15.2.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/1

---

FORRETNINGSORDEN

16. udgave

Juli 2004

Oplysning til læseren:

Enhver henvisning i forretningsordenen til en mandlig person gælder ligeledes som henvisning til en kvindelig person og omvendt, medmindre det af sammenhængen klart fremgår, at dette ikke er tilfældet.

Fortolkninger til forretningsordenen (jf. artikel 201) er gengivet med kursiv.

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

MEDLEMMER, PARLAMENTETS ORGANER OG POLITISKE GRUPPER

KAPITEL 1

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 1

Europa-Parlamentet

Artikel 2

Frit mandat

Artikel 3

Valgs prøvelse

Artikel 4

Mandatets varighed

Artikel 5

Privilegier og immuniteter

Artikel 6

Ophævelse af immunitet

Artikel 7

Procedurer vedrørende immunitet

Artikel 8

Omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser

Artikel 9

Adfærdsregler

Artikel 10

Interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

KAPITEL 2

HVERV

Artikel 11

Aldersformand

Artikel 12

Indstilling af kandidater og almindelige bestemmelser

Artikel 13

Valg af formand — Åbningstale

Artikel 14

Valg af næstformænd

Artikel 15

Valg af kvæstorer

Artikel 16

Funktionsperiode

Artikel 17

Ledige poster

Artikel 18

Afskedigelse

KAPITEL 3

ORGANER OG OPGAVER

Artikel 19

Formandens opgaver

Artikel 20

Næstformændenes opgaver

Artikel 21

Præsidiets sammensætning

Artikel 22

Præsidiets opgaver

Artikel 23

Formandskonferencens sammensætning

Artikel 24

Formandskonferencens opgaver

Artikel 25

Kvæstorernes opgaver

Artikel 26

Udvalgsformandskonferencen

Artikel 27

Delegationsformandskonferencen

Artikel 28

Præsidiets og Formandskonferencens oplysningspligt

KAPITEL 4

POLITISKE GRUPPER

Artikel 29

Dannelse af politiske grupper

Artikel 30

De politiske gruppers virksomhed og retsstilling

Artikel 31

Løsgængere

Artikel 32

Fordeling af pladserne i mødesalen

AFSNIT II

LOVGIVNING, BUDGET OG ANDRE PROCEDURER

KAPITEL 1

LOVGIVNINGSMÆSSIGE PROCEDURER — GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 33

Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram

Artikel 34

Grundlæggende rettigheder, subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, retsstatsprincippet og finansielle virkninger

Artikel 35

Kontrol af retsgrundlag

Artikel 36

Kontrol af finansiel forenelighed

Artikel 37

Underretning af Parlamentet og dets adgang til dokumenter

Artikel 38

Repræsentation af Parlamentet i samlinger i Rådet

Artikel 39

Initiativ, jf. EF-traktatens artikel 192

Artikel 40

Behandling af lovgivningsmæssige dokumenter

Artikel 41

Høring om initiativer fra en medlemsstat

KAPITEL 2

PROCEDURER I UDVALGENE

Artikel 42

Betænkninger om forslag til retsakter

Artikel 43

Forenklet procedure

Artikel 44

Betænkninger, der ikke vedrører forslag til retsakter

Artikel 45

Initiativbetænkninger

Artikel 46

Udvalgsudtalelser

Artikel 47

Udvidet samarbejde mellem udvalg

Artikel 48

Udarbejdelse af betænkninger

KAPITEL 3

FØRSTEBEHANDLING

På udvalgsplan

Artikel 49

Ændring af et kommissionsforslag

Artikel 50

Kommissionens og Rådets holdning til ændringsforslagene

På plenarmødet

Artikel 51

Afslutning af førstebehandlingen

Artikel 52

Forkastelse af kommissionsforslag

Artikel 53

Vedtagelse af ændringer til et kommissionsforslag

Opfølgningsprocedure

Artikel 54

Opfølgning af Parlamentets udtalelser

Artikel 55

Fornyet forelæggelse for Parlamentet

Artikel 56

Samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen fra 1975

KAPITEL 4

ANDENBEHANDLING

På udvalgsplan

Artikel 57

Modtegelse at Rådets fælles holdning

Artikel 58

Forlængelse af frister

Artikel 59

Henvisning til og behandling i det korresponderende udvalg

På plenarmødet

Artikel 60

Afslutning af andenbehandlingen

Artikel 61

Forkastelse af Rådets fælles holdning

Artikel 62

Ændringsforslag til Rådets fælles holdning

KAPITEL 5

TREDJEBEHANDLING

Forlig

Artikel 63

Indkaldelse af Forligsudvalget

Artikel 64

Delegationen til Forligsudvalget

På plenarmødet

Artikel 65

Fælles udkast

KAPITEL 6

AFSLUTNING AF LOVGIVNINGSPROCEDUREN

Artikel 66

Enighed ved førstebehandlingen

Artikel 67

Enighed ved andenbehandlingen

Artikel 68

Undertegnelse af vedtagne retsakter

KAPITEL 7

BUDGETPROCEDUREN

Artikel 69

Det almindelige budget

Artikel 70

Decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse

Artikel 71

Andre dechargeprocedurer

Artikel 72

Parlamentets kontrol med gennemførelsen af budgettet

KAPITEL 8

INTERNE BUDGETPROCEDURER

Artikel 73

Parlamentets budgetoverslag

Artikel 74

Indgåelse og afvikling af udgiftsforpligtelser

KAPITEL 9

PROCEDURE MED SAMSTEMMENDE UDTALELSE

Artikel 75

Procedure med samstemmende udtalelse

KAPITEL 10

FORSTÆRKET SAMARBEJDE

Artikel 76

Procedurer i Parlamentet

KAPITEL 11

ANDRE PROCEDURER

Artikel 77

Høringsprocedure efter EF-traktatens artikel 122

Artikel 78

Procedure vedrørende dialogen på arbejdsmarkedet

Artikel 79

Procedure vedrørende kontrol med frivillige aftaler

Artikel 80

Kodifikation

Artikel 81

Gennemførelsesbestemmelser

KAPITEL 12

TRAKTATER OG INTERNATIONALE AFTALER

Artikel 82

Tiltrædelsestraktater

Artikel 83

Internationale aftaler

Artikel 84

Procedurer baseret på EF-traktatens artikel 300 i tilfælde af foreløbig anvendelse eller suspension af internationale aftaler eller fastlæggelse af Fællesskabets holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en international aftale

KAPITEL 13

UNIONENS EKSTERNE REPRÆSENTATION OG FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Artikel 85

Udnævnelse af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Artikel 86

Udnævnelse af særlige repræsentanter for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Artikel 87

Redegørelser fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre særlige repræsentanter

Artikel 88

International repræsentation

Artikel 89

Høring og underretning af Parlamentet i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Artikel 90

Henstillinger i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Artikel 91

Krænkelse af menneskerettighederne

KAPITEL 14

POLITISAMARBEJDE OG RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER

Artikel 92

Underretning af Parlamentet i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

Artikel 93

Høring af Parlamentet i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

Artikel 94

Henstillinger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

KAPITEL 15

MEDLEMSSTATERNES OVERTRÆDELSE AF GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER

Artikel 95

Fastslåelse af overtrædelse

AFSNIT III

GENNEMSIGTIGHED I ARBEJDET

Artikel 96

Gennemsigtighed i Parlamentets arbejde

Artikel 97

Aktindsigt

AFSNIT IV

FORBINDELSERNE MED ANDRE INSTITUTIONER OG ORGANER

KAPITEL 1

INDSTILLINGER OG UDNÆVNELSER

Artikel 98

Valg af formand for Kommissionen

Artikel 99

Valg af Kommissionen

Artikel 100

Forslag om mistillidsvotum til Kommissionen

Artikel 101

Udnævnelse af Revisionsrettens medlemmer

Artikel 102

Udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion

KAPITEL 2

REDEGØRELSER

Artikel 103

Redegørelser fra Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd

Artikel 104

Redegørelser for Kommissionens afgørelser

Artikel 105

Redegørelser fra Revisionsretten

Artikel 106

Redegørelser fra Den Europæiske Centralbank

Artikel 107

Henstilling om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

KAPITEL 3

FORESPØRGSLER OG SPØRGSMÅL TIL RÅDET, KOMMISSIONEN OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Artikel 108

Forespørgsler til mundtlig besvarelse med forhandling

Artikel 109

Spørgetid

Artikel 110

Forespørgsler til skriftlig besvarelse

Artikel 111

Forespørgsler til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse

KAPITEL 4

BERETNINGER OG RAPPORTER FRA ANDRE INSTITUTIONER

Artikel 112

Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner

KAPITEL 5

BESLUTNINGER OG HENSTILLINGER

Artikel 113

Beslutningsforslag

Artikel 114

Henstillinger til Rådet

Artikel 115

Debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet

Artikel 116

Skriftlige erklæringer

Artikel 117

Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Artikel 118

Høring af Regionsudvalget

Artikel 119

Anmodninger til EU-agenturer

KAPITEL 6

INTERINSTITUTIONELLE AFTALER

Artikel 120

Interinstitutionelle aftaler

KAPITEL 7

INDBRINGELSE AF SAGER FOR DOMSTOLEN

Artikel 121

Indbringelse af sager for Domstolen

Artikel 122

Følgerne af Rådets passivitet efter godkendelse af den fælles holdning som led i samarbejdsproceduren

AFSNIT V

FORBINDELSERNE MED DE NATIONALE PARLAMENTER

Artikel 123

Udveksling af information, kontakter og faciliteter

Artikel 124

Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender (COSAC)

Artikel 125

Parlamentskonferencer

AFSNIT VI

SESSIONER

KAPITEL 1

PARLAMENTETS SESSIONER

Artikel 126

Valgperiode, sessioner, mødeperioder, møder

Artikel 127

Indkaldelse af Parlamentet

Artikel 128

Mødested

Artikel 129

Medlemmernes deltagelse i møder

KAPITEL 2

TILRETTELÆGGELSE AF PARLAMENTETS ARBEJDE

Artikel 130

Forslag til dagsorden

Artikel 131

Procedure på plenarmødet uden ændringsforslag og forhandling

Artikel 132

Godkendelse og ændring af dagsordenen

Artikel 133

Ekstraordinær debat

Artikel 134

Uopsættelighed

Artikel 135

Forhandling under ét

Artikel 136

Frister

KAPITEL 3

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM MØDERNES AFVIKLING

Artikel 137

Adgang til mødesalen

Artikel 138

Sprog

Artikel 139

Overgangsbestemmelse

Artikel 140

Omdeling af dokumenter

Artikel 141

Indlæg og deres indhold

Artikel 142

Fordeling af taletiden

Artikel 143

Talerliste

Artikel 144

Indlæg af et minuts varighed

Artikel 145

Personlige bemærkninger

Artikel 146

Ordensbestemmelser

Artikel 147

Udelukkelse af medlemmer

Artikel 148

Forstyrrende uro

KAPITEL 4

BESLUTNINGSDYGTIGHED OG AFSTEMNING

Artikel 149

Beslutningsdygtighed

Artikel 150

Indgivelse og forelæggelse af ændringsforslag

Artikel 151

Formelle betingelser for behandling af ændringsforslag

Artikel 152

Afstemningsprocedure

Artikel 153

Stemmelighed

Artikel 154

Afstemningsgrundlag

Artikel 155

Afstemningsrækkefølge

Artikel 156

Udvalgsbehandling af ændringsforslag indgivet til behandling på plenarmødet

Artikel 157

Delt afstemning

Artikel 158

Stemmeret

Artikel 159

Afstemning

Artikel 160

Afstemning ved navneopråb

Artikel 161

Elektronisk afstemning

Artikel 162

Hemmelig afstemning

Artikel 163

Stemmeforklaringer

Artikel 164

Uoverensstemmelser vedrørende afstemningen

KAPITEL 5

INDLÆG TIL PROCEDUREN

Artikel 165

Indlæg til forretningsordenen

Artikel 166

Bemærkninger til forretningsordenen

Artikel 167

Afvisning af en sag af formelle grunde

Artikel 168

Henvisning til fornyet udvalgsbehandling

Artikel 169

Afslutning af forhandlingen

Artikel 170

Udsættelse af forhandlingen og afstemningen

Artikel 171

Afbrydelse eller hævelse af mødet

KAPITEL 6

MØDEREFERATER

Artikel 172

Protokol (1)

Artikel 173

Fuldstændigt forhandlingsreferat

AFSNIT VII

UDVALG OG DELEGATIONER

KAPITEL 1

UDVALG — NEDSÆTTELSE OG SAGSOMRÅDER

Artikel 174

Nedsættelse af stående udvalg

Artikel 175

Nedsættelse af midlertidige udvalg

Artikel 176

Undersøgelsesudvalg

Artikel 177

Udvalgenes sammensætning

Artikel 178

Stedfortrædere

Artikel 179

Udvalgenes opgaver

Artikel 180

Valgs prøvelse

Artikel 181

Underudvalg

Artikel 182

Formandskab

KAPITEL 2

UDVALG — FUNKTIONSMÅDE

Artikel 183

Udvalgsmøder

Artikel 184

Udvalgsprotokoller

Artikel 185

Afstemninger i udvalgene

Artikel 186

Bestemmelser vedrørende plenarmødet, der finder anvendelse på udvalg

Artikel 187

Spørgetid i udvalgene

KAPITEL 3

INTERPARLAMENTARISKE DELEGATIONER

Artikel 188

Nedsættelse af interparlamentariske delegationer og disses opgaver

Artikel 189

Samarbejde med Europarådets Parlamentariske Forsamling

Artikel 190

Blandede parlamentariske udvalg

AFSNIT VIII

ANDRAGENDER

Artikel 191

Retten til at indgive andragender

Artikel 192

Behandling af andragender

Artikel 193

Bekendtgørelse af andragender

AFSNIT IX

OMBUDSMANDEN

Artikel 194

Udnævnelse af ombudsmanden

Artikel 195

Ombudsmandens virke

Artikel 196

Afskedigelse af ombudsmanden

AFSNIT X

PARLAMENTETS GENERALSEKRETARIAT

Artikel 197

Generalsekretariat

AFSNIT XI

BEFØJELSER MED HENSYN TIL POLITISKE PARTIER PÅ EUROPÆISK PLAN

Artikel 198

Formandens beføjelser

Artikel 199

Præsidiets beføjelser

Artikel 200

Det kompetente udvalgs og Parlamentets beføjelser på plenarmødet

AFSNIT XII

ANVENDELSE OG ÆNDRING AF FORRETNINGSORDENEN

Artikel 201

Anvendelse af forretningsordenen

Artikel 202

Ændring af forretningsordenen

AFSNIT XIII

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 203

Uafsluttede sager

Artikel 204

Inddeling af bilag

BILAG I

Gennemførelsesbestemmelser til artikel 9, stk. 1 — åbenhed og medlemmernes økonomiske interesser

BILAG II

Afvikling af spørgetiden, jf. artikel 109

BILAG III

Retningslinjer og generelle kriterier for valg af de emner, der skal behandles under debatten om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, jf. artikel 115

BILAG IV

Gennemførelsesbestemmelser for behandlingen af Den Europæiske Unions almindelige budget og tillægsbudgetter

BILAG V

Procedure for behandling og vedtagelse af afgørelser om decharge

BILAG VI

De stående udvalgs sagsområder

BILAG VII

Fortrolige og følsomme dokumenter og oplysninger

BILAG VIII

De nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse

BILAG IX

Gennemførelsesbestemmelser til artikel 9, stk. 2 — interessegrupper i Europa-Parlamentet

BILAG X

Betingelser for udøvelsen af Ombudsmandens hverv

BILAG XI

Bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Fællesskabernes interesser

BILAG XII

Gennemførelsesbeføjelser der tillægges Kommissionen

BILAG XIII

Rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen

BILAG XIV

Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram

BILAG XV

Liste over dokumenter, der er direkte tilgængelige gennem registret over Parlamentets dokumenter

BILAG XVI

Forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt

AFSNIT I

MEDLEMMER, PARLAMENTETS ORGANER OG POLITISKE GRUPPER

KAPITEL 1

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 1

Europa-Parlamentet

1.   Europa-Parlamentet er den forsamling, der er valgt i henhold til traktaterne, akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet og den af traktaterne afledte nationale lovgivning.

2.   De valgte repræsentanter til Europa-Parlamentet betegnes som:

»Diputados al Parlamento Europeo« på spansk

»Poslanci Evropského parlamentu« på tjekkisk

»Medlemmer af Europa-Parlamentet« på dansk

»Mitglieder des Europäischen Parlaments« på tysk

»Euroopa Parlamendi liikmed« på estisk

»Βoυλευτές τoυ Ευρωπαϊκoύ Κoιvoβoυλίoυ« på græsk

»Members of the European Parliament« på engelsk

»Deputés au Parlement européen« på fransk

»Deputati al Parlamento europeo« på italiensk

»Eiropas Parlamenta deputāti« på lettisk

»Europos Parlamento nariai« på litauisk

»Európai Parlamenti Képviselők« på ungarsk

»Membru tal-Parlament Ewropew« på maltesisk

»Leden van het Europees Parlement« på nederlandsk

»Posłowie do Parlamentu Europejskiego« på polsk

»Deputados ao Parlamento Europeu« på portugisisk

»Poslanci Európskeho parlamentu« på slovakisk

»Poslanci Evropskega parlamenta« på slovensk

»Euroopan parlamentin jäsenet« på finsk og

»Ledamöter av Europaparlamentet« på svensk.

Artikel 2

Frit mandat

Medlemmerne af Europa-Parlamentet udøver deres mandat frit. De er ikke bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat.

Artikel 3

Valgs prøvelse

1.   På grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg foretager Parlamentet omgående valgs prøvelse og træffer afgørelse om hvert enkelt nyvalgt medlems mandat og om eventuelle indsigelser indgivet på grundlag af bestemmelserne i akten af 20. september 1976, men ikke om indsigelser på grundlag af de nationale valglove.

2.   Betænkningen fra det kompetente udvalg udarbejdes på grundlag af de officielle meddelelser fra de enkelte medlemsstater om de samlede valgresultater med navnene på de valgte kandidater og på eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt.

Et medlems mandat kan først erklæres gyldigt, efter at den pågældende skriftligt har afgivet erklæringer på grundlag af artikel 7 i akten af 20. september 1976 og bilag I til denne forretningsorden.

Parlamentet kan når som helst på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg træffe afgørelse om enhver indsigelse mod gyldigheden af et medlems mandat.

3.   Skyldes valget af et medlem, at kandidater på samme liste har trukket deres kandidatur tilbage, påser det udvalg, der er kompetent med hensyn til valgs prøvelse, at denne tilbagetrækning er sket i overensstemmelse med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976 og artikel 4, stk. 3, i denne forretningsorden.

4.   Det kompetente udvalg påser, at medlemsstaternes og Unionens myndigheder omgående giver Parlamentet alle oplysninger, som vil kunne påvirke et medlem af Europa-Parlamentet i dettes udøvelse af sit mandat eller suppleanternes rækkefølge; er der tale om en udnævnelse, angives den dato, fra hvilken udnævnelsen har virkning.

Indleder medlemsstaternes kompetente myndigheder en procedure, som kan føre til mandatbortfald for et medlem, anmoder formanden dem om at blive løbende orienteret om sagens udvikling. Han henviser sagen til det kompetente udvalg, på hvis forslag Parlamentet kan afgive udtalelse.

5.   Ethvert medlem, hvis mandat endnu ikke er prøvet, eller for hvem der ikke er truffet afgørelse om en indsigelse, deltager i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder.

6.   I begyndelsen af hver valgperiode opfordrer formanden medlemsstaternes kompetente myndigheder til at give Parlamentet alle relevante oplysninger med henblik på gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 4

Mandatets varighed

1.   Mandatet begynder og ophører i overensstemmelse med akten af 20. september 1976. Det ophører ligeledes ved dødsfald eller nedlæggelse af mandatet.

2.   Alle medlemmer fortsætter i deres funktion indtil åbningen af Parlamentets første møde efter valget.

3.   Ethvert medlem, der nedlægger sit mandat, meddeler formanden dette samt den dato — senest tre måneder fra meddelelsen — hvorfra mandatnedlæggelsen har virkning. Denne meddelelse har form af en protokol, der udarbejdes i nærværelse af generalsekretæren eller dennes stedfortræder, undertegnes af denne og det pågældende medlem og straks forelægges det kompetente udvalg, som sætter den på dagsordenen for sit første møde efter modtagelsen af dokumentet.

Skønner det kompetente udvalg, at mandatnedlæggelsen er i modstrid med ånd eller bogstav i akten af 20. september 1976, underretter det Parlamentet herom med henblik på, at dette træffer afgørelse om, hvorvidt mandatet konstateres ledigt eller ej.

I modsat fald konstateres mandatet ledigt fra den dato, som det afgående medlem har angivet i protokollen om mandatnedlæggelsen. Parlamentet stemmer ikke herom.

Der indføres en forenklet procedure med henblik på visse helt specielle omstændigheder, hvor der afholdes én eller flere mødeperioder mellem den dato, hvorfra mandatnedlæggelsen har virkning, og det første møde i det kompetente udvalg. I sådanne tilfælde, hvor mandatet ikke er konstateret ledigt, ville den politiske gruppe, som det afgående medlem tilhører, ikke have mulighed for at få en efterfølger under disse mødeperioder. Ved den forenklede procedure får det kompetente udvalgs ordfører, der har ansvaret for disse sager, mandat til straks at behandle enhver mandatnedlæggelse, der er behørigt meddelt, og — for så vidt en forsinkelse i behandlingen af meddelelsen kunne få skadelige virkninger — forelægge sagen for udvalgets formand, med henblik på at denne i overensstemmelse med stk. 3

—	enten på udvalgets vegne underretter Parlamentets formand om, at mandatet kan konstateres ledigt

—	eller indkalder udvalget til et ekstraordinært møde med henblik på at behandle eventuelle problemer, som ordføreren måtte have gjort opmærksom på.

4.   Uforenelighed som følge af national lovgivning meddeles Parlamentet, som tager meddelelsen til efterretning.

Giver medlemsstaternes eller Unionens kompetente myndigheder eller det pågældende medlem formanden meddelelse om udnævnelse til hverv, der er uforenelige med medlemskab af Europa-Parlamentet, underretter formanden Parlamentet, som konstaterer, at mandatet er blevet ledigt.

5.   Medlemsstaternes og Unionens myndigheder underretter formanden om enhver opgave, de agter at overdrage et medlem. Formanden pålægger det kompetente udvalg at undersøge, hvorvidt den pågældende opgave er forenelig med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976, og underretter Parlamentet, det pågældende medlem og de berørte myndigheder om udvalgets konklusioner.

6.   Mandatet anses for ophørt og ledigt fra følgende tidspunkter:

—	ved nedlæggelse af mandat: fra datoen for Parlamentets konstatering af, at mandatet er blevet ledigt, i overensstemmelse med protokollen om mandatnedlæggelsen

—

ved udnævnelse til hverv, som er uforenelige med mandatet som medlem af Europa-Parlamentet enten i henhold til den nationale valglov eller i henhold til artikel 7 i akten af 20. september 1976: fra det tidspunkt, der angives af medlemsstaternes eller Unionens kompetente myndigheder eller det pågældende medlem.

7.   Når Parlamentet har konstateret, at et mandat er blevet ledigt, underretter det vedkommende medlemsstat herom.

8.   Enhver indsigelse mod gyldigheden af et allerede prøvet mandat henvises til det kompetente udvalg, som omgående aflægger beretning til Parlamentet senest ved begyndelsen af den efterfølgende mødeperiode.

9.   Parlamentet forbeholder sig ret til at erklære prøvede mandater for ugyldige eller til at nægte at erklære et mandat for ledigt, dersom der i forbindelse med godkendelsen eller ophævelsen af mandatet konstateres materielle unøjagtigheder eller mangler ved samtykket.

Artikel 5

Privilegier og immuniteter

1.   Medlemmerne nyder de privilegier og immuniteter, der gælder i henhold til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

2.   Så snart Parlamentets formand har modtaget meddelelse om medlemmernes valg, udsteder denne passersedler, som sikrer deres fri bevægelighed i medlemsstaterne.

3.   Medlemmerne er berettiget til indsigt i alle dokumenter, der er i Parlamentets eller et udvalgs besiddelse, bortset fra personlige akter og afregninger, som kun de pågældende medlemmer har indsigt i. Undtagelser fra dette princip med hensyn til behandling af dokumenter, hvori aktindsigt kan afslås i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 20. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokument (2), er fastsat i bilag VII til forretningsordenen.

Artikel 6

Ophævelse af immunitet

1.   Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter tilstræber Parlamentet først og fremmest at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver.

2.   Enhver anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat til formanden om ophævelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.

3.   Enhver anmodning fra et medlem eller et tidligere medlem til formanden om beskyttelse af immunitet og privilegier meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.

Et medlem eller et tidligere medlem kan repræsenteres af et andet medlem. Der kan ikke rettes anmodning til et andet medlem, medmindre det pågældende medlem er indforstået.

4.   I særlig hastende tilfælde, hvor et medlem er blevet anholdt eller hans bevægelsesfrihed på anden måde er blevet indskrænket, og dette øjensynligt er sket i strid med den pågældendes privilegier og immuniteter, kan formanden efter at have rådført sig med formanden og ordføreren for det kompetente udvalg tage initiativ til at sikre det pågældende medlems privilegier og immuniteter. Formanden underretter udvalget om sit initiativ og informerer Parlamentet.

Artikel 7

Procedurer vedrørende immunitet

1.   Det kompetente udvalg prøver straks anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af immunitet og privilegier i den rækkefølge, de fremsættes.

2.   Udvalget fremsætter forslag til afgørelse, der blot skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier.

3.   Udvalget kan anmode den pågældende myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes. Udvalget giver medlemmet mulighed for at blive hørt, og medlemmet kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som han måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.

4.   Ligger der flere forskellige anklagepunkter til grund for anmodningen om ophævelse af immunitet, kan der udarbejdes en særskilt afgørelse for hvert anklagepunkt. Undtagelsesvis kan det i udvalgets betænkning foreslås, at ophævelsen af den parlamentariske immunitet udelukkende skal vedrøre den strafferetlige forfølgelse, men at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, fængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre ham i at varetage sit mandat.

5.   Når det kræves, at et medlem giver møde som vidne eller sagkyndig, er det ikke nødvendigt at anmode om ophævelse af immuniteten, forudsat at

—	medlemmet ikke tvinges til at give møde på et tidspunkt, som hindrer eller vanskeliggør deltagelse i det parlamentariske arbejde, eller at medlemmet kan afgive sin forklaring skriftligt eller på anden måde, som ikke vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser

—	medlemmet ikke tvinges til at afgive forklaring om fortrolige oplysninger, som den pågældende har modtaget eller givet under udøvelsen af sit hverv og ikke finder det hensigtsmæssigt at afsløre.

6.   I sager vedrørende beskyttelse af et privilegium eller af immunitet anfører udvalget, om der foreligger en administrativ eller anden form for begrænsning i den frie bevægelighed for medlemmer, der rejser til eller fra Parlamentets mødested, eller en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse under udøvelsen af hvervet, eller om der foreligger omstændigheder henhørende under dele af artikel 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, som ikke er undergivet national ret, og udvalget fremsætter på baggrund heraf et forslag, hvori den pågældende myndighed opfordres til at drage de nødvendige konklusioner.

7.   Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.

8.   Udvalgets betænkning optages som første punkt på dagsordenen for det første møde, efter at den er indgivet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget/forslagene til afgørelse.

Forhandlingen må kun dreje sig om grundene for og imod hvert enkelt forslag om henholdsvis ophævelse eller bevarelse af immunitet eller om beskyttelse af et privilegium eller af immunitet.

Med forbehold af artikel 145 kan det medlem, hvis privilegier eller immuniteter sagen omhandler, ikke tage ordet under forhandlingen.

Der stemmes om forslaget/forslagene til afgørelse i betænkningen under den første afstemningstid, efter at forhandlingen er afsluttet.

Efter behandling i Parlamentet stemmes der særskilt om hvert enkelt forslag i betænkningen. Forkastes et forslag, betragtes den modsatte afgørelse som vedtaget.

9.   Formanden meddeler straks Parlamentets afgørelse til det pågældende medlem og til den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og anmoder om at blive holdt underrettet om enhver udvikling i sagen og om, hvilke retsafgørelser der træffes som følge heraf. Så snart formanden har modtaget disse oplysninger, giver denne på den mest hensigtsmæssige måde Parlamentet meddelelse herom, om nødvendigt efter at have hørt det kompetente udvalg.

10.   Når formanden gør brug af de i artikel 6, stk. 4, nævnte beføjelser, tager det kompetente udvalg formandens initiativ til efterretning på sit næstfølgende møde. Udvalget kan, hvis det skønner det nødvendigt, udarbejde en betænkning til Parlamentet.

11.   Udvalget behandler sagen og alle modtagne dokumenter med den største fortrolighed.

12.   Udvalget kan efter høring af medlemsstaterne udarbejde en vejledende liste over de myndigheder i medlemsstaterne, som har kompetence til at indgive anmodning om ophævelse af et medlems immunitet.

13.   Enhver forespørgsel fra en kompetent myndighed om rækkevidden af medlemmernes privilegier eller immuniteter behandles i overensstemmelse med ovennævnte regler.

Artikel 8

Omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser

Præsidiet fastsætter bestemmelser om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne.

Artikel 9

Adfærdsregler

1.   Parlamentet kan vedtage adfærdsregler for sine medlemmer. Sådanne regler vedtages i overensstemmelse med artikel 202, stk. 2, og vedføjes forretningsordenen (3).

Disse regler kan på ingen måde gøre indgreb i eller begrænse udøvelsen af mandatet eller af virksomhed af politisk eller anden art i forbindelse hermed.

2.   Kvæstorerne er ansvarlige for udstedelse af adgangskort, der er personlige og gyldige i op til et år, til personer, der regelmæssigt ønsker adgang til Parlamentet for i egen eller tredjemands interesse at informere dets medlemmer som led i disses parlamentariske mandat.

Til gengæld skal de pågældende personer:

—	efterleve den adfærdskodeks, der er anført i et bilag (4) til forretningsordenen

—	indskrive sig i et register, som føres af kvæstorerne.

Offentligheden har efter anmodning adgang til registret på alle Parlamentets arbejdssteder og, på en af kvæstorerne nærmere fastsat måde, i dets informationskontorer i medlemsstaterne.

Gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke er nærmere beskrevet i et bilag (5) til forretningsordenen.

3.   Adfærdsregler samt rettigheder og privilegier for tidligere medlemmer fastsættes af Præsidiet. Alle tidligere medlemmer behandles ens.

Artikel 10

Interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Den i den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indeholdte fælles ordning med de nødvendige foranstaltninger til fremme af en hensigtsmæssig afvikling af de undersøgelser, der foretages af kontoret, finder anvendelse i Parlamentet i overensstemmelse med Parlamentets afgørelse, der er vedføjet som bilag til forretningsordenen (6).

KAPITEL 2

HVERV

Artikel 11

Aldersformand

1.   På det i artikel 127, stk. 2, omhandlede møde samt ethvert andet møde til valg af formand og Præsidium fører det ældste af de tilstedeværende medlemmer forsædet som aldersformand, indtil formanden er erklæret valgt.

2.   Under aldersformandens ledelse må ingen forhandling finde sted, der ikke har sammenhæng med valget af formand eller med valgs prøvelse.

Rejses der under aldersformandens ledelse spørgsmål om valgs prøvelse, henviser denne spørgsmålet til det kompetente udvalg.

Artikel 12

Indstilling af kandidater og almindelige bestemmelser

1.   Formanden, næstformændene og kvæstorerne vælges ved hemmelig afstemning i overensstemmelse med artikel 162. Indstilling af kandidater kan kun ske med de pågældendes samtykke. Indstillingen kan kun foretages af politiske grupper eller mindst 37 medlemmer. Dog kan kandidaterne vælges med akklamation, hvis antallet af kandidater ikke overstiger antallet af ledige pladser.

2.   Ved valg af formand, næstformænd og kvæstorer taget som en helhed må der tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske retninger.

Artikel 13

Valg af formand — Åbningstale

1.   Først vælges formanden. Kandidaturerne skal før hver valgrunde forelægges for aldersformanden, som bekendtgør dem for Parlamentet. Har ingen kandidat efter tre valgrunder opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, kan kun de to medlemmer, der ved tredje valgrunde har opnået det største antal stemmer, være kandidater ved fjerde valgrunde. I tilfælde af stemmelighed erklæres den ældste kandidat valgt.

2.   Så snart formanden er valgt, overlader aldersformanden forsædet til denne. Kun den valgte formand kan holde en åbningstale.

Artikel 14

Valg af næstformænd

1.   Derefter vælges de 14 næstformænd på én stemmeseddel. Ved første valgrunde anses de kandidater, der har opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, for valgt i den rækkefølge, der fremgår af deres stemmetal. Opnår man ikke herved at få valgt alle næstformændene, afholdes under samme betingelser en ny valgrunde til besættelse af de resterende pladser. Bliver en tredje valgrunde nødvendig, betragtes de kandidater, som får flest stemmer, som valgt til de resterende pladser. I tilfælde af stemmelighed erklæres de ældste kandidater valgt.

Selv om det i modsætning til artikel 13, stk. 1, ikke fremgår klart i forbindelse med valg af næstformænd, at der kan forelægges kandidaturer mellem de forskellige valgrunder, følger dette automatisk af plenarforsamlingens ret til alene at træffe afgørelse om enhver kandidatur, så meget mere som det kunne vanskeliggøre en hensigtsmæssig afvikling af valget, hvis denne mulighed ikke fandtes.

2.   Med forbehold af artikel 17, stk. 1, bestemmes næstformændenes rangfølge af den rækkefølge, hvori de er valgt, og i tilfælde af stemmelighed af alderen.

Når valg ikke finder sted ved hemmelig afstemning, er rangfølgen den, hvori formanden har oplæst navnene.

Artikel 15

Valg af kvæstorer

Efter valg af næstformænd vælger Parlamentet fem kvæstorer.

Disse kvæstorer vælges på samme måde som næstformændene.

Artikel 16

Funktionsperiode

1.   Funktionsperioden for formand, næstformænd og- kvæstorer udgør 2 1/2 år.

Uanset om et medlem ændrer sit gruppetilhørsforhold, bevarer han i den resterende del af sin funktionsperiode på 2 1/2 år sit eventuelle medlemskab af Præsidiet eller Kvæstorkollegiet.

2.   Bliver en af disse poster ledig inden udløbet af denne periode, forbliver det dertil valgte medlem kun på denne post, indtil hans forgængers funktionsperiode er udløbet.

Artikel 17

Ledige poster

1.   Nyvalg af formanden, en næstformand eller en kvæstor inden for valgperioden foretages efter foranstående bestemmelser.

En nyvalgt næstformand indtager sin forgængers plads i næstformændenes rangfølge.

2.   Bliver formandens plads ledig, udøver første næstformand hans hverv, indtil der vælges en ny formand.

Artikel 18

Afskedigelse

Formandskonferencen kan med et flertal på 3/5 af de afgivne stemmer, der repræsenterer mindst tre politiske grupper, foreslå Parlamentet at afskedige formanden, en næstformand, en kvæstor, en formand eller en næstformand for et udvalg, en formand eller en næstformand for en interparlamentarisk delegation eller enhver anden, der er valgt til et hverv i Parlamentet, såfremt den finder, at det pågældende medlem har begået en alvorlig forseelse. Til vedtagelse af et sådant forslag kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal af Parlamentets medlemmer.

KAPITEL 3

ORGANER OG OPGAVER

Artikel 19

Formandens opgaver

1.   Formanden leder på de i forretningsordenen fastsatte betingelser alt arbejde i Parlamentet og dets organer. Han har alle de beføjelser, som er nødvendige for at føre forsædet ved alle Parlamentets forhandlinger og sikre, at de afvikles korrekt.

Blandt formandens beføjelser er retten til at sætte teksterne under afstemning i en anden rækkefølge end den afstemningsrækkefølge, der fremgår af det dokument, der stemmes om. Formanden kan i analogi med bestemmelserne i artikel 155, stk. 7, forinden indhente Parlamentets samtykke hertil.

2.   Formanden åbner, udsætter og hæver møderne, han tager stilling til, om ændringsforslag kan stilles, til forespørgsler og spørgsmål til Rådet og Kommissionen og til, om betænkninger er i overensstemmelse med forretningsordenen. Han påser overholdelsen af forretningsordenen, sørger for opretholdelse af god orden, giver talerne ordet, erklærer forhandlingerne for afsluttet, lader foretage afstemninger og bekendtgør afstemningernes udfald. Han henviser de sager til udvalgene, som hører under deres sagsområde.

3.   Formanden må under forhandlingerne kun tage ordet for at sammenfatte forhandlingen og føre den tilbage til sagen. Vil formanden deltage i forhandlingerne, må han forlade formandspladsen og kan først indtage den igen, efter at forhandlingen om sagen er afsluttet.

4.   Formanden repræsenterer Parlamentet i internationale forbindelser, ved officielle lejligheder samt i administrative, retslige og finansielle anliggender. Han kan uddelegere disse beføjelser.

Artikel 20

Næstformændenes opgaver

1.   Er formanden fraværende eller forhindret, eller vil han deltage i forhandlingerne, jf. artikel 19, stk. 3, træder en af næstformændene i hans sted, jf. artikel 14, stk. 2.

2.   Næstformændene udfører ligeledes de opgaver, de pålægges i henhold til artikel 22, artikel 24, stk. 3, og artikel 64, stk. 3.

3.   Formanden kan uddelegere opgaver til næstformændene såsom at repræsentere Parlamentet ved bestemte ceremonier eller handlinger. Formanden kan navnlig udpege en næstformand til at udføre de opgaver, der i artikel 109, stk. 3, og artikel 110, stk. 2, er pålagt formanden.

Artikel 21

Præsidiets sammensætning

1.   Præsidiet består af formanden og Parlamentets 14 næstformænd.

2.   Kvæstorerne er medlemmer af Præsidiet med rådgivende funktion.

3.   I tilfælde af stemmelighed ved vedtagelser i Præsidiet er formandens stemme udslaggivende.

Artikel 22

Præsidiets opgaver

1.   Præsidiet udfører de opgaver, det får overdraget i henhold til forretningsordenen.

2.   Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne, Parlamentets interne organisation, dets sekretariat og dets organer.

3.   Præsidiet træffer afgørelse i spørgsmål vedrørende mødernes afvikling.

4.   Præsidiet vedtager bestemmelserne vedrørende løsgængere, jf. artikel 31.

5.   Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling.

6.   Præsidiet opstiller det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag.

7.   Præsidiet vedtager retningslinjerne for kvæstorerne, jf. artikel 25.

8.   Præsidiet godkender udvalgsmøder uden for de sædvanlige arbejdssteder, høringer og ordføreres undersøgelses- og informationsrejser.

Når sådanne møder godkendes, fastsættes samtidig sprogordningen herfor på grundlag af de officielle sprog, som medlemmerne af og stedfortræderne i det pågældende udvalg anvender og anmoder om.

Samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med delegationerne, medmindre de pågældende medlemmer og stedfortrædere accepterer en anden fremgangsmåde.

9.   Præsidiet udnævner generalsekretæren, jf. artikel 197.

10.   Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4 november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (7)og udfører i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning de opgaver, det får overdraget i henhold til forretningsordenen.

11.   Formanden og/eller Præsidiet kan betro almindelige eller specielle opgaver fra formandens og/eller Præsidiets kompetenceområde til ét eller flere medlemmer af Præsidiet. Samtidig fastlægges, hvorledes disse opgaver skal gennemføres.

12.   Ved nyvalg af Parlamentet fungerer det afgående Præsidium indtil det nye Parlaments første møde.

Artikel 23

Formandskonferencens sammensætning

1.   Formandskonferencen består af Parlamentets formand og gruppeformændene. En gruppeformand kan lade sig repræsentere ved et medlem af sin gruppe.

2.   Løsgængerne sender to medlemmer til møderne i Formandskonferencen, hvor disse deltager uden stemmeret.

3.   Formandskonferencen søger at nå frem til konsensus i de spørgsmål, der forelægges den.

Hvor det ikke er muligt at opnå konsensus, foretages der afstemning, hvor hver gruppes stemme tæller i forhold til dens antal medlemmer.

Artikel 24

Formandskonferencens opgaver

1.   Formandskonferencen udfører de opgaver, den får overdraget i henhold til forretningsordenen.

2.   Formandskonferencen træffer afgørelse om tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde og om spørgsmål vedrørende planlægningen af lovgivningsarbejdet.

3.   Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne til Den Europæiske Unions andre institutioner og organer samt til medlemsstaternes nationale parlamenter. Præsidiet udpeger to næstformænd til at varetage forbindelserne med de nationale parlamenter. De aflægger regelmæssigt beretning om denne virksomhed til Formandskonferencen.

4.   Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne med tredjelande samt med institutioner og organisationer uden for Den Europæiske Union.

5.   Formandskonferencen opstiller forslaget til dagsorden for mødeperioderne.

6.   Formandskonferencen er ansvarlig for sammensætningen af udvalg og undersøgelsesudvalg samt blandede parlamentariske udvalg, stående delegationer og ad hoc-delegationer og disses beføjelser.

7.   Formandskonferencen træffer afgørelse om fordelingen af pladserne i mødesalen, jf. artikel 32.

8.   Formandskonferencen giver tilladelse til initiativbetænkninger.

9.   Formandskonferencen stiller forslag til Præsidiet vedrørende administrative og budgetmæssige spørgsmål i de politiske grupper.

Artikel 25

Kvæstorernes opgaver

Kvæstorerne varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne, efter retningslinjer vedtaget af Præsidiet.

Artikel 26

Udvalgsformandskonferencen

1.   Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og midlertidige udvalg. Den vælger en formand.

2.   Udvalgsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om udvalgenes arbejde og opstillingen af dagsordenen for mødeperioderne.

3.   Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Udvalgsformandskonferencen visse opgaver.

Artikel 27

Delegationsformandskonferencen

1.   Delegationsformandskonferencen består af formændene for alle stående interparlamentariske delegationer. Den vælger en formand.

2.   Delegationsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om delegationernes arbejde.

3.   Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Delegationsformandskonferencen visse opgaver.

Artikel 28

Præsidiets og Formandskonferencens oplysningspligt

1.   Protokollerne fra Præsidiets og Formandskonferencens møder oversættes til de officielle sprog, trykkes og omdeles til alle Parlamentets medlemmer og er offentligt tilgængelige, medmindre Præsidiet eller Formandskonferencen af fortrolighedshensyn, således som disse er fastlagt i artikel 4, stk. 1-4, i forordning (EF) nr. 1049/2001, undtagelsesvis bestemmer andet for så vidt angår visse punkter i protokollerne.

2.   Ethvert medlem kan stille spørgsmål om Præsidiets, Formandskonferencens eller kvæstorernes arbejde. Sådanne spørgsmål indgives skriftligt til formanden; de offentliggøres sammen med besvarelserne i Parlamentets Bulletin inden for en frist på 30 dage, efter at spørgsmålene er stillet.

KAPITEL 4

POLITISKE GRUPPER

Artikel 29

Dannelse af politiske grupper

1.   Medlemmerne kan danne grupper efter politisk tilhørsforhold.

Normalt er det ikke nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, hvorvidt medlemmerne af en gruppe har et fælles politisk tilhørsforhold. Ved dannelse af en gruppe i henhold til denne artikel accepterer de pågældende medlemmer pr. definition, at de har et fælles politisk tilhørsforhold. Kun når de pågældende medlemmer benægter dette, er det nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, om gruppen er stiftet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser.

2.   En politisk gruppe består af medlemmer, der er valgt i mindst 1/5 af medlemsstaterne. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 19 medlemmer.

3.   Et medlem kan kun tilhøre én politisk gruppe.

4.   Stiftelsen af en politisk gruppe meddeles formanden i en erklæring. Erklæringen skal omfatte navnet på gruppen, navnene på medlemmerne og navnene på bestyrelsesmedlemmerne.

5.   Stiftelseserklæringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 30

De politiske gruppers virksomhed og retsstilling

1.   De politiske grupper udøver deres funktioner inden for rammerne af Unionens virksomhed, herunder de opgaver, som er tillagt dem i forretningsordenen. De politiske grupper råder over et sekretariat inden for rammerne af Generalsekretariatets stillingsfortegnelse, de administrative ydelser og de bevillinger, som er fastsat i Parlamentets budget.

2.   Præsidiet fastsætter bestemmelser om tilrådighedsstillelse og anvendelse af samt kontrol med disse ydelser og disse bevillinger og den dertil knyttede uddelegering af beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse.

3.   Disse bestemmelser omfatter regler om de administrative og finansielle konsekvenser ved opløsning af en politisk gruppe.

Artikel 31

Løsgængere

1.   Medlemmer, der ikke tilslutter sig en politisk gruppe, råder over et sekretariat. De nærmere regler fastsættes af Præsidiet efter forslag fra generalsekretæren.

2.   Præsidiet fastsætter bestemmelser om disse medlemmers status og parlamentariske rettigheder.

3.   Præsidiet fastsætter endvidere bestemmelser om tilrådighedsstillelse og gennemførelse af samt kontrol med bevillinger, der er opført på Parlamentets budget til dækning af løsgængeres sekretariatsudgifter og administrative faciliteter.

Artikel 32

Fordeling af pladserne i mødesalen

Formandskonferencen træffer afgørelse om fordelingen af pladserne i mødesalen til de politiske grupper, løsgængerne og Den Europæiske Unions institutioner.

AFSNIT II

LOVGIVNING, BUDGET OG ANDRE PROCEDURER

KAPITEL 1

LOVGIVNINGSMÆSSIGE PROCEDURER — GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 33

Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram

1.   Parlamentet deltager sammen med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Den Europæiske Unions lovgivningsprogram.

Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram efter en tidsplan og i henhold til retningslinjer, som de to institutioner har vedtaget, og som er vedføjet som bilag til forretningsorden (8).

2.   Under hastende og uforudsete omstændigheder kan en institution på eget initiativ og i overensstemmelse med de i traktaterne fastsatte procedurer foreslå tilføjelse af en lovforanstaltning ud over dem, der er omtalt i lovgivningsprogrammet.

3.   Formanden fremsender den af Parlamentet vedtagne beslutning til de øvrige institutioner, der deltager i Unionens lovgivningsprocedure, og til medlemsstaternes parlamenter.

Formanden anmoder Rådet om at afgive en udtalelse om Kommissionens årsprogram for lovgivningen samt om Parlamentets beslutning.

4.   Er en institution ikke i stand til at overholde den fastsatte tidsplan, giver den de andre institutioner meddelelse om grundene hertil og foreslår en ny tidsplan.

Artikel 34

Grundlæggende rettigheder, subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, retsstatsprincippet og finansielle virkninger

Under behandlingen af et forslag til retsakt undersøger Parlamentet navnlig, om forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder, og i særdeleshed om retsakten er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne samt retsstatsprincippet. Har forslaget finansielle virkninger, sikrer Parlamentet sig endvidere, at der er tilstrækkelige finansielle midler.

Artikel 35

Kontrol af retsgrundlag

1.   Inden behandlingen af et kommissionsforslag eller et andet lovgivningsmæssigt dokument kontrollerer det korresponderende udvalg retsgrundlaget.

2.   Anfægter det korresponderende udvalg retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, herunder i forbindelse med en vurdering i henhold til EF-traktatens artikel 5, anmoder det det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, om en udtalelse.

3.   Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, kan også på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende retsgrundlaget for forslag, der er forelagt af Kommissionen. Det underretter i så fald det korresponderende udvalg herom.

4.   Vedtager det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at anfægte retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, meddeler det Parlamentet sine konklusioner. Parlamentet stemmer herom, inden det stemmer om selve forslaget.

5.   Der kan ikke på plenarmødet stilles ændringsforslag om ændring af retsgrundlaget, hvis hverken det korresponderende udvalg eller det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, har anfægtet retsgrundlagets holdbarhed eller relevans.

6.   Indvilliger Kommissionen ikke i at ændre sit forslag, så det er i overensstemmelse med det retsgrundlag, som Parlamentet har vedtaget, kan ordføreren eller formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, eller for det korresponderende udvalg foreslå, at afstemningen om selve forslaget udsættes til et senere møde.

Artikel 36

Kontrol af finansiel forenelighed

1.   Uden at dette berører artikel 40, kontrollerer det korresponderende udvalg, at et kommissionsforslag eller et andet lovgivningsmæssigt dokument finansielt er foreneligt med det finansielle overslag.

2.   Ændrer det korresponderende udvalg bevillingsrammen for retsakten, anmoder det det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, om en udtalelse.

3.   Det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, kan også på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende den finansielle forenelighed af forslag, der er forelagt af Kommissionen. Det underretter i så fald det korresponderende udvalg herom.

4.   Vedtager det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetspørgsmål, at anfægte forslagets finansielle forenelighed, meddeler det Parlamentet sine konklusioner. Parlamentet stemmer herom.

5.   En retsakt, der erklæres uforenelig, kan vedtages af Parlamentet med forbehold af budgetmyndighedens afgørelser.

Artikel 37

Underretning af Parlamentet og dets adgang til dokumenter

1.   Under hele lovgivningsproceduren anmoder Parlamentet og dets udvalg om adgang til alle dokumenter vedrørende Kommissionens forslag på samme betingelser som Rådet og dets arbejdsgrupper.

2.   Det kompetente udvalg anmoder under sin behandling af et kommissionsforslag Kommissionen og Rådet om at holde det underrettet om udviklingen i behandlingen af dette forslag i Rådet og dets arbejdsgrupper, herunder navnlig om enhver mulighed for kompromiser, der ville ændre Kommissionens oprindelige forslag i væsentlig grad, eller om, hvorvidt Kommissionen agter at tage sit forslag tilbage.

Artikel 38

Repræsentation af Parlamentet i samlinger i Rådet

Når Rådet indbyder Parlamentet til at deltage i en samling i Rådet, hvori dette optræder som lovgivende myndighed, anmoder Parlamentets formand formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg eller et andet medlem, der udpeges af udvalget, om at repræsentere Parlamentet.

Artikel 39

Initiativ, jf. EF-traktatens artikel 192

1.   Parlamentet kan anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag med henblik på udstedelse af nye retsakter eller ændring af eksisterende retsakter, jf. EF-traktatens artikel 192, stk. 2, ved at vedtage en beslutning på grundlag af en initiativbetænkning fra det kompetente udvalg. Beslutningen vedtages med et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer. Parlamentet kan samtidig fastsætte en frist for forelæggelsen af et sådant forslag.

2.   Forud for indledningen af proceduren i artikel 45 sikrer det kompetente udvalg sig, at der ikke allerede er et sådant forslag under udarbejdelse, med andre ord

a)	at et sådant forslag ikke er omtalt i årsprogrammet for lovgivningen,

b)	at forberedelsen af et sådant forslag ikke er påbegyndt eller trækker urimeligt længe ud, eller

c)	at Kommissionen ikke har reageret positivt på tidligere anmodninger fremsat af det kompetente udvalg eller i beslutninger, som Parlamentet har vedtaget med et flertal af de afgivne stemmer.

3.   I Parlamentets beslutning angives det relevante retsgrundlag, og den ledsages af detaljerede henstillinger vedrørende indholdet af det pågældende forslag, som skal respektere subsidiaritetsprincippet og de grundlæggende rettigheder.

4.   Har forslaget finansielle virkninger, anfører Parlamentet, hvordan der kan sikres tilstrækkelige finansielle midler.

5.   Det kompetente udvalg følger udviklingen i forbindelse med ethvert forslag til retsakt, som udarbejdes efter særlig anmodning fra Parlamentet.

Artikel 40

Behandling af lovgivningsmæssige dokumenter

1.   Formanden henviser forslag fra Kommissionen og andre lovgivningsmæssige dokumenter til behandling i det kompetente udvalg.

I tvivlstilfælde kan formanden anvende proceduren i artikel 179, stk. 2, inden han giver Parlamentet meddelelse om henvisning af forslaget til det kompetente udvalg.

Når et forslag er opført i årsprogrammet for lovgivningen, kan det kompetente udvalg vedtage at vælge en ordfører, som skal følge udarbejdelsen af forslaget.

Formanden fremsender høringsskrivelser eller anmodninger om udtalelse fra henholdsvis Rådet og Kommissionen til det udvalg, der er kompetent med hensyn til det pågældende forslag.

Bestemmelserne om førstebehandling i artikel 34-37, 49-56 og 66 finder anvendelse på alle retsaktsforslag, hvad enten disse kræver en, to eller tre behandlinger.

2.   Rådets fælles holdninger henvises til behandling i det udvalg, der var korresponderende ved førstebehandlingen.

Bestemmelserne om andenbehandling i artikel 57-62 og 67 finder anvendelse på fælles holdninger.

3.   Under forligsproceduren mellem Parlamentet og Rådet efter andenbehandlingen foretages der ikke henvisning til udvalg.

Bestemmelserne om tredjebehandling i artikel 63, 64 og 65 finder anvendelse på forligsproceduren.

4.   Under anden- og tredjebehandlingen finder artikel 42, 43, 46, artikel 51, stk. 1 og 3, artikel 52, 53 og 168 ikke anvendelse.

5.   Opstår der uoverensstemmelse mellem en bestemmelse i forretningsordenen vedrørende anden- og tredjebehandlingen og en hvilken som helst anden bestemmelse i forretningsordenen, har bestemmelsen vedrørende anden- og tredjebehandlingen forrang.

Artikel 41

Høring om initiativer fra en medlemsstat

1.   Initiativer fra en medlemsstat, jf. EF-traktatens artikel 67, stk. 1, og EU-traktatens artikel 34, stk. 2, og artikel 42, behandles efter bestemmelserne i denne artikel og artikel 34-37, 40 og 51 i denne forretningsorden.

2.   Det kompetente udvalg kan indbyde en repræsentant for den medlemsstat, der fremsætter initiativet, til at fremlægge dette for udvalget. Vedkommende kan ledsages af Rådets formandskab.

3.   Inden det kompetente udvalg går over til afstemning, anmoder det Kommissionen om at oplyse, om den har udarbejdet en holdning til initiativet, og i givet fald tilkendegive sin holdning over for udvalget.

4.   Når Parlamentet får forelagt to eller flere forslag fra Kommissionen og/eller medlemsstaterne med samme lovgivningsformål samtidig eller inden for en kort periode, behandler Parlamentet dem i én betænkning. Det kompetente udvalg angiver i sin betænkning, hvilken tekst det stiller ændringsforslag til, og det henviser til alle andre tekster i den lovgivningsmæssige beslutning.

5.   Fristen i EU-traktatens artikel 39, stk. 1, løber fra det tidspunkt, hvor det er meddelt på plenarmødet, at Parlamentet på de officielle sprog har modtaget et initiativ og begrundelsen herfor, hvoraf fremgår, at initiativet er i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til EF-traktaten.

KAPITEL 2

PROCEDURER I UDVALGENE

Artikel 42

Betænkninger om forslag til retsakter

1.   Formanden for det udvalg, som et kommissionsforslag er henvist til, fremsætter forslag for udvalget om valg af behandlingsform.

2.   Efter valg af behandlingsform vælger udvalget, for så vidt artikel 43 ikke finder anvendelse, en ordfører om Kommissionens forslag blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere, medmindre dette allerede er sket på grundlag af årsprogrammet for lovgivningen, jf. artikel 33.

3.   Udvalgets betænkning omfatter:

a)	eventuelle ændringsforslag til forslaget, som kan være ledsaget af korte begrundelser, der udfærdiges på ordførerens ansvar og ikke sættes under afstemning

b)	et forslag til lovgivningsmæssig beslutning, jf. artikel 51, stk. 2

c)	eventuelt en begrundelse, herunder en finansieringsoversigt, der viser omfanget af betænkningens eventuelle finansielle virkning og dens forenelighed med de finansielle overslag.

Artikel 43

Forenklet procedure

1.   Efter en indledende drøftelse af et forslag til retsakt kan formanden for udvalget foreslå, at det vedtages uden ændringsforslag. Medmindre mindst 1/10 af udvalgets medlemmer gør indsigelse, forelægger formanden for udvalget en betænkning for Parlamentet, hvori forslaget foreslås godkendt. Artikel 131, stk. 1, andet afsnit, stk. 2 og 4, finder anvendelse.

2.   Formanden kan i stedet foreslå, at han eller ordføreren udarbejder en række ændringsforslag, der afspejler drøftelserne i udvalget. Hvis udvalget godkender dette, sendes disse ændringsforslag til udvalgets medlemmer. Medmindre mindst 1/10 af udvalgets medlemmer gør indsigelse inden udløbet af en frist på mindst 21 dage efter afsendelsen, betragtes betænkningen som vedtaget af udvalget. I så fald forelægges forslaget til lovgivningsmæssig beslutning og ændringsforslagene for Parlamentet til afstemning uden forhandling i henhold til artikel 131, stk. 1, andet afsnit, stk. 2 og 4.

3.   Gør mindst 1/10 af udvalgets medlemmer indsigelse, sættes ændringsforslagene under afstemning på udvalgets næste møde.

4.   Stk. 1, første og andet punktum, stk. 2, første, andet og tredje punktum, og stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsudtalelser, jf. artikel 46.

Artikel 44

Betænkninger, der ikke vedrører forslag til retsakter

1.   Udarbejder et udvalg en betænkning, der ikke vedrører forslag til retsakter, vælger det en ordfører blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere.

2.   Ordføreren har til opgave at udarbejde udvalgets betænkning og forelægge den for Parlamentet på udvalgets vegne.

3.   Udvalgets betænkning omfatter:

a)	et forslag til beslutning

b)	en begrundelse, herunder en finansieringsoversigt, der viser omfanget af betænkningens eventuelle finansielle virkning og dens forenelighed med de finansielle overslag

c)	eventuelle beslutningsforslag, hvis tekst skal gengives, jf. artikel 113, stk. 4.

Artikel 45

Initiativbetænkninger

1.   Agter et udvalg at udarbejde en betænkning og forelægge Parlamentet et forslag til beslutning om et emne, der henhører under dets sagsområde, uden at det har fået henvist et forslag, hvorom Parlamentet er hørt eller anmodet om en udtalelse, jf. artikel 179, stk. 1, kræves forudgående tilladelse fra Formandskonferencen. Et eventuelt afslag skal altid begrundes.

2.   Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor traktaterne giver Parlamentet initiativret.

Formandskonferencen træffer i sådanne tilfælde afgørelse inden to måneder.

Artikel 46

Udvalgsudtalelser

1.   Ønsker det udvalg, som først har fået forelagt et spørgsmål, at indhente et andet udvalgs udtalelse, eller ønsker et andet udvalg at afgive udtalelse om det første udvalgs betænkning, kan det anmode Parlamentets formand om, at det ene udvalg udpeges til korresponderende udvalg og det andet til rådgivende udvalg, jf. artikel 179, stk. 3.

2.   Når der er tale om lovgivningsmæssige dokumenter, jf. artikel 40, stk. 1, består udtalelsen af ændringsforslag til den tekst, der er henvist til udvalget. Sådanne ændringsforslag kan være ledsaget af korte begrundelser, som udfærdiges på ordførerens ansvar, og som ikke sættes under afstemning. Udvalget kan om nødvendigt forelægge en kort skriftlig begrundelse for udtalelsen som helhed.

Når der er tale om ikke-lovgivningsmæssige tekster, består udtalelsen af forslag til dele af beslutningsforslaget fra det korresponderende udvalg.

Det korresponderende udvalg stemmer om disse ændringsforslag eller forslag.

Udtalelserne vedrører kun de spørgsmål, som falder inden for det rådgivende udvalgs sagsområde.

3.   Det korresponderende udvalg fastsætter en frist, inden for hvilken det rådgivende udvalg skal afgive sin udtalelse, hvis det korresponderende udvalg skal tage hensyn til den. Dette meddeler straks enhver ændring i tidsplanen til det/de rådgivende udvalg. Det korresponderende udvalg drager ikke sine endelige konklusioner, før tidsfristen er udløbet.

4.   Alle vedtagne udtalelser vedføjes som bilag til betænkningen fra det korresponderende udvalg.

5.   Kun det korresponderende udvalg kan stille ændringsforslag på plenarmødet.

6.   Formanden og ordføreren for det rådgivende udvalg indbydes til med rådgivende funktion at deltage i det korresponderende udvalgs møder i det omfang, de angår det fælles spørgsmål.

Artikel 47

Udvidet samarbejde mellem udvalg

Finder Formandskonferencen, at et spørgsmål i næsten lige stort omfang henhører under to udvalgs sagsområde, eller når forskellige dele af spørgsmålet henhører under to forskellige udvalgs sagsområder, finder artikel 46 anvendelse sammen med følgende supplerende bestemmelser:

—	Tidsplanen aftales i fællesskab mellem de to udvalg.

—	Ordføreren for det korresponderende udvalg og ordføreren for det rådgivende udvalg forsøger at nå til enighed om de tekster, de foreslår deres udvalg, og om deres holdning til ændringsforslag.

—

Det korresponderende udvalg accepterer uden afstemning ændringsforslag fra det rådgivende udvalg, hvis de vedrører spørgsmål, med hensyn til hvilke formanden for det korresponderende udvalg på grundlag af bilag VI og efter høring af formanden for det rådgivende udvalg finder, at de falder ind under det rådgivende udvalgs sagsområde, og forslagene ikke er i modstrid med andre dele af betænkningen.

Ordlyden i denne artikel giver ikke grundlag for en begrænsning af dens anvendelsesområde. Der kan fremsættes anmodning om udvidet samarbejde mellem Parlamentets udvalg vedrørende ikke-lovgivningsmæssige betænkninger i henhold til artikel 45, stk. 1, og artikel 112, stk. 1 og 2.

Artikel 48

Udarbejdelse af betænkninger

1.   Begrundelsen udfærdiges på ordførerens ansvar og sættes ikke under afstemning. Begrundelsen skal dog være i overensstemmelse med det vedtagne beslutningsforslag og udvalgets ændringsforslag. I modsat fald kan udvalgets formand lade begrundelsen udgå.

2.   I betænkningen anføres resultatet af afstemningen om betænkningen som helhed. Desuden angives det i betænkningen, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt, såfremt mindst 1/3 af de tilstedeværende medlemmer anmoder herom under afstemningen.

3.   Opnås der ikke enstemmighed i udvalget, skal betænkningen desuden indeholde mindretallets eller mindretallenes opfattelse. En sådan opfattelse kan, når den kommer til udtryk under afstemningen om teksten som helhed, efter anmodning fra ophavsmændene bekendtgøres i en erklæring på højst 200 ord, der vedføjes begrundelsen.

Udvalgets formand bilægger de tvister, som anvendelsen af disse bestemmelser måtte give anledning til.

4.   Et udvalg kan efter forslag fra sit formandskab fastsætte en frist, inden for hvilken ordføreren skal forelægge sit udkast til betænkning for udvalget. Denne frist kan forlænges eller en ny ordfører vælges.

5.   Når denne frist er udløbet, kan udvalget pålægge sin formand at anmode om, at den sag, der var henvist til udvalget, bliver opført på dagsordenen for et af Parlamentets førstkommende møder. I så tilfælde kan forhandlingerne finde sted på grundlag af en mundtlig betænkning fra det pågældende udvalg.

KAPITEL 3

FØRSTEBEHANDLING

På udvalgsplan

Artikel 49

Ændring af et kommissionsforslag

1.   Underretter Kommissionen Parlamentet om, eller bliver det kompetente udvalg på anden måde klar over, at Kommissionen agter at ændre sit forslag, udsætter det kompetente udvalg sin behandling af sagen, indtil det har modtaget Kommissionens nye forslag eller dens ændringer.

2.   Ændrer Rådet Kommissionens forslag i væsentlig grad, finder artikel 55 anvendelse.

Artikel 50

Kommissionens og Rådets holdning til ændringsforslagene

1.   Inden det kompetente udvalg går over til den endelige afstemning om et kommissionsforslag, anmoder det Kommissionen om at tilkendegive, hvorledes den stiller sig til alle de ændringsforslag, udvalget har vedtaget, og opfordrer Rådet til at udtale sig.

2.   Er Kommissionen ikke i stand til at tilkendegive sin holdning, eller erklærer den, at den ikke kan acceptere alle udvalgets ændringsforslag, kan udvalget udsætte den endelige afstemning.

3.   Kommissionens holdning indgår i givet fald i betænkningen.

På plenarmødet

Artikel 51

Afslutning af førstebehandlingen

1.   Parlamentet behandler forslaget til retsakt på grundlag af den betænkning, det kompetente udvalg har udarbejdet, jf. artikel 42.

2.   Parlamentet stemmer først om ændringsforslagene til det forslag, der danner grundlag for det kompetente udvalgs betænkning, dernæst i rækkefølge om det eventuelt ændrede forslag, om ændringsforslagene til forslaget til lovgivningsmæssig beslutning og om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning som helhed, som kun må indeholde en erklæring om, hvorvidt Parlamentet godkender, forkaster eller stiller ændringsforslag til Kommissionens forslag, samt eventuelle proceduremæssige punkter.

Høringsproceduren er afsluttet, såfremt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtages. Vedtager Parlamentet ikke forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, henvises forslaget til fornyet behandling i det kompetente udvalg.

Artikel 35, 40 og 42 gælder for alle lovgivningsmæssige betænkninger. Ved forelæggelse af ikke-lovgivningsmæssige beslutninger skal udvalget følge de særlige regler herfor, jf. artikel 45 eller 179.

3.   Formanden fremsender forslaget i den af Parlamentet vedtagne affattelse sammen med den dertil hørende beslutning til Rådet og Kommissionen som Parlamentets udtalelse.

Artikel 52

Forkastelse af kommissionsforslag

1.   Opnår et kommissionsforslag ikke et flertal af de afgivne stemmer, anmoder formanden, inden Parlamentet stemmer om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, Kommissionen om at tage sit forslag tilbage.

2.   Tager Kommissionen sit forslag tilbage, fastslår formanden, at høringsproceduren er uden formål, og underretter Rådet herom.

3.   Tager Kommissionen ikke sit forslag tilbage, henviser Parlamentet spørgsmålet til fornyet behandling i det kompetente udvalg uden at stemme om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

I så fald udarbejder det kompetente udvalg på ny betænkning, som, mundtligt eller skriftligt, forelægges Parlamentet inden for en af dette fastsat frist på højst to måneder.

4.   Kan det kompetente udvalg ikke overholde fristen, skal det anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling, jf. artikel 168, stk. 1. Om nødvendigt kan Parlamentet fastsætte en ny frist, jf. artikel 168, stk. 5. Imødekommes udvalgets anmodning ikke, stemmer Parlamentet om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

Artikel 53

Vedtagelse af ændringer til et kommissionsforslag

1.   Godkendes Kommissionens forslag som helhed med forbehold af vedtagne ændringer, udsættes afstemningen om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, indtil Kommissionen har tilkendegivet, hvorledes den stiller sig til hver enkelt af Parlamentets ændringer.

Er Kommissionen ikke i stand til at tilkendegive sin holdning ved afslutningen af Parlamentets afstemning om dens forslag, underretter den Parlamentets formand eller det kompetente udvalg om, hvornår den vil være i stand hertil; forslaget opføres derefter på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, som følger efter denne dato.

2.   Meddeler Kommissionen, at den ikke agter at følge alle Parlamentets ændringer, fremsætter ordføreren for det kompetente udvalg eller eventuelt formanden for dette udvalg et formelt forslag for Parlamentet om, hvorvidt Parlamentet bør gå over til afstemning om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Inden ordføreren eller formanden for det kompetente udvalg stiller dette forslag, kan han anmode formanden om at afbryde behandlingen.

Vedtager Parlamentet at udsætte afstemningen, betragtes sagen som henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg.

I så fald udarbejder det kompetente udvalg på ny betænkning, som, mundtligt eller skriftligt, forelægges Parlamentet inden for en af dette fastsat frist på højst to måneder.

Kan det kompetente udvalg ikke overholde fristen, finder den i artikel 52, stk. 4, omhandlede fremgangsmåde anvendelse.

Kun ændringsforslag stillet af det kompetente udvalg i et forsøg på at nå et kompromis med Kommissionen kan behandles på dette tidspunkt.

3.   Anvendelse af stk. 2 udelukker ikke, at ethvert andet medlem kan fremsætte forslag om en sådan henvisning i medfør af artikel 168.

Ved henvisning til fornyet udvalgsbehandling i henhold til stk. 2 skal det kompetente udvalg ifølge det mandat, det herved får, først og fremmest udarbejde betænkning inden for den fastsatte frist og eventuelt stille ændringsforslag i et forsøg på at nå et kompromis med Kommissionen, men ikke foretage en fornyet behandling af alle de bestemmelser, Parlamentet har godkendt.

På baggrund af henvisningens opsættende virkning har udvalget dog et meget vidt skøn og kan således, hvis det anser det for nødvendigt for at nå et kompromis, foreslå, at også bestemmelser, som blev godkendt på plenarmødet, tages op til fornyet overvejelse.

Eftersom kun kompromisændringsforslag fra udvalget da kan behandles, må det af hensyn til plenarforsamlingens suverænitet af den i stk. 2 omhandlede betænkning klart fremgå, hvilke tidligere godkendte bestemmelser der vil bortfalde, hvis ændringsforslagene vedtages.

Opfølgningsprocedure

Artikel 54

Opfølgning af Parlamentets udtalelser

1.   I tidsrummet efter Parlamentets vedtagelse af en udtalelse om et forslag fra Kommissionen følger formanden og ordføreren for det kompetente udvalg forslagets videre behandling indtil den endelige vedtagelse i Rådet, navnlig for at sikre, at de løfter, Rådet eller Kommissionen har givet Parlamentet med hensyn til dets ændringer, bliver holdt.

2.   Det kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen og Rådet til at drøfte sagen med udvalget.

3.   Det kompetente udvalg kan, hvis det skønnes nødvendigt, på et hvilket som helst tidspunkt under opfølgningen indgive et forslag til beslutning i henhold til denne artikel, hvori det anbefales, at Parlamentet

—	opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage eller

—	anmoder Kommissionen eller Rådet om at forelægge forslaget for Parlamentet på ny, jf. artikel 55, eller Kommissionen om at forelægge et nyt forslag, eller

—	vedtager at træffe andre forholdsregler, det skønner hensigtsmæssige.

Dette forslag opføres på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, der følger efter udvalgets afgørelse.

Artikel 55

Fornyet forelæggelse for Parlamentet

1.   Formanden anmoder efter anmodning fra det kompetente udvalg Kommissionen om fornyet forelæggelse af et forslag for Parlamentet

—	hvis Kommissionen, efter at Parlamentet har fastlagt sin holdning, tager sit oprindelige forslag tilbage og erstatter det med en anden tekst, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer, eller

—	hvis Kommissionen i væsentlig grad ændrer eller agter at ændre det forslag, som Parlamentet oprindelig har udtalt sig om, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer, eller

—	hvis den problemstilling, som forslaget vedrører, i væsentlig grad ændres som følge af tidens gang eller indtrufne omstændigheder, eller

—	hvis der er afholdt nyvalg til Parlamentet, siden det fastlagde sin holdning, og hvis Formandskonferencen finder det hensigtsmæssigt.

2.   Parlamentet anmoder efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet om fornyet forelæggelse for Parlamentet af et forslag, der er forelagt af Kommissionen efter EF-traktatens artikel 251, hvis Rådet agter at ændre retsgrundlaget for forslaget, således at proceduren i artikel 251 ikke længere finder anvendelse.

3.   Formanden opfordrer efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til fornyet høring af Parlamentet efter samme bestemmelser og på samme betingelser som omhandlet i stk. 1, eller hvis Rådet i væsentlig grad ændrer eller agter at ændre det forslag, som Parlamentet oprindeligt har udtalt sig om, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer.

4.   Formanden opfordrer ligeledes til fornyet forelæggelse af et forslag til retsakt efter bestemmelserne i denne artikel, hvis Parlamentet efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer vedtager dette.

Artikel 56

Samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen fra 1975

1.   For visse vigtige fællesskabsretsakter kan Parlamentet i forbindelse med afgivelse af sin udtalelse og under aktiv medvirken fra Kommissionens side indlede en samrådsprocedure med Rådet, hvis dette ikke agter at følge Parlamentets udtalelse.

2.   Denne procedure indledes af Parlamentet på eget eller på Rådets initiativ.

3.   Med hensyn til sammensætningen af delegationen til Samrådsudvalget og proceduren for dette udvalgs arbejde samt meddelelse af resultaterne til Parlamentet gælder bestemmelserne i artikel 64.

4.   Det kompetente udvalg udarbejder betænkning om resultaterne af samrådet, og denne forelægges Parlamentet til forhandling og afstemning.

KAPITEL 4

ANDENBEHANDLING

På udvalgsplan

Artikel 57

Modtagelse af Rådets fælles holdning

1.   Rådets fælles holdning, jf. EF-traktatens artikel 251 og 252, er officielt modtaget, når dette meddeles af Parlamentets formand på plenarmødet. Formanden giver denne meddelelse, efter at have modtaget dokumenterne med selve Rådets fælles holdning, samtlige erklæringer, som er afgivet til protokollen i forbindelse med Rådets vedtagelse af den fælles holdning, grundene til Rådets fælles holdning samt Kommissionens holdning, behørigt oversat til Den Europæiske Unions officielle sprog. Formandens meddelelse finder sted under den mødeperiode, der følger efter modtagelsen af disse dokumenter.

Inden meddelelsen kontrollerer formanden i samråd med formanden og/eller ordføreren for det kompetente udvalg, at den tekst, han har modtaget, rent faktisk har karakter af en fælles holdning, og at de i artikel 55 omhandlede omstændigheder ikke foreligger. I modsat fald forsøger formanden i forståelse med det kompetente udvalg og om muligt også med Rådet at finde en passende løsning.

2.   En oversigt over de modtagne fælles holdninger offentliggøres i protokollen fra møderne sammen med navnet på det kompetente udvalg.

Artikel 58

Forlængelse af frister

1.   Efter anmodning fra formanden for det kompetente udvalg i forbindelse med tidsfrister for andenbehandlingen eller efter anmodning fra Parlamentets delegation til Forligsudvalget i forbindelse med tidsfrister for forliget forlænger formanden de pågældende frister i medfør af EF-traktatens artikel 251, stk. 7.

Formanden anmoder om Rådets samtykke til enhver forlængelse af fristerne i medfør af EF-traktatens artikel 252, litra g), og EU-traktatens artikel 39, stk. 1.

2.   Formanden underretter Parlamentet om enhver forlængelse af fristerne i medfør af EF-traktatens artikel 251, stk. 7, på Parlamentets eller Rådets initiativ.

3.   Formanden kan efter samråd med formanden for det kompetente udvalg give sit samtykke til en anmodning fra Rådet om at forlænge enhver frist i medfør af EF-traktatens artikel 252, litra g).

Artikel 59

Henvisning til og behandling i det korresponderende udvalg

1.   På dagen for Parlamentets modtagelse af den fælles holdning, jf. artikel 57, stk. 1, anses den automatisk for at være fremsendt til de udvalg, der var henholdsvis korresponderende og rådgivende udvalg under førstebehandlingen.

2.   Rådets fælles holdning opføres som første punkt på dagsordenen for det korresponderende udvalgs første møde efter datoen for modtagelsen. Rådet kan opfordres til at forelægge den fælles holdning.

3.   Medmindre andet fastsættes, er ordføreren under andenbehandlingen den samme som under førstebehandlingen.

4.   Bestemmelserne i artikel 62, stk. 2, 3 og 5, vedrørende andenbehandlingen på plenarmødet finder anvendelse på drøftelserne i det korresponderende udvalg; kun ordinære medlemmer eller faste stedfortrædere kan stille forslag om forkastelse eller ændringsforslag. Udvalget træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer.

5.   Inden afstemningen kan det korresponderende udvalg anmode formanden og ordføreren om at drøfte ændringsforslag, der er stillet i udvalget, med formanden for Rådet eller dennes repræsentant i nærværelse af det ansvarlige kommissionsmedlem. Efter en sådan drøftelse kan ordføreren stille kompromisændringsforslag.

6.   Det korresponderende udvalg forelægger en indstilling ved andenbehandling om godkendelse, ændring eller forkastelse af Rådets fælles holdning. Indstillingen skal indeholde en kort begrundelse for forslaget til afgørelse.

På plenarmødet

Artikel 60

Afslutning af andenbehandlingen

1.   Rådets fælles holdning og det kompetente udvalgs indstilling ved andenbehandling — hvis den foreligger — opføres automatisk på forslaget til dagsorden for den sidste mødeperiode, hvor onsdagen går forud for dagen for udløbet af tidsfristen på tre måneder, eller, hvis denne er blevet forlænget i henhold til artikel 58, på fire måneder, medmindre spørgsmålet er blevet færdigbehandlet under en tidligere mødeperiode.

Da en indstilling ved andenbehandling kan sammenlignes med en begrundelse, hvormed det pågældende udvalg gør rede for sin stilling til Rådets fælles holdning, stemmes der ikke herom.

2.   Andenbehandlingen afsluttes ved, at Parlamentet inden for de frister og under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i EF-traktatens artikel 251 og 252, godkender, forkaster eller ændrer den fælles holdning.

Artikel 61

Forkastelse af Rådets fælles holdning

1.   Det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan inden for en af formanden fastsat frist skriftligt fremsætte forslag om forkastelse af Rådets fælles holdning. Til vedtagelse af et sådant forslag kræves et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer. Der stemmes om forslag om forkastelse af den fælles holdning, før der stemmes om eventuelle ændringsforslag hertil.

2.   Selv om Parlamentet har stemt imod et sådant forslag om forkastelse af den fælles holdning, kan det efter at have stemt om ændringsforslagene og efter at have hørt en redegørelse fra Kommissionen, jf. artikel 62, stk. 5, efter forslag fra ordføreren behandle et nyt forslag om forkastelse.

3.   Forkastes Rådets fælles holdning, meddeler formanden på plenarmødet, at lovgivningsproceduren er afsluttet.

4.   Forkaster Parlamentet en fælles holdning under samarbejdsproceduren, jf. EF-traktatens artikel 252, anmoder formanden, uanset stk. 3, Kommissionen om at tage sit forslag tilbage. Tager Kommissionen sit forslag tilbage, meddeler formanden på plenarmødet, at lovgivningsproceduren er afsluttet.

Artikel 62

Ændringsforslag til Rådets fælles holdning

1.   Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan stille ændringsforslag til Rådets fælles holdning med henblik på behandling på plenarmødet.

2.   Et ændringsforslag til den fælles holdning kan kun behandles, såfremt det opfylder betingelserne i artikel 150 og 151, og det har til formål

a)	helt eller delvis at genetablere den holdning, Parlamentet vedtog under førstebehandlingen

b)	at nå til et kompromis mellem Rådet og Parlamentet

c)	at ændre en tekstdel i den fælles holdning, som ikke indgik i det forslag, der forelå ved førstebehandlingen, eller som indgik heri med et andet indhold, og som ikke i væsentlig grad ændrer forslaget, jf. artikel 55, eller

d)	at tage hensyn til et forhold eller en ny juridisk situation, der er opstået siden førstebehandlingen.

Der kan ikke gøres indsigelse mod formandens afgørelse om, hvorvidt et ændringsforslag kan behandles.

3.   Formanden kan bestemme, at de i stk. 2 fastsatte betingelser for, at ændringsforslag kan behandles, ikke finder anvendelse, hvis der er blevet afholdt nyvalg til Parlamentet siden førstebehandlingen, uden at artikel 55 dog har fundet anvendelse.

4.   Et ændringsforslag er kun vedtaget, hvis det har opnået et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer.

5.   Inden afstemningen om ændringsforslagene kan formanden anmode Kommissionen om at tilkendegive sin holdning og opfordre Rådet til at udtale sig.

KAPITEL 5

TREDJEBEHANDLING

Forlig

Artikel 63

Indkaldelse af Forligsudvalget

Meddeler Rådet Parlamentet, at det ikke er i stand til at godkende alle Parlamentets ændringer til den fælles holdning, aftaler formanden sammen med Rådet tidspunkt og sted for et første møde i Forligsudvalget. De i EF-traktatens artikel 251, stk. 5, fastsatte frister på 6 uger eller, hvis fristen er blevet forlænget, på 8 uger løber fra tidspunktet for udvalgets første møde.

Artikel 64

Delegationen til Forligsudvalget

1.   Parlamentets delegation til Forligsudvalget har samme antal medlemmer som Rådets delegation.

2.   Delegationens politiske sammensætning svarer til Parlamentets gruppesammensætning. Formandskonferencen fastsætter det nøjagtige antal medlemmer fra hver enkelt politisk gruppe.

3.   Med undtagelse af de tre medlemmer, der udpeges som faste medlemmer af de skiftende delegationer for en periode på 12 måneder, vælges delegationens medlemmer af de politiske grupper fra gang til gang, fortrinsvis blandt medlemmerne af de berørte udvalg. De tre faste medlemmer udpeges af de politiske grupper blandt næstformændene og skal repræsentere mindst to forskellige politiske grupper. Formanden og ordføreren for det kompetente udvalg er altid medlemmer af delegationen.

4.   De politiske grupper, der er repræsenteret i delegationen, udpeger stedfortrædere.

5.   De politiske grupper og løsgængere, der ikke er repræsenteret i delegationen, kan hver sende en repræsentant til delegationens interne forberedende møder.

6.   Delegationen ledes af Parlamentets formand eller et af de tre faste medlemmer.

7.   Delegationen træffer afgørelse med et absolut flertal blandt sine medlemmer. Dens møder er ikke offentlige.

Formandskonferencen fastsætter yderligere proceduremæssige retningslinjer for arbejdet i forligsudvalgsdelegationen.

8.   Delegationen meddeler Parlamentet resultaterne af forligsforhandlingerne.

På plenarmødet

Artikel 65

Fælles udkast

1.   Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, opføres spørgsmålet på dagsordenen for et plenarmøde, der afholdes inden udløbet af tidsfristen på seks uger eller, hvis denne er blevet forlænget, på otte uger fra datoen for Forligsudvalgets godkendelse af det fælles udkast.

2.   Delegationsformanden eller et andet udpeget medlem af Parlamentets delegation til Forligsudvalget afgiver en redegørelse for det fælles udkast, som ledsages af en betænkning.

3.   Der kan ikke stilles ændringsforslag til det fælles udkast.

4.   Der stemmes om det fælles udkast som helhed ved én enkelt afstemning. Til godkendelse kræves et flertal af de afgivne stemmer.

5.   Når Forligsudvalget ikke til enighed om et fælles udkast, afgiver formanden for Parlamentets delegation til Forligsudvalget eller et andet udpeget medlem heraf en redegørelse. Redegørelsen efterfølges af en forhandling.

KAPITEL 6

AFSLUTNING AF LOVGIVNINGSPROCEDUREN

Artikel 66

Enighed ved førstebehandlingen

1.   Underretter Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, Parlamentet om, at det har godkendt dets ændringer og ikke i øvrigt har ændret Kommissionens forslag, eller har ingen af institutionerne ændret Kommissionens forslag, meddeler formanden på plenarmødet, at forslaget er endeligt vedtaget.

2.   Inden meddelelsen kontrollerer formanden, at eventuelt tekniske justeringer, som Rådet har foretaget i forslaget, ikke berører indholdet. I tvivlstilfælde hører han det kompetente udvalg. Anses visse ændringer for at berøre indholdet, underretter formanden Rådet om, at Parlamentet vil foretage en andenbehandling, så snart betingelserne i artikel 57 er opfyldt.

3.   Efter en meddelelse i henhold til stk. 1 undertegner formanden sammen med Rådets formand forslaget til retsakt og foranlediger, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 68.

Artikel 67

Enighed ved andenbehandlingen

Vedtages der ikke i medfør af artikel 61 og 62 noget forslag om at forkaste den fælles holdning eller noget ændringsforslag til den fælles holdning inden for de fastsatte frister for indgivelse af og afstemning om ændringsforslag eller forslag om forkastelse, meddeler formanden på plenarmødet, at forslaget til retsakt er endeligt godkendt. Han undertegner sammen med Rådets formand forslaget og foranlediger, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 68.

Artikel 68

Undertegnelse af vedtagne retsakter

1.   Teksten til retsakter, som vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab, undertegnes af formanden og generalsekretæren, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt.

2.   I hovedet til retsakter, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab efter proceduren i EF-traktatens artikel 251, anføres betegnelsen på den pågældende retsakt, løbenummeret, datoen for vedtagelsen samt en angivelse af emnet.

3.   Retsakter, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, indeholder følgende:

a)	formlen: »Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har«

b)	en angivelse af de bestemmelser, i henhold til hvilke retsakten er vedtaget; angivelsen indledes med ordene »under henvisning til«

c)	en henvisning til de forslag, der er forelagt, de udtalelser der er indhentet, og de høringer, der er foretaget

d)	begrundelsen for retsakten, der indledes med formlen »ud fra følgende betragtning(er)«

e)	ordene »udstedt følgende forordning/direktiv« eller »vedtaget følgende beslutning« eller »truffet følgende afgørelse« eller tilsvarende efterfulgt af retsaktens dispositive del.

4.   Retsakter opdeles i artikler, der kan være grupperet i kapitler og afdelinger.

5.   I den sidste artikel i en retsakt fastsættes datoen for ikrafttrædelsen, når denne indtræder før eller efter den tyvende dag efter offentliggørelsen.

6.   Den sidste artikel i en retsakt efterfølges af:

—	den påkrævede formel om retsaktens anvendelse i henhold til de relevante traktatbestemmelser

—	formlen »udfærdiget i ...« efterfulgt af datoen for vedtagelsen af retsakten

—	formlen »På Europa-Parlamentets vegne — Formand« og »På Rådets vegne — Formand« efterfulgt af henholdsvis navnet på Parlamentets formand og Rådets formand på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten.

7.   Ovennævnte retsakter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Parlamentets og Rådets generalsekretærer.

KAPITEL 7

BUDGETPROCEDUREN

Artikel 69

Det almindelige budget

Gennemførelsesbestemmelserne for behandling af Den Europæiske Unions almindelige budget og tillægsbudgetter i henhold til de finansielle bestemmelser i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber vedtages af Parlamentet ved en beslutning, der vedføjes denne forretningsorden (9).

Artikel 70

Decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse

Gennemførelsesbestemmelserne i forbindelse med afgørelsen om at give Kommissionen decharge for budgettets gennemførelse i henhold til de finansielle bestemmelser i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber samt finansforordningen vedføjes forretningsordenen som bilag (10). Dette bilag vedtages i overensstemmelse med artikel 202, stk. 2.

Artikel 71

Andre dechargeprocedurer

Bestemmelserne om decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse finder tilsvarende anvendelse på:

—	proceduren for decharge til Europa-Parlamentets formand for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget

—

proceduren for decharge til de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet (i forbindelse med dets virksomhed som udøvende myndighed), Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

—	proceduren for decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfonds budget

—	proceduren for decharge til de organer, der er ansvarlige for budgetforvaltningen i retligt uafhængige enheder, som varetager fællesskabsopgaver, såfremt Europa-Parlamentet i henhold til de bestemmelser, der gælder for disse organers virksomhed, skal meddele decharge.

Artikel 72

Parlamentets kontrol med gennemførelsen af budgettet

1.   Parlamentet fører kontrol med gennemførelsen af det løbende budget. Det overlader denne opgave til de udvalg, der er kompetente med hensyn til budgetspørgsmål og budgetkontrol, og til de andre berørte udvalg.

2.   Det behandler hvert år problemerne i forbindelse med gennemførelsen af det løbende budget, eventuelt på grundlag af et beslutningsforslag fra det kompetente udvalg og inden førstebehandlingen af budgetforslaget for det følgende regnskabsår.

KAPITEL 8

INTERNE BUDGETPROCEDURER

Artikel 73

Parlamentets budgetoverslag

1.   På grundlag af en beretning udarbejdet af generalsekretæren opstiller Præsidiet det foreløbige forslag til budgetoverslag.

2.   Formanden henviser dette foreløbige forslag til det kompetente udvalg, som udarbejder forslag til budgetoverslag og afgiver betænkning.

3.   Formanden fastsætter en frist for forslag til ændring af forslaget til budgetoverslag.

Det kompetente udvalg udtaler sig om disse forslag til ændring.

4.   Parlamentet vedtager budgetoverslaget.

5.   Formanden fremsender budgetoverslaget til Kommissionen og Rådet.

6.   Foranstående bestemmelser gælder også tillægsoverslag.

7.   Gennemførelsesbestemmelser til proceduren for udarbejdelse af Parlamentets budgetoverslag vedtages med et flertal af de afgivne stemmer og vedføjes forretningsordenen som bilag (11).

Artikel 74

Indgåelse og afvikling af udgiftsforpligtelser

1.   Formanden indgår og afvikler udgiftsforpligtelser — eller foranlediger dette gjort — efter de interne gennemførelsesbestemmelser for Parlamentets budget, som fastsat af Præsidiet efter høring af det kompetente udvalg.

2.   Formanden forelægger det kompetente udvalg udkastet til årsregnskab.

3.   På grundlag af det kompetente udvalgs betænkning afslutter Parlamentet sit regnskab og træffer afgørelse om decharge.

KAPITEL 9

PROCEDURE MED SAMSTEMMENDE UDTALELSE

Artikel 75

Procedure med samstemmende udtalelse

1.   Når Parlamentet anmodes om en samstemmende udtalelse om et forslag, træffer det afgørelse på grundlag af en henstilling fra det kompetente udvalg om at vedtage eller forkaste forslaget.

Parlamentet træffer afgørelse ved en enkelt afstemning om det forslag, hvortil dets samstemmende udtalelse kræves efter EF- eller EU-traktaten, og der kan ikke stilles ændringsforslag. Til vedtagelse af den samstemmende udtalelse kræves det flertal, der er anført i den artikel i EF- eller EU-traktaten, som udgør retsgrundlaget for forslaget.

2.   Artikel 82, 83 og 95 finder anvendelse på henholdsvis tiltrædelsestraktater, internationale aftaler og fastslåelse af, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder fælles principper. Når et forstærket samarbejde vedrører et område, der hører under proceduren i EF-traktatens artikel 251, finder artikel 76 i denne forretningsorden anvendelse.

3.   Når Parlamentets samstemmende udtalelse kræves til et forslag til retsakt kan det kompetente udvalg for at fremme et positivt resultat af proceduren vedtage at forelægge Parlamentet en interimsbetænkning om Kommissionens forslag med et forslag til beslutning, der indeholder henstillinger om ændring eller gennemførelse af forslaget.

Vedtager Parlamentet mindst én af henstillingerne, anmoder Parlamentets formand om yderligere drøftelser med Rådet.

Det kompetente udvalg udarbejder sin endelige henstilling vedrørende Parlamentets samstemmende udtalelse på grundlag af resultatet af drøftelserne med Rådet.

KAPITEL 10

FORSTÆRKET SAMARBEJDE

Artikel 76

Procedurer i Parlamentet

1.   Anmodninger fra medlemsstater og forslag fra Kommissionen om bemyndigelse til at indføre et forstærket samarbejde mellem medlemsstater og høring af Parlamentet i henhold til EU-traktatens artikel 40 a, stk. 2, henvises af formanden til behandling i det kompetente udvalg. Artikel 35, 36, 37, 40, 49-56 og 75 i denne forretningsorden finder anvendelse i relevant omfang.

2.   Det kompetente udvalg påser, at bestemmelserne i EF-traktatens artikel 11 og EU-traktatens artikel 27 a, 27 B, 40, 43, 44 og 44 a overholdes.

3.   Forslag til retsakter, der forelægges inden for rammerne af et etableret samarbejde, behandles af Parlamentet efter samme procedurer som forslag til retsakter, der forelægges uden for rammerne af et sådant forstærket samarbejde.

KAPITEL 11

ANDRE PROCEDURER

Artikel 77

Høringsprocedure efter EF-traktatens artikel 122

1.   Når Parlamentet er blevet anmodet om en udtalelse om Rådets anbefalinger, jf. EF-traktatens artikel 122, stk. 2, som det har fået forelagt på et plenarmøde af Rådet, finder dets drøftelser sted på grundlag af et mundtligt eller skriftligt forslag fra det kompetente udvalg om at vedtage eller forkaste de anbefalinger, som udtalelsen vedrører.

2.   Parlamentet stemmer derefter under ét om disse anbefalinger, hvortil der ikke kan stilles ændringsforslag.

Artikel 78

Procedure vedrørende dialogen på arbejdsmarkedet

1.   Formanden henviser alle dokumenter, Kommissionen har udarbejdet i medfør af EF-traktatens artikel 138, eller aftaler, arbejdsmarkedets parter har indgået i medfør af EF-traktatens artikel 139, stk. 1, samt forslag, Kommissionen har forelagt i medfør af EF-traktatens artikel 139, stk. 2, til behandling i det kompetente udvalg.

2.   I de tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter meddeler, at de ønsker at indlede processen i EF-traktatens artikel 139, kan det kompetente udvalg udarbejde en betænkning om det pågældende substansspørgsmål.

3.   I de tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale og i medfør af EF-traktatens artikel 139, stk. 2, i fællesskab har anmodet om, at aftalen iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer efter forslag fra Kommissionen, fremsætter det kompetente udvalg et beslutningsforslag, der anbefaler vedtagelse eller forkastelse af forslaget.

Artikel 79

Procedure vedrørende kontrol med frivillige aftaler

1.   I de tilfælde, hvor Kommissionen meddeler Parlamentet, at den agter at anvende frivillige aftaler i stedet for lovgivning, kan det kompetente udvalg udarbejde en betænkning om det pågældende substansspørgsmål, jf. artikel 45.

2.   Meddeler Kommissionen, at den agter at indgå en frivillig aftale, kan det kompetente udvalg fremsætte et beslutningsforslag, der anbefaler, at forslaget vedtages eller forkastes og i givet fald på hvilke betingelser.

Artikel 80

Kodifikation

1.   Når et kommissionsforslag om officiel kodifikation af fællesskabslovgivning forelægges for Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål. Konstaterer udvalget, at der ikke er tale om, at substansen ændres i forhold til gældende fællesskabslovgivning, følges proceduren i artikel 43.

2.   Formanden for det kompetente udvalg eller den af dette valgte ordfører kan deltage i behandlingen og udarbejdelsen af forslaget til kodifikation. Det kompetente udvalg kan eventuelt afgive udtalelse først.

3.   Uanset artikel 43, stk. 3, kan den forenklede procedure ikke anvendes på forslag om officiel kodifikation, såfremt et flertal af medlemmerne af det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, eller af det for det pågældende sagsområde kompetente udvalg modsætter sig dette.

Artikel 81

Gennemførelsesbestemmelser

1.   Fremsender Kommissionen et udkast til en gennemførelsesbestemmelse til Parlamentet, henviser formanden dette dokument til det udvalg, der er kompetent for den retsakt, der ligger til grund for gennemførelsesbestemmelserne.

2.   Efter forslag fra det kompetente udvalg kan Parlamentet inden en måned efter modtagelsen af forslag til gennemførelsesforanstaltninger, eller tre måneder for så vidt angår foranstaltninger vedrørende finansielle tjenesteydelser, vedtage en beslutning, hvori det gør indsigelse mod forslaget til gennemførelsesforanstaltninger, navnlig hvis de indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, som er fastlagt i basisretsakten. Er der ingen mødeperiode inden udløbet af fristen, eller er en handling fra Parlamentet uopsættelig, anses retten til at udtale sig for at være overdraget til det kompetente udvalg. Dette sker ved en skrivelse fra udvalgets formand til det ansvarlige medlem af Kommissionen, og alle Parlamentets medlemmer underrettes herom. Gør Parlamentet indsigelse imod bestemmelsen, anmoder formanden Kommissionen om at tage den pågældende bestemmelse tilbage, ændre den eller forelægge et forslag i henhold til den relevante lovgivningsprocedure.

KAPITEL 12

TRAKTATER OG INTERNATIONALE AFTALER

Artikel 82

Tiltrædelsestraktater

1.   Enhver ansøgning fra en europæisk stat om at blive medlem af Den Europæiske Union henvises til behandling i det kompetente udvalg.

2.   Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer anmode Kommissionen og Rådet om at deltage i en debat, inden forhandlingerne med ansøgerstaterne indledes.

3.   Under forhandlingerne giver Kommissionen og Rådet løbende — om nødvendigt fortroligt — det kompetente udvalg en udtømmende orientering om forhandlingernes forløb.

4.   Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne og på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af en traktat om et ansøgerlands tiltrædelse af Den Europæiske Union. Til vedtagelse af disse henstillinger kræves samme flertal som ved den samstemmende udtalelse.

5.   Når forhandlingerne er afsluttet, men før aftalen underskrives, forelægges traktatudkastet Parlamentet til samstemmende udtalelse.

6.   Ved en europæisk stats ansøgning om at blive medlem af Den Europæiske Union skal Parlamentet afgive samstemmende udtalelse, som vedtages med et absolut flertal blandt dets medlemmer på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg.

Artikel 83

Internationale aftaler

1.   Når der påtænkes indledt forhandlinger om indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, herunder aftaler inden for særlige områder som monetære spørgsmål eller handel, påser det kompetente udvalg, at Kommissionen — om nødvendigt fortroligt — giver Parlamentet en udtømmende orientering om dens henstillinger til forhandlingsmandat.

2.   Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer anmode Rådet om ikke at give tilladelse til, at der indledes forhandlinger, før Parlamentet har udtalt sig om det foreslåede forhandlingsmandat på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg.

3.   På det tidspunkt, hvor forhandlingerne påtænkes indledt, forhører det kompetente udvalg sig hos Kommissionen om, hvilket retsgrundlag der er valgt for indgåelse af de i stk. 1 nævnte internationale aftaler. Det kompetente udvalg kontrollerer det valgte retsgrundlag, jf. artikel 35. Hvis Kommissionen ikke angiver retsgrundlaget, eller hvis der er tvivl om dets gyldighed, finder artikel 35 anvendelse.

4.   Under forhandlingerne giver Kommissionen og Rådet løbende — om nødvendigt fortroligt — det kompetente udvalg en udtømmende orientering om forhandlingernes forløb.

5.   Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg og efter at have behandlet ethvert relevant forslag fremsat i henhold til artikel 114 vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af den pågældende internationale aftale.

6.   Når forhandlingerne er afsluttet, men før aftalen underskrives, forelægges aftaleudkastet Parlamentet til udtalelse eller samstemmende udtalelse. Ved samstemmende udtalelse finder bestemmelserne i artikel 75 anvendelse.

7.   Parlamentet afgiver ved en enkel afstemning med et flertal af de afgivne stemmer udtalelse eller samstemmende udtalelse om indgåelse, forlængelse eller ændring af internationale aftaler eller finansprotokoller indgået af Det Europæiske Fællesskab, og der kan ikke stilles ændringsforslag til aftalens eller protokollens tekst.

8.   Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder Parlamentets formand Rådet om ikke at indgå aftalen.

9.   Nægter Parlamentet at afgive samstemmende udtalelse om en international aftale, meddeler Parlamentets formand Rådet, at aftalen ikke kan indgås.

Artikel 84

Procedurer baseret på EF-traktatens artikel 300 i tilfælde af foreløbig anvendelse eller suspension af internationale aftaler eller fastlæggelse af Fællesskabets holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en international aftale

Når Kommissionen og/eller Rådet straks skal underrette Parlamentet fuldt ud, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 2, afgives der en redegørelse og afholdes en forhandling på plenarmødet. Parlamentet kan fremsætte henstillinger, jf. artikel 83 eller 90 i denne forretningsorden.

KAPITEL 13

UNIONENS EKSTERNE REPRÆSENTATION OG FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Artikel 85

Udnævnelse af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1.   Inden udnævnelsen af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik opfordrer formanden Rådets formand til at afgive en redegørelse for Parlamentet, jf. EU-traktatens artikel 21. Ved samme lejlighed opfordrer formanden Kommissionens formand til at afgive en redegørelse.

2.   Når den nye højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. EF-traktatens artikel 207, stk. 2, er udnævnt, og inden han formelt tiltræder sin stilling, opfordrer formanden den højtstående repræsentant til at afgive en redegørelse for det kompetente udvalg og besvare spørgsmål.

3.   Parlamentet kan fremsætte en henstilling på grundlag af den redegørelse og de svar, der omhandles i stk. 1 og 2, og på initiativ af det kompetente udvalg eller i overensstemmelse med artikel 114.

Artikel 86

Udnævnelse af særlige repræsentanter for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1.   Agter Rådet at udpege en særlig repræsentant i henhold til EU-traktatens artikel 18, stk. 5, opfordrer formanden efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål vedrørende mandatet, målene og andre relevante forhold, der vedrører den særlige repræsentants opgaver og rolle.

2.   Efter at den særlige repræsentant er udnævnt, kan denne inden sin tiltrædelse opfordres til at møde for det kompetente udvalg for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

3.   Senest tre måneder efter høringen kan det kompetente udvalg foreslå en henstilling, jf. artikel 114, der direkte vedrører redegørelsen og de afgivne svar.

4.   Den særlige repræsentant opfordres til at holde Parlamentet fuldt og løbende orienteret om den praktiske gennemførelse af sit mandat.

Artikel 87

Redegørelser fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre særlige repræsentanter

1.   Den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik opfordres mindst fire gange om året til at afgive en redegørelse på plenarmødet. Artikel 103 finder anvendelse.

2.   Den højtstående repræsentant opfordres mindst fire gange om året til at deltage i møder i det kompetente udvalg og afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. Den højtstående repræsentant kan også indbydes ved andre lejligheder, når udvalget anser dette for nødvendigt, eller på den pågældendes initiativ.

3.   Når Rådet udpeger en særlig repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politiske spørgsmål, kan den pågældende opfordres til at afgive en redegørelse for det kompetente udvalg på Parlamentets eller på eget initiativ.

Artikel 88

International repræsentation

1.   Ved udnævnelsen af en leder af en af Kommissionens eksterne delegationer kan kandidaten opfordres til at møde for den relevante instans i Parlamentet for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

2.   Senest tre måneder efter den i stk. 1 omhandlede høring kan det kompetente udvalg vedtage en beslutning eller fremsætte en henstilling, der direkte vedrører redegørelsen og de afgivne svar.

Artikel 89

Høring og underretning af Parlamentet i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1.   Når Parlamentet høres i henhold til EU-traktatens artikel 21, henvises sagen til det kompetente udvalg, som kan udarbejde henstillinger, jf. artikel 90 i denne forretningsorden.

2.   De berørte udvalg søger at sikre, at den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen regelmæssigt og i tide underretter dem om udviklingen i og gennemførelsen af Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, om de påregnede udgifter hver gang der træffes en afgørelse vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har finansielle virkninger, og om alle andre finansielle aspekter i forbindelse med gennemførelsen af aktioner som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et udvalg kan i særlige tilfælde efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet eller den højtstående repræsentant vedtage at holde mødet for lukkede døre.

3.   Der afholdes en årlig drøftelse om det høringsdokument, der udarbejdes af Rådet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder de budgetmæssige virkninger for Unionen. Procedurerne i artikel 103 finder anvendelse.

(Se ligeledes fortolkningen til artikel 114).

4.   Rådet og/eller den højtstående repræsentant og Kommissionen indbydes til ethvert plenarmøde, hvorunder der drøftes udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitik.

Artikel 90

Henstillinger i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1.   Det udvalg, der er kompetent med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen eller på grundlag af et forslag i medfør af artikel 114 udarbejde henstillinger til Rådet inden for sit ansvarsområde.

2.   I tilfælde af uopsættelighed kan den i stk. 1 omhandlede tilladelse gives af Parlamentets formand, som ligeledes kan give tilladelse til et uopsætteligt møde i udvalget.

3.   I forbindelse med vedtagelsen af henstillingerne, som skal foreligge skriftligt ved afstemningen, finder artikel 138 ikke anvendelse, og der kan stilles mundtlige ændringsforslag.

Fravigelse af artikel 138 kan kun finde sted i udvalget og kun i tilfælde af uopsættelighed. Hverken på møder i udvalget, der ikke er erklæret for uopsættelige, eller på plenarmøderne kan der afviges fra bestemmelserne i artikel 138.

Bestemmelsen om, at der kan stilles mundtlige ændringsforslag, betyder, at der ikke kan gøres indsigelse mod, at mundtlige ændringsforslag sættes under afstemning i udvalget.

4.   Henstillingerne opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode. Ved uopsættelige spørgsmål, som formanden træffer afgørelse om, kan henstillingerne opføres på dagsordenen for en igangværende mødeperiode. Henstillingerne anses for vedtaget, medmindre mindst 37 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse inden mødeperiodens begyndelse; i så fald sættes udvalgets henstillinger på dagsordenen for samme mødeperiode med henblik på forhandling og afstemning. En politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan stille ændringsforslag.

Artikel 91

Krænkelse af menneskerettighederne

De kompetente udvalg kan i hver mødeperiode uden at anmode om tilladelse hertil hver fremsætte et beslutningsforslag efter samme procedure som i artikel 90, stk. 4, vedrørende tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne.

KAPITEL 14

POLITISAMARBEJDE OG RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER

Artikel 92

Underretning af Parlamentet i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

1.   Det kompetente udvalg påser, at Parlamentet regelmæssigt og fuldt ud underrettes om virksomheden under dette samarbejde, og at der tages behørigt hensyn til dets udtalelser, når Rådet vedtager fælles holdninger, hvori det fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål, jf. EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra a).

2.   Et udvalg kan i særlige tilfælde efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet holde møde for lukkede døre.

3.   Den i EU-traktatens artikel 39, stk. 3, omhandlede drøftelse afvikles efter bestemmelserne i artikel 103, stk. 2, 3 og 4 i denne forretningsorden.

Artikel 93

Høring af Parlamentet i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

Høringer af Parlamentet efter EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b), c) og d), behandles efter artikel 34-37, 40, 41 og 51 i denne forretningsorden.

Behandlingen af forslaget sættes senest på dagsordenen for det plenarmøde, der afholdes umiddelbart inden udløbet af den i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 39, stk. 1, fastsatte frist.

Når Parlamentet høres om forslag til Rådets afgørelse om udnævnelse af Europols direktør og medlemmer af Europols Styrelsesråd, finder artikel 101 tilsvarende anvendelse.

Artikel 94

Henstillinger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

1.   Det udvalg, der er kompetent med hensyn til politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, kan efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen eller på grundlag af et forslag i henhold til artikel 114 rette henstillinger til Rådet inden for det område, der er omhandlet i EU-traktatens afsnit VI.

2.   I tilfælde af uopsættelighed kan den i stk. 1 omhandlede tilladelse gives af Parlamentets formand, som ligeledes kan give tilladelse til et uopsætteligt møde i udvalget.

3.   Henstillingerne opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode. Artikel 90, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

(Se ligeledes fortolkningen til artikel 114).

KAPITEL 15

MEDLEMSSTATERNES OVERTRÆDELSE AF GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER

Artikel 95

Fastslåelse af overtrædelse

1.   Parlamentet kan på grundlag af en særlig betænkning fra det kompetente udvalg, jf. artikel 45:

a)	stemme om et begrundet forslag om at opfordre Rådet til at træffe foranstaltninger i henhold til EU-traktatens artikel 7, stk. 1

b)	stemme om et forslag om at opfordre Kommissionen eller medlemsstaterne til at fremsætte forslag i henhold til EU-traktatens artikel 7, stk. 2

c)	stemme om et forslag om at opfordre Rådet til at træffe foranstaltninger i henhold til EU-traktatens artikel 7, stk. 3, eller senere i henhold til artikel 7, stk. 4.

2.   Enhver anmodning fra Rådet til Parlamentet om at afgive samstemmende udtalelse om et forslag i medfør af EU-traktatens artikel 7, stk. 1 og 2, meddeles på plenarmødet sammen med den pågældende medlemsstats bemærkninger. Undtagen i særligt hastende og begrundede tilfælde træffer Parlamentet afgørelse efter forslag fra det kompetente udvalg.

3.   Til vedtagelse af afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et flertal af Parlamentets medlemmer.

4.   Det kompetente udvalg kan endvidere forelægge et forslag til beslutning, når Parlamentet anmodes om at afgive samstemmende udtalelse i henhold til stk. 2. I beslutningsforslaget redegøres for Parlamentets holdning til, om der foreligger en grov overtrædelse fra en medlemsstats side, og til hensigtsmæssige sanktioner samt til ændring eller tilbagekaldelse af sådanne sanktioner.

5.   Det kompetente udvalg påser, at Parlamentet underrettes fuldt ud og om nødvendigt høres om alle opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med en samstemmende udtalelse efter stk. 3. Rådet opfordres til at redegøre for udviklingen. Efter forslag fra det kompetente udvalg, udarbejdet efter tilladelse fra Formandskonferencen, kan Parlamentet rette henstillinger til Rådet.

AFSNIT III

GENNEMSIGTIGHED I ARBEJDET

Artikel 96

Gennemsigtighed i Parlamentets arbejde

1.   Parlamentet sikrer størst mulig gennemskuelighed i sit arbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktatens artikel 1, artikel 3, stk. 2, artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 1, EF-traktatens artikel 255 og artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.   Parlamentets forhandlinger er offentlige.

3.   Møder i Parlamentets udvalg er normalt offentlige. Et udvalg kan dog senest ved godkendelsen af dagsordenen for det pågældende møde vedtage at dele dagsordenen for et bestemt møde op i punkter, der behandles på et offentligt møde, og punkter, der behandles på et lukket møde. Hvis et møde holdes for lukkede døre, kan udvalget med forbehold af artikel 4, stk. 1-4, i forordning (EF) nr. 1049/2001 give aktindsigt i dokumenter og protokoller fra mødet.

4.   Det kompetente udvalgs behandling af procedurer vedrørende immunitet i henhold til artikel 7 finder altid sted for lukkede døre.

Artikel 97

Aktindsigt

1.   Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter, jf. EF-traktatens artikel 255, med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, som er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001, og i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i forretningsordenen.

Der gives i videst muligt omfang adgang til Parlamentets dokumenter til andre fysiske og juridiske personer på samme vilkår.

Forordning (EF) nr. 1049/2001 offentliggøres til orientering sammen med forretningsordenen.

2.   Med hensyn til aktindsigt forstås ved udtrykket »Parlamentets dokumenter« ethvert indhold, jf. artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001, der er udarbejdet eller modtaget af personer, som er valgt til hverv i Parlamentet, jf. afsnit I, kapitel 2, i denne forretningsorden, Parlamentets organer, udvalg eller interparlamentariske delegationer eller Parlamentets Generalsekretariat.

Dokumenter, der er udarbejdet af enkelte medlemmer eller politiske grupper, anses for Parlamentets dokumenter med hensyn til aktindsigt, hvis de indgives i henhold til forretningsordenen.

Præsidiet fastsætter regler med henblik på at sikre, at alle Parlamentets dokumenter registreres.

3.   Europa-Parlamentet opretter et register over Parlamentets dokumenter. Der gives direkte adgang til lovgivningsmæssige dokumenter og andre dokumenter, der er angivet i et bilag til forretningsordenen (12), gennem Europa-Parlamentets register i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001. Henvisninger til andre af Parlamentets dokumenter indføres så vidt muligt i registret.

Det fastlægges i en liste, der vedtages af Parlamentet og vedføjes som bilag til forretningsordenen (13), hvilke kategorier af dokumenter der er direkte tilgængelige. Denne liste begrænser ikke retten til aktindsigt i dokumenter, som ikke er omfattet af de fastlagte kategorier.

Der gives efter skriftlig begæring adgang til de af Parlamentets dokumenter, der ikke er direkte tilgængelige gennem Europa-Parlamentets register.

Præsidiet kan fastsætte regler, der er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001, om den nærmere fremgangsmåde for aktindsigt. Disse regler offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Præsidiet fastlægger, hvilke organer der skal have kompetence til at behandle oprindelige begæringer (artikel 7 i forordning (EF) nr. 1049/2001), og træffer afgørelse om genfremsatte begæringer (forordningens artikel 8) og begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter (forordningens artikel 9).

5.   Formandskonferencen udpeger Parlamentets medlemmer af det interinstitutionelle udvalg, der nedsættes i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

6.   Tilsynet med behandlingen af begæringer om aktindsigt påhviler en af næstformændene.

7.   Parlamentets kompetente udvalg udarbejder på grundlag af oplysninger fra Præsidiet og andre kilder den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1049/2001, og forelægger den på plenarmødet.

Det kompetente udvalg behandler og vurderer de rapporter, som de øvrige institutioner og organer har udarbejdet i henhold til forordningens artikel 17.

AFSNIT IV

FORBINDELSERNE MED ANDRE INSTITUTIONER OG ORGANER

KAPITEL 1

INDSTILLINGER OG UDNÆVNELSER

Artikel 98

Valg af formand for Kommissionen

1.   Når Rådet har vedtaget, hvem der indstilles til hvervet som formand for Kommissionen, anmoder formanden denne om at afgive en redegørelse og forelægge sine politiske retningslinjer for Parlamentet. Redegørelsen efterfølges af en forhandling.

Rådet indbydes til at deltage i forhandlingen.

2.   Parlamentet godkender eller forkaster indstillingen med et flertal af de afgivne stemmer.

Afstemningen er hemmelig.

3.   Vælges kandidaten, underretter Parlamentets formand Rådet herom og anmoder det og den valgte formand for Kommissionen om at indstille kandidater til de forskellige poster som medlem af Kommissionen efter fælles overenskomst.

4.   Godkender Parlamentet ikke indstillingen, anmoder formanden Rådet om at indstille en ny kandidat.

Artikel 99

Valg af Kommissionen

1.   Formanden anmoder efter høring af den valgte formand for Kommissionen de kandidater, der er indstillet af den valgte formand for Kommissionen og Rådet til de forskellige poster som medlem af Kommissionen, om at møde for de relevante udvalg i henhold til deres forventede forretningsområder. Disse høringer er offentlige.

2.   Udvalget opfordrer det indstillede medlem til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

3.   Den valgte formand præsenterer sit kollegium og forelægger Kommissionens program på et møde i Parlamentet, hvortil alle medlemmer af Rådet er indbudt. Forelæggelsen efterfølges af en forhandling.

4.   Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag. Artikel 103, stk. 3, 4 og 5, finder anvendelse.

Efter afstemningen om beslutningsforslaget vælger eller forkaster Parlamentet Kommissionen med et flertal af de afgivne stemmer.

Afstemningen sker ved navneopråb.

Parlamentet kan udsætte afstemningen til næste møde.

5.   Formanden underretter Rådet om valget eller forkastelsen af Kommissionen.

6.   Sker der ændringer i fordelingen af Kommissionens porteføljer under mandatet, opfordres de pågældende medlemmer af Kommissionen til at møde for det udvalg, der er kompetent med hensyn til det pågældende ansvarsområde.

Artikel 100

Forslag om mistillidsvotum til Kommissionen

1.   1/10 af Parlamentets medlemmer kan indgive forslag til Parlamentets formand om mistillidsvotum til Kommissionen.

2.   Forslaget skal være forsynet med betegnelsen »Forslag om mistillidsvotum« og skal være begrundet. Det fremsendes til Kommissionen.

3.   Formanden giver straks medlemmerne meddelelse om forslagets indgivelse.

4.   Forhandlingen om mistillidsvotum finder tidligst sted 24 timer efter, at medlemmerne har fået meddelelse om modtagelsen af et forslag om mistillidsvotum.

5.   Afstemningen om forslaget sker ved navneopråb og finder tidligst sted 48 timer efter forhandlingens begyndelse.

6.   Forhandlingen og afstemningen finder sted senest under den mødeperiode, der følger efter forslagets indgivelse.

7.   Forslaget om mistillidsvotum er vedtaget, hvis det opnår et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer. Afstemningsresultatet meddeles formanden for Rådet og formanden for Kommissionen.

Artikel 101

Udnævnelse af Revisionsrettens medlemmer

1.   De indstillede medlemmer af Revisionsretten opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer. Udvalget foretager hemmelig afstemning særskilt om hver enkelt udnævnelse.

2.   Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om, hvorvidt de foreslåede kandidater skal udnævnes, i en betænkning, som indeholder et særskilt forslag til afgørelse for hver enkelt udnævnelse.

3.   Afstemningen på plenarmødet finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer bestemmer andet. Parlamentet foretager hemmelig afstemning særskilt om hver enkelt udnævnelse og træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer.

4.   Afgiver Parlamentet negativ udtalelse om en af udnævnelserne, anmoder formanden Rådet om at trække sit forslag tilbage og forelægge Parlamentet et nyt.

Artikel 102

Udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion

1.   Den kandidat, der er foreslået til hvervet som formand for Den Europæiske Centralbank, opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.

2.   Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om godkendelse eller forkastelse af den foreslåede kandidat.

3.   Afstemningen finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer bestemmer andet.

4.   Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder formanden Rådet om at tage sit forslag tilbage og forelægge Parlamentet et nyt.

5.   Denne fremgangsmåde finder også anvendelse på udnævnelse af næstformanden og de andre direktionsmedlemmer i Den Europæiske Centralbank.

KAPITEL 2

REDEGØRELSER

Artikel 103

Redegørelser fra Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd

1.   Medlemmerne af Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd kan på ethvert tidspunkt anmode formanden om at få ordet for at afgive en redegørelse. Formanden afgør, hvornår redegørelsen kan afgives, og om den kan efterfølges af en fuld forhandling eller af en periode på 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål.

2.   Når en redegørelse med forhandling opføres på dagsordenen, kan Parlamentet vedtage at afslutte forhandlingen med en beslutning. Dette er dog ikke muligt, hvis en betænkning om samme emne forventes behandlet under samme eller følgende mødeperiode, medmindre formanden undtagelsesvis foreslår andet. Vedtager Parlamentet at afslutte forhandlingen med en beslutning, kan et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag.

3.   Der stemmes om sådanne beslutningsforslag samme dag. Formanden træffer afgørelse om eventuelle undtagelser fra denne regel. Stemmeforklaringer er tilladt.

4.   Et fælles beslutningsforslag erstatter de af forslagsstillerne tidligere indgivne forslag, men ikke dem, der er indgivet af andre udvalg, politiske grupper eller medlemmer.

5.   Når ét beslutningsforslag er vedtaget, sættes de øvrige ikke under afstemning, medmindre formanden undtagelsesvis bestemmer andet.

Artikel 104

Redegørelser for Kommissionens afgørelser

Efter høring af Formandskonferencen kan Parlamentets formand opfordre formanden for Kommissionen, det medlem af Kommissionen, der har ansvar for forbindelserne med Europa-Parlamentet, eller et andet medlem af Kommissionen efter aftale, til efter hvert af Kommissionens møder at afgive en redegørelse over for Parlamentet for at orientere om de væsentligste afgørelser. Redegørelsen efterfølges af en forhandling på mindst 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål.

Artikel 105

Redegørelser fra Revisionsretten

1.   Formanden for Revisionsretten kan, som led i dechargeproceduren eller Parlamentets andre aktiviteter vedrørende budgetkontrol, opfordres til at tage ordet for at forelægge bemærkningerne i Rettens årsberetning, særberetninger eller udtalelser samt for at redegøre for Rettens arbejdsprogram.

2.   Parlamentet kan vedtage at afholde en særlig forhandling med deltagelse af Kommissionen og Rådet om spørgsmål, der rejses i sådanne redegørelser, navnlig når der er påpeget uregelmæssigheder i den økonomiske forvaltning.

Artikel 106

Redegørelser fra Den Europæiske Centralbank

1.   Formanden for Den Europæiske Centralbank forelægger bankens årsberetning om aktiviteterne inden for Det Europæiske System af Centralbanker og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år for Parlamentet.

2.   Parlamentet foranstalter en generel drøftelse efter denne forelæggelse.

3.   Formanden for Den Europæiske Centralbank indbydes mindst fire gange årligt til møder i det kompetente udvalg med henblik på at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

4.   Formanden, næstformanden og andre medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion indbydes til yderligere møder, hvis de selv eller Parlamentet anmoder herom.

5.   Der udarbejdes et fuldstændigt referat af forhandlingerne i henhold til stk. 3 og 4 på de officielle sprog.

Artikel 107

Henstilling om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

1.   Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker forelægges for det kompetente udvalg, som forelægger en betænkning på plenarmødet.

2.   Rådet opfordres til at underrette Parlamentet om indholdet af sin henstilling og om Det Europæiske Råds holdning.

KAPITEL 3

FORESPØRGSLER OG SPØRGSMÅL TIL RÅDET, KOMMISSIONEN OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Artikel 108

Forespørgsler til mundtlig besvarelse med forhandling

1.   Et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om, at de opføres på Parlamentets dagsorden.

Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som straks forelægger dem for Formandskonferencen.

Formandskonferencen afgør, om og i hvilken rækkefølge de opføres på dagsordenen. Forespørgsler, der ikke er opført på Parlamentets dagsorden inden tre måneder efter indgivelsen, bortfalder.

2.   Forespørgsler til Kommissionen eller Rådet skal fremsendes til den pågældende institution henholdsvis mindst én og mindst tre uger før det møde, på hvis dagsorden forespørgslerne skal opføres.

3.   Den i stk. 2 fastsatte frist finder ikke anvendelse på forespørgsler vedrørende områder, der henhører under EU-traktatens artikel 17 og 34. Rådet skal besvare sådanne forespørgsler inden for en rimelig frist, således at Parlamentet holdes behørigt underrettet.

4.   En af forespørgerne må anvende fem minutter til begrundelsen. Et medlem af den adspurgte institution besvarer forespørgslen.

Forespørgeren har ret til at udnytte hele den anførte taletid.

5.   I øvrigt finder artikel 103, stk. 2-5, tilsvarende anvendelse.

Artikel 109

Spørgetid

1.   Under hver mødeperiode er der spørgetid til Rådet og Kommissionen på tidspunkter, som Parlamentet vedtager efter forslag fra Formandskonferencen. Parlamentet kan vedtage at afsætte et tidsrum til spørgsmål til Kommissionens formand og dens enkelte medlemmer.

2.   Under hver mødeperiode kan et medlem kun stille ét spørgsmål til Rådet og Kommissionen.

3.   Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, der afgør, om de kan stilles, og fastsætter rækkefølgen for deres behandling. Denne afgørelse meddeles straks spørgeren.

4.   Fremgangsmåden for afviklingen af spørgetiden fastlægges ved retningslinjer (14).

Artikel 110

Forespørgsler til skriftlig besvarelse

1.   Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om skriftlig besvarelse. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold.

2.   Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som meddeler dem til den pågældende institution.

3.   Har en forespørgsel ikke kunnet besvares inden for fristen, optages den efter anmodning fra forespørgeren på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg. Artikel 109 finder tilsvarende anvendelse.

4.   Forespørgsler, der kræver omgående svar, men ikke nogen dybtgående undersøgelse (prioriterede forespørgsler), besvares inden for en frist på tre uger efter meddelelsen til den pågældende institution. Hvert medlem kan stille en sådan prioriteret forespørgsel én gang om måneden.

Alle andre forespørgsler (ikke-prioriterede forespørgsler) besvares inden for en frist på seks uger efter meddelelsen til den pågældende institution.

Medlemmerne anfører, hvilken form for forespørgsel det drejer sig om. Formanden træffer den endelige afgørelse.

5.   Forespørgslerne offentliggøres sammen med besvarelserne i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 111

Forespørgsler til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse

1.   Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Den Europæiske Centralbank med anmodning om skriftlig besvarelse.

2.   Sådanne forespørgsler indgives skriftligt til formanden for det kompetente udvalg, som meddeler dem til Den Europæiske Centralbank.

3.   Forespørgslerne offentliggøres sammen med besvarelserne i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Er en forespørgsel ikke blevet besvaret inden for fristen, optages den efter anmodning fra forespørgeren på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg med formanden for Den Europæiske Centralbank.

KAPITEL 4

BERETNINGER OG RAPPORTER FRA ANDRE INSTITUTIONER

Artikel 112

Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner

1.   Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner, som Parlamentet i henhold til traktaterne skal høres om, eller hvor der efter andre retsforskrifter kræves en udtalelse fra Parlamentet, behandles i en betænkning, som forelægges på plenarmødet.

2.   Årsberetninger samt andre beretninger og rapporter fra andre institutioner, som ikke falder ind under stk. 1, henvises til det kompetente udvalg, som kan stille forslag om udarbejdelse af en betænkning efter artikel 45.

KAPITEL 5

BESLUTNINGER OG HENSTILLINGER

Artikel 113

Beslutningsforslag

1.   Ethvert medlem kan indgive beslutningsforslag om et emne, som falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde.

Beslutningsforslaget må højst være på 200 ord.

2.   Det kompetente udvalg træffer afgørelse om behandlingsformen.

Det kan behandle beslutningsforslaget sammen med andre beslutningsforslag eller betænkninger.

Det kan vedtage at afgive en udtalelse, der også kan have form af en skrivelse.

Det kan vedtage at udarbejde en betænkning, jf. artikel 45.

3.   Forslagsstilleren underrettes om udvalgets og Formandskonferencens afgørelser.

4.   Betænkningen skal indeholde det indgivne beslutningsforslag.

5.   Udtalelser i form af en skrivelse til andre af Den Europæiske Unions institutioner fremsendes af formanden.

6.   Beslutningsforslag indgivet i henhold til artikel 103, stk. 2, artikel 108, stk. 5, eller artikel 115, stk. 2, kan tages tilbage af forslagsstilleren eller -stillerne inden den endelige afstemning om forslaget.

7.   Beslutningsforslag indgivet i henhold til stk. 1 kan tages tilbage af forslagsstilleren eller -stillerne eller den første underskriver af forslaget, så længe det kompetente udvalg endnu ikke har vedtaget at udarbejde betænkning herom, jf. stk. 2.

Er forslaget imidlertid blevet overtaget af udvalget på denne måde, kan kun udvalget selv tage det tilbage, og kun så længe forslaget endnu ikke er sat under endelig afstemning.

8.   Et tilbagetaget beslutningsforslag kan overtages og straks indgives på ny af en politisk gruppe, et udvalg eller det antal medlemmer, der kræves for at indgive den pågældende form for beslutningsforslag.

Det påhviler udvalgene at sikre, at beslutningsforslag i henhold til denne artikel, som opfylder de fastsatte krav, følges op, og at der på passende måde henvises til dem i de dokumenter, hvori denne opfølgning sker.

Artikel 114

Henstillinger til Rådet

1.   En politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan fremsætte et forslag til henstilling til Rådet vedrørende de i afsnit V og VI i EU-traktaten omhandlede spørgsmål, eller når Parlamentet ikke er blevet hørt om en international aftale, jf. artikel 83 eller 84.

2.   Forslagene henvises til behandling i det kompetente udvalg.

Det kompetente udvalg forelægger eventuelt sagen for Parlamentet efter bestemmelserne i denne forretningsorden.

3.   Når det kompetente udvalg udarbejder betænkning, forelægger det Parlamentet et forslag til henstilling til Rådet, en kortfattet begrundelse og eventuelle udtalelser fra de hørte udvalg.

Ved anvendelse af dette stykke skal der ikke indhentes forhåndstilladelse fra Formandskonferencen.

4.   Artikel 90 eller 94 finder anvendelse.

Artikel 115

Debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet

1.   Et udvalg, en interparlamentarisk delegation, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan skriftligt anmode formanden om, at der afholdes en debat om et uopsætteligt tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, jf. artikel 130, stk. 3.

2.   På grundlag af de i stk. 1 omhandlede anmodninger udarbejder Formandskonferencen i overensstemmelse med bilag III en liste over de emner, der skal sættes på det endelige forslag til dagsorden for den næste debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet. Der kan højst opføres tre emner på dagsordenen, heri medregnet underpunkter.

Parlamentet kan i henhold til artikel 132 lade et emne udgå af debatten og erstatte det med et nyt emne. Forslag til beslutning om de valgte emner skal indgives senest om aftenen den dag, hvor dagsordenen godkendes. Den nøjagtige frist for indgivelse af de pågældende beslutningsforslag fastsættes af formanden.

3.   Inden for den samlede varighed af sådanne debatter på højst 60 minutter for hver mødeperiode fordeles den samlede taletid for de politiske grupper og for løsgængerne i henhold til artikel 142, stk. 2 og 3.

Den taletid, der er tilovers efter forelæggelse af beslutningsforslagene og afstemning samt den eventuelt aftalte taletid til Rådet og Kommissionen, fordeles mellem de politiske grupper og løsgængerne.

4.   Når debatten er afsluttet, finder afstemningen straks sted. Bestemmelserne i artikel 163 finder ikke anvendelse.

Afstemning om beslutningsforslag indgivet i henhold til denne artikel kan på formandens og Formandskonferencens initiativ finde sted under ét.

5.   Indgives der to eller flere beslutningsforslag om samme emne, finder bestemmelserne i artikel 103, stk. 4, anvendelse.

6.   Formanden og gruppeformændene kan bestemme, at et beslutningsforslag sættes under afstemning uden forhandling. En sådan afgørelse kræver enstemmighed blandt gruppeformændene.

Artikel 167, 168 og 170 gælder ikke for beslutningsforslag, som er opført på dagsordenen for en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet.

Beslutningsforslag med henblik på en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet kan først indgives, når listen over emner er blevet vedtaget. Ethvert beslutningsforslag, som ikke kan behandles inden for den tidsramme, der er afsat til debatten, bortfalder. Dette gælder ligeledes, såfremt det efter anmodning herom i henhold til artikel 149, stk. 3, konstateres, at der ikke er et beslutningsdygtigt antal til stede. Medlemmerne har naturligvis ret til at indgive disse beslutningsforslag på ny, så de enten kan henvises til udvalgsbehandling, jf. artikel 113, eller opføres på listen over tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i den efterfølgende mødeperiode.

Et emne kan ikke opføres på dagsordenen for en debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, hvis det allerede er opført på dagsordenen for den pågældende mødeperiode.

Forretningsordenen giver ingen mulighed for, at et beslutningsforslag fremsat i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, behandles sammen med en udvalgsbetænkning om samme emne.

***

Fremsættes anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, jf. artikel 149, stk. 3, gælder denne anmodning kun for det beslutningsforslag, der er under afstemning, og ikke for de efterfølgende.

Artikel 116

Skriftlige erklæringer

1.   Op til fem medlemmer kan indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord om et emne, som falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde. Sådanne erklæringer trykkes på de officielle sprog og omdeles. De indføres med angivelse af underskrivernes navne i et register. Dette register er offentligt og er under mødeperioderne placeret uden for indgangen til mødesalen, medens det mellem mødeperioderne placeres på et passende sted, som Kvæstorkollegiet fastlægger.

2.   Ethvert medlem kan skrive under på en erklæring, der er indført i registret.

3.   Når et flertal af Parlamentets medlemmer har skrevet under på en sådan erklæring, underretter formanden Parlamentet herom og offentliggør underskrivernes navne i protokollen.

4.   Ved slutningen af mødeperioden sendes en sådan erklæring til de anførte institutioner med angivelse af underskrivernes navne. Erklæringen fremgår af protokollen fra det møde, hvorunder der gives meddelelse herom. Denne offentliggørelse er sidste led i proceduren.

5.   En skriftlig erklæring, der har stået i registeret i mere end 3 måneder uden at være blevet underskrevet af mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer, bortfalder.

Artikel 117

Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

1.   Et udvalg kan anmode om, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål.

Udvalget skal angive en frist for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse.

2.   En anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg forelægges for Parlamentet til godkendelse uden forhandling.

Artikel 118

Høring af Regionsudvalget

1.   Et udvalg kan anmode om, at Regionsudvalget høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål.

Udvalget skal angive en frist for Regionsudvalgets udtalelse.

2.   En anmodning om høring af Regionsudvalget forelægges for Parlamentet til godkendelse uden forhandling.

Artikel 119

Anmodninger til EU-agenturer

1.   Når Parlamentet har ret til at fremsætte en anmodning til et EU-agentur, kan ethvert medlem fremsætte en sådan anmodning skriftligt til Parlamentets formand. Anmodningerne skal vedrøre spørgsmål, der henhører under det pågældende agenturs virkeområde, og ledsages af baggrundsoplysninger, hvori der redegøres for spørgsmålet og Fællesskabets interesse heri.

2.   Efter høring af det kompetente udvalg fremsender formanden enten anmodningen til agenturet eller træffer andre passende foranstaltninger. Det medlem, der har fremsat anmodningen, underrettes straks herom. Enhver anmodning, der fremsendes af formanden til et agentur, skal indeholde en frist for svar.

3.   Er agenturet ikke i stand til at imødekomme anmodningen i den foreliggende form, eller ønsker det den ændret, meddeler det straks dette til formanden, som træffer passende foranstaltninger efter i givet fald at have hørt det kompetente udvalg.

KAPITEL 6

INTERINSTITUTIONELLE AFTALER

Artikel 120

Interinstitutionelle aftaler

1.   Parlamentet kan indgå aftaler med andre institutioner som led i gennemførelsen af traktaterne eller for at forbedre eller præcisere bestemte procedurer.

En sådan aftale kan have form af en fælles erklæring, en brevveksling, en adfærdskodeks eller en anden relevant form. Den underskrives af formanden, efter at den har været behandlet i det udvalg, der er kompetent med hensyn til konstitutionelle anliggender, og efter at den er godkendt af Parlamentet. Den kan til orientering vedføjes som bilag til forretningsordenen.

2.   Indebærer sådanne aftaler ændring af rettigheder og pligter, der følger af forretningsordenen, eller indføres der nye rettigheder og pligter af denne karakter for Parlamentets medlemmer eller organer, eller indebærer aftalerne på anden måde ændring eller fortolkning af Parlamentets forretningsorden, henvises sagen til behandling i det kompetente udvalg i overensstemmelse med artikel 201, stk. 2-6, inden aftalen undertegnes.

KAPITEL 7

INDBRINGELSE AF SAGER FOR DOMSTOLEN

Artikel 121

Indbringelse af sager for Domstolen

1.   Inden udløbet af de søgsmålsfrister, der gælder for Den Europæiske Unions institutioner og fysiske og juridiske personer i henhold til traktaterne og statutten for Domstolen, gennemgår Parlamentet fællesskabslovgivningen og gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre, at traktaterne, navnlig for så vidt angår Parlamentets rettigheder, er blevet fuldt ud respekteret.

2.   Det kompetente udvalg aflægger, om nødvendigt mundtligt, beretning til Parlamentet, når det mener, at der foreligger en overtrædelse af fællesskabsretten.

3.   Formanden indleder søgsmål på Parlamentets vegne i overensstemmelse med det kompetente udvalgs henstilling.

Formanden kan ved den efterfølgende mødeperiodes begyndelse anmode Parlamentet om at tage stilling til, om søgsmålet skal opretholdes. Beslutter Parlamentet med et flertal af de afgivne stemmer, at søgsmålet ikke skal opretholdes, foranlediger formanden, at søgsmålet hæves.

Indleder formanden søgsmål i modstrid med det kompetente udvalgs henstilling, anmoder han ved begyndelsen af den efterfølgende mødeperiode Parlamentet om at tage stilling til, om søgsmålet skal opretholdes.

Artikel 122

Følgerne af Rådets passivitet efter godkendelse af den fælles holdning som led i samarbejdsproceduren

Har Parlamentet inden for en frist på tre måneder eller — med Rådets samtykke — op til fire måneder at regne fra modtagelsen af den fælles holdning, jf. EF-traktatens artikel 252, hverken forkastet eller ændret Rådets fælles holdning, og undlader Rådet at vedtage den foreslåede retsakt i overensstemmelse med den fælles holdning, kan formanden på Parlamentets vegne efter at have indhentet udtalelse fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, indbringe et søgsmål mod Rådet for Domstolen efter EF-traktatens artikel 232.

AFSNIT V

FORBINDELSERNE MED DE NATIONALE PARLAMENTER

Artikel 123

Udveksling af information, kontakter og faciliteter

1.   Parlamentet holder medlemsstaternes nationale parlamenter løbende orienteret om sin virksomhed.

2.   Formandskonferencen kan give formanden mandat til at forhandle om faciliteter til medlemsstaternes nationale parlamenter på et gensidigt grundlag og til at foreslå enhver anden foranstaltning til fremme af kontakterne med de nationale parlamenter.

Artikel 124

Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender (COSAC)

1.   Efter forslag fra formanden udpeger Formandskonferencen medlemmerne af delegationen til COSAC og kan give dem et mandat. Delegationen ledes af en af næstformændene med ansvar for varetagelse af forbindelserne til de nationale parlamenter.

2.   Delegationens øvrige medlemmer vælges på baggrund af de emner, der skal drøftes på COSAC-mødet, og under behørig hensyntagen til den generelle politiske balance i Parlamentet. Delegationen fremsender en beretning efter hvert møde.

Artikel 125

Parlamentskonferencer

Formandskonferencen udpeger medlemmerne af Parlamentets delegationer til konventer, konferencer eller tilsvarende organer, hvor repræsentanter for parlamenter deltager, og giver delegationerne mandater i overensstemmelse med Parlamentets relevante beslutninger. Delegationerne vælger deres formand og i givet fald en eller flere næstformænd.

AFSNIT VI

SESSIONER

KAPITEL 1

PARLAMENTETS SESSIONER

Artikel 126

Valgperiode, sessioner, mødeperioder, møder

1.   Valgperioden svarer til varigheden af medlemmernes mandat som fastsat i akten af 20. september 1976.

2.   Sessionen er den årlige periode, der fremgår af ovennævnte akt og af traktaterne.

3.   Mødeperioden er den periode — som regel hver måned — hvor Parlamentet træder sammen. Den er opdelt i daglige møder.

Plenarmøder, der afholdes samme dag, betragtes som et enkelt møde.

Artikel 127

Indkaldelse af Parlamentet

1.   Parlamentet træder sammen uden indkaldelse den anden tirsdag i marts hvert år og fastsætter selv varigheden af de mødefri perioder inden for sessionen.

2.   Parlamentet træder endvidere sammen uden indkaldelse den første tirsdag efter udløbet af et tidsrum på en måned regnet fra slutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i akten af 20. september 1976.

3.   Formandskonferencen kan ændre varigheden af de i henhold til stk. 1 fastsatte mødefri perioder ved en begrundet afgørelse, som skal træffes mindst to uger før den af Parlamentet oprindeligt fastsatte dato for genoptagelse af sessionen; denne dato kan dog ikke udskydes mere end to uger.

4.   Efter anmodning fra et flertal af Parlamentets medlemmer eller efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet indkalder formanden Parlamentet til ekstraordinært møde efter at have hørt Formandskonferencen.

I tilfælde af uopsættelighed kan formanden endvidere med Formandskonferencens samtykke indkalde Parlamentet til ekstraordinært møde.

Artikel 128

Mødested

1.   Parlamentet holder sine plenarmøder og udvalgsmøder i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne.

Forslag om yderligere mødeperioder i Bruxelles og ændringsforslag hertil vil kunne vedtages med et flertal af de afgivne stemmer.

2.   Ethvert udvalg kan vedtage at anmode om, at ét eller flere møder bliver holdt andetsteds. Anmodningen, der skal begrundes, rettes til Parlamentets formand, som forelægger den for Præsidiet. I tilfælde af uopsættelighed kan formanden selv træffe afgørelsen. Afslag fra Præsidiet eller formanden skal være begrundet.

Artikel 129

Medlemmernes deltagelse i møder

1.   Ved hvert møde fremlægges en tilstedeværelsesliste, som medlemmerne forsyner med deres underskrift.

2.   Navnene på de medlemmer, der har været til stede ifølge tilstedeværelseslisten, anføres i protokollen fra hvert møde.

KAPITEL 2

TILRETTELÆGGELSE AF PARLAMENTETS ARBEJDE

Artikel 130

Forslag til dagsorden

1.   Forud for hver mødeperiode opstilles forslaget til dagsorden af Formandskonferencen efter forslag fra Udvalgsformandskonferencen under hensyntagen til det vedtagne årsprogram for lovgivningen, jf. artikel 33.

Kommissionen og Rådet kan efter indbydelse fra formanden deltage i Formandskonferencens forhandlinger om forslaget til dagsorden.

2.   I forslaget til dagsorden kan fastsættes afstemningstider for enkelte af de punkter, der skal behandles.

3.   I forslaget til dagsorden kan der afsættes én eller to perioder på i alt højst 60 minutter til debatter om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, jf. artikel 115.

4.   Det endelige forslag til dagsorden omdeles til medlemmerne senest tre timer før mødeperiodens åbning.

Artikel 131

Procedure på plenarmødet uden ændringsforslag og forhandling

1.   Forslag til retsakter (førstebehandling) og ikke-lovgivningsmæssige beslutninger, som i det pågældende udvalg er vedtaget med færre end 1/10 af medlemmernes stemmer imod, opføres på forslaget til Parlamentets dagsorden til afstemning uden ændringsforslag.

Der stemmes om forslaget ved en enkelt afstemning, medmindre politiske grupper eller enkelte medlemmer, der tilsammen udgør 1/10 af Parlamentets medlemmer, før vedtagelsen af det endelige forslag til dagsorden skriftligt har anmodet om tilladelse til, at der kan stilles ændringsforslag, hvorefter formanden fastsætter en frist for indgivelse af ændringsforslag.

2.   Punkter, der sættes på det endelige forslag til dagsorden til afstemning uden ændringsforslag, vedtages uden forhandling, medmindre Parlamentet ved godkendelsen af dagsordenen ved mødeperiodens begyndelse træffer anden afgørelse efter forslag fra Formandskonferencen eller efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer.

3.   I forbindelse med godkendelsen af det endelige forslag til dagsorden for en mødeperiode kan Formandskonferencen foreslå, at andre punkter behandles uden ændringsforslag eller uden forhandling. Ved godkendelsen af dagsordenen kan Parlamentet ikke vedtage sådanne forslag, hvis en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer skriftligt har gjort indsigelse herimod senest en time før mødeperiodens åbning.

4.   Når et punkt behandles uden forhandling, kan ordføreren for det kompetente udvalg eller udvalgets formand få ordet i højst to minutter umiddelbart før afstemningen.

Artikel 132

Godkendelse og ændring af dagsordenen

1.   Ved åbningen af hver mødeperiode træffer Parlamentet afgørelse om det endelige forslag til dagsorden. Et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan stille forslag om at ændre dagsordenen. Sådanne forslag skal være formanden i hænde senest en time, før mødeperioden åbnes. Formanden kan i forbindelse med hvert enkelt forslag give ordet til forslagsstilleren, én taler for og én taler imod. Taletiden er begrænset til ét minut.

2.   Når dagsordenen er godkendt, kan den kun ændres i henhold til bestemmelserne i artikel 134 eller 167-171 eller efter forslag fra formanden.

Forkastes et forslag om at ændre dagsordenen, kan det ikke genfremsættes i samme mødeperiode.

3.   Før et møde hæves, giver formanden Parlamentet meddelelse om dato, tidspunkt og dagsorden for næste møde.

Artikel 133

Ekstraordinær debat

1.   En politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan anmode om, at der på Parlamentets dagsorden opføres en ekstraordinær debat om et spørgsmål af væsentlig betydning vedrørende Den Europæiske Unions politik. I hver mødeperiode er der i reglen kun en ekstraordinær debat.

2.   Anmodningen indgives skriftligt til Parlamentets formand senest tre timer før åbningen af den mødeperiode, hvorunder den ekstraordinære debat skal finde sted. Der stemmes om anmodningen ved mødeperiodens åbning i forbindelse med Parlamentets godkendelse af dagsordenen.

3.   I forbindelse med begivenheder, der indtræffer efter godkendelsen af dagsordenen for en mødeperiode, kan formanden efter at have hørt formændene for de politiske grupper foreslå en ekstraordinær debat. Der stemmes om et sådant forslag ved begyndelsen af et møde eller under en planlagt afstemningstid, forudsat at dette er meddelt medlemmerne mindst en time forinden.

4.   Formanden afgør, hvornår en sådan debat skal finde sted. Debattens samlede varighed er på højst 60 minutter. Taletiden fordeles mellem de politiske grupper og løsgængerne i henhold til artikel 142, stk. 2 og 3.

5.   Debatten afsluttes uden vedtagelse af en beslutning.

Artikel 134

Uopsættelighed

1.   Ved forslag, som Parlamentet høres om, jf. artikel 40, stk. 1, kan formanden, et udvalg, en politisk gruppe, mindst 37 medlemmer, Kommissionen eller Rådet anmode Parlamentet om, at forhandlingen erklæres for uopsættelig. Anmodningen indgives skriftligt og begrundes.

2.   Når formanden får forelagt en anmodning om uopsættelig forhandling, bekendtgør han dette for Parlamentet; der stemmes om denne anmodning ved begyndelsen af det møde, som følger efter det møde, hvor anmodningen blev bekendtgjort, forudsat at det forslag, som anmodningen vedrører, er omdelt på de officielle sprog. Er der flere anmodninger om uopsættelig forhandling om samme emne, gælder vedtagelse eller afvisning af uopsættelig forhandling alle anmodninger om dette emne.

3.   Inden afstemningen kan kun det medlem, der har indgivet anmodningen, én taler for, én taler imod samt formanden og/eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet i højst tre minutter hver.

4.   Uopsættelig forhandling giver forrang ved sagens opførelse på dagsordenen; formanden afgør, hvornår forhandlingen og afstemningen skal finde sted.

5.   En forhandling, der er erklæret for uopsættelig, kan finde sted uden betænkning eller — undtagelsesvis — på grundlag af en mundtlig betænkning fra det kompetente udvalg.

Artikel 135

Forhandling under ét

Det kan til enhver tid vedtages, at flere sager behandles under ét, såfremt disse er af samme karakter eller vedrører samme emne.

Artikel 136

Frister

Bortset fra de i artikel 115 og 134 omhandlede tilfælde af uopsættelighed kan der kun forhandles og stemmes om en tekst, hvis den er omdelt mindst 24 timer før.

KAPITEL 3

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM MØDERNES AFVIKLING

Artikel 137

Adgang til mødesalen

1.   Kun medlemmer af Parlamentet, medlemmer af Kommissionen og Rådet, Parlamentets generalsekretær, det tjenstgørende personale, de sagkyndige og Unionens tjenestemænd har adgang til mødesalen.

2.   Kun personer, der er i besiddelse af et adgangskort udstedt af Parlamentets formand eller generalsekretær, har adgang til tilhørerlogerne.

3.   Tilhørere, som har fået adgang til logerne, skal forblive siddende og forholde sig tavse. Enhver, der udtrykker bifald eller mishag, vil omgående blive bortvist af betjentene.

Artikel 138

Sprog

1.   Alle Parlamentets dokumenter skal være affattet på de officielle sprog.

2.   Alle medlemmer har ret til at tale i Parlamentet på det officielle sprog, de ønsker. Indlæg på et af de officielle sprog simultantolkes til alle de andre officielle sprog og til ethvert andet sprog, som Præsidiet finder nødvendigt.

3.   På udvalgs- og delegationsmøder er der tolkning fra og til de officielle sprog, som medlemmerne af og stedfortræderne i det pågældende udvalg eller den pågældende delegation anvender og anmoder om.

4.   På udvalgs- og delegationsmøder uden for de tre sædvanlige arbejdssteder er der tolkning fra og til de sprog, som anvendes af medlemmer, der har bekræftet, at de vil deltage i mødet. Denne ordning kan, såfremt medlemmerne af det pågældende organ samtykker heri, undtagelsesvis lempes. I tilfælde af uenighed træffer Præsidiet afgørelse.

Viser det sig efter bekendtgørelsen af afstemningsresultatet, at ordlyden ikke stemmer overens på de forskellige sprog, træffer formanden afgørelse om gyldigheden af det bekendtgjorte afstemningsresultat, jf. artikel 164, stk. 5. Erklæres resultatet for gyldigt, fastsætter han, hvilken sproglig udgave der skal betragtes som vedtaget. Denne er ikke nødvendigvis den oprindelige udgave, da det kan forekomme, at alle de øvrige sprog afviger fra den oprindelige ordlyd.

Artikel 139

Overgangsbestemmelse

1.   Ved anvendelse af artikel 138 tages der, hvad angår de officielle sprog i de medlemsstater, der pr. 1. maj 2004 tiltrådte Den Europæiske Union, fra denne dato og indtil den 31. december 2006 undtagelsesvis hensyn til, om der rent faktisk er et tilstrækkeligt antal tolke og oversættere til rådighed på disse sprog.

2.   Generalsekretæren forelægger hvert kvartal Præsidiet en udførlig rapport om, hvilke fremskridt der er gjort med henblik på den fulde anvendelse af artikel 138, og sender medlemmerne en kopi heraf.

3.   Efter begrundet henstilling fra Præsidiet kan Parlamentet til enhver tid vedtage, at denne artikels ophævelse fremskyndes, eller at dens gyldighed ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode forlænges.

Artikel 140

Omdeling af dokumenter

Dokumenter, der danner grundlag for Parlamentets forhandlinger og afgørelser, trykkes og omdeles til medlemmerne. En fortegnelse over disse dokumenter offentliggøres i protokollen fra møderne.

Herudover har medlemmerne og de politiske grupper direkte adgang til Parlamentets interne datanet, så de kan konsultere alle ikke-fortrolige forberedende dokumenter (udkast til betænkninger, udkast til henstillinger, udkast til udtalelser, arbejdsdokumenter, ændringsforslag indgivet på udvalgsplan).

Artikel 141

Indlæg og deres indhold

1.   Intet medlem kan tage ordet uden formandens tilladelse. Taleren taler fra sin plads og henvender sig til formanden; formanden kan opfordre denne til at tale fra talerstolen.

2.   Fjerner en taler sig fra emnet, kalder formanden denne til orden. Er en taler blevet kaldt til orden to gange under samme forhandling, kan formanden tredje gang fratage denne ordet for resten af forhandlingen om samme emne.

3.   Formanden kan, uden at det begrænser andre disciplinære midler, lade indlæg fra medlemmer, som ikke på forhånd har fået ordet, eller som overskrider taletiden, slette af forhandlingsreferatet.

4.   En taler må ikke afbrydes, undtagen af formanden, men kan dog med formandens tilladelse afbryde sin tale for at give et andet medlem, Kommissionen eller Rådet lejlighed til at stille et spørgsmål vedrørende et bestemt punkt i det pågældende indlæg.

Artikel 142

Fordeling af taletiden

1.   Formandskonferencen kan foreslå Parlamentet at fordele taletiden af hensyn til afviklingen af den enkelte forhandling. Parlamentet træffer afgørelse uden forhandling om et sådant forslag.

2.   Taletiden fordeles efter følgende kriterier:

a)	en første del af taletiden fordeles ligeligt mellem alle de politiske grupper

b)	en anden del fordeles mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse

c)	løsgængerne får tilsammen en taletid, der er baseret på de dele, som de enkelte politiske grupper opnår i henhold til litra a) og b).

3.   Fastsættes der en samlet fordeling af taletiden for flere dagsordenspunkter, meddeler de politiske grupper formanden, hvor stor en del af deres taletid de agter at anvende på hvert af de enkelte dagsordenspunkter. Formanden påser, at disse taletider overholdes.

4.   Taletiden for indlæg om mødeprotokollen, indlæg til forretningsordenen og indlæg om ændringer af det endelige forslag til dagsorden eller af dagsordenen er begrænset til ét minut.

5.   Under forhandlingen om en betænkning får Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. Under forhandlingen af et forslag fra Kommissionen opfordrer formanden dog Kommissionen til at tale først for kort at forelægge sit forslag, og under forhandlingen af en tekst fra Rådet kan formanden opfordre Rådet til at tale først, hvorefter ordføreren i begge tilfælde får ordet. Kommissionen og Rådet kan igen få ordet, navnlig for at besvare indlæg fra Parlamentets medlemmer.

6.   Med forbehold af EF-traktatens artikel 197 søger formanden at aftale en hensigtsmæssig fordeling af Kommissionens og Rådets taletid med disse institutioner.

7.   Medlemmer, der ikke har haft ordet under en forhandling, kan højst en gang under hver mødeperiode indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord, der vedføjes det fuldstændige forhandlingsreferat fra forhandlingen.

Artikel 143

Talerliste

1.   Medlemmerne indtegnes på talerlisten i den orden, hvori de anmoder om ordet.

2.   Formanden giver talerne ordet, idet han så vidt muligt lader repræsentanter for forskellige politiske retninger og sprog få ordet skiftevis.

3.   Ordføreren for det kompetente udvalg samt gruppeformænd, der ønsker at få ordet på deres gruppes vegne, eller talere, som træder i disses sted, kan dog efter anmodning få forrang for andre talere.

4.   Ingen kan uden formandens tilladelse tale mere end to gange om samme emne.

De berørte udvalgs formænd og ordførere får dog ordet, når de anmoder om det; deres taletid fastsættes af formanden.

Artikel 144

Indlæg af et minuts varighed

I højst 30 minutter i det første møde i hver mødeperiode giver formanden ordet til medlemmer, der ønsker at henlede Parlamentets opmærksomhed på en politisk vigtig sag. Taletiden er for hvert medlem begrænset til et minut. Formanden kan tillade, at der er en yderligere periode af denne karakter i samme mødeperiode.

Artikel 145

Personlige bemærkninger

1.   Ethvert medlem, som anmoder om at måtte fremsætte en personlig bemærkning, høres ved afslutningen af behandlingen af det pågældende punkt på dagsordenen eller ved godkendelsen af protokollen fra det møde, som anmodningen drejer sig om.

Den pågældende må ikke komme ind på selve sagen, men kun tilbagevise udtalelser, som er faldet om hans egen person under forhandlingen, og meninger, der tillægges ham, eller korrigere egne udtalelser.

2.   Medmindre Parlamentet bestemmer andet, er taletiden for personlige bemærkninger begrænset til tre minutter.

Artikel 146

Ordensbestemmelser

1.   Formanden kalder ethvert medlem, som måtte forstyrre mødet, til orden.

2.   I gentagelsestilfælde kalder formanden igen den pågældende til orden, og der gøres bemærkning herom i mødeprotokollen.

3.   Ved yderligere gentagelse kan formanden bortvise den pågældende fra salen for resten af mødet. Generalsekretæren drager med bistand fra betjentene og om nødvendigt fra Parlamentets sikkerhedstjeneste omsorg for, at denne disciplinære forholdsregel straks føres ud i livet.

Artikel 147

Udelukkelse af medlemmer

1.   Ved grov forstyrrelse af mødet eller Parlamentets arbejde kan formanden efter først at have givet en formel advarsel straks eller senest under den følgende mødeperiode foreslå Parlamentet, at det pågældende medlem omgående bortvises fra mødesalen og udelukkes fra møderne i to til fem dage.

2.   Parlamentet tager stilling til denne disciplinære forholdsregel på det af formanden fastlagte tidspunkt enten under det møde, hvor de hændelser, der gav anledning hertil, fandt sted, eller ved forstyrrelse uden for mødesalen, når formanden bliver underrettet herom, eller under alle omstændigheder senest under den følgende mødeperiode. Det medlem, der drages til ansvar, har ret til inden afstemningen at udtale sig over for Parlamentet. Den pågældendes taletid er begrænset til fem minutter.

3.   Afgørelse om den foreslåede disciplinære forholdsregel træffes uden forhandling ved elektronisk afstemning. Der kan ikke fremsættes anmodninger i medfør af artikel 149, stk. 3, og artikel 160, stk. 1.

Artikel 148

Forstyrrende uro

Opstår der forstyrrende uro i Parlamentet, og vanskeliggøres forhandlingernes videre forløb derved, kan formanden for at genoprette roen midlertidigt afbryde eller hæve mødet. Kan han ikke skaffe sig ørenlyd, forlader han formandspladsen; dermed er mødet afbrudt. Formanden indkalder til genoptagelse af mødet.

KAPITEL 4

BESLUTNINGSDYGTIGHED OG AFSTEMNING

Artikel 149

Beslutningsdygtighed

1.   Parlamentet kan uanset antallet af de tilstedeværende medlemmer altid forhandle, fastlægge dagsordenen og godkende mødeprotokollen.

2.   Parlamentet er beslutningsdygtigt, når 1/3 af dets medlemmer er til stede i mødesalen.

3.   Afstemninger er gyldige uanset antallet af deltagere i afstemningen, medmindre formanden i forbindelse med afstemningen efter forudgående anmodning fra mindst 37 medlemmer fastslår, at det fornødne antal medlemmer ikke er til stede. Viser afstemningen, at det fornødne antal ikke er til stede, opføres afstemningen på dagsordenen for det følgende møde.

En anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, kan kun fremsættes af mindst 37 medlemmer. Der kan ikke fremsættes anmodning på en politisk gruppes vegne.

Ved beregningen af afstemningsresultatet medregnes alle i mødesalen tilstedeværende medlemmer, jf. stk. 2, og alle medlemmer, som har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal er til stede, jf. stk. 4. Det elektroniske afstemningsanlæg kan ikke anvendes i denne forbindelse. Det er ikke tilladt at lukke dørene til mødesalen.

Er der ikke et beslutningsdygtigt antal til stede, meddeler formanden ikke afstemningsresultatet, men fastslår, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt.

Stk. 3, sidste punktum, finder ikke anvendelse i forbindelse med afstemninger om indlæg til forretningsordenen, men kun i forbindelse med afstemninger om selve sagen.

4.   De medlemmer, der har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, medregnes ved optællingen af de tilstedeværende i henhold til stk. 2, selv om de ikke længere er til stede i mødesalen.

5.   Er færre end 37 medlemmer til stede, kan formanden fastslå, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt.

Artikel 150

Indgivelse og forelæggelse af ændringsforslag

1.   Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan indgive ændringsforslag til behandling på plenarmødet.

Ændringsforslagene indgives skriftligt og underskrives af forslagsstillerne.

Ændringsforslag til lovgivningsmæssige dokumenter, jf. artikel 40, stk. 1, kan ledsages af korte begrundelser. Sådanne begrundelser udfærdiges på forslagsstillerens ansvar og sættes ikke under afstemning.

2.   Med forbehold af artikel 151 kan formålet med et ændringsforslag være at ændre en hvilken som helst del af en tekst, og det kan gå ud på at udelade, tilføje eller ændre ord eller tal.

Ved tekst forstås i denne artikel og i artikel 151 den samlede ordlyd af et forslag til beslutning/lovgivningsmæssig beslutning eller afgørelse eller af et kommissionsforslag.

3.   Formanden fastsætter en frist for ændringsforslag.

4.   Et ændringsforslag kan forelægges under forhandlingen enten af forslagsstilleren eller af et andet medlem, som denne har udpeget som sin stedfortræder.

5.   Tages et ændringsforslag tilbage af forslagsstilleren, er dette bortfaldet, medmindre et andet medlem straks overtager det.

6.   Der kan ikke stemmes om ændringsforslag, før de er trykt og omdelt på alle officielle sprog, medmindre Parlamentet træffer anden afgørelse. En sådan afgørelse kan ikke træffes, hvis mindst 37 af Parlamentets medlemmer gør indsigelse imod det.

Artikel 139 finder tilsvarende anvendelse på dette stykke.

Ændringsforslag, der stilles mundtligt i udvalg, kan sættes under afstemning, medmindre et medlem gør indsigelse.

Artikel 151

Formelle betingelser for behandling af ændringsforslag

1.   Et ændringsforslag kan ikke behandles, hvis

a)	dets indhold er den tekst, der foreslås ændret, helt uvedkommende

b)	det har til formål at forkaste eller erstatte hele den tekst, det vedrører

c)	det har til formål at ændre mere end en/et af de enkelte artikler/stykker i den tekst, det vedrører; denne bestemmelse finder ikke anvendelse på kompromisændringsforslag eller på ændringsforslag, der har til formål at foretage identiske ændringer af specifikke ord eller udtryk i hele teksten

d)	det viser sig, at ordlyden af det dokument, ændringsforslaget henviser til, på mindst et af de officielle sprog ikke begrunder en ændring; i sådanne tilfælde søger formanden sammen med rette vedkommende at finde en tilfredsstillende sproglig løsning

2.   Et ændringsforslag bortfalder, hvis det er uforeneligt med afgørelser vedrørende samme tekst truffet på et tidligere tidspunkt under samme afstemning.

3.   Formanden afgør, om ændringsforslag kan behandles.

Formandens afgørelse om, hvorvidt ændringsforslag kan behandles, jf. stk. 3, træffes ikke udelukkende på grundlag af bestemmelserne i stk. 1 og 2 i denne artikel, men på grundlag af forretningsordenens bestemmelser i almindelighed.

4.   En politisk gruppe kan indgive et alternativt beslutningsforslag i forbindelse med et ikke-lovgivningsmæssigt beslutningsforslag i en betænkning fra et udvalg.

I så fald må den politiske gruppe ikke fremsætte ændringsforslag til det kompetente udvalgs beslutningsforslag. Den politiske gruppes beslutningsforslag må ikke være længere end udvalgets beslutningsforslag. Parlamentet træffer afgørelse om forslaget ved en enkelt afstemning uden ændringsforslag.

Artikel 152

Afstemningsprocedure

1.   Parlamentet anvender følgende rækkefølge ved afstemning om betænkninger:

a)	afstemning om eventuelle ændringsforslag til det forslag, det kompetente udvalgs betænkning omhandler

b)	afstemning om det samlede — eventuelt ændrede — forslag

c)	afstemning om ændringsforslagene til beslutningsforslaget/forslaget til lovgivningsmæssig beslutning

d)	afstemning om beslutningsforslaget/forslaget til lovgivningsmæssig beslutning som helhed (endelig afstemning). Parlamentet stemmer ikke om betænkningens begrundelse.

2.   Nedenstående afstemningsprocedure anvendes ved andenbehandling:

a)	Er der ikke stillet forslag om at forkaste eller ændre Rådets fælles holdning, betragtes den som godkendt af Parlamentet, jf. artikel 67.

b)	Der stemmes om forslag om forkastelse af Rådets fælles holdning, før der stemmes om ændringsforslag, jf. artikel 61, stk. 1.

c)	Er der stillet flere ændringsforslag, stemmes der om dem i den i artikel 155 fastsatte rækkefølge.

d)	Har Parlamentet stemt om forslag om at ændre Rådets fælles holdning, kan der kun yderligere stemmes om den fælles holdning som helhed i medfør af artikel 61, stk. 2.

3.   Den i artikel 65 fastsatte procedure anvendes ved tredjebehandling.

4.   Ved afstemning om lovgivningsmæssige tekster og forslag til ikke-lovgivningsmæssige beslutninger stemmes der først om den dispositive del og derefter om henvisninger og betragtninger. Ændringsforslag bortfalder, hvis de er uforenelige med en tidligere afstemning.

5.   Ved afstemningen kan kun ordføreren tage ordet for kort at tilkendegive sit udvalgs stilling til de ændringsforslag, der stemmes om.

Artikel 153

Stemmelighed

1.   I tilfælde af stemmelighed ved en afstemning, jf. artikel 152, stk. 1, litra b) eller d), henvises teksten som helhed til fornyet udvalgsbehandling. Dette gælder også i forbindelse med afstemninger, jf. artikel 3 og 7, og endelige afstemninger, jf. artikel 177 og 188, idet sagen for så vidt angår de to sidstnævnte artikler dog henvises til fornyet behandling i Formandskonferencen.

2.   I tilfælde af stemmelighed ved afstemningen om en dagsorden som helhed (artikel 132) eller en protokol som helhed (artikel 172) eller ved en delt afstemning, jf. artikel 157, anses teksten for vedtaget.

3.   I alle andre tilfælde, bortset fra de artikler, hvor kvalificeret flertal er påkrævet, bevirker stemmelighed, at teksten eller forslaget anses for forkastet.

Artikel 154

Afstemningsgrundlag

1.   Afstemningen afvikles på grundlag af en indstilling fra det korresponderende udvalg. Udvalget kan overdrage denne opgave til sin formand eller ordfører.

2.   Udvalget kan indstille, at der stemmes om alle eller visse ændringsforslag under ét, at de vedtages eller forkastes, eller at de annulleres.

Det kan også stille kompromisændringsforslag.

3.   Indstiller udvalget, at der foretages afstemning under ét, stemmes der om disse ændringsforslag først og under ét.

4.   Stiller udvalget et kompromisændringsforslag, stemmes der først om dette.

5.   Er der anmodet om afstemning om et ændringsforslag ved navneopråb, stemmes der om dette ændringsforslag særskilt.

6.   Afstemning under ét eller om et kompromisændringsforslag udelukker delt afstemning.

Artikel 155

Afstemningsrækkefølge

1.   Der stemmes om ændringsforslagene, før der stemmes om den tekst, de vedrører.

2.   Vedrører to eller flere ændringsforslag, som udelukker hinanden, samme del af teksten, stemmes der først om det forslag, der afviger mest fra den oprindelige tekst. Vedtages det, anses de andre ændringsforslag for forkastet. Forkastes det derimod, stemmes dernæst om det ændringsforslag, der nu afviger mest, og så fremdeles for hvert af de efterfølgende ændringsforslag. Hersker der tvivl om rækkefølgen, træffer formanden afgørelse herom. Forkastes alle ændringsforslag, anses den oprindelige tekst for vedtaget, medmindre der er anmodet om særskilt afstemning inden for den fastsatte frist.

3.   Formanden kan sætte den oprindelige tekst under afstemning først eller lade foretage afstemning om et ændringsforslag, som afviger mindre fra den oprindelige tekst, før der stemmes om det ændringsforslag, der afviger mest fra denne tekst.

Opnår en af disse tekster flertal, bortfalder alle øvrige ændringsforslag til samme tekst.

4.   Undtagelsesvis kan der efter forslag fra formanden stemmes om ændringsforslag, som er indgivet efter forhandlingens afslutning, hvis der er tale om kompromisændringsforslag, eller hvis der er tekniske problemer. Formanden skal indhente Parlamentets samtykke til at sætte sådanne ændringsforslag under afstemning.

Formanden afgør, om ændringsforslag kan behandles, jf. artikel 151, stk. 3. Indgives der efter forhandlingens afslutning et kompromisændringsforslag i henhold til stk. 4 ovenfor, vurderer formanden i hvert enkelt tilfælde, om det kan behandles, under hensyntagen til hvorvidt det pågældende ændringsforslag reelt indeholder et kompromis.

Der kan opstilles følgende generelle kriterier for, om et kompromisændringsforslag kan behandles:

—	Kompromisændringsforslag kan normalt ikke vedrøre dele af teksten, hvortil der ikke har været stillet ændringsforslag inden udløbet af fristen for ændringsforslag.

—	Kompromisændringsforslag stilles normalt af politiske grupper, formænd eller ordførere for de berørte udvalg eller stillere af andre ændringsforslag.

—	Kompromisændringsforslag indebærer normalt, at andre ændringsforslag til samme punkt tages tilbage.

Det er alene formanden, som kan foreslå, at kompromisændringsforslag behandles. Formanden skal indhente Parlamentets samtykke til, at der stemmes om sådanne ændringsforslag, ved at spørge, om nogen gør indsigelse imod, at der stemmes om et kompromisændringsforslag. Er dette tilfældet, træffer Parlamentet afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer.

5.   Har det kompetente udvalg stillet en række ændringsforslag til en tekst, som betænkningen omhandler, sætter formanden disse under afstemning under ét, medmindre en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer har anmodet om særskilt afstemning, eller der er stillet andre ændringsforslag til samme tekst.

6.   Formanden kan sætte andre ændringsforslag under afstemning under ét, såfremt de supplerer hinanden. I så fald finder proceduren i stk. 5 anvendelse. Stillere af sådanne ændringsforslag kan foreslå afstemning under ét, når deres ændringsforslag supplerer hinanden.

7.   Efter vedtagelse eller forkastelse af et bestemt ændringsforslag kan formanden bestemme, at flere andre ændringsforslag med lignende indhold eller målsætning sættes under afstemning under ét. Formanden kan forinden indhente Parlamentets samtykke hertil.

En sådan række ændringsforslag kan vedrøre forskellige dele af den oprindelige tekst.

8.   I tilfælde af to eller flere identiske ændringsforslag fra forskellige forslagsstillere, sættes disse under afstemning som et enkelt ændringsforslag.

Artikel 156

Udvalgsbehandling af ændringsforslag indgivet til behandling på plenarmødet

Er der til behandling på plenarmødet indgivet mere end 50 ændringsforslag til en betænkning, kan formanden efter at have hørt det kompetente udvalgs formand anmode udvalget om at mødes med henblik på at behandle ændringsforslagene. Ændringsforslag, som ikke mindst 1/10 af udvalgets medlemmer ved denne lejlighed stemmer for, sættes ikke under afstemning på plenarmødet.

Artikel 157

Delt afstemning

1.   Indeholder den tekst, der skal stemmes om, flere bestemmelser, eller refererer den til flere emner, eller kan den deles i flere dele, der hver har deres egen logiske betydning eller principielle værdi, kan en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer anmode om afstemning om de enkelte dele.

2.   Anmodningen skal fremsættes aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist. Formanden træffer afgørelse om anmodningen.

Artikel 158

Stemmeret

Stemmeretten er personlig.

Medlemmerne stemmer enkeltvis og personligt.

Enhver overtrædelse af denne artikel anses for en grov forstyrrelse af mødet, jf. artikel 147, stk. 1, med de juridiske konsekvenser, som er omhandlet i denne artikel.

Artikel 159

Afstemning

1.   Parlamentet foretager normalt afstemning ved håndsoprækning.

2.   Erklærer formanden udfaldet af afstemningen for tvivlsomt, foretages elektronisk afstemning. Er det elektroniske afstemningsanlæg i uorden, foretages afstemning ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser.

3.   Resultatet af afstemningen registreres.

Artikel 160

Afstemning ved navneopråb

1.   Ud over de i artikel 99, stk. 4, og artikel 100, stk. 5, anførte tilfælde stemmes der ved navneopråb, hvis en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer skriftligt anmoder herom aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist.

2.   Afstemning ved navneopråb sker efter navnenes alfabetiske orden og begynder med navnet på et medlem, der findes ved lodtrækning. Formanden kaldes sidst til afstemning.

Man stemmer ved højt og tydeligt at sige »ja«, »nej« eller »stemmer ikke«. Til vedtagelse eller forkastelse tages ved beregning af afstemningsresultatet kun hensyn til de afgivne »ja«- eller »nej«-stemmer. Afstemningsresultatet konstateres af formanden, der bekendtgør afstemningens udfald.

Afstemningens udfald indføres i mødeprotokollen; medlemmernes navne anføres i alfabetisk orden efter politisk gruppe. Det anføres desuden, hvordan hvert enkelt medlem har stemt.

Artikel 161

Elektronisk afstemning

1.   Formanden kan til enhver tid bestemme, at de i artikel 159, 160 og 162 omhandlede afstemninger foretages ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg.

Er anvendelsen af det elektroniske afstemningsanlæg ikke mulig af tekniske grunde, finder afstemningen sted i overensstemmelse med artikel 159, artikel 160, stk. 2, eller artikel 162.

Den tekniske fremgangsmåde ved anvendelsen af anlægget fastlægges af Præsidiet.

2.   Ved elektronisk afstemning registreres kun det talmæssige udfald af afstemningen.

Er der imidlertid anmodet om afstemning ved navneopråb, jf. artikel 160, stk. 1, registreres afstemningsresultatet med navns nævnelse, og medlemmernes navne indføres i mødeprotokollen i alfabetisk orden efter politisk gruppe.

3.   Afstemning ved navneopråb foretages i overensstemmelse med artikel 160, stk. 2, hvis flertallet af de tilstedeværende medlemmer anmoder om det; det i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede anlæg kan anvendes til at konstatere, om denne forudsætning er opfyldt.

Artikel 162

Hemmelig afstemning

1.   Ved valg foretages hemmelig afstemning, dog med forbehold af artikel 12, stk. 1, artikel 177, stk. 1, og artikel 182, stk. 2, andet afsnit.

Kun stemmesedler med navne på medlemmer, der er opført som kandidater, kommer i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet.

2.   Hemmelig afstemning kan ligeledes foretages, såfremt mindst 1/5 af Parlamentets medlemmer anmoder herom. En sådan anmodning skal indgives, inden afstemningen påbegyndes.

3.   En anmodning om hemmelig afstemning har forrang for en anmodning om afstemning ved navneopråb.

4.   Optællingen af stemmerne ved hemmelig afstemning foretages af mellem to og seks stemmetællere udtaget ved lodtrækning blandt medlemmerne.

Ved afstemning i overensstemmelse med stk. 1 kan kandidaterne ikke være stemmetællere.

Navnene på de medlemmer, der har deltaget i en hemmelig afstemning, optages i protokollen fra det møde, hvor afstemningen har fundet sted.

Artikel 163

Stemmeforklaringer

1.   Når den almindelige forhandling er afsluttet, kan ethvert medlem i forbindelse med den endelige afstemning afgive en mundtlig stemmeforklaring af højst ét minuts varighed eller afgive en skriftlig erklæring på maksimalt 200 ord, der optages i det fuldstændige forhandlingsreferat.

En politisk gruppe kan afgive en stemmeforklaring, der højst må vare to minutter.

Når den første stemmeforklaring er påbegyndt, modtages der ikke flere anmodninger om at afgive stemmeforklaring.

Stemmeforklaringer er tilladt i forbindelse med den endelige afstemning om ethvert spørgsmål, der forelægges for Parlamentet. Udtrykket »endelig afstemning« betegner ikke afstemningstypen, men betyder den sidste afstemning om et hvilket som helst punkt.

2.   Stemmeforklaringer er ikke tilladt i forbindelse med afstemninger om procedurespørgsmål.

3.   Er et kommissionsforslag eller en betænkning opført på Parlamentets dagsorden i henhold til artikel 131, kan medlemmerne afgive stemmeforklaring i medfør af stk. 1.

Såvel mundtlige som skriftlige stemmeforklaringer skal have en direkte forbindelse med den tekst, der stemmes om.

Artikel 164

Uoverensstemmelser vedrørende afstemningen

1.   Formanden erklærer hver enkelt afstemning for henholdsvis påbegyndt og afsluttet.

2.   Når formanden har erklæret en afstemning for påbegyndt, kan kun formanden selv fremkomme med indlæg, indtil afstemningen er erklæret for afsluttet.

3.   Bemærkninger til forretningsordenen vedrørende en given afstemnings gyldighed kan fremsættes, efter at formanden har erklæret afstemningen for afsluttet.

4.   Efter at resultatet af en afstemning ved håndsoprækning er bekendtgjort, kan der fremsættes anmodning om en ekstra kontrol af resultatet under anvendelse af det elektroniske afstemningsanlæg.

5.   Formanden træffer afgørelse om gyldigheden af de bekendtgjorte afstemningsresultater. Hans afgørelse kan ikke anfægtes.

KAPITEL 5

INDLÆG TIL PROCEDUREN

Artikel 165

Indlæg til forretningsordenen

1.   Forrang for andre indlæg har anmodninger om indlæg til forretningsordenen med et af følgende forslag:

a)	forslag om at afvise en sag af formelle grunde (artikel 167)

b)	forslag om at henvise en sag til fornyet udvalgsbehandling (artikel 168)

c)	forslag om at afslutte forhandlingen (artikel 169)

d)	forslag om at udsætte forhandlingen og afstemningen (artikel 170)

e)	forslag om at afbryde eller hæve mødet (artikel 171).

Om sådanne forslag kan ud over forslagsstilleren kun én taler for og én taler imod samt formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet.

2.   Taletiden er begrænset til ét minut.

Artikel 166

Bemærkninger til forretningsordenen

1.   Et medlem kan få ordet for at henlede formandens opmærksomhed på enhver tilsidesættelse af forretningsordenen. Ved begyndelsen af indlægget skal medlemmet anføre, hvilken artikel han mener er tilsidesat.

2.   En bemærkning til forretningsordenen har forrang for alle andre indlæg.

3.   Taletiden er begrænset til ét minut.

4.   Vedrørende bemærkninger til forretningsordenen træffer formanden øjeblikkelig afgørelse i overensstemmelse med forretningsordenen og meddeler denne afgørelse umiddelbart efter bemærkningen til forretningsordenen. Der stemmes ikke herom.

5.   Formanden kan undtagelsesvis erklære, at der vil blive givet meddelelse om afgørelsen på et senere tidspunkt, dog ikke mere end 24 timer efter bemærkningen til forretningsordenen. Udskydelsen af afgørelsen medfører dog ikke udsættelse af den igangværende forhandling. Formanden kan forelægge spørgsmålet for det kompetente udvalg.

Artikel 167

Afvisning af en sag af formelle grunde

1.   Ved påbegyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan der stilles forslag om at afvise den pågældende sag af formelle grunde. Der stemmes straks om et sådant forslag.

Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om afvisning, og formanden underretter straks Parlamentet herom.

2.   Vedtages et forslag stillet i medfør af stk. 1, går Parlamentet straks over til næste punkt på dagsordenen.

Artikel 168

Henvisning til fornyet udvalgsbehandling

1.   En politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan ved fastlæggelsen af dagsordenen eller inden påbegyndelsen af forhandlingen anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling.

Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om fornyet udvalgsbehandling, og formanden underretter straks Parlamentet herom.

2.   En politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer kan endvidere anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling før eller under en afstemning. En sådan anmodning sættes straks under afstemning.

3.   Anmodning herom kan kun fremsættes én gang under hver af disse forskellige etaper i proceduren.

4.   Henvisning til fornyet udvalgsbehandling stiller forhandlingen om det pågældende punkt i bero.

5.   Parlamentet kan fastsætte en frist, inden for hvilken udvalget skal fremkomme med sine konklusioner.

Artikel 169

Afslutning af forhandlingen

1.   Inden talerlisten er udtømt, kan det efter forslag fra formanden, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer vedtages at afslutte forhandlingen. Der stemmes straks herom.

2.   Vedtages et sådant forslag, kan kun ét medlem fra hver af de grupper, som endnu ikke har haft ordet under forhandlingen, få ordet.

3.   Efter indlæg i medfør af stk. 2 afsluttes forhandlingen, og Parlamentet går over til afstemning om den pågældende sag, medmindre der allerede er fastsat en bestemt afstemningstid.

4.   Forkastes forslaget, kan det kun genfremsættes af formanden under samme forhandling.

Artikel 170

Udsættelse af forhandlingen og afstemningen

1.   Ved begyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer stille forslag om, at forhandlingen udsættes til et nærmere angivet tidspunkt. Der stemmes straks herom.

Det skal meddeles formanden senest 24 timer forinden, at der vil blive stillet forslag om udsættelse af forhandlingen, og formanden underretter straks Parlamentet herom.

2.   Vedtages et sådant forslag, går Parlamentet over til næste punkt på dagsordenen. Den udsatte forhandling genoptages på det angivne tidspunkt.

3.   Forkastes forslaget, kan det ikke genfremsættes under samme mødeperiode.

4.   Før eller under en afstemning kan en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer stille forslag om at udsætte afstemningen. Der stemmes straks om et sådant forslag.

Vedtager Parlamentet at udsætte en forhandling til en senere mødeperiode, skal det samtidig angive, på hvilken mødeperiodes dagsorden den pågældende forhandling skal opføres; dagsordenen for denne mødeperiode opstilles som sædvanlig i overensstemmelse med artikel 130 og 132.

Artikel 171

Afbrydelse eller hævelse af mødet

Under en forhandling eller en afstemning kan mødet afbrydes eller hæves, hvis dette vedtages af Parlamentet efter forslag fra formanden, en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer. Der stemmes straks herom.

KAPITEL 6

MØDEREFERATER

Artikel 172

Protokol

1.   En protokol fra hvert møde, der indeholder Parlamentets afgørelser og navnene på talerne, omdeles mindst en halv time før begyndelsen af eftermiddagsdelen af det følgende møde.

Som afgørelser betragtes i forbindelse med lovgivningsproceduren også alle ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget, selv om det pågældende kommissionsforslag eller Rådets fælles holdning i sidste ende er blevet forkastet, jf. henholdsvis artikel 52, stk. 1, og artikel 61, stk. 3.

Tekster, som Parlamentet har vedtaget, omdeles særskilt. Når Parlamentet vedtager ændringer til en lovgivningsmæssig tekst, offentliggøres denne tekst i konsolideret form.

2.   Ved begyndelsen af eftermiddagsdelen af hvert møde forelægger formanden protokollen fra det foregående møde for Parlamentet til godkendelse.

3.   Gøres der indsigelse mod mødeprotokollen, bestemmer Parlamentet, hvorvidt foreslåede ændringer skal tages i betragtning. Et medlem kan ikke få ordet til protokollen i mere end ét minut.

4.   Protokollen underskrives af formanden og generalsekretæren og opbevares i Parlamentets arkiv. Inden for en måned offentliggøres protokollen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 173

Fuldstændigt forhandlingsreferat

1.   For hvert møde udarbejdes et fuldstændigt forhandlingsreferat på de officielle sprog.

2.   Talerne skal tilbagelevere udskriften af deres taler til sekretariatet senest dagen efter, at de har modtaget den.

3.   Det fuldstændige forhandlingsreferat offentliggøres som tillæg til Den Europæiske Unions Tidende.

AFSNIT VII

UDVALG OG DELEGATIONER

KAPITEL 1

UDVALG — NEDSÆTTELSE OG SAGSOMRÅDER

Artikel 174

Nedsættelse af stående udvalg

Efter forslag fra Formandskonferencen nedsætter Parlamentet stående udvalg, hvis sagsområder fastsættes i et bilag til forretningsordenen (15). Valg af medlemmer til disse udvalg finder sted under den første mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet og igen efter 2 1/2 års forløb.

De stående udvalgs sagsområder kan fastsættes på et andet tidspunkt end nedsættelsen.

Artikel 175

Nedsættelse af midlertidige udvalg

Efter forslag fra Formandskonferencen kan Parlamentet til enhver tid nedsætte midlertidige udvalg, hvis sagsområder, sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen; funktionsperioden kan højst være 12 måneder, medmindre Parlamentet ved periodens udløb forlænger den.

Da midlertidige udvalgs sagsområder, sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen, kan Parlamentet ikke senere begrænse eller udvide deres sagsområder.

Artikel 176

Undersøgelsesudvalg

1.   Parlamentet kan efter anmodning fra 1/4 af sine medlemmer nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om overtrædelser af Det Europæiske Fællesskabs retsakter eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten, hvad enten disse skulle være begået af en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, af en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til fællesskabsretten er bemyndiget til at anvende denne.

Afgørelsen om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg offentliggøres inden for en måned i Den Europæiske Unions Tidende. Parlamentet træffer endvidere alle nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne afgørelse.

2.   For forhandlingerne i et undersøgelsesudvalg gælder bestemmelserne vedrørende udvalg i denne forretningsorden, med forbehold af de særlige bestemmelser i denne artikel og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse af 95/167/EF, Euratom, EKSF 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse, som er vedføjet denne forretningsorden som bilag (16).

3.   Anmodningen om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg skal indeholde en præcis angivelse af undersøgelsens formål samt en fyldestgørende begrundelse. Parlamentet afgør efter forslag fra Formandskonferencen, om der skal nedsættes et udvalg, og i givet fald hvordan det skal sammensættes, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 177.

4.   Et undersøgelsesudvalg afslutter sit arbejde med forelæggelse af en beretning inden for en frist på højst tolv måneder. Parlamentet kan to gange vedtage at forlænge denne frist med 3 måneder.

Kun ordinære medlemmer eller i disses fravær de faste stedfortrædere har stemmeret.

5.   Undersøgelsesudvalget vælger en formand, to næstformænd og én eller flere ordførere. Udvalget kan endvidere give sine medlemmer hverv og særlige opgaver eller uddelegere beføjelser til dem. De pågældende medlemmer aflægger en detaljeret beretning.

Mellem møderne udøves udvalgets beføjelser, i hastesager eller når det er nødvendigt, af dets formandskab med forbehold af godkendelse på første efterfølgende møde.

6.   Er et undersøgelsesudvalg af den opfattelse, at en af dets rettigheder er blevet tilsidesat, fremsætter det forslag for Parlamentets formand om at træffe de fornødne foranstaltninger.

7.   Undersøgelsesudvalget kan rette henvendelse til de institutioner eller personer, der er nævnt i artikel 3 i den i stk. 2 omhandlede afgørelse med henblik på at foretage en høring eller få udleveret dokumenter.

Fællesskabets institutioner og organer afholder befordrings- og opholdsudgifterne for deres medlemmer og tjenestemænd. Befordrings- og opholdsudgifterne for andre, der afgiver vidneforklaring for et undersøgelsesudvalg, godtgøres af Parlamentet efter de gældende regler for høring af eksperter.

Enhver, der vidner for et undersøgelsesudvalg, kan påberåbe sig de rettigheder, vedkommende ville have som vidne ved en retsinstans i sit hjemland. Der skal informeres om disse rettigheder, før der afgives vidneforklaring.

Med hensyn til brugen af sprog anvender undersøgelsesudvalget bestemmelserne i artikel 138. Dog kan udvalgets formandskab:

—	begrænse tolkningen til de officielle sprog, der er repræsenteret, hvis dette anses for hensigtsmæssigt af fortrolighedshensyn

—	beslutte, om indhentede dokumenter skal oversættes, således at udvalget kan fungere hurtigt og effektivt, og således at eventuelle krav om hemmeligholdelse og fortrolighed overholdes.

8.   Formanden for undersøgelsesudvalget sørger i forståelse med formandskabet for, at eventuelle krav om hemmeligholdelse og fortrolighed overholdes og underretter rettidigt medlemmerne herom.

Han indskærper ligeledes udtrykkeligt bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i ovennævnte afgørelse. Bestemmelserne i del A i bilag VII til denne forretningsorden finder anvendelse.

9.   Ved behandlingen af dokumenter, der er fremsendt under den forudsætning, at de behandles fortroligt eller som hemmelige, træffes tekniske foranstaltninger, som sikrer, at kun de medlemmer, der beskæftiger sig med den pågældende sag, har personlig adgang til dokumenterne. De pågældende medlemmer afgiver en højtidelig erklæring om, at de forpligter sig til ikke at give nogen anden person adgang til hemmelige eller fortrolige oplysninger, jf. denne artikel, og til udelukkende at gøre brug af dem med henblik på udarbejdelsen af deres beretning til undersøgelsesudvalget. Møderne afholdes i lokaler, der er således udstyrede, at det ikke er muligt for personer uden adgang at lytte med.

10.   Ved arbejdets afslutning aflægger undersøgelsesudvalget en beretning til Parlamentet om resultatet af sit arbejde, som skal indeholde eventuelle mindretalsudtalelser, jf. artikel 48. Beretningen offentliggøres.

Efter anmodning fra undersøgelsesudvalget afholder Parlamentet en forhandling om denne beretning i den mødeperiode, der følger efter forelæggelsen af beretningen.

Udvalget kan ligeledes forelægge Parlamentet et udkast til henstilling til institutioner eller organer inden for De Europæiske Fællesskaber eller medlemsstaterne.

11.   Parlamentets formand pålægger det kompetente udvalg, jf. bilag VI, at overvåge opfølgningen af undersøgelsesudvalgets resultater og eventuelt aflægge beretning herom. Han træffer alle andre foranstaltninger, som han finder hensigtsmæssige med henblik på den konkrete gennemførelse af undersøgelsens konklusioner.

Der kan kun stilles ændringsforslag til Formandskonferencens forslag om sammensætningen af et undersøgelsesudvalg (stk. 3), jf. artikel 177, stk. 2.

Undersøgelsens formål som defineret af 1/4 af Parlamentets medlemmer (stk. 3) samt den i stk. 4 fastsatte frist kan der ikke stilles ændringsforslag til.

Artikel 177

Udvalgenes sammensætning

1.   Valg af udvalgsmedlemmer og medlemmer af undersøgelsesudvalg sker efter indstilling fra de politiske grupper og løsgængerne. Formandskonferencen forelægger forslag for Parlamentet. Udvalgenes sammensætning afspejler så vidt muligt Parlamentets sammensætning.

Uanset om et medlem ændrer sit politiske gruppetilhørsforhold, bevarer den pågældende i den resterende del af sin funktionsperiode på 2 1/2 år sit medlemskab af udvalgene. Bevirker imidlertid et medlems ændrede gruppetilhørsforhold, at der sker en ændring i den rimelige repræsentation af de forskellige politiske retninger i et udvalg, skal Formandskonferencen efter den i stk. 1, andet punktum, omhandlede procedure forelægge nye forslag om dette udvalgs sammensætning, idet det pågældende medlems individuelle rettigheder i denne sammenhæng må sikres.

2.   Ændringsforslag til Formandskonferencens forslag kan kun behandles, hvis de er stillet af mindst 37 medlemmer. Parlamentet træffer afgørelse herom ved hemmelig afstemning.

3.   Medlemmer, der er foreslået af Formandskonferencen, eventuelt efter ændring af forslaget i medfør af stk. 2, anses for valgt.

4.   Undlader en politisk gruppe at indstille kandidater til et undersøgelsesudvalg, jf. stk. 1, inden for en af Formandskonferencen fastsat frist, forelægger denne i sit forslag til Parlamentet kun de kandidater, der var indstillet inden fristens udløb.

5.   Udtræder et udvalgsmedlem, kan et nyt medlem indsættes ved en foreløbig afgørelse truffet af Formandskonferencen med den pågældendes samtykke og efter bestemmelserne i stk. 1.

6.   Disse ændringer forelægges Parlamentet til godkendelse på det umiddelbart efterfølgende møde.

Artikel 178

Stedfortrædere

1.   De politiske grupper og løsgængerne kan for hvert udvalg udpege et antal faste stedfortrædere svarende til det antal ordinære medlemmer, som repræsenterer de enkelte grupper og løsgængerne i udvalget. Parlamentets formand underrettes herom. Sådanne faste stedfortrædere har ret til at deltage i og tale på udvalgets møder samt, såfremt det ordinære medlem ikke er til stede, at deltage i afstemninger.

2.   Er et ordinært medlem ikke til stede, og er der ikke valgt faste stedfortrædere, eller er disse ikke til stede, kan det ordinære udvalgsmedlem vælge et andet medlem af samme politiske gruppe til at repræsentere sig ved møderne og stemme på sine vegne. Udvalgets formand underrettes om navnet på denne stedfortræder, inden afstemningen indledes.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på løsgængerne.

Den forudgående underretning, der er omhandlet i stk. 2, sidste punktum, skal gives inden drøftelsens afslutning eller inden påbegyndelsen af afstemningen om det eller de punkter, for hvilket eller hvilke det ordinære medlem lader sig repræsentere ved stedfortræder.

***

Disse bestemmelser omfatter to elementer, der klart fremgår af teksten:

—	En politisk gruppe kan ikke have flere faste stedfortrædere, end den har ordinære medlemmer i et udvalg.

—	Kun de politiske grupper kan udpege faste stedfortrædere; de skal blot underrette Parlamentets formand herom.

Konklusion:

—	Status som fast stedfortræder forudsætter tilhørsforhold til en bestemt politisk gruppe.

—	Skifter et medlem politisk gruppe, kan han ikke bevare det mandat som fast stedfortræder, han havde i sin oprindelige gruppe.

—	Ændres antallet af de ordinære medlemmer, som en politisk gruppe råder over i et udvalg, ændres antallet af faste stedfortrædere tilsvarende.

—	Et udvalgsmedlem kan under ingen omstændigheder være stedfortræder for et medlem, der tilhører en anden politisk gruppe.

Artikel 179

Udvalgenes opgaver

1.   Stående udvalg har til opgave at behandle de spørgsmål, som henvises til dem af Parlamentet, eller som i en mødefri periode henvises til dem af formanden på Formandskonferencens vegne. Midlertidige udvalgs og undersøgelsesudvalgs opgaver fastsættes i forbindelse med deres nedsættelse; de kan ikke afgive udtalelser til andre udvalg.

(Jf. fortolkningen til artikel 175).

2.   Erklærer et stående udvalg sig inkompetent til at behandle en sag, eller opstår der en kompetencestrid mellem to eller flere stående udvalg, henvises kompetencespørgsmålet til Formandskonferencen inden fire arbejdsuger efter meddelelsen på plenarmødet om henvisningen til udvalg. Udvalgsformandskonferencen underrettes herom og kan rette en henstilling til Formandskonferencen. Formandskonferencen træffer afgørelse senest seks arbejdsuger efter, at den har fået spørgsmålet forelagt. I modsat fald opføres spørgsmålet på dagsordenen for den følgende mødeperiode.

3.   Henhører en sag under flere stående udvalgs sagsområder, udpeges et udvalg som korresponderende udvalg og de andre som rådgivende udvalg.

En sag må imidlertid ikke samtidig forelægges for flere end tre udvalg, medmindre det i begrundede tilfælde vedtages efter fremgangsmåden i stk. 1 at fravige denne regel.

4.   To eller flere udvalg eller underudvalg kan i fællesskab behandle spørgsmål, som falder ind under deres sagsområder, uden dog at kunne træffe afgørelse.

5.   Med Præsidiets samtykke kan ethvert udvalg pålægge ét eller flere af sine medlemmer at foretage en undersøgelses- eller informationsrejse.

Artikel 180

Valgs prøvelse

Det pålægges et af de udvalg, der nedsættes i henhold til denne forretningsorden, at foretage valgs prøvelse og forberede afgørelserne i forbindelse med indsigelse mod valg.

Artikel 181

Underudvalg

1.   Efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen kan ethvert stående eller midlertidigt udvalg, hvis arbejdet kræver det, nedsætte ét eller flere underudvalg og bestemme disses sammensætning, jf. artikel 177, og deres sagsområde. Underudvalgene afgiver beretning til det udvalg, som har nedsat dem.

2.   Den fremgangsmåde, der anvendes for udvalgene, gælder også for underudvalgene.

3.   Stedfortrædere har adgang til underudvalgene på samme betingelser som til udvalgene.

4.   Gennemførelsen af disse bestemmelser skal sikre afhængighedsforholdet mellem et underudvalg og det udvalg, som har nedsat det. Alle ordinære medlemmer af et underudvalg vælges derfor blandt medlemmerne af det overordnede udvalg.

Artikel 182

Formandskab

1.   På det første udvalgsmøde, efter at valg af udvalgsmedlemmer har fundet sted, jf. artikel 177, vælger udvalget en formand og derpå ved særskilte valgrunder en, to eller tre næstformænd, som udgør udvalgets formandskab.

2.   Svarer antallet af kandidater til antallet af ledige pladser, kan valget ske med akklamation.

Er dette ikke tilfældet, eller anmoder 1/6 af udvalgsmedlemmerne herom, sker valget ved hemmelig afstemning.

Er der kun én kandidat, er denne valgt, hvis han opnår absolut flertal af de afgivne stemmer; kun stemmer for og imod medregnes.

Er der flere kandidater i første valgrunde, er den kandidat valgt, som opnår absolut flertal af de afgivne stemmer, jf. foregående afsnit. I anden valgrunde er den kandidat valgt, som opnår flest stemmer. Ved stemmelighed er den ældste kandidat valgt.

Til en eventuel anden valgrunde kan der indstilles nye kandidater.

KAPITEL 2

UDVALG — FUNKTIONSMÅDE

Artikel 183

Udvalgsmøder

1.   Udvalgene samles efter indkaldelse fra deres formand eller på foranledning af Parlamentets formand.

2.   Kommissionen og Rådet kan deltage i udvalgsmøder efter indbydelse fra formanden for det pågældende udvalg på dettes vegne.

Andre personer kan efter særlig vedtagelse i udvalget indbydes til med taleret at deltage i et møde.

Analogt overlades det til det enkelte udvalg at træffe afgørelse vedrørende medlemmers personlige medarbejderes tilstedeværelse under udvalgsmøder.

Med forbehold af tilladelse fra Præsidiet kan et korresponderende udvalg arrangere en eksperthøring, såfremt det finder en sådan høring nødvendig af hensyn til arbejdet i forbindelse med et bestemt spørgsmål.

De rådgivende udvalg kan deltage i høringen, hvis de ønsker det.

3.   Med forbehold af artikel 46, stk. 6, kan medlemmer af Parlamentet, hvis det pågældende udvalg ikke bestemmer andet, overvære møder i de udvalg, de ikke er medlemmer af, men ikke deltage i forhandlingerne.

Disse medlemmer kan dog af udvalgene bemyndiges til at deltage med rådgivende funktion i udvalgenes arbejde.

Artikel 184

Udvalgsprotokoller

Protokollen fra hvert udvalgsmøde omdeles til alle udvalgsmedlemmerne og forelægges for udvalget til godkendelse på det følgende møde.

Artikel 185

Afstemninger i udvalgene

1.   Ethvert medlem kan indgive ændringsforslag med henblik på behandling i udvalg.

2.   Et udvalg er beslutningsdygtigt, når 1/4 af dets medlemmer faktisk er til stede. Hvis 1/6 af udvalgets medlemmer før en afstemnings begyndelse kræver det, er afstemningen dog kun gyldig, hvis et flertal af udvalgets medlemmer deltager i afstemningen.

3.   Afstemninger i udvalgene sker ved håndsoprækning, medmindre 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb. I så fald foretages afstemning i overensstemmelse med artikel 160, stk. 2.

4.   Udvalgets formand deltager i forhandlinger og afstemninger, men uden at hans stemme er udslaggivende.

5.   På baggrund af de indgivne ændringsforslag kan udvalget i stedet for at stemme om ændringsforslagene anmode ordføreren om at forelægge et nyt udkast, hvori der tages hensyn til så mange af dem som muligt. I så fald fastsættes en ny frist for ændringsforslag til dette udkast.

Artikel 186

Bestemmelser vedrørende plenarmødet, der finder anvendelse på udvalg

Artikel 11, 12, 13, 16, 17, 140, 141, artikel 143, stk. 1, artikel 146, 148, 150-153, 155, artikel 157, stk. 1, artikel 158, 159, 161, 162, 164-167, 170 og 171 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsmøder.

Artikel 187

Spørgetid i udvalgene

Der kan afholdes spørgetid i udvalgene, hvis et udvalg træffer afgørelse herom. Det enkelte udvalg fastsætter sine egne regler for gennemførelse af spørgetiden.

KAPITEL 3

INTERPARLAMENTARISKE DELEGATIONER

Artikel 188

Nedsættelse af interparlamentariske delegationer og disses opgaver

1.   Efter forslag fra Formandskonferencen nedsætter Parlamentet stående interparlamentariske delegationer. Parlamentet fastlægger delegationernes karakter og fastsætter medlemstallet på grundlag af deres opgaver. Valg af delegationernes medlemmer finder sted under den første eller anden mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet for hele valgperioden.

2.   Valg af delegationernes medlemmer sker efter indstilling til Formandskonferencen fra de politiske grupper og løsgængerne. Formandskonferencen forelægger Parlamentet forslag, hvori der så vidt muligt tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske retninger. Artikel 177, stk. 2, 3, 5 og 6, finder anvendelse.

3.   Konstitueringen af delegationernes formandskaber sker efter den procedure, der er fastlagt for de stående udvalg, jf. artikel 182.

4.   De enkelte delegationers almindelige beføjelser fastsættes af Parlamentet. Parlamentet kan til enhver tid vedtage udvidelser eller indskrænkninger af disse beføjelser.

5.   Gennemførelsesbestemmelserne for delegationernes virksomhed vedtages af Formandskonferencen efter forslag fra Delegationsformandskonferencen.

6.   Delegationsformanden aflægger beretning om delegationens virksomhed til det udvalg, der er kompetent med hensyn til udenrigs- og sikkerhedsanliggender.

Artikel 189

Samarbejde med Europarådets Parlamentariske Forsamling

1.   Parlamentets organer og først og fremmest dets udvalg samarbejder med de tilsvarende organer i Europarådets Parlamentariske Forsamling på områder af fælles interesse for at gøre arbejdet mere effektivt og undgå dobbeltarbejde.

2.   Formandskonferencen fastlægger i forståelse med de kompetente myndigheder i Europarådets Parlamentariske Forsamling retningslinjer for gennemførelsen af disse bestemmelser.

Artikel 190

Blandede parlamentariske udvalg

1.   Europa-Parlamentet kan sammen med parlamenterne i stater, der er associeret med Det Europæiske Fællesskab, eller stater, med hvilke der er indledt tiltrædelsesforhandlinger, nedsætte blandede parlamentariske udvalg.

Disse udvalg kan rette henstillinger til de deltagende parlamenter. Sådanne henstillinger henvises for Europa-Parlamentets vedkommende til det kompetente udvalg, der udarbejder forslag til den videre behandling heraf.

2.   De blandede parlamentariske udvalgs almindelige beføjelser fastsættes af Europa-Parlamentet og i selve aftalerne med det pågældende tredjeland.

3.   For de blandede parlamentariske udvalgs virksomhed gælder særlige regler, som er fastsat i de konkrete aftaler. Disse regler er baseret på princippet om paritet mellem Europa-Parlamentets delegation og delegationen fra det pågældende parlament.

4.   De blandede parlamentariske udvalg vedtager selv deres forretningsorden og forelægger den for Europa-Parlamentets Præsidium og det pågældende parlaments præsidium til godkendelse.

5.   Valg af medlemmerne af Europa-Parlamentets delegationer til de blandede parlamentariske udvalg og konstitueringen af disse delegationers formandskaber sker efter den procedure, der er fastlagt for de interparlamentariske delegationer.

AFSNIT VIII

ANDRAGENDER

Artikel 191

Retten til at indgive andragender

1.   Enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Den Europæiske Union beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte.

2.   Andragender til Parlamentet skal være forsynet med navn, nationalitet og bopæl for hver af andragerne.

3.   Andragender skal være affattet på et af Unionens officielle sprog.

Andragender, der er affattet på et andet sprog, behandles kun, hvis andrageren har vedlagt en oversættelse eller et resume på et af Unionens officielle sprog. Oversættelsen eller resumeet danner grundlag for Parlamentets arbejde. Parlamentets brevveksling med andrageren sker på det officielle sprog, som oversættelsen eller resumeet er affattet på.

4.   De andragender, som opfylder de i stk. 2 fastsatte betingelser, optages i et register i den rækkefølge, hvori de er indgået; er disse betingelser ikke opfyldt, henlægges andragenderne. Henlæggelsen begrundes over for andrageren.

5.   De andragender, der er optaget i registeret, henvises af formanden til det kompetente udvalg, der undersøger, om de henhører under Unionens virksomhedsområde.

6.   Erklærer udvalget, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling, henlægges det. Henlæggelsen begrundes over for andrageren.

7.   Det kompetente udvalg kan i så fald foreslå andrageren at henvende sig til den kompetente nationale myndighed eller unionsmyndighed.

8.   Medmindre andrageren anmoder om, at andragendet behandles fortroligt, opføres det i et offentligt register.

9.   Udvalget kan, hvis det finder det hensigtsmæssigt, henvise behandlingen af et andragende til ombudsmanden.

10.   Andragender til Parlamentet fra fysiske eller juridiske personer, som hverken er borgere i Den Europæiske Union eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, optages i et særskilt register. En gang om måneden sender formanden en liste over de andragender, der er modtaget i den forløbne måned, med oplysning om emne, til det kompetente udvalg, der kan anmode om at få tilsendt de andragender, som det skønner giver tilstrækkelig grund til behandling.

Artikel 192

Behandling af andragender

1.   Det kompetente udvalg kan vedtage at udarbejde betænkning om eller på anden måde tage stilling til de andragender, som det har erklæret i overensstemmelse med betingelserne for behandling.

Udvalget kan, navnlig ved andragender, der går ud på at ændre gældende ret, indhente udtalelse fra et andet udvalg, jf. artikel 46.

2.   Der oprettes et elektronisk register, hvori borgerne kan tilslutte sig andrageren, idet de sætter deres elektroniske underskrift på andragender, der er antaget til behandling og opført i registeret.

3.   I forbindelse med behandlingen af andragender eller for at orientere sig om de faktiske forhold kan udvalget høre andragerne, foranstalte almindelige høringer eller lade medlemmer foretage rejser for på stedet at orientere sig om de faktiske forhold.

4.   Til forberedelse af sin udtalelse kan udvalget anmode Kommissionen om at forelægge dokumenter, meddele oplysninger og give adgang til sine tjenester.

5.   Udvalget kan forelægge Parlamentet beslutningsforslag om de andragender, det har behandlet.

Udvalget kan desuden anmode om, at Parlamentets formand fremsender dets udtalelser til Kommissionen eller Rådet.

6.   Udvalget underretter hvert halve år Parlamentet om resultatet af sit arbejde.

Specielt underretter udvalget Parlamentet om de foranstaltninger, som Rådet eller Kommissionen har truffet med hensyn til de andragender, Parlamentet har fremsendt til dem.

7.   Andragerne underrettes af Parlamentets formand om de afgørelser, der er truffet med hensyn til deres andragender, og om begrundelsen herfor.

Artikel 193

Bekendtgørelse af andragender

1.   De andragender, der optages i det i artikel 191, stk. 4, omhandlede register, samt de vigtigste proceduremæssige afgørelser i forbindelse med behandlingen af de pågældende andragender bekendtgøres på et plenarmøde. Disse meddelelser optages i mødeprotokollen.

2.   Titlen på og sammendraget af de i registeret optagne andragender samt de udtalelser, der er fremsendt i forbindelse med behandlingen af andragendet, gøres sammen med de vigtigste afgørelser offentligt tilgængelige i en database, for så vidt andrageren er indforstået hermed. Andragender, der behandles fortroligt, opbevares i Parlamentets arkiv, hvor de er tilgængelige for alle medlemmer.

AFSNIT IX

OMBUDSMANDEN

Artikel 194

Udnævnelse af ombudsmanden

1.   Straks efter valget af formand ved begyndelsen af hver valgperiode eller i de i stk. 8 omhandlede tilfælde indkalder formanden ansøgninger til hvervet som ombudsmand og fastsætter fristen for indgivelsen af disse. Indkaldelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Ansøgningerne skal indgives med støtte fra mindst 37 medlemmer af Parlamentet fra mindst 2 medlemsstater.

Et medlem kan kun støtte én ansøger.

Ansøgningerne skal indeholde al nødvendig dokumentation, for at det med sikkerhed kan godtgøres, at ansøgeren opfylder betingelserne i ombudsmandens statut.

3.   Ansøgningerne forelægges for det kompetente udvalg, der kan indkalde ansøgerne til samtale.

Alle medlemmer af Parlamentet har adgang til disse høringer.

4.   En alfabetisk liste over de kandidater, der opfylder betingelserne, forelægges herefter for Parlamentet til afstemning.

5.   Afstemningen er hemmelig. Til valg kræves et flertal af de afgivne stemmer.

Er ingen af kandidaterne valgt efter de første to valgrunder, kan kun de to kandidater, der ved anden valgrunde har opnået det største antal stemmer, fortsætte.

I alle tilfælde af stemmelighed er det den ældste kandidat, der tages i betragtning.

6.   Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede.

7.   Den nyudnævnte ombudsmand opfordres straks til at aflægge ed for Domstolen.

8.   Ombudsmanden udøver sit hverv, indtil dette overtages af hans efterfølger, medmindre han ophører på grund af dødsfald eller afskedigelse.

Artikel 195

Ombudsmandens virke

1.   Afgørelsen vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv samt de gennemførelsesbestemmelser, som Ombudsmanden vedtager, vedføjes til orientering som bilag til forretningsordenen (17).

2.   Ombudsmanden informerer Parlamentet om de fejl eller forsømmelser, han konstaterer, jf. artikel 3, stk. 6 og 7, i ovennævnte afgørelse. Det kompetente udvalg kan afgive betænkning herom. Endvidere forelægger han i overensstemmelse med artikel 3, stk. 8, i ovennævnte afgørelse ved slutningen af hver session Parlamentet en beretning om resultatet af sine undersøgelser. Det kompetente udvalg udarbejder herom en betænkning, der forelægges Parlamentet til forhandling.

3.   Herudover kan ombudsmanden informere det kompetente udvalg, når dette anmoder herom, eller på eget initiativ anmode om at blive hørt af det kompetente udvalg.

Artikel 196

Afskedigelse af ombudsmanden

1.   1/10 af Parlamentets medlemmer kan anmode om, at ombudsmanden afskediges, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.

2.   Anmodningen forelægges ombudsmanden og det kompetente udvalg. Tilkendegiver et flertal af udvalgets medlemmer, at de anser anmodningen for begrundet, afgiver udvalget betænkning til Parlamentet. Ombudsmanden høres forud for afstemningen om betænkningen, såfremt han anmoder herom. Parlamentet træffer efter forhandling afgørelse ved hemmelig afstemning.

3.   Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede.

4.   Vedtager Parlamentet, at ombudsmanden bør afskediges, og undlader denne selv at tage konsekvenserne heraf, indgiver formanden senest under den første mødeperiode efter vedtagelsen en begæring til Domstolen om straks at afskedige ombudsmanden.

Proceduren indstilles, hvis ombudsmanden fratræder på eget initiativ.

AFSNIT X

PARLAMENTETS GENERALSEKRETARIAT

Artikel 197

Generalsekretariat

1.   Parlamentet bistås af en generalsekretær, der udnævnes af Præsidiet.

Generalsekretæren afgiver over for Præsidiet en højtidelig forsikring om, at han vil udøve sine funktioner fuldstændig upartisk og samvittighedsfuldt.

2.   Parlamentets generalsekretær leder sekretariatet, hvis sammensætning og organisation fastsættes af Præsidiet.

3.   Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling.

Præsidiet fastsætter også de kategorier af tjenestemænd og øvrige ansatte, for hvilke artikel 12-14 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter helt eller delvis er gældende.

Parlamentets formand sender de nødvendige meddelelser til Den Europæiske Unions kompetente institutioner.

AFSNIT XI

BEFØJELSER MED HENSYN TIL POLITISKE PARTIER PÅ EUROPÆISK PLAN

Artikel 198

Formandens beføjelser

Formanden repræsenterer Parlamentet i dets forbindelser med de politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4.

Artikel 199

Præsidiets beføjelser

1.   Præsidiet træffer afgørelse om de ansøgninger om finansiering, der indgives af de politiske partier på europæisk plan, og om fordelingen af bevillinger mellem de partier, der modtager midler. Præsidiet opstiller en liste over modtagere og tildelte beløb.

2.   Præsidiet træffer afgørelse om suspension eller reduktion af finansieringen og om tilbagesøgning af beløb, der er modtaget uberettiget.

3.   Efter regnskabsårets afslutning godkender Præsidiet den endelige årsberetning og det endelige regnskab fra de politiske partier, der har modtaget midler.

4.   Præsidiet kan yde teknisk støtte til de politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med deres egne forslag på de i forordning (EF) nr. 2004/2003 fastsatte vilkår. Præsidiet kan til generalsekretæren uddelegere særlige former for afgørelser om teknisk støtte.

5.   I de i de foregående stykker omhandlede tilfælde træffer Præsidiet afgørelse efter forslag fra generalsekretæren. Bortset fra de i stk. 1 og 4 omhandlede tilfælde hører Præsidiet repræsentanterne for det pågældende politiske parti, inden der træffes afgørelse. Præsidiet kan når som helst indhente udtalelse fra Formandskonferencen.

6.   Hvis Parlamentet ved sin kontrol konstaterer, at et politisk parti på europæisk plan ikke længere overholder principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, træffer Præsidiet afgørelse om at udelukke det politiske parti fra finansiering.

Artikel 200

Det kompetente udvalgs og Parlamentets beføjelser på plenarmødet

1.   Efter anmodning fra en fjerdedel af medlemmerne, som skal repræsentere mindst tre politiske grupper, anmoder formanden efter drøftelse med Formandskonferencen det kompetente udvalg om at kontrollere, om et politisk parti på europæisk plan fortsat, særligt i sit program og i sine aktiviteter, overholder de principper, som Den Europæiske Union bygger på: principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet.

2.   Inden det kompetente udvalg forelægger et forslag til afgørelse for Parlamentet, hører det repræsentanterne for det pågældende politiske parti på europæisk plan samt indhenter en udtalelse fra det i forordning (EF) nr. 2004/2003 omhandlede udvalg af uafhængige fremtrædende personer og gennemgår denne.

3.   Parlamentet kan med et flertal af de afgivne stemmer vedtage forslaget til afgørelse, hvori det konstateres, at det pågældende politiske parti overholder eller ikke overholder de i stk. 1 omhandlede principper. Der kan ikke stilles ændringsforslag. Hvis forslaget til afgørelse ikke opnår flertal, betragtes den modsatte afgørelse i begge tilfælde som vedtaget.

4.   Parlamentets afgørelse har virkning fra datoen for indgivelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning.

5.   Formanden repræsenterer Parlamentet i udvalget af uafhængige fremtrædende personer.

6.   Det kompetente udvalg udarbejder den i forordning (EF) nr. 2004/2003 omhandlede rapport om anvendelsen af denne forordning samt om de finansierede aktiviteter og forelægger rapporten på plenarmødet.

AFSNIT XII

ANVENDELSE OG ÆNDRING AF FORRETNINGSORDENEN

Artikel 201

Anvendelse af forretningsordenen

1.   Opstår der tvivl om anvendelsen eller fortolkningen af denne forretningsorden, kan formanden med forbehold af tidligere afgørelser henvise spørgsmålet til behandling i det kompetente udvalg.

Spørgsmål, der rejses i en bemærkning til forretningsordenen, jf. artikel 166, kan ligeledes af formanden henvises til det kompetente udvalg.

2.   Udvalget afgør, om det er nødvendigt, at der foreslås en ændring af forretningsordenen, jf. artikel 202.

3.   Afgør udvalget, at en fortolkning af den gældende forretningsorden er tilstrækkelig, sender det sin fortolkning til formanden, som underretter Parlamentet i den følgende mødeperiode.

4.   Gør en politisk gruppe eller mindst 37 medlemmer indsigelse mod udvalgets fortolkning, forelægges spørgsmålet for Parlamentet, der træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer under tilstedeværelse af mindst 1/3 af sine medlemmer. Ved forkastelse henvises spørgsmålet til fornyet udvalgsbehandling.

5.   Uanfægtede fortolkninger og fortolkninger vedtaget af Parlamentet vedføjes med kursiv som forklarende noter til den eller de pågældende artikler.

6.   Forklarende noter danner præcedens for den fremtidige anvendelse og fortolkning af de pågældende artikler.

7.   Det kompetente udvalg tager regelmæssigt forretningsordenen og forklarende noter op til fornyet overvejelse.

8.   Hvor et bestemt antal medlemmer har visse rettigheder i henhold til denne forretningsorden, tilpasses dette antal automatisk til det nærmeste hele tal svarende til samme procentvise andel af Parlamentets medlemmer, såfremt det samlede antal medlemmer af Parlamentet øges, f.eks. efter en udvidelse af Den Europæiske Union.

Artikel 202

Ændring af forretningsordenen

1.   Ethvert medlem kan indgive forslag til ændring af denne forretningsorden og dens bilag. Sådanne forslag kan være ledsaget af korte begrundelser.

Sådanne forslag oversættes, trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg, som behandler dem og afgør, om de skal forelægges for Parlamentet.

Ved anvendelse af artikel 150, 151 og 155 på behandlingen af disse forslag på plenarmødet, forstås ved »den oprindelige tekst« eller »kommissionsforslag« bestemmelsens gældende ordlyd.

2.   Til vedtagelse af forslag om at ændre denne forretningsorden kræves et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer.

3.   Medmindre der på afstemningstidspunktet er fastsat en undtagelse herfra, træder ændringer af denne forretningsorden og dens bilag i kraft den første dag i den mødeperiode, der følger efter deres vedtagelse.

AFSNIT XIII

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 203

Uafsluttede sager

Ved udløbet af den sidste mødeperiode inden et valg betragtes alle i Parlamentet uafsluttede sager som bortfaldne, jf. dog stk. 2.

Ved begyndelsen af hver valgperiode træffer Formandskonferencen afgørelse om begrundede anmodninger fra Parlamentets udvalg og fra andre institutioner om at genoptage eller fortsætte behandlingen af sådanne sager.

Disse bestemmelser gælder ikke andragender og tekster, hvorom der ikke skal træffes afgørelse.

Artikel 204

Inddeling af bilag

Bilagene til denne forretningsorden er inddelt i følgende tre grupper:

a)	Bestemmelser, der er vedtaget med et flertal af de afgivne stemmer, om gennemførelsen af procedurer i forretningsordenen (bilag VI)

b)	Bestemmelser til gennemførelse af specifikke forretningsordensbestemmelser, som er vedtaget efter de procedurer og flertalsregler, der er fastsat i de pågældende forretningsordensbestemmelser (bilag I, II, III, IV, V, bilag VII, del A og C, bilag IX og XV)

c)

Interinstitutionelle aftaler eller andre bestemmelser, som finder anvendelse i Parlamentet eller er af betydning for dets funktion, og som er truffet i medfør af traktaterne. Efter forslag fra det kompetente udvalg træffer Parlamentet med et flertal af de afgivne stemmer afgørelse om, hvorvidt sådanne dokumenter skal vedføjes denne forretningsorden som bilag (bilag VII, del B, bilag VIII, X, XI, XII, XIII, XIV og XVI).

---

(1)  Jf. for så vidt angår udvalgsmøder artikel 184.

(2)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(3)  Se bilag I.

(4)  Se bilag IX.

(5)  Se bilag IX.

(6)  Se bilag XI.

(7)  EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1.

(8)  Se bilag XIV.

(9)  Se bilag IV.

(10)  Se bilag V.

(11)  Se bilag IV.

(12)  Se bilag XV.

(13)  Se bilag XV.

(14)  Se bilag II.

(15)  Se bilag VI.

(16)  Se bilag VIII.

(17)  Se bilag X.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---