12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/1

(1)

De nuværende foranstaltninger vedrørende import til Fællesskabet af visse elektroniske vægte med oprindelse i Taiwan er en endelig antidumpingtold, der blev pålagt ved forordning (EF) nr. 2605/2000 (2). Ved den samme forordning blev der ligeledes indført antidumpingtold på import af elektroniske vægte med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Republikken Korea. Der er også antidumpingforanstaltninger i kraft vedrørende elektroniske vægte med oprindelse i Japan og Singapore (3).

(2)

Efter indførelsen af en endelig antidumpingtold på import af elektroniske vægte med oprindelse i Taiwan modtog Kommissionen fra en taiwansk virksomhed, Charder Electronic Co., Ltd (»Charder«), en anmodning om, i medfør af artikel 11, stk. 4, i grundforordningen at indlede en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 2605/2000 vedrørende en »ny eksportør«. Virksomheden hævdede, at den ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter i Taiwan, som var pålagt de gældende antidumpingforanstaltninger for elektroniske vægte. Endvidere anførte virksomheden, at den ikke havde eksporteret elektroniske vægte til Fællesskabet i løbet af den periode, som den oprindelige undersøgelse vedrørte (dvs. perioden fra 1. september 1998 til 31. august 1999), men at den efterfølgende var begyndt at eksportere elektroniske vægte til Fællesskabet.

(3)

Kommissionen gennemgik det af Charder fremsendte materiale og fandt, at der var grundlag for at indlede en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EF-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 2034/2003 (4) en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 2605/2000, hvad angår Charder.

(4)

I medfør af forordning (EF) nr. 2034/2003, hvorved den fornyede undersøgelse indledtes, blev antidumpingtolden på 13,4 % pålagt ved forordning (EF) nr. 2605/2000 på import af elektroniske vægte fremstillet af Charder ophævet. Endvidere blev toldmyndighederne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14, stk. 5, i grundforordningen instrueret om at træffe forholdsregler til registrering af den pågældende import.

(5)

Den vare, der undersøges i den foreliggende sag, er den samme som ved den oprindelige undersøgelse, dvs. elektroniske vægte til brug i detailhandelen med en maksimal kapacitet på 30 kg, med digital angivelse af vægt, stykpris og salgspris, eventuelt forsynet med en anordning til udskrivning af disse oplysninger, sædvanligvis henhørende under KN-kode ex 8423 81 50 (Taric-kode 8423815010), med oprindelse i Taiwan.

(6)

Kommissionen underrettede officielt Charder og repræsentanterne for eksportlandet om, at der ville blive indledt en fornyet undersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(7)

Kommissionen sendte også et spørgeskema til Charder og modtog en rettidig besvarelse. Kommissionen indhentede og kontrollerede samtlige oplysninger, den anså for nødvendige for at kunne fastslå, om der var tale om dumping, og der blev gennemført et kontrolbesøg hos Charder og hos en virksomhed i Fællesskabet, der importerer varer fremstillet af Charder (dvs. importøren).

(8)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2002 til den 30. september 2003 (»undersøgelsesperioden«).

(9)

Undersøgelsen viste, at Charder ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(10)

Endvidere kunne Charder bevise, at virksomheden ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Taiwan, der er pålagt antidumpingforanstaltninger i forbindelse med import af elektroniske vægte med oprindelse i Taiwan.

(11)

I henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen kræves det imidlertid også, at en ny eksportør faktisk har udført den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller kan påvise, at han har indgået uigenkaldelige kontraktlige forpligtelser til at udføre en betydelig mængde af produktet til Fællesskabet. Hvad dette spørgsmål angik, var konklusionen på undersøgelsen, at de af Charder fremstillede varer, som virksomheden eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, og angivne som den pågældende vare, ikke var i en stand, så de kunne sælges til slutbrugere. Skønt disse varer af Charder og importøren betegnedes som den pågældende vare, viste undersøgelsen, at der var tale om ufærdige varer, som havde andre fysiske egenskaber end den pågældende vare. Disse ufærdige varer blev yderligere bearbejdet af importøren, som fremstillede elektroniske vægte af dem. Det skal endvidere bemærkes, at ingen af de yderligere bearbejdede vægte blev solgt i undersøgelsesperioden. De importerede varer kan derfor ikke betegnes som den pågældende vare. Endvidere havde Charder ikke påvist, at virksomheden havde indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at udføre en betydelig mængde af den pågældende vare til Fællesskabet.

(12)

Af ovennævnte årsager konkluderes det, at Charder ikke kunne påvise, at virksomheden faktisk opfyldte kriterierne for at kunne betegnes som ny eksportør i betydningen efter artikel 11, stk. 4, i grundforordningen.

(13)

Som konsekvens af undersøgelsesresultaterne bør undersøgelsen afsluttes, uden at der ændres på den toldsats, der anvendes for Charder, som fortsat bør være den endelige antidumpingtoldsats, der er gældende for hele Taiwan, og som blev indført som et resultat af den oprindelige undersøgelse, dvs. 13,4 %.

(14)

Set i lyset af ovenstående resultater opkræves antidumpingtolden for Charder med tilbagevirkende kraft på import af den pågældende vare, som er blevet registreret i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 2034/2003.

(15)

Alle parter blev informeret om de væsentlige kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for beslutningen om at afslutte den igangværende undersøgelse og opkræve antidumpingtolden med tilbagevirkende kraft for registreret import. Der blev ikke gjort nogen indvendinger over for de fremførte kendsgerninger og betragtninger.

(16)

Denne undersøgelse bør derfor afsluttes, uden at der foretages ændringer i forordning (EF) nr. 2605/2000 —

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/4

(1)

Ved forordning (EF) nr. 988/2004 (2) (»forordningen om midlertidig told«) indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner, dvs. krydsfiner, der udelukkende består af trælag, hvoraf det enkelte lag ikke må være over 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag skal være af okoumé, henhørende under KN-kode ex 4412 13 10 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2002 til 30. juni 2003 (»undersøgelsesperioden«). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(3)

Visse interesserede parter fremsatte skriftlige bemærkninger efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold på importen af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Kina. De parter, der anmodede om det, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Da Tyrkiet blev anset for et muligt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, blev der efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger aflagt et kontrolbesøg hos Ekol Kontraplak i Taskopru, Tyrkiet.

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne meddelelse.

(6)

Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Den pågældende vare er krydsfiner, som udelukkende består af træfinér, hvoraf det enkelte lag højst er 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag er af okoumé; den pågældende vare har oprindelse i Kina og tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 4412 13 10. Denne definition gælder både krydsfiner, der udelukkende er fremstillet af okoumé (»ren okoumé«), og krydsfiner med et eller to yderlag fremstillet af okoumé (»okoumé-yderlag«) og de indre lag af andre træsorter.

(8)

En række importører har fremført, at ren okoumé og okoumé-yderlag ikke kan anses for samme vare, da sammensætningen af de indre lag har en stor indflydelse på krydsfinerens egenskaber. Det blev desuden hævdet, at disse varer har meget forskellige priser og anvendelsesformål.

(9)

Lige fra starten af undersøgelsen blev det konstateret, at der fremstilles en række forskellige typer okoumé-krydsfiner med mange forskellige anvendelsesformål inden for bl.a. bygge-, møbel- og transportindustrien. Nogle anvendelsesformål kræver særlige typer okoumé-krydsfiner, mens der ved andre kan anvendes forskellige typer på skift. Okoumé-træets væsentligste egenskab er imidlertid, at det kan skrælles til meget store finerer uden knaster og andre fejl, hvilket gør det muligt at fremstille krydsfiner med en god finish og en jævn og glat overflade. Det vil sige, at okoumé-krydsfinerens væsentligste egenskab, der adskiller den fra andre typer krydsfiner, er knyttet til yderlagets udseende.

(10)

Krydsfinerens indre lag kan være fremstillet af en række forskellige tropiske eller tempererede træsorter. Når krydsfineren udelukkende fremstilles af tropisk træ, anvender producenterne af okoumé-krydsfiner som regel okoumé i de indre lag, men dette skyldes ikke så meget okoumé-træets særlige egenskaber i forhold til andre tropiske træsorter, men snarere at det ligger mere for i produktionsprocessen. Omkostningerne til den endelige vare samt dens egenskaber og egnethed til visse anvendelser afhænger helt klart af den eller de træsorter, der anvendes i de indre lag. I undersøgelsen kan der imidlertid tages tilstrækkelig højde for disse faktorer ved at skelne mellem forskellige varetyper, så det kun er priserne på identiske krydsfinertyper, der sammenlignes, når dumpingens og skadens omfang vurderes. I det varekodesystem, der anvendes i undersøgelsen, skelnes der blandt andet mellem ren okoumé og okoumé-yderlag. Derfor blev påstanden om, at ren okoumé og okoumé-yderlag ikke kan anses for samme vare, afvist.

(11)

I forordningen om midlertidig told blev det besluttet at udelukke filmbelagt okoumé-krydsfiner fra undersøgelsen af de årsager, der er angivet i betragtning 19 i nævnte forordning. Filmbelagt okoumé-krydsfiner fremstilles af ren okoumé eller okoumé-yderlag, som er dækket med en film af andre materialer. EF-erhvervsgrenen fremførte, at disse varer ikke bør udelukkes, da de tilhører det samme marked som de andre okoumé-varer. Det faktum, at træets overflade er dækket med en film, betyder imidlertid, at okoumé-krydsfinerens ovennævnte væsentlige egenskab, dvs. det ydre udseende, bliver meget mindre relevant. Filmbelagt okoumé-krydsfiner har derfor ikke de samme fysiske og tekniske egenskaber som den pågældende vare. Desuden anvendes filmbelagt okoumé-krydsfiner i modsætning til den pågældende vare hovedsagelig kun til et enkelt formål, nemlig betonstøbning. Dette argument må derfor afvises.

(12)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne vedrørende definitionen af den pågældende vare i betragtning 18 og 19 i forordningen om midlertidig told.

(13)

Adskillige parter hævdede, at der er så mange forskelle mellem den pågældende vare, der fremstilles i Kina, og den, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet, at disse varer ikke kan anses for at være identiske i henhold til artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. Det blev navnlig hævdet, at:

(14)

Med hensyn til de tre første egenskaber, der er nævnt under litra a)-c) i betragtning 13, har undersøgelsen vist, at såvel de kinesiske eksporterende producenter som EF-erhvervsgrenen solgte både ren okoumé og okoumé-yderlag og krydsfiner til både indendørs og udendørs brug samt en lang række forskellige pladestørrelser. Da disse egenskaber normalt er angivet i salgsdokumenterne, blev der taget hensyn til dem, da varekontrolnumrene blev fastsat med henblik på at beregne dumping- og skadesmargenerne. Der er således taget fuld højde for enhver forskel i disse egenskaber, så det kun er de samme varer, der er blevet sammenlignet.

(15)

Der blev ikke taget hensyn til den fjerde egenskab, der er nævnt under litra d) i betragtning 13, ved inddelingen i varekontrolnumre, da den ikke var angivet i hovedparten af de transaktionsdokumenter, der blev stillet til rådighed for Kommissionen i løbet af undersøgelsen. For de transaktioner, hvor yderlagenes kvalitet var angivet, blev det konstateret, at såvel de kinesiske eksporterende producenter som EF-erhvervsgrenen solgte en lang række forskellige kvaliteter, og der var intet, der tydede på, at den tilsvarende vare, der solgtes af EF-erhvervsgrenen, typisk var af bedre kvalitet end den, der solgtes af de kinesiske eksporterende producenter.

(16)

Der blev heller ikke taget hensyn til de tre sidste egenskaber, der er nævnt under litra e)-g) i betragtning 13, ved inddelingen i varekontrolnumre, da de ikke var angivet i hovedparten af transaktionsdokumenterne. Det blev imidlertid konstateret, at størstedelen af de varer, der eksporteres fra Kina, har tyndere yderlag end de tilsvarende varer, der sælges af EF-erhvervsgrenen. Desuden er kvaliteten af den anvendte lim og de indre lag, selv om den varierer en del, tilstrækkelig forskellig til, at det har indflydelse på nogle af købernes opfattelse af varen, og der bør derfor tages højde herfor. Der blev derfor foretaget en justering for disse forskelle ved beregningen af underbuds- og skadesmargenerne, jf. betragtning 80 i forordningen om midlertidig told.

(17)

Det bør dog bemærkes, at disse kvalitetsforskelle ikke er tilstrækkelig store til, at køberne opfatter den pågældende vare, der eksporteres fra Kina, som en helt anden vare. Tværtimod fremgik det af undersøgelsen, at visse kunder i konkrete tilfælde havde erstattet EF-erhvervsgrenens varer med de kinesiske eksporterede varer, da de foretog deres køb på EF-markedet.

(18)

Det konkluderes derfor, at der enten ved fastsættelsen af varekodenummeret eller i form af en justering er taget fuld højde for de påståede og dokumenterede forskelle mellem den pågældende vare og den vare, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet. Da disse forskelle under alle omstændigheder ikke ændrer det faktum, at den pågældende vare og den vare, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet, har de samme grundlæggende egenskaber og anvendelsesformål, må påstanden om, at den pågældende vare og den vare, som EF-erhvervsgrenen fremstiller og sælger i Fællesskabet, ikke er den samme vare, afvises.

(19)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende samme vare, bekræftes betragtning 20 i forordningen om midlertidig told.

(20)

En eksporterende producent, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fremførte, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til de bemærkninger, som selskabet havde indgivet efter offentliggørelsen af Kommissionens afgørelse. Den eksporterende producents argumenter blev imidlertid undersøgt og specifikt behandlet i betragtning 29 til 32 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist.

(21)

En anden eksporterende producent, der ikke blev anset for samarbejdsvillig, fremførte, at selskabet havde samarbejdet med Kommissionen. Det skal bemærkes, at dette argument, som det samme selskab allerede havde fremført efter offentliggørelsen af Kommissionens afgørelse vedrørende markedsøkonomisk behandling, blev specifikt behandlet i betragtning 33 til 35 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist.

(22)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes betragtning 21 til 35 i forordningen om midlertidig told.

(23)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger vedrørende individuel behandling, bekræftes betragtning 36 til 40 i forordningen om midlertidig told.

(24)

En af de samarbejdsvillige eksporterende producenter hævdede, at selskabets omkostninger til køb af poppelfiner, som beskrevet i betragtning 49 i forordningen om midlertidig told, ikke var korrekt beregnet, og at visse momsfradrag, som selskabet angiveligt havde fået ved købet af disse finerer, skulle have været trukket fra de pågældende omkostninger. En sådan påstand skal understøttes af beviser, der kan efterprøves, og som indgives i god tid. Selskabet var imidlertid ikke i stand til at fremlægge tilstrækkelige beviser for, at momsen rent faktisk var blevet refunderet, selv om der var blevet anmodet herom ved kontrolbesøget på stedet. Påstanden måtte derfor afvises.

(25)

Det skal bemærkes, at der efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told på grund af regnefejl blev foretaget mindre justeringer af beregningen af fortjenstmargenen for tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling. Dette førte til en lille ændring af de normale værdier, der var beregnet for disse selskaber.

(26)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende fastsættelsen af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, jf. betragtning 41 til 51 i forordningen om midlertidig told.

(27)

Marokko var foreløbig blevet udvalgt som et tredjeland med markedsøkonomi, der kunne fungere som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Som nævnt i betragtning 56 i forordningen om midlertidig told havde tre eksporterende producenter imidlertid modsat sig dette valg.

(28)

Det fremgik af Kommissionens undersøgelse, at der kun var en enkelt producent på hjemmemarkedet i Marokko, og at toldniveauet desuden var højt. Det blev derfor besluttet at undersøge, om der kunne findes et mere egnet referenceland. Tyrkiet, hvor en producent havde accepteret at samarbejde med Kommissionen, blev overvejet som et eventuelt alternativt referenceland.

(29)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev der modtaget flere bemærkninger til det oprindelige valg af Marokko fra en række importører og kinesiske eksporterende producenter. De påstod, at Marokko ikke var et egnet referenceland med markedsøkonomi, fordi der angiveligt var en kvalitetsforskel mellem den okoumé-krydsfiner, der blev fremstillet af kinesiske producenter, og den okoumé-krydsfiner, der blev fremstillet i Marokko.

(30)

Det blev konstateret, at toldniveauet på det tyrkiske marked ikke var særlig højt, og at en række konkurrenter producerede okoumé-krydsfiner. Det blev desuden senere i undersøgelsen bekræftet, at den samarbejdsvillige tyrkiske producents salg var betydeligt og tilstrækkelig repræsentativt til at fastsætte den normale værdi for den kinesiske eksport af den pågældende vare. Det blev derfor besluttet at vælge Tyrkiet som referenceland.

(31)

For at fastslå, om varer, der kunne sammenlignes med dem, de kinesiske eksporterende producenter solgte til Fællesskabet, blev solgt i normal handel på markedet i Tyrkiet, blev salgspriserne på hjemmemarkedet sammenlignet med de samlede produktionsomkostninger (dvs. fremstillingsomkostninger plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger). Da langt størstedelen af de varetyper, der blev solgt på hjemmemarkedet, blev solgt i normal handel, blev den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedsprisen for de sammenlignelige varetyper.

(32)

Der blev foretaget en justering af den normale værdi for forskelle i fysiske egenskaber i henhold til artikel 2, stk. 10, litra a), i grundforordningen for at tage højde for de forskellige typer lim, der blev anvendt i henholdsvis den pågældende vare og de sammenlignelige varetyper, der solgtes i Tyrkiet.

(33)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende eksportprisen i betragtning 60 og 61 i forordningen om midlertidig told. Der er imidlertid foretaget følgende ændring med hensyn til fastsættelsen af eksportprisen for ikke samarbejdsvillige eksportører: I stedet for at basere eksportprisen på en begrænset salgsmængde for den samarbejdsvillige eksporterende producent, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev hele det pågældende selskabs salg af okoumé-yderlag anvendt, hvilket — på grundlag af de foreliggende oplysninger — generelt var mere repræsentativt for langt hovedparten af den kinesiske eksport.

(34)

En af de eksporterende producenter hævdede, at der med urette var blevet fratrukket transportomkostninger fra fob-salg. Denne justering fandt imidlertid først sted, efter at den samlede salgsværdi var blevet omregnet til cif-salg efter en metode, der var blevet aftalt med selskabet. Denne påstand måtte derfor afvises.

(35)

En af de eksporterende producenter gjorde indsigelse mod en justering, der var foretaget af selskabets eksportpris for at tage højde for en opsat rabat, der var indrømmet en af selskabets forhandlere, jf. betragtning 63 i forordningen om midlertidig told. Eksportøren hævdede, at denne rabat allerede var indberegnet i de priser, som selskabet havde opgivet. Selskabet kunne imidlertid ikke dokumentere i løbet af undersøgelsen, at dette rent faktisk var tilfældet. Påstanden måtte derfor afvises.

(36)

En af de eksporterende producenter hævdede, at selskabets salg af den pågældende vare fandt sted til forskellige kundekategorier, alt efter om der var tale om eksportsalg eller hjemmemarkedssalg, og at selskabet havde indgivet oplysninger, der viste, at der var konsekvente prisforskelle mellem de forskellige kundekategorier. Selskabet anmodede om, at der blev taget højde herfor i dumpingberegningen i form af en justering af eksportprisen for forskelle i handelsled, jf. artikel 2, stk. 10, litra d), i grundforordningen. Selv om denne påstand blev anset for berettiget, var det anmodede justeringsniveau baseret på et enkeltstående eksempel og derfor ikke repræsentativt. Efter en analyse af prisoplysningerne blev der fastsat et passende justeringsniveau, der blev anvendt på eksportprisen.

(37)

Efter at have imødekommet visse påstande, som anført ovenfor, og ændret metoder og beregninger, navnlig hvad angår valget af referenceland, fastsættes de endelige dumpingmargener til følgende, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(38)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes den metode, der blev benyttet til at beregne den landsdækkende dumpingmargen, jf. betragtning 67 til 69 i forordningen om midlertidig told. Fordi Tyrkiet blev anvendt som referenceland, som beskrevet i betragtning 27 til 32, blev den nye dumpinggrad for hele landet fastsat til 66,7 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(39)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenen i betragtning 70 til 72 i forordningen om midlertidig told.

(40)

Da der ikke er fremsat nogen bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende forbruget i Fællesskabet i betragtning 74 og 75 i forordningen om midlertidig told.

(41)

Med henblik på at undersøge spørgsmålet om prisunderbud blev der i forordningen om midlertidig told foretaget en justering på 10 %, som blev lagt oven i de samarbejdsvillige eksporterende producenters cif-pris, Fællesskabets grænse. Formålet med denne justering er at tage højde for den alment anerkendte, men vanskeligt kvantificerbare kvalitetsforskel mellem okoumé-krydsfiner fra Fællesskabet og fra Kina. Denne justering blev foretaget på nedenstående grundlag. Ifølge Kommissionens oplysninger om de kinesiske producenters priser på den pågældende vare med lagtykkelser på enten 1 mm eller 0,6 mm kan forskellen i lagtykkelsen medføre en prisforskel på mellem 3,5 % og 5,5 %. I mangel af yderligere kvantitative oplysninger kan det med rimelighed antages, at de andre kvalitetsfaktorer, der er nævnt i betragtning 16, dvs. limningens og de indre lags kvalitet, vil have tilsvarende virkninger som lagtykkelsen. De samlede virkninger af disse kvalitetsforskelle vil således kunne svare til en prisforskel på 10-15 %. Det skal imidlertid understreges, at ovennævnte kvalitetsforskelle ikke kan efterprøves for hver enkelt transaktion og sandsynligvis ikke gælder for alle de varer, der blev eksporteret fra Kina i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen har nemlig vist, at de kinesiske eksporterende producenter sælger varer af forskellig kvalitet og med forskellige egenskaber, der til stadighed forbedres.

(42)

En af importørerne hævdede, at justeringen snarere burde være på 25 % end på 10 %, men kom ikke med nogen objektiv begrundelse for dette højere tal. Under disse omstændigheder synes der ikke at være nogen grund til at ændre den fremgangsmåde, der er anført i forordningen om midlertidig told.

(43)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 76 til 81 i forordningen om midlertidig told.

(44)

To eksporterende producenter satte spørgsmålstegn ved importens skadelige virkninger og påpegede, at priserne havde været forholdsvis stabile i den betragtede periode med en nominel stigning på 3 % svarende til en lille nedgang målt i faste priser. Det skal imidlertid understreges, at de gennemsnitspriser, der er angivet i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told, refererer til en række forskellige varetyper, hvoraf de billigere typer led mest under virkningerne af den kinesiske import. Selv om priserne på disse billigere varer var faldet i perioden, ville den samlede pris pr. kubikmeter ikke nødvendigvis også være faldet, eftersom deres forholdsvise andel af varesortimentet også blev mindre. Denne ændring i EF-producenternes varesortiment blev allerede nævnt i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told. På det tidspunkt, hvor den kinesiske eksport begyndte at strømme ind på fællesskabsmarkedet, var EF-erhvervsgrenen desuden på vej ud af en nedgangsperiode, der var præget af forholdsvis lave fortjenstmargener. Derfor havde EF-erhvervsgrenen ikke meget spillerum til at tage konkurrencen op ved at sætte priserne ned, og importens skadelige virkninger gav sig navnlig udslag i salgsmængderne, jf. betragtning 85 til 90 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand måtte derfor afvises.

(45)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 82 til 99 i forordningen om midlertidig told.

(46)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til undersøgelsesresultaterne vedrørende skade, bekræftes konklusionerne i betragtning 100 til 102 i forordningen om midlertidig told.

(47)

To eksportører hævdede, at stigningen i EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsomkostninger i den betragtede periode var en betydelig medvirkende faktor til EF-erhvervsgrenens forværrede rentabilitet, som kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den påførte skade. Som nævnt i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told udviklede omkostningerne sig for de EF-producenter, der indgik i stikprøven, i takt med den generelle omkostnings- og prisudvikling i Fællesskabet. Sådanne øgede omkostninger, herunder til råmaterialer, udgør derfor ikke en ekstern faktor, som den pågældende erhvervsgren ikke ville have kunnet klare under normale økonomiske forhold, hvis den ikke havde været udsat for det kraftige pristryk fra dumpingimporten. Desuden kan den konstaterede stigning i gennemsnitsomkostningerne i det mindste delvis tilskrives en lavere kapacitetsudnyttelse og et skift i retning af dyrere varetyper, som igen er relateret til konkurrencen fra dumpingimporten. Argumentet kan derfor ikke godtages.

(48)

Hvad angår de eventuelle virkninger af importen med oprindelse i andre tredjelande end Kina blev det konstateret i betragtning 109 i forordningen om midlertidig told, at andre store eksportørers gennemsnitspriser, som f.eks. Gabon og Marokko, ligger ca. 50 % over de kinesiske priser og derfor ikke kan tillægges nogen afgørende betydning for den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen. En af importørerne påpegede, at eksporten fra de to pågældende lande udelukkende eller hovedsagelig omfattede ren okoumé, mens størstedelen af eksporten fra Kina består af okoumé-yderlag, som er billigere af natur. Selv om dette er korrekt, kan prisforskellen mellem ren okoumé og okoumé-yderlag, som i undersøgelsen blev konstateret at være på ca. 15 %, ikke forklare den ovennævnte prisforskel på 50 %. Desuden blev det i forordningen om midlertidig told konstateret, at disse lande har en meget mindre markedsandel end Kina, og at deres eksportmængder og -priser har været forholdsvis stabile i hele den betragtede periode, hvilket stadig anses for at være tilfældet. Derfor ændrer ovennævnte bemærkning ikke ved konklusionen om, at importen fra de pågældende tredjelande ikke i samme grad udgjorde et konkurrencemæssigt pres for EF-erhvervsgrenen som importen fra Kina, og at den ikke har haft afgørende betydning for den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(49)

De samme eksportører hævdede, at EF-erhvervsgrenens faldende eksportresultater, der er omtalt i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told, ikke var ubetydelige, og at de sammen med andre faktorer, der ikke har med den kinesiske eksport at gøre, er årsag til EF-erhvervsgrenens forværrede finansielle situation. Selv om EF-erhvervsgrenens eksport rent faktisk faldt med næsten 2 000 t over 3,5 år, som beskrevet i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told, kan denne nedgang ikke sammenlignes med de virkninger, som den kinesiske eksport havde på EF-markedet, hvor den i løbet af 2,5 år mellem 2 000 og undersøgelsesperioden nåede op på over 80 000 t. Dette argument blev derfor afvist.

(50)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til årsagssammenhængen, bekræftes undersøgelsesresultaterne og konklusionen i betragtning 103 til 117 i forordningen om midlertidig told.

(51)

To eksportører påstod, at Kommissionen ikke havde foretaget en økonomisk analyse af foranstaltningernes følgevirkninger for brugere, forhandlere og forbrugere som led i sin vurdering af Fællesskabets interesser. Det skal først og fremmest bemærkes, at eksportørerne ikke har nogen ret til at blive hørt i forbindelse med undersøgelsen af Fællesskabets interesser. Ikke desto mindre skal det hvad angår selve argumentet påpeges, at hverken brugere, forhandlere eller forbrugere har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen eller givet sig til kende i løbet af proceduren, og at Kommissionen derfor ikke har adgang til specifikke oplysninger, der kan gøre det muligt at sætte tal på sådanne følgevirkninger. Dette argument kan derfor ikke godtages.

(52)

En importør hævdede endvidere, at den landsdækkende told på 48,5 % havde afskrækkende virkninger, og at det begrænsede antal leverandører af okoumé-produkter i Europa ville føre til en mangel på konkurrence og gå ud over brugerindustrien. Som nævnt i betragtning 125 i forordningen om midlertidig told har antidumpingforanstaltningerne imidlertid udelukkende til formål at genetablere lige konkurrencevilkår på markedet og ikke at udelukke denne konkurrence, hvilket der heller ikke skulle være nogen fare for med tanke på de mange forskellige producenter og eksportlande, der findes foruden Kina. Dette argument må derfor afvises.

(53)

Da der ikke er fremkommet andre nye oplysninger om Fællesskabets interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne og konklusionen i betragtning 118 til 127 i forordningen om midlertidig told.

(54)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes den metode, der blev anvendt til at fastsætte skadestærsklen i betragtning 128 til 132 i forordningen om midlertidig told.

(55)

Der blev på grundlag af denne metode beregnet en skadestærskel med henblik på at fastsætte niveauet for de endelige foranstaltninger, der skal indføres.

(56)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen indføres en endelig antidumpingtold svarende til de fastlagte dumpingmargener, da skadesmargenerne for alle de eksporterende producenter blev konstateret at være højere end dumpingmargenerne.

(57)

På grundlag af ovenstående er den endelige told følgende:

(58)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de pågældende selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(59)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktion og salgsenheder. Hvis det er relevant, vil forordningen derefter blive ændret ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(60)

For at mindske risikoen for omgåelse som følge af den høje grad af manglende samarbejdsvilje (80 %) og den store forskel i toldbeløb er det nødvendigt med særlige bestemmelser i denne sag, der kan sikre, at antidumpingtolden anvendes korrekt.

(61)

En af disse særlige bestemmelser er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder skal fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilaget til forordningen. Kun importerede varer, der ledsages af en sådan faktura, kan angives under de Taric-tillægskoder, der finder anvendelse for den pågældende producent. Importerede varer, der ikke ledsages af en sådan faktura, vil blive omfattet af den resttold, der finder anvendelse for alle andre eksportører. De pågældende selskaber er også blevet opfordret til at forelægge rapporter for Kommissionen med jævne mellemrum for at sikre, at der kan følges op på deres salg af okoumé-krydsfiner. Hvis der ikke indgives rapport, eller hvis rapporten viser, at foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe virkningerne af den skadelige dumping, kan det blive nødvendigt at indlede en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen. I den forbindelse vil det bl.a. kunne undersøges, om det er nødvendigt at afskaffe de individuelle toldsatser og i stedet indføre en landsdækkende told.

(62)

Efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger udtrykte en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter ønske om at afgive et tilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. De minimumspriser, som selskabet indvilgede i at eksportere visse varer til, kunne imidlertid ikke fjerne dumpingens skadelige virkninger. Derfor kunne dette tilsagn ikke godtages.

(63)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold indført ved forordningen om midlertidig told, dvs. forordning (EF) nr. 988/2004, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning, hvis dette beløb er lig med eller mindre end den midlertidige told. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

(64)

Som anført i betragtning 11 er filmbelagt okoumé-krydsfiner ikke omfattet af undersøgelsen. Da dette ikke fremgik af artikel 1, stk. 1, i forordningen om midlertidig told, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed for disse varetyper, frigives —

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/13

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/15

(1)

Ifølge artikel 5 i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina om handel med tekstilvarer, paraferet den 9. december 1988 og godkendt ved Rådets afgørelse 90/647/EØF (2), senest ændret og forlænget ved en aftale i form af brevveksling, paraferet den 19. maj 2000 og godkendt ved Rådets afgørelse 2000/787/EF (3), kan der foretages overførsel mellem kontingentår. Disse fleksibilitetsbestemmelser blev meddelt Verdenshandelsorganisationens Kontrolorgan for Tekstilvarer efter Kinas tiltrædelse heraf.

(2)

Folkerepublikken Kina indgav den 2. august 2004 en anmodning om overførsler af mængder fra kontingentår 2003 til kontingentår 2004.

(3)

De overførsler, som Folkerepublikken Kina anmoder om, falder inden for rammerne af de fleksibilitetsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 5 i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina om handel med tekstilvarer, paraferet den 9. december 1988, som fastsat i bilag VIII, kolonne 9, til forordning (EØF) nr. 3030/93.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen i det omfang, der er mængder til rådighed.

(5)

Det er ønskeligt, at denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, så erhvervsdrivende kan drage fordel af den så hurtigt som muligt.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det tekstiludvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 —

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/18

(1)

Ifølge medlemsstaternes lister, jf. artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 896/2001, er der i alt ansøgt om tildeling af 4 941 057,500 t for samtlige ikke-traditionelle A/B-importører og om 479 315,000 t for samtlige ikke-traditionelle C-importører.

(2)

Der bør derfor fastsættes reduktionssatser til anvendelse på de ikke-traditionelle importørers tildelinger for 2005 under A/B- og C-kontingenterne.

(3)

For at give importørerne tilstrækkelig tid til at indsende licensansøgningerne for første kvartal i 2005 skal bestemmelserne i denne forordning gælde med øjeblikkelig virkning —

a)

for hver ikke-traditionel A/B-importør: 9,12780 %

b)

for hver ikke-traditionel C-importør: 17,21206 %.

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/19

(1)

Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1422/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af melasse inden for sektoren for sukker og om ændring af forordning (EØF) nr. 785/68 (2) betragtes cif-prisen ved import af melasse, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 785/68 (3), som værende den repræsentative pris. Denne pris fastsættes for den standardkvalitet, der er defineret i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(2)

For så vidt angår fastsættelsen af de repræsentative priser, bør der tages hensyn til alle de oplysninger, der omhandles i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 785/68, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 4 i nævnte forordning, og denne prisfastsættelse kan i givet fald foretages efter metoden i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(3)

For så vidt angår den prisregulering, der ikke vedrører standardkvaliteten, bør priserne alt efter kvaliteten af den tilbudte melasse forhøjes eller nedsættes ved anvendelse af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 785/68.

(4)

Når der eksisterer en forskel mellem udløsningsprisen for det pågældende produkt og den repræsentative pris, bør der fastsættes tillægsimporttold på betingelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1422/95. Såfremt importtolden suspenderes i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1422/95, bør der fastsættes særlige beløb for denne told.

(5)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden bør fastsættes for de pågældende produkter i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, og artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1422/95.

(6)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/21

(1)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan forskellen mellem noteringerne og priserne på verdensmarkedet for de produkter, som er nævnt i forordningens artikel 1, stk. 1, litra a), og priserne for disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1260/2001 skal restitutionerne for hvidt sukker og råsukker, der ikke er denatureret, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker og navnlig under hensyntagen til de pris- og omkostningsfaktorer, som er nævnt i forordningens artikel 28. Ifølge samme artikel skal der endvidere tages hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

(3)

For råsukkers vedkommende skal restitutionen fastsættes for standardkvaliteten. Denne er defineret i bilag I, punkt II, i forordning (EF) nr. 1260/2001. Denne restitution fastsættes i øvrigt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4, i nævnte forordning. Kandissukker er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2135/95 af 7. september 1995 om gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner i sukkersektoren (2). Den således beregnede restitution bør, for så vidt angår sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, gælde for det pågældende sukkers saccharoseindhold og fastsættes pr. 1 % af dette indhold.

(4)

I særlige tilfælde kan restitutionsbeløbet fastsættes i retsakter af anden karakter.

(5)

Restitutionen skal fastsættes hver anden uge. Den kan ændres i mellemtiden.

(6)

Efter artikel 27, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan situationen på verdensmarkedet eller særlige forhold på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i den pågældende forordnings artikel 1, efter bestemmelsessted.

(7)

Den betydelige og hurtige stigning i præferenceimporten af sukker fra de vestlige Balkanlande siden begyndelsen af 2001 og eksporten af sukker fra Fællesskabet til disse lande forekommer meget unaturlig.

(8)

For at undgå misbrug i form af reimport i Fællesskabet af sukker, for hvilket der er ydet eksportrestitution, bør der for de i denne forordning omhandlede produkter ikke fastsættes restitution ved eksport til de vestlige Balkanlande.

(9)

Under hensyn til disse forhold og den nuværende situation på sukkermarkedet, navnlig noteringer og priser på sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet, bør der fastsættes passende restitutionsbeløb.

(10)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/23

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1327/2004 af 19. juli 2004 om en løbende licitation for produktionsåret 2004/05 med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker til visse tredjelande.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1327/2004 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

12.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 336/24

(1)

I henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem priserne i den internationale samhandel på de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution inden for de grænser, der følger af de aftaler, der blev indgået efter EF-traktatens artikel 300.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1255/1999 skal restitutionen for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, og som udføres i uforarbejdet stand, fastsættes under hensyntagen til:

(3)

Ifølge artikel 31, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes priserne inden for Fællesskabet under hensyntagen til de med henblik på udførslen gunstigste, faktiske priser. Fastsættelsen af priserne i den internationale handel sker under særlig hensyntagen til:

(4)

Ifølge artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan situationen i den internationale handel eller de særlige krav på visse markeder gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i nævnte forordning, alt efter bestemmelsesstedet.

(5)

Ved artikel 31, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999 er det fastsat, at fortegnelsen over de produkter, for hvilke der ydes en eksportrestitution, og restitutionsbeløbet fastsættes mindst én gang hver fjerde uge. Restitutionsbeløbet kan dog opretholdes uændret i mere end fire uger.

(6)

Ifølge artikel 16 i Kommissionens forordning (EF) nr. 174/1999 af 26. januar 1999 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 for så vidt angår anvendelsen af eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (2), er restitutionen for mejeriprodukter tilsat sukker lig med summen af de to elementer. Det første element tager hensyn til mængden af mejeriprodukter og beregnes ved at multiplicere grundbeløbet med det pågældende produkts indhold af mejeriprodukter. Det andet element tager hensyn til mængden af tilsat saccharose og beregnes ved at multiplicere det restitutionsgrundbeløb, der gælder på dagen for udførslen af de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (3), med indholdet af saccharose i hele produktet. Sidstnævnte element lægges dog kun til grund, hvis den tilsatte saccharose er fremstillet af sukkerroer eller -rør, som er høstet i Fællesskabet.

(7)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 896/84 (4) er der fastsat supplerende bestemmelser om ydelse af restitutioner ved overgang fra et mejeriår til det efterfølgende. Disse bestemmelser omfatter mulighed for differentiering af restitutionerne fra produkternes fremstillingsdato.

(8)

Med henblik på beregningen af restitutionerne for smelteost bør det fastsættes, at der ikke skal tages hensyn til eventuelt tilsatte mængder af kasein og/eller kaseinater.

(9)

Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende situation på markedet for mælk og mejeriprodukter, navnlig på noteringer eller kurser på mælk og mejeriprodukter i Fællesskabet og på verdensmarkedet, fører til at fastsætte restitutionerne til de beløb, der er angivet i bilaget.

(10)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —