(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2001/471/EF (2) skal ledere af kødvirksomheder foretage regelmæssig kontrol af den almindelige produktionshygiejne på deres virksomheder.

(2)

I beslutningen er der fastsat bestemmelser om bakteriologisk undersøgelse af slagtekroppe af kvæg, svin, får, geder og heste. Det foreskrives, at resultaterne af de bakteriologiske undersøgelser omregnes til daglige logaritmiske middelværdier, så man kan sammenligne dem med de grænseværdier, der er fastsat.

(3)

Medlemsstaterne anvender for øjeblikket to forskellige metoder til at omregne testresultaterne til en logaritmisk middelværdi, hvilket resulterer i forskellige talværdier.

(4)

Gennemførelsen af de bakteriologiske undersøgelser bør harmoniseres i Fællesskabet. Metoden til omregning af resultaterne af de bakteriologiske undersøgelser af kød, jf. beslutning 2001/471/EF, bør derfor fastlægges klart.

(5)

Beslutning 2001/471/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1.

I afsnittet »Mikrobiologiske kriterier for resultater af analyser af prøver udtaget ved den destruktive metode (tabel 1)« affattes første punktum således:

»De daglige middelværdier af de resulterende logaritmiske værdier bør opdeles i tre kategorier med henblik på proceskontrolvalidering: acceptabel, marginal, uacceptabel.«

2.

Tabel 1 affattes således:

»Tabel 1

Daglig middelværdi af de logaritmiske værdier (0) for marginale og uacceptable resultater i forhold til kravene til bakterieenheder hos kvæg, svin, får, geder og heste (cfu/cm2) for prøver udtaget ved den destruktive metode

(1)

Ved Kommissionens beslutning 97/365/EF (2) blev der opstillet midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader import af produkter med kød af kvæg, svin, hovdyr, får og geder.

(2)

Island har sendt en liste over virksomheder, der fremstiller kødprodukter, og som ifølge myndighederne er i overensstemmelse med EF-reglerne.

(3)

De pågældende virksomheder bør optages på de lister, der blev opstillet ved beslutning 97/365/EF.

(4)

Eftersom der endnu ikke er foretaget kontrol på stedet, gælder der ikke nedsat kontrolhyppighed for import fra sådanne virksomheder, jf. artikel 10 i Rådets direktiv 97/78/EF (3).

(5)

Beslutning 97/365/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Ved Kommissionens beslutning 1999/710/EF (2) blev der opstillet midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader import af hakket kød og tilberedt kød.

(2)

Island har sendt en liste over virksomheder, der fremstiller hakket kød og tilberedt kød, og som ifølge myndighederne er i overensstemmelse med EF-reglerne.

(3)

De pågældende virksomheder bør optages på de lister, der blev opstillet ved beslutning 1999/710/EF.

(4)

Eftersom der endnu ikke er foretaget kontrol på stedet, gælder der ikke nedsat kontrolhyppighed for import fra sådanne virksomheder, jf. artikel 10 i Rådets direktiv 97/78/EF (3).

(5)

Beslutning 1999/710/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 304/2003 træffer Kommissionen afgørelse på Fællesskabets vegne om, hvorvidt der tillades import til Fællesskabet af hvert kemikalie, som er underlagt proceduren med forudgående informeret samtykke (PIC).

(2)

De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Levnedsmiddel- og Landbrugs-organisation (FAO) er blevet udpeget til at udføre sekretariatsopgaverne i forbindelse med gennemførelsen af den midlertidige PIC-procedure, der blev indført ved slutakten fra de befuldmægtigedes konference om Rotterdam-konventionen om proceduren med forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev underskrevet den 11. september 1998 og godkendt af Fællesskabet ved Rådets afgørelse af 19. december 2002 om indgåelse på Fællesskabets vegne af Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (2), bl.a. resolutionen om overgangsforanstaltninger som fastsat i slutakten.

(3)

Kommissionen, der handler som fælles udpeget myndighed, er forpligtet til at videresende beslutninger om kemikalier til sekretariatet for den midlertidige PIC-procedure på vegne af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

(4)

Det midlertidige sekretariat har anmodet deltagerne i PIC-proceduren om at anvende den særlige formular for svar fra importlandet ved rapporteringen om deres importbeslutninger.

(5)

Kemikalierne actinolit, amosit, anthophyllit og tremolit, der alle er asbestfibre af amfiboltypen, er tilføjet til den midlertidige PIC-procedure, og Kommissionen har modtaget oplysninger fra det midlertidige sekretariat i form af en beslutningsvejledning (der også omfatter crocidolit-asbest, som allerede var optaget i den midlertidige PIC-procedure, og som var underkastet en endelig fællesskabsbeslutning, der blev offentliggjort i PIC-cirkulære IV, hvori holdningen pr. 31. december 1994 blev afspejlet). Alle disse kemikalier er gradvis blevet forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Fællesskabet ved en række reguleringsindgreb, senest ved Kommissionens direktiv 1999/77/EF af 26. juli 1999 (3) om sjette tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (asbest) (4). Der bør derfor træffes en endelig importbeslutning vedrørende actinolit, amosit, anthophyllit og tremolit, og der bør træffes en revideret og ajourført endelig beslutning med hensyn til crocidolit.

(6)

Kemikaliet DNOC er tilføjet til den midlertidige PIC-procedure som pesticid, og Kommissionen har modtaget oplysninger herom fra det midlertidige sekretariat i form af en beslutningsvejledning. DNOC er omfattet af Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (6). Ved Kommissionens beslutning 1999/164/EF af 17. februar 1991 om afvisning af at indsætte DNOC i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof (7), blev DNOC udelukket fra bilag I til direktiv 91/414/EØF, og godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof, skulle tilbagekaldes senest den 16. august 1999. Der bør derfor træffes en endelig importbeslutning.

(7)

Visse pesticidformuleringer i form af pudderpræparater, der indeholder en kombination af benomyl på 7 procent eller derover, carbofuran på 10 procent eller derover og thiram på 15 procent eller derover, er også tilføjet til den midlertidige PIC-procedure. Kommissionen har modtaget oplysninger herom fra det midlertidige sekretariat i form af en beslutningsvejledning. Kemikalierne benomyl, carbofuran og thiram er også omfattet af direktiv 91/414/EØF. Ved Kommissionens beslutning 2002/928/EF af 26. november 2002 om afvisning af at optage benomyl i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof (8), blev benomyl udelukket fra bilag I til direktiv 91/414/EØF, og godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof, skulle tilbagekaldes senest den 25. maj 2003. Carbofuran vurderes for øjeblikket inden for rammerne af direktiv 91/414/EØF. I dette direktiv er der fastsat en overgangsperiode, hvor medlemsstaterne kan træffe nationale beslutninger om stoffer og produkter, der er omfattet af direktivet, indtil der er truffet en fællesskabsafgørelse. Ved Kommissionens direktiv 2003/81/EF af 5. september 2003 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage molinat, thiram and ziram som aktive stoffer (9) er thiram optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF og er tilladt anvendt i plantebeskyttelsesmidler under visse betingelser. Thiram er også anmeldt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (10), hvori der fastsættes en overgangsperiode, i hvilken medlemsstaterne i afventning af en fællesskabsafgørelse kan træffe nationale beslutninger om stoffer og produkter, der er omfattet af direktivet. Der bør derfor træffes en foreløbig importbeslutning vedrørende pudderpræparater, der indeholder en kombination af benomyl, carbofuran og thiram i de specificerede koncentrationer eller derover.

(8)

De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 29 i Rådets direktiv 67/548/EØF (11), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/59/EF (12) —

(1)

En af målsætningerne med ændringerne af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (1), som blev gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF (2), var at give investeringsinstitutter mulighed for at investere i en bredere vifte af værdipapirer og at lade dem anvende moderne investeringsteknikker. Denne udvidelse af tilladte investeringer omfatter ikke blot pengemarkedsinstrumenter, bankindskud, andele i investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsselskaber. Investeringsinstitutterne kan nu også lade finansielle derivatinstrumenter indgå i deres generelle investeringspolitik, og ikke kun til dækningsformål.

(2)

Et andet formål med disse ændringer var at sikre beskyttelsen af investorerne. Med direktiv 85/611/EØF og senere ændringer fastlægges således et system med risikobegrænsning. Med henblik på at sikre at risici i forbindelse med de nye klasser af finansielle instrumenter, især for så vidt angår derivater, overvåges, måles og administreres forsvarligt og nøjagtigt, skal administrations- eller investeringsselskaber anvende fornuftige risikostyringsprocesser under de kompetente myndigheders tilsyn. Disse risikovurderingsprocesser bør især gøre det muligt til enhver tid at måle og styre positionsrisici og deres konsekvenser for porteføljens samlede risikoprofil. Administrations- eller investeringsselskaber skal også anvende processer, der sætter dem i stand til at foretage nøjagtige og uafhængige vurderinger af »over the counter-derivater« (OTC). Ifølge bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF skal medlemsstaterne etablere et tilstrækkeligt system til risikovurdering og -styring af investeringsinstitutterne. For at lette udviklingen af et sådant system og for at sikre en harmoniseret fremgangsmåde bør der foreslås en række fælles principper for risikovurdering.

(3)

I UCITS-kontaktudvalget var der enighed om fordelene ved at formulere grundlæggende principper, som medlemsstaterne bør tage højde for. Disse principper bør hjælpe medlemsstaterne med at sikre en tilsvarende og effektiv investorbeskyttelse i hele Fællesskabet og skabe lige vilkår for investeringsinstitutter og produkter, der reguleres i forskellige retsområder.

(4)

Hvad angår loftet over den samlede eksponering i forbindelse med derivater, der er fastsat i artikel 21, stk. 3, tredje led, i direktiv 85/611/EØF, og maksimum for lånetransaktioner i samme direktivs artikel 36, stk. 2, bør det stå klart, hvilken grad af eksponering et investeringsinstitut maksimalt må udsætte sig for.

(5)

Et investeringsinstituts samlede eksponering bør vurderes på grundlag af både investeringsinstituttets risiko for misligholdelse og den gearing, der skyldes brug af finansielle derivatinstrumenter. Det bør derfor sikres, at et investeringsinstituts markedsrisiko måles hensigtsmæssigt. Derfor er det nødvendigt at anbefale mulige metoder til at vurdere markedsrisici ved at skabe klarhed om betingelserne for brugen af de følgende metodologier: eksponeringsmetoden, »value at risk-metoden« (VaR-metoden) og »stress tests«.

(6)

Af samme årsag vil det være hensigtsmæssigt at anbefale en række elementer til den metode, der skal anvendes til at bedømme gearingen af et investeringsinstituts portefølje, der skyldes brug af finansielle derivatinstrumenter.

(7)

I henhold til artikel 21, stk. 3, andet led, i direktiv 85/611/EØF skal et investeringsinstituts eksponering ikke kun beregnes under hensyntagen til de underliggende aktiver, men også til modpartsrisikoen, fremtidige markedsbevægelser og den tid, der er til rådighed ved afslutning af positionerne. Hvad angår modpartsrisiko i forbindelse med OTC-derivater, fastsættes særlige bestemmelser i direktivets artikel 22, stk. 1, andet led. I lyset af disse krav vil det være hensigtsmæssigt at skabe klarhed om beregningsmetoden for modpartsrisikoen i forbindelse med finansielle derivatinstrumenter og dens forbindelse med de metoder og kriterier, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (3).

(8)

I henhold til artikel 21, stk. 3, tredje led, i direktiv 85/611/EØF skal eksponeringen ved det underliggende finansielle derivatinstrument indgå i beregningen af udsteders investeringsgrænser ifølge direktivets artikel 22. Ifølge samme bestemmelse kan medlemsstaterne tillade, at et investeringsinstitut investerer i indeksbaserede derivater, uden at disse investeringer skal indgå i de investeringsgrænser, der er fastsat i artikel 22. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at anbefale standarder for anvendelsen af udsteders investeringsgrænser, for så vidt angår finansielle derivatinstrumenter.

(9)

Udækkede salg omfatter alle transaktioner, hvor investeringsinstituttet udsættes for den risiko, at det skal købe værdipapirer til en højere kurs, end værdipapirerne leveres til, og risikoen for, at det ikke kan levere det underliggende finansielle instrument, når transaktionen skal afsluttes. Disse risici er altid relevante for transaktioner, hvor investeringsinstituttet tvinges til at købe værdipapirer på markedet for at kunne opfylde sine forpligtelser. I sådanne tilfælde udsættes investeringsinstituttet for den risiko, at det ikke eller kun delvist kan opfylde sine forpligtelser i henhold til betingelserne for en finansiel derivattransaktion. I artikel 42 i direktiv 85/611/EØF forbydes udækkede salg således generelt med henblik på at undgå, at investeringsinstitutter lider svære tab. I en transaktion, hvori der indgår finansielle derivatinstrumenter med samme profil som et udækket salg, har de risici, der typisk forbindes med udækkede salg, imidlertid ikke altid samme relevans. Det er derfor hensigtsmæssigt at skabe klarhed om udækkede salg i forbindelse med finansielle derivatinstrumenter og anbefale kriterier, der skal gælde for dækning af derivattransaktioner med henblik på at lette overholdelsen af artikel 42.

(10)

Denne henstilling er første skridt mod en ensartet opfattelse af metoderne til risikovurdering i forbindelse med investeringsinstitutter. Imidlertid er metoderne til risikovurdering i stadig udvikling. Der kan derfor være behov for yderligere initiativer, når der skal tages hensyn til yderligere udvikling som f.eks. Basel-kapitalaftalen (Basel II) og det kommende EF-direktiv om kapitalkrav til banker og investeringsfirmaer, der står i forbindelse hermed.

(11)

Denne henstilling indeholder grundlæggende elementer, der bør overvejes af medlemsstaterne, når de gennemfører direktiv 85/611/EF som ændret. Det bør bemærkes, at det ikke er formålet med denne henstilling at udstikke udtømmende retningslinjer om brugen af finansielle derivatinstrumenter for investeringsinstitutter, men derimod at skitsere en række principper, der kan betragtes som et nødvendigt udgangspunkt for en fælles risikovurderingsmetode for investeringsinstitutter,

a)

kriterierne til definition af sofistikerede og ikke-sofistikerede investeringsinstitutter

b)

omregning af finansielle derivatinstrumenter til tilsvarende underliggende aktiver og opgørelse af positioner, der ligger til grund for derivatinstrumenter ved brug af eksponeringsmetoden

c)

bedste praksis inden for VaR og stress tests

d)

de standarder, som interne modeller skal opfylde, for at investeringsinstitutterne kan bruge dem.

a)

hver dag ansættes til markedskurs og overstiger værdien af risikobeløbet

b)

kun udsættes for ubetydelig risiko (f.eks. statsobligationer med højeste kreditvurdering eller er i kontanter) og er likvid

c)

indehaves af en uafhængig depositar, der ikke står i forbindelse med udbyderen, eller er retligt skærmet mod konsekvenserne af, at en forbundet part misligholder sine forpligtelser

d)

fuldt ud og til enhver tid kan håndhæves af investeringsinstituttet.

a)

kontanter

b)

likvide gældsinstrumenter (f.eks. statsobligationer med højeste kreditvurdering) med passende sikkerhedsforanstaltninger (især »haircuts«)

c)

andre særdeles likvide aktiver, som anerkendes af de kompetente myndigheder i betragtning af deres sammenhæng med grundlaget for de finansielle derivatinstrumenter med passende sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. »haircuts«, hvis det er relevant).

(1)

For at forbedre investoroplysningen blev der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF (1) indført en række bestemmelser om det forenklede prospekt i Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (2). Det forenklede prospekt er udformet, så det giver investor de væsentligste oplysninger, han har brug for inden investering i en fond, og så det er let forståeligt for en gennemsnitlig individuel investor. Det forenklede prospekt er også udformet, så det letter grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter og kan benyttes som markedsføringsværktøj overalt i Fællesskabet. Disse bestemmelser understreger, at værtslandene ikke kan stille krav om yderligere oplysninger eller ændringer bortset fra oversættelse.

(2)

Det drejer sig således om et centralt element i investorbeskyttelsen, og for at sikre effektiviteten er det ønskeligt at præcisere indholdet og præsentationen af nogle af de oplysningselementer, der skal indgå i det forenklede prospekt som omhandlet i bilag I, skema C, i direktiv 85/611/EØF. Dette er en forudsætning for at sikre en fælles udlægning af indholdet i skema C og bør ske på den mest hensigtsmæssige vis og rettidige måde under hensyntagen til den nylige gennemførelse i medlemsstaterne og behovet for en vellykket iværksættelse.

(3)

Til dette formål vil en simpel forklaring af definitioner i forbindelse med indholdet i de forskellige led i skema C ikke være tilstrækkelig til at skabe den nødvendige grad af harmonisering, som i særlig høj grad reelt er knyttet til valg og definition af nogle af de nøgletal, der anvendes for økonomiske oplysninger (dvs. omkostninger og porteføljeomsætning). Fastlæggelse af sådanne nøgletal er af største betydning for investoroplysningen, men henhører ikke under Kommissionens beføjelser efter artikel 53a i direktiv 85/611/EØF. Siden de gennemførelsesbeføjelser, direktivet tillægger Kommissionen, ikke omfatter valg og struktur af nøgletal, er en henstilling fra Kommissionen for øjeblikket eneste mulige instrument for at understøtte en fælles, uddybet udlægning af de relevante indholdselementer i skema C.

(4)

Beskrivelsen af investeringsinstituttets investeringsformål bør oplyse investorerne om de investeringsmål, som investeringsinstituttet agter at forfølge. Det er således ønskeligt, at det forenklede prospekt indeholder en koncis og hensigtsmæssig beskrivelse af de resultater, der søges opnået med investeringen, oplysninger om eventuelle tredjemandsgarantier, der beskytter investorerne mod f.eks. kursfald, eller om mindsteforøgelse af investeringsværdien samt oplysninger om mål for indeksbasering.

(5)

I overensstemmelse med kravene i artikel 24a, stk. 1 og 2, i direktiv 85/611/EØF skal beskrivelsen af investeringsinstituttets investeringspolitik sætte en gennemsnitsinvestor i stand til at forstå, hvordan og efter hvilken fremgangsmåde investeringsmålet forventes opfyldt, ligesom den skal gøre investoren opmærksom på investeringsinstituttets relevante karakteristika. Det er derfor ønskeligt, at det forenklede prospekt kort redegør for de vigtigste af de instrumenter, der kan komme på tale, investeringsinstituttets strategi for porteføljeforvaltningen — ved at gøre opmærksom på mulige eventuelle risikokoncentrationsprofiler — og de centrale kendetegn ved de obligationer, som investeringsinstituttet investerer i. Det er også ønskeligt, at det forenklede prospekt indeholder oplysninger om finansielle afledte instrumenter, forvaltningsform og strategi med henblik på at nå indeksbasering for indeksfondes vedkommende.

(6)

I overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne i artikel 24a, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611/EØF bør gennemsnitsinvestoren kunne forstå investeringsinstituttets risikoprofil og på behørig vis oplyses om relevante risici. Det er derfor ønskeligt, at det forenklede prospekt indeholder en kort og let forståelig, kommenterende beskrivelse af samtlige relevante og væsentlige risici i tilknytning til investeringsinstituttet. Det er også tilrådeligt at opfordre medlemsstaterne til, når de skønner det relevant i forhold til traditionel oplysningspraksis og eksisterende standarder for investorbeskyttelse, at kræve oplysningerne suppleret med en kvantitativ risikoindikator baseret på investeringsinstituttets volatilitet, idet der dog fortsat bør gøres en indsats for at skabe yderligere konvergens for sådanne risikoindikatorer.

(7)

For at undgå vildledende oplysninger om hidtidig indtjening og fremme sammenligneligheden af investeringsinstitutter for investorerne i EU er det nødvendigt at præcisere, hvordan hidtidig indtjening bør præsenteres.

(8)

Af hensyn til klarhed og præcision er det ønskeligt, at det forenklede prospekts oplysninger om skatteregler begrænses til de skatteregler, der finder anvendelse på investeringsinstituttet i hjemlandet. For at fremme behørig investoroplysning vil det dog være hensigtsmæssig at supplere disse oplysninger med en advarsel om, at der for de enkelte investorer kan blive tale om yderligere beskatning, da beskatningen af de enkelte investorer afhænger af den skattelovgiving, de personligt er underlagt.

(9)

For at sikre effektiv investorbeskyttelse og øge investorernes tillid til fondssektoren er det ønskeligt, at der i det forenklede prospekt er fuld gennemsigtighed med hensyn til alle de omkostninger, som investorerne rent faktisk skal afholde i forhold til deres investering. I denne henseende er det nødvendigt at oplyse et samlet nøgletal for udgifterne (Total Expense Ratio (TER)) beregnet som en indikator for fondens samlede driftsudgifter. Det er derfor også nødvendigt at præcisere, hvordan TER bør beregnes. Da indtrædelses- og udtrædelsesprovision og øvrige udgifter, der direkte afholdes af investor, ikke indgår i TER, er det ønskeligt, at sådanne angives særskilt tillige med alle øvrige udgifter, der ikke indgår i TER, herunder oplysning om transaktionsomkostninger, når disse af hjemlandsmyndighederne anses for at være tilgængelige. Under alle omstændigheder er det ønskeligt at oplyse porteføljeomsætningsgraden efter en standardberegning som en yderligere indikator for transaktionsomkostningernes omfang.

(10)

I betragtning af de aktuelle forskelle i markedspraksis vedrørende gebyrdelingsaftaler og lignende ordninger er det hensigtsmæssigt, at investor får behørig oplysning om sådanne. For at øge gennemsigtigheden for investorerne er det derfor nødvendigt, at det forenklede prospekt angiver forekomsten af sådanne aftaler eller ordninger. Det er også tilrådeligt, at investorerne henvises til det fuldstændige prospekt for nærmere oplysninger om sådanne former for ordninger, så investor kan forstå, hvem udgifterne betales til, og om mulige interessekonflikter vil kunne løses i investors interesse.

(11)

Der bør skabes større forståelse for investors behov for produktoplysning og sammenlignelighed på tværs af grænserne, også under hensyntagen til forbrugerundersøgelser på de nationale markeder for at understøtte virkeliggørelsen af et egentligt, investorvenligt indre marked for investeringsinstitutter. Medlemsstaterne bør derfor så vidt muligt yderligere afprøve foranstaltninger på området, navnlig på grundlag af denne henstilling, og indberette herom til Kommissionen. Kommissionen vil, når tiden er inde, vurdere behovet for at foreslå lovgivning på baggrund af de indhøstede erfaringer og medlemsstaternes tilbagemeldinger om denne henstillings gennemførelse,

a)

en koncis og hensigtsmæssig beskrivelse af de resultater, der søges opnået med investeringen i investeringsinstituttet

b)

en klar angivelse af eventuelle garantier fra tredjemand for at beskytte investorerne og eventuelle restriktioner på sådanne garantier

c)

i givet fald en angivelse af, at investeringsinstituttet skal baseres på et indeks/indekser, og tilstrækkelige oplysninger, der sætter investorerne i stand til både at identificere den/de pågældende indeks/indekser og at forstå omfanget eller graden til den tilsigtede basering.

a)

de vigtigste kategorier af finansielle instrumenter, der indgår i investeringen

b)

hvorvidt investeringsinstituttet har en særlig strategi i forhold til eventuelle industrielle, geografiske eller andre markedsspecifikke sektorer eller i forhold til specifikke kategorier af aktiver, f.eks. investeringer i finansielle instrumenter fra nye vækstlande

c)

i givet fald, en advarsel om, at selv om den faktiske porteføljesammensætning skal overholde lovregler og retsforskrifter samt fastsatte grænser i vid forstand, kan der forekomme risikokoncentration i forhold til visse snævrere kategorier af aktiver eller økonomiske og geografiske sektorer

d)

hvis investeringsinstituttet investerer i obligationer, en angivelse af, hvorvidt det drejer sig om privat- eller statsobligationer, deres løbetid og krav til finansiel vurdering

e)

hvis investeringsinstituttet benytter finansielle afledte instrumenter, en angivelse af, hvorvidt denne benyttelse forfølger investeringsinstituttets mål eller kun tjener til risikoafdækning

f)

hvorvidt der i investeringsinstituttets forvaltningsform indgår en form for benchmarking, og navnlig hvorvidt investeringsinstituttet har sat sig et mål for »indeksbasering« med angivelse af den strategi, der følges i denne henseende

g)

hvorvidt investeringsinstituttets forvaltningsform er baseret på en taktisk allokering af aktiver med hyppig porteføljetilpasning.

a)

en angivelse af, om investeringsværdien kan falde såvel som stige, og om investorerne kan få mindre udbetalt end deres indskud

b)

en angivelse af, at det fuldstændige prospekt indeholder nærmere oplysninger om samtlige risici nævnt i det forenklede prospekt

c)

en tekstuel beskrivelse af samtlige risici forbundet med investorernes investering — men kun hvor sådanne risici er relevante og væsentlige under hensyntagen til risikoeksponering og sandsynlighed.

a)

risikoen for, at hele markedet for en kategori af aktiver vil falde og dermed påvirke aktivernes pris og værdi (markedsrisiko)

b)

risikoen for misligholdelse fra en udsteders eller en modparts side (kreditrisiko)

c)

kun hvis strengt nødvendigt, risikoen for at en afvikling i et overførselssystem ikke finder sted som forventet, fordi en modpart ikke betaler eller leverer til tiden eller som forventet (afviklingsrisiko)

d)

risikoen for, at en stilling ikke kan realiseres i tide og til en rimelig pris (likviditetsrisiko)

e)

risikoen for, at investeringens værdi påvirkes af ændringer i vekselkurser (kurs- eller valutarisiko)

f)

kun hvis strengt nødvendigt, risikoen for tab af deponerede aktiver som følge af insolvens, forsømmelig eller svigagtig adfærd fra den depotansvarliges eller dennes medarbejders side (depotrisiko)

g)

risici i forbindelse med koncentration af aktiver eller markeder.

a)

indtjeningsrisiko, herunder varierende risikograder afhængig af de enkelte fondsudvalg, og tilstedeværelse, fravær eller begrænsning af garantier fra tredjemand

b)

kapitalrisici, herunder potentiel erosionsrisiko som følge af inddragelse/mortifikation af andele og udlodning større end investeringsindtjening

c)

eksponering for udbyders/tredjemandsgarants indtjening, hvor investeringer i produktet indebærer direkte investering i udbyder snarere end i udbyders beholdning af aktiver

d)

manglende fleksibilitet både produktinternt (herunder risiko for tidlig afståelse) og begrænsninger med hensyn til skift til andre udbydere

e)

inflationsrisiko

f)

mangel på sikkerhed for, at miljøfaktorer, såsom skatteordning, vil bestå.

a)

bør investeringsinstituttets porteføljevolatilitet udtrykke et mål for investeringsinstituttets udbyttespredning

b)

bør investeringsinstituttets udbytte beregnes under hensyntagen til investeringsinstituttets samlede aktivers nettoværdier (NAVs) i perioden, f.eks. daglige NAVs, hvor dette er sædvanlig NAV-beregningshyppighed som godkendt af investeringsinstituttets kompetente myndigheder.

a)

investeringsinstituttets tidligere indtjening opstillet i et søjlediagram, der viser årligt udbytte for de seneste ti hele på hinanden følgende år. Hvis investeringsinstituttet har eksisteret i færre end ti år, men mindst i et år, henstilles det, at årligt udbytte, beregnet før skat og afgifter, angives for så mange år, der foreligger

b)

hvis investeringsinstituttet forvaltes i henhold til et benchmark, eller hvis omkostningsstrukturen omfatter et udbyttegebyr afhængig af et benchmark, bør oplysninger om investeringsinstituttets hidtidige indtjening omfatte en sammenligning med hidtidig indtjening for dette benchmark, som investeringsinstituttet forvaltes eller udbyttegebyret beregnes i forhold til. Det henstilles til medlemsstaterne at kræve, at sammenligningen foretages ved at opstille hidtidig indtjening for benchmark og for investeringsinstituttet på samme søjlediagram og/eller særskilt.

a)

de beskatningsregler, der gælder for investeringsinstituttet i dets hjemland

b)

en angivelse af, at regler for beskatning af indkomst eller kapitaludbytte for den enkelte investor afhænger af den skattelovgivning, som finder anvendelse på de enkelte investorers personlige forhold og/eller det sted, hvor kapitalen investeres, og at investorer, der er i tvivl om deres skattemæssige stilling, bør søge faglig rådgivning eller i givet fald oplysninger fra lokale organisationer.

a)

oplysning af et samlet nøgletal for udgifterne (Total Expense Ratio (TER)), beregnet som anført i bilag I, bortset fra nyetablerede investeringsinstitutter, hvor der endnu ikke kan beregnes et TER

b)

på ex ante-basis, oplysning om den forventede omkostningsstruktur, dvs. angivelse af alle foreliggende omkostninger i overensstemmelse med listen i bilag I, så investorerne så vidt muligt kan danne sig et rimeligt skøn over forventede omkostninger

c)

alle indtrædelses- og udtrædelsesgebyrer og andre udgifter, der afholdes direkte af investor

d)

en angivelse af alle øvrige omkostninger, der ikke indgår i TER, herunder oplysning om transaktionsomkostninger, når disse af hjemlandsmyndighederne anses for at være tilgængelige

e)

som en yderligere indikator for transaktionsomkostningernes omfang angives porteføljeomsætningsgraden beregnet som anvist i bilag II

f)

en angivelse af tilstedeværelsen af gebyrdelingsaftaler og bløde provisioner.

a)

gebyrdelingsaftaler vedrørende transaktionsomkostninger mellem et investeringsinstituts administrationsselskab og en mægler, hvorved mægleren indvilliger i at dele de transaktionsgebyrer, som investeringsinstituttet betaler til mægleren for udførelsen af transaktioner på investeringsinstituttets vegne

b)

gebyrdelingsaftaler vedrørende andele i andre investeringsinstitutter (funds-of-funds) mellem et investeringsinstituts administrationsselskab og en anden fond (eller dennes administrationsselskab), hvorved — hvis investeringsinstituttet investerer i fonden, en del af de gebyrer, der skal afholdes af investeringsinstituttet (enten direkte — tegnings- og indløsningsgebyrer — eller indirekte — TER) på grund af denne investering, skal betales af målfonden (eller dennes administrationsselskab) til investeringsinstituttets administrationsselskab.

3.

Medlemsstaterne anmodes om så hurtigt som muligt inden den 30. september 2004 at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer i henhold til denne henstilling, og om muligt informere Kommissionen om de første resultater af gennemførelsen senest den 28. februar 2005.

4.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

2.1.

De samlede driftsomkostninger er alle de udgifter, der skal fratrækkes investeringsinstituttets aktiver. Disse omkostninger fremgår sædvanligvis af investeringsinstituttets driftsopgørelse for det pågældende regnskabsår. De vurderes »inklusive alle skatter«, hvilket betyder, at udgifternes bruttoværdi benyttes.

2.2.

De omfatter alle investeringsinstituttets legitime udgifter uanset beregningsgrundlag (f.eks. fast gebyr, aktivbaseret, transaktionsbaseret (3)), såsom:

2.3.

De samlede driftsomkostninger omfatter ikke:

3.1.

TER beregnes ex-post mindst en gang årligt, generelt på grundlag af investeringsinstituttets regnskabsår. Til særlige formål kan TER også beregnes for andre perioder. Det forenklede prospekt bør under alle omstændigheder indeholde en klar henvisning til oplysningens kilde (f.eks. fondens netsted), hvor investor kan finde TER-tal for tidligere år/perioder.

3.2.

De gennemsnitlige nettoaktiver beregnes ud fra tal, der er baseret på investeringsinstituttets nettoaktiver ved hver beregning af aktivernes nettoværdi (NAV), f.eks. daglige NAVs, hvor dette er sædvanlig NAV-beregningshyppighed som godkendt af investeringsinstituttets kompetente myndigheder. Yderligere omstændigheder eller begivenheder, som kan føre til vildledende tal, bør ligeledes tages i betragtning.

Skattelempelser bør ikke tages i betragtning.

Metoden til beregning af TER skal valideres af investeringsinstituttets revisorer og/eller kompetente myndigheder.

—

Vederlag til et administrationsselskab gennem en gebyrdelingsaftale med en mægler om transaktionsomkostninger og med andre fondsadministrationsselskaber ved andele i andre investeringsinstitutter (funds-of-funds) (hvis dette vederlag ikke allerede er taget i betragtning i den syntetiske TER eller gennem andre udgifter, der allerede er påløbet fonden og dermed direkte indgår i TER) bør under alle omstændigheder indgå i TER.

—

Omvendt bør vederlag til et administrationsselskab gennem en gebyrdelingsaftale med en fond (bortset fra vederlag specifikt i forbindelse med funds-of-funds som omhandlet ovenfor) ikke tages i betragtning.

—

investeringsinstituttets samlede driftsomkostninger udtrykt i TER og investeringsinstituttets samlede udgifter i tilknytning til beholdningen af de underliggende fonde (dvs. dem, der udtrykkes i TER for den underliggende fond vægtet på basis af investeringsinstituttets investeringsandel) plus tegnings- og indløsningsgebyrer for disse underliggende fonde, divideret med

—

fondens gennemsnitlige nettoaktiver.

—

umuligheden af at beregne syntetisk TER for denne andel af investeringen skal oplyses

—

den maksimale andel af administrationsgebyrer, der tilskrives den/de underliggende fonde, skal oplyses i det forenklede prospekt

—

et syntetisk tal for de samlede forventede omkostninger gennem beregning af:

Køb af værdipapirer = X

Salg af værdipapirer = Y

Total 1 = transaktioner med værdipapirer i alt = X + Y

Udstedelser/tegninger af andele i fonden = S

Mortifikationer/indløsninger af andele i fonden = T

Total 2 = transaktioner med andele i fonden i alt = S + T

Reference for aktivernes samlede, gennemsnitlige nettoværdi = M

(1)

Det Særlige Program for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i Ungarn (i det følgende benævnt SAPARD) blev godkendt ved Kommissionens afgørelse af 18. oktober 2000 (3), senest ændret ved Kommissionens afgørelse af 25. februar 2004 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5 og 6, i forordning (EF) nr. 1268/1999.

(2)

Den ungarske regering og Kommissionen, der handler på Det Europæiske Fællesskabs vegne, undertegnede den 1. marts 2001 den flerårige finansieringsaftale om de tekniske, juridiske og administrative regler for gennemførelsen af SAPARD-programmet, senest ændret ved den årlige finansieringsaftale for 2003, der blev undertegnet den 28. juli 2003 og trådte endeligt i kraft den 22. december 2003.

(3)

De ungarske myndigheder har udpeget Kontoret for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne (i det følgende benævnt KLUL), en offentlig institution, der er en selvstændig juridisk person, og som er underlagt Ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikterne, til at gennemføre nogle af de foranstaltninger, der er fastlagt i SAPARD. Den nationale fond i finansministeriet er blevet udpeget til varetage de finansielle funktioner, der skal udøves i forbindelse med gennemførelsen af SAPARD.

(4)

På grundlag af en analyse af forvaltningskapaciteten for lands- og sektorprogrammer/-projekter, de finansielle kontrolprocedurer og -strukturer for de offentlige midler som fastsat i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1266/1999 i de enkelte tilfælde vedtog Kommissionen afgørelse 2002/927/EF af 26. november 2002 om overdragelse til gennemførelseskontorer af forvaltningen af førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i Ungarn i førtiltrædelsesperioden (4) med hensyn til visse foranstaltninger under SAPARD.

(5)

Kommissionen har foretaget en yderligere analyse efter artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1266/1999 af foranstaltning 1305 »Renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier« og foranstaltning 1306 »Udvikling og diversificering af økonomiske aktiviteter, så der skabes flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder« (i det følgende benævnt »foranstaltning 1305 og foranstaltning 1306«) som fastsat i SAPARD. Kommissionen mener, at Ungarn også med hensyn til disse foranstaltninger opfylder artikel 4, 5 og 6 i og bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2222/2000 af 7. juni 2000 om finansielle gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden (5), og minimumsbetingelserne i bilaget til forordning (EF) nr. 1266/1999.

(6)

Derfor bør det krav om forhåndsgodkendelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1266/1999, fraviges, og det bør med hensyn til foranstaltning 1305 og foranstaltning 1306 overlades til KLUL og Den nationale fond, Finansministeriet, i Ungarn at forvalte støtten decentralt.

(7)

Da Kommissionens kontrol af foranstaltning 1305 og foranstaltning 1306 er baseret på et system, der endnu ikke er fuldt operationelt med hensyn til alle relevante elementer, er det derfor hensigtsmæssigt foreløbigt at overlade forvaltningen af SAPARD til KLUL og Den nationale fond i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2222/2000.

(8)

Fuld overdragelse af forvaltningen af SAPARD kan kun overvejes efter yderligere kontrol for at sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende, og efter eventuelle henstillinger, som Kommissionen måtte fremsætte om overdragelse af støtteforvaltningen til KLUL og Den nationale fond.

(9)

Den 2. april 2004 foreslog de ungarske myndigheder regler for, hvornår udgifter er støtteberettigede, i henhold til artikel 4, stk. 1, i afsnit B i den flerårige finansieringsaftale. Kommissionen skal træffe afgørelse herom —

1)

KLUL under Ungarns Ministerium for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne Alkotmány út 29, District V, Budapest, for gennemførelse af foranstaltning 1305 og foranstaltning 1306 som defineret i det Program for Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, der blev godkendt ved Kommissionens afgørelse C(2000) 2738 endelig den 18. oktober 2000, senest ændret ved Kommissionens afgørelse, der blev vedtaget den 25. februar 2004.

2)

Den Nationale Fond i Ungarns Finansministerium, József Nádor tér 2-4., District V, Budapest, for de finansielle funktioner, der skal udføres i forbindelse med gennemførelsen af SAPARD for foranstaltning 1305 og foranstaltning 1306 i Ungarn.

(1)

Det er i beslutning 90/424/EØF fastsat, at Kommissionen iværksætter eller bistår medlemsstaterne ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle veterinæruddannelser og -kurser.

(2)

På anmodning fra både Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater indkaldte Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) til møde i sit hovedkvarter den 11. februar 2004 mellem repræsentanter for begge parter. Drøftelserne blev ledet af OIE og tog sigte på at løse problemerne med at fortolke og overholde gældende OIE-standarder i henhold til OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr i forbindelse med BSE.

(3)

Slutresultatet af drøftelserne vil kunne anvendes i forbindelse med yderligere forslag om ændring af den zoosanitære BSE-kodeks og dernæst indgå i den senere udformning af Fællesskabets veterinærbestemmelser.

(4)

Fællesskabet bør derfor støtte Den Europæiske Unions deltagelse i de OIE-ledede forhandlinger, der budgetteres til at koste 8 000 EUR pr. delegation.

(5)

Der bør derfor indgås forpligtelsesbevillinger vedrørende Fællesskabets tilskud til den OIE-ledede forhandlingsproces i februar 2004.

(6)

De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

(1)

Inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 793/93 er følgende stoffer udpeget som prioriterede stoffer, der skal vurderes, i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1179/94 af 25. maj 1994 vedrørende den første liste over prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (2), hvori der ligeledes er udpeget følgende referenter for disse stoffer:

(2)

Inden for rammerne af forordning (EØF) nr. 793/93 er følgende stoffer udpeget som prioriterede stoffer, der skal vurderes, i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2268/95 af 28. september 1995 vedrørende den anden liste over prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (3), hvori der ligeledes er udpeget følgende referenter for disse stoffer:

(3)

De medlemsstater, der er referenter, har for ovennævnte stoffer afsluttet deres vurdering af risikoen for mennesker og miljø og har foreslået strategier med henblik på begrænsning af disse risici i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 af 28. juni 1994 om principperne for vurdering af risikoen for mennesker og miljø ved eksisterende stoffer, i overensstemmelse med Rådets direktiv (EØF) nr. 793/93 (4).

(4)

Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE) er blevet hørt og har afgivet udtalelse om de risikovurderinger, som referentmedlemsstaterne har foretaget.

(5)

Resultaterne af risikovurderingen findes i bilaget.

(6)

Medlemsstaterne og den berørte sektor bør på grundlag af de foranstaltninger, som referenten anbefaler, tage hensyn til den foretagne risikovurdering og følge de relevante henstillinger for at sikre den mindst mulige sundheds- og miljørisiko ved hvert af de stoffer, der er risikovurderet. Kommissionen har endvidere anvist, hvilke foranstaltninger i form af fællesskabslovgivning der skal opprioriteres.

(7)

De i denne henstilling nævnte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15 i forordning (EØF) nr. 793/93,

1)

at alle sektorer, hvori der foregår import, produktion, transport, opbevaring, anvendelse i præparater eller anden fremstilling, brug, bortskaffelse eller genvinding af følgende stoffer:

bør tage hensyn til resultaterne af den risikovurdering, som er beskrevet i afsnit I (risikovurdering) i del 1-11 i bilaget for hvert af disse stoffer, og

2)

at de strategier for risikobegrænsning, som er beskrevet i afsnittet om »Strategi for risikobegrænsning« i del 1-11 i bilaget, bør gennemføres. Hvor der ikke forventes nogen risiko, bør oplysningerne benyttes til at sikre, at de gældende risikobegrænsende foranstaltninger opretholdes.

Denne henstilling er rettet til alle sektorer, hvori der foregår import, produktion, transport, opbevaring, anvendelse i præparater eller anden fremstilling, brug, bortskaffelse eller genvinding af følgende stoffer, og medlemsstaterne.

Bruttoformel

CH3–C ≡ N

Einecs-navn

acetonitril

IUPAC-navn

acetonitril

Referent

Spanien

Klassificering (5)

F:R11

Xn:R20/21/22

Xi:R36

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af eksponering af huden ved brug af stoffet som opløsningsmiddel og mellemprodukt.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for akvatiske og terrestriske økosystemer som følge af eksponering fra brug af stoffet i den farmaceutiske industri.

—

tænkelige virkninger for spildevandsbehandlingsanlæg som følge af eksponering fra brug af stoffet i den farmaceutiske industri.

—

at en revision af den nugældende grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering, som er fastsat i medfør af Kommissionens direktiv 91/322/EØF (7), tages under overvejelse, så det fremgår, at eksponering af huden kan medvirke til den samlede belastning af arbejdstagerne.

—

Europa-Kommissionen bør overveje at opføre acetonitril på listen med prioriterede stoffer i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (8) (vandrammedirektivet), næste gang dette bilag revideres.

—

For at lette udstedelse af tilladelser i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF (9) (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC), bør stoffet inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er bedste tilgængelige teknik (BAT). Det henstilles, at medlemsstaterne holder nøje øje med, at der benyttes BAT ved udstedelse af tilladelser, og indberetter enhver betydningsfuld udvikling til Kommissionen som led i informationsudvekslingen om BAT.

—

Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

Bruttoformel

CH2 = CH-CONH2

Einecs-navn

acrylamid

IUPAC-navn

2-propenamid

Referent

Det Forenede Kongerige

Klassificering (10)

Carc.Cat.2:R45

Muta.Cat.2:R46

Repro.Cat.3:R62

T:R25

T:R48/23/24/25

Xn:R20/21

Xi:R36/38

R43

—

mulige problemer med mutagenicitet og carcinogenicitet som følge af eksponering ved produktion af stoffet, brug som mellemprodukt i den kemiske industri til fremstilling af polyacrylamid, brug af polyacrylamid, brug af polyacrylamidgeler til elektroforese og brug af acrylamidbaseret injektionsmørtel (brug i stor og lille skala).

—

mulige problemer med neurotoksicitet og reproduktionstoksicitet som følge af eksponering ved brug af acrylamidbaseret injektionsmørtel i både stor og lille skala.

—

er, at der kan være risici ved enhver eksponering, da stoffet er identificeret som kræftfremkaldende uden nedre grænse. Det bør tages med i betragtning, om de eksisterende forholdsregler er tilstrækkelige, og om yderligere specifikke foranstaltninger kan gennemføres i praksis. Risikovurderingen har imidlertid vist, at risikoen allerede er meget lav. Dette bør tages med i betragtning, når det overvejes, om de eksisterende kontrolforanstaltninger er tilstrækkelige, og om yderligere specifikke foranstaltninger til begrænsning af risikoen kan gennemføres i praksis.

—

mulige problemer med neurotoksicitet, reproduktionstoksicitet, mutagenicitet og carcinogenicitet som følge af eksponering i forbindelse med brug af acrylamidbaseret injektionsmørtel ved store bygge- og anlægsarbejder.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for akvatiske økosystemer som følge af eksponering fra brug af acrylamidbaseret injektionsmørtel til bygge- og anlægsformål og indirekte eksponering af andre organismer via vand, der forurenes som følge af samme brug.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

mulige problemer med brug af acrylamidbaseret injektionsmørtel til bygge- og anlægsformål. Behovet for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser består i:

—

oplysninger, som giver en mere detaljeret vurdering af risikoen for miljøet.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

at overveje, at der i rådsdirektiv 76/769/EØF (12) indføres begrænsninger for markedsføring og brug af acrylamid (13) i injektionsmørtel til anvendelse i både lille og stor skala.

—

For at fastslå, om undtagelser er berettigede, kan der være behov for yderligere arbejde

—

De foreslåede begrænsninger for markedsføring og brug vil betyde, at der ikke behøves yderligere oplysninger til en mere detaljeret vurering af risikoen for miljøet

—

at der på fællesskabsplan etableres grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for acrylamid.

—

Gældende lovgivning om forbrugerbeskyttelse, især bestemmelserne i direktiv 76/769/EØF (direktivet om markedsføring og brug) om kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (produktsikkerhed i almindelighed) (14) om produkter, anses for tilstrækkelige til at beskytte forbrugerne mod de påviste risici.

Bruttoformel:

CH2 = CH – C ≡ N

Einecs-navn

acrylonitril

IUPAC-navn

2-propennitril

Referent

Irland

Klassificering (15)

F:R11

Carc.Cat.2:R45

T:R23/24/25

Xi:R37/38

R41

R43

N:R51/53

—

mulige problemer med generelle systemiske virkninger og carcinogenicitet som følge af eksponering under fremstilling og forarbejdning af stoffet.

—

Risici ved samtlige eksponeringsscenarier kan ikke udelukkes, da stoffet i dag anses for kræftfremkaldende uden nedre grænse. Det bør tages med i betragtning, om de eksisterende forholdsregler er tilstrækkelige, og om yderligere specifikke foranstaltninger kan gennemføres i praksis. Risikovurderingen har imidlertid vist, at risikoen allerede er meget lav. Dette bør tages med i betragtning, når det overvejes, om de eksisterende kontrolforanstaltninger er tilstrækkelige, og om yderligere specifikke foranstaltninger til begrænsning af risikoen kan gennemføres i praksis.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for det lokale vandmiljø som følge af eksponering fra produktion af acrylfibre på et givet anlæg.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

at der på fællesskabsplan etableres grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for acrylonitril

—

Gældende lovgivning om forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af mennesker, der udsættes via miljøet, især bestemmelserne i direktiv 76/769/EØF (direktivet om markedsføring og brug) om CMR-stoffer, direktiv 2001/95/EF (produktsikkerhed i almindelighed) om produkter og direktiv 96/61/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC), anses for tilstrækkelige til at beskytte forbrugerne mod de påviste risici.

—

For at lette udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 96/61/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC), bør stoffet inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er bedste tilgængelige teknik (BAT).Det henstilles, at medlemsstaterne holder nøje øje med, at der benyttes BAT ved udstedelse af tilladelser, og indberetter enhver betydningsfuld udvikling til Kommissionen som led i informationsudvekslingen om BAT.

—

Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

Bruttoformel

CH2 = CH–COOH

Einecs-navn

acrylsyre

IUPAC-navn

2-propensyre

Referent

Tyskland

Klassificering (17)

C:R35

Xn:R20/21/22

R10

N:R50

—

mulige problemer med irritation og ætsning af luftvejene som følge af indånding af en enkeltdosis i forbindelse med produktion og forarbejdning, produktion af klæbestoffer, der indeholder stoffet, og anvendelse af klæbestoffer, der indeholder stoffet

—

tænkelige lokale virkninger som følge af udsættelse ved gentagen indånding i forbindelse med produktion af klæbestoffer, der indeholder stoffet, og anvendelse af klæbestoffer, der indeholder stoffet

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af eksponering ved gentagen indånding i forbindelse med produktion og brug af klæbestoffer, der indeholder stoffet.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for det lokale akvatiske økosystem som følge af eksponering fra vådpolymerisationsprocesser, herunder våd fremstilling af superabsorberende polymerer, og brug af acrylatbaseret injektionsmørtel.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

der er behov for yderligere oplysninger for at opnå en fyldestgørende beskrivelse af risikoen for anlæg til behandling af kommunalt spildevand som følge af eksponering fra brug af stoffet i vådpolymerisering, herunder produktion af superabsorberende polymerer.

—

Yderligere data, som viser, om naturligt forekommende infusionsdyr i spildevandssystemer bliver påvirket.

—

at der på fællesskabsplan etableres grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for acrylsyre

—

at arbejdsgivere, der anvender acrylsyreholdige klæbestoffer, følger den praktisk orienterede ikke-bindende vejledning, som Kommissionen skal til at udarbejde i medfør af artikel 12, stk. 2, i Rådets direktiv 98/24/EF (19) (direktivet om kemiske agenser), og de på grundlag heraf udarbejdede nationale sektorspecifikke vejledninger.

—

at der etableres en harmoniseret europæisk prøvnings- og vurderingsordning for kemisk injektionsmørtel

—

at der på EU-plan fastsættes generelle bestemmelser om brug af kemisk injektionsmørtel, herunder krav til uddannelse af både det planlæggende og det udførende personale, mens de lokale aspekter tilgodeses af de pågældende lokale tilsynsmyndigheder.

—

Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

—

at Europa-Kommissionen bør overveje at opføre acrylsyre på listen med prioriterede stoffer i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet), næste gang dette bilag revideres og at træffe sådanne foranstaltninger som harmoniserede krav til forudgående tilladelse for de pågældende anlæg til udledning i vand

—

For at lette udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 96/61/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC), bør stoffet inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er bedste tilgængelige teknik (BAT). Det henstilles, at medlemsstaterne holder nøje øje med, at der benyttes BAT ved udstedelse af tilladelser, og indberetter enhver betydningsfuld udvikling til Kommissionen som led i informationsudvekslingen om BAT.

—

Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

Bruttoformel

CH2 = CH – CH = CH2

Einecs-navn

butadien

IUPAC-navn

1,3-butadien

Referent

Det Forenede Kongerige

Klassificering (20)

F+:R12

Carc.Cat.1:R45

Muta.Cat.2:R46

—

mulige problemer med mutagenicitet og carcinogenicitet som følge af eksponering for stoffet ved produktion og brug som mellemprodukt i polymerindustrien

—

Risici ved samtlige eksponeringsscenarier kan ikke udelukkes, da stoffet er identificeret som kræftfremkaldende uden nedre grænse. Det bør tages med i betragtning, om de eksisterende forholdsregler er tilstrækkelige, og om yderligere specifikke foranstaltninger kan gennemføres i praksis. Risikovurderingen har imidlertid vist, at risikoen allerede er meget lav. Dette bør tages med i betragtning, når det overvejes, om de eksisterende kontrolforanstaltninger er tilstrækkelige, og om yderligere specifikke foranstaltninger til begrænsning af risikoen kan gennemføres i praksis.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

at der på fællesskabsplan etableres grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for butadien.

Bruttoformel

HF

Einecs-navn

hydrogenfluorid

IUPAC-navn

hydrogenfluorid

Referent

Nederlandene

Klassificering (22)

T+:R26/27/28

C: R35

—

mulige problemer med irritation og/eller ætsning af hud, øjne og luftveje, alt efter koncentrationen, som følge af gentagen udsættelse for hydrogenfluoridgas ved produktion og brug som mellemprodukt i den kemiske industri og brug af vandige opløsninger af stoffet

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af eksponering ved gentagen indånding i forbindelse med brug af vandige opløsninger af stoffet

—

mulige problemer med irritation og/eller ætsning af huden, alt efter koncentrationen, som følge af engangsudsættelse for væskeformig hydrogenfluorid ved brug af vandige opløsninger af stoffet

—

mulige problemer med irritation og/eller ætsning af luftveje, alt efter koncentrationen, som følge af engangsudsættelse for hydrogenfluoridgas ved produktion og brug som mellemprodukt i den kemiske industri og brug af vandige opløsninger af stoffet.

—

mulige problemer med irritation og/eller ætsning af huden, alt efter koncentrationen, som følge af udsættelse én eller flere gange for væskeformig hydrogenfluorid ved, at forbrugeren benytter præparater, der indeholder stoffet

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af gentagen eksponering ved indånding i nærheden af anlæg, hvor stoffet produceres eller forarbejdes.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko, omend der kan være problemer ved den risiko, der er knyttet til det koncentrerede stofs voldsomme reaktion ved kontakt med vand og muligheden for hydrogenudvikling ved reaktion mellem fortyndede (under 65 %) opløsninger af stoffet og metaller.

—

tænkelige virkninger for det lokale vandmiljø og atmosfæren som følge af eksponering fra nogle anlæg, hvor stoffet produceres eller anvendes.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

at det overvejes at indføre EU-forbud mod brug af hydrogenfluorid i professionelle rengøringsmidler til bygningsoverflader (herunder gulve) ved optagelse af stoffet i bilag III til Rådets direktiv 98/24/EF (direktivet om kemiske agenser)

—

at Kommissionens Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering (SCOEL) gennemgår de nye oplysninger i risikovurderingsrapporten og eventuelt anbefaler, at den nugældende grænseværdi for erhvervsmæssig udsættelse (OEL) revideres.

—

at hydrogenfluoridpræparater, der er klassificeret som ætsende eller giftige, fjernes fra forbrugermarkedet (24). Sådanne produkter opfylder ikke de almindelige sikkerhedskrav i Rådets direktiv 92/59/EØF af 29. juni 1992 om produktsikkerhed i almindelighed (25) og bør omgående trækkes tilbage. Medlemsstaterne bør føre aktivt og effektivt tilsyn med markedssituationen på deres område, hvad angår hydrogenfluoridholdige forbrugerprodukter, fjerne sådanne produkter fra markedet, idet de er »ikke-sikre« ifølge bestemmelserne om almindelig sikkerhed i direktiv 92/59/EØF (produktsikkerhed i almindelighed), og underrette Kommissionen via underretningssystemet i direktiv 92/59/EØF.

—

For at lette udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 96/61/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC), bør stoffet inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er bedste tilgængelige teknik (BAT). Det henstilles, at medlemsstaterne holder nøje øje med, at der benyttes BAT ved udstedelse af tilladelser, og indberetter enhver betydningsfuld udvikling til Kommissionen som led i informationsudvekslingen om BAT.

—

Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

Bruttoformel

H2O2

Einecs-navn

hydrogenperoxid

IUPAC-navn

hydrogenperoxid

Referent

Finland

Klassificering (26)

O:R8

C:R34

—

mulige problemer med irritation og/eller ætsning af hud, øjne og luftveje, alt efter koncentrationen, som følge af udsættelse i forbindelse med læsning

—

mulige problemer med irritation og/eller ætsning af hud og øjne, alt efter koncentrationen, som følge af udsættelse i forbindelse med tekstilblegning (batchproces), aseptisk emballering (ældre anlægstyper med neddypning), brug af peroxoeddikesyre i bryggerier, ætsning af kredsløbskort (ældre proces), metalbeklædning og nedbrydning af proteiner

—

mulige problemer med irritation og/eller ætsning af øjne, alt efter koncentrationen, som følge af udsættelse ved arbejde som frisør

—

mulige problemer med toksicitet ved gentagen indånding ved læsning og aseptisk emballering (alle maskintyper), ætsning af kredsløbskort (ældre proces) og behandling af spildevand.

—

mulige problemer med øjenirritation som følge af udsættelse ved hårfarvning og -blegning og mulige problemer med irritation/ætsning af øjnene ved anvendelse af tekstilblegemidler og rensemidler, hvis den faktiske hydrogenperoxidkoncentration er > 5 %

—

tænkelige specifikke skadevirkninger på tandmarv og tand som følge af eksponering ved tandblegning med 35 % hydrogenperoxid hos tandlægen.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

mulig brandrisiko ved spild af stærke (> 25 %) hydrogenperoxidopløsninger på brændbare materialer.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for det akvatiske økosystem som følge af eksponering fra fire produktionsanlæg og brug af andre kemikalier ved fremstillingen.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko for ovennævnte miljømedier. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

at arbejdstagerne revurderer aventuelle risikovurderinger, der er foretaget i medfør af direktiv 98/24/EF (direktivet om kemiske agenser), under hensyntagen til oplysningerne i den risikovurdering og den risikobegrænsningsstrategi, der er udarbejdet for hydrogenperoxid i medfør af forordning (EØF) nr. 739/93, og træffer alle de fornødne foranstaltninger

—

at arbejdsgivere, der har de anvendelser af hydrogenperoxid, der kan give problemer ifølge risikovurderingen (afsnit I), følger den praktisk orienterede ikke-bindende vejledning, som Kommissionen skal til at udarbejde i medfør af artikel 12, stk. 2, i direktiv 98/24/EF, og de på grundlag heraf udarbejdede nationale sektorspecifikke vejledninger.

—

at det inden for rammerne af Kommissionens direktiv 2003/83/EF (28) vedrørende den højest tilladte koncentration af hydrogenperoxid i midler til blegning af tænder, der anvendes under tandlægens tilsyn, overvejes at tillade en grænse på op til 6 %, forudsat at der på etiketten er trykt de nødvendige anvendelsesbetingelser og advarsler

—

at tekstilblegemidler og rensemidler, der indeholder ≥ 5 % hydrogenperoxid, formuleres på en sådan måde, at risikoen for irritation/ætsning af øjnene bliver mindre (f.eks. tyktflydende opslæmning eller creme). I brugsanvisningen bør risikoen for irritation/ætsning af øjnene fremhæves, og det procentvise indhold af H2O2 i produkten bør angives. For hårfarve/blegemidler bør førnævnte henstillinger, herunder om procentgrænsen, tages under overvejelse inden for rammerne af Fællesskabets lovgivning om kosmetiske midler

—

at kravet om børnesikre lukninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF (29) (direktivet om farlige præparater) kommer til at gælde for alle husholdningskemikalier, som kan være tilgængelige for børn, og som indeholder hydrogenperoxid.

—

for at lette udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 96/61/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC) at stoffet inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er bedste tilgængelige teknik (BAT). Det henstilles, at medlemsstaterne holder nøje øje med, at der benyttes BAT ved udstedelse af tilladelser, og indberetter enhver betydningsfuld udvikling til Kommissionen som led i informationsudvekslingen om BAT.

Bruttoformel

CH2 = C(CH3) -COOH

Einecs-navn

methacrylsyre

IUPAC-navn

2-methyl-2-propensyre

Referent

Tyskland

Klassificering (30)

C: R35

Xn: R21/22

—

mulige problemer med irritation af luftvejene som følge af korttidseksponering ved indånding i forbindelse med produktion, videreforarbejdning som mellemprodukt i den kemiske industri, fremstilling af industrielle klæbestoffer samt industriel og håndværksmæssig anvendelse af klæbestoffer

—

mulige lokale virkninger for luftvejene som følge af gentagen eksponering ved indånding i forbindelse med fremstilling og brug af klæbestoffer.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for det akvatiske økosystem som følge af eksponering fra brug af acrylatbaseret injektionsmørtel.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

at der på fællesskabsplan etableres grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for methacrylsyre

—

at arbejdsgivere, der anvender methacrylsyreholdige klæbestoffer, følger den praktisk orienterede ikke-bindende vejledning, som Kommissionen skal til at udarbejde i medfør af artikel 12, stk. 2, i direktiv 98/24/EF (direktivet om kemiske agenser), og de på grundlag heraf udarbejdede nationale sektorspecifikke vejledninger.

—

at der etableres en harmoniseret europæisk prøvnings- og vurderingsordning for kemisk injektionsmørtel

—

at der på EU-plan fastsættes generelle bestemmelser om brug af kemisk injektionsmørtel, herunder krav til uddannelse af både det planlæggende og det udførende personale, mens de lokale aspekter tilgodeses af de pågældende lokale tilsynsmyndigheder.

—

Lokale emissioner til miljøet bør om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

Bruttoformel

CH2 = C(CH3) – COOCH3

Einecs-navn

methylmethacrylat

IUPAC-navn

2-methyl-propensyremethylester

Referent

Tyskland

Klassificering (32)

F:R11

Xi:R37/38

R43

—

er, at der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

—

mulige problemer med irritation og ætsning af luftvejene som følge af eksponering ved indånding under fremstilling af støbte plader og reaktive harpikser, fremstilling og brug af klæbestoffer, malingfremstilling og inden for håndværk såsom lægning af gulve, brug af støbeharpikser til medicinske formål og i ortopædiske værksteder, tandlægeklinikker og lægeklinikker samt udførelse af udsmykninger

—

mulige problemer med hudsensibilisering som følge af eksponering af huden under fremstilling af methylmethacrylat og polymethylmethacrylat, omestring, fremstilling af støbte plader, fremstilling af klæbestoffer og reaktive harpikser i den kemiske industri, fremstilling af klæbestoffer, støbeharpikser og gulvbelægningsmaterialer, fremstilling af maling og lak, brug af klæbestoffer inden for plast-, elektronik- og glasindustri, håndværksmæssig brug af klæbestoffer og gulvbelægninger, brug af støbeharpikser til medicinske formål og i ortopædiske værksteder, tandlægeklinikker og lægeklinikker, fremstilling af linser/brilleglas samt udførelse af udsmykning tænkelige lokale virkninger som følge af udsættelse ved gentagen indånding i forbindelse med fremstilling af støbte plader og reaktive harpikser, fremstilling og brug af klæbestoffer, malingfremstilling samt brug af støbeharpikser i ortopædiske værksteder, tandlægeklinikker og lægeklinikker

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af eksponering ved indånding i forbindelse med produktion af støbte plader, klæbestoffer og maling, samt inden for håndværk såsom lægning af gulve, brug af støbeharpikser i ortopædiske værksteder og udførelse af udsmykninger.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for det lokale akvatiske økosystem som følge af eksponering fra vådpolymerisationsprocesser.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

at der på fællesskabsplan etableres grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for methylmethacrylat

—

at arbejdsgivere, der har de anvendelser af methylmethacrylat, der kan give problemer ifølge risikovurderingen (afsnit I), følger den praktisk orienterede ikke-bindende vejledning, som Kommissionen skal til at udarbejde i medfør af artikel 12, stk. 2, i direktiv 98/24/EF (direktivet om kemiske agenser), og de på grundlag heraf udarbejdede nationale sektorspecifikke vejledninger.

—

at Europa-Kommissionen bør overveje, om acrylsyre skal opføres på listen med prioriterede stoffer i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet), næste gang dette bilag revideres, og overveje at træffe sådanne foranstaltninger som harmoniserede krav til forudgående tilladelse for de pågældende anlæg til udledning i vand

—

for at lette udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 96/61/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC), at stoffet inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er bedste tilgængelige teknik (BAT). Det henstilles, at medlemsstaterne holder nøje øje med, at der benyttes BAT ved udstedelse af tilladelser, og indberetter enhver betydningsfuld udvikling til Kommissionen som led i informationsudvekslingen om BAT.

—

at lokale emissioner til miljøet om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

Bruttoformel

C6H5 – CH3

Einecs-navn

toluen

IUPAC-navn

toluen

Referent

Danmark

Klassificering (34)

F:R11

Xn:R20

—

mulige problemer med akut toksicitet som følge af eksponering af huden ved sprøjtemaling og brug af klæbestoffer

—

mulige problemer med akut toksicitet (hovedpine, svimmelhed, beruselse, døsighed og nedsat funktionsevne) som følge af eksponering ved indånding i forbindelse med fremstilling og brug som mellemprodukt og af produkter, der indeholder stoffet

—

mulige problemer med øjenirritaion som følge af eksponering ved fremstilling af produkter, der indeholder stoffet, og brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for manuel rengøring, brug af klæbestoffer, trykning og maling (maskinel påføring)

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af eksponering ved indånding i forbindelse med fremstilling af produkter, der indeholder stoffet, og brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for manuel rengøring, brug af klæbestoffer, trykning og maling (maskinel påføring)

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af eksponering af huden i forbindelse med brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for manuel rengøring, brug af klæbestoffer og sprøjtemaling

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af samtidig eksponering af huden og ved indånding i forbindelse med brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for manuelt malearbejde

—

mulige problemer med toksicitet for specifikke organer (systemisk ototoksicitet) som følge af eksponering ved indånding i forbindelse med fremstilling af produkter, der indeholder stoffet, og brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for manuel rengøring, brug af klæbestoffer, trykning og maling (maskinel påføring)

—

tænkelige virkninger for fertilitet, fosterudvikling og spontan abort som følge af eksponering ved indånding i forbindelse med fremstilling og brug af toluenholdige produkter inden for manuel rengøring, brug af klæbestoffer, trykning og maling (maskinel påføring).

1.

er, at der er behov for særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

2.

er, at der er behov for yderligere oplysninger og/eller undersøgelser. Denne konklusion er nået på grundlag af følgende:

—

oplysninger om sammenhængen mellem de iagttagne reproduktionstoksiske virkninger og varigheden af den eksponering, der har haft disse virkninger.

—

tænkelige virkninger for mennesker som følge af bidraget fra handelsvaren toluen til dannelsen af ozon og andre skadelige stoffer, f.eks. smog.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for det akvatiske økosystem som følge af eksponering fra nogle anlæg, hvor stoffet produceres eller produceres og forarbejdes, og eksponering fra sektorer, hvor der forarbejdes og anvendes basiskemikalier (herunder proceshjælpemidler, ekstraktionsmidler og opløsningsmidler), forarbejdning og formulering, formulering af mineralolie og brændstof, formulering af polymerer, formulering af maling og behandling af tekstiler.

—

tænkelige virkninger for det terrestriske økosystem som følge af eksponering fra forarbejdning og eksponering fra sektorer, hvor der anvendes basiskemikalier (herunder proceshjælpemidler, ekstraktionsmidler og opløsningsmidler), forarbejdning og formulering, formulering af mineralolie og brændstof, formulering af polymerer, formulering af maling og behandling af tekstiler.

—

tænkelig medvirken fra handelsvaren toluen til dannelsen af ozon og andre skadelige stoffer, f.eks. smog.

—

tænkelige virkninger for spildevandsbehandlingsanlæg som følge af eksponering fra forarbejdning af stoffet og anvendelsen i nogle industrisektorer som basiskemikalium.

—

at Kommissionens Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering (SCOEL) gennemgår de nye oplysninger i risikovurderingsrapporten og eventuelt anbefaler, at den nugældende grænseværdi for erhvervsmæssig udsættelse (OEL) revideres.

—

at overveje begrænsninger for markedsføring og brug på fællesskabsplan i henhold til direktiv 76/769/EØF for stoffet som sådant og i præparater til brug i klæbestoffer og sprøjtemaling.

—

De foreslåede begrænsninger for markedsføring og brug betyder, at der ikke behøves yderligere oplysninger om reproduktion som følge af eksponering ved indånding.

—

at Europa-Kommissionen overvejer at opføre toluen på listen med prioriterede stoffer i bilag X til direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet), næste gang dette bilag revideres, men at toluen i mellemtiden anses som et relevant liste II-stof i Rådets direktiv 76/464/EØF (36) om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, således at der kræves opstilling af nationale kvalitetsmålsætninger, overvågning og eventuelle begrænsende foranstaltninger, der sikrer, at koncentrationerne i overfladevand ikke overstige kvalitetsmålsætningerne

—

for at lette udstedelse af tilladelser i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening - IPPC), at stoffet inddrages under det igangværende arbejde om vejledning i, hvad der er bedste tilgængelige teknik (BAT). Det henstilles, at medlemsstaterne holder nøje øje med, at der benyttes BAT ved udstedelse af tilladelser, og indberetter enhver betydningsfuld udvikling til Kommissionen som led i informationsudvekslingen om BAT

—

at lokale emissioner til miljøet om nødvendigt begrænses ved hjælp af nationale regler, således at der ikke forventes nogen risiko for miljøet.

Bruttoformel

C6H3Cl3

Einecs-navn

1,2,4-trichlorbenzen

IUPAC-navn

1,2,4-trichlorbenzen

Referent

Danmark

Klassificering (38)

Xn:R22

Xi:R38

N:50-53

—

mulige virkninger som følge af eksponering.

—

oplysninger om erhvervsmæssig udsættelse under brug af stoffet som bærer af farvestoffer og som procesopløsningsmiddel, under fremstilling af produkter, der indeholder stoffet, inden for produktion af dielektriske væsker og under brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for produktion af tråd og kabler.

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet som følge af eksponering ved gentagen indånding i forbindelse med tromletapning ved produktion af stoffet, fremstilling af produkter, der indeholder stoffet, inden for pigmentproduktion og brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for sprøjtemaling

—

mulige problemer med irritation af øjne og luftveje som følge af gentagen eksponering for dampe af stoffet i forbindelse med fremstilling af produkter, der indeholder stoffet, inden for pigmentproduktion og brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for fremstilling af plastgranulat

—

mulige problemer med generel systemisk toksicitet og lokale hudvirkninger som følge af gentagen eksponering af huden i forbindelse med brug af produkter, der indeholder stoffet, inden for sprøjtemaling, demontering af transformatorer og polering.

—

mulige problemer med irritation af øjne og luftveje som følge af gentagen eksponering for dampe og med generel systemisk toksicitet som følge af gentagen indånding og eksponering af huden i forbindelse med sprøjtemaling og bilpolering.

—

tænkelig indirekte eksponering, eftersom den beregnede eksponering lokalt kan overskride de af WHO fastsatte TDI-værdier og vejledende værdier for drikkevand.

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

tænkelige virkninger for akvatiske og terrestriske økosystemer som følge af eksponering fra brug af stoffet som bærer af farvestoffer og til andre anvendelser (herunder som procesopløsningsmiddel, som tilsætningsstof i dielektriske væsker og som korrosionshindrende stof).

—

risikovurderingen har vist, at der ikke forventes nogen risiko. De risikobegrænsende foranstaltninger, som allerede er truffet, anses for tilstrækkelige.

—

mulige problemer for spildevandsbehandlingsanlæg som følge af eksponering fra brug af stoffet som mellemprodukt, som opløsningsmiddel i basiskemikaliesektoren, som farvestofbærer i tekstilindustrien og andre anvendelser i senere produktionsled.

—

at overveje begrænsninger for markedsføring og brug på fællesskabsplan i henhold til Rådets direktiv 76/769/EØF, som kan beskytte miljøet og mindske den indirekte eksponering via miljøet, for alle anvendelser af trichlorbenzen, undtagen som mellemprodukt. Begrænsninger for markedsføring og brug af genstande, der indeholder 1,2,4-trichlorbenzen, bør også overvejes i relevante tilfælde.