20.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 321/1


AFGØRELSE VEDTAGET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET

af 15. oktober 2010

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

(2012/708/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER, FORSAMLET I RÅDET, HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 7, og artikel 218, stk. 8, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har på Unionens og medlemsstaternes vegne forhandlet om en aftale om et fælles luftfartsområde med Georgien (i det følgende benævnt »aftalen«) i overensstemmelse med Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger.

(2)

Aftalen blev paraferet den 5. marts 2010.

(3)

Den af Kommissionen forhandlede aftale bør undertegnes og anvendes midlertidigt af Unionen og medlemsstaterne med forbehold af dens senere indgåelse.

(4)

Det er nødvendigt at fastlægge en procedure for, hvordan den midlertidige anvendelse af aftalen i givet fald bringes til ophør. Det er også nødvendigt at fastlægge en passende procedure for Unionens og medlemsstaternes deltagelse i Det Fælles Udvalg, der nedsættes i henhold til aftalens artikel 22, og i voldgiftsproceduren i henhold til aftalens artikel 23 samt i forbindelse med gennemførelsen af visse af aftalens bestemmelser vedrørende flyvesikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelse

1.   Undertegnelsen af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes hermed på Unionens vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelsen af aftalen (1).

2.   Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på Unionens vegne er beføjet til at undertegne aftalen med forbehold af dens senere indgåelse.

Artikel 2

Midlertidig anvendelse

Frem til aftalens ikrafttræden anvendes den midlertidigt af Unionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende interne procedurer og/eller national ret fra den første dag i måneden efter datoen for den sidste note, hvorved parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for midlertidig anvendelse af aftalen.

Artikel 3

Det Fælles Udvalg

1.   Den Europæiske Union og medlemsstaterne repræsenteres i Det Fælles Udvalg, der nedsættes i medfør af aftalens artikel 22, af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne.

2.   Den Europæiske Unions og medlemsstaternes standpunkt i Det Fælles Udvalg i spørgsmål om ændringer i bilag III eller bilag IV til aftalen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2 i aftalen, og i spørgsmål, hvor EU har enekompetence, og som ikke kræver vedtagelse af en afgørelse med retsvirkning, fastlægges af Kommissionen, og Rådet og medlemsstaterne underrettes på forhånd herom.

3.   I forbindelse med andre afgørelser i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under EU's kompetence, vedtages Den Europæiske Unions og medlemsstaternes holdning af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i EU-traktaternes gældende procedurer for afstemning.

4.   I forbindelse med afgørelser i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under medlemsstaternes kompetence, vedtages Den Europæiske Unions og medlemsstaternes holdning af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen eller medlemsstaterne, medmindre en medlemsstat inden for en måned efter vedtagelsen af denne holdning har oplyst Rådets Generalsekretariat om, at medlemsstaten kun med sine lovgivende organers samtykke kan tilslutte sig den afgørelse, som Det Fælles Udvalg skal træffe.

5.   Unionens og medlemsstaternes holdning i Det Fælles Udvalg forelægges af Kommissionen, undtagen vedrørende spørgsmål, der udelukkende hører under medlemsstaternes kompetence; i så fald forelægges den af formanden for Rådet eller, hvis Rådet træffer afgørelse herom, af Kommissionen.

Artikel 4

Bilæggelse af tvister

1.   Kommissionen repræsenterer Unionen og medlemsstaterne i tvistbilæggelsesprocedurer i medfør af aftalens artikel 23.

2.   Afgørelsen om at suspendere anvendelsen af fordelene i henhold til aftalens artikel 23 træffes af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3.   Enhver anden passende foranstaltning i spørgsmål, der hører under EU's kompetence, som skal træffes i medfør af aftalens artikel 23, besluttes af Kommissionen med bistand fra et særligt udvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne, der er udpeget af Rådet.

Artikel 5

Meddelelse til Kommissionen

1.   Medlemsstaterne giver umiddelbart meddelelse til Kommissionen om enhver afgørelse om at afslå, tilbagekalde, suspendere eller indskrænke tilladelser til luftfartsselskaber i Georgien, som de har til hensigt at træffe i medfør af aftalens artikel 5.

2.   Medlemsstaterne underretter umiddelbart Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 14 (Flyvesikkerhed).

3.   Medlemsstaterne underretter umiddelbart Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 15 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten).

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2010.

På Rådets vegne

E. SCHOUPPE

Formand


(1)  Se side 3 i denne EUT.


AFTALE OM ET FÆLLES LUFTFARTSOMRÅDE

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

der er parter i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og

DEN EUROPÆISKE UNION,

på den ene side, og

GEORGIEN, i det følgende benævnt »Georgien«,

på den anden side,

SOM NOTERER SIG, at der den 22. april 1996 i Luxembourg blev undertegnet en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side,

SOM ØNSKER at oprette et fælles luftfartsområde på grundlag af gensidig adgang til parternes markeder for luftfart med lige konkurrencevilkår og overholdelse af de samme regler - herunder om flyvesikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse, lufttrafikstyring, arbejdsmarkedsforhold og miljø,

SOM ØNSKER at lette udbygningen af mulighederne inden for lufttransport, herunder ved at udvikle lufttransportnet, som imødekommer passagerers og befragteres ønske om gode lufttransportydelser,

SOM ANERKENDER betydningen af lufttransport i forbindelse med fremme af handel, turisme og investeringer,

SOM NOTERER SIG konventionen om international civil luftfart, som blev åbnet for undertegnelse i Chicago den 7. december 1944,

SOM ER ENIGE OM, at reglerne for det fælles luftfartsområde skal bygge på Den Europæiske Unions relevante lovgivning som fastsat i bilag III til denne aftale,

SOM ERKENDER, at fuld overholdelse af reglerne for det fælles luftfartsområde giver parterne ret til at udnytte samtlige fordele herved, herunder markedsadgang og størst mulige fordele for begge parters forbrugere, erhvervsliv og arbejdskraft,

SOM ERKENDER, at oprettelsen af det fælles luftfartsområde og gennemførelsen af reglerne for dette ikke kan virkeliggøres uden de nødvendige overgangsordninger,

SOM ERKENDER betydningen af passende bistand i denne sammenhæng,

SOM ØNSKER at gøre det muligt for luftfartsselskaberne at tilbyde rejsende og befragtere konkurrencedygtige priser og ydelser på åbne markeder,

SOM ØNSKER, at udbyttet af en liberaliseret aftale skal komme alle aktører i lufttransportsektoren, herunder luftfartsselskabernes medarbejdere, til gode,

SOM ØNSKER at sikre den højeste grad af flyvesikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse i international lufttransport og bekræfter deres alvorlige bekymring over handlinger og trusler imod luftfartøjers sikkerhed, som bringer personer og ejendom i fare, påvirker driften af lufttransport i ugunstig retning samt underminerer offentlighedens tillid til den civile luftfarts sikkerhed,

SOM ØNSKER at sikre lige konkurrencevilkår for luftfartsselskaberne og dermed rimelige og lige muligheder for, at deres luftfartsselskaber kan drive de aftalte luftfartsforbindelser,

SOM ERKENDER, at støtte kan hæmme konkurrencen mellem luftfartsselskaber og hindre opfyldelsen af denne aftales hovedmål,

SOM BEKRÆFTER vigtigheden af at beskytte miljøet under tilrettelæggelsen og indførelsen af en international luftfartspolitik, og som anerkender suveræne staters ret til at træffe passende foranstaltninger med dette formål,

SOM NOTERER SIG vigtigheden af forbrugerbeskyttelse, herunder den beskyttelse, som er fastsat i konventionen om indførelse af visse ensartede regler om international luftbefordring, udfærdiget i Montreal den 28. maj 1999,

SOM AGTER at bygge videre på eksisterende lufttransportaftaler for at åbne adgangen til markederne og skabe størst mulige fordele for begge parters forbrugere, luftfartsselskaber, arbejdskraft og befolkninger,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Definitioner

Medmindre andet er anført, forstås i denne aftale ved:

1)   »aftalt luftfartsforbindelse« og »fastlagt rute«: international lufttransport i henhold til denne aftales artikel 2 (Tildeling af rettigheder) og bilag 1

2)   »aftale«: denne aftale, bilagene dertil, med eventuelle ændringer

3)   »lufttransport«: transport af passagerer, bagage, fragt og post, hver for sig eller sammen, med et luftfartøj, som tilbydes offentligheden mod betaling af vederlag eller leje, herunder, for at undgå enhver tvivl, både ruteflyvning, charterflyvning og ren fragtflyvning

4)   »kompetente myndigheder«: de statsorganer eller statslige enheder, der er ansvarlige for de administrative funktioner i henhold til denne aftale

5)   »egnethed«: hvorvidt et luftfartsselskab er egnet til at udøve internationale luftfartstjenester, dvs. om det har en tilstrækkelig økonomisk kapacitet og tilstrækkelig ledelsesmæssig ekspertise, og om det er rede til at efterkomme de love, bestemmelser og krav, som gælder for udøvelsen af sådanne luftfartsforbindelser

6)   »statsborgerskab«: hvorvidt et luftfartsselskab opfylder krav vedrørende spørgsmål som f.eks. ejerskab, faktisk kontrol og hovedforretningssted

7)   »konventionen«: konventionen om international civil luftfart, som blev åbnet for undertegnelse den 7. december 1944 i Chicago; og som omfatter:

8)   »femte frihedsrettighed«: en ret, som en stat (den »tildelende stat«) indrømmer en anden stats luftfartsselskaber (den »modtagende stat«) med henblik på at udøve internationale lufttransporttjenester mellem den tildelende stats territorium og en tredjestats område på den betingelse, at sådanne luftfartsforbindelser skal tage udgangspunkt eller afsluttes på den modtagende stats territorium

9)   »fulde omkostninger«: omkostningerne ved at levere en ydelse plus en rimelig afgift for administrative omkostninger og i givet fald afgifter, der har til formål at inddrage miljøomkostninger, og som anvendes uden national forskelsbehandling

10)   »international lufttransport«: lufttransport, som passerer gennem luftrummet over mere end én stats territorium

11)   »FELO-aftale«: den multilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Island, Republikken Montenegro, Kongeriget Norge, Serbien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo (1) om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde

12)   »Euro-Middelhavs-land«: alle middelhavslande, der på datoen for aftalens undertegnelse deltager i den europæiske naboskabspolitik (dvs. Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Libanon, Jordan, Israel, de palæstinensiske områder, Syrien og Tyrkiet)

13)   »statsborger«: enhver person med georgisk statsborgerskab for den georgiske parts vedkommende eller med statsborgerskab i en medlemsstat for den europæiske parts vedkommende eller enhed, idet det for juridiske enheder gælder, at de til enhver tid direkte eller i kraft af en ejermajoritet er under faktisk kontrol af personer med georgisk statsborgerskab for den georgiske parts vedkommende eller af personer eller enheder med statsborgerskab i en medlemsstat eller et af de tredjelande, der er anført i bilag IV, for den europæiske parts vedkommende

14)   »licenser«: for Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vedkommende licenser og andre relevante dokumenter eller beviser, der udstedes i henhold til den relevante, gældende EU-lovgivning, og for Georgiens vedkommende licenser, beviser eller tilladelser, der udstedes i henhold til den relevante, gældende georgiske lovgivning

15)   »parterne«: på den ene side Den Europæiske Union eller dens medlemsstater hhv. Den Europæiske Union og dens medlemsstater i overensstemmelse med disses respektive kompetenceområder (den europæiske part) og på den anden side Georgien (den georgiske part)

16)   »pris«:

i)

»flybilletpriser«, som betales til luftfartsselskaber eller deres agenter eller andre billetudstedere for at befordre passagerer og bagage ad luftvejen, og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled, og

ii)

»luftfragtrater«, som betales for transport af fragt, og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled.

Definitionen omfatter i givet fald overfladetransport i tilknytning til international lufttransport, samt de vilkår, der gælder for deres anvendelse

17)   »hovedforretningssted«: et luftfartsselskabs hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted i den part, inden for hvilken luftfartsselskabets vigtigste økonomiske funktioner og operationelle kontrol udøves, herunder styring af vedvarende luftdygtighed

18)   »forpligtelse til offentlig tjeneste«: enhver forpligtelse, som pålægges luftfartsselskaber for at sikre et minimum af ruteflyvning på en specificeret rute i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed, prisfastsættelse eller mindstekapacitet, som luftfartsselskaberne ikke ville have påtaget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser. Den pågældende part kan yde luftfartsselskaber godtgørelse for at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste

19)   »støtte«: ethvert økonomisk bidrag fra myndighederne eller en regional organisation eller anden offentlig instans, når

og når modtageren herved får en fordel

20)   »SESAR«: den tekniske gennemførelse af det fælles europæiske luftrum, som omfatter en samordnet, synkroniseret forskning, udvikling og ibrugtagning af de nye generationer af lufttrafikstyringssystemer

21)   »territorium«: for Georgiens vedkommende de landområder og tilstødende territorialfarvande, der henhører under dets højhedsområde, overherredømme, beskyttelse eller mandat, og for Den Europæiske Unions vedkommende de landområder (fastland og øer), indre farvande og søterritorium, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendes, på de vilkår, der er fastsat i disse traktater henholdsvis i deres eventuelle afløserakt. Anvendelsen af denne aftale på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, lufthavnen er beliggende på, og heller ikke den fortsatte ikke-anvendelse på Gibraltar lufthavn af EU's luftfartsforanstaltninger, der var gældende pr. 18. september 2006 mellem medlemsstaterne, i overensstemmelse med den ministererklæring vedrørende Gibraltar lufthavn, der blev vedtaget den 18. september 2006 i Cordoba

22)   »brugerafgift«: en afgift, som pålægges luftfartsselskaber for tilrådighedsstillelse af faciliteter og ydelser i lufthavne og på lufthavnsområdet, luftnavigations- eller luftfartssikkerhedsfaciliteter og tjenester, herunder relaterede ydelser og faciliteter.

AFSNIT I

ØKONOMISKE BESTEMMELSER

Artikel 2

Tildeling af rettigheder

1.   I overensstemmelse med bilag I og II tildeler hver part den anden part følgende rettigheder vedrørende den anden parts luftfartsselskabers udøvelse af international lufttransport:

a)

ret til at overflyve partens territorium uden at lande

b)

ret til at lande på partens territorium med ethvert andet formål end medtagning eller afsætning af passagerer, bagage, fragt og/eller post i lufttransport (tekniske landinger)

c)

ret til under drift af en aftalt luftfartsforbindelse ad en fastlagt rute at lande på partens territorium for at medtage eller afsætte passagerer, fragt og/eller post i international trafik hver for sig eller sammen og

d)

andre rettigheder som fastsat i denne aftale.

2.   Intet i denne aftale tillægger luftfartsselskaber fra:

a)

Georgien retten til på en medlemsstats territorium at tage passagerer, bagage, fragt og/eller post om bord, der befordres mod vederlag og er bestemt for en anden destination på den pågældende medlemsstats territorium

b)

Den Europæiske Union retten til på Georgiens territorium at tage passagerer, bagage, fragt og/eller post om bord, der befordres mod vederlag og er bestemt for anden destination på Georgiens territorium.

Artikel 3

Tilladelse

1.   Når den ene parts kompetente myndigheder modtager ansøgninger om tilladelse til at operere fra et luftfartsselskab fra den anden part, udstedes passende tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til sagsbehandling, forudsat

a)

for så vidt angår et georgisk luftfartsselskab:

at luftfartsselskabet har sit hovedforretningssted i Georgien og er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere i overensstemmelse med Georgiens gældende lovgivning, og

at Georgien udøver og opretholder effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og

medmindre andet er fastsat i denne aftales artikel 6 (Investeringer), at luftfartsselskabet — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — ejes og er under faktisk kontrol af Georgien og/eller dets statsborgere

b)

for så vidt angår et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union:

at luftfartsselskabet har sit hovedforretningssted i en medlemsstat, der er omfattet af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere, og

at den medlemsstat, der står for udstedelsen af luftfartsselskabets AOC, udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og den relevante kompetente myndighed er entydigt identificeret, og

medmindre andet er fastsat i denne aftales artikel 6 (Investeringer), at luftfartsselskabet — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — ejes af medlemsstater og/eller medlemsstaternes statsborgere eller af andre stater som angivet i bilag IV og/eller disse andre staters statsborgere

c)

at luftfartsselskabet opfylder betingelserne i de love og bestemmelser, som den kompetente myndighed normalt anvender i relation til udøvelse af lufttransport, og

d)

at bestemmelserne i denne aftales artikel 14 (Flyvesikkerhed) og artikel 15 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten) håndhæves og anvendes.

Artikel 4

Gensidig anerkendelse af forskriftsmæssig forståelse mht. luftfartsselskabernes egnethed, ejerskab og kontrol

Ved modtagelsen af en ansøgning om tilladelse fra et luftfartsselskab fra den ene part, anerkender den anden part i givet fald den første parts kompetente myndigheders konstatering af dette luftfartsselskabs egnethed og/eller statsborgerskab, som om denne konstatering er foretaget af partens egne kompetente myndigheder, uden yderligere forespørgsler herom, jf. dog litra a) og b) nedenfor.

a)

Hvis den modtagende parts kompetente myndigheder efter modtagelsen af et luftfartsselskabs ansøgning om en tilladelse eller efter tildelingen af en sådan tilladelse — til trods for den anden parts kompetente myndigheders konstatering — har særlig grund til at være bekymret for, at betingelserne i denne aftales artikel 3 (Tilladelse) for tildeling af de relevante tilladelser eller godkendelser ikke er opfyldt, underretter de straks disse myndigheder og forelægger vægtige grunde til deres bekymring. I dette tilfælde kan hver part anmode om et samråd, der kan omfatte repræsentanter for de relevante kompetente myndigheder og/eller yderligere oplysninger af relevans for denne bekymring, og sådanne anmodninger efterkommes, så snart dette er praktisk muligt. Findes der ingen løsning på spørgsmålet, kan en af parterne forelægge spørgsmålet for Det Fælles Udvalg, der er nedsat i medfør af denne aftales artikel 22 (Det Fælles Udvalg).

b)

Denne artikel omfatter ikke anerkendelse af konstateringer i relation til:

beviser eller licenser for sikring af flyvesikkerheden

sikkerhedsbeskyttelsesordninger eller

forsikringsdækning.

Artikel 5

Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelse

1.   Hver parts kompetente myndigheder kan afslå, tilbagekalde, suspendere eller begrænse tilladelser til at operere eller på anden måde suspendere eller begrænse aktiviteterne for et luftfartsselskab fra en anden part:

a)

for så vidt angår et georgisk luftfartsselskab:

hvis luftfartsselskabet ikke har sit hovedforretningssted i Georgien eller ikke er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere i overensstemmelse med Georgiens gældende lovgivning, eller

hvis Georgien ikke udøver eller opretholder effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller

medmindre andet er fastsat i denne aftales artikel 6 (Investeringer), hvis luftfartsselskabet ikke ejes eller ikke er under faktisk kontrol — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — af Georgien og/eller Georgiens statsborgere

b)

for så vidt angår et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union:

hvis luftfartsselskabet ikke har sit hovedforretningssted i en medlemsstat, der er omfattet af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller ikke er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere, eller

hvis den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operators Certificate«, ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller hvis den kompetente myndighed ikke er entydigt identificeret, eller

medmindre andet er fastsat i denne aftales artikel 6 (Investeringer), hvis luftfartsselskabet ikke ejes og er under faktisk kontrol — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — af medlemsstater og/eller medlemsstaternes statsborgere eller af de andre stater som angivet i bilag IV og/eller disse andre staters statsborgere,

c)

hvis luftfartsselskabet ikke opfylder de love og andre forskrifter, der henvises til i denne aftales artikel 7 (Efterlevelse af love og forskrifter), eller

d)

hvis bestemmelserne i denne aftales artikel 14 (Flyvesikkerhed) og artikel 15 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten) ikke håndhæves eller anvendes, eller

e)

hvis en part i overensstemmelse med denne aftales artikel 8 (Konkurrencevilkår) har fastslået, at grundlaget for konkurrencevilkår ikke er til stede.

2.   Medmindre det er bydende nødvendigt at gribe ind omgående for at hindre yderligere overtrædelse af denne artikels stk. 1, litra c) eller d), udøves den ret, der etableres ved denne artikel, først efter samråd med den anden parts kompetente myndigheder.

3.   Ingen af parterne må udøve sine rettigheder, der følger af denne artikel, til at afslå, tilbagekalde, suspendere eller begrænse tilladelser eller godkendelser til den anden parts luftfartsselskaber med den begrundelse, at ejermajoriteten og/eller den faktiske kontrol indehaves af en eller flere parter i FELO eller disses statsborgere, når blot denne eller disse parter i FELO tilbyder samme vilkår.

Artikel 6

Investeringer

Uanset denne aftales artikel 3 (Tilladelse) og artikel 5 (Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelse) skal medlemsstater eller deres statsborgere kunne erhverve majoriteten i eller den faktiske kontrol med et georgisk luftfartsselskab, og Georgien eller dettes statsborgere skal kunne erhverve majoriteten i eller den faktiske kontrol med et EU-luftfartsselskab, efter en forudgående afgørelse i Det Fælles Udvalg, som er nedsat ved denne aftale, jf. artikel 22, stk. 2 (Det Fælles Udvalg).

I afgørelsen fastsættes der betingelser for driften af de aftalte luftfartsforbindelser i henhold til denne aftale og for luftfartsforbindelser mellem tredjelande og parterne. Bestemmelserne i aftalens artikel 22, stk. 8, (Det Fælles Udvalg) gælder ikke for denne type afgørelser.

Artikel 7

Efterlevelse af love og forskrifter

1.   Når den ene parts luftfartsselskaber flyver ind i, befinder sig i eller forlader den anden parts territorium, overholder de de love og andre forskrifter, der på den anden parts territorium gælder for luftfartøjers indflyvning i eller udflyvning fra dette territorium som led i lufttransport eller for drift af og flyvning med luftfartøjer.

2.   En parts love og forskrifter vedrørende adgang til eller afgang fra dens territorium for et luftfartøjs passagerer, besætninger og fragt (herunder bestemmelser vedrørende indrejse, klarering, pas, told og karantæne samt bestemmelser for post) skal efterkommes af den anden parts luftfartsselskaber af eller på vegne af dets passagerer, besætninger og fragt ved ankomst til, ophold på eller afgang fra den første parts territorium.

Artikel 8

Konkurrencevilkår

1.   Parterne anerkender, at det er deres fælles målsætning at skabe retfærdige konkurrencevilkår med henblik på udøvelse af lufttrafik. Parterne anerkender, at luftfartsselskaber er mest tilbøjelige til at udøve retfærdig konkurrencepraksis, hvis de pågældende luftfartsselskaber opererer på fuldt ud kommercielt grundlag og ikke modtager støtte.

2.   Inden for denne aftales anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.

3.   Statsstøtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse luftfartsprodukter, er uforenelig med denne aftales rette funktion, for så vidt som det kan påvirke handelen mellem parterne på luftfartsområdet.

4.   Alle former for praksis, der strider mod denne artikels bestemmelser, vurderes på grundlag af kriterier, som udformes på basis af anvendelsen af de gældende konkurrenceregler i Den Europæiske Union, særlig artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og de fortolkningsbestemmelser, der er vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner.

5.   Hvis en af parterne finder, at der gælder betingelser på den anden parts territorium, navnlig støtte, som vil påvirke den pågældende parts luftfartsselskabers rimelige og lige muligheder for at konkurrere negativt, kan den pågældende part forelægge den anden part sine bemærkninger. Den kan endvidere anmode om et møde i Det Fælles Udvalg som fastsat i denne aftales artikel 22 (Det Fælles Udvalg). Et sådant samråd skal iværksættes inden for 30 dage efter modtagelse af en sådan anmodning. Indgås der ikke en tilfredsstillende aftale inden for 30 dage fra iværksættelsen af samrådet, er dette tilstrækkelig begrundelse for, at den part, der anmodede om samrådet, kan træffe foranstaltninger til at afvise, nægte, tilbagekalde, suspendere eller pålægge relevante betingelser for de berørte luftfartsselskabers tilladelser i overensstemmelse med denne aftales artikel 5 (Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelse).

6.   De i denne artikels stk. 5 omhandlede foranstaltninger skal være relevante, proportionale og begrænset med hensyn til rækkevidde og varighed til det, der er strengt nødvendigt. De må udelukkende rettes mod det eller de luftfartsselskaber, som drager fordel af støtte eller de betingelser, der henvises til i denne artikel, og de berører ikke parternes ret til at træffe foranstaltninger i medfør af denne aftales artikel 24 (Beskyttelsesforanstaltninger).

7.   Hver part kan efter at have underrettet den anden part henvende sig til de ansvarlige regeringsorganer på den anden parts territorium, herunder organer på statsligt, regionalt eller lokalt plan for at drøfte spørgsmål i forbindelse med denne artikel.

8.   Bestemmelserne i nærværende artikel finder anvendelse med forbehold af parternes love og forskrifter angående forpligtelse til offentlig tjeneste på parternes territorium.

Artikel 9

Kommercielle muligheder

1.   Parternes luftfartsselskaber har ret til at etablere repræsentationer på den anden parts territorium for at markedsføre og sælge lufttransportydelser og varetage de dertil knyttede aktiviteter.

2.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til (i overensstemmelse med den andens parts love og bestemmelser om indrejse, ophold og beskæftigelse) at medtage og beskæftige personale på den anden parts territorium, som varetager ledelse, markedsføring, tekniske opgaver, driftsopgaver og anden specialistvirksomhed, som kræves til at understøtte udbuddet af lufttransportydelser.

3.

a)

Hvert luftfartsselskab kan vælge mellem følgende rettigheder med hensyn til groundhandling på den anden parts territorium, jf. dog litra b):

i)

ret til at varetage sin egen groundhandling (»egen-groundhandling«), og

ii)

ret til at vælge mellem konkurrerende udbydere, der kan levere groundhandlingydelser som samlet pakke eller enkeltvis, hvor sådanne udbydere har fået markedsadgang på grundlag af hver parts love og forskrifter og opererer på markedet

b)

For følgende kategorier af groundhandlingydelser, dvs. bagagehåndtering, groundhandling på forpladsen, brændstof- og oliehåndtering samt fragt- og posthåndtering for så vidt angår den fysiske håndtering af fragt og post mellem lufthavnsterminalen og luftfartøjet, må rettighederne under litra a), nr. i) og ii), kun være underlagt fysiske eller operationelle begrænsninger i henhold til de love og forskrifter, der gælder på den anden parts territorium. I tilfælde hvor sådanne begrænsninger udelukker egen-groundhandling, og der ikke er egentlig konkurrence mellem udbydere af groundhandlingydelser, skal alle luftfartsselskaber have lige og ikke-diskriminerende adgang til alle ydelser af den art. Priserne for sådanne ydelser må ikke overstige deres fulde omkostninger, herunder en rimelig fortjeneste på aktiver efter afskrivning.

4.   Hver af parternes luftfartsselskaber må på den anden parts territorium sælge lufttransportydelser direkte og/eller, efter luftfartsselskabets valg, via dets salgsagenter, andre mellemled udpeget af luftfartsselskabet eller via internettet. Luftfartsselskaberne har ret til at sælge, og enhver person skal frit kunne købe sådanne transportydelser i den lokale eller en frit omsættelig valuta i overensstemmelse med de lokale valutaforskrifter.

5.   Hvert luftfartsselskab har ret til på anmodning at omveksle indtægter og overføre dem fra den anden parts territorium til hjemlandet eller, hvis det ikke strider mod generelt gældende love eller forskrifter, til et eller flere lande efter selskabets eget valg. Omveksling og overførsel tillades umiddelbart, uden restriktioner og uden at være underkastet nogen afgifter, til den gældende vekselkurs for transaktioner og overførsel, der gælder på det tidspunkt, hvor anmodningen om overførsel indgives første gang.

6.   Parternes luftfartsselskaber har ret til at betale udgifter, der påløber lokalt på den anden parts territorium, herunder køb af brændstof, i den lokale valuta. Efter eget valg kan parternes luftfartsselskaber betale sådanne omkostninger på den anden parts territorium i frit omsættelig valuta i overensstemmelse med de lokale valutaforskrifter.

7.   I forbindelse med drift eller udbud af ruter, der er omfattet af denne aftale, kan parternes luftfartsselskaber indgå samarbejdsaftaler om markedsføring, f.eks. reservering af kapacitet og fælles rutenumre, med:

a)

et eller flere af parternes luftfartsselskaber og

b)

et eller flere luftfartsselskaber fra tredjelande og

c)

land- eller søtransportvirksomheder

under forudsætning af, at i) alle deltagerne i sådanne aftaler er i besiddelse af den relevante grundlæggende rutegodkendelse, og ii) aftalerne opfylder de krav til sikkerhed og konkurrence, der normalt gælder for sådanne aftaler. Når der sælges persontransportydelser til flyvninger med fælles rutenummer, skal køberen på salgsstedet, eller i hvert fald inden ombordstigningen, informeres om, hvilke transportleverandører, der driver hvilke afsnit af ruten.

8.

a)

For persontransport gælder, at leverandører af overfladetransportydelser ikke er omfattet af love og regler for lufttransport, udelukkende fordi det er et luftfartsselskab, der udbyder overfladetransportydelsen i eget navn. Leverandører af overfladetransport kan frit vælge, om de vil indgå samarbejdsaftaler. Når udbydere af overfladetransport træffer afgørelse om en sådan aftale, kan de bl.a. tage hensyn til forbrugernes interesser og til tekniske, økonomiske, plads- og kapacitetsmæssige begrænsninger.

b)

Endvidere har parternes luftfartsselskaber og indirekte fragtudbydere uanset andre bestemmelser i denne aftale ret til i forbindelse med lufttransport uden begrænsninger at fragte gods til og fra destinationer på Georgiens og Den Europæiske Unions territorium eller i tredjelande med enhver form for overfladetransport, herunder til og fra alle lufthavne med toldfaciliteter, og i givet fald til at fragte gods under toldkontrol efter gældende love og forskrifter. Lufthavnens toldkontorer skal stå til rådighed for denne fragt, hvad enten den foregår som overflade- eller lufttransport. Luftfartsselskaberne kan vælge selv at udføre deres overfladetransport eller at tilbyde overfladetransport via aftaler med andre virksomheder, herunder andre luftfartsselskaber og indirekte udbydere af luftfragt. Sådanne intermodale fragtydelser kan tilbydes til en samlet pris for den kombinerede luft- og overfladetransport, forudsat at afsenderne oplyses korrekt om omstændighederne ved transporten.

9.

a)

Hver parts luftfartsselskaber har ret til at betjene de aftalte luftfartsforbindelser ved anvendelse af luftfartøjer og besætning fra andre luftfartsselskaber, herunder fra tredjelande, når alle deltagere i sådanne ordninger opfylder bestemmelserne i de love og forskrifter, som parterne normalt anvender på sådanne aftaler.

b)

Ingen af parterne må pålægge luftfartsselskaber, der bortchartrer deres udstyr, at de skal besidde trafikrettigheder i henhold til denne aftale.

c)

Georgiske luftfartsselskabers og EU-luftfartsselskabers leje af fly med besætning (wet-leasing) hos et luftfartsselskab fra et andet tredjeland end dem, der er nævnt i denne aftales bilag IV, med det formål at udnytte rettighederne i denne aftale, skal forblive en undtagelse eller opfylde midlertidige behov. Et sådant lejemål skal forelægges til forudgående godkendelse hos den myndighed, der har udstedt det udlejende luftfartsselskabs licens, og hos den anden parts kompetente myndighed.

10.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til at indgå i franchising- eller brandingordninger med selskaber, herunder luftfartsselskaber, i hver af parternes område eller i tredjelande, forudsat at luftfartsselskaberne har de fornødne bemyndigelser og opfylder bestemmelserne i de love og forskrifter, som parterne normalt anvender på sådanne ordninger, navnlig om adgang til at få oplyst, hvilket luftfartsselskab der driver ruten.

Artikel 10

Told og beskatning

1.   Luftfartøjer, som benyttes i international lufttransport af et af den anden parts luftfartsselskaber, såvel som deres sædvanlige udstyr, beholdninger af brændstof, smøreolie, teknisk forråd, jordbaseret udstyr, reservedele (herunder motorer), luftfartøjsforråd (herunder fødevarer, drikkevarer, alkohol, tobak og andre produkter, som sælges eller bruges af passagerer i begrænsede mængder under flyvningen) og andre produkter, som udelukkende bruges i forbindelse med drift eller servicering af luftfartøjer, der benyttes i international lufttransport, er ved ankomsten på en parts territorium på et gensidigt grundlag og efter den gældende lovgivning fritaget for alle importrestriktioner, ejendomsskatter, kapitalafgifter, told, punktafgifter og andre lignende afgifter, og gebyrer, som a) opkræves af de nationale eller lokale myndigheder eller Den Europæiske Union og b) ikke bygger på omkostningerne ved de leverede ydelser, forudsat, at udstyr, forsyninger og beholdninger forbliver om bord på luftfartøjet.

2.   Med undtagelse af afgifter baseret på omkostningen af en leveret ydelse er følgende genstande på et gensidigt grundlag efter den gældende lovgivning også fritaget for de skatter, afgifter, vederlag og gebyrer, som er omhandlet i denne artikels stk. 1:

a)

luftfartøjsforråd, indført til eller leveret på en parts territorium og medbragt om bord — inden for rimelighedens grænser — til brug om bord på afrejsende luftfartøjer i et af den anden parts luftfartsselskaber, der benyttes til international lufttransport, også hvis forrådet skal bruges på den del af turen, der foregår over det pågældende territorium, hvor forrådet er leveret

b)

jordbaseret udstyr og reservedele (herunder motorer), der indføres til en parts territorium til vedligeholdelse eller reparation af et af den anden parts luftfartøjer, der benyttes i international lufttransport

c)

brændstof, smøreolie og teknisk forråd indført til eller leveret på en parts territorium til brug i eller om bord på et luftfartøj i et af den anden parts luftfartsselskaber, der benyttes til international lufttransport, også hvis forrådet skal bruges på den del af turen, der foregår over det pågældende territorium

d)

tryksager, jf. parternes respektive toldregler, der indføres til eller leveres på en parts territorium og tages om bord til brug i et afrejsende luftfartøj, som et af den anden parts luftfartsselskaber benytter til international lufttransport, også hvis tryksagerne skal bruges på den del af turen, der foregår over det omhandlede territorium, og

e)

flyvesikkerheds- og sikkerhedsbeskyttelsesudstyr til brug i lufthavne eller fragtterminaler.

3.   Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i denne aftale til hinder for, at en part uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på deres territorium leveres til brug i et luftfartsselskabs luftfartøj, som opererer mellem to destinationer på dets territorium.

4.   Det i stk. 1 og 2 omhandlede udstyr og forråd kan forlanges opbevaret under de kompetente myndigheders opsyn eller kontrol og må ikke overdrages, medmindre told og afgifter afregnes.

5.   De fritagelser, der fastsættes i denne artikel, finder også anvendelse i situationer, hvor en parts luftfartsselskaber har indgået aftaler med andre luftfartsselskaber, som den anden part yder tilsvarende fritagelser, om lån eller overdragelse af de i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede genstande på den anden parts territorium.

6.   Intet i denne aftale hindrer parterne i at opkræve skat, told, gebyrer eller afgifter på varer, som sælges til passagerer med andet formål end fortæring om bord, på en luftrute mellem to destinationer på en parts territorium, hvor udstigning og ombordstigning er tilladt.

7.   Bagage og fragt i direkte transit over en parts territorium fritages fra skat, told, afgifter og lignende gebyrer og afgifter, der ikke er baseret på omkostningerne for den ydede tjeneste.

8.   Almindeligt luftfartsudstyr samt materialer og forsyninger, der normalt forefindes om bord på de kontraherende parters luftfartsselskabers luftfartøjer, må kun aflæsses på den anden kontraherende parts territorium efter godkendelse fra toldmyndighederne på det pågældende territorium. I sådanne tilfælde skal det pågældende udstyr muligvis overvåges af toldmyndighederne, indtil det genudføres eller på anden måde bortskaffes i overensstemmelse med toldbestemmelserne.

9.   Aftalens bestemmelser berører ikke momsområdet, bortset fra importmoms. Bestemmelserne i de respektive gældende konventioner mellem en medlemsstat og Georgien med henblik på at undgå dobbeltbeskatning af indtægter og kapital påvirkes ikke af denne aftale.

Artikel 11

Gebyrer for brug af lufthavne og luftfartsfaciliteter og -tjenester

1.   Parterne skal sikre, at brugerafgifter, som deres kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer eventuelt pålægger den anden parts luftfartsselskaber for anvendelse af luftfarts- og flyvekontroltjenester, lufthavne, sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten og dermed forbundne faciliteter og tjenester, skal være retfærdige, rimelige og omkostningsrelaterede og ikke uretmæssigt diskriminerende samt være ligeligt fordelt blandt kategorierne af brugere. Disse afgifter kan afspejle, men må ikke overstige, de kompetente afgiftsopkrævende myndigheders eller organers samlede omkostninger ved at stille passende faciliteter og tjenester til rådighed til sikkerhedsbeskyttelse i lufthavne og på luftfartsområdet i lufthavnen eller inden for den pågældende lufthavns system. Afgifterne kan omfatte et rimeligt afkast på aktiver efter afskrivning. De faciliteter og tjenester, som der opkræves afgift for, skal ydes på et effektivt og økonomisk grundlag. I alle tilfælde må den anden parts luftfartsselskaber ved fastsættelsen af en eventuel brugerafgift ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab på fastsættelsestidspunktet.

2.   Hver part stiller krav om samråd mellem deres respektive kompetente afgiftsopkrævende myndigheder og organer og de luftfartsselskaber og/eller deres repræsentative organer, som benytter tjenester og faciliteter, og de sikrer, at de kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer og luftfartsselskaber og/eller deres repræsentative organer udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for at tillade en korrekt vurdering af afgifternes rimelighed i overensstemmelse med principperne i denne artikels stk. 1 og 2. Hver part sikrer, at dennes kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer giver brugerne et rimeligt varsel om forslag til ændring af brugerafgifter, så brugerne kan fremføre deres synspunkter, inden der foretages ændringer.

3.   I forbindelse med bilæggelse af tvister i henhold til denne aftales artikel 23 (Tvistbilæggelse og voldgift) anses ingen af parterne for at have overtrådt en bestemmelse i denne artikel, medmindre

a)

parten undlader at foretage en nyvurdering af en afgift eller praksis, som den anden part har klaget over, inden for et rimeligt tidsrum, eller

b)

parten efter en sådan nyvurdering ikke gør alt, hvad den kan, for at ændre en afgift eller praksis, som ikke er i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 12

Prisfastsættelse

1.   Parterne tillader, at luftfartsselskaberne fastsætter priser frit på grundlag af fri og retfærdig konkurrence.

2.   Parterne kan ikke kræve, at priserne indberettes eller bekendtgøres.

3.   Der kan indledes drøftelser blandt de kompetente myndigheder for at diskutere anliggender som f.eks., men ikke begrænset til, priser, som kan være uretfærdige, urimelige, diskriminerende eller subsidierede.

Artikel 13

Statistikker

1.   Parterne fremlægger de statistikker for den anden part, der er påkrævet i henhold til nationale love og forskrifter, og efter anmodning andre statistiske oplysninger, som med rimelighed kan kræves med henblik på at gennemgå driften af luftfartstjenesterne.

2.   Parterne samarbejder inden for rammerne af Det Fælles Udvalg i henhold til denne aftales artikel 22 (Det Fælles Udvalg) med henblik på at lette udvekslingen af statistiske oplysninger for at overvåge udviklingen af lufttrafikken i henhold til denne aftale.

AFSNIT II

FORSKRIFTSSAMARBEJDE

Artikel 14

Luftfartssikkerhed

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II, handler parterne i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen om luftfartssikkerhed, jf. del C i bilag III til denne aftale, på de nedenfor anførte betingelser.

2.   Parterne samarbejder om at sikre, at Georgien gennemfører den i denne artikels stk. 1 omhandlede lovgivning. Georgien inddrages til dette formål i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejde som observatør fra datoen for denne aftales ikrafttræden.

3.   Parterne sørger for, at hvis luftfartøjer, der er registreret hos en af parterne, mistænkes for ikke at opfylde de internationale normer for flyvesikkerhed i henhold til konventionen og lander i lufthavne, der er åbne for international lufttrafik på den anden parts territorium, så foretager den anden parts kompetente myndigheder rampeinspektioner på og omkring luftfartøjet for at kontrollere dels gyldigheden af dets og dets personales dokumenter, dels luftfartøjets og dets udstyrs umiddelbart synlige tilstand.

4.   Parternes kompetente myndigheder kan til enhver tid anmode om samråd om de flyvesikkerhedsnormer, den anden part opretholder.

5.   En parts kompetente myndigheder træffer omgående alle rimelige foranstaltninger, hvis de konstaterer, at et luftfartøj, en genstand eller en arbejdsgang muligvis:

a)

ikke opfylder de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen eller den lovgivning, der er anført i del C i bilag III til denne aftale

b)

foranlediget af en inspektion som omhandlet i denne artikels stk. 3 rejser stærk tvivl om, hvorvidt et luftfartøj eller driften af et luftfartøj opfylder de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen eller den lovgivning, der er anført i del C i bilag III til denne aftale, eller

c)

rejser alvorlig tvivl om effektiviteten af opretholdelsen og administrationen af de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen, eller den lovgivning, der er anført i del C i bilag III til denne aftale.

6.   Hvis den ene parts kompetente myndigheder handler i medfør af stk. 5, underretter de omgående den anden parts kompetente myndigheder og begrunder de trufne foranstaltninger.

7.   Hvis foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne artikels stk. 5, ikke indstilles, selv om der ikke længere er grundlag for dem, kan hver af parterne indbringe sagen for Det Fælles Udvalg.

Artikel 15

Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II, handler parterne i overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Unions lovgivning om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten, jf. del D i bilag III til denne aftale, på de nedenfor anførte betingelser.

2.   Georgien kan underkastes Europa-Kommissionens inspektion i overensstemmelse med Den Europæiske Unions relevante lovgivning om sikkerhedsbeskyttelse som omhandlet i denne aftales bilag III. Parterne indfører den nødvendige ordning for udveksling af informationer om resultaterne af sådanne sikkerhedsinspektioner.

3.   I betragtning af, at beskyttelsen af civile luftfartøjers, deres passagerers og besætnings sikkerhed er en grundlæggende forudsætning for driften af internationale luftfartsforbindelser, bekræfter parterne deres indbyrdes forpligtelse til at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger herunder særlig forpligtelserne efter konventionen, konventionen angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer, undertegnet i Tokyo den 14. september 1963, konventionen om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, undertegnet i Haag den 16. december 1970, konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, undertegnet i Montreal den 23. september 1971, protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart, undertegnet i Montreal den 24. februar 1988 og konventionen om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring, undertegnet i Montreal den 1. marts 1991, for så vidt begge parter er parter i disse konventioner, samt andre konventioner og protokoller om sikkerhedsbeskyttelse af den civile luftfart, som begge parter er medlemmer af.

4.   Parterne yder på anmodning hinanden al nødvendig bistand for at forhindre kapring af civile luftfartøjer og andre ulovlige handlinger til skade for sikkerheden for fartøj, passagerer og besætning samt lufthavne og luftfartsanlæg, foruden eventuelle andre sikkerhedstrusler mod den civile luftfart.

5.   I deres indbyrdes forbindelser handler parterne i overensstemmelse med de normer for sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten og — i det omfang parterne anvender den — den anbefalede praksis, som Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har opstillet, og som er optaget som bilag til konventionen, i det omfang sådanne bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse gælder for parterne. Parterne forlanger, at den, der driver luftfartøjer, som er opført i deres luftfartøjsregister, og den, der driver luftfartøjer og har sit hovedforretningssted eller sin faste bopæl på deres territorium, samt den, der driver lufthavne på deres territorium, handler i overensstemmelse med sådanne bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten.

6.   Parterne sikrer, at der på deres territorium træffes effektive forholdsregler for at beskytte luftfartøjer, screene passagerer og deres håndbagage og i passende omfang kontrollere besætning, fragt (herunder indskrevet bagage) og luftfartøjsforråd, forud for og under ombordstigning eller lastning, og at disse forholdsregler tilpasses til stigninger i trusselsniveauet. Parterne er enige om, at det kan pålægges deres luftfartsselskaber at overholde de bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten, jf. denne artikels stk. 5, som den anden part stiller krav om som forudsætning for indflyvning i eller udflyvning af denne anden parts territorium, eller når de befinder sig på det.

7.   Hver af parterne skal desuden velvilligt overveje enhver anmodning fra den anden part om rimelige, særlige sikkerhedsbeskyttelsesforanstaltninger til imødegåelse af en særskilt trussel. Medmindre dette i en nødsituation ikke er praktisk muligt, informerer hver part forudgående den anden part om eventuelle særlige sikkerhedsbeskyttelsesforanstaltninger, som den påtænker at indføre, og som kunne få betydelig finansiel eller operationel indflydelse på de luftfartstjenester, der er omfattet af denne aftale. Med henblik på at drøfte sådanne sikkerhedsbeskyttelsesforanstaltninger kan hver part anmode om et møde i Det Fælles Udvalg som fastsat i denne aftales artikel 22 (Det Fælles Udvalg).

8.   Når et civilt luftfartøj kapres, eller der indtræffer en trussel om kapring eller anden ulovlig handling rettet mod et civilt luftfartøjs, dets passagerers og besætnings eller lufthavnes eller luftnavigationsanlægs sikkerhed, bistår parterne hinanden ved at lette udvekslingen af oplysninger og træffe andre passende foranstaltninger for at føre hændelsen eller truslen til en hurtig og betryggende afslutning.

9.   Hver part træffer alle de foranstaltninger, den finder praktisk mulige, for at sikre, at et luftfartøj, som er udsat for kapring eller anden ulovlig handling, og som befinder sig på jorden på dens territorium, tilbageholdes på jorden, medmindre dets afrejse er påkrævet på grund af et overordnet hensyn til beskyttelsen af menneskeliv. Når det er praktisk muligt, træffes sådanne foranstaltninger efter gensidige samråd.

10.   Hvis den ene part har rimelig grund til at antage, at den anden part har fraveget denne artikels bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten, udbeder denne part sig øjeblikkeligt samråd med den anden part.

11.   Uden at gyldigheden af denne aftales artikel 5 (Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelser) derved indskrænkes, er den omstændighed, at det ikke lykkes at nå frem til en tilfredsstillende løsning inden for femten (15) dage efter, at et sådant ønske er fremsat, tilstrækkelig grund til at afvise, tilbagekalde, begrænse eller opstille betingelser for den tilladelse til at operere, der er udstedt til et eller flere af en sådan anden parts luftfartsselskaber.

12.   Hvis en umiddelbar og ekstraordinær trussel gør det nødvendigt, kan en af parterne træffe foreløbige foranstaltninger, inden der er gået femten (15) dage.

13.   Foranstaltninger truffet efter denne artikels stk. 11 ophæves, så snart den anden part opfylder denne artikels bestemmelser til fulde.

Artikel 16

Lufttrafikstyring

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II, handler parterne i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen, jf. del B i bilag III til denne aftale, på de nedenfor anførte betingelser.

2.   Parterne samarbejder om lufttrafikstyring for at udvide det fælles europæiske luftrum til også at omfatte Georgien og således forbedre de nuværende flyvesikkerhedsnormer og de almene lufttrafiknormers overordnede effektivitet i Europa, optimere kapaciteter, begrænse forsinkelser mest muligt og forbedre miljøeffektiviteten. Til dette formål deltager Georgien som observatør i Udvalget for Det Fælles Luftrum fra datoen for aftalens ikrafttræden. Det Fælles Udvalg har til opgave at overvåge og lette samarbejdet om lufttrafikstyring.

3.   For at gøre det lettere at anvende lovgivningen om det fælles europæiske luftrum på deres territorier:

a)

træffer Georgien de nødvendige foranstaltninger for at tilpasse dets organisering af lufttrafikstyringen til forholdene i det fælles europæiske luftrum, navnlig ved at sikre, at relevante nationale tilsynsorganer som minimum er funktionelt uafhængige af luftfartstjenesteudøvere, og

b)

associerer Den Europæiske Union Georgien med relevante operationelle initiativer på områderne luftfartstjenester, luftrum og interoperabilitet, som udspringer af etableringen af det fælles europæiske luftrum, navnlig ved på et tidligt tidspunkt at inddrage Georgiens bestræbelser på at oprette funktionelle luftrumsblokke eller ved at gennemføre en hensigtsmæssig samordning vedrørende SESAR.

Artikel 17

Miljø

1.   Parterne erkender, hvor vigtigt det er at beskytte miljøet i forbindelse med udvikling og gennemførelse af luftfartspolitik. Parterne anerkender, at en effektiv global, regional, national og/eller lokal indsats er påkrævet for at minimere den civile luftfarts miljøpåvirkninger.

2.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II, handler parterne i overensstemmelse med lovgivningen om lufttransport, jf. del E i bilag III til denne aftale.

3.   Parterne anerkender betydningen af at arbejde sammen og inden for rammerne af multilaterale drøftelser overveje luftfartens konsekvenser for miljøet og sikre, at afhjælpende foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med aftalens målsætninger.

4.   Intet i denne aftale skal forstås derhen, at det begrænser parternes kompetente myndigheders beføjelse til at træffe alle rimelige foranstaltninger for at forebygge eller på anden måde gribe ind over for miljøbelastninger fra lufttransport, hvis sådanne foranstaltninger træffes i fuld overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold til international lovgivning og anvendes uden national forskelsbehandling.

Artikel 18

Forbrugerbeskyttelse

Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II, handler parterne i overensstemmelse med lovgivningen om lufttransport, jf. del G i bilag III til denne aftale.

Artikel 19

Edb-reservationssystemer

Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II, handler parterne i overensstemmelse med lovgivningen om lufttransport, jf. del H i bilag III til denne aftale.

Artikel 20

Arbejdsmarkedsforhold

Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II, handler parterne i overensstemmelse med lovgivningen om lufttransport, jf. del F i bilag III til denne aftale.

AFSNIT III

INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

Artikel 21

Fortolkning og håndhævelse

1.   Parterne træffer alle foranstaltninger af generel eller specifik art, der kræves for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, aftalen fører med sig, og afstår fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af aftalens målsætninger i fare.

2.   Parterne er ansvarlige for håndhævelsen af denne aftale på deres eget territorium, herunder ikke mindst de forordninger og direktiver af relevans for lufttransport, der er opregnet i denne aftales bilag III.

3.   Parterne giver hver især den anden part alle nødvendige oplysninger og enhver nødvendig bistand i forbindelse med undersøgelser af eventuelle overtrædelser af bestemmelser i denne aftale, som denne anden part foretager inden for rammerne af de beføjelser, aftalen tillægger denne part.

4.   Når parterne udøver de beføjelser, denne aftale giver dem, i anliggender, som er af væsentlig interesse for den anden part, og som berører den anden parts myndigheder eller virksomheder, skal den anden parts kompetente myndigheder underrettes om alle enkeltheder og have lejlighed til at udtale sig, inden den endelige afgørelse træffes.

5.   For så vidt bestemmelserne i denne aftale og bestemmelserne i de i denne aftales bilag III anførte retsakter indholdsmæssigt er identiske med de tilsvarende regler i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og med retsakter udstedt i medfør af traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes disse bestemmelser ved deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med Domstolens og Europa-Kommissionens relevante kendelser og afgørelser.

Artikel 22

Det Fælles Udvalg

1.   Der nedsættes et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne (herefter benævnt »Det Fælles Udvalg«), hvis opgave skal være at forvalte aftalen og sikre, at den gennemføres korrekt. I det øjemed udarbejder Det Fælles Udvalg henstillinger og træffer afgørelser om de anliggender, som er udtrykkeligt omfattet af denne aftale.

2.   Det Fælles Udvalgs afgørelser træffes ved konsensus og er bindende for parterne. Parterne sætter dem i kraft efter hver deres regler.

3.   Det Fælles Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

4.   Det Fælles Udvalg træder sammen efter behov. Hver part kan anmode om, at der indkaldes til møde.

5.   En part kan også anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at søge at løse problemer med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. Et sådant møde skal indledes hurtigst muligt, men senest to måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen, medmindre andet er aftalt mellem parterne.

6.   Parterne udveksler oplysninger og konsulterer efter anmodning fra den ene hinanden i Det Fælles Udvalg for at sikre, at aftalen gennemføres korrekt.

7.   Hvis en af parterne finder, at den anden ikke gennemfører en afgørelse truffet af Det Fælles Udvalgs korrekt, kan førstnævnte anmode om, at spørgsmålet behandles i Det Fælles Udvalg. Hvis Det Fælles Udvalg ikke kan løse spørgsmålet selv i løbet af to måneder efter, at det er blevet indbragt, kan den anmodende part træffe nødvendige beskyttelsesforanstaltninger efter denne aftales artikel 24 (Beskyttelsesforanstaltninger).

8.   Hvis Det Fælles Udvalg ikke træffer afgørelse i et spørgsmål senest seks måneder efter, at det er blevet indbragt, kan de kontraherende parter træffe nødvendige midlertidige beskyttelsesforanstaltninger efter denne aftales artikel 24 (Beskyttelsesforanstaltninger), jf. dog stk. 2.

9.   I overensstemmelse med denne aftales artikel 6 (Investeringer) undersøger Det Fælles Udvalg spørgsmål om bilaterale investeringer i ejermajoritet eller ændringer i den faktiske kontrol med parternes luftfartsselskaber.

10.   Det Fælles Udvalg fremmer også samarbejdet ved at:

a)

fremme informationsudveksling på ekspertniveau om nye lov- og forskriftstiltag og -udviklinger, herunder på områderne sikkerhedsbeskyttelse, flyvesikkerhed, miljø, luftfartsinfrastruktur (herunder slots), konkurrencevilkår og forbrugerbeskyttelse

b)

undersøge markedsvilkår, der påvirker lufttrafikken i henhold til denne aftale

c)

undersøge regelmæssigt, hvilke følger denne aftales gennemførelse får for forholdene på arbejdsmarkedet, især for beskæftigelsen, og ved at tilrettelægge formålstjenlige reaktioner på indvendinger, der findes berettigede

d)

overveje potentielle områder, hvor denne aftale kan udbygges, herunder anbefalinger vedrørende ændringer af denne aftale

e)

opnå konsensual enighed om forslag, fremgangsmåder eller dokumenter af proceduremæssig art i direkte tilknytning til denne aftales funktion

f)

overveje og udvikle teknisk bistand på de områder, der omfattes af denne aftale og

g)

fremme samarbejde i relevante internationale fora.

Artikel 23

Tvistbilæggelse og voldgift

1.   Hvis der opstår tvister mellem parterne i forbindelse med fortolkning eller anvendelse af aftalen, skal de først og fremmest søge at løse problemerne gennem formelle samråd i Det Fælles Udvalg efter stk. 5 i aftalens artikel 22 (Det Fælles Udvalg).

2.   Hver af parterne kan indbringe enhver tvist om anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale, som ikke har kunnet løses efter denne artikels stk. 1, for et voldgiftspanel med tre voldgiftsdommere efter nedenstående procedure:

a)

Hver part udpeger en voldgiftsdommer senest tres (60) dage efter, at den anden parts meddelelse om anmodningen om voldgift i et voldgiftspanel er modtaget gennem de diplomatiske kanaler; den tredje voldgiftsdommer udpeges af de to øvrige voldgiftsdommere efter endnu højst tres (60) dage. Har en af parterne ikke udpeget en voldgiftsdommer inden for den aftalte periode, eller er den tredje voldgiftsdommer ikke udpeget inden for den aftalte periode, kan hver part anmode ICAO-rådets præsident om at udpege den eller de fornødne voldgiftsdommere.

b)

Den tredje voldgiftsdommer, der udpeges i medfør af litra a), bør være statsborger i et tredjeland, og fungerer som voldgiftspanelets formand.

c)

Voldgiftspanelet fastsætter selv sin forretningsorden. og

d)

Indtil der foreligger en endelig afgørelse fra voldgiftspanelet, fordeles udgifterne i sagens indledende fase ligeligt mellem parterne.

3.   Efter anmodning fra en af parterne kan voldgiftspanelet, når det er trådt sammen, pålægge den anden part at iværksætte midlertidige afhjælpende foranstaltninger frem til panelets endelige afgørelse.

4.   Panelets foreløbige og endelige afgørelser er bindende for parterne.

5.   Hvis en af parterne ikke har handlet i overensstemmelse med en afgørelse, som voldgiftspanelet har truffet i medfør af denne artikel, senest tredive (30) dage efter, at den er blevet meddelt, kan den anden part begrænse, suspendere eller tilbagekalde de rettigheder eller privilegier, denne har tildelt den skyldige part i henhold til denne aftale, så længe undladelsen består.

Artikel 24

Beskyttelsesforanstaltninger

1.   Parterne træffer de fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til denne aftale. De sørger for, at de i aftalen opstillede mål nås.

2.   Finder en af parterne, at den anden part har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne aftale, kan den træffe passende beskyttelsesforanstaltninger. Omfang og varighed af beskyttelsesforanstaltninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe problemet eller opretholde balancen i aftalen. Der vælges fortrinsvis foranstaltninger, som forstyrrer denne aftales funktion mindst muligt.

3.   En part, som overvejer at træffe beskyttelsesforanstaltninger, underretter straks den anden part via Det Fælles Udvalg og fremlægger alle relevante oplysninger.

4.   Parterne indleder straks samråd i Det Fælles Udvalg for at finde en løsning, der kan accepteres af dem begge.

5.   Den pågældende part må først træffe beskyttelsesforanstaltninger en måned efter datoen for den i denne artikels stk. 3 nævnte underretning, medmindre den i denne artikels stk. 4 nævnte samrådsprocedure afsluttes inden udløbet af denne frist, jf. dog artikel 3, litra d) (Tilladelse), artikel 5, litra d) (Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelse), artikel 14 (Flyvesikkerhed) og artikel 15 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten).

6.   Den pågældende part underretter ufortøvet Det Fælles Udvalg om de trufne foranstaltninger og fremlægger alle relevante oplysninger.

7.   Foranstaltninger efter denne artikel ophæves, så snart den skyldige part opfylder denne aftales bestemmelser.

Artikel 25

Forhold til andre aftaler

1.   Bestemmelserne i denne aftale har forrang frem for de relevante bestemmelser i de nuværende bilaterale aftaler mellem Georgien og medlemsstaterne. Bestående trafikrettigheder, der stammer fra sådanne bilaterale aftaler og ikke er omfattet af denne aftale, kan dog fortsat udøves, forudsat at det sker uden forskelsbehandling mellem medlemsstaterne eller disses statsborgere.

2.   Parterne holder samråd i Det Fælles Udvalg efter anmodning fra en af parterne for at henstille til, hvorvidt Georgien bør tilslutte sig FELO-aftalen.

3.   Hvis parterne tiltræder multilaterale aftaler eller støtter en beslutning vedtaget af ICAO eller en anden international organisation på områder, der er omfattet af nærværende aftale, drøfter de i Det Fælles Udvalg, om nærværende aftale skal tilpasses for at tage højde herfor.

Artikel 26

Ændringer

1.   Ønsker en af parterne at ændre aftalens bestemmelser, underretter den Det Fælles Udvalg herom med henblik på dettes afgørelse.

2.   Det Fælles Udvalg kan efter forslag fra en af parterne og i overensstemmelse med denne artikel beslutte at ændre bilagene til aftalen.

3.   Aftaleændringen træder i kraft, når parternes respektive interne procedurer er afsluttet.

4.   Denne aftale er ikke til hinder for, at parterne ensidigt kan vedtage ny lovgivning eller ændre deres gældende lovgivning om luftfart og dermed beslægtede områder nævnt i denne aftales bilag III, forudsat at princippet om ikke-forskelsbehandling og bestemmelserne i denne aftale overholdes.

5.   Når en af parterne påtænker at indføre ny lovgivning eller en ændring af den eksisterende lovgivning på området lufttransport eller et dermed beslægtet område som nævnt i denne aftales bilag III, oplyser den den anden part herom i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt og muligt. Efter anmodning fra en af parterne kan der finde en udveksling af synspunkter sted i Det Fælles Udvalg.

6.   Hver part oplyser regelmæssigt, og så snart det er hensigtsmæssigt, den anden part om ny lovgivning eller en ændring af den eksisterende lovgivning på området lufttransport eller et dermed beslægtet område som nævnt i denne aftales bilag III. Senest tres (60) dage senere drøfter Det Fælles Udvalg efter anmodning fra en af parterne, hvilke følger den nye retsregel eller ændring får for denne aftales mulighed for at fungere efter hensigten.

7.   Efter informationsudvekslingen i denne artikels stk. 6 skal Det Fælles Udvalg:

a)

træffe afgørelse om at ændre denne aftales bilag III således, at den pågældende nye retsregel eller ændring indarbejdes i den, om nødvendigt på grundlag af gensidighed

b)

vedtage en afgørelse om, at den pågældende nye lovgivning eller ændring betragtes som værende i overensstemmelse med denne aftale, eller

c)

anbefale andre foranstaltninger, der skal vedtages inden for en rimelig tidsfrist for at sikre, at aftalen kan fungere efter hensigten.

Artikel 27

Ophør

Hver af parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt skriftligt via de diplomatiske kanaler meddele den anden part sin beslutning om at bringe aftalen til ophør. Denne meddelelse skal samtidig fremsendes til ICAO og FN's sekretariat. Aftalen ophører ved midnat (GMT) ved udgangen af IATA's trafiksæson, som er i kraft et år fra datoen på den skriftlige opsigelse af aftalen, medmindre opsigelsen trækkes tilbage efter fælles aftale mellem parterne inden udløbet af denne periode.

Artikel 28

Registrering hos Organisationen for International Civil Luftfart og FN's sekretariat

Denne aftale og alle ændringer heraf registreres hos ICAO og FN's sekretariat.

Artikel 29

Foreløbig anvendelse og ikrafttræden

1.   Denne aftale træder i kraft én måned efter datoen på den sidste note i en udveksling af diplomatiske noter mellem parterne, hvor de bekræfter, at alle nødvendige ikrafttrædelsesprocedurer for denne aftale er afsluttet. Med henblik på denne udveksling fremsender Georgien til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union sin diplomatiske note til Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union fremsender til Georgien den diplomatiske note fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Den diplomatiske note fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal omfatte meddelelser fra hver medlemsstat, som bekræfter, at den pågældende medlemsstats procedurer for aftalens ikrafttræden er afsluttet.

2.   Uanset stk. 1 i denne artikel er de kontraherende parter enige om at anvende aftalen midlertidigt — i overensstemmelse med deres interne procedurer og/eller den på stedet gældende lovgivning alt efter tilfældet — fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler den anden part, at de procedurer, der er nødvendige for anvendelsen af aftalen, er afsluttet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Bruxelles den anden december to tusind og ti i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og georgisk, idet hver tekst har samme gyldighed.

Voor het Koninkrijk België

Pour le Royaume de Belgique

Für das Königreich Belgien

Image

Deze handtekening verbindt eveneens het Vlaamse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.

Cette signature engage égalament la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.

Diese Unterschrift bindet zugleich die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.

За Република България

Image

Za Českou republiku

Image

På Kongeriget Danmarks vegne

Image

Für die Bundesrepublik Deutschland

Image

Eesti Vabariigi nimel

Image

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

Image

Για την Ελληνική Δημοκρατία

Image

Por el Reino de España

Image

Pour la République française

Image

Per la Repubblica italiana

Image

Για την Κυπριακή Δημοκρατία

Image

Latvijas Republikas vārdā –

Image

Lietuvos Respublikos vardu

Image

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

Image

A Magyar Köztársaság részéről

Image

Għal Malta

Image

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

Image

Für die Republik Österreich

Image

W imieniu Rzeczypospolitej Polskiej

Image

Pela República Portuguesa

Image

Pentru România

Image

Za Republiko Slovenijo

Image

Za Slovenskú republiku

Image

Suomen tasavallan puolesta

För Republiken Finland

Image

För Konungariket Sverige

Image

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

Image

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

Image

Image

Image


(1)  I overensstemmelse med resolution 1244 af 10. juni 1999 vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.

BILAG I

AFTALTE LUFTFARTSFORBINDELSER OG FASTLAGTE RUTER

1.

Dette bilag gælder, medmindre andet er fastsat i overgangsbestemmelserne i denne aftales bilag II.

2.

Parterne giver hinandens luftfartsselskaber ret til at udøve luftfartstjenester på følgende fastlagte ruter:

a)

for så vidt angår luftfartsselskaber fra Den Europæiske Union: enhver destination i Den Europæiske Union — mellemliggende destinationer i Euro-Middelhavs-landene, FELO eller lande, som er opført i bilag IV — enhver destination i Georgien — og videre destinationer

b)

for så vidt angår luftfartsselskaber fra Georgien: enhver destination i Georgien — mellemliggende destinationer i Euro-Middelhavs-landene, FELO eller lande, som er opført i bilag IV — enhver destination i Den Europæiske Union.

3.

De luftfartstjenester, der udøves i medfør af punkt 2 i dette bilag, skal påbegyndes eller afsluttes på Georgiens territorium for georgiske luftfartsselskaber og på Den Europæiske Unions territorium for luftfartsselskaber fra Den Europæiske Union.

4.

Begge parters luftfartsselskaber kan for nogle eller alle flyvninger frit vælge at:

a)

gennemføre flyvninger i én eller begge retninger

b)

kombinere forskellige rutenumre og gennemføre dem med samme luftfartøj

c)

betjene mellemliggende og efterfølgende destinationer som angivet i dette bilags punkt 2 samt destinationer på parternes territorium i enhver kombination og rækkefølge

d)

undlade landing på én eller flere destinationer

e)

overføre trafik fra ethvert af selskabets luftfartøjer til ethvert andet af selskabets luftfartøjer på enhver destination

f)

gøre ophold på enhver destination på eller uden for parternes territorium

g)

befordre transittrafik gennem den anden parts territorium og

h)

kombinere trafik på samme luftfartøj uanset trafikkens oprindelse.

5.

Parterne tillader hvert luftfartsselskab at fastsætte, med hvilken forbindelseshyppighed og kapacitet det vil udbyde international lufttransport ud fra forretningsmæssige hensyn på markedet. I overensstemmelse med denne ret begrænser ingen af parterne ensidigt den trafikmængde, forbindelseshyppighed eller -regularitet eller den eller de luftfartøjstyper, hvormed den anden parts luftfartsselskaber udfører lufttransporten, undtagen af toldmæssige, tekniske eller driftsmæssige hensyn samt hensyn til miljø- og sundhedsbeskyttelse eller i anvendelse af denne aftales artikel 8 (Konkurrencevilkår).

6.

Hver parts luftfartsselskaber kan betjene, bl.a. inden for rammerne af ordninger for deling af rutenumre, enhver destination beliggende i et tredjeland, som ikke indgår i de specificerede ruter, så længe de ikke udøver femte frihedsrettigheder.

BILAG II

OVERGANGSBESTEMMELSER

1.

Den Europæiske Union har ansvaret for at foretage en vurdering, som bør bekræftes af en afgørelse i Det Fælles Udvalg, af Georgiens gennemførelse og anvendelse af alle de i denne aftales bilag III anførte lufttransportbestemmelser i EU-lovgivningen bortset fra lovgivningen om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten, jf. del D i bilag III til denne aftale. Denne vurdering foretages senest to år efter aftalens ikrafttræden.

2.

Uden at dette berører bestemmelserne i denne aftales bilag I, omfatter de aftalte luftfartstjenester og specificerede ruter i denne aftale ikke retten til at udøve femte frihedsrettigheder, herunder for luftfartsselskaber fra Georgien mellem destinationer inden for Den Europæiske Unions territorium, forud for vedtagelsen af den afgørelse, der henvises til i punkt 1 i dette bilag II til denne aftale.

Men alle trafikrettigheder, der allerede fremgår af en af de bilaterale aftaler mellem Georgien og Den Europæiske Unions medlemsstater, kan fortsat udøves, hvis det sker uden national forskelsbehandling mellem Den Europæiske Unions luftfartsselskaber på grundlag af nationalt tilhørsforhold.

3.

Den Europæiske Union har ansvaret for at foretage en vurdering, som bør bekræftes af en afgørelse i Det Fælles Udvalg, af Georgiens gennemførelse af lovgivningen om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten. Denne vurdering foretages senest tre år efter aftalens ikrafttræden. Indtil da gennemfører Georgien ECAC Doc 30.

4.

Ved overgangsperiodens udløb stilles den fortrolige del af lovgivningen om sikkerhedsbeskyttelse, jf. del D i bilag III til denne aftale, til rådighed for Georgiens kompetente myndigheder på den betingelse, at der indgås en aftale om udveksling af sikkerhedsfølsomme informationer og herunder EU's klassificerede informationer.

5.

Georgiens gradvise overgang til fuld anvendelse af Den Europæiske Unions lovgivning om lufttransport, jf. denne aftales bilag III, kan tages op til vurdering regelmæssigt. Vurderingerne udføres af Europa-Kommissionen i samarbejde med Georgien.

6.

Fra den dato, der omhandles i dette bilags punkt 1, anvender Georgien regler for udstedelse af licenser, der i det væsentlige svarer til reglerne i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet. Bestemmelserne i denne aftales artikel 4 om gensidig anerkendelse af egnethed og/eller statsborgerskab, som er dokumenteret af Georgiens myndigheder, anvendes af Den Europæiske Unions kompetente myndigheder, efter at Det Fælles Udvalg har bekræftet, at Georgien til fulde anvender sådanne regler for licensudstedelse.

7.

Uden at foregribe eventuelle afgørelser i Det Fælles Udvalg eller inden for rammerne af artikel 24 (Beskyttelsesforanstaltninger) kan luftdygtigheden for luftfartøjer, som på datoen for undertegnelsen er registreret i det georgiske register, og som anvendes af operatører under Georgiens myndighedskontrol, men for hvilke EASA ikke har udstedt et typecertifikat i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning i del C af bilag III til denne aftale, forvaltes under de georgiske kompetente myndigheders ansvar i overensstemmelse med Georgiens gældende nationale krav indtil:

a)

1. januar 2015 for visse luftfartøjer, der udelukkende foretager fragtflyvninger

b)

31. december 2019 for visse helikoptere og lette og ultralette luftfartøjer, der foretager operationer i relation til eftersøgning og redning, areal work, uddannelse, beredskab, landbrug og humanitære flyvninger i overensstemmelse med de respektive luftfartsselskabers AOC — på den betingelse, at luftfartøjerne opfylder internationale sikkerhedsnormer på luftfartsområdet, som er fastsat i medfør af konventionen. Sådanne luftfartøjer må ikke udnytte eventuelle yderligere rettigheder, der indrømmes i henhold til denne aftale efter vedtagelsen af den afgørelse, som er omhandlet i dette bilags punkt 1.

BILAG III

(Vil blive ajourført regelmæssigt)

REGLER, DER FINDER ANVENDELSE PÅ CIVIL LUFTFART

De følgende retsakters »bestemmelser, der finder anvendelse« anvendes i overensstemmelse med denne aftale, medmindre andet er fastsat i dette bilag eller i bilag II til denne aftale (Overgangsbestemmelser). Eventuelle tilpasninger og ændringer af de enkelte retsakter er angivet efter den pågældende retsakt:

A.   Markedsadgang, accessoriske begrænsninger og lign.

Nr. 95/93

Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne

ændret ved:

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 894/2002 af 27. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1554/2003 af 22. juli 2003 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 793/2004 af 21. april 2004 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 12 og artikel 14a, stk. 2

Ved anvendelse af artikel 12, stk. 2, læses udtrykket »Kommissionen« som »Det Fælles Udvalg«

Nr. 96/67

Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til groundhandling-markedet i Fællesskabets lufthavne

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 25 og bilaget

Ved anvendelse af artikel 10 læses udtrykket »medlemsstaterne« som »medlemsstaterne af Den Europæiske Union«

Ved anvendelse af artikel 20, stk. 2, læses udtrykket »Kommissionen« som »Det Fælles Udvalg«

Nr. 785/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 8 og artikel 10, stk. 2

Nr. 2009/12

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 12

B.   Lufttrafikstyring

Nr. 549/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 4, artikel 6 og artikel 9 til 14

Nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 19 og bilag I og II

Nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (luftrumsforordningen)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 11

Nr. 552/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det fælles europæiske lufttrafikstyringsnet (interoperabilitetsforordningen)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 12 og bilag I til V

Nr. 2096/2005

Kommissionens forordning (EF) nr. 2096/2005 af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester

ændret ved:

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1315/2007 af 8. november 2007 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 482/2008 af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2008 af 15. juli 2008 om ændring af bilag II til V i forordning (EF) nr. 2096/2005 vedrørende fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester for så vidt angår arbejdsmetoder og driftsprocedurer

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 9 og bilag I til V

Nr. 2150/2005

Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet

Nr. 2006/23

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/23/EF af 5. april 2006 om et EF-flyveledercertifikat

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 16, 18, 19 og 20 samt bilag I til IV

Nr. 730/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 730/2006 af 11. maj 2006 om luftrumsklassifikation og adgang til flyvninger udført efter visuelflyvereglerne over flyveniveau 195

Nr. 1794/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester

Nr. 1033/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2006 af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum

Nr. 1032/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1032/2006 af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder

Nr. 219/2007

Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1, stk. 1 til 2 og stk. 5 til 7, artikel 2 og 3, artikel 4, stk. 1 og bilag

Nr. 633/2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 633/2007 af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 7, andet og tredje punktum af artikel 8 og bilag I til IV

Nr. 1265/2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2007 af 26. oktober 2007 om krav til luft-til-jord-talekanaladskillelse for det fælles europæiske luftrum

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 9 og bilag I til IV

Nr. 1315/2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 1315/2007 af 8. november 2007 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 15

Nr. 482/2008

Kommissionens forordning (EF) nr. 482/2008 af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 5 og bilag I til II

Nr. 668/2008

Kommissionens forordning (EF) nr. 668/2008 af 15. juli 2008 om ændring af bilag II til V i forordning (EF) nr. 2096/2005 vedrørende fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester for så vidt angår arbejdsmetoder og driftsprocedurer

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 2

Nr. 1361/2008

Rådets forordning (EF) nr. 1361/2008 af 16. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 219/2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 5 (med undtagelse af artikel 1, stk. 6), bilag (med undtagelse af punkt 11 og 12)

Nr. 29/2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2009 af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum.

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 15 og bilag I til VII

Nr. 30/2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2009 af 16. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1032/2006 for så vidt angår kravene til automatiske systemer til udveksling af flyvedata til støtte for datalink-tjenester

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 2 og bilaget

Nr. 262/2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 262/2009 af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 13 og bilag I til III

Nr. 1070/2009

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 5 med undtagelse af artikel 1, stk. 4

C.   Flyvesikkerhed

Nr. 3922/91

Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

ændret ved:

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 2176/96 af 13. november 1996 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1069/1999 af 25. maj 1999 om tilpasning af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 til den videnskabelige og tekniske udvikling

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 2871/2000 af 28. december 2000 om tilpasning af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart til den videnskabelige og tekniske udvikling

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006 af 12. december 2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1900/2006 af 20. december 2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 8/2008 af 11. december 2007 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008 af 20. august 2008 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 10 og artikel 12 til 13 (bortset fra artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, andet punktum) og bilag I til III

Ved anvendelse af artikel 12 læses udtrykket »medlemsstaterne« som »medlemsstaterne af Den Europæiske Union«

Nr. 216/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 68 (bortset fra artikel 65, artikel 69, stk. 1, andet underafsnit og artikel 69, stk. 4) og bilag I til VI

ændret ved:

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009 af 30. juli 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1108/2009 af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, og om ophævelse af direktiv 2006/23/EF

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 3 (med undtagelse af artikel 1, nr. 7), hvormed der indføres en ny artikel 8a, stk. 5, artikel 8b, stk. 6 og artikel 8c, stk. 10) og bilaget

Nr. 94/56

Rådets direktiv 94/56/EF af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 12

Nr. 2003/42

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 11 og bilag I og II

Nr. 1321/2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 af 12. november 2007 om nærmere regler for registrering i en central database af oplysninger om hændelser inden for civil luftfart, som udveksles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 4

Nr. 1330/2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 af 24. september 2007 om nærmere regler for videregivelse af oplysninger om hændelser inden for civil luftfart til berørte parter i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 10 og bilag I til II

Nr. 1702/2003

Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer

ændret ved:

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 381/2005 af 7. marts 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2006 af 8. maj 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 med hensyn til den periode, i hvilken medlemsstaterne kan udstede godkendelser eller beviser af en begrænset varighed

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 335/2007 af 28. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003, for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 287/2008 af 28. marts 2008 om forlængelse af den gyldighedsperiode, der er omhandlet i artikel 2c, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1702/2003

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1057/2008 af 27. oktober 2008 om ændring af tillæg II i bilaget til forordning (EF) nr. 1702/2003 vedrørende luftdygtighedseftersynsbeviset (EASA-formular 15a)

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1194/2009 af 30. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer

Anmærkning: Berigtiget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1194/2009 af 30. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 321 af 8.12.2009)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 4 og bilaget. De i denne forordning omhandlede overgangsperioder fastsættes af Det Fælles Udvalg

Nr. 2042/2003

Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver

ændret ved:

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2006 af 8. maj 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 vedrørende godkendelser eller beviser af en begrænset varighed og bilag I og III

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/2008 af 27. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 127/2010 af 5. februar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 6 og bilag I til IV

Nr. 104/2004

Kommissionens forordning (EF) nr. 104/2004 af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 7 og bilaget

Nr. 593/2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2007 af 31. maj 2007 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer

ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 1356/2008 af 23. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 593/2007 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 12, artikel 14, stk. 2, og bilaget

Nr. 736/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006 af 16. maj 2006 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 18

Nr. 768/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 768/2006 af 19. maj 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF med hensyn til indsamling og udveksling af oplysninger om sikkerhed i forbindelse med luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne, og forvaltning af informationssystemet

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 5

Nr. 2111/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 13 og bilag

Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 6 og bilag A til C

Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 med senere ændringer.

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 3 samt bilag A og B

D.   Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten

Nr. 300/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 18, artikel 21 og bilaget

Nr. 18/2010

Kommissionens forordning (EU) nr. 18/2010 af 8. januar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 med hensyn til specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart

Nr. 272/2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008

Nr. 1254/2009

Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger

Kommissionens forordning (EU) nr..../… af … om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed [under EU-vedtagelse]

Kommissionens afgørelse.../…/EU af … om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, der indeholder oplysninger som omhandlet i artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008 [under EU-vedtagelse]

E.   Miljø

Nr. 2006/93

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/93/EF af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 6 og bilag I og II

Nr. 2002/30

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF af 26. marts 2002 med henblik på bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne

ændret eller tilpasset ved tiltrædelsesakten af 2003 og tiltrædelsesakten af 2005

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 15 og bilag I og II

Nr. 2002/49

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 16 og bilag I til VI

F.   Arbejdsmarkedsforhold

Nr. 2000/79

Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 2 til 3 og bilaget

Nr. 2003/88

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 19, artikel 21 til 24 og artikel 26 til 29

G.   Forbrugerbeskyttelse

Nr. 90/314

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 10

Nr. 95/46

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 34

Nr. 2027/97

Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker,

ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2027/97

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 8

Nr. 261/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 17

Nr. 1107/2006

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 17 og bilag I og II

H.   Supplerende lovgivning

Nr. 80/2009

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 80/2009 af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89

Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 18 og bilag I og II

BILAG IV

LISTE OVER ANDRE STATER, SOM ER OMHANDLET I ARTIKEL 3 OG 5 SAMT I BILAG I

1.

Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

2.

Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

3.

Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

4.

Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport)