20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/1

(1)

Der blev ved Kommissionens beslutning nr. 2730/2000/EKSF (2) indført en endelig anti-dumpingtold på importen af koks i stykker med en diameter på over 80 mm, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, henhørende under KN-kode ex 2704 00 19 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »Kina«. Antidumpingtolden udgør et fast beløb på 32,6 EUR pr. ton af varens tørre nettovægt.

(2)

Med henblik på udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab den 23. juli 2002 besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 963/2002 (3), at de antidumpingprocedurer, der var blevet vedtaget i henhold til Kommissionens beslutning nr. 2277/96/EKSF, og som stadig gjaldt den 23. juli 2002, fortsat skulle gælde og reguleres af bestemmelserne i grundforordningen med virkning fra den 24. juli 2002.

(3)

Den 11. december 2002 meddelte Kommissionen ved meddelelse offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (4), at der ville blive indledt en interimsundersøgelse af de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af koks i stykker med en diameter på over 80 mm, i det følgende benævnt »koks 80+« eller »den pågældende vare«, med oprindelse i Kina i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, og indledte en undersøgelse.

(4)

Proceduren blev indledt efter en anmodning, som Eucoke-EEIG, i det følgende benævnt »ansøgeren«, fremsatte på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del af Fællesskabets samlede produktion af koks i stykker med en diameter på over 80 mm. Ansøgeren hævdede, at der fortsat var tale om dumping fra Kina, og at den endda var blevet værre, og at de gældende foranstaltninger ikke længere var tilstrækkelige til at modvirke de skadelige virkninger af dumping. Anmodningen indeholdt tilstrækkeligt bevis til at berettige indledningen af en undersøgelse.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de producenter/eksportører, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanterne for det pågældende eksportland, EF-erhvervsgrenens ansøger og de andre kendte EF-producenter om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

Det skal nævnes, at en række interesserede parter i løbet af denne procedures undersøgelse indgav oplysninger om en ændring af markedsforholdene efter undersøgelsesperiodens udløb (den 1. oktober 2001 til den 30. september 2002), hvorved betingelserne i artikel 14, stk. 4, i grundforordningen for at berettige en suspension af de gældende foranstaltninger opfyldes.

(7)

Undersøgelsen viste, at samtlige krav til at suspendere antidumpingforanstaltningerne var opfyldt. Antidumpingtolden på importen af koks i stykker med en diameter på over 80 mm med oprindelse i Kina blev derfor suspenderet i periode på ni måneder ved Kommissionens beslutning 2004/264/EF (5).

(8)

Ved brev af 15. december 2003 til Kommissionen trak Eucoke-EEIG formelt sin anmodning tilbage.

(9)

Da undersøgelsen ikke har påvist forhold, som viser, at en afslutning ikke ville være i Fællesskabets interesse, er konklusionen, at denne procedure bør afsluttes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i grundforordningen.

(10)

I løbet af undersøgelsen viste det sig imidlertid, at der var behov for at tydeliggøre de gældende foranstaltningers anvendelsesområde i lyset af de vanskeligheder, en erhvervsdrivende havde stået over for med hensyn til de gældende foranstaltningers anvendelse. Det blev konstateret, at toldmyndighederne i en medlemsstat opkrævede antidumpingtold på forsendelser af koks, som er beregnet til højovne — der ikke er berørt af antidumpingforanstaltningerne — og som kun for en lille dels vedkommende består af den pågældende vare. For at sikre en mere effektiv og ensartet anvendelse af foranstaltningerne ændres den fritagelse, der i beslutning nr. 2730/2000/EKSF indrømmes eksport bestående af en blanding af koks i mindre stykker end den pågældende vare og koks i stykker, der ikke overstiger 100 mm, til en fritagelse, der omfatter en blanding, hvoraf andelen af koks, der overstiger 80 mm, ikke udgør mere end 20 % af den blandede forsendelse. Derudover anvendes ISO-standarden som målemetode.

(11)

Interimsundersøgelsen bør afsluttes. Anvendelsesområdet for de gældende foranstaltninger bør tydeliggøres —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/4

(1)

Ved forordning (EF) nr. 950/2001 (2)indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til EF af visse typer folie af aluminium (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i bl.a. Rusland. Ved Kommissionens afgørelse 2001/381/EF af 16. maj 2001 (3) blev der godtaget et tilsagn fra den russiske eksporterende producent »United Company Siberian Aluminium«.

(2)

Toldsatsen på nettoprisen, frit EF's grænse, ufortoldet, for import af den pågældende vare fra Rusland blev ved forordning (EF) nr. 950/2001 fastsat til 14,9 %.

(3)

Den 20. marts 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledningen af en række delvise fornyede undersøgelser af antidumpingforanstaltninger på importen af visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Den Russiske Føderation, Ukraine og Republikken Belarus i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen. Den antidumpingforanstaltning, der er indført på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland, er en af de foranstaltninger, som der blev indledt en fornyet undersøgelse af (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«).

(4)

Den fornyede undersøgelse blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om det som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) ville være hensigtsmæssigt at tilpasse foranstaltningerne.

(5)

Eftersom en vis mængde af importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland i øjeblikket er omfattet af et pristilsagn for en specifik mængde, blev den fornyede undersøgelse af foranstaltningerne indledt for at undersøge, hvorvidt denne mængde, som var beregnet på basis af et EF med 15 medlemsstater, burde tilpasses for at tage hensyn til udvidelsen.

(6)

Alle interesserede parter, som Kommissionen har kendskab til, herunder EF-erhvervsgrenen, sammenslutninger af producenter eller brugere i EF, eksportører/producenter i de berørte lande, importører og importørsammenslutninger og de relevante myndigheder i de berørte lande samt interesserede parter i de ti nye medlemsstater, som tiltræder Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU10«), blev underrettet om indledningen af undersøgelsen og fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt, forelægge oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(7)

I den sammenhæng fremførte følgende interesserede parter deres mening:

(8)

Den pågældende vare er folie af aluminium, af tykkelse 0,009 mm og derover, men ikke over 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af bredde ikke over 650 mm; varen henhører i øjeblikket under KN-kode 7607 11 10. Den pågældende vare kaldes normalt husholdningsfolie af aluminium.

(9)

Husholdningsfolie af aluminium fremstilles ved at valse aluminiumbarrer eller folieblokke til den ønskede tykkelse. Efter folien er valset, afhærdes den ved hjælp af en termisk proces, så den bliver bøjelig. Når husholdningsfolien er valset og afhærdet, oprulles den i ruller af bredde ikke over 650 mm. Rullens dimensioner er afgørende for dens brug, da brugerne af denne vare (»oprullere« eller »omspolere«) vil omspole husholdningsfolien på mindre ruller beregnet til detailsalg. Den omspolede husholdningsfolie på mindre ruller anvendes derefter til mange former for kortvarig indpakning (hovedsagelig i husholdninger, cateringbranchen og detailhandelen med fødevarer og blomster).

(10)

Den russiske eksporterende producent, der er omfattet af pristilsagnet, fremførte, at den importmængde, som pristilsagnet gælder for, blev fastlagt på grundlag af dens salg til EU15-markedet, og at tilsagnet derfor burde revideres for at tage behørigt hensyn til EU25-markedet. Den pågældende producent fremførte, at en sådan revision var væsentlig for at undgå forskelsbehandling til fordel for andre eksportører af den pågældende vare til EU.

(11)

Medlemsstaterne har fremsat deres synspunkter, og flertallet af dem går ind for en tilpasning af foranstaltninger for at tage hensyn til udvidelsen.

(12)

Der blev foretaget en analyse af de disponible data og oplysninger, som bekræftede, at mængden af import af den pågældende vare fra Rusland til EU10 var betydelig. I betragtning af at den importmængde, der er omfattet af det i øjeblikket gældende pristilsagn, blev fastlagt på basis af importen til EF med 15 medlemsstater, er der ikke heri taget hensyn til virkningerne af forøgelsen af markedet efter udvidelsen.

(13)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at det for at tage hensyn til udvidelsen er hensigtsmæssigt at tilpasse foranstaltningerne for at tage højde for den yderligere mængde import til EU10-markedet.

(14)

Den oprindelige importmængde, der er omfattet af pristilsagnet for EU, blev beregnet på grundlag af eksporten til EF under den oprindelige undersøgelsesperiode for den russiske producent, for hvilken der er godtaget et tilsagn. Forøgelsen af den importmængde, der er omfattet af pristilsagnet, er blevet beregnet efter samme beregningsmetode.

(15)

Derfor findes det hensigtsmæssigt, at Kommissionen kan godtage et forslag til et ændret tilsagn, som afspejler situationen efter udvidelsen og er fastlagt på grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 14 —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/7

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1531/2002 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til EF af farvefjernsynsmodtagere (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«). Ved Kommissionens afgørelse 2002/683/EF (3) blev der godtaget et tilsagn for syv eksportører i Kina: Haier Electrical Appliances Corporation Ltd, Hisense Import & Export Co., Ltd, Konka Group Co., Ltd, Sichuan Changhong Electric Co. Ltd, Skyworth Multimedia International (Shenzhen) Co., Ltd, TCL King Electrical Appliances (HuiZhou) Co., Ltd og Xiamen Overseas Chinese Electronic Co., Ltd.

(2)

Toldsatsen på nettoprisen, frit EF's grænse, ufortoldet, for import af den pågældende vare fra Kina blev ved forordning (EF) nr. 1531/2002 fastsat til 44,6 %.

(3)

Den 20. marts 2004 meddelte Kommissionen gennem offentliggørelsen af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4), at der blev indledt en række delvise interimsundersøgelser af antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Den Russiske Føderation, Ukraine og Republikken Belarus i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen. Den antidumpingforanstaltning, der er indført på importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Kina, er en af de foranstaltninger, som der blev indledt en fornyet undersøgelse af (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«).

(4)

Den fornyede undersøgelse blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om det som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) ville være hensigtsmæssigt at tilpasse foranstaltningerne.

(5)

Eftersom en vis mængde af importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina i øjeblikket er omfattet af et pristilsagn for en specifik mængde, blev den fornyede undersøgelse af foranstaltningerne indledt for at undersøge, hvorvidt denne mængde, som var beregnet på basis af et EF med 15 medlemsstater, burde tilpasses for at tage hensyn til udvidelsen.

(6)

Alle interesserede parter, som Kommissionen har kendskab til, herunder EF-erhvervsgrenen, sammenslutninger af producenter eller brugere i EF, eksportører/producenter i de berørte lande, importører og importørsammenslutninger og de relevante myndigheder i de berørte lande samt interesserede parter i de ti nye medlemsstater, som tiltræder Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU10«), blev underrettet om indledningen af undersøgelsen og fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt, forelægge oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(7)

I den sammenhæng fremførte følgende interesserede parter deres mening:

(8)

Den pågældende vare er farvefjernsynsmodtagere med diagonalmål af billedskærm på over 15,5 cm, også med indbygget radiomodtager og/eller ur i samme kabinet. Varen tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 8528 12 52, 8528 12 54, 8528 12 56, 8528 12 58, ex 8528 12 62 og 8528 12 66.

(9)

China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (CCCME), der handlede på vegne af de selskaber, for hvilke tilsagnet blev godkendt sammen med CCCME, fremførte, at den importmængde, som pristilsagnet gælder for, blev fastlagt på grundlag af en andel af det åbenbare forbrug i EU med 15 medlemsstater. Det fremførte derfor det argument, at tilsagnet burde revideres, således at der blev taget behørigt hensyn til markedet i et EU med 25 medlemsstater. Det fremførte, at en sådan revision var væsentlig for at undgå forskelsbehandling til fordel for andre eksportører af den pågældende vare til EU.

(10)

Medlemsstaterne har fremsat deres synspunkter, og flertallet af dem går ind for en tilpasning af foranstaltninger for at tage hensyn til udvidelsen.

(11)

Der blev foretaget en analyse af de disponible data og oplysninger, som bekræftede, at mængden af import af den pågældende vare fra Kina til EU10 var betydelig. I betragtning af at den importmængde, der er omfattet af det i øjeblikket gældende pristilsagn, blev fastlagt på basis af EU med 15 medlemsstater, er der ikke heri taget hensyn til virkningerne af forøgelsen af markedet efter udvidelsen af EU.

(12)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at det for at tage hensyn til udvidelsen er hensigtsmæssigt at tilpasse foranstaltningerne for at tage højde for den yderlige mængde import til EU10-markedet.

(13)

Den oprindelige importmængde, som er omfattet af pristilsagnet for EU med 15 medlemsstater, blev beregnet som en voksende mængde, der skulle nå op på en given andel af det åbenbare EF-forbrug i tilsagnets femte år. Forøgelsen af den importmængde, der er omfattet af pristilsagnet, kan beregnes efter samme beregningsmetode.

(14)

Derfor findes det hensigtsmæssigt, at Kommissionen kan godtage et forslag til et ændret tilsagn, som afspejler situationen efter udvidelsen, på grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 13 —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/10

(1)

Ved forordning (EF) nr. 990/2004 (3) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 151/2003 (4) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader (»den pågældende vare«) med oprindelse i Den Russiske Føderation (»Rusland«). Toldsatsen på nettoprisen, frit EF's grænse, ufortoldet, for import af den pågældende vare fremstillet af Novolipetsk Iron & Steel Corporation er sat til 40,1 % og fremstillet af OOO Viz Stal til 14,7 %.

(2)

Den 20. marts 2004 meddelte Kommissionen gennem offentliggørelsen af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (5), at der blev indledt en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«) i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen.

(3)

Den fornyede undersøgelse blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om der som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) og under hensyntagen til aspektet med EF’s interesser er behov for at tilpasse foranstaltningerne for at undgå en pludselig og for stor negativ virkning for alle interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere.

(4)

Alle interesserede parter, herunder EF-erhvervsgrenen, sammenslutninger af producenter eller brugere i EF, eksportører/producenter i de berørte lande, importører og importørsammenslutninger og de relevante myndigheder i de berørte lande samt interesserede parter i de ti nye medlemsstater, som tiltræder Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU10«), blev underrettet om indledningen af undersøgelsen og fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt, forelægge oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(5)

Som angivet i Rådets forordning (EF) nr. 990/2004 førte undersøgelsen til den konklusion, at det er i EF’s interesse at tilpasse de eksisterende foranstaltninger, forudsat at en sådan tilpasning ikke i væsentlig grad undergraver det ønskede handelsbeskyttelsesniveau.

(6)

I overensstemmelse med konklusionerne i forordning (EF) nr. 990/2004 fremsatte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i grundforordningen forslag om tilsagn til de pågældende selskaber. Som følge heraf blev der derefter afgivet tilsagn fra i) en eksporterende producent af den pågældende vare i Rusland (Novolipetsk Iron & Steel Corporation) sammen med et selskab i Schweiz (Stinol A.G.) og ii) en anden eksporterende producent af den pågældende vare i Rusland (OOO Viz Stal) sammen med dens forretningsmæssigt forbundne selskab Duferco S.A. i Schweiz.

(7)

Det bør bemærkes, at i henhold til artikel 22, litra c), i grundforordningen betragtes disse tilsagn som særlige foranstaltninger, idet de i overensstemmelse med konklusionerne i forordning (EF) nr. 990/2004 ikke er direkte ækvivalente til en antidumpingtold.

(8)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 990/2004 forpligter tilsagnene ikke desto mindre hver enkelt producerende eksportør til at respektere importlofterne, og for at tilsagnene kan overvåges, har de pågældende eksporterende producenter også indvilliget i stort set at respektere deres traditionelle salgsmønster til individuelle forbrugere i EU10. De eksporterende producenter er også klar over, at hvis det konstateres, at disse salgsmønstre ændrer sig betydeligt, eller at tilsagnene på nogen måde bliver vanskelige eller umulige at overvåge, har Kommissionen ret til at tilbagetrække sin godtagelse af selskabets tilsagn, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for, eller tilpasse importloftets niveau eller træffe en anden form for afhjælpende foranstaltning.

(9)

Det er også en betingelse for tilsagnene, at hvis de på nogen måde brydes, har Kommissionen ret til at tilbagetrække godtagelsen deraf, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for.

(10)

Selskaberne vil desuden give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan overvåge tilsagnene effektivt.

(11)

For at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om selskaberne overholder tilsagnet, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til tilsagnet for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for tolden betinget af, at der fremlægges en faktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 990/2004. Disse oplysninger er også nødvendige, for at toldmyndighederne med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan afgøre, om forsendelsen svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal den relevante antidumpingtold betales i stedet for.

(12)

På baggrund af ovenstående anses tilbuddene om tilsagn for at være acceptable.

(13)

Godtagelsen af tilsagnene er begrænset til at gælde for en indledende periode på seks måneder, uden at dette berører foranstaltningernes normale varighed, og de udløber efter denne periode, medmindre Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at forlænge perioden for anvendelsen af særlige foranstaltninger med yderligere seks måneder.

(14)

I betragtning af de usædvanlige omstændigheder i dette tilfælde og risikoen for brud på tilsagnene som følge af prisforskellene mellem EU10 og EU15 og tilsagnenes kortsigtede karakter forekommer der at være tilstrækkelige grunde til at gøre en vis del af importen af den pågældende vare til genstand for registrering for en periode på højst ni måneder i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, i grundforordningen.

(15)

Derfor pålægges det toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere importen til EF af den pågældende vare med oprindelse i Rusland, som eksporteres af de selskaber, som har afgivet godtagne tilsagn, og for hvilke der er søgt om fritagelse for antidumpingtold.

(16)

I tilfælde af, at der konstateres brud på tilsagnene, kan der med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for bruddet pålægges told på varer, der er overgået til fri omsætning i EF —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/13

(1)

Efter en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (3) en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i Den Russiske Føderation (i det følgende benævnt »Rusland«). Ved forordning (EF) nr. 132/2001 (4) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine. Ved forordning (EF) nr. 993/2004 (5) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 658/2002 og (EF) nr. 132/2001.

(2)

De pågældende foranstaltninger er specifik told på 47,07 EUR/t for Ruslands vedkommende og 33,25 EUR/t for Ukraines vedkommende.

(3)

Den 20. marts 2004 meddelte Kommissionen gennem offentliggørelsen af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6), at der blev indledt en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«) i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen.

(4)

Den fornyede undersøgelse blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om der som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) og under hensyntagen til aspektet med EF’s interesser er behov for at tilpasse foranstaltningerne for at undgå en pludselig og for stor negativ virkning for alle interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere.

(5)

Alle interesserede parter, herunder EF-erhvervsgrenen, sammenslutninger af producenter eller brugere i EF, eksportører/producenter i de berørte lande, importører og importørsammenslutninger og de relevante myndigheder i de berørte lande samt interesserede parter i de ti nye medlemsstater, som tiltræder Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU10«), blev underrettet om indledningen af undersøgelsen og fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt, forelægge oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(6)

Som angivet i Rådets forordning (EF) nr. 993/2004 førte undersøgelsen til den konklusion, at det er i EF’s interesse at tilpasse de eksisterende foranstaltninger, forudsat at en sådan tilpasning ikke i væsentlig grad undergraver det ønskede handelsbeskyttelsesniveau.

(7)

I overensstemmelse med konklusionerne i forordning (EF) nr. 993/2004 fremsatte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i grundforordningen forslag om tilsagn til de pågældende selskaber. Som følge heraf blev der derefter foreslået tilsagn fra i) en eksporterende producent af den pågældende vare i Ukraine (OJSC »Azot«), ii) en eksporterende producent i Rusland (CJSC MCC Eurochem med hensyn til varer fremstillet på dets produktionsfaciliteter i JSC Nak Azot, Rusland) sammen med dets forretningsmæssigt forbundne selskab (Cumberland Sound Ltd., De Britiske Jomfruøer), iii) to forbundne eksporterende producenter i Rusland (OAO »Kirovo – Chepetsky Chimkombinat« og JSC »Azot«) særskilt og iv) to forbundne eksporterende producenter sammen – Joint Stock Company »Acron«, Rusland og Joint Stock Company »Dorogobuzh«, Rusland.

(8)

Ud af indlæggene fra OAO »Kirovo – Chepetsky Chimkombinat« og offentlig tilgængelig information på internettet er Kommissionen bekendt med, at JSC »Azot« og OAO »Kirovo – Chepetsky Chimkombinat« er forbundet via Agrochemical Corporation »Azot«, som ejer betydeligt mere end 5 % af kapitalen i hvert selskab. Derfor anser Kommissionen i henhold til artikel 2 i grundforordningen og definitionen af forbundne parter i artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (8) JSC »Azot« og OAO »Kirovo – Chepetsky Chimkombinat« for at være forbundne parter. Det bør bemærkes, at de unormale forøgelser af eksportmængderne fra en af disse to eksporterende producenter, OAO »Kirovo – Chepetsky Chimkombinat«, til EU10 i de første måneder af 2004 var højere end de kombinerede traditionelle eksportmængder til EU10 fra både JSC »Azot« og OAO »Kirovo – Chepetsky Chimkombinat«. Derfor afvises tilbuddene om tilsagn fra disse to eksporterende producenter, da tilsagnsloftet for de to eksporterende producenter tilsammen — beregnet som traditionelle eksportmængder til EU10 i 2001 og 2002 minus de unormale forøgelser af eksportmængderne til EU10 i de første måneder af 2004 — er negativt.

(9)

Det bør bemærkes, at i henhold til artikel 22, litra c), i grundforordningen betragtes tilsagn, der godtages ved denne forordning, som særlige foranstaltninger, idet de i overensstemmelse med konklusionerne i forordning (EF) nr. 993/2004 ikke er direkte ækvivalente til en antidumpingtold.

(10)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 993/2004 forpligter tilsagnene ikke desto mindre hver enkelt producerende eksportør til at respektere minimumsimportpriser inden for rammerne af importlofter, og for at tilsagnene kan overvåges, har de pågældende eksporterende producenter også indvilliget i stort set at respektere deres traditionelle salgsmønster til individuelle forbrugere i EU10. De eksporterende producenter er også klar over, at hvis det konstateres, at disse salgsmønstre ændrer sig betydeligt, eller at tilsagnene på nogen måde bliver vanskelige eller umulige at overvåge, har Kommissionen ret til at tilbagetrække sin godtagelse af selskabets tilsagn, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for, eller tilpasse importloftets niveau eller træffe en anden form for afhjælpende foranstaltning.

(11)

Det er også en betingelse for tilsagnene, at hvis de på nogen måde brydes, har Kommissionen ret til at tilbagetrække godtagelsen deraf, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for.

(12)

Selskaberne vil desuden give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan overvåge tilsagnene effektivt.

(13)

For at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om selskaberne overholder tilsagnet, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til tilsagnet for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for tolden betinget af, at der fremlægges en faktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 993/2004. Disse oplysninger er også nødvendige, for at toldmyndighederne med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan afgøre, om forsendelsen svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal den relevante antidumpingtold betales i stedet for.

(14)

På baggrund af ovenstående anses tilbuddene om tilsagn fra OJSC »Azot«, CJSC MCC Eurochem med hensyn til varer produceret i dets produktionsfaciliteter i JSC Nak Azot, Rusland, og Joint Stock Company »Acron« sammen med Joint Stock Company »Dorogobuzh« for at være acceptable.

(15)

Godtagelsen af tilsagnene er begrænset til at gælde for en indledende periode på seks måneder, uden at dette berører foranstaltningernes normale varighed. Seks måneder efter godtagelsen af tilsagnene vil den fortsatte godtagelse imidlertid blive vurderet af Kommissionen, således at det kontrolleres, hvorvidt de ekstraordinære og negative forhold for de endelige brugere i EU10, som førte til godtagelsen af tilsagnene, stadig eksisterer. I betragtning af tilsagnenes kortsigtede karakter og de ekstraordinære omstændigheder, de godtages under, kan Kommissionens tjenestegrene efter høring af det rådgivende udvalg tilpasse nogle af betingelserne i tilsagnene, hvis det efter en rimelig periode fastslås, at der med tilsagnene ikke opnås de tilsigtede resultater med hensyn til at lade de traditionelle eksportstrømme til EU10 fortsætte. De tilpassede betingelser i tilsagnene skal dog fortsat sikre, at der i betydelig grad bidrages til at afhjælpe skade.

(16)

I betragtning af de usædvanlige omstændigheder i dette tilfælde og risikoen for brud på tilsagnene som følge af prisforskellene mellem EU10 og EU15 og tilsagnenes kortsigtede karakter, forekommer der at være tilstrækkelige grunde til at gøre en vis del af importen af den pågældende vare til genstand for registrering for en periode på højst ni måneder i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, i grundforordningen.

(17)

Derfor pålægges det toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere importen til EF af den pågældende vare med oprindelse i Ukraine og Rusland, som eksporteres af de selskaber, som har afgivet godtagne tilsagn, og for hvilke der er søgt om fritagelse for antidumpingtold.

(18)

I tilfælde af, at der konstateres brud på tilsagnene, kan der med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for bruddet pålægges told på varer, der er overgået til fri omsætning i EF —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/16

(1)

Ved forordning (EF) nr. 969/2000 (3) ændrede og forlængede Rådet de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 3068/92 (4), ændret ved forordning (EF) nr. 643/94 (5) og (EF) nr. 449/98 (6), på importen til EF af kaliumchlorid (»den pågældende vare«) med oprindelse i Republikken Belarus (Belarus), Den Russiske Føderation (Rusland) og Ukraine. Ved forordning (EF) nr. 992/2004 (7) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 969/2000.

(2)

De pågældende foranstaltninger er faste toldbeløb, der er fastlagt efter varekategori og kvalitet og spænder fra 19,51 EUR/ton til 48,19 EUR/ton for Belarus, 19,61 EUR/ton til 40,63 EUR/ton for Rusland og 19,61 EUR/ton til 48,19 EUR/ton for Ukraine.

(3)

Den 20. marts 2004 meddelte Kommissionen gennem offentliggørelsen af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (8), at der blev indledt en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«) i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen.

(4)

Den fornyede undersøgelse blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om der som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) og under hensyntagen til aspektet med EF’s interesser er behov for at tilpasse foranstaltningerne for at undgå en pludselig og for stor negativ virkning for alle interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere.

(5)

Alle interesserede parter, som Kommissionen har kendskab til, herunder EF-erhvervsgrenen, sammenslutninger af producenter eller brugere i EF, eksportører/producenter i de berørte lande, importører og importørsammenslutninger og de relevante myndigheder i de berørte lande samt interesserede parter i de ti nye medlemsstater, som tiltræder Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU-10«), blev underrettet om indledningen af undersøgelsen og fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt, forelægge oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(6)

Som angivet i Rådets forordning (EF) nr. 992/2004 førte undersøgelsen til den konklusion, at det er i EF’s interesse at tilpasse de eksisterende foranstaltninger, forudsat at en sådan tilpasning ikke i væsentlig grad undergraver det ønskede handelsbeskyttelsesniveau.

(7)

I overensstemmelse med konklusionerne i forordning (EF) nr. 992/2004 fremsatte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i grundforordningen forslag om tilsagn til de pågældende selskaber. Som følge heraf blev der derefter afgivet tilsagn fra i) en eksporterende producent af den pågældende vare i Belarus (Republican Unitary Enterprise Production Amalgamation Belaruskali) sammen med forretningsmæssigt forbundne selskaber i Rusland (JSC International Potash Company), Østrig (Belurs Handelsgesellschaft m.b.H.) og Litauen (UAB Baltkalis), ii) en eksporterende producent i Rusland (JSC Silvinit) sammen med forretningsmæssigt forbundne selskaber i Rusland (JSC International Potash Company) og Østrig (Belurs Handelsgesellschaft m.b.H.) og iii) en anden eksporterende producent i Rusland (JSC Uralkali) sammen med et selskab i Cypern (Fertexim Ltd).

(8)

Det bør bemærkes, at i henhold til artikel 22, litra c), i grundforordningen betragtes disse tilsagn som særlige foranstaltninger, idet de i overensstemmelse med konklusionerne i forordning (EF) nr. 992/2004 ikke er direkte ækvivalente til en antidumpingtold.

(9)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 992/2004 forpligter tilsagnene ikke desto mindre hver enkelt producerende eksportør til at respektere minimumsimportpriser inden for rammerne af importlofter, og for at tilsagnene kan overvåges, har de pågældende eksporterende producenter også indvilliget i stort set at respektere deres traditionelle salgsmønster til individuelle forbrugere i EU-10. De eksporterende producenter er også klar over, at hvis det konstateres, at disse traditionelle salgsmønstre ændrer sig betydeligt, eller at tilsagnene på nogen måde bliver vanskelige eller umulige at overvåge, har Kommissionen ret til at tilbagetrække sin godtagelse af selskabets tilsagn, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for, eller tilpasse importloftets niveau eller træffe en anden form for afhjælpende foranstaltning.

(10)

Det er også en betingelse for tilsagnene, at hvis de på nogen måde brydes, har Kommissionen ret til at tilbagetrække godtagelsen deraf, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for.

(11)

Selskaberne vil desuden give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan overvåge tilsagnene effektivt.

(12)

For at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at overvåge, om selskaberne overholder tilsagnet, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til tilsagnet for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for tolden betinget af, at der fremlægges en faktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 992/2004 . Disse oplysninger er også nødvendige, for at toldmyndighederne med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan afgøre, om forsendelsen svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal den relevante antidumpingtold betales i stedet for.

(13)

På baggrund af ovenstående anses tilbuddene om tilsagn for at være acceptable.

(14)

Godtagelsen af tilsagnene er begrænset til at gælde for en indledende periode på 12 måneder, uden at dette berører foranstaltningernes normale varighed. Seks måneder efter godtagelsen af tilsagnene vil den fortsatte godtagelse imidlertid blive vurderet af Kommissionen, således at det kontrolleres, hvorvidt de ekstraordinære og negative forhold for de endelige brugere i EU-10, som førte til godtagelsen af tilsagnene, stadig eksisterer.

(15)

I betragtning af de usædvanlige omstændigheder i dette tilfælde og risikoen for brud på tilsagnene som følge af prisforskellene mellem EU-10 og EU-15 og tilsagnenes kortsigtede karakter forekommer der at være tilstrækkelige grunde til at gøre en vis del af importen af den pågældende vare til genstand for registrering for en periode på højst ni måneder i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, i grundforordningen.

(16)

Derfor pålægges det toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere importen til EF af den pågældende vare med oprindelse i Belarus og Rusland, som eksporteres af de selskaber, som har afgivet godtagne tilsagn, og for hvilke der er søgt om fritagelse for antidumpingtold.

(17)

I tilfælde af, at der konstateres brud på tilsagnene, kan der med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for bruddet pålægges told på varer, der er overgået til fri omsætning i EF —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/20

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/22

(1)

I henhold til artikel 173-177 i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal Kommissionen fastsætte periodiske enhedsværdier for de varer, der er anført i grupperingen i forordningens bilag 26.

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, som er fastsat i ovennævnte artikler, på de oplysninger, der er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fører til fastsættelse af enhedsværdier for de pågældende varer som angivet i bilaget til denne forordning —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/28

(1)

Havre hører til de produkter, som er omfattet af den fælles markedsordning for korn. Den hører dog ikke til de i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 1766/92 omhandlede basiskornarter, der kan opkøbes til intervention.

(2)

Havre er en vigtig og traditionel afgrøde i Finland og Sverige og egner sig godt til klimaet i de to lande. Produktionen er langt større end de pågældende landes behov, og overskuddet skal derfor afsættes i tredjelande. Landenes tiltrædelse af EF har ikke ændret på denne situation.

(3)

En eventuel nedskæring af havreproduktionen i Finland og Sverige vil ske til fordel for andre kornarter, der er omfattet af interventionsordningen, navnlig byg. Bygproduktionen er præget af overskud både i disse to lande og i resten af EF. Hvis produktionen flyttes fra havre til byg, vil det kun forværre denne overskudssituation. Det bør derfor sikres, at havre fortsat kan udføres til tredjelande.

(4)

Havre kan omfattes af den restitution, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1766/92. Finland og Sverige er på grund af deres geografiske placering mindre gunstigt stillet, når det gælder udførsel, end de øvrige medlemsstater. Den restitution, der fastsættes i henhold til nævnte artikel 13, begunstiger især udførslen fra de øvrige medlemsstater. Det må derfor forventes, at havreproduktionen i Finland og i Sverige i stadig højere grad vil blive udskiftet med bygproduktion. I de kommende høstår må man derfor regne med, at der i Finland og Sverige i henhold til artikel 4 i forordning (EØF) nr. 1766/92 skal opkøbes store mængder byg til intervention, hvis eneste afsætningsmulighed er udførsel til tredjelande. Denne udførsel fra interventionslagre er mere kostbar end direkte udførsel.

(5)

En særlig interventionsforanstaltning i medfør af artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1766/92 gør det muligt at forhindre disse ekstraomkostninger. Interventionen kan have form af en foranstaltning, der skal lette markedet for havre i Finland og Sverige. Den bedst egnede foranstaltning er en restitution, der ydes efter licitation og kun for havre, der er produceret i og udføres fra de to lande.

(6)

Artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1766/92 samt gennemførelsesbestemmelserne hertil, navnlig Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt om de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2), finder tilsvarende anvendelse på denne forordning som følge af foranstaltningens art og målsætning.

(7)

I henhold til forordning (EF) nr. 1501/95 skal tilslagsmodtageren bl.a. indgive en ansøgning om eksportlicens og stille en sikkerhed. Denne sikkerheds størrelse bør fastsættes.

(8)

Det skal sikres, at det pågældende korn faktisk bliver udført fra de medlemsstater, som der iværksættes en særlig interventionsforanstaltning for. Det er derfor nødvendigt at begrænse anvendelsen af eksportlicenser til udførsel fra den medlemsstat, hvor der er ansøgt om licens, og til havre, der er produceret i Finland og Sverige.

(9)

For at sikre ens behandling af alle de interesserede er det nødvendigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for de udstedte licenser er den samme.

(10)

Med henblik på en tilfredsstillende afvikling af licitationsproceduren vedrørende udførslen bør der fastsættes en minimumsmængde samt frist og form for fremsendelse af de til de ansvarlige organer indgivne bud.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

a)

vedrører en mængde på mindst 1 000 tons

b)

ledsages af et skriftligt tilsagn fra den bydende om, at det udelukkende vedrører havre, der er produceret i og skal udføres fra Finland eller Sverige.

—

–Asetus (EY) N:o …./2004 — Todistus on voimassa ainoastaan Suomessa ja Ruotsissa

—

–Förordning (EG) nr …./2004 — Licensen giltig endast i Finland och Sverige.

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/31

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/32

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 963/2004 (3) er importtolden for ris fastsat.

(2)

I artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1503/96 er det fastsat, at hvis det beregnede gennemsnit af importtolden i dens anvendelsesperiode afviger med mindst 10 EUR/ton fra den fastsatte told, foretages der en tilsvarende justering. Nævnte afvigelse har fundet sted. Det er derfor nødvendigt at justere importtolden i forordning (EF) nr. 963/2004 —

20.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 183/35

(1)

Den 21. august 2003 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

(2)

Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet i juli 2003 af European Carbon and Graphite Association (ECGA) på vegne af producenter i Fællesskabet, der tegnede sig for en væsentlig del - i dette tilfælde over 50 % - af den samlede produktion af visse grafitelektrodesystemer i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der forekom subsidiering i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en antisubsidieprocedure.

(3)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 9, i grundforordningen underrettede Kommissionen Indiens regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Indiens regering blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Den indiske regering fremsatte ingen anmodning om konsultationer, men der blev taget behørigt hensyn til de bemærkninger, som den indiske regering skriftligt fremsatte med hensyn til påstandene i klagen om subsidieret import og om den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(4)

Samme dag blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en sideløbende antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af samme vare med oprindelse i Indien.

(5)

Kommissionen underrettede officielt klageren og andre kendte producenter i Fællesskabet, de eksporterende producenter, importører, brugere og leverandører, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af proceduren. De direkte berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

De to eksporterende producenter i Indien og den indiske regering samt producenter, brugere og importører/forhandlere i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som angav, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(7)

I betragtning af det store antal uafhængige importører i Fællesskabet fandtes det passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 27. For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det rent faktisk ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i bekræftende fald at udvælge en stikprøve, blev alle kendte uafhængige importører i henhold til artikel 27, stk. 2, i grundforordningen anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af proceduren og give Kommissionen de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger for perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003. Kun to uafhængige importører indvilgede i at indgå i stikprøven og afgav de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist. Stikprøver blev derfor ikke anset for nødvendige i forbindelse med denne procedure.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, til de to ovennævnte uafhængige importører, til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og til den indiske regering.

(9)

Der blev modtaget besvarelser fra to indiske eksporterende producenter, fra de to klagende producenter i Fællesskabet, fra otte brugerselskaber og fra de to ovennævnte uafhængige importører. Desuden fremsatte et brugerselskab skriftlige bemærkninger, der indeholdt visse kvantitative oplysninger, og to brugersammenslutninger henvendte sig skriftligt til Kommissionen.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om subsidiering, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(11)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra1. april 2002 til 31. marts 2003 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(12)

Den pågældende vare er grafitelektroder og/eller nipler, der anvendes til sådanne elektroder, uanset om de importeres sammen eller separat. En grafitelektrode er en keramisk formet eller udpresset søjle af grafit. Begge ender af denne cylinder er forsynet med maskinfremstillede tilspidsede »fatninger« med gevind, således at to eller flere elektroder kan sammenføjes til en søjle. Et forbindelsesstykke, der også er af grafit, benyttes til at sammenslutte to fatninger. Denne del kaldes en »nippel«. Både grafitelektroden og niplen leveres sædvanligvis forudindstillet som et »grafitelektrodesystem«.

(13)

Grafitelektroder og nipler til sådanne elektroder fremstillet ved anvendelse af jordoliekoks, der er et biprodukt fra olieindustrien. og kultjærebeg. Der er seks trin i produktionsprocessen, nemlig formning, brænding, imprægnering, fornyet brænding, grafitisering og maskinel bearbejdning. I grafitiseringsfasen opvarmes varen elektrisk til over 3 000oC, og den omdannes fysisk til den krystallinske form af kulstof, grafit, der er et unikt materiale med lav elektrisk ledeevne, men høj varmekonduktivitet samt høj styrke og ydeevne ved høje temperaturer, der gør materialet passende til brug i elektriske bueovne. Fremstillingstiden for et grafitelektrodesystem er på omkring to måneder. Der er ingen produkter, der kan erstatte grafitelektrodesystemer.

(14)

(Grafitelektrodesystemer benyttes af stålproducenter i elektriske lysbueovne, såkaldte »miniværker«, som elledere til fremstilling af stål fra genbrugt affaldsmetal. Denne undersøgelse omfatter kun grafitelektroder og nipler hertil med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder. Grafitelektrodesystemer, der opfylder disse tekniske specifikationer, kan fremføre meget store mængder strøm.

(15)

En indisk eksportør erklærede, at han i nogle tilfælde fremstillede den pågældende vare uden at benytte jordoliekoks af topkvalitet, såkaldt »premium needle coke«, som klagerne ifølge dette selskab fandt var absolut nødvendig for at fremstille varen med de i betragtning (12) til (14) anførte specifikationer. Denne eksportør hævdede derfor, at grafitelektroder og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, som var fremstillet uden anvendelse af »premium needle coke«, ikke burde være omfattet af undersøgelsen. Der kan rent faktisk benyttes jordoliekoks af forskellige kvaliteter til at fremstille grafitelektrodesystemer. Det er imidlertid slutproduktets grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber samt dets endelige anvendelsesformål, der er afgørende for definitionen af varen, uanset de anvendte råmaterialer. Hvis grafitelektroder og nipler til sådanne elektroder med oprindelse i Indien og importeret til Fællesskabet opfylder de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber som beskrevet i definitionen af varen, anses de for at være den pågældende vare. Denne påstand blev derfor afvist.

(16)

Den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra Indien, og den vare der fremstilles og sælges på Indiens hjemmemarked, samt den vare, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af fællesskabsproducenterne fandtes at have samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 5.

(17)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende fem ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes eksportsubsidier af den indiske regering:

(18)

De nævnte ordninger (i), (ii), (iii) og (iv) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (»loven om udlandshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Loven om udlandshandel bemyndiger den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken, der opføres i »Export and Import Policy«-dokumenter, som udstedes af Handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Det eksport- og importpolitikdokument, der er relevant for undersøgelsesperioden i den aktuelle sag, er femårsplanen for perioden 1. april 2002 til 31. marts 2007. Desuden fastsætter Indiens regering også de procedurer, der styrer Indiens udlandshandelspolitik, i den såkaldte »Handbook of Procedures - 1 April 2002 to 31 March 2007« (bind 1), som også ajourføres regelmæssigt.

(19)

Det fremgår klart af eksport- og importpolitikken for perioden 1. april 2002 til 31. marts 2007, at licenser, certifikater og tilladelser, der er udstedt før ikrafttrædelsen af denne politik, fortsat vil være gyldige til det formål, hvortil de er udstedt, herunder i undersøgelsesperioden, medmindre andet er fastsat.

(20)

Henvisninger til retsgrundlaget for de undersøgte ordninger (i) til (iv) vedrører i det følgende eksport- og importpolitikken for perioden 1. april 2002 til 31. marts 2007 og »Handbook of Procedures - 1 April 2002 to 31 March 2007« (bind 1) (»procedurehåndbogen«).

(21)

Den under punkt (v) nævnte indkomstskatteordning er baseret på »Income Tax Act of 1961« (»indkomstskatteloven af 1961«), som ændres årligt ved »Finance Act« (»finansloven«).

(22)

Det er fastsat i artikel 14, stk. 5, litra b), i grundforordningen, at den ubetydelighedsgrænse for subsidier på 3 %, der gælder for visse udviklingslande, nemlig udviklingslande, som er medlemmer af WTO, og som er anført i bilag VII til aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»ASU«), og for udviklingslande, som er medlemmer af WTO, og som fuldstændig har afskaffet eksportsubsidier, skal afskaffes otte år efter WTO-aftalens ikrafttræden. Da nævnte aftale trådte i kraft den 1. januar 1995, finder denne subsidietærskel ikke længere anvendelse. Den ubetydelighedsgrænse, der nu gælder for importen fra alle udviklingslande, er 2 %, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, litra a). Sideløbende med anvendelsen af den ubetydelighedsgrænse på 3 %, der gjaldt for de lande, som var anført i bilag VII til ASU, har det været EF’s praksis at anvende en ubetydelighedsgrænse for disse lande på 0,3 % for hver enkelt subsidieordning. Da den specifikke ubetydelighedsgrænse, der havde været anvendt på de i bilag VII til ASU nævnte lande, ikke længere er gældende, finder Kommissionen, at grænsen for individuelle ordninger heller ikke bør anvendes længere.

(23)

DEPB trådte i kraft den 1. april 1997 ved Customs Notification 34/97. Stk. 4.3.1. til 4.3.4 i eksport/importpolitikdokumentet og stk. 4.37 til 4.53 i procedurehåndbogen indeholder en detaljeret beskrivelse af ordningen. DEPB er en ordning, der afløser Passbook-ordningen, som ophørte den 31. marts 1997. Fra starten var der to typer DEPB, nemlig DEPB på før-eksportbasis og DEPB på efter-eksportbasis.

(24)

Indiens regering har fremhævet, at DEPB på før-eksportbasis blev afskaffet den 1. april 2000, og at ordningen derfor ikke er relevant for undersøgelsesperioden. Det blev fastslået, at ingen af selskaberne opnåede fordele af DEPB på før-eksportbasis, og det er derfor ikke nødvendigt at afgøre, om DEPB på før-eksportbasis er udligningsberettiget. Følgende analyse af denne ordning er derfor kun baseret på DEPB på efter-eksportbasis.

(25)

DEPB på efter-eksportbasis står åben for producenter/eksportører eller handelsselskaber/eksportører (dvs. forhandlere).

(26)

I henhold til ordningen kan enhver støtteberettiget eksportør anmode om kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de udførte færdigvarer. Sådanne DEPB-procentsatser er fastsat af de indiske myndigheder for de fleste varer, herunder den pågældende vare, på grundlag af gældende Standard Input/Output-normer (»SION«). En licens med angivelse af det bevilgede kreditbeløb udstedes automatisk ved modtagelse af en anmodning herom.

(27)

DEPB på efter-eksportbasis åbner mulighed for at anvende sådanne kreditter til udligning af told i forbindelse med senere indførsel af varer, hvis indførsel ikke er begrænset eller forbudt. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan derefter sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(28)

DEPB-licenser er frit omsættelige og sælges derfor jævnligt. DEPB-licenser, der er pålagt et ansøgningsgebyr på 0,5 % af den modtagne kredit, er gyldige i 12 måneder fra udstedelsesdatoen. Licenser, der er udstedt i toårsperioden fra den 1. april 2001 til den 31. marts 2003, kunne derfor i undersøgelsesperioden enten sælges eller benyttes til udligning af importtold.

(29)

Før undersøgelsesperioden, dvs. indtil den 31. marts 2002, kunne normal importtold udlignes med op til DEPB-licensens pålydende værdi ved fremlæggelse af denne. Desuden muliggjorde en DEPB-licens også fritagelse for en anden told, den såkaldte særlige tillægstold. Den særlige tillægstold er fastsat til 4 % af toldens værdi, herunder toldværdien af de fleste varer, der importeres til Indien, inklusive den pågældende vare. Fritagelsen for den særlige tillægstold i henhold til denne ordning var betinget af fremlæggelse af en DEPB-licens, men den sparede særlige tillægstold blev ikke trukket fra det kreditbeløb, der blev indrømmet i henhold til licensen. DEPB-ordningen medførte derfor reelt en yderligere fordel ud over den pålydende værdi af DEPB-licensen.

(30)

Den indiske regering afskaffede fritagelsen for den særlige tillægstold i henhold til DEPB-ordningen med virkning fra begyndelsen af undersøgelsesperioden, dvs. fra den 1. april 2002. I undersøgelsesperioden blev enhver udligning af den særlige tillægstold derfor direkte fratrukket kreditten på de DEPB-licenser, der blev fremlagt af importørerne. For at tage hensyn til denne ændring af ordningen og kompensere eksportører for de fordele, der tidligere kunne opnås gennem fritagelse for den særlige tillægstold, hævede den indiske regering DEPB-satserne fra den 1. april 2002 gennem en ændring af SION for den pågældende vare. Efter anmodning udstedte den indiske regering også supplerende kreditter for gældende licenser, der var udstedt for 1. april 2002, således at kreditten blev hævet til den reviderede DEPB-sats.

(31)

Når et selskab udfører varer, bevilges det en kredit, som kan anvendes til udligning af told på fremtidig indførsel af forskellige varer, eller blot sælges på det åbne marked.

(32)

Kreditbeløbet beregnes automatisk på grundlag af SION-satser, uanset om råmaterialerne er importeret, om der er betalt told af dem, eller om de rent faktisk er blevet brugt til eksportproduktion og i hvilke mængder. Et selskab kan kræve en licens på grundlag af dets tidligere eksport, uanset om det overhovedet foretager import eller køber varer fra andre kilder. DEPB-kreditter anses for at være et finansielt bidrag, fordi de er et tilskud. De indebærer en direkte overførsel af midler, da de enten kan sælges og omsættes til likvider eller benyttes til udligning af importtold, hvilket betyder, at den indiske regering mister indtægter, den ellers ville have haft.

(33)

Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i grundforordningen giver mulighed for en undtagelse for bl.a. godtgørelses- og substitutionsgodtgørelsesordninger, der overholder de faste regler i bilag I, punkt i), og bilag II (definition på og regler for godtgørelse) og III (definition på og regler for substitutionsgodtgørelse).

(34)

I dette tilfælde er eksportøren ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet.

(35)

Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen.

(36)

Endelig er eksportører berettiget til DEPB-fordelene, uanset om de overhovedet importerer produktionsfaktorer. For at opnå fordelen, er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at noget råmateriale var importeret. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der skal benyttes som råmaterialer, er således stadig berettigede til fordelene ved DEPB. DEPB på efter-eksportbasis opfylder således ikke bestemmelserne i bilag I til III til grundforordningen.

(37)

Da der ikke stilles krav om, at importerede råmaterialer forbruges i produktionsprocessen, eller forefindes en kontrolordning som krævet i bilag II til grundforordningen, kan DEPB på efter-eksportbasis ikke anses for at være en tilladt godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning (bilag III), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii).

(38)

Da den i betragtning (33) nævnte undtagelse fra subsidiedefinitionen for godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordninger derfor ikke finder anvendelse, opstår spørgsmålet om eftergivelse af overskydende afgifter ikke, og den udligningsberettigede fordel er eftergivelsen af den samlede importtold, der normalt er skyldig for al import.

(39)

Da den indiske regerings finansielle bidrag medfører en fordel for DEPB-indehaveren, og da der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, er ordningen derfor et subsidie. Subsidiet er retligt betinget af eksportresultater og kan derfor kun opnås ved eksport, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen. Det anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget.

(40)

Selskabernes fordel blev beregnet på grundlag af det i licenserne indrømmede kreditbeløb, som er blevet benyttet eller overdraget (solgt) i undersøgelsesperioden. For så nøjagtigt som muligt at fastsætte størrelsen af de indtægter, som der er givet afkald på, er det nødvendigt at skelne mellem licenser udstedt og benyttet i undersøgelsesperioden, licenser udstedt og overdraget i undersøgelsesperioden, licenser udstedt før undersøgelsesperioden og benyttet i denne og licenser udstedt før undersøgelsesperioden og overdraget i denne.

(41)

I tilfælde, hvor en DEPB-licens blev udstedt og benyttet i undersøgelsesperioden af den samarbejdsvillige eksporterende producent til at importere varer uden betaling af den gældende told (herunder den særlige tillægstold), blev fordelen beregnet på grundlag af den samlede importtold, som der blev givet afkald på, som fratrukket kreditbalancen på den relevante DEPB-licens.

(42)

I tilfælde, hvor DEPB-licensen blev udstedt og overdraget (solgt) i undersøgelsesperioden, blev fordelen beregnet på grundlag af størrelsen af den kredit (den pålydende værdi), der blev indrømmet i licensen, uanset licensens salgspris, idet salget af en licens er en rent kommerciel beslutning, der ikke ændrer størrelsen af den fordel (svarende til den indiske regerings overførsel af midler), der er opnået af ordningen.

(43)

I tilfælde, hvor en DEPB-licens blev udstedt før undersøgelsesperioden og benyttet i undersøgelsesperioden af den samarbejdsvillige eksporterende producent til at importere varer uden betaling af den gældende told, blev fordelen beregnet på grundlag af den samlede importtold (herunder den særlige tillægstold), som der blev givet afkald på, som fratrukket kreditbalancen på den relevante DEPB-licens. De supplerende licenser, der som beskrevet ovenfor er udstedt for de forhøjede DEPB-kreditter, blev – i det omfang, de var blevet benyttet til at udligne tolden – også taget i betragtning med henblik på at fastsætte størrelsen af de indtægter, som den indiske regering havde givet afkald på.

(44)

I tilfælde, hvor DEPB-licensen var udstedt før undersøgelsesperioden og overdraget (solgt) i denne, fandtes det, at licenserne blev solgt til en pris, der var højere end deres pålydende værdi. Denne ekstrapris forklares ved den yderligere fritagelse fra den særlige tillægstold, der som ovenfor nævnt er mulig i henhold til disse licenser. Uden at vide hvilke varer, der blev importeret af køberne af disse licenser, er det ikke muligt at fastsætte størrelsen af de indtægter, som den indiske regering gav afkald på. Som et forsigtigt skøn må dette beløb dog mindst have svaret til licensernes salgspris, da det ikke giver økonomisk mening, at licensen sælges for mere end dens reelle værdi. Fordelen blev således beregnet på grundlag af licensens salgspris.

(45)

Som nævnt i betragtning (26) er fordelen i henhold til DEPB-ordningen baseret på værdien af de eksporterede færdigvarer og indrømmes ikke på grundlag af de mængder, der er fremstillet, eksporteret eller transporteret. Det beregnede subsidiebeløb er derfor blevet fordelt på den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen. Ved beregningen af fordelen blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(46)

Selskaberne krævede, at omkostningerne til at betale særlige agenter, salgsprovision og forskellige andre udgifter skulle fratrækkes ved beregningen af fordelen i henhold til denne ordning. I denne forbindelse skal det bemærkes, at anvendelsen af tredjeparter til at købe og sælge licenser er en rent kommerciel beslutning, der ikke ændrer størrelsen af den kredit, der er indrømmet i licenserne. Under alle omstændigheder kan kun omkostninger, som nødvendigvis påløber for at opnå et subsidie, fratrækkes, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Da de ovennævnte omkostninger ikke er nødvendige for at være berettiget til subsidiet, blev kravene afvist.

(47)

Selskaberne fremførte også, at fordelene fra deres DEPB-licenser skabte yderligere indtægter og derved øgede deres samlede skattetilsvar, navnlig med hensyn til selskabsskat. Det blev derfor fremført, at den fordel, der blev opnået fra DEPB-ordningen, skulle reduceres med det beløb, der rent faktisk skulle betales i indkomstskat.

(48)

Den måde, hvorpå et selskab vælger at gøre brug af den fordel, der følger af en subsidieordning, i dette tilfælde at benytte licenserne til at udligne importtold eller sælge licenserne, kan påvirke selskabets skattemæssige situation på forskellige måder. Det påhviler ikke undersøgelsesmyndigheden at undersøge de mulige virkninger, som sådanne fordele vil have på det pågældende selskabs skattemæssige situation. Denne påstand blev derfor afvist.

(49)

Begge de samarbejdsvillige selskaber opnåede fordele af denne ordning i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på mellem 14,5 % og 20,4 %.

(50)

EPCG-ordningen blev bekendtgjort den 1. april 1992. I undersøgelsesperioden reguleredes ordningen af Customs Notification 28/97 og 29/97, der trådte i kraft den 1. april 1997. Nærmere oplysninger om ordningen findes i kapitel 5 i eksport- og importpolitikdokumentet for 2002/2007 og i kapitel 5 i procedurehåndbogen.

(51)

Ordningen står åben for producenter/eksportører (dvs. alle producenter i Indien, som udfører varer) eller handelsselskaber/eksportører (dvs. forhandlere), der er ”forbundet” med støttende producenter.

(52)

For at drage fordel af denne ordning skal et selskab fremlægge oplysninger for de pågældende myndigheder om arten og værdien af de investeringsgoder, som skal indføres. Afhængig af de eksportforpligtelser, som selskabet er rede til at påtage sig, vil det få bevilling til at indføre investeringsgoder enten til nul-told eller til nedsat told. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede investeringsgoder anvendes til fremstilling af eksporterede varer. Efter anmodning fra eksportøren udstedes der en licens, som giver tilladelse til indførsel til præferencesatser. Der betales et ansøgningsgebyr for udstedelse af licensen.

(53)

Indehaveren af EPCG-licensen kan også købe investeringsgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på en fordel for den anslåede eksport for så vidt angår levering af investeringsgoder til en indehaver af en EPCG-licens.

(54)

Der er en eksportforpligtelse forbundet med berettigelse til EPCG-ordningen. Eksportforpligtelsen skal opfyldes ved eksport af varer fremstillet ved hjælp af investeringsgoderne, og værdien af denne eksport skal være større end gennemsnittet af selskabets eksport af samme vare i de tre foregående licensår.

(55)

Ordningens bestemmelser vedrørende beregningen af eksportforpligtelsen er for nylig blevet ændret. Efter de nye regler vil selskaberne have otte år til at opfylde eksportforpligtelsen (eksporten skal være en værdi, der er mindst seks gange større end værdien af den samlede toldfritagelse for importerede investeringsgoder). Denne ændring berører imidlertid ikke ordningens grundlæggende funktionsmåde.

(56)

En eksportørs betaling af nedsat told eller nul-told udgør et finansielt bidrag fra den indiske regering, idet der gives afkald på indtægter, der ellers ville være indgået, og modtageren opnår en fordel i form af nedsat told eller fritagelse for betaling af importafgifter, der normalt skulle være betalt. Licensen kan ikke opnås uden en forpligtelse til eksport af varer. EPCG-ordningen er derfor et subsidie, der er retligt betinget af eksportresultater, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, og det anses for at være specifikt og følgelig udligningsberettiget.

(57)

Fordelen for selskaberne er beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke betalte told på indførte investeringsgoder fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivning på sådanne investeringsgoder i den pågældende industri, jf. artikel 7, stk. 3, i grundforordningen. I overensstemmelse med den etablerede praksis er den fordel, der kan tilskrives undersøgelsesperioden, blevet justeret ved at tillægge renter i undersøgelsesperioden for at afspejle værdien af fordelen over tid og derved bestemme den fulde fordel af denne ordning for modtageren. I betragtning af arten af subsidiet, som svarer til et éngangstilskud, ansås den virksomhedsspecifikke markedsrente i undersøgelsesperioden for rimelig. Som nævnt i betragtning (54) er fordelen i henhold til EPCG-ordningen afhængig af den øgede værdi af de eksporterede færdigvarer og indrømmes ikke på grundlag af de mængder, der er fremstillet, eksporteret eller transporteret. Subsidiebeløbet er derfor blevet fordelt på den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen.

(58)

Begge de samarbejdsvillige eksportører opnåede fordele af EPCG-ordningen i undersøgelsesperioden og modtog subsidier på mellem 0,1 % og 0,3 %.

(59)

Forhåndslicensordningen har været benyttet siden 1977-78. Ordningen er beskrevet nærmere i stk. 4.1.1 til 4.1.7 i eksport- og importpolitikdokumentet og i dele af kapitel 4 i procedurehåndbogen.

(60)

Eksportører, producent-eksportører eller forhandler-eksportører, der er »forbundet med« støttende producenter, kan få forhåndslicenser til toldfri import af varer, der benyttes til fremstilling af eksportvarer.

(61)

Mængden af den import, der tillades i henhold til denne ordning, fastsættes som en procentdel af den eksporterede mængde færdigvarer. Forhåndslicenserne angiver den tilladte import i mængde og i værdi. I begge tilfælde fastlægges de satser, der benyttes til bestemme størrelsen af de tilladte toldfri indkøb, for de fleste varer (herunder den pågældende vare) på grundlag af SION. De råmaterialer, der er angivet i forhåndslicenserne, er varer, der benyttes i forbindelse med fremstillingen af den relevante færdigvare.

(62)

Forhåndslicenser kan udstedes for:

(63)

Det blev fastslået under kontrollen, at kun de under (i) omhandlede forhåndslicenser (til fysisk eksport) blev benyttet af en eksporterende producent i undersøgelsesperioden. I forbindelse med denne undersøgelse er det derfor ikke nødvendigt at afgøre, om kategori (ii), (iii) og (iv) er udligningsberettigede.

(64)

Kun eksporterende selskaber tildeles licenser, der kan benyttes til at udligne importtold. Ordningen er således betinget af eksportresultater.

(65)

Som ovenfor nævnt blev det fastslået, at ordningen med forhåndslicenser i undersøgelsesperioden blev benyttet af et undersøgt selskab for »fysisk eksport«. Selskabet benyttede ordningen til toldfri import af råmaterialer til eksporterede varer.

(66)

Den indiske regering hævdede, at forhåndslicensordningen er en mængdebaseret ordning, og at de råmaterialer, der tillades i henhold til licensen, fastsættes med henvisning til eksportmængden. Det blev endvidere fremført, at uanset hvilke materialer, der indføres i henhold til forhåndslicensordningen, skal disse varer benyttes til at fremstille de eksporterede varer eller til genopfyldning af de lagre af varer, der er benyttet i de allerede eksporterede varer. Ifølge den indiske regering skal de importerede råmaterialer benyttes af eksportøren, og ingen sådanne varer må sælges eller overdrages.

(67)

Det blev imidlertid bemærket, at der ikke fandtes nogen ordning eller procedure til at bekræfte, om der forbruges råmaterialer i produktionsprocessen for eksporterede varer og hvilke råmaterialer, der er tale om. Ordningen viser kun, at de toldfrit importerede varer er blevet brugt i produktionsprocessen uden nogen skelnen mellem varernes bestemmelsessted (hjemmemarkedet eller eksportmarkedet).

(68)

Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), i grundforordningen giver mulighed for en undtagelse for bl.a. godtgørelses- og substitutionsgodtgørelsesordninger, der overholder de faste regler i bilag I, punkt i), og bilag II (definition på og regler for godtgørelse) og III (definition på og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen.

(69)

Da der ikke findes en ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgift, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og II til grundforordningen, kan forhåndslicensordningen ikke anses for at være en tilladt godtgørelses- eller substitutionsordning efter grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii).

(70)

Da den i betragtning (68) nævnte undtagelse fra subsidiedefinitionen for godtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordninger ikke finder anvendelse, opstår spørgsmålet om eftergivelse af overskydende afgifter ikke, og den udligningsberettigede fordel er eftergivelsen af den samlede importtold, der normalt er skyldig for al import.

(71)

Selskabets fordel blev beregnet på grundlag af det i licenserne indrømmede kreditbeløb, som er blevet benyttet i undersøgelsesperioden. Som nævnt i betragtning (61) er fordelen i henhold til forhåndslicensordningen baseret på både mængden og værdien af de eksporterede færdige varer. Det beregnede subsidiebeløb er derfor blevet fordelt på den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen. Ved beregningen af fordelen blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). På dette grundlag udgjorde subsidiet 0,2 %.

(72)

Det blev bekræftet, at ingen af de eksporterende producenter er beliggende i en EPZ/EOU. Det anses derfor ikke for nødvendigt at foretage en yderligere analyse af denne ordning i forbindelse med undersøgelsen.

(73)

Retsgrundlaget for indkomstskattefritagelsen (ITE) er Income Tax Act of 1961. I denne lov, som ændres årligt ved Finance Act, fastlægges grundlaget for skatteopkrævningen samt for forskellige fritagelses- og fradragsordninger, der kan gøres krav på. Blandt de fritagelser, som firmaer kan gøre krav på, findes nogle i nævnte lovs Section 10A, 10B og 80HHC, der fastsætter en indkomstskattefritagelse for fortjenester på eksportsalg.

(74)

Den indiske regering erklærede, at indkomstskattefritagelsen var blevet afskaffet pr. 31. marts 2003, og fremlagde dokumentation herfor. Ordningen kan have medført fordele for de pågældende eksportører i undersøgelsesperioden, men vil ikke medføre fordele for eksporterende selskaber efter denne dato. Under disse omstændigheder og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, er det ikke nødvendigt at afgøre, om indkomstskattefritagelsen er udligningsberettiget.

(75)

I overensstemmelse med grundforordningen er det udligningsberettigede subsidiebeløb for de undersøgte eksporterende producenter 14,6 % og 20,9 %, udtrykt i værdi. Da der blev udvist en høj grad af samarbejdsvilje for Indien (100 % af eksporten af den pågældende vare fra Indien til Fællesskabet), blev restsubsidiemargenen for alle andre selskaber fastsat til niveauet for det selskab, der havde den højeste individuelle margen, dvs. 20,9 %.

(76)

Den samme vare fremstilles i Fællesskabet af SGL AG (»SGL«) og flere datterselskaber af UCAR SA (»UCAR«), nemlig UCAR SNC, UCAR Electrodos Ibérica SL og Graftech SpA, på hvis vegne klagen blev indgivet. SGL og UCAR har produktionsanlæg i Østrig, Belgien, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

(77)

Ud over de to klagende fællesskabsproducenter, SGL og UCAR, fremstillede to andre producenter i Fællesskabet varen i tiden fra 1999 til undersøgelsesperioden. En af disse to andre producenter blev insolvent og måtte anmode om retlig beskyttelse i henhold til den tyske konkurslovgivning. Dette selskab indstillede produktionen af samme vare i november 2002. De to selskaber gav udtryk for støtte til klagen, men afviste Kommissionens opfordring til at samarbejde aktivt i forbindelse med undersøgelsen. Det konkluderes, at alle de ovennævnte fire producenter tegner sig for produktionen i Fællesskabet i henhold til artikel 9, stk. 1, i grundforordningen.

(78)

De to klagende producenter i Fællesskabet besvarede spørgeskemaet fyldestgørende og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. De tegnede sig i undersøgelsesperioden for over 80 % af produktionen i Fællesskabet.

(79)

De anses for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«) i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8, i grundforordningen.

(80)

Da der kun er to indiske eksporterende producenter af den pågældende vare, og da EF-erhvervsgrenen også kun omfatter to producenter, måtte oplysningerne vedrørende importen af den pågældende vare til Fællesskabet med oprindelse i Indien og vedrørende EF-erhvervsgrenen af fortrolighedshensyn angives i indeksform, jf. artikel 29 i grundforordningen.

(81)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet, de øvrige EF-producenters salg på fællesskabsmarkedet som anslået på grundlag af de bedste foreliggende oplysninger, de to samarbejdsvillige indiske eksporterende producenters salg på fællesskabsmarkedet, den fra Polen importerede mængde (oplyst af SGL) og Eurostats tal for den resterende import til Fællesskabet, om nødvendigt behørigt justeret.

(82)

På dette grundlag steg forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare med 9 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Mere specifikt steg det med 14 % mellem 1999 og 2000 og faldt derefter med 7 procentpoint i 2001 og med yderligere et procentpoint i 2002, før det steg med 3 procentpoint i undersøgelsesperioden. Da den pågældende vare hovedsagelig benyttes af den elektriske stålindustri, skal udviklingen i forbruget ses på baggrund af den økonomiske udvikling i denne sektor, der udviste stærk stigning i 2000 efterfulgt af et fald fra og med 2001.

(83)

Importen af den pågældende vare til Fællesskabet fra Indien steg udtrykt i mængde med 76 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Nærmere bestemt steg importen fra Indien med 45 % mellem 1999 og 2000 og med yderligere 31 procentpoint i 2001, hvorefter den var næsten uændret i 2002 og undersøgelsesperioden.

(84)

Eksportørerne i det pågældende land øgede deres markedsandel med 3,4 procentpoint (eller 61 %) i den betragtede periode, således at den i undersøgelsesperioden lå på mellem 8 % og 10 %. Den steg først med 1,5 procentpoint mellem 1999 og 2000 og med yderligere 2 procentpoint i 2001, hvorefter den forblev forholdsvis stabilt på dette niveau i 2002 og undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at stigningen i importen fra det pågældende land og denne imports markedsandel i perioden fra 1999 til undersøgelsesperioden faldt sammen med en stigning i forbruget på 9 %.

(85)

Mellem 1999 og undersøgelsesperioden steg den gennemsnitlige pris på den pågældende importvare med oprindelse i Indien med 2 % i 2000 og med yderligere 8 procentpoint i 2001, hvorefter den faldt med 9 procentpoint i 2002 og stabiliseredes på dette niveau i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden var den gennemsnitlige importpris på den pågældende vare med oprindelse i Indien 1 % højere end i 1999.

(86)

Der blev foretaget en sammenligning af de eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Fællesskabet for sammenlignelige modeller af den pågældende vare. Med henblik herpå blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til uafhængige kunder, uden rabatter og skatter, sammenlignet med de indiske eksporterende producenters cif-priser, Fællesskabets grænse, justeret for omkostninger efter importen. Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende vare med oprindelse i Indien i undersøgelsesperioden solgtes i Fællesskabet til priser, der lå mellem 6,5 % og 12,2 % under EF-erhvervsgrenens priser.

(87)

Det skal bemærkes, at disse prisunderbudsmargener ikke fuldt ud viser den subsidierede imports virkning på EF-erhvervsgrenens priser, da der blev konstateret både prisfald og pristryk, således som det fremgår af EF-erhvervsgrenens forholdsvis lave rentabilitet i undersøgelsesperioden, hvor den kunne have forventet en noget højere fortjeneste, hvis der ikke var forekommet subsidiering.

(88)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(89)

For at kunne foretage en meningsfuld vurdering af visse skadesindikatorer var det nødvendigt at sammenholde visse oplysninger om UCAR med oplysninger om dette selskabs produktionsdatterselskaber i Fællesskabet (se betragtning (76)).

(90)

Kommissionen var særlig opmærksom med hensyn til de mulige konsekvenser for skadesindikatorerne af de to klagende fællesskabsproducenters tidligere konkurrencebegrænsende adfærd. Kommissionen sikrede navnlig, at der ikke forekom nogen form for konkurrencebegrænsende adfærd på begyndelsestidspunktet for vurderingen af spørgsmålet om skade (1999) (se betragtning (121), (122) og (125)). Ved fastsættelsen af EF-erhvervsgrenens omkostninger og rentabilitet anmodede Kommissionen desuden udtrykkeligt om og kontrollerede, at de direkte omkostninger ved betalingerne eller eventuelle indirekte omkostninger (herunder finansieringsomkostningerne), som er forbundet med sanktioner indført af konkurrencemyndigheder, klart ikke blev medtaget, således at der fremkom et billede af fortjenesten, der ikke var påvirket af disse ekstraordinære udgifter.

(91)

EF-erhvervsgrenens produktion steg med 14 % i 2000, faldt med 16 procentpoint i 2001, faldt med yderligere 4 procentpoint i 2002 og steg med 5 procentpoint i undersøgelsesperioden. Det kraftige fald i 2000 skyldtes det gode økonomiske klima, der også førte til en stigende kapacitetsudnyttelsesgrad samme år.

(92)

Produktionskapaciteten faldt i 2000 med omkring 2 % og forblev på dette niveau i 2001. I 2002 og undersøgelsesperioden faldt produktionskapaciteten yderligere med henholdsvis 5 procentpoint og 2 procentpoint. I undersøgelsesperioden var produktionskapaciteten 9 % lavere end i 1999, hovedsagelig som følge af den midlertidige lukning af et anlæg tilhørende en fællesskabsproducent, der var i kraft i hele undersøgelsesperioden.

(93)

Kapacitetsudnyttelsesgraden lå på 70 % i 1999, men steg til 81 % i 2000 som følge af stærk efterspørgsel, især fra elektrostålindustrien. I 2001 og 2002 faldt den igen til 70 %, før den steg til 76 % i undersøgelsesperioden.

(94)

(Det fremgik af undersøgelsen, at der er flere grunde til den ovennævnte midlertidigt lukkede facilitets økonomiske problemer, hvoraf de to vigtigste er (i) høje produktionsomkostninger i forbindelse med prisen på elektricitet i det pågældende land og (ii) konkurrencen fra subsidieret import med oprindelse i Indien. På grund af vanskelighederne ved at skelne årsagerne fra hinanden undersøgte Kommissionen, hvordan udviklingen for kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen i 2002 og undersøgelsesperioden ville have været, hvis dette anlæg ikke var blevet taget ud af drift. Produktionsmængden forblev uændret i denne simulering, idet produktionen blev øget på den pågældende producents andre produktionsanlæg for at dække efterspørgslen. Som vist i nedenstående tabel ville både produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen for EF-erhvervsgrenen som helhed have nået et niveau i undersøgelsesperioden, der lå meget tæt på 1999-niveauet, hvis dette anlæg ikke var blevet taget ud af drift.

(95)

I undersøgelsesperioden svarede lagerbeholdningerne af færdigvarer til ca. 3 % af EF-erhvervsgrenens samlede produktionsmængde. EF-erhvervsgrenens ultimolagre steg samlet set i den betragtede periode og var ca. fem gange større i undersøgelsesperioden end i 1999. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at udviklingen i lagerbeholdningerne ikke anses for at være en særlig relevant indikator for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, da fællesskabsproducenterne generelt fremstiller varer på bestilling, og lagrene derfor sædvanligvis er varer, der venter på at blive sendt til kunderne.

(96)

EF-erhvervsgrenens salg af egne varer til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet faldt med 1 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Nærmere bestemt steg salget kraftigt med 16 % i 2000, faldt med 17 procentpoint i 2001 og med yderligere 5 procentpoint i 2002, før det igen steg med 5 procentpoint i undersøgelsesperioden. Udviklingen i salgsmængden følger tæt økonomiske udviklingstendenser i elektrostålindustrien, der efter højkonjunkturen i 2000 havde problemer i 2001 og 2002.

(97)

Efter en indledningsvis lille vækst på et procentpoint i 2000 faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel betydeligt indtil 2002. EF-erhvervsgrenen mistede markedsandel med 6,5 procentpoint i 2001 og med yderligere 2,8 procentpoint, før den genvandt 1,9 procentpoint i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens markedsandel var 6,3 procentpoint lavere i undersøgelsesperioden end i 1999, svarende til 9 % udtrykt i indekstal.

(98)

Mellem 1999 og undersøgelsesperioden, hvor forbruget i Fællesskabet steg med 9 %, faldt EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet med 1 %. EF-erhvervsgrenen mistede som ovenfor nævnt markedsandel med 6,3 procentpoint, mens den subsidierede import vandt markedsandel med 3,4 procentpoint i samme periode.

(99)

EF-erhvervsgrenens beskæftigelse faldt med omkring 17 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Arbejdsstyrken blev reduceret med 1 % i 2000 og med 5 procentpoint i 2001. I 2002 og undersøgelsesperioden forekom der fald på henholdsvis 9 og 3 procentpoint, hovedsagelig som følge af den midlertidige lukning af et anlæg tilhørende en EF-producent og omfordelingen af en del af arbejdsstyrken til mere rentable forretningssegmenter.