele projektet (inkl. »Pilot 1«) og ikke for de enkelte sektioner, da de hænger uløseligt sammen, og det ville være ulogisk at investere i én sektion uden at investere i de andre. Hvis rørledningen kun blev anlagt delvis, ville den forventede transporterede mængde propylen være lavere, hvilket ville give en lavere intern afkastningsgrad og mindske de miljømæssige, sikkerhedsmæssige og industrimæssige fordele. Beregningen for hele projektet giver en intern afkastningsgrad på 6,19 % over 25 år, mens afkastningsgraden kun ville være på 2,75 %, hvis beregningen vedrørte en periode på 15 år. Uden tilskud ville afkastningsgraden være på henholdsvis 3,80 % og – 0,24 %. De hypoteser, som ligger til grund for beregningerne, er realistiske og rimelige, selv under hensyntagen til de interesserede parters bemærkninger til dette punkt. Selv afkastningsgraden på 6,19 % kan anses for at svare til eller være lavere end en normal afkastningsgrad for denne form for projekter. Den interne afkastningsgrad efter skat for andre systemer af kemikalie- og olierørledninger i Europa ligger på mellem 9 og 13 % over 25 år. De tilsvarende systemer i USA har en lidt højere intern afkastningsgrad, nemlig mellem 11 og 15 %. Afkastningsgraden for elværker og andre tilsvarende anlæg ligger på mellem 10 og 13 % for kortere perioder, f.eks. 15 år. Forventningerne i den kemiske industri med hensyn til nye kemiske anlæg ligger over 15 %, mens afkastningsgraden for disse anlæg normalt er lavere (mellem 9 og 15 %), alt efter hvilken form for anlæg og hvilke beskatningsregler der er tale om. Desuden overstiger den beregnede interne afkastningsgrad den gennemsnitlige afkastningsgrad for jernbanetransport (mellem 1 og 3 %) og for bulktransport ad landevejen (mellem 3 og 4 %), men den svarer til afkastningsgraden for transport af kemiske produkter ad vandvejen (mellem 7 og 8 %).

(58)

Konkurrenceforvridningerne mellem de virksomheder, der deltager direkte i projektet, og de andre kemiske virksomheder og andre dertil knyttede sektorer er begrænsede. For det første vil rørledningen blive brugt af et stort antal virksomheder og ikke kun af dem, som deltager i konsortiet. En stor del af propylenen vil blive brugt i integrerede kemiske anlæg, hvor de afledte produkter anvendes direkte i andre produktionsprocesser, som gennemføres af andre virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. For det andet kan enhver virksomhed frit deltage i konsortiet på ikke-diskriminerende betingelser. Det forhold, at de deltagende virksomheder er underlagt de samme betingelser, viser også, at der ikke er tale om nogen væsentlige fordele for én eller nogle få virksomheder i sektoren. I betragtning af »low profit«-princippet og princippet om, at taksterne fastsættes på et niveau, som lige akkurat gør det muligt at konkurrere med andre transportformer, består fordelen for industrien i en øget smidighed og i, at propylenen er til rådighed med det samme, snarere end i en økonomisk fordel.

(59)

Det er rigtigt, at producenterne af propylen, hvis renhedsgrad er mindre end »polymer-grade«-propylen, ikke kan få nogen større fordel af rørledningen. Enhver standard begrænser imidlertid anvendelsen af en rørledning i et vist omfang, og den valgte standard sikrer den bredest mulige anvendelse. Rørledningen kan i et vist omfang mindske konkurrencen mellem producenterne med hensyn til propylenens kvalitet, men denne virkning forventes at være begrænset, da de fleste af de kemiske virksomheder af tekniske årsager vil have brug for »polymer-grade«-propylen og ikke en ringere kvalitet. Under alle omstændigheder begrænser rørledningen ikke transporten af andre kvaliteter af propylen med jernbane og ad vandvejen. Den vigtigste positive indvirkning på konkurrencen synes at være den mere smidige forsyning og standardiseringen på grundlag af »polymer-grade«-propylen, som vil gøre det lettere for brugerne at skifte leverandør.

(60)

Ifølge punkt 29 i rammebestemmelserne for støtte til miljøbeskyttelse kan Kommissionen godkende støtte til investeringer med henblik på virksomhedernes anvendelse af strengere standarder end gældende EF-standarder for indtil 30 % brutto af de støtteberettigede omkostninger. Selv om de pågældende investeringer ikke henhører under disse rammebestemmelser, skal Kommissionen bemærke, at der ikke findes EF-standarder, som forpligter de deltagende virksomheder til at foretage disse investeringer. Det samlede støtteniveau inkl. støtten til »Pilot 1« er på under 30 %. Modsat er der en række forhold, som adskiller dette projekt fra de transportinfrastrukturer, der er omhandlet i punkt 38, og som forklarer, hvorfor en højere støtteintensitet ikke ville være acceptabel i dette tilfælde. Disse tidligere beslutninger drejede sig f.eks. om projekter vedrørende infrastrukturer for transport med jernbane og ad vandvejen, som skulle erstatte lastbiltransport, og ikke transport i rørledning, som skulle erstatte transport med jernbane og ad vandvejen. Desuden udgør rørledningen en infrastruktur for transport over lange afstande, og der er ikke blot tale om anlæg på et givet sted eller på en begrænset del af strækningen. Det skal også bemærkes, at infrastrukturen kun kan bruges til propylen og ikke til at transportere andre produkter. Desuden vil operatørerne samtidig være store brugere af rørledningen. Og selv om fordelene ikke i første omgang følger af lavere transportomkostninger, men af en mere smidig forsyning, vil de under alle onstændigheder få stor fordel af rørledningen. Af alle disse grunde er det samlede støtteniveau passende.

(61)

Rørledningen vil som anført af Deutsche Bahn fordreje konkurrencevilkårene i forhold til vandveje og jernbane. Kommissionen skal påpege, at denne fordrejning hænger uløseligt sammen med arten af det pågældende projekt, men den har accepteret fordrejninger af denne art i andre sager vedrørende transportinfrastrukturer, fordi den skønnede, at fordelene ved disse projekter vejede tungere end disse fordrejninger. I betragtning af alle de fremførte argumenter mener den, at niveauet af konkurrencefordrejning er acceptabelt i lyset af fordelene ved projektet, og den kan derfor konkludere, at den fordrejning, som følger af den anmeldte støtte, heller ikke er urimelig.

7.   KONKLUSIONER

(62)

Den støtte på 18 682 000 EUR, 4 000 000 EUR og 3 685 480 EUR til anlæggelse af en rørledning til transport af propylen fra Rotterdam til Ruhr-distriktet via Antwerpen, som Tyskland, Nederlandene og Belgien har anmeldt, udgør statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

(63)

Denne støtte er forenelig med fællesmarkedet i betragtning af følgende forhold: reduktionen af emissionerne og trafikpropperne og den øgede sikkerhed, som projektet medfører; projektets betydning for den kemiske industri i de berørte regioner; begrænsningen af konkurrenceforvridningerne, fordi »low-profit«-princippet, princippet om »tredjemands adgang til nettet« (»open access/common carrier«) og princippet om ikke-diskrimination er overholdt, og det forhold, at støtten er begrænset til et niveau, som ikke muliggør en afkastningsgrad, som er højere end den normale afkastningsgrad —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Belgien, Tyskland og Nederlandene anmeldte støtte til et beløb af henholdsvis 3 685 480 EUR, 18 682 000 EUR og 4 000 000 EUR til fordel for anlæggelse af en rørledning til transport af propylen mellem Rotterdam, Antwerpen og Ruhr-distriktet er forenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2004.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 315 af 24.12.2003, s. 7.

(2)  Jf. fodnote 1.

(3)  Aktiverne tilhører selskaberne med begrænset ansvar EPDC NL CV, EPDC BE CV og PRG GmbH & CoKG, hvis aktionærer er henholdsvis EPDC NL BV, EPDC BE BV og PRG GmbH.

(4)  Nordrhein-Westfalen ejer 68,15 % af kapitalen i LEG, WestLB ejer 22,25 %, mens resten tilhører private aktionærer.

(5)  EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

(6)  For »Pilot 1« udgør investeringsomkostningerne 50,5 mio. EUR, og der ydes en støtte til denne del af projektet på ca. 25 mio. EUR.

(7)  Fortrolige oplysninger.

(8)  Dette driftsoverskud er nettoresultatet minus afskrivninger og renter af investeringer.

(9)  Dekret om økonomisk ekspansion i den flamske region, N 40/99 (EFT C 284 af 7.10.2000, s. 8) og N 223/93 (EFT C 282 af 20.10.1993, s. 4).

(10)  The Development of a European Olefins Pipelines Network and Its Benefits (Udvikling af et europæisk net af rørledninger til olefiner og dets fordele), maj 2003. http://www.petrochemistry.net/templates/shwPressroom.asp?TID=4&SNID=16.

(11)  EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.

(12)  EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(13)  Bl.a. N 517/98 UK, støtte til den europæiske jernbanegodsterminal i South Wales, Det Forenede Kongerige (EFT C 81 af 24.3.1999, s. 8), N 121/99 AT, støtte til kombineret transport (EFT C 245 af 28.8.1999, s. 2), N 208/00 NL, støtteordning for Public Inland Terminals (EFT C 315 af 4.11.2000, s. 22) og N 649/01 UK, støtte til fragtfaciliteter, Port of Rosyth-projektet (EFT C 45 af 19.2.2002, s. 2).

(14)  Sag N 527/2002. Der er tale om 35 % investeringsstøtte til en olieledning, som transporterer flybrændstof fra havet til den internationale lufthavn i Athen. Denne olieledning tilhører den offentlige sektor, men drives af et konsortium bestående af lufthavnen, Olympic Airways og tre olieselskaber. Kommissionen vurderede, at denne støtte var forenelig med traktaten på grundlag af reglerne for regionalstøtte (EUT C 148 af 25.6.2003, s. 11).

(15)  N 649/01 UK, støtte til fragtfaciliteter, se fodnote 12.


2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/25


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 23. februar 2005

om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2004 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000

(meddelt under nummer K(2005) 293)

(Kun den danske, den engelske, den estiske, den finske, den franske, den italienske, den nederlandske, den portugisiske, den slovenske, den spanske, den tjekkiske og den tyske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2005/171/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet har allerede afviklet produktionen og forbruget af chlorfluorcarboner, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, haloner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan.

(2)

Kommissionen skal hvert år opstille de væsentlige anvendelsesformål for disse kontrollerede stoffer, de mængder, der må anvendes, og de virksomheder, som må anvende dem.

(3)

Afgørelse IV/25 vedtaget af parterne i Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, i det følgende benævnt »Montreal-protokollen«, indeholder de kriterier, Kommissionen skal anvende, når den opstiller væsentlige anvendelsesformål, og hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer hos hver enkelt part.

(4)

Montreal-protokolparternes afgørelse XV/8 hjemler den produktion og det forbrug, der kræves til at opfylde de væsentlige behov for kontrollerede stoffer, der er opført i Montreal-protokollens bilag A, B og C (stoffer i gruppe II og III), til laboratorie- og analyseformål som anført i bilag IV til referatet af parternes syvende møde, forudsat at betingelserne i bilag II til referatet af parternes sjette møde og i Montreal-protokolparternes afgørelse VII/11 og XI/15 er opfyldt.

(5)

I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 fra det 12. møde blandt parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri dosisinhalatorer (MDI) har Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige for nylig meddelt FN’s miljøprogram (2), at chlorfluorcarboner (CFC) ikke længere er væsentlige for fremstillingen af specifikke CFC-MDI med korttidsvirkende beta-agonister. Med artikel 4, stk. 4, i), b), i forordning (EF) nr. 2037/2000 forebygges det, at CFC anvendes eller markedsføres, medmindre de betragtes som væsentlige på de betingelser, der er beskrevet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1. Denne ændring af omfanget af ikke-væsentlige anvendelser har mindsket efterspørgslen efter CFC i Fællesskabet. Med artikel 4, stk. 6, forebygges det endvidere, at CFC-MDI-produkter indføres og markedsføres, medmindre CFC-komponenten betragtes som væsentlig på de betingelser, der er beskrevet i artikel 3, stk. 1.

(6)

Kommissionen offentliggjorde den 11. juli 2003 en meddelelse (3) til de virksomheder i Fællesskabet (EU-15), som har anmodet Kommissionen om at se på anvendelse af kontrollerede stoffer til væsentlige formål i Fællesskabet i 2004, samt den 11. maj 2004 en meddelelse til virksomheder i de ti nye medlemsstater (4), og den har modtaget erklæringer om planlagte anvendelser til væsentlige formål af kontrollerede stoffer i 2004.

(7)

Kommissionens beslutning 2004/209/EF af 28. januar 2004 om tildeling af de mængder af kontrollerede stoffer, der er tilladt til væsentlige anvendelsesformål i Fællesskabet i 2004 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 (5), bør ændres for at tage hensyn til de mængder af ozonlagsnedbrydende stoffer, der er nødvendige til væsentlige anvendelsesformål i de ti nye medlemsstater fra 1. maj 2004.

(8)

For at gøre lovgivningen klar og overskuelig bør beslutning 2004/209/EF erstattes.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det forvaltningsudvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1.   Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige medicinske formål i Fællesskabet i 2004, fastsættes til 1 428 533,000 ODP (ozonlagsnedbrydende potentiale) kilogram.

2.   Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe I (chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115) og gruppe II (andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2004, fastsættes til 73 336,765 ODP-kg.

3.   Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe III (haloner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2004, fastsættes til 19 268,700 ODP-kg.

4.   Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IV (tetrachlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2004, fastsættes til 141 834,000 ODP-kg.

5.   Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe V (1,1,1-trichlorethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2004, fastsættes til 529 300 ODP-kg.

6.   Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe VII (hydrobromfluorcarboner), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2004, fastsættes til 3,070 ODP-kg.

7.   Den mængde kontrollerede stoffer i gruppe IX (bromchlormethan), omfattet af forordning (EF) nr. 2037/2000, som må anvendes til væsentlige laboratorieformål i Fællesskabet i 2004, fastsættes til 13,248 ODP-kg.

Artikel 2

Chlorfluorcarbon-dosisinhalatorer (CFC-MDI), der er opført i bilag I, må ikke markedsføres på markeder, hvor det er fastsat, at CFC til disse produkter ikke er væsentlige anvendelser.

Article 3

I perioden 1. januar til 31. december 2004 gælder følgende:

1)

Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 til væsentlige medicinske anvendelsesformål tildeles de i bilag II anførte virksomheder.

2)

Kvoter af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115 og andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag III anførte virksomheder.

3)

Kvoter af haloner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag IV anførte virksomheder.

4)

Kvoter af tetrachlormethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag V anførte virksomheder.

5)

Kvoter af 1,1,1-trichlorethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VI anførte virksomheder.

6)

Kvoter af hydrobromfluorcarboner til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VII anførte virksomheder.

7)

Kvoter af bromchlormethan til væsentlige laboratorieformål tildeles de i bilag VIII anførte virksomheder.

8)

Kvoterne af chlorfluorcarboner 11, 12, 113, 114 og 115, andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan, hydrobromfluorcarboner og bromchlormethan til væsentlige anvendelsesformål er fastsat i bilag IX.

Artikel 4

Beslutning 2004/209/EF ophæves.

Henvisninger til den ophævede beslutning betragtes som henvisninger til nærværende beslutning.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til følgende virksomheder:

 

3M Health Care Ltd

3M House Morley Street

Loughborough

Leicestershire LE11 1EP

Det Forenede Kongerige

 

Aventis

London Road, Holmes Chapel

Cheshire CW4 8BE

Det Forenede Kongerige

 

Bespak PLC

North Lynn Industrial Estate

King's Lynn

PE30 2JJ — Norfolk

Det Forenede Kongerige

 

Boehringer Ingelheim GmbH

Binger Strasse 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

 

Chiesi Farmaceutici SpA

Via Palermo 26/A

I-43100 Parma

 

GlaxoSmithKline

Speke Boulevard

Speke

L24 9JD — Liverpool

Det Forenede Kongerige

 

IG Sprühtechnik GmbH

Im Hemmet 1

D-79664 Wehr

 

Inyx Pharmaceuticals Ltd

Astmoor Industrial Estate

9 Arkwright Road RUNCORN

Cheshire WA7 1NU

Det Forenede Kongerige

 

IVAX Ltd

Unit 301 Industrial Park

Waterford

Irland

 

Jaba Farmaceutica SA

Rua da Tapada Grande no. 2

P-2710-089 Abrunheira, Sintra

 

Laboratorio Aldo Union SA

Baronesa de Maldá 73

Espluges de Llobregat

E-08950 Barcelona

 

Otsuka Pharmaceuticals (E)

Provenca, 388

E-08025 Barcelona

 

SICOR SpA

Via Terrazzano 77

I-20017 RHO Milano

 

Schering-Plough Labo NV

Industriepark 30

B-2220 Heist Op Den Berg

 

Valvole Aerosol Research Italiana

(VARI) Spa — LINDAL Group Italia

Via del Pino, 10

Olginate (LC)

I-23854 Italia

 

Valeas SpA Pharmaceuticals

Via Vallisneri, 10

I-20133 Milano

 

Valois SA

50 avenue de l’Europe

F-78160 Marly-Le-Roi

 

Acros Organics bvba

Janssen Pharmaceuticalaan 3a

B-2440 Geel

 

Airbus France

316, route de Bayonne

F-31300 Toulouse

 

Agfa-Gevaert NV

Septestraat 27

B-2640 Mortsel

 

Bie & Berntsen

Sandbækvej 7

DK-2610 Rødovre

 

Biosolove BV

Waalreseweg 17

5554 HA Valkenswaard

Nederland

 

Butterworth Laboratories Ltd

54 Waldegrave Road, Teddington

Middlesex TW11 8NY

Det Forenede Kongerige

 

Carl Roth GmbH

Schoemperlenstr. 1-5

D-76185 Karlsruhe

 

Elcom Group

Okružní 988

CZ-735 14 Orlová — Lutyně

 

Environnement SA

111, bd Robespierre,

BP 4513

F-78304 Poissy

 

Fisher Scientific

Bishop Meadow Road

Loughborough LE11 5RG

Det Forenede Kongerige

 

Health Protection Inspectorate-Laboratories

Paldiski mnt 81

EE-10617 Tallinn

 

Honeywell Specialty Chemicals

Wunstorfer Strasse 40

Postfach 100262

D-30918 Seelze

 

Institut scientifique de service public (ISSeP)

Rue du Chéra 200

B-4000 Liège

 

Institut E. Malvoz (B)

Quai du Barbou, 4

B-4000 Liège

 

Ineos Fluor Ltd

PO Box 13, The Heath

Runcorn Cheshire WA7 4QF

Det Forenede Kongerige

 

Katholieke Universiteit Leuven

Krakenstraat 3

B-3000 Leuven

 

Laboratoires Sérobiologiques

3, rue de Seichamps

F-54425 Pulnoy

 

LGC Promochem GmbH

Mercatorstr. 51

D-46485 Wesel

 

Mallinckrodt Baker BV

Teugseweg 20

7418 AM Deventer

Nederland

 

Merck KgaA

Frankfurter Strasse 250

D-64271 Darmstadt

 

Mikro+Polo d.o.o.

Lackova 78

SLO-2000 Maribor

 

Panreac Química SA

Riera de Sant Cugat 1

E-08110 Montcada I Reixac (Barcelona)

 

Rohs Chemie GmbH

Berliner Str. 54

D-53819 Neunkirchen-Seelsheid

 

Sanolabor d.d.

Leskoškova 4

SLO-Ljubljana

 

SDS Solvants, Documentation, Synthèses SA

Z.I. de Valdonne, BP 4

F-13124 Peypin

 

Sigma Aldrich Chemie GmbH

Riedstrasse 2

D-89555 Steinheim

 

Sigma Aldrich Chimie SARL

80, rue de Luzais

L'Isle-d'Abeau Chesnes

F-38297 St-Quentin-Fallavier

 

Sigma Aldrich Company Ltd

The Old Brickyard

New Road Gillingham SP8 4XT

Det Forenede Kongerige

 

Sigma Aldrich Laborchemikalien

Wunstorfer Strasse 40, Postfach 100262

D-30918 Seelze

 

VWR I.S.A.S.

201, rue Carnot

F-94126 Fontenay-sous-bois

 

University of Technology Vienna

Institut of Industrial Electronics and Material Science

Gusshausstrasse 27-29

A-1040 Wien

 

YA-Kemia Oy — Sigma-Aldrich Finland

Teerisuonkuja 4

FIN-00700 Helsinki

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2005.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2077/2004 (EUT L 359 af 4.12.2004, s. 28).

(2)  www.unep.org/ozone/dec12-2-3.shtml

(3)  EUT C 162 af 11.7.2003, s. 19.

(4)  EUT C 133 af 11.5.2004, s. 12.

(5)  EUT L 66 af 4.3.2004, s. 36.


BILAG I

I henhold til stk. 3 i afgørelse XII/2 fra det 12. møde blandt parterne i Montreal-protokollen vedrørende foranstaltninger til at lette overgangen til chlorfluorcarbonfri dosisinhalatorer har følgende parter truffet bestemmelse om, at idet der findes egnede CFC-frie inhalationsaerosoler, er CFC ikke længere »væsentlig« i protokollens forstand i kombination med følgende produkter:

Produkt

Land

Salbutamol

Terbutalin

Fenoterol

Orciprenalin

Reproterol

Carbuterol

Hexoprenalin

Pirbuterol

Clenbuterol

Bitolterol

Procaterol

Beclomethason

Dexamethason

Flunisolid

Fluticason

Budesonid

Triamcinolon

Ipratropiumbromid

Oxitropiumbromid

Østrig

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Belgien

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Tjekkiet

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Danmark

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Finland

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frankrig

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tyskland

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Grækenland

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Irland

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luxembourg

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Portugal

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Nederlandene

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Norge

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

 

 

 

 

 

 

 

 

Sverige

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UK

X

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: www.unep.org/ozone/dec12-2-3.pdf.


BILAG II

VÆSENTLIGE MEDICINSKE ANVENDELSESFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I, som må anvendes til produktion af dosisinhalatorer (MDI) til behandling af astma og andre kroniske obstruktive lungesygdomme (KOL), tildeles:

 

3M (UK)

 

Aventis (UK)

 

Bespak (UK)

 

Boehringer Ingelheim (DE)

 

Chiesi (IT)

 

Glaxo Smith Kline (UK)

 

IG Sprühtechnik (DE)

 

Inyx Pharmaceuticals (UK)

 

IVAX (IE)

 

Jaba Farmaceutica (PT)

 

Lab. Aldo-Union (ES)

 

Otsuka Pharmaceuticals (ES)

 

Sicor (IT)

 

Schering-Plough (BE)

 

V.A.R.I. (IT)

 

Valeas (IT)

 

Valois (FR)


BILAG III

VÆSENTLIGE LABORATORIEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe I og II, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

 

Agfa-Gevaert (BE)

 

Bie & Berntsen (DK)

 

Butterworth Laboratories (UK)

 

Biosolve (NL)

 

Carl Roth (DE)

 

Elcom Group (CZ)

 

Environnement SA (FR)

 

Honeywell Specialty Chemicals (DE)

 

Ineos Fluor (UK)

 

Katholieke Universiteit Leuven (BE)

 

LGC Promochem (DE)

 

Mallinckrodt Baker (NL)

 

Merck KGaA (DE)

 

Mikro + Polo (SI)

 

Panreac Química (ES)

 

SDS Solvants (FR)

 

Sanolabor (SI)

 

Sigma Aldrich Chemie (DE)

 

Sigma Aldrich Chimie (FR)

 

Sigma Aldrich Company (UK)

 

University Of Technology Vienna (AT)

 

Ya Kemia Oy — Sigma Aldrich (FI)


BILAG IV

VÆSENTLIGE LABORATORIEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe III, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

 

Airbus France (FR)

 

Butterworth Laboratories (UK)

 

Ineos Fluor (UK)

 

Sigma Aldrich Chimie (FR)

 

Sigma Aldrich Company (UK)


BILAG V

VÆSENTLIGE LABORATORIEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IV, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

 

Acros Organics (BE)

 

Agfa-Gevaert (BE)

 

Bie & Berntsen (DK)

 

Biosolve (NL)

 

Butterworth Laboratories (UK)

 

Fisher Scientific (UK)

 

Health Protection Inspectorate-Laboratories (EE)

 

Institut E. Malvoz (BE)

 

Institut Scientifique de Service Public (ISSeP) (BE)

 

Katholieke Universiteit Leuven (BE)

 

Laboratoires Sérologiques (FR)

 

Mallinckrodt Baker (NL)

 

Merck KGaA (DE)

 

Mikro + Polo (SI)

 

Panreac Química (ES)

 

Rohs Chemie (DE)

 

SDS Solvants (FR)

 

Sanolabor d.d. (SI)

 

Sigma Aldrich Chemie (DE)

 

Sigma Aldrich Chimie (FR)

 

Sigma Aldrich Company (UK)

 

Sigma Aldrich Laborchemikalien (DE)

 

VWR I.S.A.S. (FR)

 

YA-Kemia Oy (FI)


BILAG VI

VÆSENTLIGE LABORATORIEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe V, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

 

Acros Organics (BE)

 

Agfa-Gevaert (BE)

 

Bie & Berntsen (DK)

 

Katholieke Universiteit Leuven (BE)

 

Mallinckrodt Baker (NL)

 

Mikro + Polo (SI)

 

Panreac Química (ES)

 

Sanolabor d.d. (SI)

 

Sigma Aldrich Chemie (DE)

 

Sigma Aldrich Chimie (FR)

 

Sigma Aldrich Company (UK)


BILAG VII

VÆSENTLIGE LABORATORIEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe VII, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

 

Acros Organics (BE)

 

Ineos Fluor (UK)

 

Sigma Aldrich Chimie (FR)

 

Sigma Aldrich Company (UK)


BILAG VIII

VÆSENTLIGE LABORATORIEFORMÅL

Kvoter af kontrollerede stoffer i gruppe IX, som må anvendes til laboratorie- og analyseformål, tildeles:

 

Ineos Fluor (UK)

 

Sigma Aldrich Chemie (DE)

 

Sigma Aldrich Chimie (FR)


BILAG IX

(Dette bilag offentliggøres ikke, da det indeholder fortrolige kommercielle oplysninger.)


Berigtigelser

2.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/35


Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2004/104/EF af 14. oktober 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 72/245/EØF om radiostøj (elektromagnetisk kompabilitet) hos køretøjer og om ændring af direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

( Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 13. november 2004 )

1.

Direktivets nummer og efterfølgende tankestreg slettes i overskrifterne i figurerne i bilag I

tillæg 2 (side 28)

tillæg 3 (side 29)

tillæg 4 (side 30)

tillæg 5 (side 31)

tillæg 6 (side 32)

tillæg 7 (side 33).

2.

Side 35, bilag II A, titlen:

I stedet for:

»Kommissionens direktiv 2004/78/EF«

læses:

»direktiv 2004/104/EF«.

3.

Side 38, bilag II B, titlen:

I stedet for:

»Kommissionens direktiv 95/54/EF«

læses:

»direktiv 2004/104/EF«.

4.

Side 40, bilag III A, titlen:

I stedet for:

»Kommissionens direktiv 95/54/EF«

læses:

»direktiv 2004/104/EF«.

5.

Side 42, bilag III B, titlen:

I stedet for:

»Kommissionens direktiv 95/54/EF«

læses:

»direktiv 2004/104/EF«.

6.

Side 43, bilag III C, sjette afsnit:

I stedet for:

»direktiv 2004/XX/EF«

læses:

»direktiv 2004/104/EF«.

7.

På side 45 indsættes følgende punkt:

»1.3.

Indledningsvis måles emissionen i FM-båndet (76 til 108 MHz) ved køretøjets radioantenne med en middelværdidetektor. Hvis det niveau, der er angivet i bilag I, punkt 6.3.2.4, ikke overskrides, anses køretøjet for at opfylde kravene i dette bilag inden for dette frekvensbånd, og fuldstændig prøvning behøver ikke at foretages.«