16.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 308/282


EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

af 17. april 2013

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011

(2013/594/EU)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011 med myndighedens svar (1),

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 (05753/2013 — C7-0041/2013),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 185,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (4), særlig artikel 64,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0115/2013),

1.

meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2011;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Martin SCHULZ

Formand

Klaus WELLE

Generalsekretær


(1)  EUT C 388 af 15.12.2012, s. 157.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

af 17. april 2013

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011,

der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011 med myndighedens svar (1),

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 (05753/2013 — C7-0041/2013),

der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), særlig artikel 185,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3), særlig artikel 208,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (4), særlig artikel 64,

der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 94,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0115/2013),

A.

der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (myndigheden) for regnskabsåret 2011 er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige,

B.

der henviser til, at myndigheden, der er et nyt agentur med hjemsted i Paris, blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1095/2010 og officielt påbegyndte sin virksomhed den 1. januar 2011 som en uafhængig myndighed,

C.

der henviser til, at myndigheden bør vurderes på baggrund af dens retlige overgang fra forgængeren, Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), som var en fransk sammenslutning, og at den følgelig, bortset fra sit nye mandat, har overtaget alle eksisterende og igangværende opgaver og ansvar fra CESR (alle CESR's aktiver, passiver og igangværende operationer blev automatisk overført til den nye myndighed),

D.

der henviser til, at myndigheden er en integreret del af Det Europæiske Finanstilsynssystem og inden for et fælles udvalg arbejder tæt sammen med sine søstermyndigheder, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, og med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici,

E.

der henviser til, at myndighedens samlede budget for 2011 var på 16 964 913,92 EUR,

F.

der henviser til, at i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af myndigheden (6) blev 60 % af myndighedens 2011-budget finansieret over bidrag fra medlemsstaterne og EFTA-landene og 40 % over EU-budgettet,

G.

der henviser til, at myndigheden ved udgangen af 2011 registrerede et positivt budgetresultat på EUR 4 457 244,82 EUR (7) (efter fratrækning af vekselkursforskelle svarende til 4 645,56 EUR), som blev opført i regnskabet som gæld til Kommissionen,

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

1.

noterer sig på baggrund af årsregnskabet, at Unions bidrag til myndighedens budget for 2011 var på 6 784 000 EUR; bemærker, at dette var myndighedens første driftsår;

2.

påpeger, at det fremgår af årsregnskabet, at myndighedens samlede budget for 2011 beløb sig til 16 964 913,92 EUR (inkl. 9 857 457,23 EUR i form af bidrag fra medlemsstaterne, 257 288,76 EUR i form af bidrag fra observatører og 66 167,93 EUR i form af andre indtægter);

3.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin næste gennemgang af tilsynsmyndighedernes arbejde og finansieringsordninger, som vil blive forelagt senest den 2. januar 2014, at undersøge alle mulighederne for en ny langsigtet og bæredygtig finansiering af myndigheden, som sikrer dens uafhængighed;

4.

opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden af at forelægge et forslag, der sikrer, at de tre europæiske tilsynsmyndigheders budgetter fuldt ud finansieres over EU-budgettet;

5.

konstaterer med bekymring, at bestemmelserne i finansforordningen ikke er fuldt ud tilpasset myndighedens finansieringsordning, eftersom 60 % af dens budget finansieres over bidrag fra medlemsstaterne og EFTA-landene; mener, at dette spørgsmål bør tages op, senest i forbindelse med den næste revision af finansforordningen for så vidt angår agenturer, og opfordrer Kommissionen til at vurdere situationen og forelægge dechargemyndigheden en rapport om spørgsmålet;

6.

bemærker, at det fremgår af årsregnskabet, at myndigheden i 2011 hovedsageligt fokuserede på sin etablering og yderligere ekspansion;

7.

understreger betydningen af en passende ligevægt mellem på den ene side det tildelte budget og de disponible stillinger og på den anden side de opgaver, myndigheden pålægges, idet et misforhold kan føre til en uafbalanceret arbejdsstyrke for så vidt angår rekrutteringen af myndighedens personale på den ene side og inddragelsen af nationale eksperter på den anden side; udtrykker bekymring over, at Kommissionen har ændret stillingsfortegnelsen efter forslag fra myndigheden uden klart at angive dette; opfordrer Kommissionen til at sikre fuldstændig gennemsigtighed på dette og andre områder;

8.

bemærker de betænkeligheder, der blev rejst vedrørende Unionen i de foreløbige konklusioner fra IMF's vurdering af den finansielle sektor fra december 2012, hvori det anbefales at øge de europæiske tilsynsmyndigheders ressourcer og beføjelser for at sætte dem i stand til fuldt ud at opfylde deres mandater og samtidig øge deres operationelle uafhængighed;

9.

bemærker, at det fremgår af årsregnskabet, at styrelsesudvalget på myndighedens konstituerende møde den 11. januar 2011 vedtog og godkendte de vigtigste finansielle bestemmelser og myndighedens finansforordning, således at den kunne varetage sine beføjelser som en europæisk myndighed;

Overgang fra CESR

10.

anerkender som det fremgår af årsregnskabet, at den politiske beslutning om at omdanne CESR til en myndighed fra og med januar 2011 blev truffet i september 2010, hvilket betød, at myndigheden skulle etableres på kun fire måneder, selv om sådanne opgaver normalt anslås at tage to år;

11.

konstaterer, at første kvartal af 2011 brugtes til overførsel af aktiver fra CESR til myndigheden og gennemførelse af såvel som uddannelse i EU-regler vedrørende finansielle kredsløb, rekruttering og indkøb; noterer sig endvidere, at andet kvartal var præget af myndighedens flytning til nye lokaler efter undertegnelsen af en ny lejekontrakt i december 2010; konstaterer, at der fra marts til juni 2011 blev udført istandsætningsarbejde i de nye lokaler;

12.

bemærker på baggrund af årsregnskabet, at der i tredje og fjerde kvartal, hvor myndighedens organisationsplan og ansættelsesforhold blev ændret, blev ansat nye ledere (en ny formand i april 2011 og en ny administrerende direktør i juni 2011) og indledt en række aktiviteter;

13.

noterer sig, at ovennævnte forhold og den begrænsede tid til forberedelse af myndighedens arbejde ifølge myndigheden forklarer den budgetmæssige underudnyttelse i 2011;

Regnskabssystem

14.

bemærker, at det fremgår af årsregnskabet, at den standardiserede og almindelige budgetstruktur, som myndigheden vedtog i begyndelsen af 2011, måtte tilpasses de reelle behov;

15.

erfarer af årsregnskabet, at myndigheden i april 2011 indførte periodiseret regnskabsføring (ABAC), som er det regnskabssystem, Kommissionen anvender til budgetregnskab; bemærker endvidere, at myndigheden i overgangsperioden fra januar til april 2011 brugte et system baseret på regneark og i april gik over til det endelige ABAC/SAP-system, som Kommissionen bruger;

16.

bemærker på baggrund af årsregnskabet, at myndighedens budgetregnskab forvaltes ved hjælp af regnskabssystemet ABAC, og at det almindelige regnskab føres ved hjælp af SAP-systemet, som har direkte grænseflade med Kommissionens almindelige regnskabssystem; bemærker desuden, at de forskellige budgetmæssige og finansielle rapporter udarbejdes ved hjælp af virksomhedsrapporteringsværktøjer;

17.

noterer sig, at myndigheden ifølge eget udsagn har gennemført valideringen af sit regnskabssystem gennem en tilgang med fuld kontrol i 2011; opfordrer myndigheden til at forelægge dechargemyndigheden 2012-opfølgningsrapporten om validering af regnskabssystemerne i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat af Kommissionen (Generaldirektoratet for Budget);

Budgetgennemførelse

18.

bemærker på baggrund af årsregnskabet, at myndigheden registrerede en budgetgennemførelsesgrad på 75,7 % for forpligtelser og på 62,5 % for betalinger ved udgangen af 2011;

19.

konstaterer på baggrund af årsregnskabet (8), at 1 901 218,61 EUR i forpligtelsesbevillinger blev fremført fra 2011 til 2012, og at det kan blive nødvendigt at frigøre omkring 250 000 EUR heraf på et senere tidspunkt;

20.

konstaterer, at gennemførelsesgraden var på 84,95 % for forpligtelser under afsnit I (Personaleudgifter) og på 82,46 % for afsnit II (Administrative udgifter); bemærker, at 2011 var et overgangsår fra CESR til en europæisk myndighed og et forberedende år for nye procedurer og ansøgninger; opfordrer myndigheden til at informere dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der træffes for at forbedre disse resultater, idet den lave gennemførelsesgrad er et udtryk for vanskeligheder med hensyn til budgetplanlægning og -gennemførelse;

21.

bemærker, at myndigheden befinder sig i sin indledende opbygningsperiode; bemærker, at budgettet til lønninger derfor var højere end nødvendigt, da ikke alle stillinger kunne blive besat ved årets start; bemærker endvidere, at det forhold, at personalet var mindre end oprindeligt budgetteret, havde en tilsvarende effekt på gennemførelsen af afsnit II;

22.

påpeger, at alle budgetoverførsler blev foretaget inden for samme afsnit, bortset fra en nettooverførsel på 250 000 EUR fra afsnit I til afsnit II med det formål at bidrage til at dække omkostningerne til renoveringen af de nye lokaler;

23.

bemærker på baggrund af årsregnskabet den meget lave gennemførelsesgrad for forpligtelser på 46,92 % i afsnit III (Driftsudgifter); bemærker, at omkring 1 000 000 EUR i forpligtelser fra afsnit III blev fremført til dækning af it-projekter, der var en del af arbejdsprogrammet for 2011, men var blevet iværksat senere på grund af forsinkelser i lovgivningsprocessen; opfordrer myndigheden til at informere dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der træffes for at forbedre resultaterne, idet den lave gennemførelsesgrad er et udtryk for vanskeligheder med hensyn til budgetplanlægning og -gennemførelse;

24.

bemærker, at forpligtelserne på de områder, hvor det var særlig vanskeligt at bedømme udgifterne, vedrørte skatter og afgifter til de franske myndigheder, rejsebureaugebyrer og uddannelse af tilsynsførende, som myndigheden ikke selv var direkte ansvarlig for;

25.

erkender, at myndigheden har taget hensyn til udgiftsmønsteret i 2011, at 2012-budgettet er blevet omprofileret, og at myndigheden i både afsnit I og afsnit II i 2013-budgettet har taget hensyn til, at det i en opbygningsperiode ikke er muligt at besætte alle stillinger på stillingsfortegnelsen ved årets start;

26.

noterer sig, at tekniske problemer og den sene implementering af ABAC ifølge myndigheden førte til, at de dertil svarende budgetforpligtelser først blev opført i regnskabet i slutningen af 2011;

27.

bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at betalingsbevillinger til en samlet værdi af 207 442 EUR var blevet fremført til 2012, uden at der var indgået retlige forpligtelser; opfordrer myndigheden til at underrette dechargemyndigheden om de skridt, der er taget for at udbedre denne mangel, eftersom fremførslerne var ureglementerede og bør annulleres;

28.

erkender, at myndigheden har forbedret sin forvaltning af anlægsaktiver; konstaterer endvidere, at myndigheden for så vidt angår immaterielle aktiver den 1. januar 2012 indførte timesedler for internt personale, der arbejder på it-projekter, og at den er i færd med at forbedre de relevante procedurer;

Kontrolsystemer

29.

bemærker, at myndigheden vedtog interne kontrolstandarder i 2012 og også udnævnte en intern kontrolkoordinator i 2012;

30.

glæder sig over styrelsesudvalgets afgørelse af 11.januar 2011 om betingelser og nærmere vilkår for interne undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens interesser; understreger, at denne afgørelse nøje følger teksten i den modelafgørelse, der er vedføjet den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 som bilag, og repræsenterer myndighedens tiltrædelse af denne aftale;

31.

bemærker, at de fleste af myndighedens gennemførelsesbestemmelser til vedtægten er blevet vedtaget, men at nogle stadig skal bekræftes eller afsluttes;

32.

noterer sig den nuværende situation, som er identisk for de tre europæiske tilsynsmyndigheder:

14 gennemførelsesbestemmelser blev vedtaget i 2011

fem gennemførelsesbestemmelser blev vedtaget i 2012

syv gennemførelsesbestemmelser afventer bekræftelse fra Kommissionen eller GD HR

fire gennemførelsesbestemmelser, som i sidste instans er forbundet med et krav om, at de tre tilsynsmyndigheder reviderer bestemmelserne på basis af nye skabeloner i overensstemmelse med den nye personalevedtægt, er ikke blevet godkendt af Kommissionen;

Ansættelsesprocedurer

33.

noterer sig, at myndigheden har bragt sine ansættelsesprocedurer i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger; opfordrer myndigheden til at underrette dechargemyndigheden om de videre foranstaltninger, den har truffet for at forbedre ansættelsesprocedurerne; mener, at nogle af personalevedtægtens bestemmelser vil kunne udgøre en anseelig administrativ byrde; opfordrer derfor Kommissionen til for så vidt angår agenturerne at tillade en vis grad af forenkling i henhold til personalevedtægtens artikel 110;

34.

bemærker, at 2011 ifølge årsregnskabet (9) var et afgørende år for myndighedens etablering og udbygning af den personalegruppe, der skal varetage myndighedens nye funktioner og opgaver; konstaterer, at myndighedens personale den 31. december 2012 bestod af 50 midlertidigt ansatte, tre medarbejdere ansat på franske kontrakter overtaget fra den foregående organisation, fem kontraktansatte, to udstationerede nationale eksperter og to praktikanter;

35.

henviser for så vidt angår andre bemærkninger af horisontal art, der ledsager dechargeafgørelsen, til sin beslutning af 17. april 2013 (10) om præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer.


(1)  EUT C 388 af 15.12.2012, s. 157.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(5)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(6)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12, artikel 62, stk. 1.

(7)  Årsregnskab 2011, s. 27.

(8)  Årsregnskabet 2011, s. 42.

(9)  Årsregnskab 2011, s. 46.

(10)  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0134 (Se side 374 i denne EUT).