(1)

Europa-Parlamentet og Rådet iværksatte ved afgørelse nr. 163/2001/EF (4) Media-uddannelsesprogrammet for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005.

(2)

Det er vigtigt at sikre kontinuiteten i fællesskabsstøtten til den audiovisuelle sektor i Europa med henblik på de mål, der er fastsat for Fællesskabet i traktatens artikel 150.

(3)

Det er ligeledes vigtigt, at Kommissionen senest den 31. december 2005 forelægger en fyldestgørende og detaljeret evalueringsrapport om Media-uddannelsesprogrammet, således at lovgivningsmyndigheden har den fornødne tid til at behandle forslaget til et nyt Media-uddannelsesprogram, der efter planen skal iværksættes i 2007, og således at budgetmyndigheden kan vurdere nødvendigheden af en ny finansieringsramme —

1)

I artikel 1 ændres »31. december 2005« til »31. december 2006«.

2)

I artikel 4, stk. 5, ændres »52 mio. EUR« til »59,4 mio. EUR« i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 786/2004/EF om tilpasning af referencebeløbene af hensyn til udvidelsen af Den Europæiske Union.

(1)

Rådet iværksatte ved afgørelse 2000/821/EF (4) Media Plus-programmet med henblik på at fremme udviklingen, distributionen og markedsføringen af europæiske audiovisuelle produktioner, for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005.

(2)

Det er vigtigt at sikre kontinuiteten i fællesskabsstøtten til den audiovisuelle sektor i Europa med henblik på de mål, der er fastsat for Fællesskabet i traktatens artikel 157.

(3)

Det er ligeledes vigtigt, at Kommissionen senest den 31. december 2005 forelægger en fyldestgørende og detaljeret evalueringsrapport om Media Plus-programmet, således at lovgivningsmyndigheden har den fornødne tid til at behandle forslaget til et nyt Media Plus-program, der efter planen skal iværksættes i 2007, og således at budgetmyndigheden kan vurdere nødvendigheden af en ny finansieringsramme —

1)

I artikel 1, stk. 1, ændres »31. december 2005« til »31. december 2006«.

2)

I artikel 5, stk. 2, ændres »350 mio. EUR« til »453,60 mio. EUR inkl. tilpasningen, af hensyn til udvidelsen, i forlængelse af revisionen af de finansielle overslag«.

(1)

De internationale luftfartsforbindelser mellem medlemsstaterne og tredjelande har traditionelt været styret af bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande, de dertil knyttede bilag og andre bilaterale eller multilaterale aftaler.

(2)

I henhold til domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sag C-466/98, C-467/98, C-468/98, C-469/98, C-471/98, C-472/98, C-475/98 og C-476/98 har Fællesskabet enekompetence med hensyn til forskellige aspekter af sådanne aftaler.

(3)

Domstolen har også fastslået, at EF-luftfartsselskaberne er omfattet af retten til frit at etablere sig inden for Fællesskabet, herunder retten til ikke-diskriminerende markedsadgang.

(4)

Når det er klart, at indholdet af en aftale delvis hører under Fællesskabets kompetence og delvis under medlemsstaternes, er det afgørende at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne, både under forhandlings- og indgåelsesprocessen og under opfyldelsen af de indgåede forpligtelser. Denne forpligtelse til at samarbejde er en følge af kravet om enhed i Fællesskabets optræden udadtil. Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige skridt til at sikre det bedst mulige samarbejde i den forbindelse.

(5)

Den samarbejdsprocedure mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der indføres med denne forordning, bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til fællesskabsretten, således som denne fortolkes af Domstolen.

(6)

Alle eksisterende bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, der indeholder bestemmelser, som er i strid med fællesskabslovgivningen, bør ændres eller afløses af nye aftaler, som fuldt ud er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

(7)

Uden at dette berører traktaten, særlig artikel 300, kan medlemsstater, der måtte ønske det, foretage ændringer i eksisterende aftaler og træffe foranstaltninger til gennemførelse heraf indtil det tidspunkt, hvor en aftale indgået af Fællesskabet træder i kraft.

(8)

Det er vigtigt at sikre, at en medlemsstat, der fører forhandlinger, tager hensyn til fællesskabslovgivningen, bredere fællesskabsinteresser og igangværende fællesskabsforhandlinger.

(9)

Hvis en medlemsstat ønsker at knytte luftfartsselskaber til forhandlingsprocessen, bør alle luftfartsselskaber, der er etableret på den pågældende medlemsstats område, behandles lige.

(10)

Ved etablering på en medlemsstats område forstås faktisk udøvelse af en luftfartsaktivitet gennem faste arrangementer. En sådan virksomheds retlige form, hvad enten den er en filial eller et datterselskab med status som juridisk person, bør ikke være af afgørende betydning i denne forbindelse. Et foretagende, der er etableret på flere medlemsstaters område, som fastlagt i traktaten, bør for at undgå omgåelse af national lovgivning sikre sig, at hver enkel virksomhed opfylder de krav, der under overholdelse af fællesskabsretten måtte være fastsat i den nationale lovgivning, der finder anvendelse på dets aktiviteter.

(11)

For at sikre, at EF-luftfartsselskabers rettigheder ikke begrænses i urimelig grad, bør der ikke indføres nye ordninger i bilaterale luftfartsaftaler, hvis disse medfører nedsættelse af antallet af EF-luftfartsselskaber, der kan udpeges til at udføre flyvning på et givet marked.

(12)

Medlemsstaterne bør indføre ikke-diskriminerende og gennemskuelige procedurer til at fordele trafikrettigheder mellem EF-luftfartsselskaber. I forbindelse med anvendelsen af disse procedurer bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til behovet for at bevare kontinuiteten i flyvningerne.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3).

(14)

Enhver medlemsstat kan påberåbe sig retten til fortrolighed i forbindelse med bestemmelserne i de bilaterale aftaler, den har indgået, og anmode Kommissionen om ikke at videregive oplysningerne til andre medlemsstater.

(15)

En ordning vedrørende udvidet samarbejde om anvendelsen af lufthavnen i Gibraltar blev vedtaget i London den 2. december 1987 af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige i form af en fælles erklæring fra de to landes udenrigsministre. Denne ordning er endnu ikke iværksat.

(16)

Målene for denne forordning, nemlig koordinering af forhandlinger med tredjelande om indgåelse af luftfartsaftaler og nødvendigheden af at garantere en harmoniseret fremgangsmåde med hensyn til gennemførelsen og anvendelsen af aftalerne og verifikationen af deres overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings fællesskabsdimension bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

—

at alle relevante standardbestemmelser, der er udarbejdet og fastlagt i fællesskab mellem medlemsstaterne og Kommissionen, indgår i sådanne forhandlinger,

og

—

at anmeldelsesproceduren i stk. 2, 3 og 4 overholdes.

—

være i strid med målene for igangværende fællesskabsforhandlinger med det pågældende tredjeland,

og/eller

—

resultere i en aftale, der ikke er forenelig med fællesskabsretten

(1)

Princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i fællesskabsretten i henhold til traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og i henhold til De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis. I traktaten fastslås det, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en særlig »opgave« og et mål for Fællesskabet, som pålægges aktivt at fremme denne ligestilling på alle områder af Fællesskabets indsats.

(2)

I henhold til traktatens artikel 13, stk. 1, kan Rådet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af bl.a. køn. Rådet skal ifølge artikel 13, stk. 2, træffe afgørelse efter proceduren i traktatens artikel 251, når det, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, vedtager fællesskabstilskyndelsesforanstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af dette mål.

(3)

Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver form for forskelsbehandling på grund af køn og artikel 23 fremhæver princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder.

(4)

Erfaringen med indsatsen på fællesskabsplan har vist, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis kræver en kombination af foranstaltninger, navnlig en kombination af retsakter og konkrete aktioner, der gensidigt forstærker hinanden.

(5)

I Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU slås der til lyd for inddragelse af borgerne i udarbejdelsen og gennemførelsen af politikkerne, for inddragelse af civilsamfundet og organisationer i civilsamfundet samt for en mere effektiv og gennemsigtig høring af de interesserede parter.

(6)

Den fjerde verdenskonference for kvinder, som blev afholdt i Beijing, vedtog den 15. september 1995 en erklæring og et handlingsprogram, hvori regeringerne, det internationale samfund og civilsamfundet opfordres til at træffe strategiske foranstaltninger med henblik på at udrydde forskelsbehandling af kvinder samt enhver hindring for ligestilling mellem mænd og kvinder.

(7)

Ved Rådets beslutning 2001/51/EF (3) blev der vedtaget et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder, som skal suppleres med støtteaktioner på de berørte områder.

(8)

På budgetpost A-3037 (nr. ABB 040501) og A-3046 (nr. ABB 040503) i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2003 og for de foregående år er der afsat midler til at støtte Den Europæiske Kvindelobby og kvindeorganisationer, der arbejder for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

(9)

Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), i det følgende benævnt »finansforordningen«, skal der vedtages en basisretsakt for eksisterende støtteforanstaltninger, som er på linje med forordningens bestemmelser.

(10)

En række organisationers aktiviteter er med til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, navnlig i forbindelse med fællesskabsaktioner, som specifikt er rettet mod kvinder.

(11)

Især Den Europæiske Kvindelobby, som omfatter de fleste af kvindeorganisationerne i de femten medlemsstater og tæller over tre tusind medlemmer, spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme, overvåge og formidle fællesskabsaktioner rettet mod kvinder med henblik på at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder. Dens arbejde er af almen europæisk interesse.

(12)

Der bør følgelig vedtages et struktureret program med henblik på at yde finansiel støtte til sådanne organisationer i form af driftstilskud til aktiviteter, hvis sigte er af generel europæisk interesse på ligestillingsområdet, eller hvis mål indgår i EU-politikken på dette område, og i form af tilskud til visse aktioner.

(13)

Dette program har en omfattende geografisk dækning, idet tiltrædelsestraktaten blev undertegnet den 16. april 2003, og der i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) er fastsat bestemmelser om et udvidet samarbejde på ligestillingsområdet mellem Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den ene side og landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) på den anden side. EØS-aftalen fastlægger procedurerne for, hvordan de EFTA-lande, der er med i EØS, kan deltage i fællesskabsprogrammerne på dette område. Derudover bør Rumænien og Bulgarien kunne deltage i programmet på de betingelser, der er fastsat i Europaaftalerne, i tillægsprotokollerne hertil og i de respektive associeringsråds afgørelser. Det samme gælder Tyrkiet på grundlag af betingelserne i rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Tyrkiet om de generelle principper for Republikken Tyrkiets deltagelse i Fællesskabets programmer (5).

(14)

Der bør tages hensyn til den specifikke karakter af de organisationer, der er aktive på europæisk plan på ligestillingsområdet, ved fastlæggelsen af procedurerne for tildeling af en sådan støtte.

(15)

I denne afgørelse fastsættes der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (6) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(16)

I henhold til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring af 24. november 2003 om basisretsakter vedrørende tilskud kan der i dette program undtagelsesvis fastsættes overgangsbestemmelser vedrørende tilskudsberettigelsesperioden —

a)

bidrage til udviklingen og gennemførelsen af fællesskabsaktioner med henblik på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder

b)

være i overensstemmelse med grundprincipperne for Fællesskabets indsats på ligestillingsområdet, og den lovgivning, der finder anvendelse herpå

c)

indeholde mulighed for tværnationalt samarbejde.

a)

de tiltrædende stater, der undertegnede tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003

b)

EFTA-/EØS-landene i overensstemmelse med betingelserne i EØS-aftalen

c)

Rumænien og Bulgarien i overensstemmelse med de betingelser, der fastsættes i overensstemmelse med Europaaftalerne, tillægsprotokollerne dertil og de respektive associeringsråds afgørelser

d)

Tyrkiet i henhold til de betingelser, der fastsættes i overensstemmelse med rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Tyrkiet om de generelle principper for Republikken Tyrkiets deltagelse i Fællesskabets programmer

—

repræsentation af de interesserede parter på fællesskabsplan

—

oplysningsarbejde med det formål at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder navnlig ved hjælp af undersøgelser, kampagner og seminarer

—

formidling af oplysninger om Fællesskabets indsats på ligestillingsområdet

—

aktioner med henblik på bl.a. at gøre det lettere at forlige arbejds- og familieliv, fremme kvinders deltagelse i beslutningsprocessen, bekæmpe vold mod kvinder samt bekæmpe stereotype forestillinger om kønnene og forskelsbehandling på arbejdspladsen

—

foranstaltninger med henblik på at fremme samarbejdet med kvindeorganisationer i tredjelande og bevidstgøre om kvindernes stilling på verdensplan.

—

opfølgning af Beijing-handlingsplanen (FN)

—

bidrag til forbedring af fællesskabslovgivningen om ligestilling mellem mænd og kvinder og til integration af kønsaspektet på alle politikområder

—

deltagelse i møder og konferencer om ligestilling

—

aktioner med henblik på at sikre, at kvinders interesser og synspunkter inddrages i nationale og europæiske politikker, navnlig ved at opfordre kvinder til at deltage i beslutningsprocessen

—

fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder i forbindelse med udvidelsen af EU og udvikling af samarbejdet med kvindeorganisationer i de tiltrædende medlemsstater.

—

den udvælger på uafhængig vis sine medlemmer

—

den handler selvstændigt i tilrettelæggelsen af sine aktiviteter i overensstemmelse med punkt 1.2.

(1)

Flere direktiver fastlægger dyresundheds- og folkesundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af animalske produkter.

(2)

Følgende retsakter indeholder nye bestemmelser om ændring og ajourføring af disse direktiver:

(3)

De tidligere direktiver bør derfor ophæves. Da forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne fastsætter, at Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne (6) ophæves, ophæver dette direktiv kun direktiver om animalske produkter.

(4)

Bestemmelserne i Rådets direktiv 72/462/EØF (7) bør fortsat kun gælde ved indførsel af levende dyr, idet de nye hygiejneregler og direktiv 2002/99/EF træder i stedet for dets regler om fersk kød og kødprodukter.

(5)

Det er imidlertid nødvendigt at fastsætte, at visse gennemførelsesbestemmelser fortsat skal være gældende, indtil de nødvendige foranstaltninger er truffet under de nye retlige rammer.

(6)

Ændringer af Rådets direktiv 89/662/EØF (8) og 92/118/EØF (9) og af Rådets beslutning 95/408/EF (10) er også nødvendige for at tage hensyn til omarbejdelsen —

1)

Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød inden for Fællesskabet (11)

2)

Rådets direktiv 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med fjerkrækød (12)

3)

Rådets direktiv 72/461/EØF af 12. december 1972 om veterinærpolitimæssige problemer vedrørende handel med fersk kød inden for Fællesskabet (13)

4)

Rådets direktiv 77/96/EØF af 21. december 1976 om trikinundersøgelse i forbindelse med indførsel af fersk kød af tamsvin fra tredjelande (14)

5)

Rådets direktiv 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet (15)

6)

Rådets direktiv 80/215/EØF af 22. januar 1980 om veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med samhandelen med kødprodukter inden for Fællesskabet (16)

7)

Kommissionens direktiv 89/362/EØF af 26. maj 1989 om almindelige hygiejnebestemmelser for mælkeproduktionsbedrifter (17)

8)

Rådets direktiv 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne- og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og afsætning af ægprodukter (18)

9)

Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (19)

10)

Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (20)

11)

Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande (21)

12)

Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt (22)

13)

Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf (23)

14)

Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter (24)

15)

Rådets direktiv 92/48/EØF af 16. juni 1992 om fastsættelse af minimumshygiejneregler for fiskerivarer fremstillet om bord på visse fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 91/493/EØF (25),

og

16)

Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød (26).

1)

alle henvisninger til »bilag I og II« ændres til henvisninger til »bilag I«

2)

i artikel 4, stk. 1, udgår ordene »samt i bilag II for så vidt angår den offentlige sundhed«,

og

3)

bilag II ophæves.

a)

forordning (EF) nr. 853/2004

b)

forordning (EF) nr. 854/2004,

eller

c)

direktiv 2002/99/EF.

a)

gennemførelsesbestemmelser vedtaget på grundlag af direktiverne som omhandlet i artikel 2

b)

gennemførelsesbestemmelser vedtaget på grundlag af bilag II til direktiv 92/118/EØF, bortset fra beslutning 94/371/EF (27)

c)

gennemførelsesbestemmelser vedtaget på grundlag af direktiv 72/462/EØF,

og

d)

midlertidige lister over tredjelande og tredjelandsvirksomheder opstillet i overensstemmelse med beslutning 95/408/EF.

1)

Henvisningerne:

ændres til »animalske produkter, der er omfattet af retsakterne i bilag A«.

2)

Bilag A affattes således:

(1)

Virkeliggørelsen af det indre marked forudsætter ophævelse af restriktioner for den frie bevægelighed og forbud mod konkurrenceforvridning, og at der samtidig skabes et gunstigt miljø for innovation og investeringer. I den forbindelse er beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret en væsentlig faktor for et velfungerende indre marked. Beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret er vigtig ikke kun for at fremme innovation og kreativitet, men også for at forbedre beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

(2)

Beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret bør sikre, at opfindere og produktudviklere kan skaffe sig en rimelig indtægt af deres opfindelser eller frembringelser. Den bør desuden danne grundlag for den videst mulige udbredelse af værker, idéer og ny viden. Samtidig bør den ikke være til hinder for ytringsfriheden, den frie bevægelighed for information eller beskyttelsen af personoplysninger, bl.a. på internettet.

(3)

Uden effektive midler til at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder mindskes interessen imidlertid for innovation og kreativitet, og investeringerne vil falde. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de materielle regler om intellektuel ejendomsret, der i dag i høj grad henhører under den gældende fællesskabsret, reelt anvendes i Fællesskabet. I den henseende er midlerne til at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder afgørende for et velfungerende indre marked.

(4)

I international sammenhæng er alle medlemsstaterne samt Fællesskabet, for så vidt angår de områder, der hører under dets kompetence, bundet af aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPs-aftalen«), der ved Rådets beslutning 94/800/EF (3) blev godkendt inden for rammerne af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi.

(5)

TRIPs-aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om midler til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der udgør fælles, internationalt gældende regler, som anvendes i alle medlemsstater. Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes internationale forpligtelser, herunder deres forpligtelser i henhold til TRIPs-aftalen.

(6)

Der findes herudover internationale konventioner, som alle medlemsstaterne har tiltrådt, og som også indeholder bestemmelser om midler til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det gælder bl.a. Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker og Romkonventionen om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender.

(7)

De høringer, som Kommissionen har foretaget vedrørende dette spørgsmål, viser, at der til trods for TRIPs-aftalen stadig er store forskelle medlemsstaterne imellem med hensyn til midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det varierer således betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, hvilke regler der gælder for de foreløbige foranstaltninger, der bl.a. træffes for at sikre bevismateriale, for udmåling af erstatning, og for behandling af sager med påstand om at bringe krænkelser af den intellektuelle ejendomsret til ophør. I visse medlemsstater findes der ikke foranstaltninger, procedurer og retsmidler som f.eks. retten til information og tilbagekaldelse for den krænkende parts regning af de omtvistede varer, der er bragt i handelen.

(8)

Forskellene mellem medlemsstaternes ordninger for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er til hinder for et velfungerende indre marked og gør det umuligt at sikre, at intellektuelle ejendomsrettigheder nyder ensartet beskyttelse på hele Fællesskabets område. Denne situation fremmer ikke den frie bevægelighed i det indre marked eller skaber et klima til fremme af sund konkurrence mellem virksomhederne.

(9)

De nuværende forskelle svækker ligeledes de materielle regler om intellektuel ejendomsret og splitter det indre marked på dette område. Det medfører, at erhvervslivet mister tilliden til det indre marked, og dermed at investeringerne i innovation og kreativitet falder. Krænkelserne af intellektuelle ejendomsrettigheder synes i stigende grad at have forbindelser til den organiserede kriminalitet. Udviklingen i brugen af internettet har skabt mulighed for øjeblikkelig global udbredelse af piratkopier. Effektiv håndhævelse af de materielle bestemmelser om intellektuel ejendomsret, bør sikres ved en specifik fællesskabsaktion. Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger på dette område er således en væsentlig forudsætning for, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

(10)

Formålet med dette direktiv er indbyrdes at tilnærme lovgivningerne med henblik på at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau i det indre marked.

(11)

Dette direktiv har ikke til formål at fastsætte harmoniserede regler for retsligt samarbejde, for retternes kompetence, for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, eller at behandle spørgsmålet om, hvilken lov der skal finde anvendelse. Disse områder er omfattet af generelle bestemmelser i fællesskabsretsakter, der i princippet også finder anvendelse på den intellektuelle ejendomsret.

(12)

Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig traktatens artikel 81 og 82. Foranstaltningerne i dette direktiv bør ikke anvendes til uretmæssigt at begrænse konkurrencen på en måde, der er i strid med traktaten.

(13)

Det er nødvendigt at fastlægge så bredt et anvendelsesområde for dette direktiv som muligt for at dække alle de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er omfattet af fællesskabsbestemmelserne på dette område og/eller af de berørte medlemsstaters lovgivning. Dette er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne, hvis de ønsker det, af hensyn til nationale behov kan udvide bestemmelserne i dette direktiv til at omfatte illoyal konkurrence, herunder piratkopiering og tilsvarende aktiviteter.

(14)

Foranstaltningerne i artikel 6, stk. 2, artikel 8, stk. 1 og artikel 9, stk. 2, skal kun være obligatoriske i forbindelse med handlinger, der udføres i kommerciel målestok. Dette berører ikke medlemsstaternes mulighed for at anvende foranstaltningerne også i forbindelse med andre handlinger. Handlinger, der udføres i kommerciel målestok, er handlinger, der udføres med henblik på direkte eller indirekte økonomisk eller kommerciel gevinst; dette udelukker normalt handlinger, der udføres af slutforbrugerne, når de handler i god tro.

(15)

Dette direktiv bør ikke berøre de materielle regler om intellektuel ejendomsret, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (6).

(16)

Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke berøre de særlige bestemmelser til håndhævelse af rettigheder og vedrørende undtagelser inden for ophavsret og beslægtede rettigheder, der er fastsat i fællesskabsinstrumenter, herunder især sådanne bestemmelser i Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer (7) eller i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (8).

(17)

De foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der fastlægges i dette direktiv, bør i hvert enkelt tilfælde fastsættes på en sådan måde, at der tages behørigt hensyn til det pågældende tilfældes specifikke karakteristika, herunder de særlige egenskaber ved den enkelte intellektuelle ejendomsret, og, når det er relevant, til krænkelsens forsætlige eller ikke-forsætlige karakter.

(18)

Disse foranstaltninger, procedurer og retsmidler bør kunne kræves anvendt ikke kun af rettighedshaverne, men også af personer, der i det omfang det er muligt efter og i overensstemmelse med den relevante lovgivning, har en direkte interesse og søgsmålsret, hvilket kan indbefatte faglige organisationer, der skal varetage forvaltningen af rettighederne eller forsvare de kollektive og individuelle interesser, de repræsenterer.

(19)

Da ophavsretten gælder fra det øjeblik, et værk er skabt, og ikke forudsætter formel registrering, er det hensigtsmæssigt at følge reglen i Bernerkonventionens artikel 15, hvori der fastsættes en formodning for, at ophavsmanden til et litterært eller kunstnerisk værk er den, hvis navn er anført på værket. En tilsvarende formodning bør gælde for indehaverne af beslægtede rettigheder, da det ofte er indehaveren af en beslægtet ret, som f.eks. en fonogramproducent, der vil forsøge at forsvare rettighederne og bekæmpe piratkopiering.

(20)

Da beviser er af altafgørende betydning for at fastslå en krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, bør det sikres, at der reelt er mulighed for at optage, fremlægge og sikre beviser. Procedurerne bør tage hensyn til forsvarets rettigheder og sikre de nødvendige garantier, herunder beskyttelse af fortrolige oplysninger. Hvad angår krænkelser i kommerciel målestok er det også vigtigt, at domstolene i givet fald kan kræve finansielle og kommercielle dokumenter, herunder bankdokumenter, som er under den formodede krænkende parts kontrol, fremlagt.

(21)

Der findes i visse medlemsstater andre foranstaltninger, der skal sikre et højt beskyttelsesniveau, og disse bør være til rådighed i alle medlemsstater. Det gælder retten til information, der gør det muligt at indhente præcise oplysninger om de rettighedskrænkende varers eller tjenesteydelsers oprindelse og distributionskanaler samt om identiteten af tredjemænd, der måtte have deltaget i krænkelsen.

(22)

Det er også tvingende nødvendigt, at der fastsættes foreløbige foranstaltninger, som omgående kan bringe krænkelsen til ophør uden at afvente en afgørelse vedrørende realiteten, idet dette skal ske under iagttagelse af retten til forsvar, og idet det påses, at de foreløbige foranstaltninger afpasses efter omstændighederne i den konkrete sag, og idet der stilles den nødvendige sikkerhed til dækning af de omkostninger og det tab, der påføres modparten, hvis kravet viser sig at være grundløst. Disse foranstaltninger er især berettigede, når en forsinkelse vil påføre rettighedshaveren et uopretteligt tab.

(23)

Rettighedshaverne bør, uden at dette berører andre tilgængelige foranstaltninger, procedurer eller retsmidler, have mulighed for at anmode om, at der udstedes påbud over for mellemmænd, hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke rettighedshaverens industrielle ejendomsret. Betingelser og procedurer for sådanne påbud bør fastsættes i medlemsstaternes nationale lovgivning. For så vidt angår krænkelser af ophavsret og beslægtede rettigheder er der allerede i direktiv 2001/29/EF indført en udstrakt grad af harmonisering. Artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF bør derfor ikke berøres af dette direktiv.

(24)

Afhængigt af den enkelte sag, og hvis omstændighederne tilsiger det, bør de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der skal indføres, omfatte prohibitive foranstaltninger med henblik på at forebygge yderligere krænkelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder. Der bør desuden, i givet fald for den krænkendes parts regning, kunne iværksættes korrigerende foranstaltninger, som f.eks. tilbagekaldelse, endelig fjernelse fra handelen eller tilintetgørelse af de rettighedskrænkende varer, og hvis det er relevant, af de materialer og redskaber, der primært har været anvendt til at skabe eller fremstille varerne. Disse korrigerende foranstaltninger bør tage hensyn til tredjemands interesser, herunder navnlig forbrugere og privatpersoner, der har handlet i god tro.

(25)

I tilfælde, hvor en krænkelse er begået uforsætligt, og der ikke er udvist uagtsomhed, og hvor de i dette direktiv fastlagte korrigerende foranstaltninger eller påbud ville være uforholdsmæssigt bebyrdende, bør medlemsstaterne have mulighed for at bestemme, at der som alternativ i visse tilfælde kan ydes den krænkede part økonomisk kompensation. Hvis den kommercielle anvendelse af plagierede varer eller ydelsen af tjenester imidlertid er i strid med anden lovgivning end lovgivningen om intellektuel ejendomsret eller vil kunne skade forbrugerne, bør den pågældende anvendelse eller tjenesteydelse fortsat være forbudt.

(26)

Med henblik på at erstatte det tab, der er påført som følge af en krænkelse begået af en krænkende part, der vidste eller havde rimelig grund til at vide, at hans aktiviteter udgjorde en krænkelse, bør der ved udmålingen af erstatningen til rettighedshaveren tager hensyn til alle relevante aspekter som f.eks. rettighedshaverens tab af fortjeneste eller den krænkende parts uberettigede fortjeneste samt i givet fald det ikke-økonomiske tab, der er påført rettighedshaveren. Hvis det f.eks. er vanskeligt at bestemme størrelsen af det faktiske tab, kan erstatningen alternativt beregnes på grundlag af f.eks. de gebyrer og afgifter, som den krænkende part skulle have betalt, hvis han havde anmodet om tilladelse til at anvende den pågældende intellektuelle ejendomsrettighed. Formålet er ikke at indføre en pligt til at fastsætte en erstatning, der har karakter af straf, men at give mulighed for en erstatning på et objektivt grundlag, hvor der samtidig tages hensyn til rettighedshaverens udgifter til f.eks. påvisning og efterforskning af krænkelsen.

(27)

Med henblik på yderligere at afskrække en fremtidig krænkende part og fremme en øget bevidsthed hos den brede offentlighed er det hensigtsmæssigt at offentliggøre afgørelserne i sager om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(28)

Foruden de civilretlige og administrative foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der fastlægges i dette direktiv, kan strafferetlige sanktioner også i visse tilfælde være et redskab til at sikre håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(29)

Erhvervslivet bør deltage aktivt i kampen mod piratkopiering og varemærkeforfalskning. Udarbejdelsen af adfærdskodekser i de kredse, der er direkte berørt af problemerne, udgør et supplement til lovgivningen. Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen tilskynde til udarbejdelse af adfærdskodekser i almindelighed. Kontrollen med fremstillingen af optiske diske, især ved hjælp af en identifikationskode, der påføres diske fremstillet i Fællesskabet, kan medvirke til at begrænse krænkelserne af intellektuelle ejendomsrettigheder i denne sektor, der i høj grad er offer for piratkopiering. Disse tekniske beskyttelsesforanstaltninger bør dog ikke misbruges til at beskytte markederne og forhindre parallelimport.

(30)

Med henblik på at fremme den ensartede anvendelse af dette direktiv bør der fastlægges ordninger for samarbejde og udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig ved oprettelse af et net af kontaktpersoner, der udpeges af medlemsstaterne, og ved regelmæssige rapporter, hvori anvendelsen af dette direktiv og effektiviteten af de foranstaltninger, de forskellige nationale organer træffer, evalueres.

(31)

Da målet for dette direktiv af de allerede anførte grunde bedst kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(32)

Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet har navnlig til formål at sikre, at den intellektuelle ejendomsret overholdes fuldt ud i overensstemmelse med chartrets artikel 17, stk. 2 —

a)

fællesskabsbestemmelserne med materielle regler vedrørende intellektuel ejendomsret, direktiv 95/46/EF, direktiv 1999/93/EF og direktiv 2000/31/EF i almindelighed, og artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF i særdeleshed

b)

medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale konventioner, navnlig TRIPs-aftalen, herunder forpligtelserne i relation til strafferetlige procedurer og sanktioner

c)

medlemsstaternes nationale bestemmelser om strafferetlige procedurer eller sanktioner i forbindelse med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

a)

indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse

b)

alle andre personer, der har tilladelse til at anvende disse rettigheder, navnlig licenshavere, i det omfang det er muligt efter og i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse

c)

organisationer til kollektiv forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er efter reglerne er officielt anerkendt som berettigede til at repræsentere indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder, i det omfang det er muligt efter og i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse

d)

faglige interesseorganisationer, der efter reglerne er anerkendt som berettigede til at repræsentere indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder, i det omfang det er muligt efter og i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse

a)

er det, for at ophavsmanden til et litterært eller kunstnerisk værk kan betragtes som ophavsmand og dermed være berettiget til at anlægge sag om krænkelse, indtil det modsatte er bevist, tilstrækkeligt, at den pågældendes navn er anført på værket på sædvanlig måde

b)

finder bestemmelserne i litra a) tilsvarende anvendelse på indehavere af ophavsretbeslægtede rettigheder for så vidt angår det beskyttede materiale.

a)

er fundet i besiddelse af de omtvistede varer i kommerciel målestok

b)

er fundet i færd med at anvende de omtvistede tjenesteydelser i kommerciel målestok

c)

er fundet i færd med at yde tjenester, der anvendes i de omtvistede aktiviteter, i kommerciel målestok,

eller

d)

er blevet identificeret af den i litra a), b) eller c) omhandlede person som indblandet i produktion, fremstilling eller distribution af sådanne varer eller levering af sådanne tjenesteydelser.

a)

navn og adresse på producenter, fremstillere, distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af varer eller tjenesteydelser samt på engros- og detailhandelsled

b)

oplysninger om producerede, fremstillede, leverede, modtagne eller bestilte mængder og om den pris, der er opnået for de pågældende varer eller tjenesteydelser.

a)

tillægger rettighedshaveren en mere vidtgående ret til information

b)

regulerer brugen af oplysninger meddelt i henhold til denne artikel i civilretlige eller strafferetlige sager

c)

omhandler erstatningsansvaret ved misbrug af retten til information

d)

danner grundlag for at nægte at meddele oplysninger, som ville tvinge den i stk. 1 omhandlede person til at indrømme, at vedkommende selv eller en nær slægtning har deltaget i en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed,

eller

e)

omhandler beskyttelsen af fortrolige kilder til information eller behandlingen af personoplysninger.

a)

udstede et foreløbigt påbud til en påstået krænkende part med henblik på at forhindre en nært forestående krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed eller midlertidigt og, i givet fald hvis det er muligt i henhold til national lovgivning, under trussel om tvangsbøder, forbyde en fortsættelse af den påståede krænkelse af den pågældende rettighed eller gøre denne fortsættelse betinget af, at der stilles sikkerhed for erstatning til rettighedshaveren; et foreløbigt påbud kan på de samme betingelser udstedes til en mellemmand, hvis ydelser anvendes af tredjemand til krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed; påbud udstedt over for en mellemmand, hvis tjenesteydelser bruges af en tredjemand til at krænke en ophavsrettighed eller beslægtet rettighed, er omfattet af direktiv 2001/29/EF

b)

kræve beslaglæggelse eller aflevering af varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed for at forhindre, at de indføres i handelen eller omsættes.

a)

tilbagekaldelse fra handelen

b)

endelig fjernelse fra handelen

c)

tilintetgørelse.

a)

skal de tage hensyn til alle relevante aspekter, såsom negative økonomiske konsekvenser, herunder tabt fortjeneste, som den forurettede har lidt, den krænkende parts uberettigede fortjeneste, og, når det er hensigtsmæssigt, andre elementer end de økonomiske, f.eks. den ikke-økonomiske skade, rettighedshaveren har lidt som følge af krænkelsen

b)

eller de kan, som et alternativ til litra a), når det er hensigtsmæssigt, fastsætte erstatningen til et fast beløb på grundlag af elementer, der som minimum svarer til størrelsen af de gebyrer eller afgifter, som den krænkende part skulle have betalt, hvis han havde anmodet om tilladelse til at anvende den pågældende intellektuelle ejendomsrettighed.

a)

at erhvervssammenslutninger og -organisationer på fællesskabsplan udarbejder adfærdskodekser, som bidrager til håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, bl.a. ved at anbefale, at der på optiske diske anvendes en kode til identifikation af fabrikanten

b)

at Kommissionen får tilsendt udkast til adfærdskodekser på nationalt plan og fællesskabsplan og eventuelle evalueringer af anvendelsen af disse adfærdskodekser.

(1)

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (3) erstattede med virkning fra den 1. januar 2004 Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (4) og Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier (5). I direktivet fastsættes strukturerne og satserne for de afgifter, der skal indføres på energiprodukter og elektricitet.

(2)

Minimumsafgiftssatserne i direktiv 2003/96/EF risikerer at skabe betydelige økonomiske og sociale vanskeligheder i visse medlemsstater, navnlig Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn, i betragtning af deres tidligere forholdsvis lave punktafgiftsniveau, den igangværende økonomiske omstilling, deres forholdsvis lave indkomstniveau og deres begrænsede mulighed for at kompensere for den øgede afgiftsbyrde ved at sænke andre afgifter. Først og fremmest risikerer deres borgere og nationale økonomier at mærke de negative virkninger af de prisstigninger, som minimumsafgiftssatserne i direktiv 2003/96/EF vil medføre, og for eksempel de små og mellemstore virksomheder vil blive meget hårdt ramt.

(3)

Disse medlemsstater bør derfor have mulighed for midlertidigt at indrømme yderligere fritagelser eller at anvende lavere afgiftssatser, når det ikke er til skade for et velfungerende indre marked eller medfører konkurrenceforvridning. I overensstemmelse med de principper, der lå til grund for overgangsperioderne i direktiv 2003/96/EF, bør sådanne foranstaltninger endvidere omfatte en gradvis tilpasning til de gældende EF-minimumsafgiftssatser.

(4)

I tiltrædelsestraktaten fra 2003 (6) er der for Polen og Cypern fastsat overgangsordninger vedrørende gennemførelsen af direktiv 92/81/EØF og 92/82/EØF. Traktaten indeholder også særlige foranstaltninger vedrørende visse energispørgsmål i Litauen og Estland. Der bør tages passende hensyn til disse foranstaltninger, når der gives tilladelse til særlige afgiftsfritagelser.

(5)

Dette direktiv foregriber ikke udfaldet af eventuelle fremtidige sager om forvridning af det indre marked, som anlægges i henhold til navnlig traktatens artikel 87 og 88. Det fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 88 at underrette Kommissionen om eventuelle statsstøtteprojekter.

(6)

Visse bestemmelser i direktiv 2003/96/EF bør tydeliggøres for så vidt angår den overgangsperiode, der fastsættes heri.

(7)

Direktiv 2003/96/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

2)

Følgende indsættes som artikel 18a:

»Artikel 18a

1.   Som undtagelse fra bestemmelserne i dette direktiv kan de i bilag III nævnte medlemsstater anvende de afgiftsnedsættelser eller -fritagelser i de tilfælde, der er opregnet i dette bilag.

Medmindre Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen foretager en gennemgang af situationen på området tidligere end planlagt, gælder denne mulighed til og med den 31. december 2006 eller den dato, der er fastsat i bilag III.

2.   Uanset de perioder, der er fastsat i stk. 3-11, og for så vidt dette ikke skaber væsentlig konkurrenceforvridning, skal medlemsstater, der har særlige vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af de nye minimumsafgiftssatser, indrømmes en overgangsperiode indtil den 1. januar 2007, navnlig for at undgå at bringe prisstabiliteten i fare.

3.   Den Tjekkiske Republik kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for elektricitet, fast brændsel og naturgas indtil den 1. januar 2008.

4.   Republikken Estland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den estiske afgiftssats for dieselolie anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 330 EUR pr. 1 000 liter. Afgiftssatsen for dieselolie anvendt i motorkøretøjer kan imidlertid ikke være lavere end 245 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004.

Republikken Estland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den estiske afgiftssats for blyfri benzin anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 359 EUR pr. 1 000 liter. Afgiftssatsen for blyfri benzin kan imidlertid ikke være lavere end 287 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004.

Republikken Estland kan helt fritage olieskifer for afgifter indtil den 1. januar 2009. Indtil den 1. januar 2013 kan den desuden anvende en nedsat afgiftssats for olieskifer, forudsat at dette ikke fører til, at afgiftssatsen udgør mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2011.

Republikken Estland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den estiske afgiftssats for skiferolie, der anvendes til fjernvarme, til minimumsafgiftssatsen.

Republikken Estland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at omlægge sit nuværende system med afgift på input til elproduktionen til et system med afgift på output fra elproduktionen.

5.   Republikken Letland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2011 til at tilpasse den lettiske afgiftssats for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 302 EUR pr. 1 000 liter og indtil den 1. januar 2013 til at nå op på 330 EUR. Afgiftssatsen for dieselolie og petroleum kan imidlertid ikke være lavere end 245 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004 og ikke lavere end 274 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. januar 2008.

Republikken Letland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2011 til at tilpasse den lettiske afgiftssats for blyfri benzin anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 359 EUR pr. 1 000 liter. Afgiftssatsen for blyfri benzin kan imidlertid ikke være lavere end 287 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004 og ikke lavere end 323 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. januar 2008.

Republikken Letland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den lettiske afgiftssats for svær brændselsolie, der anvendes til fjernvarme, til minimumsafgiftssatsen.

Republikken Letland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den lettiske afgiftssats for elektricitet til den pågældende minimumsafgiftssats. Afgiftssatsen for elektricitet kan imidlertid ikke udgøre mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

Republikken Letland kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2009 til at tilpasse den lettiske afgiftssats for kul og koks til den pågældende minimumsafgiftssats. Afgiftssatsen for kul og koks kan imidlertid ikke udgøre mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

6.   Republikken Litauen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2011 til at tilpasse den litauiske afgiftssats for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 302 EUR pr. 1 000 liter og indtil den 1. januar 2013 til at nå op på 330 EUR. Afgiftssatsen for dieselolie og petroleum kan imidlertid ikke være lavere end 245 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004 og ikke lavere end 274 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. januar 2008.

Republikken Litauen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2011 til at tilpasse den litauiske afgiftssats for blyfri benzin anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 359 EUR pr. 1 000 liter. Afgiftssatsen for blyfri benzin kan imidlertid ikke være lavere end 287 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004 og ikke lavere end 323 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. januar 2008.

7.   Republikken Ungarn kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den ungarske afgiftssats for elektricitet, naturgas, kul og koks, der anvendes til fjernvarme, til den pågældende minimumsafgiftssats.

8.   Republikken Malta kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den maltesiske afgiftssats for elektricitet. Afgiftssatsen for elektricitet kan imidlertid ikke udgøre mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

Republikken Malta kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den maltesiske afgiftssats for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer til minimumsafgiftssatsen på 330 EUR pr. 1 000 liter. Afgiftssatsen for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer kan imidlertid ikke være lavere end 245 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004.

Republikken Malta kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den maltesiske afgiftssats for blyfri benzin og blyholdig benzin anvendt i motorkøretøjer til den pågældende minimumsafgiftssats. Afgiftssatsen for blyfri benzin og blyholdig benzin anvendt i motorkøretøjer kan imidlertid ikke være lavere end henholdsvis 287 EUR pr. 1 000 liter og 337 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004.

Republikken Malta kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den maltesiske afgiftssats for naturgas, der anvendes som brændsel til opvarmning, til den pågældende minimumsafgiftssats. Den effektive afgiftssats for naturgas kan imidlertid ikke udgøre mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

Republikken Malta kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2009 til at tilpasse den maltesiske afgiftssats for fast brændsel til den pågældende minimumsafgiftssats. Den effektive afgiftssats for de pågældende energiprodukter kan imidlertid ikke udgøre mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

9.   Republikken Polen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2009 til at tilpasse den polske afgiftssats for blyfri benzin anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 359 EUR pr. 1 000 liter. Afgiftssatsen for blyfri benzin kan imidlertid ikke være lavere end 287 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004.

Republikken Polen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den polske afgiftssats for dieselolie anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 302 EUR pr. 1 000 liter og indtil den 1. januar 2012 til at nå op på 330 EUR. Afgiftssatsen for dieselolie kan imidlertid ikke være lavere end 245 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004 og ikke lavere end 274 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. januar 2008.

Republikken Polen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2008 til at tilpasse den polske afgiftssats for svær brændselsolie til den nye minimumsafgiftssats på 15 EUR pr. 1 000 kg. Afgiftssatsen for svær brændselsolie kan imidlertid ikke være lavere end 13 EUR pr. 1 000 kg fra den 1. maj 2004.

Republikken Polen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2012 til at tilpasse den polske afgiftssats for kul og koks, der anvendes til fjernvarme, til den pågældende minimumsafgiftssats.

Republikken Polen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2012 til at tilpasse den polske afgiftssats for kul og koks, der anvendes til anden opvarmning end fjernvarme, til den pågældende minimumsafgiftssats.

Republikken Polen kan indtil den 1. januar 2008 indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for gasolie, der anvendes som brændsel til opvarmning af skoler, børnehaver og andre offentlige institutioner, i forbindelse med aktiviteter eller transaktioner, de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed.

Republikken Polen kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2006 til at tilpasse sin beskatningsordning for elektricitet til EF-bestemmelserne.

10.   Republikken Slovenien kan under afgiftsmyndighedernes kontrol indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for naturgas. Der kan indrømmes hel eller delvis fritagelse eller lempelser indtil maj 2014, eller indtil den slovenske naturgasandel af det endelige energiforbrug når op på 25 %, hvis dette sker først. Når den slovenske naturgasandel af det endelige energiforbrug når op på 20 %, skal Slovenien imidlertid anvende en strengt positiv afgiftssats, som forhøjes årligt, så den mindst når op på minimumssatsen ved udgangen af ovennævnte periode.

11.   Den Slovakiske Republik kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den slovakiske afgiftssats for elektricitet og naturgas, der anvendes som brændsel til opvarmning, til den pågældende minimumsafgiftssats. Afgiftssatsen for elektricitet og naturgas, der anvendes som brændsel til opvarmning, kan imidlertid ikke udgøre mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

Den Slovakiske Republik kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2009 til at tilpasse den slovakiske afgiftssats for fast brændsel til den pågældende minimumsafgiftssats. Afgiftssatsen for fast brændsel kan imidlertid ikke udgøre mindre end 50 % af den pågældende minimumsafgiftssats i Fællesskabet fra den 1. januar 2007.

12.   I de fastsatte overgangsperioder skal medlemsstaterne gradvis formindske de respektive forskelle i forbindelse med de nye minimumsafgiftssatser. Når forskellen mellem den nationale afgiftssats og minimumsafgiftssatsen ikke overstiger 3 % af minimumsafgiftssatsen, kan den pågældende medlemsstat dog vente til udgangen af perioden med at justere sin nationale afgiftssats.«

3)

Teksten i bilaget til dette direktiv indsættes som bilag III.

(1)

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (3) erstattede med virkning fra den 1. januar 2004 Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (4) og Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier (5). I direktivet fastsættes strukturerne og satserne for de afgifter, der skal indføres på energiprodukter og elektricitet.

(2)

Minimumssatserne i direktiv 2003/96/EF risikerer at skabe betydelige økonomiske og sociale vanskeligheder i visse medlemsstater, herunder Cypern, i betragtning af landets tidligere forholdsvis lave punktafgiftsniveau, dets igangværende økonomiske omstilling, dets forholdsvis lave indkomstniveau og begrænsede mulighed for at kompensere for den øgede afgiftsbyrde ved at sænke andre afgifter. Først og fremmest risikerer dets borgere og den nationale økonomi at mærke de negative virkninger af de prisstigninger, som minimumssatserne i direktiv 2003/96/EF vil medføre, og f.eks. små og mellemstore virksomheder vil blive hårdest ramt.

(3)

Cypern bør derfor have mulighed for midlertidigt at indrømme yderligere fritagelser eller at anvende lavere afgiftssatser, når det ikke er til skade for et velfungerende indre marked eller medfører konkurrenceforvridning. I overensstemmelse med de principper, der lå til grund for overgangsperioderne i direktiv 2003/96/EF, bør sådanne foranstaltninger endvidere omfatte en gradvis tilpasning til de gældende EF-minimumsafgiftssatser.

(4)

Dette direktiv foregriber ikke udfaldet af eventuelle fremtidige sager om fordrejning af vilkårene på det indre marked, som anlægges navnlig i henhold til traktatens artikel 87 og 88. Det fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 88 at underrette Kommissionen om eventuelle statsstøtteprojekter.

(5)

Formuleringen af artikel 30 i direktiv 2003/96/EF bør tydeliggøres.

(6)

Bestemmelserne i dette direktiv skal finde anvendelse fra datoen for de nye medlemsstaters tiltrædelse. Sagens hastende karakter berettiger en undtagelse fra den seks ugers periode, der er fastsat i punkt I.3 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union.

(7)

Direktiv 2003/96/EF bør derfor ændres tilsvarende —

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 18b

1.   Uanset de perioder, der er fastsat i stk. 2, og for så vidt dette ikke skaber væsentlig konkurrenceforvridning, skal medlemsstater, der har særlige vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af de nye minimumsafgiftssatser, indrømmes en overgangsperiode indtil den 1. januar 2007, navnlig for at undgå at bringe prisstabiliteten i fare.

2.   Republikken Cypern bør gives tilladelse til at anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2008 til at tilpasse den cypriotiske afgiftssats for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 302 EUR pr. 1 000 liter og indtil den 1. januar 2010 til at nå op på 330 EUR. Afgiftssatsen for dieselolie og petroleum anvendt i motorkøretøjer må imidlertid ikke være lavere end 245 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004.

Republikken Cypern kan anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 til at tilpasse den cypriotiske afgiftssats for blyfri benzin anvendt i motorkøretøjer til den nye minimumsafgiftssats på 359 EUR pr. 1 000 liter. Afgiftssatsen for blyfri benzin må imidlertid ikke være lavere end 287 EUR pr. 1 000 liter fra den 1. maj 2004.

3.   I de fastsatte overgangsperioder mindsker medlemsstaterne gradvis deres respektive forskelle i forhold til de nye minimumsafgiftssatser. Når forskellen mellem den nationale afgiftssats og minimumsafgiftssatsen ikke overstiger 3 % af minimumsafgiftssatsen, kan den pågældende medlemsstat dog vente til udgangen af perioden med at justere sin nationale afgiftssats.«

2)

I artikel 30 indsættes følgende stykke:

»Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til dette direktiv.«

(1)

Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (3), indeholder bestemmelser om afskaffelse af beskatning af sådanne betalinger i den medlemsstat, hvor de opstår, men sikrer også, at disse betalinger beskattes én gang i en medlemsstat.

(2)

Anvendelsen af direktiv 2003/49/EF kan skabe budgetvanskeligheder for Tjekkiet, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet som følge af de kildeskattesatser, der anvendes i henhold til den nationale lovgivning og skatteaftalerne om indkomst og kapital, og det dermed forbundne provenu.

(3)

Det bør derfor tillades de pågældende nye medlemsstater på et midlertidigt grundlag indtil den dato for anvendelse, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (4) ikke at anvende visse bestemmelser i direktiv 2003/49/EF vedrørende for Letlands og Litauens vedkommende betalinger af renter og royalties og for Tjekkiets, Polens og Slovakiets vedkommende kun betalinger af royalties.

(4)

Foranstaltningen som omhandlet i dette direktiv er ikke en tilpasning i henhold til artikel 57 i tiltrædelsesakten af 2003.

(5)

Da medlemsstaterne skal indrømme godtgørelse af skat, der er fratrukket betalinger af renter og royalties, er det nødvendigt at sikre, at dette direktiv gennemføres senest ved ikrafttrædelsen af tiltrædelsesakten af 2003.

(6)

Bestemmelserne i dette direktiv skal finde anvendelse fra datoen for de nye medlemsstaters tiltrædelse. Sagens hastende karakter berettiger en fravigelse af den 6-ugers frist, der er omhandlet i punkt I.3 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union —

1)

Titlen affattes således:

2)

Stk. 1, 2 og 3, affattes således:

»1.   Grækenland, Letland, Polen og Portugal kan indtil den dato for anvendelse, der er nævnt i artikel 17, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (5), undlade at anvende bestemmelserne i artikel 1. I en overgangsperiode på otte år regnet fra ovennævnte dato må beskatningssatsen for betalinger af renter eller royalties til et associeret selskab i en anden medlemsstat eller til et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et associeret selskab i en medlemsstat ikke overstige 10 % i de første fire år og 5 % i de sidste fire år.

Litauen kan indtil den dato for anvendelse, der er nævnt i artikel 17, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/48/EF, undlade at anvende bestemmelserne i artikel 1. I en overgangsperiode på seks år, regnet fra ovennævnte dato, må beskatningssatsen for betalinger af royalties til et associeret selskab i en anden medlemsstat eller til et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et associeret selskab i en medlemsstat ikke overstige 10 %. I de første fire år af den seksårige overgangsperiode må beskatningssatsen for betalinger af renter til et associeret selskab i en anden medlemsstat eller til et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat ikke overstige 10 %, og i de følgende to år må beskatningssatsen for betalinger af renter ikke overstige 5 %.

Spanien og Tjekkiet kan undlade at anvende bestemmelserne i artikel 1 indtil den dato for anvendelse, der er nævnt i artikel 17, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/48/EF, dog kun for royalties. I en overgangsperiode på seks år, regnet fra ovennævnte dato, må beskatningssatsen for betalinger af royalties til et associeret selskab i en anden medlemsstat eller til et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et associeret selskab i en medlemsstat ikke overstige 10 %. Slovakiet kan undlade at anvende bestemmelserne i artikel 1 i en overgangsperiode på to år, regnet fra den 1. maj 2004, dog kun for royalties.

Overgangsbestemmelserne skal dog være betinget af fortsat anvendelse af en beskatningssats, der er lavere end dem, der er omhandlet i første, andet, tredje og fjerde afsnit, hvis der er fastsat en sådan i bilaterale aftaler mellem Tjekkiet, Grækenland, Spanien, Letland, Litauen, Polen, Portugal eller Slovakiet og andre medlemsstater. Inden udgangen af en af de overgangsperioder, der er nævnt i dette stykke, kan Rådet enstemmigt på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om en eventuel forlængelse af de nævnte overgangsperioder.

2.   Hvis et selskab i en medlemsstat eller et fast driftssted beliggende i denne medlemsstat og tilhørende et selskab i en medlemsstat

skal førstnævnte medlemsstat i indkomstskatten af det selskab eller det faste driftssted, som modtog indtægten, indrømme et fradrag, som svarer til den i Tjekkiet, Grækenland, Spanien, Letland, Litauen, Polen, Portugal eller Slovakiet i henhold til stk. 1 betalte skat af indtægten.

3.   Det i stk. 2 omhandlede fradrag behøver ikke overstige det laveste af følgende beløb:

(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)(12)(13)(14)(15)

Den fælles fiskeripolitik fastsætter generelle regler for bevarelse, forvaltning, ansvarlig udnyttelse, forarbejdning og afsætning af levende akvatiske ressourcer.Der er opstillet specifikke mål og regler navnlig i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (2).Ansvaret for at sikre, at aktiviteter, der udøves under den fælles fiskeripolitik, er i overensstemmelse med disse regler, ligger hovedsagelig hos medlemsstaterne.Medlemsstaterne bør have de fornødne menneskelige og finansielle ressourcer til at kunne varetage deres ansvar for at kontrollere fiskeriet og håndhæve reglerne i den fælles fiskeripolitik.I forordning (EF) nr. 2371/2002 blev det understreget, at kontrollen med fiskeri måtte forbedres yderligere for med alle midler at bekæmpe ulovligt og urapporteret fiskeri i og uden for EF-farvandene. I samme forordning anførtes fjernovervågning som en metode til bedre at nå kontrolmålene under den fælles fiskeripolitik, ligesom forordningen udvidede kravet om fjernovervågning ved hjælp af fartøjsovervågningssystemer til at gælde for fartøjer med en længde overalt på over 15 m.Reglerne i den fælles fiskeripolitik gælder for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, og de nye medlemsstater bør fra det tidspunkt kunne opfylde alle betingelser i EF-retten, navnlig på kontrolområdet. De nye medlemsstater bør have de midler stillet til rådighed, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser.Fællesskabet har siden 1990 ydet tilskud til medlemsstaterne for at gøre kontrollen mere effektiv og navnlig for at indføre og udvide fjernovervågningsteknik og it-net, at højne personalets kvalifikationer og at udstyre de relevante myndigheder med patruljefartøjer og overvågningsfly.Den nuværende finansieringsordning i henhold til Rådets beslutning 2001/431/EF af 28. maj 2001 om tilskud fra Fællesskabet til bestemte udgifter, som medlemsstaterne afholder til iværksættelse af kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger for den fælles fiskeripolitik (3), udløb ved udgangen af 2003. Det er imidlertid godtgjort, at medlemsstaterne fortsat ikke har tilstrækkelige ressourcer.Det er af største vigtighed at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves effektivt i hele Fællesskabet. Det har vist sig, at visse af dem, der er ansvarlige for de administrative eller strafferetlige procedurer, ikke altid er fuldstændigt bevidste om nødvendigheden af at idømme sanktioner med afskrækkende virkning for at undgå, at fiskebestandene overudnyttes. Derfor bør foranstaltninger, der fokuserer på dette problem, fremmes.I forordning (EF) nr. 2371/2002 understregedes behovet for øget samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne og med Kommissionen for at skærpe kontrollen og modvirke adfærd, der er uforenelig med reglerne i den fælles fiskeripolitik. En struktur, der gør det muligt at organisere samarbejdet om og samordningen af kontrolaktiviteter og -midler, ventes at være operationel i 2006.Der bør derfor fortsat ydes tilskud til medlemsstaterne indtil da. Det skal sikres, at EF-midlerne anvendes effektivt, så de konstaterede mangler kan afhjælpes. Midlerne bør anvendes efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.Der indsættes i denne beslutning et finansielt referencegrundlag som defineret i punkt 34 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (4), og dette referencegrundlag gælder for hele den periode, hvor der ydes tilskud, uden at budgetmyndighedens traktatfæstede beføjelser herved tilsidesættes.Medlemsstaterne bør hvert år i hele den periode, som denne beslutning og beslutning 2001/431/EF dækker, vurdere deres programmer og virkningerne af deres udgifter til kontrol, inspektion og overvågning.Der bør indføres overgangsforanstaltninger for anmodninger om godtgørelse af udgifter på grundlag af beslutning 2001/431/EF.For at sikre kontinuiteten af beslutning 2001/431/EF bør nærværende beslutning finde anvendelse fra den 1. januar 2004 —

1)

»tilskud«: et tilskud fra EF til en medlemsstat i henhold til denne beslutning

2)

»program for fiskerikontrol«: en medlemsstats program for overvågning og kontrol på områder omfattet af den fælles fiskeripolitik, jf. forordning (EF) nr. 2371/2002

3)

»ny medlemsstat«: et land, som bliver medlem af Fællesskabet den 1. maj 2004.

a)

programmål

b)

disponible menneskelige ressourcer

c)

disponible finansielle ressourcer

d)

antal disponible fartøjer og fly

e)

en liste over projekter, som der ansøges om tilskud til

f)

påregnede samlede udgifter til gennemførelse af projekterne

g)

en tidsplan for afslutning af hvert projekt anført i programmet

h)

en liste over indikatorer, der vil blive anvendt til at vurdere programmets effektivitet.

a)

anskaffelse og installation af og teknisk bistand til computerteknologi og etablering af it-net, så dataudvekslingen i forbindelse med overvågning og kontrol af fiskeri bliver effektiv og sikker

b)

anskaffelse og installation på fiskerfartøjer af:

c)

pilotprojekter vedrørende indførelse af ny teknologi til kontrol af fiskeri

d)

uddannelses- og udvekslingsprogrammer for de offentligt ansatte med ansvar for overvågnings- og kontrolopgaver på fiskeriområdet

e)

indførelse af inspektions- og observatørordninger på forsøgsbasis

f)

cost-benefit-analyse og vurdering af de ansvarlige myndigheders samlede udgifter til overvågning og kontrol af fiskeri

g)

initiativer såsom seminarer og medieredskaber, der skal gøre fiskere og andre aktører såsom inspektører, offentlige anklagere og dommere samt den brede offentlighed, mere bevidste om nødvendigheden af at bekæmpe uansvarligt og ulovligt fiskeri og seminarer og medieredskaber vedrørende efterlevelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik

h)

anskaffelse og modernisering af skibe og luftfartøjer, som de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne skal anvende til overvågning og kontrol af fiskeri.

a)

samlet tilskud til hver medlemsstat til foranstaltningerne omhandlet i artikel 4

b)

tilskudssats

c)

eventuelle betingelser for tilskuddet.

a)

For de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), kan Kommissionen beslutte at yde et fast beløb pr. fartøjslokaliseringsanordning eller pr. anordning til elektronisk registrering og rapportering af data.

b)

For de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c) og g), kan Kommissionen beslutte at yde et tilskud, der overstiger 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.

c)

For de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), kan tilskuddet ikke overstige 50 % af de tilskudsberettigede udgifter for de nye medlemsstater og 25 % for de nuværende medlemsstater.

a)

være forudset i programmet for fiskerikontrol

b)

vedrøre de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4

c)

vedrøre projekter til over 40 000 EUR, undtagen når det drejer sig om foranstaltninger omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d) og g)

d)

være en følge af retlige og budgetmæssige forpligtelser indgået af medlemsstater i overensstemmelse med artikel 8

e)

vedrøre projekter gennemført i overensstemmelse med artikel 9.

a)

hvert år inden den 30. marts en foreløbig evalueringsrapport om deres program for fiskerikontrol for det foregående år, hvori følgende oplyses:

b)

inden den 31. december 2006 en endelig evalueringsrapport, hvori følgende oplyses:

1)

I det årlige program for fiskerikontrol angives der for hvert projekt én af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, foruden mål, beskrivelse, ophavsmand, sted, forventede udgifter, administrativ procedure og tidsplan for gennemførelsen.

2)

Med hensyn til skibe og luftfartøjer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), skal det i det årlige program for fiskerikontrol også anføres:

3)

Når der er mulighed for det, skal der gøres reklame for EF-tilskuddet.

1)

Fartøjslokaliseringsanordninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i), skal opfylde de relevante EF-bestemmelser.

2)

Udgifter til foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), godtgøres, hvis de er godtgørelsesberettiget efter de relevante nationale bestemmelser.

3)

Udgifter til anskaffelse af udstyr som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), kan godtgøres, hvis udstyret ifølge erklæring fra den pågældende medlemsstat anvendes til fiskerikontrol.

1)

en henvisning til beslutningen omhandlet i artikel 6 og tabellen, der er knyttet som bilag til sidstnævnte beslutning, og hvori tilskuddet er fastsat

2)

en liste over alle bilag, inddelt efter projekt

3)

de beløb, der anmodes om godtgørelse af, ekskl. moms, inddelt efter projekt

4)

for hvert projekt, som der anmodes om godtgørelse af udgifter for, en kort beskrivelse af, hvad der er fuldført, ledsaget af en vurdering af investeringens indvirkning på overvågningen og kontrollen og dens forventede anvendelse.

(1)(2)(3)(4)(5)(6)(7)

Det er nødvendigt at vedtage særlige procedurer for ind- og udrejsekontrol med personer, der krydser de ydre grænser, herunder ledsagede mindreårige, navnlig fordi de personer, der ledsager eller tilsyneladende ledsager mindreårige, rent faktisk ofte er menneskesmuglere; der bør derfor udarbejdes bestemmelser om, at grænsekontrolmyndighederne skal være særligt opmærksomme på alle rejsende mindreårige.Punkt 5 i Eksekutivkomitéens erklæring af 9. februar 1998 om bortførelse af mindreårige fastslår, at det er lige så afgørende, at de myndigheder, der er ansvarlige for grænsekontrollen ved de ydre grænser, systematisk kontrollerer mindreåriges identitetspapirer og rejsedokumenter. Dette er især vigtigt, hvis mindreårige rejser i selskab af kun én voksen.I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne beslutning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne beslutning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne beslutning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.For så vidt angår Republikken Island og Kongeriget Norge udgør denne beslutning en udbygning af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som falder ind under artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale af 18. maj 1999, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (2).Denne beslutning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (3). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af beslutningen, som ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.Denne beslutning udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (4). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af beslutningen, som ikke finder anvendelse i Irland.Denne beslutning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengen-reglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 —