4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/1

(1)

Svig i EU fører til omfattende nationale budgettab og kan føre til konkurrencefordrejning i punktafgiftspligtige varers bevægelser. Det berører således det indre markeds funktion.

(2)

Bekæmpelsen af svig med punktafgifter kræver et nært samarbejde mellem de administrative myndigheder, som i hver medlemsstat har til opgave at gennemføre de bestemmelser, der er fastsat på området.

(3)

Det er derfor vigtigt, at der fastlægges regler for, hvordan medlemsstaternes administrative myndigheder skal yde hinanden gensidig bistand og samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af reglerne vedrørende omsætning af punktafgiftspligtige varer og opkrævning af punktafgifter.

(4)

Den gensidige bistand og det administrative samarbejde på punktafgiftsområdet reguleres af Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier (3). Den gensidige bistand og det administrative samarbejde på momsområdet reguleres af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 (4).

(5)

Dette juridiske værktøj har vist sig at være effektivt, men det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde de nye behov inden for administrativt samarbejde, der er opstået ved den stadig tættere integration af økonomierne inden for det indre marked.

(6)

Endvidere blev der med Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (5) indført visse informationsudvekslingsordninger. Procedurerne i den forbindelse bør fastlægges i en almindelig retsakt, der vedrører det administrative samarbejde om punktafgifter.

(7)

Det har endvidere vist sig nødvendigt at indføre mere klare og mere bindende regler for samarbejdet mellem medlemsstaterne, da rettighederne og forpligtelserne ikke har været tilstrækkeligt definerede for alle berørte parter.

(8)

Der er også alt for lidt direkte kontakt mellem lokale kontorer eller mellem nationale kontorer, som arbejder med bekæmpelse af svig, da hovedreglen er, at al kommunikation foregår via centrale forbindelseskontorer. Dette resulterer både i begrænset effektivitet, dårlig udnyttelse af den administrative samarbejdsordning og for lange frister. Kontakten mellem tjenesterne bør derfor gøres mere direkte, for at samarbejdet kan blive hurtigere og mere effektivt.

(9)

Der er ligeledes et behov for tættere samarbejde, idet udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne, bortset fra kontrol af forsendelser, jf. artikel 15b i direktiv 92/12/EØF, kun i ringe grad er automatisk eller uopfordret. Udvekslingen af oplysninger mellem de nationale myndigheder og mellem disse og Kommissionen bør være hurtigere og mere intensiv, så svig kan bekæmpes mere effektivt.

(10)

Det er altså nødvendigt at sørge for, at punktafgiftsområdet får en særlig retsakt, der medtager bestemmelserne i direktiv 77/799/EØF vedrørende dette emne. Derudover bør der i retsakten gives anvisning på, hvordan der kan sikres et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne ved at indføre eller forbedre de redskaber, der anvendes til overførsel af oplysninger om omsætning af punktafgiftspligtige varer. Denne retsakt berører ikke anvendelsen af konventionen af 18. december 1997 om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (6).

(11)

Denne forordning bør ikke berøre andre fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af svig med punktafgifter.

(12)

Denne forordning bør medtage og med større præcision fastlægge de ordninger, der er omhandlet i direktiv 92/12/EØF, og som har til formål at lette det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder registret over berørte erhvervsdrivende og lokaliteter og ordningen til kontrol af forsendelser. Endvidere bør der ifølge nærværende forordning indføres forhåndsunderretning mellem medlemsstaterne.

(13)

Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør visse rettigheder og forpligtelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7), begrænses for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv.

(14)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(15)

Målet med denne forordning, nemlig forenklingen og styrkelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end nødvendigt for at nå dette mål.

(16)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —

1)

»kompetent myndighed«: den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1

2)

»bistandssøgende myndighed«: det centrale forbindelseskontor i en medlemsstat eller ethvert forbindelseskontor eller enhver kompetent embedsmand i denne medlemsstat, som fremsætter en anmodning om bistand på den kompetente myndigheds vegne

3)

»bistandssøgte myndighed«: det centrale forbindelseskontor i en medlemsstat eller ethvert forbindelseskontor eller enhver kompetent embedsmand i denne medlemsstat, som modtager en anmodning om bistand på den kompetente myndigheds vegne

4)

»centralt forbindelseskontor«: det kontor, der er udpeget i henhold til artikel 3, stk. 3, som særligt ansvarligt for kontakterne til de øvrige medlemsstater med henblik på det administrative samarbejde

5)

»forbindelseskontor«: ethvert kontor, som ikke er det centrale forbindelseskontor, og som har en specifik territorial kompetence eller et specialiseret ansvarsområde, og som er udpeget af den kompetente myndighed i henhold til artikel 3, stk. 4, til direkte at udveksle oplysninger på grundlag af denne forordning

6)

»kompetent embedsmand«: enhver embedsmand, der direkte kan udveksle oplysninger på grundlag af denne forordning, som han er beføjet til i medfør af artikel 3, stk. 5

7)

»punktafgiftskontor«: ethvert kontor, hvor nogle af de formaliteter, der er fastsat i reglerne om punktafgifter, kan opfyldes

8)

»lejlighedsvis automatisk udveksling af oplysninger«: systematisk meddelelse uden forudgående anmodning af oplysninger, som er defineret på forhånd, til en anden medlemsstat, efterhånden som de pågældende oplysninger foreligger

9)

»regelmæssig automatisk udveksling af oplysninger«: systematisk meddelelse uden forudgående anmodning af oplysninger, som er defineret på forhånd, til en anden medlemsstat, med forudfastsat regelmæssighed

10)

»spontan udveksling«: lejlighedsvis meddelelse uden forudgående anmodning af oplysninger til en anden medlemsstat

11)

»edb-system«: edb-system til overvågning af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1152/2003/EF (9)

12)

»person«:

13)

»ad elektronisk vej«, ved hjælp af edb-udstyr (herunder digital kompression) og lagring af data og ved anvendelse af kabel, radio eller optiske eller andre elektroniske midler

14)

»registreringsnummer«: det nummer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, litra a), i denne forordning

15)

»momsregistreringsnummer«: det nummer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, litra c), d) og e), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (10)

16)

»omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer«: punktafgiftspligtige varers bevægelse mellem to eller flere medlemsstater under ordningen med suspension af punktafgifter, jf. afsnit III i direktiv 92/12/EØF, eller af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug, jf. artikel 7-10 i direktiv 92/12/EØF

17)

»administrativ undersøgelse«: alle former for kontrol, efterprøvning og foranstaltninger, som foretages af repræsentanter eller kompetente myndigheder i forbindelse med udførelsen af deres opgaver med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af lovgivningen på punktafgiftsområdet

18)

»CCN/CSI-netværk«: den fælles platform, der er baseret på the Common Communication Network (CCN) og Common System Interface (CSI), og som er udviklet af Fællesskabet for at sikre alle transmissioner ad elektronisk vej mellem de kompetente myndigheder på told- og skatteområdet

19)

»punktafgifter«: de skatter, der er omfattet af fællesskabslovgivningen på punktafgiftsområdet, og som omfatter skat på energiprodukter og elektricitet i henhold til direktiv 2003/96/EF (11)

20)

»automatisk ledsagedokument« (»ALD«): det i direktiv 92/12/EØF, artikel 18, stk. 1, omhandlede dokument

21)

»forenklet automatisk ledsagedokument« (»FALD«): det i direktiv 92/12/EØF, artikel 7, stk. 4, omhandlede dokument.

a)

udvekslingen af de data, der lagres i det elektroniske register som omhandlet i artikel 22

b)

forhåndsunderretning som omhandlet i artikel 23

c)

anmodninger om kontrol til og fra de øvrige medlemsstater som omhandlet i artikel 24.

1)

hvis der er begået eller formodes at være begået en uregelmæssighed eller overtrædelse i forbindelse med lovgivningen om punktafgifter i den anden medlemsstat

2)

hvis en uregelmæssighed eller overtrædelse, der er begået eller formodes at være begået i forbindelse med lovgivningen om punktafgifter i en medlemsstat, vil kunne have forgreninger i en anden medlemsstat

3)

hvis der er risiko for svig eller punktafgiftstab i den anden medlemsstat.

1)

nøjagtigt, hvilke kategorier af oplysninger der skal udveksles

2)

hvor hyppigt udvekslingen skal foregå

3)

de nærmere bestemmelser for udvekslingen af oplysninger.

a)

et register over personer, der er godkendte oplagshavere eller registrerede erhvervsdrivende med hensyn til punktafgifter som defineret i artikel 4, litra a) og d), i direktiv 92/12/EØF

b)

et register over lokaliteter, der er godkendt som afgiftsoplag.

a)

det registreringsnummer, som de kompetente myndigheder har givet personen eller lokaliteterne

b)

personens eller lokaliteternes navn og adresse

c)

kategorien og den kombinerede nomenklatur i forbindelse med punktafgiftsbelagte varer for de varer, som må oplagres eller modtages af personen, eller som må oplagres eller modtages på lokaliteterne

d)

adressen på det centrale forbindelseskontor eller det punktafgiftskontor, som kan kontaktes med henblik på yderligere oplysninger

e)

datoen for udstedelse, ændring og eventuelt ophørstidspunkt for bevillingen som godkendt oplagshaver eller registreret erhvervsdrivende

f)

oplysninger, der er nødvendige til identifikation af personer, der påtager sig et ansvar i henhold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i direktiv 92/12/EØF

g)

oplysninger, der er nødvendige til identifikation af personer, der lejlighedsvis inddrages i omsætningen af punktafgiftspligtige varer, hvis sådanne oplysninger foreligger.

a)

antallet og arten af den bistandssøgende myndigheds anmodninger om oplysninger inden for en vis periode ikke udgør en uforholdsmæssig tung administrativ byrde for den bistandssøgte myndighed

b)

den bistandssøgende myndighed har udtømt de sædvanlige informationskilder, som den efter omstændighederne kunne have brugt til at få de ønskede oplysninger uden fare for, at det tilstræbte resultat ikke blev nået.

a)

sikre en effektiv indenlandsk koordination mellem de i artikel 3 omhandlede kompetente myndigheder

b)

etablere et direkte samarbejde mellem de myndigheder, der har særlige beføjelser med henblik på denne koordination

c)

sikre, at den ved denne forordning fastsatte informationsudveksling fungerer efter hensigten.

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/11

(1)

Rådet indførte i januar 1997 ved forordning (EF) nr. 119/97 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Den endelige told af prisen netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, var 32,5 % for World Wide Stationery Mfg (»WWS«), et selskab, som blev indrømmet individuel behandling, og 39,4 % for alle andre selskaber i Kina. Denne told gjaldt for andre ringmekanismer end dem med 17 eller 23 ringe (Taric-kode 8305100011, 8305100012 og 8305100019), mens ringmekanismer med 17 og 23 ringe (Taric-kode 8305100021, 8305100022 og 8305100029) var omfattet af en told, der udgjorde forskellen mellem mindsteimportprisen på 325 EUR pr. 1 000 stk. og prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, når sidstnævnte var lavere end mindsteimportprisen.

(2)

Efter en anmodning om en undersøgelse vedrørende overvæltning i forbindelse med ovennævnte foranstaltninger, der blev indgivet i henhold til artikel 12 i grundforordningen, blev de gældende toldsatser for andre ringmekanismer end dem med 17 og 23 ringe (Taric-kode 8305100011, 8305100012 og 8305100019) i september 2000 forhøjet ved Rådets forordning (EF) nr. 2100/2000 (3) til 51,2 % for WWS og til 78,8 % for alle andre selskaber i Kina.

(3)

Der har været antidumping- og udligningsforanstaltninger gældende siden juni 2002 for importen af ringmekanismer med oprindelse i Indonesien. Disse foranstaltninger, som ikke er omfattet af nærværende undersøgelse, blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 976/2002 og Rådets forordning (EF) nr. 977/2002 af 4. juni 2002 (4).

(4)

Efter en undersøgelse af den påståede omgåelse af antidumpingforanstaltninger, som indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 119/97, ved import af ringmekanismer afsendt fra Vietnam, blev foranstaltningerne udvidet til også at omfatte importerede varer afsendt fra Vietnam ved Rådets forordning (EF) nr. 1208/2004 (5).

(5)

I april 2004 blev der indledt en undersøgelse af den påstående omgåelse af antidumpingforanstaltninger, som indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 119/97, ved import af ringmekanismer afsendt fra Thailand, uanset om varen var angivet med oprindelse i Thailand eller ej (6).

(6)

Begge undersøgelser, der er nævnt i de to foregående betragtninger, var uafhængige af resultaterne af nærværende undersøgelse.

(7)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af gyldigheden af de gældende antidumpingforanstaltninger for importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Kina (7) modtog Kommissionen den 23. oktober 2001 en anmodning om en fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(8)

Anmodningen blev indgivet af to EF-producenter, Koloman Handler AG og Krause Ringbuchtechnik GmbH (»de anmodende producenter«), der tegner sig for en væsentlig del af den samlede produktion i Fællesskabet af ringmekanismer. Anmodningen blev indgivet, fordi udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis ville føre til større mængder skadevoldende dumpingimport med oprindelse i Kina.

(9)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen og iværksatte en undersøgelse (8).

(10)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for eksportlandet, de anmodende EF-producenter og den anden kendte EF-producent om indledningen af den fornyede undersøgelse (foranstaltningers ophør). Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den fastsatte frist i indledningsmeddelelsen.

(11)

Alle parter, som anmodede om det inden for ovennævnte frist, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt.

(12)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle de parter, der officielt fik meddelelse om indledningen af undersøgelsen, og til dem, der anmodede om et spørgeskema inden for den fastsatte frist i indledningsforordningen. Desuden blev en producent i Indien (analogt land) kontaktet og modtog et spørgeskema.

(13)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de to anmodende EF-producenter og en eksporterende producent i det pågældende land såvel som fra en producent i det analoge land og to ikke-forbundne importører i Fællesskabet.

(14)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelsen af en endelig antidumpingtold. De blev indrømmet en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev taget hensyn til parternes bemærkninger, og afgørelserne er i påkommende tilfælde blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(15)

Alle oplysninger, som blev anset for at være nødvendige til at bestemme, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade og til at fastlægge Fællesskabets interesser, blev indhentet og efterprøvet. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(16)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 1998 til udløbet af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(17)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. visse ringmekanismer, der består af to rektangulære stålplader eller –bånd, hvortil der er fastgjort mindst fire halvringe af tråd af stål, og som holdes sammen af en dækplade af stål. De kan åbnes enten ved at trække i halvringene eller med en lille triggermekanisme af stål, der er fastgjort til ringmekanismen. Ringene kan have forskellige former, hvoraf de mest almindelige er runde eller D-formede. Ringmekanismer tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 8305 10 00 (Taric-kode 8305100011, 8305100012 og 8305100019 for andre mekanismer end mekanismer med 17 og 23 ringe og Taric-kode 8305100021, 8305100022 og 8305100029 for mekanismer med 17 og 23 ringe). Bueformede ringmekanismer, der tariferes under samme KN-kode, er ikke omfattet af denne undersøgelse.

(18)

Ringmekanismer anvendes ved fremstillingen af ringbind af papir, pap og plast, præsentationsmapper og andre former for sagsmapper.

(19)

Der blev solgt et stort antal af forskellige typer ringmekanismer i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Forskellene mellem disse typer blev fastlagt på grundlag af grundpladens bredde, type mekanisme, antal ringe, åbningsmekanismen, nominel indholdskapacitet, ringens diameter, ringenes form, længden og afstanden mellem ringene. Da alle typer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, og de kan erstatte hinanden inden for visse intervaller, blev det fastslået, at alle ringmekanismer udgør en og samme vare med henblik på denne procedure.

(20)

Det blev konstateret, at ringmekanismer fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i det analoge land (Indien) og ringmekanismer eksporteret til Fællesskabet fra Kina havde samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(21)

Det konstateredes også, at der ikke var forskelle mellem de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål for de ringmekanismer med oprindelse i Kina, som importeres til Fællesskabet, og de af EF-erhvervsgrenen fremstillede ringmekanismer, som sælges på fællesskabsmarkedet.

(22)

Det konkluderes derfor, at ringmekanismer fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i det analoge land, ringmekanismer med oprindelse i Kina, der eksporteres til Fællesskabet, og ringmekanismer fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet alle er samme varer som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(23)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at udløbet af de eksisterende foranstaltninger ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(24)

Af de tre kinesiske eksporterende producenter, der er nævnt i klagen, var det kun WWS, der blev indrømmet individuel behandling både i den oprindelige undersøgelse og i antiovervæltningsundersøgelsen, som udviste samarbejdsvilje. De to andre eksportselskaber erklærede, at de ikke havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Et af selskaberne synes imidlertid at være involveret i omgåelsespraksis via Thailand, hvilket er blevet undersøgt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (jf. betragtning (42) og (43)).

(25)

Det eneste samarbejdsvillige selskabs eksportmængde udgjorde ifølge Eurostat hele importen af varer med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden. Denne mængde udgør 1,9 % af det samlede forbrug i Fællesskabet i undersøgelsesperioden for nærværende undersøgelse sammenlignet med 45 % af det samlede forbrug i Fællesskabet i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, dvs. fra 1. oktober 1994 til 30. september 1995.

(26)

I forhold til den oprindelige undersøgelse er kun valget af analogt land blevet ændret, ellers er metoden for beregning af dumpingmargenen stadig den samme.

(27)

Da Kina er et land med overgangsøkonomi, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af oplysninger indhentet i et passende tredjeland med markedsøkonomi (»det analoge land«), som blev udvalgt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen.

(28)

I den oprindelige undersøgelse blev Malaysia valgt som analogt land. Da produktionen i Malaysia er standset og er blevet overført til bl.a. Indien, var det nødvendigt at vælge et andet repræsentativt land. I anmodningen om en fornyet undersøgelse blev Indien foreslået som analogt land med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. Dette valg blev ikke anfægtet. Det blev også konstateret, at de forskellige grunde til at vælge Indien, f.eks. størrelsen af det indiske hjemmemarked, markedets åbenhed og dets grad af adgang til råmaterialer, gav sikkerhed for normale konkurrencevilkår. Den indiske producent, der blev kontaktet, indvilgede i at samarbejde og havde et repræsentativt salg på hjemmemarkedet. Selskabet var forretningsmæssigt forbundet med den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent, men der blev ikke fundet nogen grund til at antage, at dette kunne få indflydelse på fastsættelsen af den normale værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev Indien derfor anset for at være et passende analogt land med henblik på fastsættelsen af den normale værdi.

(29)

Salget af samme vare på hjemmemarkedet i det analoge land var fortjenstgivende og repræsentativt i undersøgelsesperioden. Den normale værdi blev derfor fastsat på grundlag af den pris, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i det analoge land, dvs. Indien.

(30)

Da den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af den eksportpris, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(31)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen foretaget justering for forskelle i indenlandske fragtomkostninger, nedslag og udskudte rabatter, håndterings- og lasteomkostninger, transport- og kreditomkostninger, provisioner og forsikringsomkostninger, som påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed.

(32)

Det bør imidlertid bemærkes, at mængden og udvalget af de typer ringmekanismer, der eksporteredes til Fællesskabet, formindskedes kraftigt efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger. De typer af samme vare, som solgtes på hjemmemarkedet i det analoge land i undersøgelsesperioden, kunne således kun sammenlignes med 10 % af de typer, som den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede direkte fra Kina. Derimod var sammenligningen i den oprindelige undersøgelse baseret på 75 % af det samlede salg. Det meste af den direkte eksport fra Kina i undersøgelsesperioden for nærværende undersøgelse omfattede »niche-segmenter« som ringmekanismer med 17 og 23 ringe, der er underlagt mindsteimportprisen.

(33)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris i samme handelsled. Sammenligningen viste, at der ikke fandt dumping sted.

(34)

Hvad angår dumpingpraksis, blev der ikke konstateret dumping i forbindelse med WWS, den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent. Men WWS' direkte eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden for nærværende undersøgelse var imidlertid af betydeligt mindre omfang end den, der blev fastlagt i den oprindelige undersøgelse. WWS' direkte eksport fra Kina var også koncentreret om den øverste ende af udvalget af ringmekanismer, navnlig modeller med 17 og 23 ringe, som er underlagt told i form af en mindsteimportpris (jf. betragtning (32)). Det betyder faktisk, at der næsten ikke blev betalt antidumpingtold på denne import. Resultatet kan ikke sammenlignes med den dumpingmargen, der blev beregnet i den oprindelige undersøgelse, fordi det ikke var muligt at beregne en dumpingmargen for de modeller af ringmekanismer, der er omfattet af antidumpingtolden, som var de mest solgte modeller på fællesskabsmarkedet, og som ikke blev eksporteret direkte fra Kina i undersøgelsesperioden for nærværende undersøgelse. Det var med hensyn til salgsmængde således kun muligt at foretage en sammenligning mellem salget af samme vare på hjemmemarkedet i det analoge land og de modeller, der udgjorde 10 % af salget fra Kina til Fællesskabet. På baggrund af ovenstående blev det fastslået, at det ikke er muligt at drage nogen klar konklusion om fortsat dumping.

(35)

I mangel af en klar konklusion om fortsat dumping blev spørgsmålet om sandsynligheden for fornyet dumping undersøgt.

(36)

Følgende elementer blev undersøgt: a) de eksporterende kinesiske producenters ekstra kapacitet og investeringer, b) den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producents adfærd på markederne i tredjelande samt c) strukturen i mængder og priser på ikke-samarbejdsvillige selskabers eksport af den pågældende vare til Fællesskabet.

(37)

Det er vigtigt at minde om, at der uden samarbejdsvilje fra andre eksporterende producenter end WWS ikke forelå oplysninger om produktionen i Kina, ekstra produktionskapacitet og salg på det kinesiske marked, undtagen i forbindelse med den samarbejdsvillige producent.

(38)

Det samarbejdsvillige selskabs produktionskapacitet var stabil fra 1999 til undersøgelsesperioden. Da produktionen af den pågældende vare faldt med 28 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden, er der imidlertid sandsynlighed for, at den samarbejdsvillige eksporterende producent er i besiddelse af en omfattende uudnyttet produktionskapacitet, dvs. en tredjedel af den samlede kapacitet. Denne producent vil følgelig hurtigt kunne øge sin produktion og rette den mod et hvilket som helst eksportmarked, også fællesskabsmarkedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Det skal også bemærkes, at den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents uudnyttede produktionskapacitet er i stand til at dække stort set halvdelen af forbruget i Fællesskabet. Det er ligeledes rimeligt at antage, at de andre kinesiske producenter også har betydelig ekstra produktionskapacitet, da den samlede kinesiske eksport er faldet, og der ikke foreligger oplysninger, som tyder på, at kapaciteten i Kina skulle være blevet mindre.

(39)

Det samarbejdsvillige selskab bevarede et højt niveau for investeringer i maskiner og udstyr fra 1999 til undersøgelsesperioden, selv om det var faldende.

(40)

Det samarbejdsvillige selskabs eksportsalg til tredjelande (uden EF) faldt med 8 % i mængde fra 2000 til undersøgelsesperioden. Selskabets gennemsnitlige eksportpris til tredjelande faldt med 12 % i samme periode.

(41)

Hvad angår selskaber, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, var det nødvendigt at træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen. I mangel af samarbejde blev amerikanske og kinesiske statistikker konsulteret med henblik på fastsættelsen af mængder og priser for den kinesiske eksport til andre lande. Selv om det absolutte omfang af den kinesiske eksport er forskellig alt efter oplysningskilde, bekræfter begge statistikker, at eksporten af ringmekanismer fra Kina faldt betydeligt over hele verden i perioden mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Ifølge kinesiske statistikker udgjorde den eksporterede mængde ringmekanismer til verdensmarkedet i 1999 ca. 662 mio. stk., som faldt til 523 mio. stk. i undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige eksportpris blev ved med at være mere eller mindre stabil i samme periode, selv om den omfattede forskellige varetyper til vidt forskellige priser. Som nævnt i betragtning (38) er det i mangel af oplysninger om et hypotetisk fald i de ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters produktionskapacitet sandsynligt, at de stadig har en stor uudnyttet kapacitet. Hvis foranstaltningerne får lov til at bortfalde, er det under disse omstændigheder rimeligt at antage, at fællesskabsmarkedet vil blive et meget attraktivt mål for de pågældende kinesiske eksportører, som så vil genoptage deres eksport til fællesskabsmarkedet i store mængder.

(42)

Det er også vigtigt at bemærke, at OLAF foretog en undersøgelse for at fastslå, om importerede ringmekanismer angivet med oprindelse i Thailand faktisk havde oprindelse i det pågældende land, idet det blev påstået, at de egentlig var af kinesisk oprindelse.

(43)

Konklusionen af undersøgelser foretaget af OLAF og de berørte medlemsstater er, at ringmekanismerne ikke havde oprindelse i Thailand. Undersøgelserne viste yderligere, at en betydelig del af den pågældende handel var af kinesisk ikke-præferenceoprindelse og således pålagt antidumpingtold.

(44)

Den type varer, der blev eksporteret via Thailand, omfattede i højere grad de ringmekanismemodeller, der solgtes mest på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden, end de modeller med 17 eller 23 ringe, som solgtes direkte fra Kina. Dette gav mulighed for at foretage en sammenligning med anvendelse af de mest solgte modeller på fællesskabsmarkedet. Således blev der foretaget en sammenligning mellem ringmekanismer eksporteret fra Thailand til Fællesskabet og en række sammenlignelige varetyper solgt på hjemmemarkedet i det analoge land. Resultatet bør betragtes med forsigtighed, idet det uden en fuldstændig undersøgelse af importen af ringmekanismer fra Thailand kun var muligt at basere beregningen på et pristilbud fob Bangkok fra EF-erhvervsgrenen for varetyper, der eksporteredes fra Thailand til Fællesskabet i og efter undersøgelsesperioden. Det fremgik imidlertid af beregningen, at priserne på ringmekanismer eksporteret fra Thailand var lavere end priserne på det indiske hjemmemarked, og det kan derfor ikke udelukkes, at disse ringmekanismer blev solgt til Fællesskabet til dumpingpriser.

(45)

Efter den oprindelige undersøgelse, ved hvilken der blev indført en told på 32,5 % for WWS og 39,4 % for alle andre kinesiske selskaber, førte en antiovervæltningsundersøgelse i oktober 2000 desuden til en forhøjelse af toldniveauet til 51,2 % for WWS og 78,8 % for alle andre selskaber.

(46)

Ingen tredjelande anvender handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for import af ringmekanismer fra Kina.

(47)

Det fremgik af undersøgelsen, at både den samarbejdsvillige eksporterende producent og sandsynligvis også de to andre kinesiske eksporterende producenter har en betydelig ekstra kapacitet i betragtning af den store nedgang i deres eksport fra 1999 til undersøgelsesperioden. Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents uudnyttede produktionskapacitet er desuden i stand til at dække stort set halvdelen af forbruget i Fællesskabet.

(48)

Det synlige forbrug i Fællesskabet i undersøgelsesperioden var ca. 270 mio. stk., hvoraf kun 5 mio. stk. var angivet med oprindelse i Kina. I undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (1. oktober 1994 til 30. september 1995) eksporterede kinesiske eksporterende producenter 126 mio. stk. til Fællesskabet. På baggrund af de kinesiske eksporterende producenters ekstra kapacitet er det derfor sandsynligt, at importen fra Kina til fællesskabsmarkedet vil blive genoptaget i betydeligt omfang, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe. I tillæg til presset på de kinesiske selskaber for at eksportere på grund af deres store ekstra kapacitet vil det meste af eksporten sandsynligvis foregå til dumpingpriser. Selv om sammenligningen ikke viste dumping for det samarbejdsvillige selskab, var den baseret på et lille udvalg, som det ikke var muligt at sammenligne med dumpingberegningen i den oprindelige undersøgelse. På den anden side eksporterede et af de kinesiske selskaber, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, ringmekanismer til fællesskabsmarkedet via et forretningsmæssigt forbundet selskab etableret i Thailand. Beregninger har vist, at salget foregik til dumpingpriser. Det kan derfor ikke udelukkes, at dumpingen fortsatte kun et år efter en antiovervæltningsundersøgelse.

(49)

På grundlag af disse resultater og begivenheder er det sandsynligt, at hvis de kinesiske eksportører genoptager eksporten til EU, vil denne eksport foregå til priser under den normale værdi. Det må derfor forventes, at der vil forekomme dumping fra Kina uden den nuværende told.

(50)

I undersøgelsesperioden blev ringmekanismer fremstillet i Fællesskabet af følgende producenter:

(51)

De første to producenter er de anmodende producenter, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De samarbejdsvillige EF-producenter tegnede sig for mere end 90 % af den samlede produktion i Fællesskabet af ringmekanismer i undersøgelsesperioden. Det blev derfor fastslået, at disse producenter repræsenterer EF-erhvervsgrenen som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. De er i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«. Efter undersøgelsesperioden blev de to selskaber en del af samme koncern, men deres produktion blev bevaret i Fællesskabet. Denne koncern er ikke forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksporterende producenter.

(52)

De samarbejdende EF-producenters besvarelser af spørgeskemaet blev anvendt til fastsættelse af EF-erhvervsgrenens salg af ringmekanismer på fællesskabsmarkedet. Andre oplysninger, der var til rådighed, blev også anvendt til at beregne salget for den EF-producent, som ikke indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen.

(53)

I forbindelse med importen af varer med oprindelse i Kina og importen af varer angivet med Thailand som oprindelse blev der anvendt tal fra Eurostat, med undtagelse af tallene vedrørende import af varer angivet med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden, idet oplysningerne fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent blev anvendt for denne periode.

(54)

Hvad angår importen af varer med oprindelse i andre tredjelande, var det nødvendigt at anvende tallene for import af varer med oprindelse i Indien og Indonesien fra dumpingproceduren vedrørende disse to lande, med undtagelse af tallene for undersøgelsesperioden. Oplysninger fra Eurostat blev anvendt til beregning af den importmængde, som ikke var til rådighed i besvarelserne af spørgeskemaet eller i tidligere procedurer. For importen af varer med oprindelse i Ungarn anvendtes en samarbejdsvillig EF-producents besvarelse af spørgeskemaet. For andre tredjelande end Ungarn og de lande, der er nævnt i denne betragtning, anvendtes oplysninger fra Eurostat. Det var nødvendigt at omregne tallene fra Eurostat fra tons til stk.

(55)

På dette grundlag faldt det synlige forbrug i Fællesskabet med 9 % i den betragtede periode, fra 297 mio. stk. (tallene afrundet til mio.) i 1998 til 270 mio. stk. i undersøgelsesperioden. Tallene for 1999 og 2000 var henholdsvis 306 mio. stk. og 316 mio. stk.

(56)

Den import, der var angivet med oprindelse i Kina, faldt brat fra 44 mio. stk. i 1998 til 24 mio. stk. i 1999, 10 mio. stk. i 2000 og 5 mio. stk. i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for den import, der var angivet med oprindelse i Kina, faldt hvert år i den betragtede periode fra 14,8 % i 1998 til 7,8 % i 1999, 3 % i 2000 og 1,9 % i undersøgelsesperioden.

(57)

Den gennemsnitlige pris for importerede varer angivet med oprindelse i Kina steg med 96 % mellem 1998 (141 EUR) og undersøgelsesperioden (278 EUR). Den stigende tendens i priserne på importerede varer angivet med oprindelse i Kina afspejler i højere grad den stigende vægt af mere kostbare varetyper, der er underlagt en mindsteimportpris (ringmekanismer med 17 og 23 ringe), end en egentlig prisstigning.

(58)

På grundlag af resultaterne af OLAF-undersøgelsen blev det ovenfor nævnt, at en stor del af importen af varer angivet med oprindelse i Thailand faktisk var varer med kinesisk oprindelse. Importen af varer angivet med oprindelse i Thailand steg fra 1 mio. stk. i 1998 til 16 mio. stk. i 1999, 17 mio. stk. i 2000 og 20 mio. stk. i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for importen af varer angivet med oprindelse i Thailand øgedes hvert år i den betragtede periode fra 0,3 % i 1998 til 5,2 % i 1999, 5,3 % i 2000 og 7,4 % i undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen for importerede varer angivet med oprindelse i Thailand faldt med 9 % i samme perioden fra 100 EUR til 91 EUR. Mere detaljerede oplysninger var til rådighed om importen af varer angivet med oprindelse i Thailand og vedrører videresalgspriser anvendt af en europæisk distributør af ringmekanismer, som blev eksporteret via Thailand. Det konstateredes, at disse videresalgspriser i gennemsnit lå 12 % under EF-erhvervsgrenens salgspriser.

(59)

EF-erhvervsgrenens produktion faldt med 17 % i den betragtede periode fra 100 (indekstal) i 1998 til 91 i 1999, 89 i 2000 og 83 i undersøgelsesperioden. Koloman Handler AG's beslutning om at overføre en del af produktionen til Ungarn i 2000 forklarer faldet i produktionen det pågældende år. I undersøgelsesperioden indgav Koloman Handler AG konkursbegæring, og selskabets produktion faldt meget i anden halvdel af 2001.

(60)

EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt med 7 % i den betragtede periode. Den steg i 1999 til 107 (indekstal) og faldt så til 93 i 2000 som resultat af Koloman Handler AG's beslutning om at overføre en del af produktionen til Ungarn. Produktionskapaciteten stabiliseredes i undersøgelsesperioden.

(61)

Kapacitetsudnyttelsen faldt fra over 80 % i 1998 til 70-75 % i 1999, steg til 76-80 % i 2000 og faldt så igen til 70-75 % i undersøgelsesperioden.

(62)

EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt med 37 % i den betragtede periode og var faldende hvert år i perioden. Den vigtigste faktor var nedgangen i Koloman Handler AG's produktion efter selskabets konkursbegæring. Den tid, hvor varerne lå på lager inden salg, blev nedsat med 10 dage i den betragtede periode.

(63)

EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet faldt med 8 % i den betragtede periode fra 119 mio. stk. i 1998 til 109 mio. stk. i undersøgelsesperioden. Salget faldt også i 1999 til 115 mio. stk. og forblev på næsten samme niveau i 2000.

(64)

EF-erhvervsgrenens markedsandel steg lidt i den betragtede periode fra 40,1 % i 1998 til 40,4 % i undersøgelsesperioden, på trods af at den var faldet betydeligt i 1999 og 2000 med henholdsvis 37,6 % og 36,2 %.

(65)

Forbruget i Fællesskabet faldt med 9 % i den betragtede periode, og EF-erhvervsgrenens salg faldt med 8 %. På den anden side faldt den samlede import af varer angivet med oprindelse i Kina og Thailand med 44 % i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenen øgede således sin markedsandel lidt, samtidig med at markedsandelen for importerede varer angivet med Kina som oprindelsesland blev mindre, og markedsandelen for importerede varer angivet med Thailand som oprindelsesland blev større.

(66)

EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspris for ringmekanismer solgt på fællesskabsmarkedet til ikke-forbundne kunder faldt hvert år i den betragtede periode, fra 206 EUR i 1998 til 190 EUR i 1999, 177 EUR i 2000 og 174 EUR i undersøgelsesperioden, dvs. med 16 % i den betragtede periode. Der blev først indført antidumpingforanstaltninger over for importen fra Indonesien i juni 2002, så det kan ikke udelukkes, at ringmekanismer fra Indonesien til dumpingpriser har haft virkning for prisudviklingen i den betragtede periode.

(67)

Salgsprisen på de vigtigste råmaterialer (bånd og tråd af stål) fulgte ikke den nedadgående tendens. Arbejdsomkostningerne pr. enhed, som udgør over to femtedele af de samlede omkostninger pr. enhed, faldt på den anden side betydeligt i den betragtede periode.

(68)

Da virkningerne var betydelige af visse forhold, som ikke afspejler erhvervsgrenens normale resultater (særlig afskrivning af goodwill efter erhvervelse), blev driftsfortjenestmargenen før afskrivning af goodwill anset for at være en bedre indikator end fortjenstmargenen før- skat med henblik på en vurdering af EF-erhvervsgrenens rentabilitet. EF-erhvervsgrenen har hele tiden haft en dårlig driftsfortjenstmargen på sit salg til ikke-forbundne kunder i Fællesskabet. Rentabiliteten forbedredes fra 0-3 % i 1998 til 3,1 %-6 % i 1999, faldt så til mellem 0 % og – 3 % i 2000 og lå under – 3 % i undersøgelsesperioden. Disse negative resultater bidrog sikkert til, at de pågældende to selskaber gik konkurs: Koloman Handler AG i juli 2001 og Krause Ringbuchtechnik GmbH i april 2002 (dvs. lige efter undersøgelsesperiodens udløb).

(69)

Analysen af investeringer fokuserede på investeringer i fabrikker og maskiner, som udgør over 90 % af de samlede investeringer i undersøgelsesperioden. Investeringen i goodwill blev ikke taget i betragtning, da den ikke afspejler EF-erhvervsgrenens normale resultater over flere år, idet den var resultatet af en erhvervelse som var et enkeltstående tilfælde. Investeringerne i fabrikker og maskiner faldt med 65 % i den betragtede periode. De faldt til 52 (indekstal) i 1999, 48 i 2000 og 35 i undersøgelsesperioden.

(70)

EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital var svækket på grund af dens konsekvent dårlige rentabilitet.

(71)

Da egenkapitalen blev negativ i 2000, og begge EF-producenter følgelig indgav konkursbegæring, anvendtes afkastet af de samlede aktiver til at måle afkastet af investeringer. Afkastet af de samlede aktiver var stabilt i 1998 og 1999 og lå på mellem 0 og 3 %, faldt pludselig til mellem 0 % og – 5 % i 2000 og lå under – 10 % i undersøgelsesperioden.

(72)

En analyse af en forenklet driftslikviditet, dvs. driftsfortjeneste plus afskrivning (minus afskrivning af goodwill) viser en tendens, der ligner tendensen for driftsfortjenstmargenen. Likviditeten voksede fra 100 (indekstal) i 1998 til 126 i 1999 og faldt så til 62 i 2000 og – 65 i undersøgelsesperioden.

(73)

Beskæftigelsen (fuldtidsenheder) faldt hvert år i den betragtede periode, fra 100 (indekstal) i 1998 til 86 i 1999, 82 i 2000 og 77 i undersøgelsesperioden.

(74)

Produktiviteten målt i 1 000 stk. pr. ansat forbedredes med 8 % i den betragtede periode, mens arbejdskraftsomkostningerne pr. produceret enhed målt i EUR pr. kg faldt med 12 % i samme periode.

(75)

Der er ingen afgørelse angående den faktiske dumping i undersøgelsesperioden for importerede varer angivet med oprindelse i Kina, da resultaterne vedrørende denne import angår et lille, ikke repræsentativt udvalg af ringmekanismer. Endvidere var det ikke muligt at foretage en fuldstændig fastsættelse af dumping i forbindelse med importerede varer angivet med oprindelse i Thailand, idet der ikke forelå nogen undersøgelse angående dumping (OLAF-undersøgelsen angik fastsættelsen af oprindelsesstatus og vedrørte ikke spørgsmålet om dumping). Der blev derfor ikke draget nogen konklusion om størrelsen af den faktiske dumpingmargen.

(76)

EF-erhvervsgrenen befandt sig fortsat i en sårbar situation i den betragtede periode. Dette viser sig ved erhvervsgrenens faldende rentabilitet (eller med andre ord dens voksende tab efter 1999) på mindre salgsmængder til faldende enhedspriser.

(77)

EF-erhvervsgrenens sårbare situation i undersøgelsesperioden var resultatet af flere begivenheder tidligere såsom i) dumpingimport af varer med oprindelse i Kina indtil indførelsen af foranstaltninger i januar 1997, ii) overvæltning af disse foranstaltninger som fastlagt i oktober 2000, iii) dumpingimport af varer med oprindelse i Indonesien indtil indførelsen af antidumpingforanstaltninger i juni 2002 og iv) omgåelse via Thailand (OLAF-undersøgelsen). Efter en omgåelsesundersøgelse blev de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 119/97, udvidet til importerede varer afsendt fra Vietnam (jf. betragtning (4)). EF-erhvervsgrenen led således hele tiden under dumping i den betragtede periode og havde ikke nogen mulighed for at komme på fode igen. Faldet i forbruget på fællesskabsmarkedet var begrænset og kan derfor ikke i sig selv være en forklaring på EF-erhvervsgrenens sårbare situation.

(78)

I undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. perioden mellem 1. oktober 1994 og 30. september 1995) solgte de kinesiske eksporterende producenter 126 mio. stk. på markedet i Fællesskabet (WWS' salg udgør over to femtedele af denne mængde). I 2001 i undersøgelsesperioden for denne undersøgelse solgte de 5 mio. stk. angivet med oprindelse i Kina. Da der findes en betydelig ekstra kapacitet i Kina (mens den kinesiske eksport til tredjelande er faldende i mængde), og de kinesiske eksporterende producenters adfærd konsekvent har vist, at de er rede til at sælge til skadevoldende dumpingpriser for at vinde markedsandele, er det klart tegn på, at der er sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping via import af varer med oprindelse i Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder.

(79)

Fællesskabet er det eneste marked, hvor de kinesiske eksporterende producenter stadig kan øge deres markedsandel, da de andre markeder allerede bliver forsynet af kinesiske producenter eller producenter i tredjelande, som kontrolleres af kinesiske producenter. EF-erhvervsgrenens tilstedeværelse er ikke stor på de vigtigste markeder uden for EF, hvor næsten alle de ringmekanismer, der sælges, er fremstillet i Kina eller af selskaber, der kontrolleres af kinesiske eksporterende producenter. Pristrykket fra den pågældende import vil sandsynligvis stige som antydet i analysen i antiovervæltningsundersøgelsen, hvis de eksisterende foranstaltninger får lov til at udløbe. Når WWS var i stand til at opsuge en stor del af selskabets antidumpingtold på 32,5 %, og de andre kinesiske selskaber gjorde det samme med deres told på 39,4 %, er der stor sandsynlighed for, at de uden antidumpingforanstaltninger vil være i stand til at øge deres stærke pristryk på priserne for de ringmekanismer, der sælges i Fællesskabet.

(80)

Det må nævnes, at gennemsnitsprisen på ringmekanismer angivet med oprindelse i Thailand faldt med 9 % i den betragtede periode, og en sammenligning mellem en europæisk distributørs gennemsnitlige salgspris for ringmekanismer angivet med oprindelse i Thailand og EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspris viste, at førstnævnte var ca. 12 % lavere end sidstnævnte.

(81)

Hvad angår spørgsmålet om import af varer fra andre tredjelande, har Ungarn nu været en del af Fællesskabet siden 1. maj 2004. Med hensyn til Indien og Indonesien er eksporterende producenter i begge lande under kinesiske eksporterende producenters kontrol. Hvis foranstaltningerne for import af varer med oprindelse i Kina bortfalder, vil incitamentet til at eksportere ringmekanismer fra Indien og Indonesien til Fællesskabet blive mindre, da der sandsynligvis i så tilfælde vil blive en kraftig stigning i dumpingimporten direkte fra Kina.

(82)

EF-erhvervsgrenen befinder sig allerede i en sårbar situation, og førnævnte betydelige stigning i importen fra Kina til dumpingpriser kombineret med store prisunderbud vil således uden tvivl have alvorlige følger for EF-erhvervsgrenen. På baggrund af erfaringerne med tidligere antidumping- og antisubsidieundersøgelser vedrørende ringmekanismer vil udløbet af foranstaltningerne vedrørende import af ringmekanismer med oprindelse i Kina efter al sandsynlighed føre til yderligere væsentlig forværring af EF-erhvervsgrenens situation.

(83)

På grundlag af ovenstående er det sandsynligt, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina vil føre til en kraftig stigning i importen til Fællesskabet kombineret med et stort fald i salgspriserne. Langt størstedelen af varerne på markedet for ringmekanismer er meget standardiserede, og der konkurreres i vid udstrækning på priserne.

(84)

I den sammenhæng er det ud fra resultaterne vedrørende situationen på fællesskabsmarkedet således sandsynligt, at en stigning i importmængden til lave dumpingpriser vil trykke EF-erhvervsgrenens priser. Dette vil til gengæld føre til yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Følgerne for EF-erhvervsgrenen vil mest sandsynligt blive konkurser og lukning af de resterende fabrikker.

(85)

Foranstaltningernes bortfald vil fjerne den største hindring for de kinesiske eksporterende producenters salg til skadevoldende dumpingpriser på Fællesskabets marked.

(86)

Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fornyet skade forvoldt af dumpingimport af varer med oprindelse i Kina.

(87)

Det blev undersøgt, om der var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at forny de gældende antidumpingforanstaltninger. Til dette formål og i overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen blev virkningerne af en fornyelse af foranstaltningerne for alle involverede parter i proceduren og følgerne af foranstaltningernes udløb undersøgt på grundlag af alle forelagte beviser.

(88)

For at vurdere virkningerne af en eventuel opretholdelse af foranstaltninger fik alle interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i grundforordningen. Kun de samarbejdsvillige EF-producenter og to ikke-forbundne importører besvarede spørgeskemaet. Tre brugere fremsatte bemærkninger, men de hverken besvarede spørgeskemaet eller forelagde dokumentation til støtte for deres bemærkninger.

(89)

Ifølge artikel 21, stk. 7, i grundforordningen kan der kun tages hensyn til oplysninger, hvis de er behørigt dokumenteret. I det foreliggende tilfælde var det ikke muligt at drage nogen konklusion ud fra brugernes bemærkninger om, at det ikke var i Fællesskabets interesse at opretholde antidumpingforanstaltninger, da bemærkningerne ikke var dokumenteret.

(90)

Hvad angår virkningerne af de antidumpingforanstaltninger, der tidligere blev indført, var der et kraftigt fald i importen af varer angivet med oprindelse i Kina, navnlig efter stigningen i foranstaltninger som følge af afgørelserne vedrørende overvæltning kombineret med en kraftig stigning i importen af varer med oprindelse i eller angivet med andre tredjelande som oprindelsesland.

(91)

Den koncern, som de anmodende parter tilhører, er den eneste EF-producent af ringmekanismer med en betydelig produktion. De står over for vanskelige forhold, hvor lavprisimport, ofte dumpingimport og subsidieret skadevoldende import fra tredjelande stadig er en trussel. De foretog en omstrukturering af driften efter at have indgivet konkursbegæring, men det var ikke nok til at undgå yderligere konkursprocedurer i sidste kvartal af 2003. EF-erhvervsgrenen anstrenger sig for at opbygge en sund forretning, som er i stand til at konkurrere med kinesiske eksporterende producenter på verdensbasis. Bortfalder antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af varer med oprindelse i Kina, kunne det underminere denne strategi, da de kinesiske eksporterende producenter tidligere har vist, at de vil presse priserne ned til dumpingniveau for at vinde markedsandele. Da virkningerne af de gældende foranstaltninger er blevet delvis undermineret ved overvæltningspraksis og dumpingimport eller subsidieret import af ringmekanismer fra Indonesien, er det mest sandsynligt, at deres bortfald vil umuliggøre EF-erhvervsgrenens nuværende bestræbelser på omstrukturering.

(92)

EF-erhvervsgrenen har en lang tradition, men det er meget sandsynligt, at den ville ophøre med at eksistere, hvis de igangværende omstruktureringsbestræbelser ikke lykkes. Robert Krause GmbH & Co. KG indgav konkursbegæring i januar 1998. Selskabets efterfølger, Krause Ringbuchtechnik GmbH, ejet af Wilhelm vom Hoffe Drahtwerke GmbH siden juni 1998, indgav konkursbegæring i april 2002. Efter at have erhvervet aktiverne og overtaget sidstnævntes personale vil Ringbuchtechnik Produktionsgesellschaft GmbH sandsynligvis ikke genoptage produktionen, idet selskabet har anmodet om indledning af konkursprocedurer. SX Bürowaren Produktions- und Handels GmbH fortsætter traditionen fra Koloman Handler AG. Endnu en konkurs vil sandsynligvis blive enden på EF-erhvervsgrenen. Ophører EF-erhvervsgrenen først med at fremstille ringmekanismer, vil færdigheder, der er blevet opbygget gennem mere end et århundrede, gå tabt.

(93)

En fornyelse af foranstaltningerne vil sikkert sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at øge sin markedsandel, nedsætte fremstillingsomkostningerne pr. enhed og øge rentabiliteten. Priserne vil sandsynligvis ikke ændre sig meget, men salget kunne vokse betydeligt. Hensigten med at omstrukturere EF-erhvervsgrenen er at sætte skub i dens konkurrencedygtighed og give mulighed for bedre planlægning af de typer ringmekanismer, der skal produceres, styrke dens forhandlingsposition i forhold til leverandørerne og forenkle salgstransaktionerne. Alle disse foranstaltninger vil bidrage til en nedsættelse af omkostningerne. EF-erhvervsgrenen er levedygtig, da den selv efter flere konkurser stadig er i stand til at levere en omfattende del af markedet i Fællesskabet, navnlig sammenholdt med det produktionsanlæg, der er etableret i Ungarn, og som blev en del af EF-produktionen den 1. maj 2004.

(94)

SX Bürowaren Produktions- und Handels GmbH's erhvervelse af Bensons, en forhandler af ringmekanismer gennem lang tid med selskaber beliggende i Nederlandene, Singapore, Det Forenede Kongerige og USA, viser helt tydeligt, at EF-erhvervsgrenen er indstillet på at øge sin adgang til markederne på verdensplan, og der ligger alvor bag dens omstruktureringsbestræbelser.

(95)

Der blev rejst to væsentlige spørgsmål efter meddelelsen af oplysninger. For det første EF-erhvervsgrenens mulige misbrug af en dominerende position. Kommissionen kender ikke til eventuelle antitrustprocedurer vedrørende de pågældende selskaber.

(96)

For det andet hævdedes det, at EF-erhvervsgrenen nu er forretningsmæssigt forbundet med en kinesisk eksportør, og at Bensons, importøren, der nu er en del af EF-erhvervsgrenen, er eneforhandler af varer, der sælges af WWS, en kinesisk eksportør, som også kontrollerer produktionen i Indien.

(97)

Det blev konstateret, at der findes en leveringsaftale mellem Bensons og WWS, som oprindeligt fastsatte overførsel af intellektuelle ejendomsrettigheder fra WWS til Bensons og overførsel af nogle af Bensons' aktier til WWS. Disse overførsler har imidlertid ikke fundet sted. Leveringsaftalen omfatter ikke nogen eksklusivitetsordning mellem Bensons og WWS, men foreskriver, at Bensons har førsteret til at blive eneforhandler, hvis en bestemt leverandør stopper med sin virksomhed. Det er derfor ikke muligt at bekræfte den påståede forbindelse.

(98)

De to eneste samarbejdsvillige ikke-forbundne importører blev overtaget af SX Bürowaren Produktions- und Handels GmbH i august 2002 og blev således forretningsmæssigt forbundet med EF-erhvervsgrenen efter undersøgelsesperioden. Normalt tages der ikke hensyn til begivenheder, der har fundet sted efter undersøgelsesperioden. Men da denne overtagelse er betydningsfuld og vedvarende, bør der i dette særlige tilfælde tages hensyn dertil. De pågældende importørers interesser er nu de samme som EF-erhvervsgrenens, da de alle er forretningsmæssigt forbundne selskaber.

(99)

Ingen andre ikke-forbundne importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Dette tyder på, at selv om der har været foranstaltninger gældende, var de andre ikke-forbundne importører ikke særlig berørt af disse foranstaltninger.

(100)

Ingen brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Dette tyder på, at selv om der har været foranstaltninger gældende, var brugerne ikke særlig berørt af disse foranstaltninger. Det er således ikke sandsynligt, at der vil ske en forværring af brugernes situation, hvis antidumpingforanstaltningerne opretholdes.

(101)

I den betragtede periode nedsatte flere ringbindproducenter deres produktion eller lukkede deres fabrikker i Fællesskabet. I visse tilfælde flyttede de eller udvidede deres produktionskapacitet uden for Fællesskabet, især i østeuropæiske lande. Grunden til disse brugeres beslutninger var hovedsagelig motiveret af lavere omkostninger til arbejdskraft og landenes nære beliggenhed til Fællesskabets marked kombineret med udsigten til, at de pågældende lande ville blive medlemmer af EU den 1. maj 2004. Priserne på de ringmekanismer, som EF-erhvervsgrenen solgte, har fulgt en nedadgående tendens, og importerede lavprisringmekanismer afsendt fra Indien, Indonesien og Thailand, som ikke er omfattet af antidumpingtold, har været til rådighed i hele den betragtede periode.

(102)

Det bør understreges, at brugerne vil blive næsten helt afhængige af importen af varer med oprindelse i Kina og/eller importen fra kinesiske datterselskaber i andre lande, hvis EF-erhvervsgrenen ophører med at eksistere. På det tidspunkt vil kinesiske eksporterende producenter have et incitament til at øge priserne betydeligt på markeder uden for Kina, hvilket kunne bringe brugerindustriens konkurrencedygtighed i alvorlig fare. EF-erhvervsgrenen har ingen interesse i at føre en prispolitik, som vil bidrage til, at ringbindproducenter i Fællesskabet lukker, da den vil være i en meget svagere position i konkurrencen uden for Fællesskabet med kinesiske eksporterende producenter og deres datterselskaber.

(103)

Skulle foranstaltningerne blive fornyet, vil der være alternative leveringskilder. Det er værd at bemærke, at de nuværende antidumpingforanstaltninger på importen af varer med oprindelse i Kina ikke førte til mangel på importerede ringmekanismer på fællesskabsmarkedet.

(104)

Leverandørerne af ståltråd og stålbånd sælger en ganske ubetydelig procentdel af deres produktion til EF-erhvervsgrenen og er som sådan ikke berørt af resultaterne af denne procedure. Ingen af dem gav sig til kende som interesseret part.

(105)

Hvad angår virkningerne af foranstaltningernes eventuelle bortfald for konkurrencen i Fællesskabet, skal det bemærkes, at der kun findes få producenter af ringmekanismer i hele verden, og at de fleste er kinesere eller kontrolleres af kinesiske eksporterende producenter. Skulle de få resterende producenter, som ikke kontrolleres af kinesiske selskaber, at forsvinde, vil det få negative følger for konkurrencen i Fællesskabet.

(106)

Under hensyn til ovenstående kendsgerninger og betragtninger konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger.

(107)

På baggrund af det foregående fastslås det, at de antidumpingforanstaltninger for importen af ringmekanismer med oprindelse i Kina, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 119/97, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2100/2000, bør opretholdes, jf. artikel 11, stk. 2 og 6 i grundforordningen.

(108)

Da undersøgelsen har været langvarig, anses det for nødvendigt at begrænse foranstaltningernes gyldighed til fire år –

a)

for mekanismer med 17 og 23 ringe (Taric-kode 8305100021, 8305100022 og 8305100029) er tolden lig med forskellen mellem mindsteimportprisen på 325 EUR pr. 1 000 stk. og nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet

b)

for andre mekanismer end dem med 17 eller 23 ringe (Taric-kode 8305100011, 8305100012 og 8305100019)

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/23

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/25

(1)

I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2003/2003 må en gødning, der tilhører en af typerne i forordningens bilag I, og som opfylder forordningens bestemmelser, betegnes »EF-gødning«.

(2)

En af de phosphorgødninger, der er anført i tabel A2 i bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003, er tripel superphosphat (TSP), og et af kriterierne for mærkning af denne gødning som EF-gødning er »phosphor bestemt som P2O5 opløseligt i neutralt ammoniumcitrat. Mindst 93 % af det angivne indhold af P2O5 skal være vandopløseligt«.

(3)

Jo højere vandopløselighed TSP-gødningen har, jo bedre er den agronomiske virkning. Tidligere led jorderne i Europa generelt af phosphormangel, og det var derfor begrundet med en mindste vandopløselighed på 93 % for at råde bod på denne mangel.

(4)

I dag er situationen en anden, fordi mange jorder ikke længere mangler phosphor, og TSP med mindste vandopløselighed på 85 % vil for mange europæiske jorder og afgrøder være lige så effektiv, selv om der stadig er jordforhold eller afgrøder, hvor det er mest hensigtsmæssigt med TSP med en vandopløselighed på mindst 93 %.

(5)

Brugere af TSP bør derfor kunne vælge mellem TSP med en mindste vandopløselighed på 85 % eller TSP med en højere vandopløselighed ud fra de lokale forhold med hensyn til de krav, som jorder og afgrøder stiller. Punktet vedrørende TSP i tabel A2 i bilag I til forordning (EF) 2003/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Natriumsalt af EDDHSA og dets kondensationsprodukter (EDDHSA) har de sidste 15 år, især i Spanien, Frankrig og Italien, været brugt som en organisk chelatdanner til mikronæringsstoffer. Erfaringen viser, at det er et effektivt gødningsstof, og at det ikke medfører risici for miljøet.

(7)

Især anvendes jern chelateret med EDDHSA til at afhjælpe jernmangel og bekæmpe jernklorose. Det anbefales for en lang række plantearter, især frugttræer som citrusfrugter, abrikoser, avocadoer, blommer og ferskner; det bruges også til druer, små buske og jordbær.

(8)

Udryddelsen af jernklorose og dens symptomer sikrer grønt løv med god vækst og modning af frugterne til høstning.

(9)

For så vidt angår virkninger på jord og miljø gennemgår EDDHSA en kemisk nedbrydningsproces i jorden, som er relativ langsom, men som ikke frembringer farlige stoffer. Den forårsager heller ikke saltproblemer i jorden.

(10)

EDDHSA bør derfor optages i den liste over godkendte organiske chelatdannere til mikronæringsstoffer, som findes i bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003.

(11)

Forordning (EF) nr. 2003/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 2003/2003 nedsatte udvalg —

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/28

(1)

På baggrund af nye oplysninger og ny teknik, som Technology and Economic Assessment Panel har gjort rede for i sin statusrapport af april 2002 (2) om kontrollerede stoffer, der anvendes som kemiske proceshjælpestoffer, bør bilag VI til forordning (EF) nr. 2037/2000 ændres i overensstemmelse med afgørelse X/14 (3) og afgørelse XV/6 (4), der blev vedtaget på henholdsvis tiende (1998) og femtende (2003) møde mellem parterne i Montreal-protokollen.

(2)

Mere præcist bliver ved afgørelse XV/6 tetrachlormethan tilføjet som proceshjælpestof ved fremstilling af cyclodim (et opløsningsmiddel), samtidig med at CFC-113 udgår som proceshjælpestof ved fremstilling af vinorelbin (et lægemiddel) og tetrachlormethan udgår som proceshjælpestof ved fremstilling af tralomethrin (et insekticid).

(3)

Forordning (EF) nr. 2037/2000 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2037/2000 —

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/30

(1)

Bekæmpelsen af svig med hensyn til punktafgifter kræver en styrkelse af samarbejdet mellem skatte- og afgiftsmyndighederne inden for Fællesskabet og mellem disse og Kommissionen i overensstemmelse med fælles principper.

(2)

Med henblik herpå samler Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2073/2004 af 16. november 2004 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet (3) alle de bestemmelser, der har til formål at lette det administrative samarbejde på punktafgiftsområdet, og som er indeholdt i direktiv 77/799/EØF (4) og 92/12/EØF (5), med undtagelse af den gensidige bistand, der er fastsat ved Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (6).

(3)

Ifølge Rådets direktiv 2004/56/EF (7) om ændring af direktiv 77/799/EØF skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme det inden den 1. januar 2005. Disse bestemmelser finder anvendelse inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier. Da direktiv 77/799/EØF i henhold til dette direktiv ikke skal finde anvendelse på punktafgifter fra den 1. juli 2005, er det ikke hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne skal vedtage bestemmelser, der ophører med at finde anvendelse inden for en kort periode. Medlemsstaterne skal derfor kunne undlade at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv 2004/56/EF for så vidt angår punktafgifter, uden at dette berører forpligtelsen til at vedtage sådanne bestemmelser med hensyn til andre skatter, som direktiv 77/799/EØF finder anvendelse på.

(4)

Direktiv 77/799/EØF og 92/12/EØF bør derfor ændres —

1)

Titlen affattes således:

2)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler, i overensstemmelse med dette direktiv, alle oplysninger, der gør det muligt for dem at foretage en korrekt ansættelse af indkomst- og formueskat, samt alle oplysninger vedrørende fastsættelse af afgifter på forsikringspræmier, der er nævnt i artikel 3, sjette led, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, skatter og andre foranstaltninger (8).«

1)

Artikel 15a udgår.

2)

Artikel 15b udgår.

3)

Artikel 19, stk. 6, udgår.

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/32

(1)

Den 16. oktober 2001 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger med Fyrstendømmet Andorra om en aftale om, at denne stat indfører foranstaltninger svarende til dem, der anvendes i Fællesskabet, for at sikre en reel beskatning af renteindtægter fra opsparing.

(2)

Den aftaletekst, der er resultatet af disse forhandlinger, er i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver. Til aftalen er knyttet en fælles hensigtserklæring mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater og Fyrstendømmet Andorra.

(3)

Med forbehold af senere vedtagelse af en afgørelse om indgåelse af aftalen bør de to dokumenter, som blev paraferet den 1. juli 2004, undertegnes og Rådets godkendelse af den fælles hensigtserklæring bekræftes —

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/54

(1)

Rådet traf den 22. januar 2002 afgørelse 2002/60/EF om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget (1).

(2)

Der er efter udløbet af Alejandro FONT de MORA y TURÓNs mandatperiode blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, hvilket Rådet blev underrettet om den 26. oktober 2004 —

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/55

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2164/98 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af visse bredspektrede antibiotika, nemlig amoxicillin trihydrat, ampicillin trihydrat og cefalexin, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg (»den pågældende vare«), henhørende under KN-kode ex 2941 10 10, ex 2941 10 20 og ex 2941 90 00 og med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 0 % og 12 % for individuelle eksportører samt en resttold på 14,6 % for ikke-samarbejdsvillige eksportører.

(2)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fremskyndet fornyet undersøgelse af Rådets forordning (EF) nr. 2164/98 i medfør af artikel 20 i grundforordningen fra en indisk producent af den pågældende vare, Nestor Pharmaceuticals Limited (»ansøgeren«). Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør af den pågældende vare i Indien. Ansøgeren fremførte desuden, at selskabet ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. fra 1. juli 1996 til 30. juni 1997), men først senere havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet. På grundlag af ovenstående anmodede ansøgeren om, at der blev fastsat en individuel toldsats for selskabet i tilfælde af, at der blev konstateret subsidiering.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og fandt, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 20 i grundforordningen. Efter at have hørt det rådgivende udvalg og givet den pågældende EF-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 2164/98 for så vidt angår ansøgeren.

(4)

Den vare, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, er den samme vare som den, der var omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 2164/98.

(5)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 (»undersøgelsesperioden«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og Indiens regering om indledningen af undersøgelsen. Den gav endvidere andre interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Kommissionen modtog imidlertid ikke nogen synspunkter og heller ikke nogen anmodninger om at blive hørt.

(7)

Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en fuldstændig besvarelse inden for den anførte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren i New Delhi og Hyderabad.

(8)

Da ansøgeren ikke fremsatte nogen anmodning om fornyet undersøgelse af undersøgelsesresultaterne vedrørende skade, blev den fornyede undersøgelse begrænset til at omfatte spørgsmålet om subsidiering.

(9)

Kommissionen undersøgte de samme subsidieordninger som i den oprindelige undersøgelse. Den undersøgte også, om ansøgeren havde benyttet sig af andre subsidieordninger eller havde modtaget ad hoc-subsidier i tilknytning til den pågældende vare.

(10)

Ansøgeren kunne godtgøre, at selskabet hverken var direkte eller indirekte forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare.

(11)

Det fremgik af undersøgelsen, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. fra 1. juli 1996 til 30. juni 1997, men var begyndt at eksportere til Fællesskabet efter denne periode.

Endelig blev ansøgeren ikke undersøgt individuelt i den oprindelige undersøgelse af andre grunde, end at selskabet ikke var rede til at samarbejde med Kommissionen.

Det bekræftes derfor, at ansøgeren bør anses for en ny eksportør. Kommissionen undersøgte derfor i overensstemmelse med artikel 20 i grundforordningen, om der kunne fastsættes en individuel sats for udligningstolden for den pågældende ansøger.

(12)

Følgende ordninger blev undersøgt på grundlag af oplysningerne i ansøgerens besvarelse af Kommissionens spørgeskema og de oplysninger, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen:

(13)

Det blev konstateret, at ansøgeren opnåede fordele under DEPBS på efter-eksportbasis. Denne ordning er nærmere beskrevet i afsnit 4.3 i dokumentet om eksport- og importpolitikken for 2002-2007 (»EKSIM-politikken 02-07«) og i kapitel 4 i den medfølgende procedurehåndbog, bind I, for 2002-2007 (»PHB I 02-07«) (4). EKSIM-politikken 02-07 er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992« (nr. 22 af 1992) (loven om udenrigshandel).

(14)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte sig af denne ordning. Den giver mulighed for at anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af varer, der eksporteres i henhold til ordningen. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder for den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af »Standard Input/Output-normer« (»SION-normer«) under hensyntagen til den mængde af importerede materialer, der formodes at indgå i eksportvaren, og toldsatserne for denne formodede import, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej.

(15)

Et selskab skal eksportere varer for at være berettiget til fordele i henhold til denne ordning. På tidspunktet for eksporttransaktionen udfærdiger eksportøren en erklæring til myndighederne i Indien med angivelse af, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder som led i forsendelsesproceduren en afskibningskvittering, som bl.a. viser størrelsen af den DEPBS-kredit, der vil blive indrømmet for den pågældende eksporttransaktion. På dette tidspunkt kender eksportøren den fordel, selskabet vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt denne kvittering, kan den indiske regering ikke frit bestemme, om der skal indrømmes en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der anvendes til at beregne fordelens størrelse, er den sats, der var gældende på det tidspunkt, hvor eksporterklæringen blev udfærdiget. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse efterfølgende.

(16)

Det blev også konstateret, at DEPBS-kreditter ifølge indiske regnskabsstandarder kan opføres på et periodiseringsgrundlag som en indtægt i forretningsregnskabet, så snart eksportforpligtelsen er opfyldt.

(17)

Sådanne kreditter kan anvendes til at betale importtold på senere import af varer, hvis import ikke er begrænset, undtagen investeringsgoder. Varer, der indføres ved hjælp af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i 12 måneder fra deres udstedelsesdato.

(18)

En anmodning om DEPBS-kreditter kan omfatte op til 25 eksporttransaktioner eller, hvis den indgives elektronisk, et ubegrænset antal eksporttransaktioner. Der er i praksis ingen faste frister for, hvornår anmodningen skal indgives, fordi fristerne i kapitel 4.47 i PHB I 02-07 altid løber fra den seneste eksporttransaktion, der er omfattet af den pågældende DEPBS-anmodning.

(19)

Denne ordning har ikke ændret sig væsentligt siden den oprindelige undersøgelse. Ordningen er et subsidie, som er retligt betinget af eksportresultater. Den blev derfor i den oprindelige undersøgelse anset for at være specifik og udligningsberettiget, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(20)

I den oprindelige undersøgelse blev DEPBS-subsidiebeløbet beregnet på grundlag af de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i grundforordningen, og DEPBS-satsen blev pro rata temporis lagt til grund for den tilsvarende subsidiesats. På grund af ansøgerens samarbejdsvilje, der blev anset som en ændret omstændighed i henhold til artikel 22, stk. 4, i grundforordningen, bør denne metode ikke anvendes til skade for ansøgeren.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 5 beregnedes det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren havde opnået i undersøgelsesperioden. I den forbindelse blev modtageren anset for at have opnået fordelen på det tidspunkt, hvor eksporttransaktionen fandt sted i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er den indiske regering pligtig til at give afkald på tolden, der udgør et finansielt bidrag som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i grundforordningen. Som nævnt i betragtning 15 kan den indiske regering, når først toldmyndighederne udsteder en afskibningskvittering, som bl.a. viser det DEPBS-kreditbeløb, der vil blive indrømmet for den pågældende eksporttransaktion, ikke frit bestemme, om der skal indrømmes subsidier eller ej, og ikke frit fastsætte subsidiebeløbet. Som angivet i samme betragtning vil ændringer i DEPBS-satserne i tidsrummet mellem den egentlige eksport og udstedelsen af en DEPBS-licens ikke berøre størrelsen af den indrømmede fordel med tilbagevirkende kraft. Desuden kan selskaberne som nævnt i betragtning 16 i overensstemmelse med indiske regnskabsstandarder opføre DEPBS-kreditter på et periodiseringsgrundlag som en indtægt, når eksporttransaktionen finder sted. Endelig befinder et selskab sig, blot ved at vide, at det vil modtage et subsidie i henhold til DEPBS-ordningen og fordele i henhold til andre ordninger, i en mere fordelagtig konkurrencemæssig position, fordi det takket være subsidierne kan tilbyde lavere priser.

(22)

Begrundelsen for at indføre en udligningstold er imidlertid at rette op på en uredelig handelspraksis, der skyldes illegale konkurrencemæssige fordele. Derfor bør fordelen i henhold til DEPBS vurderes som summen af de kreditter, der er opnået i undersøgelsesperioden på alle eksporttransaktioner, der er foregået i henhold til ordningen. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i grundforordningen blev de gebyrer, der nødvendigvis påløber for at opnå subsidiet, fratrukket.

(23)

Ansøgeren hævdede, at kun DEPBS-kreditter, der er opnået på eksporttransaktioner i tilknytning til den pågældende vare, skal lægges til grund for beregningen af subsidiemargenen i denne undersøgelse. I henhold til DEPBS-ordningen er der imidlertid ingen forpligtelse til at begrænse anvendelsen af DEPBS-kreditter til toldfri import af materialer, der er knyttet til en specifik vare. DEPBS-kreditter er tværtimod frit omsættelige og kan endda sælges og anvendes til import af alle varer, hvis import ikke er begrænset (de materialer, der indgår i den pågældende vare, tilhører denne kategori), undtagen investeringsgoder. Alle de opnåede DEPBS-kreditter kan derfor anvendes i tilknytning til den pågældende vare.

(24)

Ansøgeren hævdede endvidere, at omsætningsafgiften på overførsler af DEPBS-kreditter burde fratrækkes som en udgift, når subsidiebeløbet blev fastsat. Omsætningsafgiften er imidlertid ikke en omkostning, der nødvendigvis påløber for at blive subsidieberettiget eller opnå subsidier, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i grundforordningen. Omsætningsafgiften er blot et resultat af en rent kommerciel beslutning om at skille sig af med en allerede opnået DEPBS-kredit ved at sælge den, i stedet for at anvende den uden omsætningsafgift til at udligne den told, der skal betales på senere import. Ansøgningsgebyrer forbundet med DEPBS-kreditter blev imidlertid anset for nødvendige udgifter og dermed fratrukket.

(25)

Det samlede subsidiebeløb (tæller) blev fordelt på det samlede eksportsalg i undersøgelsesperioden (nævner) i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen, da dette subsidie ikke blev ydet på grundlag af de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder. Ansøgerens subsidiemargen i henhold til denne ordning var på 3,3 %.

(26)

Det blev konstateret, at ansøgeren modtog en delvis indkomstskattefritagelse for fortjenester på eksportsalg i undersøgelsesperioden. Retsgrundlaget for denne fritagelse er fastsat i Section 80HHC i den indiske indkomstskattelov fra 1961.

(27)

Section 80HHC i indkomstskatteloven fra 1961 blev ophævet fra og med ligningsåret 2005-2006 (dvs. for finansåret fra 1. april 2004 til 31. marts 2005). Denne ordning vil således ikke indebære nogen fordel for ansøgeren efter 31. marts 2004. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i grundforordningen skal denne ordning derfor ikke udlignes.

(28)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke havde modtaget fordele under PBS, der blev afskaffet den 1. april 1997 og afløst af DEPBS.

(29)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke havde indført investeringsgoder i henhold til EPCGS og derfor ikke havde benyttet sig af denne ordning.

(30)

Det blev konstateret, at ansøgeren hverken befandt sig i en EPZ eller drev virksomhed under EOU-ordningen, og derfor ikke havde gjort brug af disse ordninger.

(31)

Det blev konstateret, at ansøgeren havde opnået fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden. Ordningen er nærmere beskrevet i afsnit 4.1.1 til 4.1.7 i EKSIM-politikken 02-07 og kapitel 4.1 til 4.30 i PHB I 02-07.

(32)

Denne ordning kan benyttes af såvel producent-eksportører som forhandler-eksportører, der er forbundet med producenter.

(33)

ALS for fysisk eksport gør det muligt at foretage toldfri import af materialer, der indgår fysisk i de færdige eksportvarer. Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er eksportøren retligt forpligtet til at føre »sandfærdige og korrekte optegnelser om forbrug og anvendelse af varer importeret i henhold til licenser« i et nærmere angivet format (kapitel 4.30 i og tillæg 18 til PHB I 02-07), dvs. et register over det faktiske forbrug. Den indiske regering fastsætter såvel den tilladte import som den obligatoriske eksport i mængde og værdi, hvilket angives på en licens. Desuden skal myndighederne anføre de pågældende transaktioner på licensen, når importen og eksporten finder sted. Indiens regering afgør, hvilken materialemængde der kan indføres i henhold til denne ordning, på grundlag af standardnormer, dvs. SION-normer, som viser, hvilken mængde der formodes at skulle til for at producere en referencemængde af den færdige eksportvare. Der findes SION-normer for de fleste varer, herunder den pågældende vare, og de er offentliggjort i PHB II 02-07. De indførte materialer er ikke omsættelige og skal anvendes til at producere den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal være opfyldt inden for en fastsat tidsramme (18 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(34)

I løbet af den fornyede undersøgelse blev det konstateret, at de materialer, som ansøgeren indførte toldfrit under denne ordning i overensstemmelse med den tilladte importmængde, der var fastsat på grundlag af SION-normer, oversteg den materialemængde, som ansøgeren havde brug for til at producere referencemængden af den færdige eksportvare. SION-normerne for den pågældende vare var derfor ikke tilstrækkelig nøjagtige. Desuden svarede ansøgerens forbrugsregister ikke til det faktiske forbrug. I stedet opførte ansøgeren nemlig på ukorrekt vis det forbrug, der svarede til den indiske regerings mere fordelagtige SION-normer, selv om ansøgeren i praksis forbrugte færre materialer i referenceproduktionen af den færdige eksportvare. Hverken ansøgeren eller den indiske regering kunne påvise, at fritagelsen for importafgifter ikke førte til, at der blev eftergivet et for stort beløb.

(35)

Fritagelsen for importafgifter udgør et subsidie i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 2, stk. 2, i grundforordningen, dvs. et finansielt bidrag fra den indiske regering, som gav ansøgeren en fordel. Desuden er ALS for fysisk eksport retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(36)

Denne ordning kan hverken anses for at være en tilladt told- eller substitutionsgodtgørelsesordning som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i grundforordningen. Den overholder ikke de faste regler i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Den indiske regering anvendte ikke en effektiv kontrolordning eller -procedure til at fastslå, hvilke materialer der blev forbrugt ved produktionen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (afsnit II, stk. 4, i bilag II til grundforordningen og i tilfælde af substitutionsgodtgørelsesordninger afsnit II, stk. 2, i bilag III til grundforordningen). SION-normerne for den pågældende vare var ikke tilstrækkelig nøjagtige og kan ikke anses for en kontrolordning til at fastslå det faktiske forbrug. Der blev ikke foretaget en effektiv kontrol på grundlag af et korrekt register over det faktiske forbrug. Desuden foretog den indiske regering ikke en yderligere undersøgelse af de materialer, der faktisk var forbrugt, selv om dette normalt ville være påkrævet, hvis kontrolordningen ikke anvendes effektivt (afsnit II, stk. 5, i bilag II og afsnit II, stk. 3, i bilag III til grundforordningen), og beviste heller ikke, at der ikke havde været tale om for store betalinger.

(37)

Efter at have fået meddelt disse oplysninger hævdede ansøgeren, at ALS for fysisk eksport fungerede som en tilladt godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning. Ansøgeren fremførte, uden dog at fremlægge nye faktiske oplysninger eller beviser for sine påstande, at den indiske regering havde indført en tilstrækkelig kontrol i overensstemmelse med grundforordningen. I den forbindelse henviste ansøgeren til følgende kontrolelementer, som den indiske regering havde adgang til: angiveligt nøjagtige SION-normer for den pågældende vare, oplysninger om mængden af materialer og færdige varer i import- og eksportdokumenter (afskibningskvittering og importanmeldelse), toldregistret over import og eksport i henhold til ALS for fysisk eksport, registret over det faktiske forbrug (jf. betragtning 33), det såkaldte DEECB-register (»Duty Entitlement Export Certification book«) og andre kontrolordninger, som de indiske myndigheder benytter sig af i deres forvaltning af punktafgifter (for at sikre, at der ikke uretmæssigt anmodes om kreditter for punktafgifter (»CENVAT-kreditter«) på materialer, der indføres toldfrit i henhold ALS). Ansøgeren fremførte også, at Kommissionen måtte sætte tal på, hvor unøjagtige SION-normerne var. Ansøgeren hævdede desuden, at en kontrolordning ikke nødvendigvis skal anvendes til at vurdere sammenhængen mellem de indførte materialer og de færdige varer for hver enkelt forsendelse for at være i overensstemmelse med grundforordningen. Endelig påstod ansøgeren, at Kommissionen ikke kan indføre udligningsforanstaltninger over for ALS, fordi den er bundet af resultaterne af tidligere undersøgelser.

(38)

Ansøgerens synspunkter, som sammenfattet i betragtning 37, kan ikke ændre Kommissionens konklusioner vedrørende ALS for fysisk eksport. Ansøgeren har ikke afvist, at den indiske regering — de facto, om end ikke de jure — ikke anvendte en effektiv kontrolordning til at fastslå det faktiske forbrug i dette tilfælde. Det blev i løbet af undersøgelsen konstateret på grundlag af ansøgerens oplysninger om det faktiske forbrug, at SION-normerne ikke er tilstrækkelig nøjagtige for den pågældende vare (jf. betragtning 34). Ansøgeren bekræftede sit kendskab til dette faktum over for kontrolholdet i løbet af undersøgelsen. Det er ikke Kommissionens opgave at fastsætte det nøjagtige omfang af SION-normernes unøjagtighed, men kun at afvise påstanden om, at standardnormerne var nøjagtige, på grundlag af tilstrækkelige beviser. Ansøgeren fremlagde endvidere ikke nogen beviser for, at selskabet førte optegnelser eller anden dokumentation for dets faktiske forbrug, dvs. ikke blot forbruget ifølge standardnormerne, som den indiske regering kunne benytte til sin ALS-kontrol. Derfor måtte den indiske regering lægge sine unøjagtige standardnormer til grund for kontrollen af de materialemængder, der blev forbrugt ved produktionen af eksportvarerne. Dette mener Kommissionen ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til en effektiv kontrolordning i overensstemmelse med bilag II og III til grundforordningen.

(39)

Ansøgeren fremlagde ingen dokumentation for, at punktafgiftskontrollen af CENVAT-kreditterne førte til nogen oplysninger om sammenhængen mellem de anvendte materialer og de færdige eksportvarer. Kommissionen anser derfor ikke denne kontrol for at være en del af kontrolordningen, jf. bilag II og III til grundforordningen. DEECB-registret blev endvidere afskaffet ved EKSIM-politikken 02-07 og kan således ikke længere anses for et relevant kontrolelement, som det ellers blev hævdet af ansøgeren. Der blev desuden ikke fremlagt dokumentation for, at ansøgeren opførte oplysninger om det faktiske forbrug i DEECB-registret. Det blev heller ikke bevist, at den indiske regering på nogen anden vis reelt set benyttede sig af en ordning, som kunne give tilstrækkelig nøjagtige oplysninger om sammenhængen mellem de indførte materialer og de færdige eksportvarer, dvs. på anden vis end ved hjælp af for højt fastsatte standardnormer. I den forbindelse skal det bemærkes, at kontrolordninger rent faktisk bør anvendes på hver enkelt forsendelse for at være i overensstemmelse med de standarder, der er fastlagt ved EKSIM-politikken 02-07, jf. betragtning 33. Det er kun ved hjælp af sådanne standarder, at kontrolmyndighederne kan efterprøve, om de faste regler for henholdsvis en godtgørelsesordning eller en substitutionsgodtgørelsesordning er opfyldt. En substitutionsgodtgørelsesordning er desuden ifølge bilag I, litra i), i grundforordningen kun tilladt i særlige tilfælde, bl.a. kun i en periode på to år mellem indførslen af substitutionsmaterialerne og de tilsvarende eksporttransaktioner.

(40)

Endelig er Kommissionen ikke bundet af nogen tidligere undersøgelser vedrørende ALS for fysisk eksport. Denne ordning blev aldrig analyseret på grundlag af oplysninger, der kan sammenlignes med dem, der kom frem under denne undersøgelse, hvilket især beror på de unøjagtige SION-oplysninger for den pågældende vare.

(41)

Da der ikke foreligger nogen tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, og kontrolordningen ikke er effektiv til det påtænkte formål, svarer den udligningsberettigede fordel til eftergivelsen af de samlede importafgifter, der normalt skal betales ved indførslen.

(42)

Subsidiebeløbet blev beregnet på basis af de eftergivne importafgifter (grundlæggende toldafgifter samt en særlig tillægstold) på de materialer, der blev indført i henhold til ALS for fysisk eksport i tilknytning til den pågældende vare i undersøgelsesperioden, med fradrag af gebyrer, der nødvendigvis påløber for at opnå subsidier, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), i grundforordningen (tæller). Dette beløb blev fordelt på eksportomsætningen fra den pågældende vare i undersøgelsesperioden i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen (nævner), da dette subsidie ikke blev ydet på grundlag af de fremstillede, producerede, udførte eller transporterede mængder. På dette grundlag udgjorde subsidiet 22 %.

(43)

Under hensyntagen til de ovenfor anførte undersøgelsesresultater vedrørende de forskellige ordninger udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren følgende:

(44)

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i grundforordningen bør udligningstolden være lavere end det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb, hvis en sådan lavere told er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. I den oprindelige undersøgelse blev den gennemsnitlige skadestærskel konstateret at være 14,6 %. Ansøgeren anmodede ikke om en fornyet undersøgelse af undersøgelsesresultaterne vedrørende skade. Derfor er den udligningstold, der kan fastsættes i denne fornyede undersøgelse, begrænset af den oprindeligt fastsatte skadestærskel.

(45)

På baggrund af konklusionerne af denne fornyede undersøgelse bør importen til Fællesskabet af den pågældende vare, der produceres og eksporteres af ansøgeren, fortsat være omfattet af en udligningstold, der svarer til den skadestærskel, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(46)

Da denne toldsats allerede finder anvendelse for alle de selskaber, der ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2164/98, bør den pågældende forordning ikke ændres. Den fremskyndede fornyede undersøgelse vedrørende ansøgeren bør derfor afsluttes.

(47)

Ansøgeren og den indiske regering blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale, at den fremskyndede fornyede undersøgelse blev afsluttet. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Den indiske regering fremsatte ingen bemærkninger. Der blev taget hensyn til ansøgerens bemærkninger, som kun vedrører ALS for fysisk eksport, jf. betragtning 37 til 40 —

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/61

(1)

Som reaktion på udbrud af klassisk svinepest i visse medlemsstater vedtoges Kommissionens beslutning 2003/526/EF af 18. juli 2003 vedrørende beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i visse medlemsstater (2). Ved denne beslutning blev der fastsat visse supplerende foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af nævnte sygdom.

(2)

Situationen med hensyn til klassisk svinepest i Nordrhein-Westfalen i Tyskland er blevet væsentligt bedre. Foranstaltningerne, der blev indført ved beslutning 2003/526/EF, bør derfor ikke længere gælde for Nordrhein-Westfalen.

(3)

I Slovakiet blev der for nylig konstateret et tilfælde af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i Veľký Krtíš-distriktet, som ikke tidligere var berørt af denne sygdom. Beslutning 2003/526/EF bør derfor ændres, så der tages hensyn til den epidemiologiske situation i denne medlemsstat.

(4)

Som følge af den generelle sygdomssituation i Tyskland, Frankrig og Luxembourg med hensyn til klassisk svinepest bør gyldigheden af beslutning 2003/526/EF forlænges.

(5)

Beslutning 2003/526/EF bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

I artikel 11 ændres »31. oktober 2004« til »30. april 2005«.

2)

I bilaget til beslutning 2003/526/EF foretages følgende ændringer:

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/62

(1)

I 2002 blev klassisk svinepest bekræftet i populationen af vildtlevende svin i departementerne Moselle og Meurthe-et-Moselle i Frankrig. På daværende tidspunkt var kun Thionville-området i den nordlige del af Moselle ramt af sygdommen. I dag er sygdommen tilsyneladende helt under kontrol i dette område.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2002/626/EF (2) godkendtes den plan, Frankrig havde forelagt for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i Moselle og Meurthe-et-Moselle.

(3)

Frankrig iværksatte ligeledes et intensivt program til overvågning af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i departementerne Ardennes, Meurthe-et-Moselle, Moselle og Bas-Rhin, som grænser op til Belgien, Tyskland og Luxembourg. Programmet løber stadig.

(4)

Senere blev der også bekræftet klassisk svinepest hos vildtlevende svin i Bas-Rhin, og sygdommen spredtes til den nordøstlige del af Moselle, som ligger i den nordlige del af Vogeserne. Det blev fastslået, at denne epidemi var forårsaget af en anden virusstamme og udviklede sig anderledes end den, der var blevet bekræftet i Thionville-området.

(5)

Frankrig har følgelig forelagt en plan for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i den nordlige del af Vogeserne til godkendelse. Frankrig agter desuden at indføre vaccination af vildtlevende svin i samme område og har også forelagt en plan for nødvaccination til godkendelse.

(6)

De franske myndigheder har givet tilladelse til, at der anvendes en levende svækket vaccine mod klassisk svinepest (stamme C) til immunisering af vildtlevende svin via udlagt lokkemad.

(7)

De planer, Frankrig har forelagt for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og nødvaccination af sådanne svin i den nordlige del af Vogeserne, er blevet gennemgået og fundet i overensstemmelse med direktiv 2001/89/EF.

(8)

Af klarhedshensyn bør det i nærværende beslutning angives, hvilke geografiske områder planerne for udryddelse og nødvaccination skal gennemføres i.

(9)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/65

(1)

En voldsom og ukontrolleret ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben udgør en trussel for freden og sikkerheden og reducerer mulighederne for en bæredygtig udvikling; dette er ikke mindst tilfældet i Vestafrika.

(2)

For at nå de mål, der er fastsat i artikel 1 i fælles aktion 2002/589/FUSP, agter Den Europæiske Union at virke inden for de kompetente internationale instanser for at fremme tillidsskabende foranstaltninger. Formålet med denne afgørelse er at gennemføre den omtalte fælles aktion.

(3)

Den Europæiske Union skønner, at et finansielt bidrag og teknisk bistand vil kunne medvirke til at konsolidere Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Staters (Ecowas') initiativ vedrørende håndskydevåben og lette våben.

(4)

Den Europæiske Union agter derfor at yde finansiel støtte samt teknisk bistand til Ecowas i henhold til afsnit II i fælles aktion 2002/589/FUSP —