(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

(1)

I betragtning af den nuværende situation på kornmarkederne har det vist sig hensigtsmæssigt at åbne en licitation over eksportrestitutionen for blød hvede i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(2)

Der er for eksportrestitutionen fastsat gennemførelsesbestemmelser til licitationsproceduren ved forordning (EF) nr. 1501/95. Blandt licitationsforpligtelserne er pligten til at indgive en ansøgning om eksportlicens og til at stille sikkerhed. Denne sikkerheds størrelse bør fastsættes.

(3)

Det er nødvendigt at fastsætte en særlig gyldighedsperiode for de licenser, der udstedes i forbindelse med denne licitation. Gyldighedsperioden bør være i overensstemmelse med behovene på verdensmarkedet i produktionsåret 2004/05.

(4)

For at sikre ens behandling af alle de interesserede er det nødvendigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for de udstedte licenser er den samme.

(5)

For at undgå genindførsler skal udførslerne inden for rammerne af denne licitation begrænses til visse tredjelande.

(6)

Med henblik på en tilfredsstillende afvikling af licitationsproceduren bør der fastsættes en minimumsmængde samt frist og form for fremsendelse af de til de kompetente organer indgivne bud.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

(1)

Det fremgår af artikel 2, stk. 7, i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2), at der ved bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) forstås bruttonationalindkomsten i markedspriser, således som den beregnes af Kommissionen efter reglerne i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS). ENS fra 1995 (ENS 95), der erstatter to tidligere nationalregnskabssystemer fra henholdsvis 1970 og 1979, blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (3) og var indeholdt i bilaget hertil. Fra budgetåret 2002 har BNI opgjort efter ENS 95 været anvendt som kriterium ved beregningen af egne indtægter.

(2)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 indeholder bestemmelser om medlemsstaternes indsendelse af BNI-data og procedurer for og kontrol af beregningen af BNI og om nedsættelse af BNI-udvalget.

(3)

Behandlingen af momsrefusioner til ikke-afgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, er ikke udtrykkeligt angivet i ENS 95.

(4)

For at kunne definere bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI) i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 er det nødvendigt at præcisere, hvordan momsrefusioner til ikke-afgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, skal behandles.

(5)

I Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (4), defineres begreberne afgiftspligtig person, ikke-afgiftspligtig person og virksomhed, som er fritaget for afgift.

(6)

Med henblik på gennemførelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (5) præciserer Kommissionens beslutning 1999/622/EF, Euratom af 8. september 1999 (6), hvordan momsrefusioner til ikke-afgiftspligtige enheder og til afgiftspligtige enheder for virksomhed, som er fritaget for afgift, skal behandles. En tilsvarende præcisering bør foretages i forbindelse med BNI.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra BNI-udvalget —

(1)

Den kontingentordning for fodtøj, der fastsattes ved Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande (2), udløb den 1. januar 2005.

(2)

Den 7. december 2004 underrettede nogle medlemsstater Kommissionen om, at der burde indføres tilsynsforanstaltninger for fodtøj i henhold til forordning (EF) nr. 3285/94.

(3)

Fællesskabets fodtøjsindustri består for en stor dels vedkommende af små og mellemstore virksomheder, hvoraf de fleste er beliggende i regioner med få andre kilder til beskæftigelse. Den er derfor sårbar over for konkurrence fra billige importerede varer, navnlig med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(4)

Som svar på denne konkurrence fra importerede varer har Fællesskabets fodtøjsindustri i de senere år gennemført omfattende omstrukturering og koncentreret sin produktion omkring dyrere varer, som også er dem, der har været omfattet af kontingenter. Disse varer tegner sig for ca. 85 % af fodtøjsindustriens produktion i Fællesskabet. Denne omstrukturering har medført en markant nedgang i kapaciteten og arbejdsstyrken. På trods af denne indsats mister Fællesskabets fodtøjsindustri fortsat produktions- og markedsandele på grund af billig import fra tredjelande.

(5)

I perioden 2000-2003 steg importen af fodtøj med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som ikke var omfattet af kontingenter, markant både i absolutte tal og for så vidt angår andelen af Fællesskabets marked, og priserne lå betydeligt lavere end for tilsvarende varer produceret i Fællesskabet. Den gennemsnitlige stigning i importen udgjorde 59 % mellem 2000 og 2003, og den gennemsnitlige prisforskel var på 21 %.

(6)

Da de nuværende markedsbetingelser for alle typer fodtøj er de samme, forventes det, at den seneste liberalisering vil medføre en tilsvarende mærkbar importforøgelse. På baggrund af den seneste udvikling inden for importen af fodtøj vil ophævelsen af kontingenter i 2005 kunne føre til en fordobling af importen på kort sigt med et sandsynligt deraf følgende tab af markedsandele for Fællesskabets fodtøjsindustri på 6 % og tab af 17 000 arbejdspladser. Det kan derfor fastslås, at der foreligger en trussel om skade for Fællesskabsproducenter, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 3285/94.

(7)

Disse sandsynlige konsekvenser er så omfattende, at hensynet til Fællesskabets interesser kræver, at der bør føres forudgående fællesskabstilsyn med importen af visse typer fodtøj af kinesisk oprindelse for at tilvejebringe statistiske oplysninger, der muliggør hurtig analyse af udviklingen inden for importen. Det pågældende fodtøj, navnlig fodtøj af mellemkvalitet til høj kvalitet, produceres stadig i betragteligt omfang i Fællesskabet og kan derfor betragtes som værende følsomt. Forudgående tilsyn, der gennemføres ved hjælp af en automatisk importlicensordning, som anvendes indtil den 31. januar 2006, ville være den hurtigste måde, hvorpå man kan danne sig et klart billede af de første konsekvenser af afskaffelsen af disse kontingenter, da det tager tid at opnå relevante oplysninger med enhver ordning med efterfølgende tilsyn.

(8)

Med henblik på at få et generelt overblik over udviklingen inden for fodtøjsimporten bør der også indføres en ordning med efterfølgende toldbaseret tilsyn for import af alt fodtøj fra alle tredjelande. Dette omfatter fodtøj, der skal undergives forudgående tilsyn. Når ordningen med efterfølgende tilsyn er fuldt ud operationel, kan det forudgående tilsyn indstilles, dog senest den 31. januar 2006.

(9)

Af hensyn til det indre marked må det sikres, at de formaliteter, som importører i Fællesskabet skal opfylde, er identiske, uanset hvor varernes toldbehandling finder sted.

(10)

For at lette indsamlingen af oplysninger bør overgangen til fri omsætning af de varer, der er omfattet af forudgående tilsyn, kun kunne finde sted mod fremvisning af et tilsynsdokument, der opfylder ensartede kriterier. Medlemsstaternes myndigheder bør efter simpel anmodning fra importøren påtegne det pågældende dokument inden for en bestemt frist, men uden at importøren derved erhverver nogen ret til import. Dokumentet bør derfor kun gælde, så længe importbestemmelserne forbliver uændrede, og det bør være gyldigt i hele Fællesskabet.

(11)

For at sikre gennemsigtighed bør medlemsstaterne og Kommissionen udveksle de oplysninger, der er indkommet ved fællesskabstilsynet, så udførligt som muligt.

(12)

De nationale myndigheder bør have ansvaret for udstedelsen af tilsynsdokumenter, men under overholdelse af de standardbetingelser, der gælder på fællesskabsniveau.

(13)

Denne forordning bør træde i kraft på dagen for dens offentliggørelse, således at der hurtigst muligt kan indsamles oplysninger —

(1)

For de medlemsstater, der gør brug af valgmuligheden i artikel 62 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og på grundlag af de afgivne oplysninger, jf. artikel 145, litra i), i nævnte forordning, bør beløbene i bilag VIII til nævnte forordning ændres.

(2)

For medlemsstater, der i 2005 gennemfører enkeltbetalingsordningen, som er fastsat i afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør budgetlofterne for hver af betalingerne i henhold til artikel 66 til 69 i nævnte forordning fastsættes for 2005.

(3)

For de medlemsstater, der i 2005 gør brug af valgmuligheden i artikel 70 i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør budgetlofterne for de direkte betalinger, der er udelukket fra enkeltbetalingsordningen, fastsættes for 2005.

(4)

For de medlemsstater, der gør brug af overgangsperioden i henhold til artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør budgetlofterne for de direkte betalinger, der er opført i bilag VI til nævnte forordning, fastsættes for 2005.

(5)

Af klarhedshensyn bør de budgetlofter, der gælder for enkeltbetalingsordningen for 2005, offentliggøres, efter at de lofter, der er fastsat for betalingerne i henhold til artikel 66 til 70 i forordning (EF) nr. 1782/2003, er fratrukket de ændrede lofter i bilag VIII til nævnte forordning.

(6)

For de af medlemsstaterne, der tiltrådte EF i 2004 og i 2005 vil anvende den generelle arealbetalingsordning i henhold til afsnit IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør de årlige rammebeløb for året 2005 fastsættes i henhold til artikel 143b, stk. 3, i nævnte forordning.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

(1)

Såfremt priserne i Fællesskabet ligger over verdensmarkedspriserne, kan forskellen mellem disse priser i henhold til artikel 3 i forordning nr. 136/66/EØF ved udførsel af olivenolie til tredjelande udlignes ved en restitution.

(2)

Bestemmelserne for fastsættelse og ydelse af eksportrestitutionerne ved olivenolie er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 616/72 (2).

(3)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 136/66/EØF skal restitutionen være den samme for hele Fællesskabet.

(4)

I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning nr. 136/66/EØF skal restitutionen fastsættes under hensyntagen til situationen og udviklingstendenserne for priserne på olivenolie og de disponible mængder på Fællesskabets marked og for priserne på olivenolie på verdensmarkedet. Såfremt situationen på verdensmarkedet imidlertid ikke gør det muligt at fastslå de gunstigste noteringer for olivenolie, kan der dog tages hensyn til prisen på dette marked for de vigtigste konkurrerende vegetabilske olier og til den forskel, der i en repræsentativ periode konstateres mellem denne pris og prisen på olivenolie. Restitutionsbeløbet kan ikke overstige forskellen mellem prisen på olivenolie i Fællesskabet og på verdensmarkedet, eventuelt justeret med omkostningerne ved at eksportere produktet til verdensmarkedet.

(5)

I medfør af artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, litra b), i forordning nr. 136/66/EØF kan det bestemmes, at restitutionen fastsættes ved licitation. Licitationen vedrører restitutionsbeløbet og kan begrænses til visse modtagerlande, mængder, kvaliteter og præsentationer.

(6)

I henhold til artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 136/66/EØF kan restitutionen for olivenolie fastsættes på forskellige niveauer alt efter bestemmelsesstedet, når verdensmarkedssituationen eller de særlige krav på visse markeder gør det nødvendigt.

(7)

Restitutionen skal fastsættes mindst én gang om måneden. Hvis det er påkrævet, kan den ændres i mellemtiden.

(8)

Anvendelse af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for olivenolie og især på prisen for olivenolie inden for Fællesskabet og på markederne i tredjelande fører til at fastsætte restitutionerne til de i bilaget angivne beløb.

(9)

Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

I henhold til artikel 173-177 i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal Kommissionen fastsætte periodiske enhedsværdier for de varer, der er anført i grupperingen i forordningens bilag 26.

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, som er fastsat i ovennævnte artikler, på de oplysninger, der er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fører til fastsættelse af enhedsværdier for de pågældende varer som angivet i bilaget til denne forordning —

(1)

Kommissionens direktiv 71/250/EØF af 15. juni 1971 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til den officielle kontrol af foderstoffer (2) indeholder bestemmelser om angivelse af resultater.

(2)

For at sikre en ensartet gennemførelse i alle medlemsstater af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (3) er det af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde.

(3)

Direktiv 71/250/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I artikel 1 tilføjes følgende som stk. 3:

»For så vidt angår uønskede stoffer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF (*1), herunder dioxin og dioxinlignende PCB, gælder punkt C(3) i del 1 i bilaget til dette direktiv.«

(*1)   EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10."

2)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende direktiv.

(1)

Forordning (EF) nr. 58/2003 tillægger Kommissionen beføjelser til at beslutte at oprette forvaltningsorganer i overensstemmelse med de generelle vedtægter, der er fastlagt i denne forordning, og til at uddelegere visse opgaver i forbindelse med forvaltningen af et eller flere EF-programmer til disse forvaltningsorganer; forordningens anvendelsesområde berøres ikke af denne afgørelse.

(2)

Oprettelsen af et forvaltningsorgan skal gøre det muligt for Kommissionen at koncentrere sig om sine vigtigste aktiviteter og funktioner, som ikke kan eksternaliseres, uden af den grund at miste styringen af, kontrollen med og det endelige ansvar for de foranstaltninger, som forvaltes af forvaltningsorganerne.

(3)

Forvaltningen af visse centraliserede dele af en række programmer inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur vedrører gennemførelsen af tekniske projekter, som ikke indebærer, at der skal træffes politiske beslutninger, og kræver stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet.

(4)

Der kan i forbindelse med gennemførelsen af dette program uddelegeres opgaver til et forvaltningsorgan, idet der foretages en klar adskillelse dels af projektets programlægning og vedtagelsen af finansieringsafgørelser, som Kommissionen bør stå for, dels af projekternes gennemførelse, som bør overlades til forvaltningsorganet.

(5)

Oprettelsen af forvaltningsorganet ændrer hverken ved Rådets uddelegering til Kommissionen af forvaltningen af visse aktionsforløb under de forskellige programmer eller uddelegeringen til nationale organer af forvaltningen af visse programmer.

(6)

En cost-benefit-analyse, som er udarbejdet til dette formål, har vist, at det mest hensigtsmæssige valg i forhold til andre mulige løsninger vil være at lade et forvaltningsorgan forvalte visse centraliserede dele af programmerne inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur, både ud fra et finansielt og et ikke-finansielt synspunkt.

(7)

De foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse, er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningsorganudvalget.

(8)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 (2) er der fastlagt en standardfinansforordning for de forvaltningsorganer, som er blevet oprettet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 —