25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/3

(1)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1520/2000 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter for hver måned.

(4)

I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der på forhånd fastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at de forpligtelser, der er indgået i tilknytning til disse restitutioner, ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende forebyggende foranstaltninger, men uden at udelukke indgåelsen af langvarige kontrakter. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forhåndsfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger.

(5)

Artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1520/2000 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald skal tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor.

(6)

I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og den kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser.

(7)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (3) skal der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/6

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 gennemfører for Fællesskabets vedkommende bestemmelserne i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (2).

(2)

Ved afgørelse 2005/106/EF (3) godkendte Rådet en protokol til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »protokollen«. Protokollen indeholder nye EF-toldindrømmelser, hvoraf nogle er begrænset af toldkontingenter. Gennemførelsen af disse toldkontingenter forudsætter, at forordning (EF) nr. 312/2003 ændres.

(3)

Toldkontingenterne for hvidløg (løbenummer 09.1925), druer til spisebrug (løbenummer 09.1929) og kiwifrugter (løbenummer 09.1939) bør hvert år forhøjes med 5 procent af den oprindelige mængde.

(4)

I 2004 bør de nye EF-toldkontingenter begrænses i forhold til den periode, hvori de nye toldkontingenter åbnes.

(5)

Det fastsættes i protokollen, at de nye EF-toldindrømmelser skal anvendes fra den 1. maj 2004, og denne forordning bør derfor anvendes fra samme dato og træde i kraft hurtigst muligt.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/9

(1)

I bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 fastlægges metodologien for opstilling af landbrugsregnskaber i Fællesskabet (herefter benævnt »LR-metodologien«). Bilagets punkt 3.056 og 3.064 indeholder eksempler på henholdsvis produktsubsidier og andre produktionssubsidier, og der henvises til særlige budgetposter. Nogle af disse henvisninger gælder ikke længere, og det er derfor nødvendigt at foretage en ajourføring af begge punkter.

(2)

Det påhviler Kommissionen at ajourføre LR-metodologien.

(3)

Forordning (EF) nr. 138/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF (2) —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/11

(1)

Det fastsættes i artikel 39, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1260/2001, at der i produktionsårene 2001/02 til 2005/06 og med henblik på en hensigtsmæssig forsyning af EF-raffinaderierne opkræves en nedsat særafgift ved import af rårørsukker med oprindelse i stater, med hvilke Fællesskabet har indgået leveringsaftaler på præferencebetingelser. Der er i øjeblikket indgået sådanne aftaler med de lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-lande), der er nævnt i protokol nr. 3 om AVS-sukker, der er knyttet til bilag V til AVS/EF-partnerskabsaftalen (2), og med republikken Indien, jf. Rådets afgørelse 2001/870/EF (3).

(2)

Ifølge de aftaler i form af brevveksling, der er indgået ved afgørelse 2001/870/EF, skal de pågældende raffinaderier betale minimumskøbsprisen, som er lig med den garanterede pris for råsukker, nedsat med den justeringsstøtte, der fastsættes for det pågældende produktionsår. Denne minimumspris bør således fastsættes under hensyn til de elementer, der gælder for produktionsåret 2004/05.

(3)

De mængder særligt præferencesukker, der skal importeres, fastsættes i henhold til artikel 39 i forordning (EF) nr. 1260/2001 på grundlag af en årlig EF-forsyningsprognose.

(4)

Ifølge prognosen er det nødvendigt at indføre råsukker og på dette tidspunkt i produktionsåret 2004/05 åbne toldkontingenter til nedsat særafgift, således som fastsat i ovennævnte aftaler, med henblik på at dække EF-raffinaderiernes behov i en del af produktionsåret. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2004 (4) blev der åbnet kontingenter for perioden fra 1. juli 2004 til 28. februar 2005.

(5)

Da prognoserne for produktionen af rårørsukker for produktionsåret 2004/05 foreligger, bør der åbnes et kontingent for anden del af produktionsåret.

(6)

Det bør præciseres, at Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2003 af 30. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06 for indførsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96 (5) skal gælde for det nye kontingent.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/13

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for visse typer smør (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 22. februar 2005.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/15

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 582/2004 af 26. marts 2004 om en løbende licitation for eksportrestitutioner for skummetmælkspulver (2) er der fastsat bestemmelser om åbning af en løbende licitation.

(2)

I henhold til artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (3) og på grundlag af en gennemgang af de indgivne bud bør der fastsættes en maksimumseksportrestitution for den licitationsperiode, der udløber den 22. februar 2005.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/16

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1784/2003 og til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1785/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i hver af de to forordninger, og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I (3) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, som er anført i bilag III til forordning (EF) nr. 1784/2003 eller i bilag IV til forordning (EF) nr. 1785/2003.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1520/2000 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter hver måned.

(4)

De forpligtelser, der er indgået om restitutioner, der kan ydes ved udførsel af landbrugsprodukter, der er iblandet varer uden for traktatens bilag I, kan bringes i fare, hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser. Der bør derfor træffes beskyttelsesforanstaltninger i disse situationer, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelsen af en specifik restitutionssats for forudfastsættelsen af restitutionerne er en foranstaltning, der kan sikre, at disse forskellige målsætninger bliver opfyldt.

(5)

Som følge af ordningen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om Fællesskabets eksport af pastaprodukter til USA, der godkendtes ved Rådets afgørelse 87/482/EØF (4), er det nødvendigt at differentiere restitutionen for varer henhørende under KN-kode 1902 11 00 og 1902 19 alt efter varernes bestemmelsessted.

(6)

I henhold til artikel 4, stk. 3 og 5, i forordning (EF) nr. 1520/2000 skal der fastsættes en nedsat eksportrestitutionssats, idet der tages hensyn til produktionsrestitutionen i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 (5), for det anvendte basisprodukt i den periode, hvor varerne anses for fremstillet.

(7)

Spiritusholdige drikkevarer anses for at være mindre følsomme over for prisen på korn, der anvendes ved fremstillingen heraf. I protokol nr. 19 til akten om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges tiltrædelse bestemmes der imidlertid, at der skal vedtages de nødvendige foranstaltninger for at lette anvendelsen af korn fra Fællesskabet til fremstilling af spiritus på basis af korn. Den restitutionssats, der skal anvendes for korn, der udføres i form af spiritusholdige drikkevarer, bør derfor justeres.

(8)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/20

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i disse forordninger, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 skal restitutionerne fastsættes under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling dels med hensyn til de disponible mængder af korn, ris og brudris samt disse produkters pris på Fællesskabets marked, dels med hensyn til priserne for korn, ris, brudris og kornprodukter på verdensmarkedet. Ifølge de samme artikler er det ligeledes vigtigt at sikre ligevægt på korn- og rismarkederne og en naturlig udvikling for så vidt angår priser og samhandel samt at tage hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekter og til interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked.

(3)

Ved artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1518/95 (3) om regler for indførsel og udførsel af produkter forarbejdet på basis af korn og ris fastsættes de særlige kriterier, der skal tages hensyn til ved beregningen af restitutionen for disse produkter.

(4)

Den restitution, der skal ydes visse forarbejdede produkter, bør alt efter produkterne gradueres i forhold til deres indhold af aske, råcellulose, avner, proteiner, fedtstoffer eller stivelse, idet indholdet heraf er særlig betegnende med hensyn til mængden af det basisprodukt, som faktisk indeholdes i det forarbejdede produkt.

(5)

For så vidt angår maniokrødder og andre tropiske rødder og rodfrugter såvel som mel heraf gør de påtænkte udførslers økonomiske aspekt, særlig under hensyntagen til disse produkters art og oprindelse, ikke for tiden fastsættelse af en eksportrestitution påkrævet. På grund af Fællesskabets ringe andel i verdenshandelen med visse produkter forarbejdet på basis af korn er fastsættelse af en eksportrestitution for disse ikke for tiden nødvendig.

(6)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter bestemmelsesstedet.

(7)

Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(8)

Visse produkter forarbejdet på basis af majs kan undergå en varmebehandling, der kan medføre ydelse af en restitution, der ikke svarer til produktets kvalitet. Det bør anføres, at produkter med indhold af prægelatineret stivelse ikke kan omfattes af eksportrestitutioner.

(9)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/23

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter uden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1517/95 af 29. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår den import- og eksportordning, der gælder for foderblandinger på basis af korn, og om ændring af forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (2), defineres kriterierne for restitutionsbeløbets fastsættelse for disse produkter.

(3)

Der skal ved beregningen også tages hensyn til indholdet af kornprodukter. Med henblik på en forenkling bør restitutionen betales for to kategorier af »kornprodukter«, nemlig for majs, som er den mest almindelige kornart i udførte kornfoderblandinger og majsprodukter, og for »andre kornarter«, som er de restitutionsberettigede kornprodukter med undtagelse af majs og majsprodukter. Der bør ydes en restitution for den mængde kornprodukter, som foderblandingen indeholder.

(4)

I øvrigt skal der ved fastsættelsen af restitutionsbeløbet ligeledes tages hensyn til mulighederne og betingelserne for salg af de pågældende produkter på verdensmarkedet, interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked og udførslernes økonomiske aspekt.

(5)

Søm følge af den nuværende markedssituation for korn og specielt udsigterne, hvad forsyningssituationen angår, afskaffes eksportrestitutionerne.

(6)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/25

(1)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 af 30. juni 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 og (EØF) nr. 1418/76 for så vidt angår ordningerne med produktionsrestitutioner for korn og ris (2) fastlægges betingelserne for ydelse af produktionsrestitutioner. Beregningsgrundlaget er fastsat i forordningens artikel 3. De således beregnede restitutioner, om nødvendigt differentieret for kartoffelstivelse, skal fastsættes en gang om måneden, og de kan ændres, hvis priserne for majs og/eller hvede varierer betydeligt.

(2)

De produktionsrestitutioner, der fastsættes ved nærværende forordning, bør justeres med de i bilag II til forordning (EØF) nr. 1722/93 anførte koefficienter med henblik på at fastlægge det nøjagtige beløb, der skal betales.

(3)

Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

a)

0,00 EUR/t for majs-, hvede-, byg- og havrestivelse

b)

8,75 EUR/t for kartoffelstivelse.

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/26

(1)

I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1785/2003 kan forskellen mellem de noteringer eller priser, som gælder på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1785/2003 skal restitutionerne fastsættes under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling, dels for så vidt angår de disponible mængder af ris og brudris og deres priser på Fællesskabets marked, dels for så vidt angår priserne for ris og brudris på verdensmarkedet. Ifølge samme artikel er det ligeledes vigtigt at sikre ligevægt på rismarkedet og en naturlig udvikling for så vidt angår priser og samhandel, samt at tage hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt og interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked samt de begrænsninger, der er en følge af de aftaler, som indgås i henhold til traktatens artikel 300.

(3)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 1361/76 (2) fastsættes det maksimale indhold af brudris i den ris, for hvilken der er fastsat en eksportrestitution, desuden bestemmes den procentsats, hvormed restitutionen skal nedsættes, såfremt brudrisen udgør en større procentdel af den udførte ris end dette maksimale indhold.

(4)

Buddene til licitationen over eksportrestitution for rundkornet, middelkornet og A-langkornet ris er blevet afvist. For tiden skal der derfor ikke fastsættes en almindelig restitution for ris.

(5)

I artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1785/2003 fastsættes særlige kriterier, der skal lægges til grund ved beregningen af eksportrestitutionen for ris og brudris.

(6)

Situationen på verdensmarkedet eller de særlige krav på visse markeder kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter efter deres bestemmelsessted.

(7)

Af hensyn til den nuværende efterspørgsel efter emballeret langkornet ris på visse markeder bør der fastsættes en særlig restitution for det pågældende produkt.

(8)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden.

(9)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende situation på rismarkedet, særlig på noteringerne eller priserne på ris og brudris inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til, at restitutionen fastsættes til de beløb, som er angivet i bilaget til denne forordning.

(10)

I forbindelse med forvaltningen af de mængdebegrænsninger, der følger af Fællesskabets forpligtelser i forhold til WTO, bør udstedelsen af eksportlicenser med restitution begrænses.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/29

(1)

I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

Restitutionerne skal fastsættes under hensyntagen til de elementer, der er nævnt i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(3)

Restitutionen for mel, grove gryn og fine gryn af hvede og rug skal beregnes under hensyntagen til de kornmængder, der er nødvendige til fremstilling af de pågældende varer. Disse mængder er fastsat i forordning (EF) nr. 1501/95.

(4)

Situationen på verdensmarkedet eller visse markeder kan nødvendiggøre, at restitutionen for visse varer differentieres efter deres bestemmelsessted.

(5)

Restitutionen skal fastsættes mindst en gang om måneden. Den kan ændres inden for dette tidsrum.

(6)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for korn, særlig på noteringerne eller priserne på disse produkter inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionen til de beløb, som er angivet i bilaget.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/31

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af byg til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1757/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/32

(1)

En licitation over eksportrestitutionen for havre, der er produceret i Finland og Sverige til eksport fra Finland og Sverige til alle tredjelande med undtagelse af Bulgarien, Norge, Rumænien og Schweiz, blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1565/2004.

(2)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsrestitution.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/33

(1)

En licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til visse tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2005 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (3) kan Kommissionen beslutte at fastsætte en maksimumseksportrestitution under hensyntagen til kriterierne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1501/95. I dette tilfælde gives der tilslag til den eller de bydende, hvis bud er lig med eller lavere end maksimumsrestitutionen.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører fastsættelse af maksimumseksportrestitutionen.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/34

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for sorghum til Spanien fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2275/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3) kan Kommissionen på grundlag af de meddelte bud efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 beslutte, at licitationen skal være uden virkning.

(3)

Under henvisning til bl.a. kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95 bør der ikke fastsættes nogen maksimumsnedsættelse af importtolden.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/35

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til Spanien fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2277/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3), kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 vedtage at fastsætte en maksimumsnedsættelse af importtolden. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumsnedsættelsen af importtolden.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører, at en maksimumsnedsættelse af importtolden fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/36

(1)

En licitation over maksimumsnedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande blev åbnet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2276/2004 (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 (3) kan Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 vedtage at fastsætte en maksimumsnedsættelse af importtolden. Ved fastsættelse af denne skal der bl.a. tages hensyn til kriterierne i artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 1839/95. Tilslagsmodtager bliver enhver bydende, hvis bud er lig med eller ligger under maksimumsnedsættelsen af importtolden.

(3)

Anvendelse af ovennævnte kriterier på den nuværende markedssituation for den pågældende kornart medfører, at en maksimumsnedsættelse af importtolden fastsættes til det i artikel 1 nævnte beløb.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/37

(1)

Rådet traf den 22. januar 2002 afgørelse 2002/60/EF (1) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget.

(2)

Der er blevet to pladser ledige som medlemmer af Regionsudvalget, efter at Barbara RICHSTEIN og Manfred LENZ er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om den 12. januar 2005, og der er blevet to pladser ledige som suppleanter til Regionsudvalget, efter at Wolfgang KLEIN og Hans-Georg KLUGE er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om henholdsvis den 7. december 2004 og den 21. december 2004 —

a)

som medlemmer af Regionsudvalget:

b)

som suppleanter til Regionsudvalget

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/39

(1)

Rådet traf den 22. januar 2002 afgørelse 2002/60/EF (1) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Pere ESTEVE i ABAD er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om den 19. januar 2005 —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/40

(1)

Rådet traf den 22. januar 2002 afgørelse 2002/60/EF (1) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Frans RAMON er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om den 8. september 2004, og der er blevet en plads ledig som suppleant, efter at Jos BEX er trådt tilbage, hvilket Rådet blev underrettet om den 3. februar 2005, og der er blevet fem pladser ledige som medlemmer af Regionsudvalget efter udløbet af mandatperioden for Paul VAN GREMBERGEN, Bart SOMERS, Stefaan PLATTEAU, Xavier DESGAIN og Hervé HASQUIN, og der er blevet syv pladser ledige som suppleanter til Regionsudvalget efter udløbet af mandatperioden for Jacques TIMMERMANS, André DENYS, Josée VERCAMMEN, Serge KUBLA, Rudy DEMOTTE, Jean-Marc NOLLET og Bernd GENTGES, hvilket Rådet blev underrettet om den 24. januar 2005 —

a)

som medlemmer af Regionsudvalget:

b)

som suppleanter til Regionsudvalget:

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/42

(1)

Et samarbejde med De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (UNOCHA) om civilbeskyttelse og humanitære anliggender er i tråd med bestræbelserne på at skabe stærkere forbindelser og et tættere samarbejde med De Forenede Nationer, som fremhævet i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om »Opbygning af et effektivt partnerskab med FN inden for udvikling og humanitære anliggender« af 2. maj 2001 (1), og i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om »Den Europæiske Union og De Forenede Nationer: et argument for multilateralt samarbejde« af 10. september 2003 (2),

(2)

Erfaringerne har vist, at der må opstilles grundlæggende principper for yderligere samarbejde og koordinering mellem UNOCHA (herunder dettes beredskabssystem og koordineringsværktøjer) og Europa-Kommissionen (inden for rammerne af fællesskabsordningen for civilbeskyttelse indført ved Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom (3) og ECHO — Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (4)) når begge instanser samtidig yder eller befordrer bistand til et land, der er ramt af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Formålet er at effektivisere samarbejdet, maksimere udnyttelsen af de foreliggende ressourcer og undgå unødige overlapninger.

(3)

Kommissionen og UNOCHA har forhandlet sig frem til ordlyden i en brevveksling om deres samarbejde i forbindelse med katastrofehjælp (når begge parter intervenerer samtidig i et katastroferamt land), som forelægges til godkendelse —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/49

(1)

I henhold til beslutning 90/424/EØF skal Fællesskabet medvirke til at øge veterinærkontrollens effektivitet ved at yde finansiel støtte til referencelaboratorier. Der kan på visse betingelser ydes fællesskabsstøtte til ethvert referencelaboratorium, der er udpeget som sådant i overensstemmelse med Fællesskabets veterinærbestemmelser.

(2)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 156/2004 af 29. januar 2004 om EF-tilskud til EF-referencelaboratorier i henhold til artikel 28 i beslutning 90/424/EØF (2) kan der udbetales EF-tilskud, hvis de godkendte arbejdsprogrammer gennemføres effektivt, og støttemodtagerne forelægger al den nødvendige dokumentation inden for den fastsatte frist.

(3)

Kommissionen har foretaget en vurdering af de arbejdsprogrammer og dertil hørende budgetter, som EF-referencelaboratorierne har forelagt for 2005.

(4)

Fællesskabet bør derfor yde finansiel støtte til de EF-referencelaboratorier, der er udpeget til at varetage de funktioner og opgaver, der er fastlagt i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (3).

(5)

Der bør endvidere ydes supplerende tilskud til afholdelse af workshopper inden for EF-referencelaboratoriernes ansvarsområder.

(6)

Principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning kræver, at tilbagevendende problemer, som er opstået i forbindelse med driften af EF-referencelaboratoriet i Rom, skal tages i betragtning, når der ydes EF-tilskud til det. Det pågældende laboratorium blev underkastet revision i december 2004 med det formål yderligere at kontrollere, at funktioner, opgaver og kriterier for støtteberettigelse er i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne.

(7)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4), finansieres veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som foretages efter Fællesskabets regler, af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. Hvad angår finanskontrollen finder artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1258/1999 anvendelse på denne beslutning.

(8)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

25.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/51

(1)

I en meddelelse vedtaget den 21. maj 2003 fremlagde Kommissionen sin handlingsplan om »Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union — vejen frem« (1). Hovedformålene med denne handlingsplan er at styrke aktionærernes rettigheder og beskyttelsen af medarbejdere, kreditorer og andre parter, som selskabet beskæftiger sig med, og samtidig tilpasse de selskabsretlige regler og reglerne om god selskabsledelse efter de forskellige selskabstyper og at fremme virksomheders effektivitet og konkurrenceevne, med særlig vægt på visse grænseoverskridende spørgsmål.

(2)

I sin beslutning af 21. april 2004 hilste Europa-Parlamentet denne handlingsplan velkommen og gav udtryk for stærk støtte til de fleste af de bebudede initiativer. Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag om regler, der kan eliminere og forebygge interessekonflikter, og understregede i særdeleshed behovet for revisionsudvalg i børsnoterede selskaber, hvis opgave bl.a. skulle bestå i at føre tilsyn med den eksterne revisors uafhængighed, objektivitet og effektivitet.

(3)

Menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganer rekrutteres af virksomhederne til mange forskellige formål. Blandt disse er det navnlig den rolle, de spiller med hensyn til at føre tilsyn med de ledende bestyrelsesmedlemmer/direktørerne og behandlingen af interessekonflikter, der har betydning. Sidstnævnte rolle er særlig vigtig for at genopbygge tilliden på finansmarkederne. Medlemsstaterne bør derfor opfordres til at iværksætte foranstaltninger gældende for børsnoterede selskaber, defineret som virksomheder, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked inden for Fællesskabet. Ved gennemførelsen af denne henstilling bør medlemsstaterne tilgodese de særlige forhold, der gør sig gældende for kollektive investeringsinstitutter oprettet i selskabsform og forebygge unødvendig forskelsbehandling mellem kollektive investeringsinstitutter med forskellig retlig status. Hvad angår kollektive investeringsinstitutter som defineret i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (2), indeholder dette direktiv allerede en række konkrete bestemmelser om god selskabsledelse. For at forhindre unødvendig forskelsbehandling af andre kollektive investeringsinstitutter oprettet i selskabsform, der ikke er underlagt harmonisering på fællesskabsniveau, bør medlemsstaterne imidlertid tage hensyn til, om og i hvilket omfang sådanne ikke-harmoniserede kollektive investeringsinstitutter er underlagt tilsvarende regler om selskabsledelse.

(4)

Mange af disse spørgsmål er af yderst kompleks karakter, og derfor er vedtagelse af bindende regler ikke nødvendigvis den bedste og mest effektive måde at nå de tilsigtede mål på. For at fremme reglernes overholdelse er mange af de kodekser for god selskabsledelse, der er vedtaget i medlemsstaterne, baseret på åbenhed ud fra »comply or explain«-princippet, således at selskaberne opfordres til at tilkendegive, om de følger reglerne, og forklare enhver væsentlig fravigelse af dem. Denne fremgangsmåde giver selskaberne mulighed for at tilgodese branche- og virksomhedsspecifikke krav, samtidig med at markederne får mulighed for at vurdere de forklaringer og begrundelser, der gives. Med henblik på at fremme den rolle, der spilles af menige bestyrelsesmedlemmer og af medlemmer af tilsynsorganer bør alle medlemsstaterne derfor opfordres til at tage de fornødne skridt til, at der enten i form af et »comply or explain«-princip eller via lovgivning på nationalt plan indføres et sæt regler gældende for børsnoterede selskaber.

(5)

Medlemsstater, der har besluttet at anvende »comply or explain«-princippet (hvor virksomhederne skal forklare deres fremgangsmåde i forhold til et bestemt sæt anbefalinger), bør kunne henvise til relevante anbefalinger opstillet af markedsaktørerne.

(6)

De foranstaltninger, medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med denne henstilling, bør helt fundamentalt tage sigte på en forbedret ledelsespraksis i børsnoterede selskaber. Eftersom dette har betydning for alle, der investerer eller overvejer at investere i alle selskaber, som er børsnoteret inden for Fællesskabet, uanset om de har hjemsted i en medlemsstat eller ej, vil det være hensigtsmæssigt, at disse foranstaltninger også kommer til at gælde for selskaber, der har hjemsted i et tredjeland, men er børsnoterede inden for Fællesskabet.

(7)

At der i et selskabs bestyrelse/ledelsesorgan sidder uafhængige repræsentanter, der er i stand til at anfægte de ledelsesmæssige beslutninger, opfattes generelt som et godt middel til at beskytte aktionærernes og andre parters interesser. I selskaber med en spredt ejerkreds må der primært fokuseres på, hvordan lederne drages til ansvar over for svage aktionærer. I selskaber med stærke majoritetsaktionærer må der lægges mere vægt på at sikre, at selskabet drives på en måde, der i tilstrækkelig grad tilgodeser minoritetsaktionærernes interesser. I begge tilfælde er det også vigtigt at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af tredjemand. Uafhængigt af den formelle ledelsesstruktur i et selskab bør ledelsesfunktionen derfor være underlagt et effektivt og tilstrækkeligt uafhængigt tilsyn. Ved uafhængighed bør forstås, at der ikke er nogen væsentlig interessekonflikt, og i den forbindelse bør man også være opmærksom på den risiko, der kan opstå, hvis et medlem af ledelsesorganet har tætte bånd til en af selskabets konkurrenter.

(8)

For at sikre at ledelsesfunktionen er underlagt et effektivt og tilstrækkeligt uafhængigt tilsyn, bør bestyrelsen/ledelsesorganet omfatte et tilstrækkeligt antal engagerede menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganet, der dels ikke deltager i den daglige ledelse af selskabet eller den koncern, hvori det indgår, dels er uafhængige, dvs. ikke har nogen materiel interessekonflikt. I betragtning af forskellene mellem medlemsstaternes retssystemer bør der på fællesskabsplan ikke fastsættes noget bestemt antal uafhængige medlemmer af et selskabs bestyrelse/ledelsesorgan.

(9)

Den tilsynsfunktion, der udøves af menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganer, anses normalt for at have afgørende betydning på tre områder, hvor der er særlig risiko for interessekonflikter i direktionen, især når aktionærerne ikke har det direkte ansvar herfor, nemlig i spørgsmål om udpegelse af ledelsesmedlemmer, løn og vederlag til ledelsesmedlemmer og revision. Den rolle, der spilles på dette område af menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganer bør derfor fremmes, og der bør tilskyndes til oprettelse af udvalg med ansvar for nominering, løn og vederlag samt revision i bestyrelsen/ledelsesorganet.

(10)

Når der ses bort fra generalforsamlingens beføjelser, er det i princippet kun bestyrelsen/ledelsesorganet som helhed, der har de vedtægtsmæssige beslutningsbeføjelser, og bestyrelsen/ledelsesorganet står som kollegium kollektivt til ansvar for opfyldelsen af sine forpligtelser. Bestyrelsen/ledelsesorganet har beføjelse til at bestemme antallet og sammensætningen af de udvalg, den måtte ønske at nedsætte for at lette sit eget arbejde, men disse udvalg kan i princippet ikke træde i stedet for selve bestyrelsen/ledelsesorganet. Nomineringsudvalget, løn- og vederlagsudvalget og revisionsudvalget bør derfor som hovedregel afgive indstillinger med henblik på forberedelse af bestyrelsens/ledelsesorganets beslutningstagning. Bestyrelsen/ledelsesorganet bør dog ikke være afskåret fra at uddelegere en del af sine beslutningsbeføjelser til udvalg, når den skønner det hensigtsmæssigt, og når der i national ret åbnes mulighed herfor, men bestyrelsen/ledelsesorganet bevarer det fulde ansvar for de beslutninger, der træffes inden for dens kompetenceområde.

(11)

Eftersom identificering af mulige kandidater til ledige ledelsesposter i såvel den enstrengede som den tostrengede ledelsesstruktur rejser spørgsmål om valg af de menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmerne af tilsynsorganet, der skal føre tilsyn med lederne, eller om disses fortsættelse, bør nomineringsudvalget hovedsagelig bestå af uafhængige menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganer. Dette ville gøre det muligt at sikre, at nomineringsudvalget kan bestå af menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganer, der ikke opfylder uafhængighedskriterierne. Det ville også betyde at ledende bestyrelsesmedlemmer/direktører kunne blive medlemmer af udvalget (når nomineringsudvalget fungerer i et enstrenget system, og så længe de pågældende personer ikke udgør flertallet i udvalget).

(12)

I betragtning af de forskelle, der består mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvilke organer der har ansvaret for at udpege og afsætte ledelsesmedlemmer, bør det nomineringsudvalg, der nedsættes i bestyrelsen/ledelsesorganet, primært have til opgave at sikre, at når bestyrelsen/ledelsesorganet har indflydelse på udpegelse og afsættelse af ledelsesmedlemmer (hvad enten den i henhold til national ret kan fremsætte forslag eller træffe afgørelse), skal det ske på så objektivt og professionelt et grundlag som muligt. Nomineringsudvalget bør derfor hovedsagelig afgive indstilling til bestyrelsen/ledelsesorganet med henblik på det i henhold til national selskabsret kompetente organs udpegelse og afsættelse af ledelsesmedlemmer.

(13)

Med hensyn til løn og vederlag er der tendens til, at de kodekser for god selskabsledelse, der er indført i medlemsstaterne, hovedsagelig omhandler aflønning af ledende bestyrelsesmedlemmer/direktører, eftersom det især er i relation til disse personer, at der kan opstå problemer med misbrug og interessekonflikter. I mange kodekser anerkendes det, at bestyrelsen/ledelsesorganet også bør beskæftige sig med virksomhedens politik for aflønning af ledende medarbejdere. Desuden fokuseres der især på udnyttelse af aktieoptioner. I betragtning af forskellene i den tilgang, der følges i medlemsstaterne med hensyn til de organer, der har ansvaret for at fastlægge løn og vederlag til ledelsesmedlemmer, bør løn- og vederlagsudvalg i et selskabs bestyrelse/ledelsesorgan primært have til opgave at sikre, at når bestyrelsen/ledelsesorganet har indflydelse på løn- og vederlagsforhold (hvad enten den i henhold til national ret kan fremsætte forslag eller træffe afgørelse), skal den udøve denne funktion på et så objektivt og professionelt grundlag som muligt. Løn- og vederlagsudvalget bør derfor hovedsagelig afgive indstillinger til bestyrelsen/ledelsesorganet om de løn- og vederlagsspørgsmål, som det i henhold til national selskabsret kompetente organ skal træffe afgørelse om.

(14)

To af bestyrelsens/ledelsesorganets hovedfunktioner består i dels at sikre, at finansielle rapporter og andre oplysninger, selskabet udsender, giver et fuldstændigt og retvisende billede af selskabets situation, dels at føre tilsyn med de metoder, der lægges til grund for risikovurdering og risikostyring. De fleste kodekser for god selskabsledelse omhandler et revisionsudvalg, der tillægges en væsentlig funktion med hensyn til at bistå bestyrelsen/ledelsesorganet med at varetage disse opgaver. I nogle medlemsstater er disse funktioner helt eller delvis tillagt andre selskabsorganer uden for bestyrelsen/ledelsesorganet. Der bør derfor gælde en regel om, at et revisionsudvalg nedsat inden for bestyrelsens/ledelsesorganets rammer som hovedregel bør afgive indstilling til bestyrelsen/ledelsesorganet om revisionsspørgsmålene, og at disse funktioner kan udøves af andre organer uden for bestyrelsens/ledelsesorganets rammer, der kan gøre det lige så effektivt.

(15)

For at menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganet kan udføre deres opgaver effektivt, bør de have de rette kvalifikationer og kunne afsætte tilstrækkelig tid til dette hverv. Et tilstrækkeligt stort antal af dem bør desuden opfylde passende uafhængighedskriterier. Valg af menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganet bør ske på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der bør opdateres tilstrækkeligt hyppigt.

(16)

Hvad angår ledelsesmedlemmers kvalifikationer, lægges der i de fleste kodekser for god selskabsledelse vægt på nødvendigheden af at have kompetente personer i bestyrelsen/ledelsesorganet, samtidig med at det anerkendes, at det må være op til selskabet selv at definere, hvad der skal forstås ved tilstrækkelige kvalifikationer, eftersom dette bl.a. vil bero på selskabets aktiviteter, størrelse og miljø, og eftersom kvalifikationskravene bør opfyldes af bestyrelsen/ledelsesorganet som helhed. Der er imidlertid et punkt, der er særlig vigtigt i denne sammenhæng, nemlig behovet for særlig kompetence i revisionsudvalget, hvor en vis sagkundskab er en nødvendig forudsætning. Bestyrelsen/ledelsesorganet bør derfor fastlægge den ønskede sammensætning af revisionsudvalget, og bør evaluere den med jævne mellemrum, med særlig vægt lagt på behovet for erfarne medlemmer i udvalget.

(17)

Med hensyn til ledelsesmedlemmers engagement tilstræbes det i de fleste kodekser for god selskabsledelse at sikre, at de afsætter tilstrækkelig tid hertil. Nogle af disse kodekser begrænser antallet af ledelseshverv, et ledelsesmedlem må have i andre virksomheder — f.eks. anses en post som bestyrelsesformand eller direktør normalt for at være mere krævende end posten som menigt bestyrelsesmedlem/medlem af tilsynsorganet — men der er stor forskel på, hvor grænsen sættes. Hvor stort et engagement der kræves af et ledelsesmedlem, kan imidlertid variere meget, alt afhængigt af selskabet og det miljø, det indgår i, og hvert ledelsesmedlem bør derfor finde en balance mellem sine forskellige forpligtelser.

(18)

Generelt lægges der i alle de kodekser for god selskabsledelse, der er indført i medlemsstaterne, vægt på at sikre, at en betydelig andel af de menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmerne af tilsynsorganer er uafhængige, dvs. uberørte af enhver materiel interessekonflikt. Ved begrebet uafhængighed forstås oftest, at den pågældende ikke har nogen tætte bånd til hverken de ledende bestyrelsesmedlemmer/direktionen, kontrollerende aktionærer eller selve selskabet. I mangel af en generel definition af, hvad der helt præcist skal forstås ved uafhængighed, bør der udarbejdes en generel erklæring, der beskriver det overordnede formål. Der bør også foretages en (ikke udtømmende) opregning af de situationer, som afspejler forbindelser eller omstændigheder, der kan give anledning til materielle interessekonflikter, og som medlemsstaterne må tage hensyn til, når de på nationalt plan indfører relevante kriterier for bestyrelsen/ledelsesorganet. Det bør primært være op til bestyrelsen/ledelsesorganet selv at afgøre, hvad der skal forstås ved uafhængighed. Ved anvendelsen af sådanne uafhængighedskriterier bør bestyrelsen/ledelsesorganet lægge større vægt på det materielle indhold end på det formelle.

(19)

I betragtning af den store betydning menige bestyrelsesmedlemmer/medlemmer af tilsynsorganet har for genskabelsen af tillid og mere generelt for udvikling af en sund ledelsespraksis, bør udviklingen i gennemførelsen af denne henstilling i medlemsstaterne overvåges nøje —