(1)

Forordning (EF) nr. 3069/95 (2) indeholder særlige regler for indførelse på fællesskabsplan af den observatørordning, der blev aftalt i Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) i 1995, og som har til formål at forbedre kontrollen og gennemførelsen det område, der reguleres af denne organisation.

(2)

På grund af de særlige omstændigheder, hvorunder denne ordning blev gennemført på EF-plan i 1995, gav Rådet Kommissionen til opgave at placere observatører om bord på alle EF-fiskerifartøjer, og Fællesskabet afholder udgifterne til denne ordning.

(3)

I 2002 blev Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (3) vedtaget. Herefter skal medlemsstaterne kontrollere de aktiviteter, der uden for EF-farvandene udøves af fartøjer, der fører deres flag, og de er ansvarlige for at placere observatører på de pågældende skibe.

(4)

Efter vedtagelsen af denne rammeforordning er det ikke længere berettiget, at Kommissionen bærer de administrative og finansielle byrder i forbindelse med ordningen.

(5)

Kommissionen og medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen for at sikre, at observatørprogrammet fortsat er effektivt og overholder Fællesskabets forpligtelser i NAFO.

(6)

Forordning (EF) nr. 3069/95 bør derfor ændres —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1. Uanset artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1956/88 placerer medlemsstaterne EF-observatører på alle Fællesskabets fiskerfartøjer, der udøver eller står over for at skulle udøve fiskeriaktiviteter i det NAFO-regulerede område. Behørigt udpegede observatører skal forblive om bord på de fiskerfartøjer, som de er knyttet til, indtil de afløses af andre observatører.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1a

Medlemsstaterne sender senest den 20. januar hvert år og derefter umiddelbart efter udpegelsen af hver ny observatør Kommissionen en liste over de observatører, de har udpeget ifølge artikel 1.«

3)

I artikel 2 udskiftes »EF-observatører« med »behørigt udpegede observatører«.

4)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Medlemsstaterne afholder alle udgifter til den observatørordning, som indføres med denne forordning. Medlemsstaterne kan helt eller delvis opkræve disse udgifter hos fartøjernes redere.«

5)

I bilag I, nr. 1, litra i), udskiftes »Kommissionen« med »medlemsstaterne«.

6)

I bilag I, nr. 2), litra m), udskiftes »den pågældende medlemsstats myndigheder« med »myndighederne i den medlemsstat, der udpegede dem,«.

7)

Bilag II udgår.

(1)

Anvendelsen af artikel 20, stk. 1, i bilag XIII til vedtægten forudsætter, at der fastsættes justeringskoefficienter for de pensioner, der udbetales i medlemsstaterne.

(2)

Disse justeringskoefficienter bør finde umiddelbar anvendelse på de i artikel 17, stk. 3, i vedtægtens bilag VII omhandlede overførsler.

(3)

Anvendelsen af artikel 20, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten forudsætter, at der fastsættes et vejet gennemsnit på 20 % af disse koefficienter og på 80 % af de koefficienter, der gælder for vederlag, som udbetales til tjenestemænd i medlemsstaternes hovedstæder —

—

antallet af tjenestemænd og ansatte i de enkelte kategorier, fordelt på institutioner og tjenestesteder, der har ret til de i denne forordning omhandlede tillæg samt antallet af effektive arbejdstimer, der er udført under de forskellige forhold, der er beskrevet i tabellen i artikel 3

—

størrelsen af udgifterne i forbindelse med disse tillæg.

1)

Artikel 1, stk. 1, litra a), affattes således:

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Denne forordning gælder tilsvarende for midlertidigt ansatte, hjælpeansatte og kontraktansatte.«

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Den tjenestemand, der har krav på udbetaling af det i artikel 1 fastsatte tillæg, kan kun modtage den i artikel 56c i vedtægten omhandlede godtgørelse for særligt belastende arbejde med indtil et maksimum af 600 point, der bestemmes i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 858/2004 (4).

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Denne forordning gælder tilsvarende for midlertidigt ansatte, hjælpeansatte og kontraktansatte.«

(1)

For visse retsakter, der fortsat gælder efter den 1. maj 2004, og som bør tilpasses af hensyn til tiltrædelsen, er de fornødne tilpasninger ikke fastsat i tiltrædelsesakten, eller de er blevet fastsat, men andre tilpasninger er påkrævet. Alle disse tilpasninger bør være vedtaget inden tiltrædelsen, således at de kan træde i kraft ved tiltrædelsen.

(2)

I overensstemmelse med tiltrædelsesaktens artikel 57, stk. 2, bør de nævnte tilpasninger vedtages af Rådet i alle de tilfælde, hvor Rådet har vedtaget den oprindelige retsakt alene eller sammen med Europa-Parlamentet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 685/2001 af 4. april 2001 om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser, der modtages i henhold til aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Bulgarien og mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ungarn om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport (3) bør derfor ændres —

1)

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 685/2001 af 4. april 2001 om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser, der modtages i henhold til aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Bulgarien og mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport«.

2)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Denne forordning fastlægger reglerne for fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser, Fællesskabet råder over i henhold til artikel 6, stk. 2, i aftalerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Bulgarien og mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport (i det følgende benævnt »aftalerne«).«

3)

Bilaget affattes således:

(1)

For visse retsakter, der fortsat gælder efter den 1. maj 2004, og som bør tilpasses af hensyn til tiltrædelsen, er de fornødne tilpasninger ikke fastsat i tiltrædelsesakten, eller de er blevet fastsat, men andre tilpasninger er påkrævet. Alle disse tilpasninger bør være vedtaget inden tiltrædelsen, således at de kan træde i kraft ved tiltrædelsen.

(2)

I henhold til tiltrædelsesaktens artikel 57, stk. 2, bør de nævnte tilpasninger vedtages af Rådet i alle de tilfælde, hvor Rådet har vedtaget den oprindelige retsakt alene eller sammen med Europa-Parlamentet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2888/2000 af 18. december 2000 om fordeling af tilladelserne til lastbilkørsel i Schweiz (3) bør derfor ændres —

(1)

For visse retsakter, der fortsat gælder efter den 1. maj 2004, og som bør tilpasses af hensyn til tiltrædelsen, er de fornødne tilpasninger ikke fastsat i tiltrædelsesakten, eller de er blevet fastsat, men andre tilpasninger er påkrævet. Alle disse tilpasninger bør være vedtaget inden tiltrædelsen, således at de kan træde i kraft ved tiltrædelsen.

(2)

I henhold til tiltrædelsesaktens artikel 57, stk. 2, bør de nævnte tilpasninger vedtages af Rådet i alle de tilfælde, hvor Rådet har vedtaget den oprindelige retsakt alene eller sammen med Europa-Parlamentet.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2327/2003 af 22. december 2003 om som led i en bæredygtig transportpolitik at indføre et midlertidigt pointsystem, som finder anvendelse i 2004 på lastvogne, der kører gennem Østrig (3), bør derfor ændres —

(1)

Afkoblingen af direkte produktionsstøtte og indførelsen af enkeltbetalingsordningen er hovedelementer i reformen af den fælles landbrugspolitik, der sigter på at overgå fra en politik for pris- og produktionsstøtte til en politik for landbrugsindkomststøtte. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (6) blev disse elementer indført for en række landbrugsprodukter.

(2)

For at opfylde de mål, der lå til grund for reformen af den fælles landbrugspolitik, bør støtten til bomuld, olivenolie, råtobak og humle i vid udstrækning afkobles og integreres i enkeltbetalingsordningen.

(3)

Reglerne for ordninger for direkte støtte i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør tilpasses, så de kan gennemføres i Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.

(4)

I referenceperioden 2000-2002 fandtes der ingen direkte produktionsstøtte for bomuld. Efter den gældende ordning i denne periode modtog producenterne dog indirekte EF-støtte via en støtte til egreneringsvirksomhederne.

(5)

En fuldstændig integration i enkeltbetalingsordningen af den nuværende støtteordning i bomuldssektoren ville skabe stor risiko for produktionsforstyrrelser i de bomuldsproducerende regioner i Fællesskabet. En del af støtten bør derfor fortsat være knyttet til dyrkningen af bomuld gennem en afgrødespecifik betaling pr. støtteberettiget hektar. Beløbet bør beregnes på en sådan måde, at der sikres økonomiske betingelser, som i regioner, der egner sig til dyrkning af denne afgrøde, gør det muligt at videreføre aktiviteterne i bomuldssektoren og forhindre, at bomuld fortrænges af andre afgrøder. For at nå dette mål er det berettiget at sætte den samlede disponible støtte pr. hektar pr. medlemsstat til 35 % af den nationale andel af den støtte, som indirekte gik til producenterne.

(6)

De resterende 65 % af den nationale andel af den støtte, der indirekte gik til producenterne, bør være til rådighed for enkeltbetalingsordningen.

(7)

Af miljømæssige grunde bør der fastlægges et basisareal pr. medlemsstat for at begrænse bomuldsarealerne. Desuden bør de støtteberettigede arealer begrænses til de af medlemsstaterne godkendte arealer.

(8)

For at gøre det muligt for producenter og egreneringsvirksomheder at forbedre bomuldens kvalitet bør der tilskyndes til oprettelse af brancheorganisationer, som skal godkendes af medlemsstaterne. Disse organisationer bør finansieres af medlemmerne. EF bør indirekte bidrage til disse organisationers aktiviteter via en forhøjelse af støtten til de landbrugere, der er medlemmer af organisationerne.

(9)

For at fremme levering af kvalitetsprodukter til industrien bør de godkendte organisationer have tilladelse til at graduere støtten til deres producentmedlemmer efter en skala, som de fastsætter. Ved opstillingen af skalaen, der godkendes af medlemsstaterne, bør der tages hensyn til kriterier, som skal fastlægges nærmere.

(10)

En fuldstændig integration i enkeltbetalingsordningen af den nuværende produktionsrelaterede støtteordning i olivensektoren kan skabe problemer for visse traditionelle produktionsregioner i Fællesskabet. Der er en vis risiko for, at plejen af oliventræerne mange steder vil ophøre, hvilket kan føre til en forringelse af overfladedækket og landskabet eller få negative samfundsmæssige følger. En del af støtten kunne derfor være knyttet til pleje af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi.

(11)

Derfor bør mindst 60 % af gennemsnittet af produktionsstøttebetalingerne i olivensektoren i referenceperioden 2000-2002 omdannes til rettigheder under enkeltbetalingsordningen; beregningen af rettighederne for hver enkelt landbruger bør baseres på produktionsårene 1999/2000, 2000/01, 2001/02 og 2002/03. Bedrifter på under 0,3 GIS-ha oliven efter det geografiske informationssystem for oliven bør dog af rimelighedshensyn integreres fuldt ud i ordningen.

(12)

Det antal hektar, der skal tages med i beregningen af enkeltbetalingsrettigheden, bør fastlægges på grundlag af det geografiske informationssystem for oliven, der herefter skal være en del af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem.

(13)

Den resterende del af produktionsstøttebetalingerne i olivensektoren i referenceperioden bør tilbageholdes af medlemsstaterne som nationale rammebeløb, hvormed der skal ydes støtte til landbrugere for at bidrage til pleje af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi, herunder lokal tradition og kultur, navnlig i marginalområder. Bedrifter på under 0,3 GIS-ha oliven bør også kunne modtage støtte. For at opnå en forenkling bør betalinger under denne ordning mindst andrage 50 EUR.

(14)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at tilbageholde det beløb, der er nødvendigt til finansiering af aktiviteter i olivenoliesektoren i forbindelse med produktkvalitet, overvågning og information, der gennemføres som led i de arbejdsprogrammer, som opstilles af godkendte erhvervsorganisationer.

(15)

Efter den nuværende ordning kan der kun ydes produktionsstøtte for arealer, hvor der enten blev plantet oliventræer inden den 1. maj 1998, eller er plantet oliventræer som erstatning for andre oliventræer, eller for arealer, der er omfattet af et af Kommissionen godkendt program, og derfor bør kun disse arealer indgå i enkeltbetalingsordningen og være støtteberettigede under betalingsordningen for olivenplantager. For Cypern og Malta bør tidsfristen være den 31. december 2001 i overensstemmelse med undtagelsen i artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 af 20. juli 1998 om ændring af forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (7).

(16)

For Cypern og Malta kan maksimumsbeløbene for støtte til olivenplantager først fastsættes endeligt efter indførelsen af det geografiske informationssystem i disse medlemsstater. Det er derfor nødvendigt at give mulighed for at revidere tallene for de maksimumsbeløb, der er fastsat for disse medlemsstater.

(17)

Den nuværende støtteordning for producenter af råtobak bør delvist afkobles og integreres i enkeltbetalingsordningen og delvist overføres til rammebeløbet for omstrukturering. For at undgå produktionsforstyrrelser og forstyrrelse af den lokale økonomi og for at markedsprisen kan tilpasse sig til de nye betingelser, bør medlemsstaterne i en overgangsperiode have lov til at beholde op til 60 % af produktionsstøttebetalingerne i tobakssektoren som koblede og til at yde den resterende del som afkoblet støtte.

(18)

Landbrugere, som har forladt tobakssektoren ved at deltage i det kvoteopkøbsprogram, der er indført i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for råtobak og som modtager støtte efter enkeltbetalingsordningen, bør ikke tillige modtage opkøbsprisen, men bør kunne vælge mellem de to typer betalinger. For at sikre et rimeligt valg bør en del af opkøbsprisen dog betales, i det omfang det er nødvendigt for at udligne forskellen mellem det tobaksstøttebeløb, der er blevet anvendt ved beregningen af referencebeløbet, og opkøbsprisen, hvis sidstnævnte beløb er højere.

(19)

Hvad angår den præmie, der fortsat skal ydes for tobaksproduktionen i årene 2006 og 2007, bør et beløb svarende til 4 % for det første år og 5 % for det andet år overføres til Fællesskabsfonden for Tobak til finansiering af oplysningskampagner, der skal øge offentlighedens bevidsthed om de skadelige virkninger af tobakskonsum.

(20)

Hvis humle integreres fuldt ud i enkeltbetalingsordningen, vil humleproducenterne kunne få en stabil indkomst. Hvis landbrugeren for eksempel som følge af markedsvilkårene eller af strukturelle grunde beslutter at ophøre med at dyrke og høste humle, kan han frit beslutte at gøre det uden derved at skulle give afkald på sin indkomst.

(21)

For at kunne imødegå særlige markedssituationer eller regionale virkninger bør de berørte medlemsstater have mulighed for at tilbageholde en vis procentdel af den afkoblede støtte. I dette tilfælde kan medlemsstaterne tildele den tilbageholdte del fuldt ud eller delvis til landbrugere, der producerer humle, via en arealstøtte og/eller til anerkendte producentgrupper, så de kan udføre visse opgaver.

(22)

Afkoblingen af støtten til bomuld og råtobak vil eventuelt kræve foranstaltninger til omstrukturering. Yderligere EF-støtte til produktionsområderne i de medlemsstater, hvor der blev ydet EF-støtte til bomuld og råtobak i årene 2000, 2001 og 2002, bør stilles til rådighed ved overførsel af midler fra udgiftsområde 1a til udgiftsområde 1b i de finansielle overslag. Denne yderligere støtte bør anvendes som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (8).

(23)

Med henblik på at sikre en harmonisk videreførelse af indkomsstøttebetalingerne til producenter i bomulds-, olivenolie- og tobakssektoren bør der ikke gøres brug af muligheden for at udskyde integreringen af disse støtteordninger i enkeltbetalingsordningen.

(24)

På grundlag af nye data skal det nationale garantiareal for nødder i Polen udvides.

(25)

Med henblik på at sikre, at de ændringer, der er foretaget for de nye medlemsstater, kan træde i kraft ved tiltrædelsen, skal denne forordning træde i kraft senest den 1. maj 2004 —

1)

Artikel 1, tredje led, affattes således:

2)

Artikel 11, stk. 1, affattes således:

»1.   For at sikre, at de beløb til finansiering af den fælles landbrugspolitik, som på nuværende tidspunkt henhører under udgiftsområde 1a (markedsforanstaltninger og direkte støtte), ligger under de årlige lofter i afgørelsen, truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 18. november 2002, vedrørende konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002, skal der fastsættes en tilpasning af de direkte betalinger, når prognoserne for finansieringen af foranstaltningerne under udgiftsområde 1a for et givet regnskabsår, forhøjet med de beløb, der er fastsat i artikel 143d og 143e, og inden anvendelsen af den graduering, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, viser, at ovennævnte loft med en margen på 300 mio. EUR under dette loft vil blive overskredet, uden at dette foregriber de finansielle overslag for 2007-2013.«

3)

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Databasen skal bl.a. muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages direkte søgning på oplysningerne for kalender- og/eller produktionsårene fra 2000 og for støtte, der ydes efter afsnit IV, kapitel 10b, fra den 1. maj 1998.«

4)

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

System til identificering af landbrugsparceller

1.   Systemet til identificering af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort eller matrikeldokumenter eller andre kartografiske referencer. Der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker, herunder fortrinsvis luft- eller rum-ortofotos, med en ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i skalaen 1:10 000.

2.   Identifikationssystemet skal, hvis det er relevant, også omfatte et geografisk informationssystem for oliven bestående af en elektronisk alfanumerisk database og en elektronisk grafisk referencedatabase for de pågældende oliventræer og arealer.«

5)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 35 affattes således:

»Artikel 35

Dobbeltkrav

1.   Det areal svarende til antallet af støtteberettigede hektar, jf. definitionen i artikel 44, stk. 2, som der indgives en enkeltbetalingsansøgning for, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte betaling samt om enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, medmindre der træffes anden afgørelse.

2.   Landbrugere, der har deltaget i ordningen for opkøb af tobakskvoter i henhold til forordning (EØF) nr. 2075/92, er enten berettiget til enkeltbetalingen eller kvoteopkøbsprisen. Hvis kvoteopkøbsprisen er højere end det beløb, der er beregnet for tobak, og som skal indgå i referencebeløbet, har landbrugeren ud over enkeltbetalingen ret til en del af kvoteopkøbsprisen svarende til forskellen mellem denne pris og det beløb, der er beregnet i henhold til punkt 1 i bilag VII til denne forordning.«

7)

I artikel 37, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

»For olivenolie skal referencebeløbet dog være et fireårigt gennemsnit af det samlede beløb af de betalinger, landbrugeren har modtaget i henhold til den i bilag VI omhandlede støtteordning for olivenolie, beregnet og tilpasset efter bilag VII, i produktionsårene 1999/2000, 2000/01, 2001/02 og 2002/03.«

8)

Artikel 40, stk. 5, affattes således:

»5.   Stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på landbrugere, der i referenceperioden var omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 (9) og (EF) nr. 1257/1999, på humleproducenter, der i samme periode var omfattet af rydningsforpligtelser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1098/98 (10), og på tobaksproducenter, der har deltaget i kvoteopkøbsprogrammet, jf. forordning (EØF) nr. 2075/92.

Hvis de foranstaltninger, der er nævnt i første afsnit, både omfattede referenceperioden og den periode, der er nævnt i stk. 2, fastsætter medlemsstaterne efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, et referencebeløb i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

9)

I artikel 42, stk. 9, ændres datoen »29. september 2003« til »15. maj 2004«.

10)

Artikel 43, stk. 2, litra a), affattes således:

11)

I artikel 44, stk. 2, indsættes følgende afsnit:

»Ved »støtteberettiget hektar« forstås også arealer, der er tilplantet med humle eller er omfattet af en midlertidig udtagningsforpligtelse, eller arealer som beregnet i punkt H, andet afsnit, i bilag VII med oliventræer, der er plantet inden den 1. maj 1998, dog for Cyperns og Maltas vedkommende inden den 31. december 2001, eller nye oliventræer, som erstatter eksisterende oliventræer, eller oliventræer, der er omfattet af godkendte plantningsordninger og er registreret i et geografisk informationssystem.«

12)

Artikel 51 affattes således:

»Artikel 51

Anvendelse af jorden til landbrugsformål

Landbrugerne kan anvende de parceller, der er afgivet erklæring om i henhold til artikel 44, stk. 3, til enhver landbrugsaktivitet bortset fra:

13)

Artikel 60, stk. 1, affattes således:

»1.   Benytter en medlemsstat valgmuligheden i artikel 59, kan landbrugerne som en undtagelse fra artikel 51 og i henhold til bestemmelserne i nærværende artikel også anvende de parceller, der er omfattet af erklæringen i artikel 44, stk. 3, til produktion af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 eller i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, og andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, som der ydes støtte til i henhold til artikel 93 i nærværende forordning, bortset fra vedvarende afgrøder, undtagen humle eller oliventræer, der er plantet inden den 1. maj 1998, eller nye oliventræer, der erstatter eksisterende oliventræer, eller oliventræer, der er omfattet af godkendte plantningsordninger og er registreret i et geografisk informationssystem.«

14)

Artikel 64, stk. 2, ændres således:

15)

Artikel 65, stk. 1, ændres således:

»artikel 66, 67, 68 og 69« ændres til »artikel 66, 67, 68, 68a og 69«.

16)

I afsnit III, kapitel 5, afdeling 2, indsættes følgende artikel:

»Artikel 68a

Betalinger i forbindelse med humle

Medlemsstaterne kan, når det gælder betalinger i forbindelse med humle, tilbageholde op til 25 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til arealbetalingerne for humle og den midlertidige udtagningsstøtte i henhold til bilag VI.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne og/eller en betaling til producentsammenslutninger, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1696/71.

Den supplerende betaling ydes til humleproducerende landbrugere på hektarbasis med højst 25 % af de betalinger pr. hektar, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 10d.

Betalingen til anerkendte producentsammenslutninger ydes med henblik på at finansiere de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EØF) nr. 1696/71.«

17)

I artikel 71 foretages følgende ændringer:

18)

Artikel 71g, stk. 1, affattes således:

»1.   Landbrugerne kan som en undtagelse fra artikel 51 og i henhold til bestemmelserne i nærværende artikel også anvende de parceller, der er omfattet af erklæringen i artikel 44, stk. 3, til den produktion, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96 og andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, som der ydes støtte til i henhold til artikel 93 i nærværende forordning, bortset fra vedvarende afgrøder, undtagen humle eller oliventræer, der er plantet inden den 1. maj 1998 og i Cypern og Malta inden den 31. december 2001, eller nye oliventræer, der erstatter eksisterende oliventræer, eller oliventræer, der er omfattet af godkendte plantningsordninger og er registreret i et geografisk informationssystem.«

19)

Artikel 84 ændres således:

20)

I afsnit IV indsættes følgende kapitler:

»KAPITEL 10a

AFGRØDESPECIFIK BETALING FOR BOMULD

Artikel 110a

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110b

Støtteberettigelse

1.   Støtten ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion, være tilsået med godkendte sorter og mindst plejes, indtil frøkapslen åbner sig under normale vækstforhold.

Hvis bomulden ikke når det stadium, hvor frøkapslen åbner sig, som følge af usædvanlige vejrforhold, der af medlemsstaten anerkendes som sådanne, er arealer, som fuldt ud er tilsået med bomuld, dog stadig berettigede til støtte, hvis de pågældende arealer indtil dette stadium ikke er blevet anvendt til andre formål end til bomuldsproduktion.

2.   Medlemsstaterne godkender de i stk. 1 nævnte arealer og sorter i henhold til de gennemførelsesbestemmelser og betingelser, der vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 110c

Basisarealer og beløb

1.   For følgende lande fastsættes et nationalt basisareal:

2.   Støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar fastsættes som følger:

3.   Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger basisarealet i henhold til stk. 1, nedsættes den i stk. 2 nævnte støtte for denne medlemsstat proportionalt med overskridelsen af basisarealet.

For Grækenland anvendes den proportionale nedsættelse dog for det støttebeløb, som er fastsat for den del af det nationale basisareal, som består af de 70 000 ha, for at overholde det samlede beløb på 202,2 mio. EUR.

4.   Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 110d

Godkendte brancheorganisationer

1.   I dette kapitel forstås ved en »godkendt brancheorganisation« en retlig enhed, der består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og navnlig har til formål at forsyne egreneringsvirksomheden med ikke-egreneret bomuld af egnet kvalitet. Den medlemsstat, på hvis område egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender de organisationer, der overholder de kriterier, som skal vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

2.   Den godkendte brancheorganisation finansieres af sine medlemmer.

Artikel 110e

Godkendte brancheorganisationers graduering af støtten

1.   Den godkendte brancheorganisation kan beslutte, at højst halvdelen af den samlede støtte, som dens landbrugermedlemmer er berettiget til på grundlag af de støtteberettigede arealer, jf. artikel 110b, stk. 1, gradueres efter en skala, som den fastsætter.

2.   Den i stk. 1 nævnte skala skal godkendes af medlemsstaten og skal opfylde de kriterier, der vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2. Disse kriterier vedrører navnlig kvaliteten af den ikke-egrenerede bomuld, der skal leveres, under hensyntagen til de miljømæssige og økonomiske betingelser i de pågældende områder.

Artikel 110f

Betaling af støtten

1.   Støtten pr. støtteberettiget hektar ydes til landbrugerne i henhold til artikel 110c.

2.   Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes en støtte pr. støtteberettiget hektar i henhold til artikel 110c forhøjet med et beløb på 10 EUR. I tilfælde af graduering ydes støtten pr. støtteberettiget hektar dog i henhold til artikel 110c justeret i henhold til artikel 110e, stk. 1. Det justerede beløb forhøjes med et beløb på 10 EUR.

KAPITEL 10b

STØTTE TIL OLIVENPLANTAGER

Artikel 110g

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugerne som et bidrag til plejen af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110h

Støtteberettigelse

Støtten udbetales på følgende betingelser:

Artikel 110i

Beløb

1.   Støtten til olivenplantager ydes pr. GIS-ha oliven. En GIS-ha oliven er den arealenhed, der anvendes i en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af oplysninger fra det geografiske informationssystem for oliven, der er nævnt i artikel 20, stk. 2.

2.   Inden for de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 3, og efter fradrag af det beløb, der tilbageholdes i henhold til stk. 4, fastsætter medlemsstaterne en støtte pr. GIS-ha oliven for højst fem kategorier olivenplantageområder.

Disse kategorier fastlægges efter en fælles rammeordning for miljømæssige og samfundsmæssige kriterier, herunder aspekter, som navnlig vedrører landskaber og samfundsmæssige traditioner, som vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på plejen af olivenplantager i marginalområder.

3.   I tilfælde af anvendelse af koefficienten 0,4 som følge af anvendelsen af koefficienten 0,6 som fastsat i bilag VII (H) er maksimumsbeløbet for støtte i henhold til stk. 2 følgende:

Medlemsstaterne fordeler maksimumsbeløbet mellem de forskellige kategorier efter objektive kriterier og på en ikke-diskriminerende måde. For hver kategori må støtten pr. GIS-ha oliven højst svare til, men må ikke overstige omkostningerne ved træernes pleje, eksklusive høstomkostningerne.

Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende en lavere koefficient end 0,4, tilpasses det maksimale støttebeløb, jf. ovennævnte tabel, samt bilag VIII og VIIIa efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Maksimumsbeløbene for Cypern og Malta er foreløbige. De kan blive revideret i 2005 efter indførelsen af det geografiske informationssystem omhandlet i artikel 20, stk. 2, i overensstemmelse med den i artikel 144, stk. 2, omhandlede procedure, med henblik på at tilpasse de cypriotiske og maltesiske maksimumsbeløb i overensstemmelse hermed.

4.   Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af de beløb, der er nævnt i stk. 3, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, som opstilles af godkendte erhvervsorganisationer i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven (13).

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende en højere koefficient end 0,6 som fastsat i bilag VII (H), kan den dog tilbageholde højst 10 % af den del af det nationale loft, jf. artikel 41, der omfatter olivenolie, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i første afsnit. Maksimumsbeløbet fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

KAPITEL 10c

TOBAKSSTØTTE

Artikel 110j

Anvendelsesområde

For høstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 kan der ydes støtte til landbrugere, som producerer råtobak henhørende under KN-kode 2401, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110k

Støtteberettigelse

Støtten ydes til landbrugere, som i kalenderåret 2000, 2001 og 2002 fik udbetalt tobakspræmie i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2075/92, og til landbrugere, der fik tildelt tobaksproduktionskvoter i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005. For at få udbetalt støtten skal følgende betingelser være opfyldt:

Artikel 110l

Beløb

1.   I tilfælde af anvendelse af en koefficient på 0,6, som følge af anvendelsen af koefficienten 0,4 som fastlagt i bilag VII (I), er maksimumsbeløbet for den samlede støtte, herunder de beløb, der skal overføres til Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 110m, som følger:

Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende en lavere koefficient end 0,6, tilpasses det maksimale støttebeløb, jf. ovennævnte tabel, samt bilag VIII efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 110m

Overførsel til Fællesskabsfonden for Tobak

Et beløb svarende til 4 % for kalenderåret 2006 og 5 % for kalenderåret 2007 af den støtte, der ydes i henhold til dette kapitel, tjener til finansiering af oplysningskampagner, der tilrettelægges af Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2075/92.

KAPITEL 10d

AREALSTØTTE FOR HUMLE

Artikel 110n

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer humle henhørende under KN-kode 1210, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110o

Støtteberettigelse

Støtteberettigede arealer er arealer, som:

21)

I afsnit IVa, artikel 143c, stk. 2, indsættes følgende punktum efter det første punktum i litra a):

»Med henblik på de direkte betalinger, der er omhandlet i kapitel 7 i afsnit IV i denne forordning, finder følgende maksimumssatser dog anvendelse: 85 % i 2004, 90 % i 2005, 95 % i 2006 og 100 % fra 2007.«

22)

Som afsnit IVb indsættes:

»AFSNIT IVB

FINANSIELLE OVERFØRSLER

Artikel 143d

Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i bomuldsregionerne

Fra regnskabsåret 2007 skal et beløb på 22 mio. EUR, fastlagt på grundlag af gennemsnitsudgifterne til bomuld i 2000, 2001 og 2002, hvert kalenderår være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i bomuldsproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999.

Artikel 143e

Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i tobaksregionerne

Fra 2011 skal et beløb på 484 mio. EUR, svarende til 50 % af det treårige gennemsnit af hele støttebeløbet i 2000, 2001 og 2002 for støtteberettiget tobak, være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i tobaksproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999, for de medlemsstater, hvor tobaksproducenterne modtog støtte i overensstemmelse med forordning (EØF) 2075/92 i årene 2000, 2001 og 2002«.

23)

I artikel 145 tilføjes følgende litraer:

24)

Følgende artikler indsættes efter artikel 151:

"Artikel 151a

Ændringer af forordning (EF) nr. 546/2002

Forordning (EF) nr. 546/2002 ændres således:

Artikel 151b

Ændring af forordning (EF) nr. 2075/92

I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende led:

25)

I artikel 152 tilføjes følgende litraer:

26)

I artikel 153 indsættes følgende stykker:

»4a.   Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001 (17) ophæves. Den finder dog fortsat anvendelse for produktionsåret 2005/06.

4b.   Forordning (EF) nr. 1098/98 ophæves. Den skal dog fortsat finde anvendelse indtil den 31. december 2005, hvis en medlemsstat beslutter at anvende enkeltbetalingsordningen efter den overgangsperiode for humle, der er nævnt i artikel 71, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning.

27)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 155a

Senest den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning, for så vidt angår bomuld, olivenolie, spiseoliven og olivenplantager, tobak og humle, om nødvendigt ledsaget af passende forslag.«

28)

I artikel 156, stk. 2, tilføjes følgende litraer:

29)

Bilagene ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

a)

Artikel 1, nr. 9), 18), 19), 21) og 24) samt 29) for så vidt angår bilag VIII og VIIIa, der finder anvendelse fra forordningens ikrafttrædelsesdato

b)

Artikel 1, nr. 1), for så vidt angår indsættelsen af humle, nr. 8) og 11) for så vidt angår humle, nr. 12), 13), 14), 15), 16), 17) for så vidt angår humle, nr. 20) for så vidt angår kapitel 10d, nr. 25) for så vidt angår litra e), nr. 26) for så vidt angår 4b og nr. 29) for så vidt angår bilag I, VI og VII vedrørende de dele, der omhandler humle, som finder anvendelse fra den 1. januar 2005.

1)

Bilag I affattes således:

2)

Bilag II affattes således:

2a)

Bilag IV ændres således:

Følgende indsættes i stedet for de to sidste led i anden kolonne:

3)

Bilag V affattes således:

4)

I bilag VI tilføjes følgende rækker:

5)

I bilag VII tilføjes følgende:

»G.   Bomuld

Når en landbruger har anmeldt arealer tilsået med bomuld, beregner medlemsstaterne det beløb, der skal inkluderes i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, hvor der blev produceret bomuld, som der blev ydet støtte til i henhold til stk. 3 i protokol nr. 4 om bomuld (23) i hvert år i referenceperioden, med følgende beløb pr. hektar:

H.   Olivenolie

Når en landbruger har modtaget produktionsstøtte for olivenolie, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i referenceperioden (dvs. henholdsvis i produktionsårene 1999/2000, 2000/01, 2001/02 og 2002/03), multipliceres med det tilsvarende enhedsstøttebeløb, udtrykt i EUR/ton, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1415/2001 (24), (EF) nr. 1271/2002 (25), (EF) nr. 1221/2003 (26) og (EF) nr. 1794/2003 (27) multipliceret med koefficienten 0,6. Medlemsstaterne kan imidlertid inden den 1. august 2005 beslutte at hæve denne koefficient. Denne koefficient anvendes ikke for landbrugere, hvis gennemsnitlige antal GIS-ha oliven i referenceperioden, eksklusive antallet af GIS-ha oliven svarende til de yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998, er på under 0,3. Antallet af GIS-ha oliven beregnes efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven.

Hvis støttebetalingerne i referenceperioden er blevet berørt af anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1638/98 (28), tilpasses den beregning, der er nævnt i tredje afsnit, som følger:

Medlemsstaterne beregner antallet af hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, som antallet af GIS-ha oliven, der er fremkommet efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven, eksklusive antallet af GIS-ha oliven med yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998, dog for Cyperns og Maltas vedkommende efter den 31. december 2001.

I.   Råtobak

Når en landbruger har modtaget en tobakspræmie, beregnes det beløb, der skal medregnes i referencebeløbet, ved at multiplicere treårsgennemsnitsantallet af kilogram, som en sådan betaling er blevet ydet for, med det vejede treårsgennemsnit af støttebeløbet pr. kilo, omfattende den samlede mængde råtobak i alle sortsgrupper og multipliceret med koefficienten 0,4. Medlemsstaterne kan beslutte at hæve denne koefficient.

Fra 2010 skal koefficienten være 0,5.

Det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, skal svare til det areal, der er anført i de registrerede dyrkningskontrakter, som præmiebetalingen blev ydet for i hvert år i referenceperioden, inden for et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det samlede areal, der er meddelt Kommissionen i henhold til bilag I, punkt 1.3, til Kommissionens forordning (EF) nr. 2636/1999 (29).

Hvis støttebetalingerne i referenceperioden er blevet berørt af anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 50 i forordning (EØF) nr. 2848/98, tilpasses den beregning, der er nævnt i tredje afsnit, som følger:

J.   Humle

Når en landbruger har modtaget arealstøtte for humle eller midlertidig udtagningsstøtte, beregner medlemsstaterne de beløb, der skal indgå i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, som der blev ydet betaling for i hvert år i referenceperioden, med et beløb på 480 EUR pr. hektar.

6)

Bilag VIII affattes således:

7)

Bilag VIIIA affattes således:

(1)

Den fælles landbrugspolitik forfølger målene i traktatens artikel 33. For at stabilisere markederne og sikre landbrugssamfundet i sektoren for olivenolie og spiseoliven en rimelig levestandard må der fastsættes bestemmelser om en indkomststøtte til landbrugere for pleje af olivenplantager, om interne markedsforanstaltninger, hvorved priser og leveringsbetingelser kan holdes inden for rimelige rammer, og om aktiviteter, der tager sigte på at påvirke efterspørgslen gennem en forbedring af produkternes kvalitet og af den måde, hvorpå kvaliteten præsenteres for forbrugerne.

(2)

Der ydes indkomststøtte til landbrugere for pleje af olivenplantager i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (3) gennem betalingerne til de enkelte bedrifter og en støtte for pleje af olivenplantager.

(3)

Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (4) bør derfor ophæves og afløses af en ny forordning. Ved denne lejlighed bør følgende rådsforordninger i olivenoliesektoren også ophæves: forordning (EØF) nr. 154/75 (5), (EØF) nr. 2754/78 (6), (EØF) nr. 3519/83 (7), (EØF) nr. 2261/84 (8), (EØF) nr. 2262/84 (9), (EØF) nr. 3067/85 (10), (EØF) nr. 1332/92 (11), (EØF) nr. 2159/92 (12), (EØF) nr. 3815/92 (13), (EF) nr. 1414/97 (14), (EF) nr. 1638/98 (15) og (EF) nr. 1873/2002 (16).

(4)

Produktionsåret bør tilpasses til alle olivensorters produktionscyklus og bør af hensyn til samordningen afpasses efter produktionsåret for andre landbrugsprodukter.

(5)

Betegnelserne og definitionerne på olivenolie og dermed kategorien er en vigtig faktor i markedsstrukturen, idet de skaber grundlag for fastsættelsen af kvalitetsnormer og giver forbrugerne relevante oplysninger om produktet.

(6)

Olivenoliens særlige kendetegn bevirker, at forbrugerne har god grund til at interessere sig for produktet til trods for den høje pris for denne olie i forhold til prisen for andre olier og fedtstoffer. For at undgå svindel med kvaliteten og ægtheden af de produkter, forbrugerne præsenteres for, og eventuelle deraf følgende alvorlige forstyrrelser af markedet er der behov for særlige foranstaltninger for at udvikle og beskytte kvaliteten af oliven og olivenolie.

(7)

Oplysningerne på mærkningen bør garanteres ved hjælp af tidssvarende analysemetoder og andre foranstaltninger til bestemmelse af de enkelte olivenoliekategoriers karakteristika.

(8)

I betragtning af virkningerne af udsving i produktionen og det disponible udbud på verdensmarkedet bør der fastsættes passende foranstaltninger til stabilisering af det indre marked.

(9)

Ordningen med støtte til kontrakter om privat oplagring betragtes som et effektivt middel til at regulere udbuddet af olivenolie, idet det virker som et sikkerhedsnet, når der forekommer alvorlige markedsforstyrrelser.

(10)

Den indsats, som de erhvervsdrivende i sektoren for olivenolie og spiseoliven yder for at forbedre og sikre kvaliteten af de pågældende produkter og dermed for at udvikle forbrugernes interesse og bevare markedsligevægten, bør fremmes og tilrettelægges ved hjælp af en EF-ordning.

(11)

EF-finansiering svarende til den procentdel af den direkte støtte, som medlemsstaterne kan tilbageholde i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er påkrævet for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at opstille arbejdsprogrammer for forbedring af kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven. Der bør ydes EF-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af opgaverne i de pågældende arbejdsprogrammer.

(12)

For at overvåge omfanget af samhandelen med olivenolie med tredjelande og med henblik på at opnå en forenkling af de administrative procedurer bør der indføres en ordning med importlicenser med en sikkerhedsstillelse som garanti for, at de transaktioner, som der ansøges om licenser for, gennemføres. Hvis markedsudviklingen gør det påkrævet at følge eksporten af olivenolie fra Fællesskabet nærmere, bør Kommissionen have tilladelse til at indføre en ordning med eksportlicenser.

(13)

EF-markedet for olivenolie og spiseoliven indebærer en samhandelsordning med tredjelande, herunder importafgifter. Samhandelsordningen bør baseres på de forpligtelser, der er indgået som led i internationale aftaler.

(14)

Tolden for de fleste af de landbrugsprodukter, der er omfattet af Verdenshandelsorganisationens aftaler (WTO-aftalerne), er fastsat i den fælles toldtarif. Kommissionen bør dog have mulighed for helt eller delvis at suspendere denne told for at sikre en tilfredsstillende forsyning af det indre marked med olivenolie.

(15)

For at ordningerne med aktiv og passiv forædling kan fungere efter hensigten, bør der i fornødent omfang åbnes mulighed for at regulere adgangen til disse ordninger eller for, når markedssituationen gør det nødvendigt, helt at forbyde adgangen til dem.

(16)

På grund af toldordningen kan alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Fællesskabets ydre grænser undværes. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at Fællesskabets marked i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør Fællesskabet have mulighed for hurtigt at kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger. Alle sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af WTO-aftalerne.

(17)

Der er risiko for, at et enhedsmarked, som er baseret på fælles priser, ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte gælde for de produkter, der er omfattet af denne fælles markedsordning.

(18)

Da det fælles marked for olivenolie og spiseoliven er i konstant udvikling, bør medlemsstaterne og Kommissionen holde hinanden underrettet om denne udvikling.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (17).

(20)

Da det er nødvendigt at kunne løse praktiske og specifikke problemer, bør Kommissionen bemyndiges til i hastetilfælde at træffe de fornødne foranstaltninger.

(21)

De udgifter, som medlemsstaternes påføres på grund af de forpligtelser, der følger af denne forordning, bør finansieres af Fællesskabet efter Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (18).

(22)

De produkter, der indgår i den fælles markedsordning, som blev oprettet ved forordning nr. 136/66/EØF, og som ikke er omfattet af den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven eller af nogen anden fælles markedsordning, bør optages i Rådets forordning (EØF) nr. 827/68 af 28. juni 1968 om en fælles markedsordning for visse varer, der er anført i bilag II til traktaten (19) —

—

1 779 EUR/ton for ekstra jomfruolie eller

—

1 710 EUR/ton for jomfruolie eller

—

1 524 EUR/ton for bomolie med et syretal på 2, idet beløbet reduceres med 36,70 EUR/ton for hver overskydende enhed.

—

består af repræsentanter for sektorer, som er knyttet til produktionen af og/eller handelen med og/eller forarbejdningen af de i artikel 1 nævnte produkter

—

er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af

—

er godkendt af den medlemsstat, hvor de udøver deres virksomhed.

a)

opfølgning og administrativ forvaltning af olivenolie- og spiseolivensektoren og -markedet

b)

miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkningen

c)

kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

d)

foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale administrationers tilsyn

e)

spredning af oplysninger om de aktiviteter, erhvervsorganisationerne gennemfører for at forbedre olivenoliens kvalitet.

—

op til 100 % for aktiviteterne i de områder, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b)

—

op til 100 % for investeringerne i anlægsaktiver og op til 75 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra c)

—

op til 75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikke-producerende medlemsstater af godkendte erhvervsorganisationer fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra d) og e), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder.

a)

betingelserne for godkendelse af erhvervsorganisationer og sammenslutninger heraf

b)

aktiviteterne, der kan komme i betragtning for programmerne inden for de områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra a)-e)

c)

procedurerne for medlemsstaternes godkendelse af programmer

d)

foranstaltningerne vedrørende kontrol og sanktioner og revisionen af arbejdsprogrammerne

e)

enhver anden foranstaltning, der måtte være nødvendig for gennemførelsen af denne afdeling.

—

helt eller delvis at suspendere anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif for olivenolie og fastlægge bestemmelserne for denne suspension

—

at åbne et kontingent for import af olivenolie med nedsættelse af toldsatserne i den fælles toldtarif og fastlægge bestemmelserne for dette kontingents forvaltning.

a)

opkrævning af afgifter med samme virkning som told

b)

anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

1)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Fra produktionsåret 1998/99 fastsættes enhedsbeløbet for den i stk. 1 omhandlede produktionsstøtte til 1 322,5 EUR pr. ton.«

2)

I artikel 20d, stk. 1, ændres »for produktionsårene 1998/99-2003/04« til »fra produktionsåret 1998/99«.

1)

I artikel 2 ændres »for produktionsårene 2002/03 og 2003/04« til »fra produktionsåret 2002/03«.

2)

I artikel 3 ændres »for produktionsårene 2002/03 og 2003/04« til »fra produktionsåret 2002/03«.

1)

Efter varebeskrivelsen under KN-kode 1108 20 00 (»—Inulin«) indsættes følgende:

2)

Efter varebeskrivelsen under KN-kode 1503 00 (»Lardstearin, lardolie, oleostearin (pressetalg), oleomargarine og talgolie, ikke emulgeret eller blandet eller på anden måde tilberedt«) indsættes følgende:

3)

Efter varebeskrivelsen under KN-kode 2302 50 00 (»—Af bælgfrugter«) indsættes følgende:

(1)

Det Europæiske Råd har gentagne gange fremhævet, at det helst så, at Cypern tiltrådte som et genforenet land. Der er desværre endnu ikke fundet nogen samlet løsning. I overensstemmelse med punkt 12 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i København, skitserede Rådet den 26. april 2004 sin holdning med hensyn til den nuværende situation på øen.

(2)

Indtil der findes en løsning, er anvendelsen af gældende EU-ret ved tiltrædelsen derfor suspenderet, jf. artikel 1, stk. 1, i protokol nr. 10, i de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol.

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 1, i protokol nr. 10 gør denne suspension det nødvendigt at fastlægge betingelserne for anvendelsen af de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen på linjen mellem ovennævnte områder og de områder, hvor regeringen for Republikken Cypern udøver faktisk kontrol. For at sikre, at disse regler anvendes effektivt, skal de også gælde for grænsen mellem de områder, hvor Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol, og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands »Eastern Sovereign Base Areas«.

(4)

Da ovennævnte linje ikke er en ydre grænse for EU, må der fastsættes særlige regler for varers, tjenesteydelsers og personers passage, som Republikken Cypern har hovedansvaret for. Da ovennævnte områder midlertidigt ligger uden for Fællesskabets told- og afgiftsområde og uden for området med frihed, retfærdighed og sikkerhed, bør de særlige regler garantere en tilsvarende grad af beskyttelse af EU's sikkerhed med hensyn til ulovlig indvandring og trusler mod dens offentlige orden og økonomiske interesser, for så vidt angår varebevægelser. Indtil der foreligger tilstrækkelige oplysninger om dyresundheden i ovennævnte områder er transport af dyr og animalske produkter derfor forbudt.

(5)

Artikel 3 i protokol nr. 10 fastsætter, at suspensionen af EU-retten ikke udelukker foranstaltninger til fremme af den økonomiske udvikling i ovennævnte områder. Denne forordning har til formål at lette handelen og andre forbindelser mellem ovennævnte områder og de områder, hvor Republikken Cyperns regering udøver faktisk kontrol, idet det sikres, at der opretholdes passende beskyttelsesnormer som nævnt ovenfor.

(6)

For persontrafikkens vedkommende tillader regeringen for Republikken Cypern passage af linjen for alle cypriotiske statsborgere, EU-borgere og tredjelandstatsborgere, som opholder sig lovligt på den nordlige del af øen, og alle EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, som er indrejst via de regeringskontrollerede områder.

(7)

Det er under behørig hensyntagen til den cypriotiske regerings legitime interesser nødvendigt at gøre det muligt for EU-borgere at udøve deres ret til fri bevægelighed inden for EU og at fastsætte minimumsregler for kontrol af personer ved linjen og at sikre den effektive overvågning heraf for at bekæmpe ulovlig indvandring af tredjelandsstatsborgere samt enhver trussel mod offentlige sikkerhed og offentlige orden. Det er også nødvendigt at fastsætte, på hvilke vilkår tredjelandes statsborgere kan passere linjen.

(8)

Hvad angår kontrol af personer, bør forordningen ikke berøre bestemmelserne i protokol nr. 3, særlig artikel 8.

(9)

Denne forordning berører på ingen måde De Forenede Nationers mandat i stødpudezonen.

(10)

Da enhver ændring af den cypriotiske regerings politik vedrørende linjen kan give anledning til problemer med hensyn til forenelighed med denne forordnings regler, skal sådanne ændringer meddeles Kommissionen forud for deres ikrafttræden, således at Kommissionen kan tage passende initiativer til at hindre inkonsekvens.

(11)

Kommissionen bør også beføjes til at ændre bilag I og II til denne forordning, for at kunne reagere på eventuelle ændringer, som måtte kræve omgående handling —

1)

»linje«

2)

»tredjelandsstatsborger«, enhver person, som ikke er unionsborger efter artikel 17, stk. 1, i EF-traktaten.

a)

dels er i besiddelse af en opholdstilladelse udstedt af Republikken Cypern eller gyldigt rejselegitimation og eventuelt gyldigt visum til Republikken Cypern og dels

b)

ikke udgør nogen trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

—

Ledra Palace

—

Agios Dhometios

—

Dyre-, plante- og fødevaresundhedskrav og -kontrol som anført i de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 37 (tidligere artikel 43) og/eller artikel 152, stk. 4, litra b) i EF-traktaten. De relevante planter og planteprodukter og andre genstande skal især underkastes plantesundhedskontrol, der foretages af behørigt beføjede eksperter, til at efterprøve, at bestemmelserne i EU's plantesundhedslovgivning er opfyldt (Rådets direktiv 2000/29/EF) (8)), inden de passerer linjen til de områder, hvor regeringen for Republikken Cypern udøver faktisk kontrol.

(1)

Den Internationale Østersøfiskerikommission (IBSFC) vedtog på sit årsmøde den 3. oktober 2003 en rekommandation om tildeling af sild i Rigabugten. Der bør på EF-plan træffes de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre rekommandationen i EF-lovgivningen dagen efter Estlands, Letlands, Litauens og Polens tiltrædelse.

(2)

IBFSC vedtog en rekommandation om forhøjelse af TAC for torsk i Østersøen i marts 2004. Denne rekommandation bør gennemføres i EF-lovgivningen.

(3)

Letland har inden for rammerne af sin bilaterale fiskeriaftale med Den Russiske Føderation indgået en aftale om gensidig adgang for så vidt angår torsk og brisling. Disse aftaler omfatter kun det lettiske område af EF's farvande. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre disse aftaler i EF-lovgivningen.

(4)

EF's fiskerimuligheder i norske farvande og Norges fiskerimuligheder i EF's farvande for 2004 er foreløbigt fastsat i bilag IB, IC og VII til forordning (EF) nr. 2287/2003 (2), indtil fiskeriforhandlingerne med Norge om 2004 er afsluttet. I konklusionerne af fiskerikonsultationerne mellem EF og Norge af 24. januar var parterne enige om at anbefale deres respektive myndigheder fiskerimuligheder i hinandens farvande for 2004. Der bør træffes de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre resultaterne af konsultationerne i EF-lovgivningen.

(5)

Der bør tillades kvotefleksibilitet for tunge i område II i Nordsøen for at opnå bedre overensstemmelse mellem fladfiskkvoterne i Nordsøen og reducere genudsætning.

(6)

Polen er i henhold til bilag XII til tiltrædelsestraktaten af 2003 berettiget til en sildekvote i område I og II.

(7)

I overensstemmelse med proceduren i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det færøske landsstyre på den anden side (3) har Fællesskabet afholdt konsultationer med Færøerne om adgang til fiskeri efter »atlanto-skandisk sild« i farvandet nord for 62o N.

(8)

For at garantere, at trukne redskaber med sorteringsvindue er den eneste redskabstype, der anvendes ved torskefiskeri i EF's farvande i Østersøen, bør det ikke være tilladt at have andre redskabstyper om bord.

(9)

For at undgå unødige sociale og økonomiske trængsler bør fiskeri, der ikke omfatter fangst af torsk, være tilladt i det område, som er lukket for torskefiskeri vest for Skotland, når blot aktiviteterne er klart defineret, kan kontrolleres og ikke medfører yderligere risiko for den tilbageværende torskebestand.

(10)

Af nye oplysninger om fordelingen af torske- og kullerfangster fremgår det, at nogle områder med stor forekomst af kuller, men relativt lille forekomst af torsk fejlagtigt er blevet medregnet i »beskyttelsesområdet for torsk«, jf. bilag IV. Nogle områder med relativt stor forekomst af torsk er desuden blevet udelukket. Den geografiske afgrænsning af beskyttelsesområdet for torsk bør derfor ændres.

(11)

Bevarelsesforanstaltninger bør ikke være til hinder for indsamling af videnskabelige oplysninger til forvaltningsformål. Derfor bør fiskeri i videnskabeligt øjemed være tilladt i områder, hvor det ellers er forbudt at fiske.

(12)

Nogle regnefejl er blevet rettet, og der er foretaget sproglige forbedringer.

(13)

For at sikre udkommet for Fællesskabets fiskere er det vigtigt, at der gives adgang til dette fiskeri så hurtigt som muligt. Det er derfor bydende nødvendigt at fastsætte en undtagelse fra den periode på seks uger, der er nævnt i del I, punkt 3, i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(14)

Forordning (EF) nr. 2287/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

a)

Oplysningerne om arten sild i område IIIbcd affattes således:

b)

Følgende oplysninger indsættes efter oplysningerne om sild i område IIIbcd:

c)

Oplysningerne om arten torsk i underafsnit 25-32 (EF-farvande) affattes således:

d)

Oplysningerne om arten brisling i område IIIbcd (EF-farvande) affattes således:

a)

Oplysningerne om arten tobis i område IIa, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen affattes således:

b)

Oplysningerne om arten sild i områderne: Skagerrak og Kattegat, norske farvande syd for 62°N

affattes således:

c)

Oplysningerne om arten torsk i norske farvande syd for 62°N affattes således:

d)

Oplysningerne om arten kuller i områderne: Skagerrak og Kattegat, IIIbcd (EF-farvande), IIa (EF-farvande), Nordsøen, norske farvande syd for 62° N affattes således:

Særlige betingelser:

Inden for ovennævnte kvoter må der højst tages nedennævnte mængder i de angivne områder: