9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/3

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2) fastsættes der kvoter for almindelig tunge for 2004.

(2)

For at sikre at bestemmelserne for kvantitativ begrænsning af fangsterne af kvoterede bestande overholdes, må Kommissionen fastsætte den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt.

(3)

Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter almindelig tunge i farvandene i ICES-afsnit VII b og c fra fartøjer, som fører fransk flag eller er registreret i Frankrig, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2004 er opbrugt. Frankrig har forbudt fiskeri efter denne bestand fra den 23. oktober 2004. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning —

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/4

(1)

I aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (2) (i det følgende benævnt »aftalen«), der blev godkendt på Fællesskabets vegne ved afgørelse 2002/309/EF, Euratom, er der fastsat en årlig toldfri import af 1 200 t kød af hornkvæg, udbenet, tørret, henhørende under KN-kode ex 0210 20 90.

(2)

Som følge af BSE-krisen anførte parterne i den fælles erklæring om kødsektoren, der er indeholdt i slutakten i aftalen (3), at EF undtagelsesvis åbner et autonomt årligt kontingent på 700 t (netto) tørret oksekød, som pålægges værditold og fritages for specifik told indtil ophævelsen af de importrestriktioner, som visse medlemsstater har iværksat over for importen fra Schweiz. Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2424/1999 af 15. november 1999 om de nærmere regler for anvendelsen af det toldkontingent for import af tørret udbenet oksekød, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2249/1999 (4), blev der åbnet et flerårigt toldkontingent af tørret udbenet oksekød for import fra Schweiz af en årlig mængde på 700 t fra 1. juli til 30. juni i det følgende år.

(3)

På det tredje møde den 4. december 2003 i Bruxelles konkluderede Den Blandede Landbrugskomité, at efter vedtagelsen af afgørelse nr. 2/2003 i Den Blandede Veterinærkomité, der blev oprettet ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter af 25. november 2003, om ændring af tillæg 1-6 og 11 til bilag 11 til aftalen (5), og den fremtidige ophævelse af medlemsstaternes restriktioner over for Schweiz, bør de i aftalen fastsatte indrømmelser anvendes så hurtigt som muligt. På grund af ændringen af oprindelsesreglerne fandt begge parter det dog nødvendigt at give de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye situation og træffe passende forholdsregler med hensyn til eventuelle lagre. Det blev derfor aftalt at anvende de nye handelsindrømmelser fra den 1. januar 2005.

(4)

Der bør derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser på et flerårigt grundlag for et toldfrit importkontingent på 1 200 t om året fra den 1. januar 2005 for kød af hornkvæg, udbenet, tørret, henhørende under KN-kode ex 0210 20 90 med oprindelse i Schweiz.

(5)

For at produkter kan komme i betragtning ved dette toldkontingent, bør de have oprindelse i Schweiz i overensstemmelse med de regler, der er omhandlet i artikel 4 i aftalen. Der bør fastlægges en nøjagtig definition af, hvilke produkter der kan omfattes af kontingentet. Af kontrolhensyn bør import under dette kontingent kun tillades, hvis der fremlægges et ægthedscertifikat, hvori det bekræftes, at kødet nøjagtigt svarer til definitionen. Det er nødvendigt at fastsætte en model for disse certifikater samt betingelserne for deres anvendelse.

(6)

Ordningen bør forvaltes ved hjælp af importlicenser. Med henblik herpå bør der fastsættes regler om indgivelse af ansøgninger samt oplysninger, der skal anføres i ansøgningerne og licenserne, om nødvendigt ved undtagelse fra Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (6) og fra Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2377/80 (7).

(7)

For at sikre en korrekt forvaltning af importen af de pågældende produkter bør der fastsættes bestemmelser for, at importlicenserne først må udstedes efter at bl.a. oplysningerne i ægthedscertifikatet er kontrolleret.

(8)

Forordning (EF) nr. 2424/1999 bør ophæves.

(9)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød —

a)

være anerkendt som sådan i det pågældende eksportland

b)

forpligte sig til at kontrollere angivelserne i certifikaterne

c)

forpligte sig til mindst en gang om ugen at sende Kommissionen oplysninger, der gør det muligt at kontrollere oplysningerne i ægthedscertifikaterne, især certifikatets nummer, eksportøren, modtageren, bestemmelseslandet, produktet, nettovægten og underskriftens datering.

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/10

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/12

(1)

For at opfylde sine internationale forpligtelser har EF fra den 1. januar 1996 for hvert produktionsår åbnet et toldkontingent med toldfritagelse for havrekerner, bearbejdet på anden måde, henhørende under KN-kode 1104 22 98.

(2)

Indtil produktionsåret 2004/05 forvaltes dette toldkontingent via Kommissionens forordning (EF) nr. 2369/96 af 12. december 1996 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for 10 000 t havrekerner, bearbejdet på anden måde, henhørende under KN-kode 1104 22 98 (2). Ved nævnte forordning blev der indført forvaltning ved hjælp af importlicenser, som der skal ansøges om hver måned.

(3)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) indeholder de kodificerede regler for forvaltning af toldkontingenter, som skal anvendes i kronologisk rækkefølge efter datoerne på toldangivelserne, og for overvågning af import af produkter, som er omfattet af en præferenceordning.

(4)

Med henblik på at forenkle reglerne og i betragtning af, at toldkontingentet for havrekerner, bearbejdet på anden måde, henhørende under KN-kode 1104 22 98, er af beskeden størrelse, bør forordning (EØF) nr. 2454/93 fra produktionsåret 2005/06 anvendes for forvaltningen af kontingentet, og forordning (EF) nr. 2369/96 bør ophæves. Af administrative grunde bør kontingentet tildeles et nyt løbenummer.

(5)

Ifølge artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan produkter, der ikke har nogen væsentlig indflydelse på forsyningssituationen på kornmarkedet, fritages for kravet om fremlæggelse af importlicens. EF importerer hvert år i gennemsnit 6 000 t havrekerner, bearbejdet på anden måde, henhørende under KN-kode 1104 22 98. Det drejer sig om en begrænset mængde meget specielle produkter til industrielt brug, som ikke har nogen indflydelse på kornmarkedet. Der kan derfor fastsættes en undtagelse fra kravet om fremlæggelse af importlicens i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1784/2003.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/14

(1)

Efter artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2004 (2) og artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 582/2004 (3) kan der ikke ydes eksportrestitution for visse destinationer. Efter Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Ungarns, Letlands, Litauens, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union bør henvisningerne til disse lande slettes.

(2)

I den tillægsprotokol til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side, der er indgået i anledning af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (4), er det fastsat, at Bulgarien åbner et nyt importtoldkontingent for mælkepulver med oprindelse i EF. Dette kontingent er begrænset til produkter, hvortil der ikke ydes nogen form for eksportsubsidier. For at undgå spekulationsforretninger og sikre overholdelse af denne indrømmelse, der forventes at træde i kraft inden udløbet af gyldighedsperioden for eksportlicenserne i henhold til artikel 8, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (5), bør Bulgarien udelukkes fra de destinationer, der er omfattet af eksportrestitutioner som led i den løbende licitation for skummetmælkspulver i henhold til nævnte forordning.

(3)

Forordning (EF) nr. 581/2004 og (EF) nr. 582/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/16

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/17

(1)

Ved brev af 12. november 2001 anmeldte Air France og Alitalia en række samarbejdsaftaler til Kommissionen med begæring om negativattest efter artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87, subsidiært fritagelse efter samme forordnings artikel 5 (2).

(2)

Den 8. maj 2002 blev der offentliggjort et resumé af de anmeldte aftaler i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og interesserede tredjeparter blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger til sagen inden for en frist på 30 dage i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3975/87 (3). Som reaktion herpå gav flere luftfartsselskaber udtryk for, at de var interesseret i at beflyve de berørte ruter, forudsat at hindringerne for adgang til markederne blev fjernet.

(3)

Den 1. juli 2002 meddelte Kommissionen parterne, at den nærede alvorlig tvivl med hensyn til, om deres samarbejdsaftaler kunne godkendes i deres aktuelle form.

(4)

Som følge af Kommissionens forbehold og efter intensive forhandlinger afgav aftaleparterne en række tilsagn, som med henblik på indhentning af bemærkninger fra andre parter blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 9. december 2003 i en meddelelse i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3975/87 (4). Med henvisning til de bemærkninger, Kommissionen modtog, accepterede aftaleparterne at forbedre deres tilsagn.

(5)

Sammenholdt med det forhold, at adskillige nye selskaber er trængt ind på de berørte markeder, er de forbedrede tilsagn tilfredsstillende set ud fra en konkurrencepolitisk synsvinkel. Kommissionen besluttede at fritage samarbejdsaftalerne fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, i en periode på seks år, forudsat at aftaleparterne overholder deres tilsagn.

(6)

Via deres samarbejde ønsker parterne at etablere en vidtrækkende og langsigtet strategisk bilateral alliance, hvis hovedformål er:

(7)

Da formålet med alliancen mellem Air France og Alitalia er at etablere et multi-hub-system for at sammenkoble deres verdensomspændende rutenet, vil samarbejdet være tættere i trafikken Frankrig/Italien, som omfatter alle ruter mellem Frankrig og Italien, der beflyves af Air France og/eller Alitalia, men ikke indenrigs- eller udenrigsflyvninger i tilslutning hertil. For så vidt angår passagertrafikken mellem Frankrig og Italien har parterne, foruden det generelle samarbejde, indgået aftaler om antallet af afgange og om kapacitets- og indtægtsdeling.

(8)

De markeder, der påvirkes af aftalerne, er markederne for ruteflyvning med passagerer, lufttransport af fragt og ground handling. Udkastet til fritagelsesbeslutning beskæftiger sig kun med førstnævnte samarbejdsområde, dvs. ruteflyvning med passagerer. Lufttransport af fragt falder uden for beslutningsudkastets anvendelsesområde, eftersom parterne endnu ikke har afsluttet deres forhandlinger om omfanget af deres samarbejde på dette område. Beslutningsudkastet beskæftiger sig heller med ground handling, som falder uden for forordning (EØF) nr. 3975/87 (5).

(9)

Kommissionen accepterer, at alliancen generelt set bidrager til at forbedre tilrådighedsstillelsen og fordelingen af transportydelser og til at fremme den tekniske og økonomiske udvikling. Samarbejdsaftalerne vil sandsynligvis skabe fordele i form af et mere omfattende globalt rutenet, der vil give kunderne adgang til bedre tjenester i form af et større antal direkte og indirekte flyvninger. Skønt forøgelsen af et luftfartsselskabs størrelse ikke nødvendigvis fører til omkostningsbesparelser som følge af konstante stordriftsfordele, kan der opnås besparelser takket være en forøgelse af trafikken i hele rutenettet, bedre planlægning af afgange, en højere belægningsgrad osv.

(10)

Forbrugerne vil imidlertid kun opnå en rimelig andel af fordelene ved de forventede omkostningsbesparelser i form af lavere priser, hvis parterne fortsat udsættes for en tilstrækkelig grad af konkurrence på de markeder, hvor konkurrencen begrænses som følge af alliancen.

(11)

Det fremgår af Kommissionens vurdering i henhold til traktatens artikel 81, at der er risiko for, at alliancen vil eliminere konkurrencen inden for en betydelig del af passagerbefordringen på ruterne mellem syv par afgangs- og ankomstlufthavne (»Origin & Destination pairs« (6), herefter benævnt O&D-par), nemlig på ruterne Paris–Milano, Paris–Rom, Paris–Venedig, Paris–Firenze, Paris–Bologna, Paris–Napoli og Milano–Lyon. Forud for alliancen var Air France og Alitalia de største selskaber og ligeværdige konkurrenter på disse overlappende markeder. På anmeldelsestidspunktet havde de meget store markedsandele på disse syv O&D-par og dét i relation til såvel de tidsfølsomme og fleksibilitetssøgende passagerer som de prisfølsomme passagerer (7).

(12)

Desuden er parternes generelt stærke markedsstilling beskyttet mod potentielle nye markedsdeltagere takket være betydelige hindringer for adgang til markedet i form af f.eks. det utilstrækkelige antal slots i de berørte lufthavne, parternes store antal afgange, deres store andel af de tidsfølsomme passagerer og sammenlægningen af deres bonusordninger.

(13)

Samarbejdsaftalerne kan derfor kun accepteres, hvis der tages skridt til at fjerne de eksisterende hindringer for markedsadgang og til at sikre de berørte forbrugere en rimelig andel af fordelene ved samarbejdet.

(14)

På grund af de forbehold, som Kommissionen tilkendegav i sin skrivelse af 1. juli 2002, stillede parterne forslag om en række tilsagn, som blev offentliggjort den 9. december 2003 med henblik på indhentning af bemærkninger fra andre parter. Adskillige luftfartsselskaber og de britiske konkurrencemyndigheder (Office of Fair Trading) indsendte bemærkninger, og i lyset af disse bemærkninger accepterede aftaleparterne at forbedre deres tilsagn. Især blev betingelserne for spredningen af slots i Paris-Charles de Gaulle væsentligt ændret, og begrænsningen af antallet af slots, som skal frigøres i Paris-Orly, blev fjernet. Hovedprincipperne i disse tilsagn er sammenfattet nedenfor.

(15)

Med det formål at løse problemet med det manglende antal slots i overbelastede lufthavne skal parterne stille et antal slots til rådighed for konkurrerende selskaber med henblik på beflyvning af de syv ruter, hvor der ifølge Kommissionen hersker bekymringer for konkurrencen. Det maksimale antal slots, der skal frigøres til beflyvning af de enkelte ruter, er nærmere angivet i bilaget til beslutningen.

(16)

På basis af Kommissionens omfattende undersøgelse af markedet for passagerbefordring med fly mellem Frankrig og Italien og efter at have analyseret bemærkningerne fra tredjeparter som svar på Kommissionens meddelelse i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3975/87 anses det antal slots, som aftaleparterne har accepteret at frigøre på hver af de berørte ruter, at være tilstrækkeligt til, at andre luftfartsselskaber, der tilbyder direkte flyvninger, kan konkurrere effektivt med aftaleparterne på de pågældende ruter. Modforanstaltningerne tjener til at sætte konkurrenter i stand til at befordre passagerer direkte fra punkt til punkt og til at tiltrække tidsfølsomme og fleksibilitetssøgende passagerer.

(17)

Eftersom det er mere effektivt at udvide en eksisterende rute med nye afgange end at etablere en helt nye rute, og eftersom tidsfølsomme og fleksibilitetssøgende passagerer har behov for et tilstrækkeligt stort antal daglige afgange, vil slotsene blive stillet til rådighed på præferencebasis til den konkurrent, der vil kunne tilbyde det størst mulige antal afgange (inkl. eksisterende afgang).

(18)

Det fremgår af Kommissionens undersøgelse af markedet for passagerbefordring med fly mellem Frankrig og Italien, at Paris-Charles de Gaulle og Paris-Orly er indbyrdes substituerbare lufthavne, når det gælder O&D-passagerers efterspørgsel efter transportydelser på de pågældende ruter. Det samme gælder lufthavnene Milano-Linate og Milano-Malpensa.

(19)

Anvendelsen af proportionalitetsprincippet ville normalt betyde, at parterne skal have mulighed for selv at vælge, hvor de ønsker at frigøre slots, forudsat at det valg, de træffer, er tilstrækkeligt til at fjerne bekymringerne for konkurrencen. I denne sag har Kommissionen imidlertid fundet, at for at sikre, at de konkurrencebeskyttende foranstaltninger bliver virkningsfulde, er det også nødvendigt at frigøre slots i Paris-Orly til konkurrenter, der allerede tilbyder afgange på de berørte ruter fra denne lufthavn, således at de får mulighed for at forøge antallet af afgange. Det er forklaringen på, at det i tilsagnene er fastsat, at et konkurrerende selskab har ret til at erhverve nye slots i Paris-Orly, hvis det allerede beflyver en af de berørte ruter fra Paris-Orly, og hvis alle selskabets faste Paris-ruter går til eller fra netop denne lufthavn.

(20)

Af samme grund er det fastsat i tilsagnene, at parterne kun vil være forpligtet til at frigøre slots i Milano-Linate til en konkurrent, der allerede beflyver en af de berørte ruter fra Milano-Linate og ønsker at forøge antallet af afgange på denne rute.

(21)

Foruden frigørelsen af slots skal der også træffes andre foranstaltninger for at eliminere de andre hindringer for markedsadgang, der er nævnt i beslutningsudkastet.

(22)

Nogle af dem vil forøge kundernes muligheder for at skifte mellem parternes afgange og konkurrenternes afgange på de berørte ruter og vil sætte nye markedsdeltagere i stand til at tiltrække et tilstrækkeligt stort antal passagerer til at kunne påbegynde beflyvningen af disse ruter. Det fremgår af tilsagnene, at parterne skal give nye markedsdeltagere ret til at deltage i deres bonusordninger, hvis de selv ønsker det. Et andet tilsagn vedrører interlining-aftaler og særlige pro rata-aftaler, som vil gøre det muligt for passagerer at flyve ud med en af parterne og returnere med et konkurrerende selskab eller omvendt på basis af en enkelt billet.

(23)

Parterne har også givet tilsagn om at lette indgåelsen af intermodale aftaler, ifølge hvilke parterne varetager flytransportafsnittet af en given rejse, der også omfatter et land- eller søtransportafsnit. Dette vil give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre multimodale transportmuligheder. Det kunne f.eks. give tidsfølsomme kunder mulighed for at købe en rejse bestående af en togrejse den ene vej og en flyrejse den anden vej på attraktive vilkår.

(24)

Endelig indebærer tilsagnene en forpligtelse for parterne til at undlade at forøge antallet af afgange i opstartsfasen for at sikre, at nye markedsdeltagere ikke klemmes ud af markedet kort efter deres indtrængen på markedet.

(25)

Med udgangspunkt i det foregående anses de tilsagn, som parterne har afgivet, at være tilstrækkelige til at løse de konkurrenceproblemer, der blev afsløret som led i Kommissionens undersøgelser, idet de gør det muligt og lettere for tredjeparter at trænge ind på markederne

(26)

Kommissionen har derfor besluttet, at forudsat at parterne overholder de tilsagn, der er gennemgået i tillægget, finder EF-traktatens artikel 81, stk. 1, ikke anvendelse på samarbejdsaftalerne mellem Air France og Alitalia, der blev anmeldt til Kommissionen den 12. november 2001, idet de kan henføres under fritagelsen i traktatens artikel 81, stk. 3. Fritagelsen gælder fra den 12. november 2001 til den 11. november 2007.

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/21

(1)

I henhold til direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/56/EF og 2002/57/EF kan medlemsstaterne give producenter af frø af landbrugsplanter tilladelse til at afsætte frø, der tilhører sorter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om opførelse på sortslisten i den berørte medlemsstat, jf. Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (7).

(2)

I henhold til direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne desuden give forædlere af grøntsagsfrø eller disses repræsentanter tilladelse til at bringe frø i handelen af en sort, for hvilken der er indgivet ansøgning om opførelse på den nationale liste i mindst én medlemsstat som fastsat i direktivet.

(3)

For at medlemsstaterne skal kunne give sådanne tilladelser, må der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til disse direktiver, som først og fremmest omfatter regler for, til hvilke formål og på hvilke betingelser tilladelserne kan gives, for mærkning af frøpakningerne samt, for så vidt angår frø af landbrugsplanter, for mængderne. Hvor der er tale om en sort, der er afledt af en genetisk modificeret organisme, må der desuden gives tilladelse til, at den pågældende genetisk modificerede organisme markedsføres i henhold til fællesskabsbestemmelserne.

(4)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

a)

frø af sorter af landbrugsplantearter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om opførelse på den nationale liste som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2002/53/EF i den berørte medlemsstat, idet betingelserne i kapitel II i denne beslutning skal være opfyldt

b)

frø af sorter af grøntsagsarter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om opførelse på den nationale liste som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/55/EF i mindst én medlemsstat, og for hvilke der er fremlagt specifikke tekniske data, idet betingelserne i kapitel III i denne beslutning skal være opfyldt.

a)

planlagte analyser og prøver

b)

navnet på den eller de medlemsstater, hvor disse analyser og prøver skal gennemføres

c)

en beskrivelse af sorten

d)

vedligeholdelsesavl af sorten.

a)

certificeret frø (alle arter bortset fra Pisum sativum og Vicia faba), eller

b)

»certificeret frø af anden generation« (Pisum sativum og Vicia faba).

a)

certificeret sædekorn (Phalaris canariensis, undtagen hybrider, Secale cereale, Sorghum bicolor, Sorghum sudanense, Zea mays og hybrider af Avena sativa, Hordeum vulgare, Oryza sativa, Triticum aestivum, Triticum durum, Triticum spelta og x Triticosecale, undtagen selvbestøvende sorter), eller

b)

»certificeret sædekorn af anden generation« (Avena sativa, Hordeum vulgare, Oryza sativa, Triticum aestivum, Triticum durum, Triticum spelta og selvbestøvende sorter af x Triticosecale, undtagen hybrider i hvert enkelt tilfælde).

a)

certificeret frø (alle arter bortset fra Linum usitatissimum)

b)

»certificeret frø, anden og tredje generation« (Linum usitatissimum).

a)

når der er tale om læggekartofler ved en officiel undersøgelse

b)

i andre tilfælde ved en officiel undersøgelse eller ved en undersøgelse foretaget under officielt tilsyn.

a)

for foderplanter: i bilag III til direktiv 66/401/EØF

b)

for korn: i bilag III til direktiv 66/402/EØF

c)

for bederoer: i bilag II til direktiv 2002/54/EF

d)

for olie- og spindplanter: i bilag III til direktiv 2002/57/EF.

a)

for hård hvede: 0,05 %

b)

for foderærter, hestebønner, havre, byg og hvede: 0,3 %

c)

for alle andre arter: 0,1 %.

a)

certificeringsmyndighed og medlemsstat eller forkortet betegnelse herfor

b)

partiets referencenummer

c)

forseglingsmåned og -år

d)

art

e)

sortsbetegnelse, hvorunder frøet skal markedsføres (forædlerens reference, foreslået betegnelse eller godkendt betegnelse), samt det officielle nummer på ansøgningen om opførelse af sorten på en liste, hvor dette er relevant

f)

angivelsen »sorten er endnu ikke opført på den officielle liste«

g)

angivelsen »kun til prøver og analyser«

h)

hvor det er relevant, angivelsen »genetisk modificeret sort«

i)

størrelse (gælder kun læggekartofler)

j)

angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal rene frø eller, hvor det er relevant, frønøgler

k)

hvis vægten er angivet, og der er anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse af arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af rene frø eller eventuelt frønøgler og den samlede vægt.

a)

en henvisning til den oprindelige tilladelse

b)

alle tilgængelige oplysninger, som supplerer de oplysninger, der allerede er givet vedrørende beskrivelsen, vedligeholdelsesavl og/eller dyrkning eller anvendelse af den pågældende sort, hvortil der oprindelig er givet tilladelse

c)

dokumentation for, at evalueringen med henblik på opførelse på den relevante sortsliste stadig pågår, såfremt disse oplysninger ikke på anden måde er tilgængelige for den berørte medlemsstat.

a)

hvis det påvises, at dyrkning af den pågældende sort i plantesundhedsmæssig henseende vil kunne have skadelig indvirkning på dyrkningen af andre sorter eller arter, eller

b)

hvis officielle dyrkningsundersøgelser udført i den ansøgende medlemsstat viser, at sorten ikke på nogen del af medlemsstatens område giver resultater svarende til, hvad der opnås for en anden, tilsvarende sort, der er godkendt i vedkommende medlemsstat, eller hvis det er almindeligt kendt, at sorten på grund af sine egenskaber eller sin modenhedsklasse ikke er egnet til dyrkning på nogen del af medlemsstatens område, eller

c)

hvis der er gyldige grunde til at mene, at sorten udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

a)

resultaterne af analyser og prøver, der gennemføres på landbrugsvirksomheder med det formål at tilvejebringe oplysninger om dyrkningen eller anvendelsen af sorten

b)

mængderne af de frø, der markedsføres i gyldighedsperioden, og navnet på den medlemsstat, frøene var bestemt til.

a)

modtagelse (straks efter modtagelsestidspunktet) eller afvisning af en ansøgning om tilladelse, og

b)

udstedelse, forlængelse, tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af en tilladelse.

a)

en beskrivelse af sorten

b)

vedligeholdelsesavl af sorten.

a)

meddele den berørte medlemsstat start- og slutdatoen for deres aktiviteter

b)

føre bog over alle frøpartier og sørge for, at disse oplysninger er tilgængelige for medlemsstaterne i mindst tre år

c)

udtage prøver af ethvert parti, der skal bringes i handelen, og sørge for, at disse er tilgængelige for medlemsstaterne i mindst to år.

a)

partiets referencenummer

b)

forseglingsmåned og -år

c)

art

d)

sortsbetegnelse, hvorunder frøet skal markedsføres (forædlerens reference, foreslået betegnelse eller godkendt betegnelse), samt det officielle nummer på ansøgningen om opførelse af sorten på en liste, hvor dette er relevant

e)

angivelsen »sorten er endnu ikke opført på den officielle liste«

f)

hvor det er relevant, angivelsen »genetisk modificeret sort«

g)

angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal rene frø eller, hvor det er relevant, frønøgler

h)

hvis vægten er angivet, og der er anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse af arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af rene frø eller eventuelt frønøgler og den samlede vægt.

a)

en henvisning til den oprindelige tilladelse

b)

alle tilgængelige oplysninger, der supplerer de oplysninger, som allerede er givet vedrørende beskrivelse, vedligeholdelsesavl og/eller viden erhvervet gennem praktiske erfaringer med dyrkning af den pågældende sort, hvortil der oprindelig er givet tilladelse

c)

dokumentation for, at evalueringen med henblik på opførelse på den relevante sortsliste stadig pågår, såfremt disse oplysninger ikke på anden måde er tilgængelige for den berørte medlemsstat.

a)

hvis det påvises, at dyrkning af den pågældende sort i plantesundhedsmæssig henseende vil kunne have skadelig indvirkning på dyrkningen af andre sorter eller arter, eller

b)

hvis der er gyldige grunde til at mene, at sorten udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

a)

viden erhvervet gennem praktiske erfaringer med dyrkning

b)

mængderne af de frø, der markedsføres i gyldighedsperioden, og navnet på den medlemsstat, frøene var bestemt til.

a)

modtagelse (straks efter modtagelsestidspunktet) eller afvisning af en ansøgning om tilladelse

b)

udstedelse, forlængelse, tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af en tilladelse.

9.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 362/28

(1)

Rådet besluttede på samlingen den 27.-28. november 2003 at bemyndige formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, til i overensstemmelse med artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union at indlede forhandlinger med visse tredjelande, så Den Europæiske Union kan indgå en aftale med hvert af dem om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger.

(2)

I forlængelse af denne bemyndigelse til at indlede forhandlinger har formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, forhandlet en aftale med Kongeriget Norge om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger.

(3)

Denne aftale bør indgås —