(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (1) trådte i kraft den 1. juli 1998.

(2)

Situationen vedrørende indførsel i Fællesskabet af visse stålprodukter fra Republikken Moldova har været genstand for en indgående undersøgelse, og på grundlag af de foreliggende oplysninger har parterne indgået en aftale i form af brevveksling (2), hvorved der indføres en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter for perioden mellem denne forordnings ikrafttrædelsesdato og den 31. december 2006, medmindre parterne er enige om at bringe ordningen til ophør inden da.

(3)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3) —

(1)

Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) blev nedsat i kraft af FN’s Sikkerhedsråds resolution 808 og 827 (1993), som er baseret på kapitel VII i FN-pagten. ICTY har beføjelse til at retsforfølge personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret begået siden 1991 på det tidligere Jugoslaviens område. Sikkerhedsrådet gjorde gældende, at de udbredte og åbenlyse krænkelser af den humanitære ret på det tidligere Jugoslaviens område udgjorde en trussel mod den mellemfolkelige fred og sikkerhed, og at etableringen som en ad hoc-foranstaltning af et internationalt tribunal og retsforfølgelsen af personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, ville bidrage til at genoprette og opretholde freden.

(2)

Den 28. august 2003 anmodede FN's Sikkerhedsråd i resolution 1503 (2003) ICTY om at afslutte sit arbejde i 2010 og alle stater om at intensivere samarbejdet med ICTY og yde den al fornøden bistand, især overgive alle tiltalte på flugt til ICTY.

(3)

I fælles holdning 2004/694/FUSP fastsættes det, at visse pengemidler og økonomiske ressourcer bør indefryses til støtte for den effektive gennemførelse af ICTY's mandat. Nærværende yderligere restriktive foranstaltninger bør anvendes til at kontrollere alle transaktioner med pengemidler og økonomiske ressourcer, der ejes af personer, som er tiltalt af ICTY, men stadig er på flugt, og til at forbyde enhver form for støtte, de måtte modtage fra Fællesskabets område.

(4)

Nærværende foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og der er derfor for at undgå konkurrencefordrejning behov for fællesskabslovgivning for at gennemføre foranstaltningerne for så vidt angår Fællesskabets område. Ved Fællesskabets område forstås i denne forordning de af medlemsstaternes territorier, på hvilke traktaten finder anvendelse på de deri fastsatte betingelser.

(5)

Af praktiske hensyn bør Kommissionen have beføjelse til at ændre bilagene til denne forordning.

(6)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(7)

I henhold til traktatens artikel 60 og 301 kan Rådet på visse betingelser træffe foranstaltninger, der tager sigte på at afbryde eller indskrænke betalinger eller kapitalbevægelser og de økonomiske forbindelser med tredjelande. Foranstaltningerne i denne forordning, der er rettet mod enkeltpersoner uden direkte tilknytning til et tredjelands regering, er nødvendige for at nå dette fællesskabsmål, og traktatens artikel 308 bemyndiger Rådet til at træffe sådanne foranstaltninger, hvis traktaten ikke indeholder anden specifik hjemmel dertil —

1)

»pengemidler«: finansielle aktiver og midler af enhver art, herunder, men ikke begrænset til:

2)

»indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, som ville resultere i ændring af omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål, eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning

3)

»økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan benyttes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser

4)

»indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at sådanne aktiver på nogen måde anvendes til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder også ved salg, leje eller pantsætning.

a)

nødvendige til at dække basale udgifter, såsom betaling for fødevarer, husleje eller hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b)

bestemt alene til betaling af rimelige honorarer og refusion af udgifter i forbindelse med ydelse af juridisk bistand

c)

bestemt alene til betaling af afgifter eller administrationsgebyrer for opbevaring eller vedligeholdelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d)

nødvendige til at dække ekstraordinære udgifter, forudsat at den relevante kompetente myndighed mindst to uger før, den giver tilladelsen, har meddelt alle de andre kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør indrømmes en sådan særlig tilladelse.

a)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er genstand for en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig tilbageholdelsesret, der er fastslået før den 14. oktober 2004, eller for en dom, en administrativ afgørelse eller en voldgiftskendelse, der er afsagt før nævnte dato

b)

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at indfri fordringer, der er sikret ved en sådan tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan dom, afgørelse eller kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved de relevante love og administrative bestemmelser vedrørende rettighederne for personer, der har sådanne fordringer

c)

tilbageholdelsesretten eller dommen, afgørelsen eller kendelsen er ikke til fordel for personer, enheder eller organer, der er nævnt i bilag I

d)

anerkendelse af tilbageholdelsesretten eller dommen, afgørelsen eller kendelsen er ikke i strid med grundlæggende retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

i)

renter og andre indtægter af disse konti, eller

ii)

betalinger i forbindelse med kontrakter, aftaler eller forpligtelser, der er indgået eller opstået forud for datoen, på hvilken disse konti blev undergivet denne forordning

a)

at ændre bilag I under hensyntagen til Rådets afgørelser om gennemførelse af fælles holdning 2004/694/FUSP, og

b)

at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

a)

på Fællesskabets område, herunder dets luftrum

b)

om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion

c)

på enhver person inden for eller uden for Fællesskabets område, som er statsborger i en medlemsstat

d)

på alle juridiske personer, grupper eller enheder, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning

e)

på alle juridiske personer, grupper eller enheder, som opererer inden for Fællesskabet.

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2002 af 20. november 2002 om forlængelse af den periode, der er angivet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF, og om afvisning af optagelse af visse aktive stoffer i bilag I til dette direktiv og tilbagetrækning af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse stoffer (2) indeholder bestemmelser om midlertidige foranstaltninger, som gør det muligt at udvikle alternativer for anvendelser, for hvis vedkommende der er forelagt yderligere teknisk bevis for, at der er et væsentligt behov for fortsat anvendelse af det aktive stof, og at der ikke findes noget effektivt alternativ.

(2)

Frankrig har fremlagt nye beviser, som godtgør, at stofferne fortsat er nødvendige til væsentlige anvendelsesformål. Disse oplysninger er blevet vurderet af Kommissionen i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne.

(3)

Der bør kun indrømmes undtagelser i tilfælde, hvor det forekommer berettiget og risikofrit, og udelukkende i forbindelse med skadegørere, for hvilke der ikke findes effektive alternativer.

(4)

Forordning (EF) nr. 2076/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2199/2003 (1) fastsætter overgangsbestemmelser for anvendelse i 2004 af den generelle arealbetalingsordning i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (i det følgende benævnt »de nye medlemsstater«). Det er specielt fastsat i artikel 8, stk. 1, at betalingerne foretages en gang om året i perioden fra den 1. december 2004 til den 30. april 2005.

(2)

For at undgå eventuelle likviditetsproblemer i såningsperioden i 2004 som følge af overgangen fra førtiltrædelsesstøtteordningerne, hvorunder der blev ydet forskellige former for støtte, bør den 16. oktober 2004 være den dato, fra hvilken de nye medlemsstater, som benytter den generelle arealbetalingsordning, kan begynde at foretage udbetalinger til landbrugerne for 2004.

(3)

Forordning (EF) nr. 2199/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2318/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationer inden for sektoren for fiskeri og akvakultur (2) omfatter navnlig kriterier for anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer, der kun er anerkendt i én medlemsstat. Disse kriterier er ikke tilstrækkelige til at omfatte anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i forskellige medlemsstater.

(2)

Det er nødvendigt at fastsætte betingelser og procedurer for medlemsstaternes anerkendelse af og tilbagekaldelse af anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i forskellige medlemsstater, for at sikre, at bestemmelserne i den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter anvendes ensartet.

(3)

Oprettelsen af sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i forskellige medlemsstater, kan bidrage til at nå det generelle mål, som er at opnå en rationel og bæredygtig udnyttelse af ressourcer omfattet af den fælles fiskeripolitik og sikre et levedygtigt fiskeri på lang sigt.

(4)

EF's konkurrenceregler gælder for produktion af og handel med fiskerivarer, idet deres anvendelse dog hverken må underminere specifikke bestemmelser i den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter eller bringe opfyldelsen af målene i den fælles fiskeripolitik i fare.

(5)

Bestemmelserne i artikel 7 og 8 i forordning (EF) nr. 104/2000 om udvidelse af producentorganisationers regler til også at gælde for ikke-medlemmer gælder ikke for sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i forskellige medlemsstater.

(6)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2318/2001 bør derfor ændres.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer —

1)

I titlen ændres »om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationer inden for sektoren for fiskeri og akvakultur« til:

»om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår anerkendelse af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer inden for fiskeri og akvakultur«.

2)

Artikel 2 affattes således:

(1)

Ifølge artikel 8 i forordning (EØF) nr. 1883/78 skal nedskrivningen af værdien af landbrugsprodukter, der er oplagret på offentlige interventionslagre, foretages på opkøbstidspunktet. Nedskrivningsprocenten svarer højst til forskellen mellem opkøbsprisen og den forventede salgspris for hvert produkt.

(2)

I medfør af artikel 8, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1883/78 kan Kommissionen begrænse nedskrivningen på opkøbstidspunktet til en del af denne nedskrivningsprocent, der ikke må være mindre end 70 % af den samlede nedskrivning. For regnskabsåret 2005 er det for visse produkter hensigtsmæssigt at fastsætte koefficienter, som interventionsorganerne skal multiplicere værdien af de månedlige opkøb af disse produkter med, for at de kan beregne nedskrivningsbeløbene.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra EUGFL-komitéen —

(1)

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (1) trådte i kraft den 1. juli 1998.

(2)

Kommissionen har afsluttet forhandlingerne om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Moldova om indførelse af en ordning med dobbeltkontrol uden kvantitative lofter i forbindelse med udførsel af visse stålprodukter fra Republikken Moldova til Det Europæiske Fællesskab —

(1)

Ved beslutning 2000/258/EF blev laboratoriet ved Agence Française de Sécurité Sanitaire des Aliments i Nancy i Frankrig (AFSSA-laboratoriet i Nancy) udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. I henhold til nævnte beslutning skal AFSSA-laboratoriet i Nancy desuden tilsende Kommissionen listen over EF-laboratorier, der skal godkendes til at foretage de pågældende serologiske test. Ved vurderingen af, hvilke laboratorier der skal godkendes til gennemførelse af de serologiske test, anvender AFSSA-laboratoriet i Nancy den fastlagte godkendelsesprocedure.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2004/233/EF af 4. marts 2004 om godkendelse af laboratorier til at kontrollere virkningen af rabiesvaccine på kødædende husdyr (2) er der fastsat en liste over godkendte laboratorier i medlemsstaterne udarbejdet på grundlag af resultaterne af godkendelsesprøvningerne, som AFSSA-laboratoriet i Nancy har meddelt.

(3)

Tre laboratorier i henholdsvis Nederlandene, Polen og Portugal er blevet godkendt af AFSSA-laboratoriet i Nancy i overensstemmelse med beslutning 2000/258/EF.

(4)

Disse tre laboratorier bør derfor opføres på listen over godkendte laboratorier i medlemsstaterne som fastsat i bilaget til beslutning 2004/233/EF.

(5)

Efter anmodning fra Tyskland bør adresserne på to tyske laboratorier desuden berigtiges.

(6)

Efter anmodning fra Slovenien bør navnet på det diagnostiske laboratorium i denne medlemsstat berigtiges.

(7)

Beslutning 2004/233/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Rådet vedtog den 30. marts 2004 fælles holdning 2004/293/FUSP (1) om forlængelse af foranstaltningerne til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) i form af restriktioner for indrejse af personer, som er involveret i aktiviteter, der hjælper personer på fri fod med fortsat at unddrage sig retsforfølgning for forbrydelser, for hvilke ICTY har rejst tiltale mod dem, eller som på anden vis handler på en måde, som kan hindre ICTY's effektive gennemførelse af sit mandat.

(2)

Rådet har på ny understreget behovet for at øge bestræbelserne på at få stillet Radovan Karadžić, Ratko Mladić og Ante Gotovina for ICTY.

(3)

Med henblik på at supplere de foranstaltninger, der anbefales i FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1503, vedtaget den 28. august 2003, mod enkeltpersoner, grupper eller organisationer, der hjælper personer på fri fod, mod hvem der er rejst tiltale, og i betragtning af, at denne resolution anmoder alle stater om at forstærke deres samarbejde med ICTY, især for så vidt angår Radovan Karadžić, Ratko Mladić og Ante Gotovina, anser Rådet det for hensigtsmæssigt at indefryse disse personers aktiver som del af EU's samlede indsats for at forhindre enhver hjælp til dem og for at stille dem for ICTY.

(4)

Rådet vil alt efter omstændighederne forlænge eller ændre disse foranstaltninger, hvis de personer, der er omfattet af indefrysningen af aktiver, forbliver på fri fod.

(5)

Der er behov for en EF-indsats for at gennemføre disse foranstaltninger —