20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/1

(1)

Den europæiske politik for satellitbaseret radionavigation implementeres på nuværende tidspunkt ved hjælp af Egnos- og Galileo-programmerne.

(2)

Galileo er det første europæiske rumprogram, der finansieres og forvaltes af Den Europæiske Union i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Programmet forventes at bidrage til udviklingen af talrige anvendelsesmuligheder inden for områder, som har direkte eller indirekte tilknytning til Fællesskabets politikker, f.eks. transport (lokalisering af køretøjer og måling af hastighed), forsikring, vejafgifter, retshåndhævelse (overvågning af mistænkte, bekæmpelse af kriminalitet), toldvæsen (undersøgelser i marken osv.), landbrug (justering af korn- og pesticiddosering efter jordbundens beskaffenhed osv.) og fiskeri (kontrol med fartøjers bevægelser).

(3)

Egnos er et program, der hviler på en trepartsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab, ESA og Eurocontrol, og hvis formål er at forstærke de amerikanske GPS- og russiske Glonass-signaler på et stort geografisk område med henblik på større pålidelighed. Programmet er uafhængigt af Galileo og supplerer dette.

(4)

Det Europæiske Råd har på sine møder i Köln (3.-4. juni 1999), Feira (19.-20. juni 2000), Nice (7.-11. december 2000), Stockholm (23.-24. marts 2001), Laeken (14.-15. december 2001), Barcelona (15.-16. marts 2002) og Bruxelles (20.-21. marts 2003) understreget den strategiske karakter af Galileo.

(5)

På grund af det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems strategiske karakter og nødvendigheden af at sikre, at offentlighedens interesser forsvares og repræsenteres på forsvarlig vis, er det tvingende nødvendigt at overvåge systemets næste faser og anvendelsen af de fællesskabsmidler, der afsættes til programmet, i overensstemmelse med Rådets politiske retningslinjer og budgetmyndighedernes finansielle beslutninger; der bør derfor oprettes en europæisk tilsynsmyndighed for GNSS (Global Navigation Satellite System), i det følgende benævnt »myndigheden«.

(6)

Rådet har gentagne gange, navnlig i sine konklusioner af 5. april 2001 og af 26. marts 2002, understreget, at en væsentlig deltagelse af den private sektor er en afgørende forudsætning for Galileos succes i såvel etablerings- og ibrugtagningsfasen som driftsfasen.

(7)

Med henblik herpå bør myndigheden indgå en koncessionsaftale med det konsortium, som udvælges efter Galileos udviklingsfase, og drage omsorg for, at konsortiet overholder sine forpligtelser, navnlig sine public service-forpligtelser, i henhold til koncessionsaftalen.

(8)

Myndigheden bør være koncessionshaverens eneste samtalepartner for så vidt angår spørgsmålet om frekvenser.

(9)

Medlemsstater, som har deponeret dokumenter vedrørende anvendelse af de for systemets drift nødvendige frekvenser hos Den Internationale Telekommunikationsunion, bør desuden lade myndigheden overdrage brugsretten til koncessionshaveren i koncessionsperioden, således at denne er i stand til at yde de tjenester, der kræves i henhold til koncessionsbetingelserne.

(10)

Myndigheden bør forvalte de midler, den får tildelt specifikt til programmerne, og kontrollere deres anvendelse.

(11)

Myndigheden bør bistå Kommissionen på de områder, der vedrører satellitbaseret radionavigation, navnlig hvis det viser sig nødvendigt at fastsætte love og bestemmelser.

(12)

Myndigheden bør udnytte resultaterne af igangværende forsknings-, udviklings- og teknologivurderingsaktiviteter, særlig aktiviteter, der udføres af ESA. Under hensyntagen til Rådets resolution af 16. november 2000 om en europæisk rumstrategi (2) bør de muligheder, som rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og ESA frembyder, hvor det er relevant udnyttes fuldt ud i samarbejdet med ESA.

(13)

Myndigheden bør beskytte de EF-investeringer, der allerede er foretaget i rumteknologi og infrastruktur, og udnytte dem bedre.

(14)

Ved fællesforetagendets Galileos afvikling bør dette ifølge sine vedtægter overdrage al ejendom, som det har erhvervet, til myndigheden. Alle formuegoder, som koncessionshaveren har udviklet i etablerings- og ibrugtagningsfasen, skal ligeledes overdrages til myndigheden, medmindre andet er aftalt på forhånd, eftersom programdefinerings-, udviklings- og valideringsfaserne næsten udelukkende er finansieret med offentlige midler, og alle således udviklede komponenter bør stilles til rådighed for koncessionshaveren.

(15)

Myndigheden skal have en juridisk status, som gør det muligt for den at handle som juridisk person under udførelsen af sine opgaver.

(16)

For at sikre en effektiv gennemførelse af myndighedens opgaver bør medlemsstaterne og Kommissionen være repræsenteret i en bestyrelse, der har de nødvendige beføjelser til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage de relevante finansielle bestemmelser, fastlægge en gennemsigtig fremgangsmåde for myndighedens beslutningsproces, godkende arbejdsprogrammet og udnævne den administrerende direktør.

(17)

For at skabe en velfungerende myndighed må den administrerende direktør udnævnes på grundlag af sine fortjenester og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige evner samt relevante faglige kvalifikationer og erfaringer, og det er endvidere nødvendigt, at vedkommende kan tilrettelægge myndighedens interne opgaver i fuld uafhængighed og med fleksibilitet. Den administrerende direktør bør udarbejde og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at myndighedens arbejdsprogram gennemføres korrekt, og bør hvert år udarbejde et udkast til en almindelig beretning, der skal forelægges for bestyrelsen, udfærdige et udkast til overslag over myndighedens indtægter og udgifter samt gennemføre budgettet.

(18)

Procedurerne for udnævnelse af medlemmer bør være gennemsigtige.

(19)

Bestyrelsen skal kunne nedsætte et videnskabeligt og teknisk udvalg til at bistå myndigheden i forbindelse med tekniske spørgsmål og modernisering af systemet.

(20)

Der bør nedsættes et systemsikkerheds- og sikkerhedsudvalg til at bistå myndigheden med alle aspekter af systemets sikkerhed.

(21)

For at myndigheden kan sikres fuld selvstændighed og uafhængighed, bør den råde over et selvstændigt budget, hvortil indtægterne hovedsagelig kommer fra et bidrag fra Fællesskabet. Fællesskabets budgetprocedure finder anvendelse på ethvert bidrag, som kommer fra Den Europæiske Unions almindelige budget. Desuden bør revisionen af regnskaberne forestås af Revisionsretten.

(22)

Myndigheden bør inden for sit kompetenceområde og sine formål og i udførelsen af sine opgaver navnlig overholde de bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner.

(23)

Myndigheden bør følge den relevante fællesskabslovgivning om aktindsigt og om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger; den skal ligeledes overholde de sikkerhedsprincipper, der gælder for Rådets og Kommissionens tjenestegrene.

(24)

Tredjelande bør have mulighed for at deltage i myndighedens arbejde efter forudgående aftale med Fællesskabet, navnlig hvis de har deltaget i programmets forudgående faser ved at bidrage til ESA's GalileoSat-program.

(25)

Det europæiske GNSS skal betragtes som en sikkerhedskritisk infrastruktur.

(26)

Det er nødvendigt at beskytte systemets sikkerhed mod (fjendtlige eller andre) angreb og hindre, at det anvendes til formål, der kunne skade Den Europæiske Unions eller dens medlemsstaters sikkerhed.

(27)

Proceduren i Rådets fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed (3), bør finde anvendelse i tilfælde, hvor en medlemsstat mener, at dens nationale sikkerhed er truet.

(28)

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af denne forordning end artikel 308 —

a)

Den er koncessionsgivende myndighed over for den private koncessionshaver, som har til opgave at gennemføre og forvalte Galileos etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfasen (i det følgende benævnt »koncessionshaveren«); i den forbindelse indgår den koncessionsaftalen med koncessionshaveren, drager omsorg for, at koncessionshaveren overholder koncessionsaftalen og de dertil knyttede nærmere bestemmelser, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af fortsat drift i tilfælde af koncessionshaverens misligholdelse af aftalen, samt overdrager brugsretten til de i artikel 3, stk. 1, omhandlede materielle og immaterielle goder til koncessionshaveren i koncessionsperioden.

b)

Den forvalter de til de europæiske GNSS-programmer specifikt afsatte midler, som den har fået tildelt, og fører tilsyn med den overordnede økonomistyring med henblik på rådgivning om den offentlige sektors bidrag.

c)

Den har ansvaret — som den overtager fra fællesforetagendet Galileo — for forvaltningen af aftalen med den virksomhed, der varetager driften af Egnos, og for forelæggelsen af en ramme om de fremtidige politiske muligheder vedrørende Egnos, idet der tages behørigt hensyn til de parters standpunkter, der har bidraget til finansieringen af Egnos' udviklingsfase samt etablerings- og ibrugtagningsfase.

d)

Den koordinerer medlemsstaternes tiltag for så vidt angår de frekvenser, som er nødvendige til systemets drift, og den har kompetence til at anvende alle disse frekvenser, uanset hvor systemet har hjemme; den er koncessionshaverens umiddelbare samtalepartner, for så vidt angår udnyttelsen af disse frekvenser.

e)

Den udarbejder udkast med henblik på at bistå Kommissionen med udarbejdelsen af forslag vedrørende de europæiske GNSS-programmer, der skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet, og med at vedtage gennemførelsesbestemmelserne.

f)

Den er ansvarlig for modernisering og udvikling af nye generationer af systemet.

g)

Den kan udføre de opgaver med hensyn til gennemførelsen af budgettet, som Kommissionen måtte overdrage den i tilknytning til de europæiske GNSS-programmer, jf. artikel 54, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4).

h)

Den sikrer, at systemets komponenter er behørigt certificeret, og den bemyndiger vedkommende autoriserede certificeringsorganer til at udstede de relevante certifikater og føre tilsyn med, at standarder og tekniske specifikationer i forbindelse hermed overholdes.

i)

Den håndhæver og kontrollerer, at koncessionshaveren overholder de instrukser, der udstedes i henhold til fælles aktion 2004/552/FUSP.

j)

Med forbehold af artikel 22 forvalter den alle forhold i forbindelse med systemsikkerheds- og sikkerhedsforanstaltninger. Den skal navnlig.

a)

udnævner den administrerende direktør i henhold til artikel 7, stk. 2

b)

vedtager senest den 30. november hvert år myndighedens arbejdsprogram for det følgende år, efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen, og videresender det til medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Dette arbejdsprogram vedtages med forbehold af Fællesskabets årlige budgetprocedure

c)

udøver sine beføjelser for så vidt angår myndighedens budget i henhold til artikel 11 og 12

d)

er ansvarlig for alle beslutninger vedrørende de i artikel 2, litra j), beskrevne opgaver, der altid træffes efter konsultation af eller på grundlag af forslag fra Systemsikkerheds- og Sikkerhedsudvalget

e)

udøver disciplinærmyndighed over for den administrerende direktør

f)

vedtager de særlige bestemmelser, som er nødvendige for at kunne udøve retten til aktindsigt i myndighedens dokumenter, jf. artikel 19

g)

vedtager årsrapporten om myndighedens aktiviteter og fremtidsplaner og videresender den senest den 15. juni til medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten; myndigheden videresender hvert år alle relevante oplysninger om evalueringsprocedurernes resultat til budgetmyndigheden

h)

fastsætter selv sin forretningsorden.

a)

repræsenterer myndigheden og er dens administrative leder

b)

forbereder bestyrelsens arbejde og deltager uden stemmeret i bestyrelsens arbejde

c)

er over for bestyrelsen ansvarlig for, at myndighedens årlige arbejdsprogram gennemføres

d)

træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at myndigheden fungerer i overensstemmelse med denne forordning

e)

udarbejder overslag over myndighedens indtægter og udgifter i henhold til artikel 11 og gennemfører budgettet i henhold til artikel 12

f)

udarbejder hvert år et udkast til almindelig beretning og forelægger det for bestyrelsen

g)

udarbejder myndighedens organisationsstruktur og forelægger den for bestyrelsen til godkendelse. Han/hun etablerer en egnet permanent struktur for gennemførelsen af sikkerhedsrelaterede afgørelser og de nødvendige sikkerhedsrelaterede operationelle kontakter

h)

udøver de i artikel 16 nævnte beføjelser over for personalet

i)

kan med bestyrelsens samtykke træffe beslutning om oprettelse af lokale kontorer i medlemsstaterne, jf. artikel 4.

a)

afgive udtalelse om tekniske spørgsmål eller om forslag, som indebærer væsentlige ændringer af det europæiske GNSS-systems udformning

b)

give henstillinger om modernisering af systemet

c)

udføre enhver anden opgave, som er nødvendig for udvikling af ekspertise inden for satellitbaseret radionavigation.

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/10

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2320/97 (2) blev der indført endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Ungarn, Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet. En række tilsagn fra eksporterende producenter i Ungarn, Polen, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet blev godtaget ved afgørelse 97/790/EF (3), og en række tilsagn fra eksporterende producenter i Rusland blev godtaget ved Kommissionens afgørelse 2000/70/EF (4).

(2)

Den 1. maj 2004 blev Den Europæiske Union udvidet med ti stater. Med virkning fra samme dato blev de antidumpingforanstaltninger, der var gældende i EU med 15 medlemsstater, automatisk udvidet til også at gælde for de nye medlemsstaters import fra tredjelande. De foranstaltninger, der var rettet mod de nye medlemsstater, bortfaldt automatisk på samme dato.

(3)

De gældende foranstaltninger vedrører import med oprindelse i Rusland (antidumpingtold på 26,8 % og tre pristilsagn) og Rumænien (antidumpingtold på mellem 9,8 og 38,2 % og fire pristilsagn).

(4)

Den 23. november 2002 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet (5).

(5)

Anmodningen om den fornyede undersøgelse blev indgivet af »Defence Committee of the seamless steel tube industry of the European Union« på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del af EU’s samlede produktion af visse sømløse rør af jern og ulegeret stål.

(6)

Anmodningen om udløbsundersøgelsen blev baseret på en påstand om fortsat eller fornyet dumping og skade for den pågældende erhvervsgren i EU. Anmodningen om interimsundersøgelsen blev baseret på en formodning om, at foranstaltningernes form og omfang er utilstrækkelige til at opveje den dumping, som forvolder skaden.

(7)

De fornyede undersøgelser vedrørende Rusland og Rumænien er stadig i gang.

(8)

De varekategorier, der er omfattet af udløbs- og interimsundersøgelserne (artikel 11, stk. 2 og 3, i grundforordningen (»varen«)), er de samme som dem, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2320/97, dvs.

som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7304 10 10, ex 7304 10 30, 7304 31 99, 7304 39 91 og 7304 39 93. Disse KN-koder angives kun til orientering.

(9)

Ved Kommissionens beslutning 2003/382/EF (6) (»konkurrencebeslutningen«) blev der pålagt en række EU-producenter bøder for medvirken i to sager af overtrædelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 81, stk. 1.

(10)

Efter vedtagelsen af konkurrencebeslutningen blev det oprindeligt fundet godtgjort, at den potentielle forbindelse med forordning (EF) nr. 2320/97, dersom en sådan overhovedet eksisterede, ikke var af en sådan art, at det var nødvendigt at foretage en fornyet undersøgelse af denne forordnings konklusioner. Efter konkurrencebeslutningens offentliggørelse rejste en af de interesserede parter imidlertid spørgsmålet om den konkurrencebegrænsende adfærds mulige indvirkning på de gældende antidumpingforanstaltninger og fremlagde yderligere oplysninger om spørgsmål vedrørende konklusionerne om skade og årsagssammenhæng i forordning (EF) nr. 2320/97. Sigtet med denne forordning er at undersøge, om konkurrencebeslutningen har nogen konsekvenser for de gældende antidumpingforanstaltninger.

(11)

De af konkurrencebeslutningen omfattede varer er sømløse rør af kulstofstål, især rør til olie- og gasindustrien. De kan opdeles på to store kategorier, nemlig dels rør til transport af olie og gas over korte eller længere strækninger (»LP«), dels borerør, der i almindelighed benævnes OCTG-rør (»Oil Country Tubular Goods«). LP tariferes under KN-kode ex 7304 10, og OCTG-rør tariferes under KN-kode 7304 21.

(12)

Antidumpingundersøgelsens vareudvalg omfatter et større antal varer end de varer, der er omfattet af konkurrencebeslutningen. En sammenligning har imidlertid vist, at varekategorier, der tariferes under KN-kode ex 7304 10 10 og KN-kode ex 7304 10 30, dvs. LP af den type, der anvendes til olie- eller gasledninger med en udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, øjensynlig både er påvirket af antidumpingundersøgelsen og af overtrædelsen af konkurrencereglerne, også selv om der kun er tale om en mindre del af EU-markedet for den berørte vare.

(13)

Som led i antidumpingundersøgelsen samarbejdede ti EU-producenter, der tegner sig for mere end 90 % af den samlede produktion i EU af den af undersøgelsen omfattede vare. Tre af de ti virksomheder var også involveret i overtrædelsen af EF-traktatens artikel 81, stk. 1.

(14)

Undersøgelsesperioden vedrørende dumping og skade strakte sig fra den 1. september 1995 til den 31. august 1996 (»undersøgelsesperioden«), medens undersøgelsen af de udviklingsforløb, der er relevante for antidumpingundersøgelsens skadesvurdering, strakte sig fra januar 1992 til undersøgelsesperiodens afslutning, dvs. den 31. august 1996 (»den betragtede periode«).

(15)

Der fandt to overtrædelser sted i undersøgelsesperioden og den betragtede periode:

(16)

Den overtrædelse, der er omhandlet i betragtning 15, litra b), øver ingen direkte indflydelse på antidumpingundersøgelsen, fordi den pågældende vare tariferes under KN-kode 7304 21 og derfor ikke er omfattet af antidumpingundersøgelsens dækningsområde.

(17)

Hvad angår den overtrædelse, der er omhandlet i betragtning 15, litra a), omfatter den tidsmæssige overlapning af undersøgelsesperioden for antidumpingproceduren og den periode, hvor EU-Japan-kartellet var virksomt, tidsrummet fra den 1. september 1995 til den 31. december 1995. For den betragtede periodes vedkommende omfatter overlapningen tidsrummet fra januar 1992 til den 31. december 1995.

(18)

Som anført ovenfor er der delvist sammenfald mellem antidumpingproceduren og den konkurrencebegrænsende adfærds opståen. Den vare, der er genstand for konkurrencebegrænsende adfærd, er til dels omfattet af antidumpingundersøgelsens vareudvalg (betragtning 12). Undersøgelsesperioden, den betragtede periode under antidumpingproceduren og den periode, for hvilken der blev konstateret overtrædelse af konkurrencereglerne, er til dels sammenfaldende (betragtning 17). Endelig indgik en del af de EU-producenter, der var involveret i den konkurrencebegrænsende adfærd, også i EU-erhvervsgrenen som defineret under antidumpingproceduren (betragtning 13).

(19)

Da sammenfaldet med hensyn til vareudvalget, de involverede virksomheder og det af de to procedurer omfattede tidsrum kun er delvis, er det fundet godtgjort, at virkningen af denne konkurrencebegrænsende adfærd i begrænset udstrækning har påvirket den antidumpingundersøgelse, der dannede grundlag for fastsættelsen af den endelige told i 1997. Desuden synes resultaterne, når dataene for de virksomheder, som blev anset for at have overtrådt EF-traktatens artikel 81, stk. 1, lades uden af betragtning, at forblive sammenlignelige med de resultater, der er beregnet på grundlag af dataene for de ti samarbejdende EU-producenter inkl. dem, der medvirkede ved den ovennævnte konkurrencbegrænsende adfærd, og det kan heraf udledes, at der stadig var tale om skadelig dumping. Det er derfor højst usandsynligt, at EU-producenternes konkurrencebegrænsende adfærd har øvet nogen væsentlig indflydelse på de oprindelige resultater af antidumpingundersøgelsen. Det kan dog ikke med sikkerhed bekræftes, at de generelle markedsbetingelser ville have været de samme, hvis denne konkurrencebegrænsende adfærd ikke havde foreligget.

(20)

På baggrund af det ovenstående anses det for hensigtsmæssigt ikke længere at anvende de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2320/97. Dette er i overensstemmelse med principperne for forsvarlig forvaltning og god administrativ praksis. Desuden skal det bemærkes, at der antagelig i nær fremtid i forbindelse med de igangværende interims- og udløbsundersøgelser vil komme til at foreligge nye resultater, som gør det muligt at vurdere det fremtidige forløb på grundlag af data, som tydeligt ikke er påvirket af den konkurrencebegrænsende adfærd. Indtil de igangværende fornyede undersøgelser er afsluttet, bør der ikke længere opkræves told. Desuden følger det af det ovenstående, at de gældende tilsagn først finder anvendelse, når resultatet af de igangværende undersøgelser foreligger.

(21)

De interesserede parter er blevet underrettet om, at det er hensigten ikke længere at anvende de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2320/97. Desuden fik de en frist efter denne underretning til at fremsætte deres bemærkninger.

(22)

Der blev i det omfang, det var relevant, taget hensyn til parternes mundtlige og skriftlige argumenter —

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/14

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1601/1999 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og med oprindelse i Indien. Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 0 % og 42,9 % for individuelle eksportører og på 44,4 % for ikke-samarbejdsvillige eksportører.

(2)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1601/1999 i medfør af artikel 20 i grundforordningen fra en indisk producent, VSL Wires Limited (i det følgende benævnt »ansøgeren«). Ansøgeren hævdede, at selskabet ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør af den pågældende vare i Indien. Ansøgeren hævdede endvidere, at selskabet ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode (dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998), men først var begyndt at eksportere varen til Fællesskabet efter denne periode. På grundlag af ovenstående anmodede ansøgeren om, at der for selskabets vedkommende fastsættes en individuel toldsats.

(3)

Kommissionen undersøgte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og fandt, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 20 i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EF-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1601/1999 for så vidt angår det pågældende selskab.

(4)

Den vare, der er omfattet af den foreliggende fornyede undersøgelse, er den samme som den, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1601/1999, dvs. tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm, med indhold af nikkel på 2,5 vægtprocent og derover, undtagen med indhold af nikkel på 28 vægtprocent og derover, men ikke over 31 vægtprocent, og af chrom på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 22 vægtprocent.

(5)

Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og Indiens regering om indledningen af proceduren. Den gav endvidere andre direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Kommissionen modtog imidlertid ikke nogen synspunkter og heller ikke nogen anmodninger om at blive hørt.

(7)

Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgeren og modtog en fuldstændig besvarelse inden for den anførte frist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og den aflagde et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8)

Da ansøgeren ikke fremsatte nogen anmodning om fornyet undersøgelse af undersøgelsesresultaterne vedrørende skade, blev den fornyede undersøgelse begrænset til at omfatte spørgsmålet om subsidiering.

(9)

Kommissionen undersøgte de samme subsidieordninger, som var blevet analyseret i den oprindelige undersøgelse. Den undersøgte også, om ansøgeren havde benyttet subsidieordninger, der blev hævdet at indebære en fordel i den oprindelige klage, men ikke benyttet under den oprindelige undersøgelse.

Endelig blev det undersøgt, om ansøgeren havde benyttet nogen subsidieordninger, der var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.

(10)

Ansøgeren kunne desuden godtgøre, at selskabet hverken var direkte eller indirekte forretningsmæssigt forbundet med nogen af de indiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare.

(11)

Det fremgik af undersøgelsen, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, dvs. fra 1. april 1997 til 31. marts 1998.

(12)

Det blev konstateret, at ansøgeren kun havde foretaget ét salg til Fællesskabet, som rent faktisk fandt sted i august 2001, dvs. efter den oprindelige undersøgelsesperiode, men lang tid inden den nuværende undersøgelsesperiode.

(13)

I sin besvarelse af spørgeskemaet anførte ansøgeren kun én kontrakt, som var blevet undertegnet i undersøgelsesperioden, men det fremgik af kontrolbesøget på stedet, at salget aldrig var blevet gennemført. Ansøgeren havde således ikke indgået nogen uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere til Fællesskabet.

(14)

Det blev imidlertid konstateret, at selskabet havde haft et betydeligt eksportsalg til andre lande i undersøgelsesperioden, hvilket gjorde det muligt at beregne subsidieringens fordele for eksportsalget, da disse fordele opnås uanset bestemmelsesstedet for de pågældende salgstransaktioner.

Derfor besluttede Kommissionen at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for den fremskyndede fornyede undersøgelse, med henblik på at fastsætte det eventuelle udligningsberettigede subsidiebeløb ved at fordele dette beløb i forhold til ansøgerens samlede omsætning i undersøgelsesperioden.

(15)

Følgende ordninger blev undersøgt på grundlag af oplysningerne i ansøgerens besvarelse af Kommissionens spørgeskema:

(16)

Det blev konstateret, at ansøgeren havde opnået fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden. Ansøgeren benyttede sig af DEPB på efter-eksportbasis. Denne ordning beskrives nærmere i stk. 4.3 i »Export and Import Policy«-dokumentet (det indiske handels- og industriministeriums bekendtgørelse nr. 1/2002-07 af 31. marts 2002). I henhold til denne ordning kan enhver støtteberettiget eksportør anmode om kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de eksporterede færdigvarer. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPB-procentsatser for de fleste varer, herunder den pågældende vare, på grundlag af gældende Standard Input/Output-normer (SION-normer). En licens med angivelse af det bevilgede kreditbeløb udstedes automatisk.

DEPB på efter-eksportbasis åbner mulighed for at anvende sådanne kreditter i forbindelse med senere import af varer (f.eks. råmaterialer eller investeringsgoder), hvis import ikke er begrænset eller forbudt. Sådanne importvarer kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

DEPB-kreditter er frit omsættelige. DEPB-licensen er gyldig i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdagen.

(17)

Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Ordningen er et subsidie, som retligt er betinget af eksportresultater, og det blev derfor afgjort i den oprindelige undersøgelse, at ordningen var specifik og udligningsberettiget, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen.

(18)

Det blev konstateret, at ansøgeren overførte alle DEPB-kreditterne til sit forretningsmæssigt forbundne selskab Viraj Alloys Ltd. Tre andre indiske selskaber, Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo Ltd og Viraj Profiles Ltd, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, fulgte den samme praksis. Det fremgik af undersøgelsen, at Viraj Alloys Ltd leverer råmaterialer til alle de førnævnte selskaber, og at det benyttede de overførte DEPB-kreditter til at foretage toldfri import.

Det blev desuden konstateret, at den pågældende vare blev eksporteret gennem adskillige forretningsmæssigt forbundne selskaber. Da ejerne af ansøgerens selskab kontrollerer alle disse forretningsmæssigt forbundne selskaber gennem et omfattende system med aktieandele, og de forretningsmæssigt forbundne selskaber deltager i visse aspekter af produktionen og distributionen af den pågældende vare, blev alle disse selskaber anset for én og samme modtager af fordelen.

Subsidiebeløbet under DEPB-ordningen blev derfor baseret på det samlede kreditbeløb i de licenser, der blev indrømmet til både ansøgeren og dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen.

Det kan konkluderes, at VSL Wires Limited opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på 12,7 %.

(19)

Det blev konstateret, at ansøgeren opnåede fordele under denne ordning og navnlig under afsnit 80HHC i den indiske indkomstskattelov.

I den indiske indkomstskattelov fra 1961 fastlægges grundlaget for de skattefritagelser, som firmaer kan gøre krav på. Blandt de fritagelser, der kan gøres krav på, kan nævnes dem, der er fastsat i lovens afsnit 10A (for selskaber, der er beliggende i frihandelszoner), 10B (for eksportorienterede virksomheder) og 80HHC (for selskaber, der eksporterer varer). For at nyde godt af ITES skal et selskab anmode herom, når det indsender selvangivelse til skattemyndighederne. Skatteåret løber fra den 1. april til den 31. marts, og selvangivelsen skal forelægges for myndighederne senest den 30. november det efterfølgende år. I dette tilfælde faldt undersøgelsesperioden sammen med skatte- og finansåret fra 1. april 2002 til 31. marts 2003.

(20)

Denne ordning har ikke ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Det blev fastlagt under den oprindelige undersøgelse, at ITES er et udligningsberettiget subsidie da den indiske regering yder det pågældende selskab et finansielt bidrag ved at give afkald på statsindtægter i form af direkte skatter, der skulle betales, hvis selskabet ikke opnåede fritagelse for betaling af indkomstskat. Det blev imidlertid konstateret, at ITES i henhold til afsnit 80HHC gradvis er under afvikling fra finansåret 2000-2001 til finansåret 2004-2005, hvor fortjeneste på eksportsalg ikke vil kunne fritages for indkomstskat. I undersøgelsesperioden blev kun 50 % af fortjenesten fra eksportsalg fritaget for indkomstskat.

(21)

Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom der indrømmes fritagelse for fortjeneste på eksportsalg, og den anses derfor for specifik.

(22)

Ansøgerens fordel blev beregnet på grundlag af forskellen mellem de skatter, der normalt skulle betales henholdsvis med og uden nævnte fritagelse i undersøgelsesperioden. Indkomstskatteprocenten, herunder selskabsskatteprocenten plus tillægsskat, var i den pågældende periode 36,75 %. For at fastlægge den fulde fordel for ansøgeren, og da tre selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren, også har eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden (jf. betragtning 18), blev subsidiebeløbet fastlagt på grundlag af de indkomstskattefritagelser, der under afsnit 80HHC blev indrømmet ansøgeren, Viraj Forgings Ltd, Viraj Impoexpo Ltd og Viraj Profiles Ltd. Da subsidiet ikke blev ydet på grundlag af de eksporterede mængder, blev subsidiebeløbet fastsat ved at fordele det i forhold til ansøgerens og dennes forretningsmæssigt forbundne selskabers samlede eksportomsætning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen. På dette grundlag blev det konstateret, at VSL Wires Limited under denne ordning modtog subsidier på 1,4 %.

(23)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke havde benyttet sig af EPCGS.

(24)

Det blev konstateret, at ansøgeren ikke var beliggende i en EPZ og ikke var en EOU, og at denne derfor ikke havde benyttet sig af ordningen.

(25)

Det blev konstateret, at ansøgeren hverken havde benyttet nye subsidieordninger, der var indført efter afslutningen af den oprindelige undersøgelsesperiode, eller havde modtaget ad hoc-subsidier efter dette tidspunkt.

(26)

Under hensyntagen til de ovenfor anførte endelige undersøgelsesresultater vedrørende de forskellige ordninger udgør de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren følgende:

(27)

På grundlag af resultaterne af undersøgelsen finder Kommissionen, at importen til Fællesskabet af tråd af rustfrit stål af diameter under 1 mm, som fremstilles og eksporteres af VSL Wires Limited, bør være genstand for en udligningstold svarende til de individuelle subsidiebeløb, der er konstateret for dette selskab i undersøgelsesperioden.

(28)

Forordning (EF) nr. 1601/1999 bør derfor ændres tilsvarende.

(29)

Kommissionen underrettede ansøgeren og den indiske regering om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at foreslå, at Rådets forordning (EF) nr. 1601/1999 ændres. De fik også en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger.

(30)

Som svar på meddelelsen fremførte ansøgeren, at DEPB på efter-eksportbasis er en substitutionseftergivelses-/godtgørelsesordning, som Kommissionen havde fejlvurderet med hensyn til subsidiets omfang og størrelsen af den udligningsberettigede fordel. Ansøgeren hævdede, at Kommissionens vurdering af fordelene ved denne ordning var ukorrekt, da kun godtgørelsen af den overskydende told kunne anses for at være et subsidie, og da Kommissionen ikke havde undersøgt systemets anvendelse i praksis.

Kommissionen har gentagne gange konkluderet (jf. f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 1338/2002 (4) og navnlig betragtning 14 til 20), at DEPB på efter-eksportbasis ikke er en godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, da den ikke opfylder nogen af bestemmelserne i bilag I til III i grundforordningen sammenholdt med dens artikel 2, stk. 1, nr. ii). Ordningen indeholder ikke en forpligtelse til kun at importere varer, der forbruges ved fremstilling af de eksporterede varer (bilag II til grundforordningen), hvilket kan sikre, at kravene i bilag I, punkt i), er imødekommet. Der foreligger desuden ingen kontrolordning, der gør det muligt at påvise, om de importerede varer rent faktisk forbruges i produktionsprocessen. Der er heller ikke tale om en substitutionsgodtgørelsesordning, da de importerede varer ikke behøver være af samme mængde og karakteristika som de materialer fra hjemmemarkedet, der blev benyttet ved produktion til eksport (bilag III til grundforordningen). Endelig er eksporterende producenter berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer materialer.

I ansøgerens tilfælde bekræftede undersøgelsen, at et af ansøgerens forretningsmæssigt forbundne selskaber importerede råmaterialerne toldfrit ved hjælp af alle de forretningsmæssigt forbundne selskabers overførte DEPB-kreditter, som var opnået fra eksport af forskellige varer. Der kunne imidlertid ikke konstateres nogen sammenhæng mellem hvert enkelt selskabs kreditter og de varer, der rent faktisk blev importeret af det ene forretningsmæssigt forbundne selskab, som stod for importen af råmaterialer. Den indiske regering havde desuden ikke nogen kontrolordning til at kontrollere, hvilke importerede varer der rent faktisk blev forbrugt i produktionsprocessen for hvilken vare og af hvilket selskab. Da denne undtagelse fra definitionen på subsidier derfor ikke finder anvendelse, svarer den udligningsberettigede fordel til det samlede kreditbeløb, der blev bevilget under ordningen. Af disse årsager kan påstanden ikke godtages.

Ansøgeren hævdede endvidere, at Kommissionen havde undladt at modregne importtolden i omkostningerne, og at subsidieberegningerne derfor var ukorrekte og overdrevne. I den forbindelse skal det bemærkes, at ansøgeren på baggrund af den situation, der er beskrevet i betragtning 18, på forhånd var blevet anmodet om at indgive opgørelser over DEPB-kreditter på efter-eksportbasis for alle de eksporttransaktioner, ansøgeren havde foretaget i undersøgelsesperioden. Ansøgeren var også blevet anmodet om at indgive de samme oplysninger for alle de eksporttransaktioner, som dennes forretningsmæssigt forbundne selskaber havde foretaget i den samme periode, samt nærmere oplysninger om ethvert ansøgningsgebyr eller andre omkostninger, der var påløbet i forbindelse med kreditterne. Ansøgeren har imidlertid ikke indgivet disse oplysninger og kunne heller ikke fremlægge dem ved kontrolbesøget på stedet. Af mangel på relevante oplysninger kunne der derfor ikke foretages nogen justering for sådanne omkostninger ved beregningen af det subsidiebeløb, der er fastsat i betragtning 18.

(31)

Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor Rådets forordning (EF) nr. 1601/1999 udløber, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen —

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/19

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/21

(1)

I artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2921/90 af 10. oktober 1990 om ydelse af støtte til skummetmælk med henblik på fremstilling af kasein og kaseinater (2) fastsættes støttebeløbet for skummetmælk, der er forarbejdet til kasein eller kaseinater. Som følge af udviklingen i markedsprisen for kasein og kaseinater på EF-markedet og verdensmarkedet bør støttebeløbet nedsættes.

(2)

Der bør derfor foretages ændringer i forordning (EØF) nr. 2921/90.

(3)

Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/22

(1)

I artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 603/95 fastsættes det, hvor stor en støtte der for produktionsåret 2003/04 skal udbetales til forarbejdningsvirksomhederne for henholdsvis kunsttørret foder og soltørret foder inden for de maksimale garantimængder, der er anført i artikel 4, stk. 1 og 3, i nævnte forordning.

(2)

De meddelelser, som medlemsstaterne sender til Kommissionen efter artikel 15, litra a), andet led, i Kommissionens forordning (EF) nr. 785/95 af 6. april 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 603/95 om den fælles markedsordning for tørret foder (2), viser, at den maksimale garantimængde er overskredet for kunsttørret foder, mens den ikke er overskredet for soltørret foder.

(3)

Det bør derfor besluttes, at støtten som fastsat ved forordning (EF) nr. 603/95 skal nedsættes efter artikel 5 i samme forordning for kunsttørret foder. For soltørret foder bør der udbetales fuld støtte.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Tørret Foder —

a)

nedsættes for produktionsåret 2003/04 for kunsttørret foder til 66,45 EUR/t i alle medlemsstaterne

b)

udbetales for produktionsåret 2003/04 fuldt ud for soltørret foder.

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/23

(1)

På baggrund af situationen på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet synes det rimeligt så hurtigt som muligt at åbne en løbende licitation over udførsel af hvidt sukker for produktionsåret 2004/05. Under hensyntagen til de mulige svingninger i verdensmarkedspriserne skal licitationen give mulighed for at fastsætte en eksportafgift og/eller eksportrestitution.

(2)

De almindelige regler for gennemførelse af en licitation med henblik på fastsættelse af eksportrestitutioner for sukker, der er fastsat i artikel 28 i forordning (EF) nr. 1260/2001, bør anvendes.

(3)

På grund af foranstaltningens særegenhed synes det nødvendigt at fastsætte passende bestemmelser vedrørende de eksportlicenser, der udstedes i henhold til den løbende licitation, og at der gøres undtagelse fra Kommissionens forordning (EF) nr. 1464/95 af 27. juni 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for sukkersektoren (2). Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsvarer (3) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 120/89 af 19. januar 1989 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportafgifter for landbrugsprodukter (4) skal dog fortsat gælde.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

a)

begynder den 23. juli 2004

b)

udløber torsdag den 29. juli 2004 kl. 10.00, Bruxelles-tid.

a)

begynder den første arbejdsdag efter udløbet af fristen for den foregående dellicitation

b)

udløber kl. 10.00, Bruxelles-tid, på følgende datoer:

a)

ved at indsende det skriftlige bud til det kompetente organ i en medlemsstat mod kvittering for modtagelsen

b)

ved anbefalet brev eller telegram stilet til organet

c)

pr. telex, telefax eller elektronisk post til organet, såfremt det accepterer disse former for kommunikation.

a)

i buddet angives:

b)

den mængde, der skal udføres, omfatter mindst 250 tons hvidt sukker

c)

inden udløbet af fristen for indgivelse af bud fremlægges der bevis for, at den bydende har stillet den i buddet anførte sikkerhed

d)

buddet indeholder den bydendes erklæring om, at han, hvis hans bud antages, forpligter sig til inden for den i artikel 12, stk. 2, andet afsnit, anførte frist at ansøge om eksportlicens eller eksportlicenser for de mængder hvidt sukker, der skal udføres

e)

buddet indeholder den bydendes erklæring om, at han, hvis hans bud antages, forpligter sig til:

a)

Der skal træffes en beslutning om en mindste eksportafgift eller i givet fald en maksimal eksportrestitution på dagen for udløbet af fristen for indgivelse af de pågældende bud.

b)

Tilslaget skal angå hele eller en bestemt del af den tilbudte mængde.

a)

for så vidt angår de bydende, for den mængde, for hvilken buddet er blevet forkastet

b)

for så vidt angår tilslagsmodtagere, som ikke har ansøgt om eksportlicens inden for den i artikel 12, stk. 2, andet afsnit, omhandlede frist, kun med 10 EUR/100 kg hvidt sukker

c)

for så vidt angår tilslagsmodtagere, for den mængde, for hvilken de, jf. artikel 31, litra b), og artikel 32, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 1291/2000, har opfyldt forpligtelsen til at udføre i medfør af den licens, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, på betingelserne i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1291/2000.

a)

forskellen mellem den højeste eksportrestitution, der er fastsat for den pågældende dellicitation, og den højeste eksportrestitution, der er fastsat for den følgende dellicitation, såfremt det sidstnævnte beløb er højere end det førstnævnte, eller

b)

forskellen mellem den mindste eksportafgift, der er fastsat for den pågældende dellicitation, og den mindste eksportafgift, der er fastsat for den følgende dellicitation, såfremt det sidstnævnte beløb er lavere end det førstnævnte.

a)

en mindste eksportafgift, eller

b)

en maksimal eksportrestitution.

a)

enten i forhold til den samlede mængde, der er anført i hvert af buddene

b)

eller ved licitation op til en nærmere bestemt maksimumsmængde

c)

eller ved lodtrækning.

a)

licitationens referencenummer

b)

den mængde hvidt sukker, der skal udføres

c)

den eksportafgift, der skal opkræves, henholdsvis den eksportrestitution, der skal ydes, udtrykt i euro pr. 100 kg hvidt sukker for den i litra b) anførte mængde.

a)

den sidste arbejdsdag forud for den dag, hvor den følgende uges dellicitation holdes

b)

den sidste arbejdsdag i den følgende uge, såfremt der ikke i den pågældende uge er fastsat nogen dellicitation.

a)

den eksportafgift, som er anført på licensen, efter fradrag af den afgift, som er omhandlet i artikel 33, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som er gældende på den sidste dag af licensens gyldighedsperiode

b)

summen af den eksportafgift, som er anført på licensen, og den restitution, som er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som er gældende på den sidste dag af licensens gyldighedsperiode

c)

den eksportrestitution, som er omhandlet i artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som er gældende på den sidste dag af licensens gyldighedsperiode, minus den restitution, som er anført på licensen.

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/28

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/30

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004 om forvaltningsstrukturerne for det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (1) er der etableret et fællesskabsorgan, benævnt Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed (tilsynsmyndigheden).

(2)

Efter nævnte forordning skal tilsynsmyndigheden bl.a. forvalte alle aspekter vedrørende radionavigationssystemets sikkerhed, medmindre andet er fastsat i forbindelse med aspekter vedrørende Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters sikkerhed.

(3)

Det fastsættes endvidere, at tilsynsmyndigheden er koncessionsgivende myndighed over for den private koncessionshaver, der har til opgave at gennemføre og forvalte systemets drift, og som i henhold til koncessionsaftalen med tilsynsmyndigheden skal efterkomme enhver instruks, som Rådet udsteder i medfør af denne fælles aktion.

(4)

Hvis systemets drift vil kunne berøre Den Europæiske Unions eller dens medlemsstaters sikkerhed, bør Rådet træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger det er nødvendigt at træffe.

(5)

Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bør med henblik på denne fælles aktion have bemyndigelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger i hastende tilfælde og bør kunne sikre permanent overvågning af systemets drift —

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/32

(1)

Den 7. juli 2003 vedtog Rådet fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak (1) til gennemførelse af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003).

(2)

Den 8. juni 2004 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 1546 (2004), hvori der udtrykkes tilfredshed med dannelsen af en suveræn irakisk midlertidig regering, som den 30. juni 2004 ville få fuldt ansvar for og fuld myndighed med hensyn til at regere Irak, samt tilfredshed med, at besættelsen af Irak ville ophøre den 30. juni 2004, ligesom koalitionsmyndigheden ville ophøre med at eksistere og Irak genvinde fuld suverænitet; i resolutionen understreges det imidlertid, at det er vigtigt, at alle stater overholder de forbud, der blev indført ved Sikkerhedsrådets resolution 661 (1990) og efterfølgende relevante resolutioner, herunder resolution 1483 (2003), mod salg eller levering af våben og tilhørende materiel til Irak, bortset fra våben og tilhørende materiel, der er nødvendigt for den irakiske regering eller den multinationale styrke, som blev oprettet ved resolution 1511 (2003), og endelig erindres der i resolutionen om, at medlemsstaterne fortsat er forpligtet til at indefryse og overføre visse midler, aktiver og økonomiske ressourcer i henhold til resolution 1483 (2003), og om de forbud eller forpligtelser, der stadig gælder for medlemsstaterne med hensyn til de produkter, der er omhandlet i punkt 8 og 12 i resolution 687 (1991), eller de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 3, litra f), i resolution 707 (1991).

(3)

Den 28. juni ophørte den midlertidige koalitionsmyndighed med at eksistere, og Irak genvandt fuld suverænitet.

(4)

Gennemførelsen af en række foranstaltninger gør handling fra Fællesskabets side påkrævet.

(5)

Rådets fælles holdning 2003/495/FUSP bør derfor ændres —