2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/1

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Kasakhstan (1) trådte i kraft den 1. juli 1999.

(2)

Artikel 17, stk. 1, i partnerskabs- og samarbejdsaftalen fastsætter, at handelen med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs produkter (i det følgende benævnt »EKSF-produkter«) er omfattet af aftalens afsnit III, undtagen artikel 11, og af bestemmelserne i en aftale om kvantitative arrangementer for handelen med EKSF-stålprodukter.

(3)

EKSF og regeringen for Republikken Kasakhstan indgik den 22. juli 2002 en sådan aftale om handel med visse stålprodukter (2) (i det følgende benævnt »aftalen«), som blev godkendt på EKSF’s vegne ved Kommissionens afgørelse 2002/654/EKSF (3).

(4)

EKSF-traktaten udløb den 23. juli 2002, og Det Europæiske Fællesskab overtog alle EKSF's rettigheder og forpligtelser.

(5)

Parterne blev enige om, at aftalen fortsat skulle gælde, og at alle parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen skulle gælde efter traktatens udløb, jf. aftalens artikel 11, stk. 2.

(6)

Parterne indledte konsultationer som omhandlet i aftalens artikel 2, stk. 6, og enedes om at forhøje de kvantitative lofter i aftalen for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union. Forhøjelserne blev genstand for en ny aftale, som trådte i kraft på dagen for undertegnelsen (4).

(7)

Kommissionens beslutning nr. 1469/2002/EKSF af 8. juli 2002 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Kasakhstan (5) bør ændres i overensstemmelse hermed —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/3

(1)

På baggrund af erfaringerne med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 2702/1999 (3) og (EF) nr. 2826/2000 (4), som er analyseret i den rapport, Kommissionen forelagde for Europa-Parlamentet og Rådet i april 2004, bør visse bestemmelser i disse forordninger revideres.

(2)

En harmonisering af bestemmelserne om forelæggelse og udvælgelse af forslag, overvågningen af programmerne samt høring og teknisk bistand i forbindelse med forordning (EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000 skulle føre til en forenklet forvaltning af de to ordninger. Navnlig bør forslagsstillende organisationer have mulighed for selv af gennemføre visse dele af programmerne og for at udvælge gennemførelsesorganer på et senere stadium i proceduren.

(3)

En opsplitning af finansieringen på små og ineffektive programmer bør undgås, og der bør sikres en afbalanceret fordeling af de disponible budgetmidler ved, at der fastsættes minimums- og maksimumsgrænser for de faktiske omkostninger ved de forelagte programmer.

(4)

Kommissionen bør have større mulighed for at iværksætte salgsfremmende foranstaltninger og oplysningskampagner i tredjelande i tilfælde, hvor sådanne foranstaltninger er af interesse for hele Fællesskabet, og erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer ikke har forelagt nogen hensigtsmæssige foranstaltninger. Kommissionen bør også have mulighed for at iværksætte oplysningskampagner på det indre marked for EF-ordninger, som vedrører kvalitet og mærkning af landbrugsprodukter og fødevarer.

(5)

På baggrund af erfaringerne med anvendelsen af bidraget, der gradvis falder fra 60 til 40 % for flerårige programmer, bør bestemmelserne om EF-bidraget til sådanne programmer forenkles samtidig med, at EF-bidraget på 50 % af de faktiske omkostninger ved hvert enkelt program bibeholdes.

(6)

Den andel af bidraget, som den eller de pågældende medlemsstater og den eller de forslagsstillende organisationer tegner sig for, bør gøres mere fleksibel, idet den forslagsstillende organisation dog bør være forpligtet til at tegne sig for en bestemt minimumsandel af finansieringen.

(7)

Det er meget vigtigt, at de materialer, der anvendes i oplysningskampagner og salgsfremstød, kontrolleres til konstatering af, om de er i overensstemmelse med EF-forskrifterne. Medlemsstaternes eksisterende forpligtelser i så henseende bør derfor præciseres.

(8)

Den eller de pågældende medlemsstaters bidrag til programmerne ydes efter en særlig procedure. Medlemsstaterne bør derfor fritages for forpligtelsen til at anmelde sådanne nationale bidrag som statsstøtte, for at der kan opnås en forenkling af de pågældende administrative procedurer, da disse bidrag ikke bør betragtes som statsstøtte i den betydning, der er anført i traktatens artikel 87, 88 og 89.

(9)

»Ad hoc«-arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne og/eller eksperter med særlig ekspertise i salgsfremme og reklame kan vejlede Kommissionen i udviklingen af strategien for og foranstaltningerne til gennemførelse af ordningen. Der bør derfor skabes mulighed for at konsultere sådanne grupper.

(10)

Forordning (EF) nr. 2702/1999 bør fortsat anvendes efter den 31. december 2004.

(11)

For at muliggøre de nødvendige tilpasninger med henblik på iværksættelse af de foreslåede foranstaltninger bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2005.

(12)

Forordning (EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, litra c), affattes således:

2)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   Hvert andet år fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, listen over de produkter og markeder, der er nævnt i henholdsvis artikel 3 og 4.

Hvis der er behov for det, kan denne liste dog ændres i mellemtiden.

2.   Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, kan Kommissionen vedtage retningslinjer med nærmere angivelse af, hvilken strategi der skal følges i forslagene om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for visse eller alle de produkter, der er nævnt i stk. 1.«

3)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

1.   Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 2, litra a), b), c), d) og e), nævnte foranstaltninger og uden at dette berører artikel 6, udarbejder den eller de erhvervsorganisationer og/eller brancheorganisationer, der repræsenterer den eller de berørte sektorer i en eller flere medlemsstater eller på EF-plan, forslag til programmer for salgsfremmende foranstaltninger og oplysningskampagner af højst tre års varighed.

Medlemsstaterne fastlægger udbudsbetingelserne, hvori de krav og kriterier, der gælder for evaluering af programmerne, fastsættes.

2.   Den eller de pågældende medlemsstater undersøger egnetheden af hvert foreslået program og dets overensstemmelse med denne forordning, de retningslinjer, der er fastlagt i henhold til artikel 5, stk. 2, og de relevante udbudsbetingelser. De kontrollerer også, at programmet giver et rimeligt udbytte i forhold til omkostningerne.

Når medlemsstaterne har gennemgået programmet eller programmerne, udarbejder de en liste over programmer inden for de disponible beløb og forpligter sig til at deltage i finansieringen af programmerne.

3.   Medlemsstaterne sender Kommissionen listen over programmer og en kopi af programmerne.

Hvis Kommissionen konstaterer, at et forelagt program eller visse foranstaltninger deri ikke er i overensstemmelse med EF-bestemmelserne eller ikke giver et rimeligt udbytte i forhold til omkostningerne, underretter den inden for en frist, der skal fastlægges nærmere efter proceduren i artikel 12, stk. 2, den eller de pågældende medlemsstater om, at hele eller en del af programmet ikke er støtteberettiget. Efter udløbet af fristen anses programmet for støtteberettiget.

Medlemsstaterne tager hensyn til eventuelle bemærkninger, som Kommissionen fremsætter, og tilsender Kommissionen programmerne, som er blevet revideret med den forslagsstillende organisations samtykke, inden udløbet af en frist, der skal fastlægges nærmere efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

4.   Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 12, stk. 2, afgørelse om, hvilke programmer der godkendes. Programmer, der forelægges af mere end en medlemsstat eller indeholder aktioner i mere end et tredjeland, prioriteres.

5.   Efter indkaldelse af bud med alle relevante midler udvælger den forslagsstillende organisation de gennemførelsesorganer, der skal gennemføre programmerne. På visse betingelser, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2, kan den forslagsstillende organisation dog få tilladelse til at gennemføre visse dele af programmet.

6.   Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, kan Kommissionen fastsætte minimums- og/eller maksimumsgrænser for de faktiske omkostninger ved de programmer, der forelægges i henhold til denne artikel. Disse omkostningsgrænser kan differentieres efter arten af de pågældende programmer. Kriterier herfor kan fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2.«

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Efter at den forvaltningskomité, der omhandles i artikel 12, stk. 1, eller, hvis det er relevant, de forskriftskomitéer, der omhandles i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (5), (EØF) nr. 2081/92 (6) eller (EØF) nr. 2082/92 (7), er blevet underrettet, træffer Kommissionen afgørelse om følgende foranstaltninger:

5)

Artikel 8 ændres således:

6)

Artikel 9 ændres således:

7)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Inden Kommissionen opstiller den liste og de retningslinjer, der er nævnt i artikel 5, eller godkender de programmer, der er nævnt i artikel 7, eller træffer afgørelse om foranstaltninger i henhold til artikel 7a eller vedtager gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 11, kan den konsultere:

8)

I artikel 13 ændres »31. december 2003« til »31. december 2006«.

9)

Artikel 15, stk. 2, udgår.

1)

Artikel 2, litra c), affattes således:

2)

Artikel 4, stk. 2, udgår.

3)

Artikel 5, stk. 2, udgår.

4)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1.   Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 2, litra a), b), c) og d), nævnte foranstaltninger og i overensstemmelse med de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, udarbejder den eller de erhvervsorganisationer og/eller brancheorganisationer, der repræsenterer den eller de berørte sektorer i en eller flere medlemsstater eller på EF-plan, forslag til programmer for salgsfremstød og oplysningskampagner af højst tre års varighed.

Medlemsstaterne fastlægger udbudsbetingelserne, herunder de krav og kriterier, der gælder for evaluering af programmerne.

2.   Den eller de pågældende medlemsstater undersøger egnetheden af hvert foreslået program og dets overensstemmelse med denne forordning, de retningslinjer der er fastlagt i henhold til artikel 5, og de relevante udbudsbetingelser. De kontrollerer også, at programmet giver et rimeligt udbytte i forhold til omkostningerne.

Når medlemsstaterne har gennemgået programmet eller programmerne, udarbejder de en liste over programmer inden for de disponible beløb og forpligter sig til at deltage i finansieringen af programmerne.

3.   Medlemsstaterne sender Kommissionen listen over programmer og en kopi af programmerne.

Hvis Kommissionen konstaterer, at et forelagt program eller visse foranstaltninger deri ikke er i overensstemmelse med EF-bestemmelserne eller med de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, eller ikke giver et rimeligt udbytte i forhold til omkostningerne, underretter den inden for en frist, der skal fastlægges nærmere efter proceduren i artikel 13, stk. 2, den eller de pågældende medlemsstater om, at hele eller en del af programmet ikke er støtteberettiget. Efter udløbet af fristen anses programmet for støtteberettiget.

Medlemsstaterne tager hensyn til eventuelle bemærkninger, som Kommissionen fremsætter, og tilsender Kommissionen programmerne, som er blevet revideret med den forslagsstillende organisations samtykke, inden udløbet af en frist, der skal fastlægges nærmere efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

4.   Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 13, stk. 2, afgørelse om, hvilke programmer der godkendes. Programmer, der forelægges af mere end en medlemsstat eller indeholder aktioner i mere end en medlemsstat, prioriteres.

5.   Efter indkaldelse af bud med alle relevante midler udvælger den forslagsstillende organisation de organer, der skal gennemføre programmerne. På visse betingelser, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 13, stk. 2, kan den forslagsstillende organisation dog få tilladelse til at gennemføre visse dele af programmet.

6.   Efter proceduren i artikel 13, stk. 2, kan Kommissionen fastsætte minimums- og/eller maksimumsgrænser for de faktiske omkostninger ved de programmer, der forelægges i henhold til denne artikel. Disse omkostningsgrænser kan differentieres efter arten af de pågældende programmer. Kriterier herfor kan fastlægges efter proceduren i artikel 13, stk. 2.«

5)

Artikel 7 ændres således:

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Efter at den forvaltningskomité, der omhandles i artikel 13, stk. 1, eller, hvis det er relevant, de forskriftskomitéer, der omhandles i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (8), (EØF) nr. 2081/92 (9) eller (EØF) nr. 2082/92 (10), er blevet underrettet, træffer Kommissionen afgørelse om følgende foranstaltninger:

7)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Kommissionen vælger efter proceduren for offentligt eller begrænset udbud:

8)

Artikel 9 ændres således:

9)

Artikel 10, stk. 2, affattes således:

»2.   En overvågningsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionen, de pågældende medlemsstater og de pågældende forslagsstillende organisationer overvåger, at programmerne i henhold til artikel 6 og 7 gennemføres korrekt.

3.   De pågældende medlemsstater er ansvarlige for overvågningen af programmer i henhold til artikel 6 og 7 og betalingerne for dem. Medlemsstaterne sørger for, at informations- eller reklamemateriale, der fremstilles i forbindelse med et godkendt program, er i overensstemmelse med EF-forskrifterne.«

10)

Følgende artikel indsættes

»Artikel 13a

Inden Kommissionen opstiller den liste, der er nævnt i artikel 4, eller fastsætter de retningslinjer, der er nævnt i artikel 5, eller godkender de programmer, der er nævnt i artikel 6 og 7, eller træffer afgørelse om foranstaltninger i henhold til artikel 7a eller vedtager gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 12, kan den konsultere:

11)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Inden den 31. december 2006 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.«

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/9

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/11

(1)

I henhold til artikel 173-177 i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal Kommissionen fastsætte periodiske enhedsværdier for de varer, der er anført i grupperingen i forordningens bilag 26.

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, som er fastsat i ovennævnte artikler, på de oplysninger, der er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fører til fastsættelse af enhedsværdier for de pågældende varer som angivet i bilaget til denne forordning —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/17

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2) fastsættes der kvoter for torsk for 2004.

(2)

For at sikre, at bestemmelserne om kvantitativ begrænsning af fangsterne af kvoterede bestande overholdes, må Kommissionen fastsætte den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt.

(3)

Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter torsk i farvandene i ICES-underområde I og afsnit II b fra fartøjer, der fører portugisisk flag eller er registreret i Portugal, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2004 er opbrugt. Portugal har forbudt fiskeri efter denne bestand fra den 27. oktober 2004. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/18

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2340/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fiskerimulighederne for dybhavsbestande for 2003-2004 (2) fastsættes der kvoter for sort sabelfisk for 2004.

(2)

For at sikre, at bestemmelserne om kvantitativ begrænsning af fangsterne af kvoterede bestande overholdes, må Kommissionen fastsætte den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt.

(3)

Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter sort sabelfisk i farvandene i ICES-underområde V, VI, VII og XII (EF-farvande og farvande, der ikke henhører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion) fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2004 er opbrugt. Spanien har forbudt fiskeri efter denne bestand fra den 3. november 2004. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/19

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2) fastsættes der kvoter for torsk for 2004.

(2)

For at sikre at bestemmelserne for kvantitativ begrænsning af fangsterne af kvoterede bestande overholdes, må Kommissionen fastsætte den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt.

(3)

Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter torsk i ICES-underområde I og -afsnit II b fra fartøjer, der fører tysk flag eller er registreret i Tyskland, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2004 er opbrugt. Tyskland har forbudt fiskeri efter denne bestand fra den 22. oktober 2004. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/20

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1425/2004 (3) er der fastsat vejledende mængder for udstedelse af eksportlicenser af type B.

(2)

For de licenser af type B, som der er ansøgt om fra den 17. september til den 15. november 2004 for tomater, appelsiner, druer til spisebrug og æbler, bør der fastsættes en endelig restitutionssats svarende til den vejledende sats og en udstedelsesprocentsats for de mængder, der er ansøgt om —

2.12.2004   

DA XM

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/22

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Kasakhstan (1) trådte i kraft den 1. juli 1999.

(2)

Efter artikel 17, stk. 1, i partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal handelen med Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs produkter (i det følgende benævnt »EKSF-produkter«) være omfattet af afsnit III, undtagen artikel 11, og af bestemmelserne i en aftale om kvantitative arrangementer for samhandelen med EKSF-produkter.

(3)

EKSF og regeringen for Republikken Kasakhstan indgik den 22. juli 2002 en sådan aftale om handel med visse stålprodukter (2) (i det følgende benævnt »aftalen«), som blev godkendt på EKSF’s vegne ved Kommissionens afgørelse 2002/654/EKSF (3).

(4)

EKSF-traktaten udløb den 23. juli 2002, og Det Europæiske Fællesskab overtog alle EKSF's rettigheder og forpligtelser.

(5)

Parterne blev enige om, at aftalen fortsat ville gælde, og at alle parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen skulle gælde efter traktatens udløb, jf. aftalens artikel 11, stk. 2.

(6)

Parterne indledte konsultationer som omhandlet i aftalens artikel 2, stk. 6, og enedes om at forhøje de kvantitative lofter i aftalen for at tage højde for udvidelsen af Den Europæiske Union.

(7)

Ændringsaftalen bør godkendes —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/30

(1)

Det Europæiske Fællesskab er medlem af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM). Da Fællesskabet tiltrådte denne organisation, afgav det en generel erklæring om udøvelse af kompetence og stemmeret (3).

(2)

GFCM vedtog på mødet den 13.-16. oktober 1997 ændringer af aftalens tekst med henblik på indførelse af et selvstændigt budget.

(3)

Fællesskabet accepterede ved Rådets afgørelse af 17. juli 2000 ændringen af aftalen om oprettelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet for så vidt angår opstilling af et selvstændigt budget for denne organisation (4).

(4)

Ændringerne vedrørende det selvstændige budget trådte i kraft den 29. april 2004.

(5)

Indførelsen af et selvstændigt budget for GFCM indebærer, at Fællesskabet yder et finansielt bidrag til dette budget. Bidragets størrelse gør det nødvendigt at tilpasse den erklæring om kompetence og stemmeret, der blev deponeret ved Fællesskabets tiltrædelse af GFCM —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/32

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/33

(1)

I et brev registreret af Kommissionens Generalsekretariat den 22. marts 2004 anmodede de tyske myndigheder om bemyndigelse til fortsat at kunne anvende den fravigelsesbestemmelse, der var blevet vedtaget ved artikel 1 i Rådets beslutning 2000/186/EF (2).

(2)

De øvrige medlemsstater blev informeret om anmodningen den 6. august 2004.

(3)

Hensigten med fravigelsesbestemmelsen er at ophæve fradragsretten for moms på udgifter til varer og tjenesteydelser, når den afgiftspligtige persons eller den afgiftspligtige persons personales privatforbrug eller mere generelt en ikke-erhvervsmæssig anvendelse af disse udgør over 90 % af den samlede anvendelse. Foranstaltningen fraviger artikel 17 i direktiv 77/388/EØF, ændret ved artikel 28f i direktivet, og kan retfærdiggøres ud fra behovet for at forenkle momsopkrævningsprocedurerne. Foranstaltningen har kun en yderst beskeden indvirkning på størrelsen af det skyldige momsbeløb i det endelige forbrugsled.

(4)

Bemyndigelsen udløb den 30. juni 2004 (3), men den retlige situation og de omstændigheder, der lå til grund for anvendelsen af den pågældende forenklingsforanstaltning, består fortsat uændret.

(5)

I sin nylige dom af 29. april 2004 i sag C-17/01 konkluderede Domstolen efter gennemgang af de procedurer, der førte til vedtagelsen af Rådets beslutning 2000/186/EF, at der ikke forelå uregelmæssigheder, der kunne give anledning til at anfægte beslutningens gyldighed. Tyskland bør derfor have tilladelse til at anvende forenklingsforanstaltningen i yderligere en periode indtil den 31. december 2009.

(6)

Fravigelsen vil ikke få nogen negativ indvirkning på Fællesskabernes egne indtægter fra momsafgiften —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/34

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/35

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/36

(1)

Den 19. juli 2002 godkendte Kommissionen redningsstøtte (2) til fordel for Fairchild Dornier GmbH (herefter benævnt »Dornier«). Støtten bestod af en tre måneders garanti. Den 6. august 2002 meddelte Tyskland Kommissionen, at den havde planer om at forlænge den godkendte garanti og gennemføre supplerende foranstaltninger til fordel for Dornier.

(2)

Den 5. februar 2003 blev der indledt en formel undersøgelsesprocedure på grund af forlængelsen af garantien og de supplerende foranstaltninger (3). Tysklands svar på procedurens indledning blev modtaget 2. april 2003. De seneste oplysninger fra Tyskland blev modtaget 3. december 2003. Der er ikke under undersøgelsesproceduren modtaget bemærkninger fra tredjeparter.

(3)

Den tyske flyfabrikant havde siden 1996 hørt ind under det amerikanske selskab Fairchild Aerospace. Dornier, der havde ca. 3 600 ansatte, fremstillede flyvemaskiner og flykomponenter i Oberpfaffenhofen-Wessling i Bayern. Fabriksanlæg og salgssteder i Amerikas Forenede Stater var afviklet. Selskabet indgav konkursbegæring i marts 2002.

(4)

Konkursbehandlingen indledtes 1. juli 2002. Samtidig blev de ansatte inddelt i to grupper, en aktiv og en passiv gruppe. Den passive gruppe, der omfattede ca. halvdelen af de ansatte, skulle ifølge planen afskediges. De ansatte i denne gruppe ophørte med at arbejde, og der blev udarbejdet en social plan, der til dels finansieredes af en offentlig myndighed. Den 20. december 2002 besluttede konkursforvalteren at likvidere virksomheden og sælge aktiverne særskilt på auktion.

(5)

Der blev gennemført to særskilte asset deals: Flyvemaskineproduktion og kundeservice blev solgt til AvCraft Aerospace GmbH og AvCraft International Ltd, medens produktion af Airbus-komponenter og flytjenester blev overdraget til Ruag Holding (Schweiz). Ifølge oplysningerne fra Tyskland foregik dette ved åbne og gennemskuelige procedurer.

(6)

Den 19. juli 2002 godkendte Kommissionen en 50 % subsidiær garanti fra den tyske forbundsregering og delstaten Bayern for et lån på 90 mio. USD. Garantien blev betragtet som redningsstøtte i den ønskede periode (tre måneder). Denne periode indledtes ved godkendelsen og skulle ifølge planen ophøre den 20. september 2002.

(7)

Den 6. august 2002 meddelte Tyskland, at garantien ville blive forlænget indtil 20. december 2002, dvs. yderligere tre måneder, for at selskabet kunne videreføres, medens det søgte efter en finanspartner. Garantibetingelserne var uændret og vedrørte det samme lån, som endnu ikke var fuldt udnyttet. Garantien blev formelt bragt til ophør 20. december 2002. Forlængelsen indtil dette tidspunkt er genstand for denne beslutning.

(8)

I den anden anmeldelse fra 6. august 2002 blev det meddelt, at forbundsanstalten for arbejde (Bundsanstalt für Arbeit) havde overtaget ca. 12,6 mio. EUR af de samlede udgifter til en social plan på 20,6 mio. EUR for de 1 800 afskedigede medarbejdere. De øvrige 8 mio. EUR blev finansieret af virksomheden. Denne foranstaltning er også genstand for denne beslutning.

(9)

Ifølge oplysningerne fra Tyskland blev disse midler ikke benyttet til løn eller fratrædelsessydelser men til at finansiere følgende omkostninger: individuel støtte til medarbejderne, identificering af deres styrke og svagheder, opstilling af mål, uddannelse, foranstaltninger til fremme af mobilitet, udflytning, etablering af arbejdsformidlingskontor osv. Den del af medarbejderne, der var omfattet af denne sociale plan, ophørte med at arbejde.

(10)

Garantien blev efter i alt seks måneders forløb bragt til ophør i december 2002. Den sociale plan, der var udarbejdet for de afskedigede, blev også bragt til ophør i december 2002. Derefter blev Dornier likvideret, og aktiverne blev overdraget til forskellige investorer. Støttemodtageren eksisterer derfor ikke mere. Da likvidationen ifølge Tyskland er afviklet efter åbne og gennemskuelige procedurer, og da aktiverne er solgt til markedspris, er det ikke nødvendigt at foretage en vurdering af foranstaltningerne.

(11)

Den formelle undersøgelsesprocedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, med hensyn til de beskrevne foranstaltninger er derfor unødvendig —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/38

(1)

Det Nordatlantiske Råd har ved brevveksling af henholdsvis 28. september 2004 og 8. oktober 2004 mellem generalsekretæren/den højtstående repræsentant og generalsekretæren for NATO indvilget i at stille stabschefen for den fælles styrkekommandos hovedkvarter i Napoli til rådighed som chef for EU-kommandoelementet i Napoli.

(2)

EU's Militærkomité godkendte den 15. september 2004 henstillingen fra EU's øverstbefalende for operationen om at udnævne stabschefen for den fælles styrkekommandos hovedkvarter i Napoli, general Ciro COCOZZA, til chef for EU-kommandoelementet i Napoli for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina.

(3)

Rådet har i medfør af artikel 6 i fælles aktion 2004/570/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at udøve den politiske kontrol med og den strategiske styring af EU-militæroperationen.

(4)

I overensstemmelse med artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

(5)

Det Europæiske Råd vedtog på mødet i København den 12. og 13. december 2002 en erklæring, hvorefter »Berlin plus«-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gælder for de EU-medlemsstater, der også er enten NATO-medlemmer eller parter i »partnerskab for fred«, og som derfor har indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO —

2.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 357/39

(1)

Efter henstilling fra EU-operationens øverstbefalende om Albaniens bidrag vedtog EU's Militærkomité at anbefale Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at acceptere Albaniens bidrag.

(2)

I medfør af artikel 6 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Den Europæiske Unions afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i finansieringen af operationen.

(3)

Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december 2002 vedtog en erklæring, hvorefter »Berlin plus«-ordningerne og gennemførelsen heraf kun gælder for de EU-medlemsstater, der også er enten NATO-medlemmer eller parter i »partnerskab for fred«, og som derfor har indgået bilaterale sikkerhedsaftaler med NATO —