BILAG I

BETINGELSER FOR EU-FARTØJERS FISKERI I GUINEA-BISSAUS FISKERIZONE

KAPITEL I

BESTEMMELSER FOR ANSØGNING OM OG UDSTEDELSE AF LICENSER

AFSNIT 1

Generelle bestemmelser for alle fartøjer

1.   Kun EU-fartøjer, der opfylder visse betingelser, kan få udstedt licens til fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone.

2.   Et fartøj har kun lov til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone, hvis rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet ikke har forbud mod at fiske der. De må ikke have noget mellemværende med Guinea-Bissaus myndigheder, dvs. de skal have opfyldt alle tidligere indgåede forpligtelser i forbindelse med deres fiskeri i Guinea-Bissau i henhold til de fiskeriaftaler, der er indgået med Unionen.

3.   Ethvert EU-fartøj, for hvilket der ansøges om fiskerilicens, kan have en repræsentant med bopæl i Guinea-Bissau. Denne repræsentants navn og adresse anføres i licensansøgningen.

4.   Unionens kompetente myndigheder indgiver via Den Europæiske Unions delegation i Guinea-Bissau en ansøgning for hvert fartøj, som ønsker at fiske i henhold til denne aftale, til ministeriet senest 20 dage før datoen for den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse.

5.   Ansøgningerne indgives til ministeriet på formularer, der udleveres af regeringen for Republikken Guinea-Bissau i dette øjemed, og som er vist i tillæg 1. Guinea-Bissaus myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre fortroligheden af oplysninger, som modtages i forbindelse med licensansøgninger. Dataene anvendes udelukkende som led i fiskeriaftalens gennemførelse.

6.   Sammen med hver licensansøgning indsendes følgende dokumenter:

—	bevis for betaling af afgiften for licensens gyldighedsperiode og beløbet i kapitel VII, punkt 13

—	alle andre dokumenter eller attester, der kræves efter de relevante bestemmelser for de forskellige fartøjstyper, jf. denne protokol.

7.   Afgiften indbetales på en konto anvist af Guinea-Bissaus myndigheder.

8.   Afgifterne omfatter alle nationale og lokale afgifter undtagen havneafgifter og udgifter til tjenesteydelser.

9.   Licenserne for alle fartøjer udstedes af ministeriet til rederne eller deres repræsentanter via Den Europæiske Unions delegation i Guinea-Bissau senest 20 dage efter, at ministeriet har modtaget al dokumentation omhandlet i punkt 6.

10.   Hvis Den Europæiske Unions delegation er lukket på det tidspunkt, hvor licensen underskrives, sendes licensen direkte til fartøjets repræsentant med kopi til Den Europæiske Unions delegation.

11.   Licensen udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages.

12.   I tilfælde af påvist force majeure kan et fartøjs licens på anmodning af Unionen dog erstattes med en ny licens til et andet fartøj med nogenlunde samme specifikationer som det fartøj, der skal udskiftes, uden at der skal betales afgift på ny. Hvis det fartøj, der erstatter et andet, har en større bruttoregistertonnage (BRT) end det erstattede fartøj, betales afgiftsforskellen pro rata temporis.

13.   For så vidt angår det fartøj, der skal erstattes, indgiver rederen eller dennes repræsentant den annullerede licens til ministeriet via Den Europæiske Unions delegation.

14.   Den nye licens gælder fra den dato, hvor rederen indgiver den annullerede licens til ministeriet. Den Europæiske Unions delegation i Guinea-Bissau underrettes om licensoverdragelsen.

15.   Licensen skal altid medføres om bord, jf. dog bestemmelserne i kapitel I, afsnit 2, punkt 1.

16.   Parterne enes om at fremme et licensudstedelsessystem, som udelukkende er baseret på elektronisk fremsendelse af alle ovennævnte oplysninger og dokumenter. Parterne enes om at fremskynde udskiftningen af papirlicenser med en elektronisk ækvivalent, og det samme gælder listen over fartøjer, som har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus fiskerizone.

17.   Parterne forpligter sig til i Den Blandede Komité at ændre alle henvisninger i protokollen fra BRT til GT og til at justere alle relevante bestemmelser tilsvarende. Inden ændringen vil der blive foretaget tekniske høringer blandt parterne.

AFSNIT 2

Særlige bestemmelser for tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline

1.   Licensen skal altid medføres om bord. Unionen fører et ajourført udkast til liste over fartøjer, som har ansøgt om at få udstedt fiskerilicens efter protokollens bestemmelser. Udkastet fremsendes til Guinea-Bissaus myndigheder, når listen er oprettet, og hver gang den ajourføres. Så snart Guinea-Bissaus myndigheder har modtaget udkastet til listen og den meddelelse om betaling af forskuddet, som Kommissionen sender dem, opfører Guinea-Bissaus kompetente myndighed det pågældende fartøj på en liste over fartøjer med tilladelse til at fiske, der meddeles fiskerikontrolmyndighederne og Den Europæiske Unions delegation i Guinea-Bissau. Den Europæiske Unions delegation sender i dette tilfælde rederen en bekræftet kopi af denne liste, som så medføres om bord i afventning af, at Guinea-Bissaus kompetente myndighed udsteder fiskerilicens.

2.   Licenserne er gyldige i ét år.

3.   Afgifterne beregnes for hvert fartøj efter de årlige satser, der er fastsat i specifikationsbladene i protokollen. I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 3 % eller 2 % til dækning af omkostningerne i forbindelse med udstedelsen af licenserne.

4.   Licenserne udstedes efter indbetaling til de kompetente nationale myndigheder af standardbeløbene efter det relevante specifikationsblad.

5.   Europa-Kommissionen laver den endelige opgørelse over, hvor meget der skal betales i afgift for et givet år, senest den 15. juni i det efterfølgende år på grundlag af redernes fangstopgørelser som bekræftet af de videnskabelige institutter, som det påhviler at kontrollere fangstdataene i medlemsstaterne, såsom IRD (Institut de Recherche pour le Développement), IEO (Instituto Español de Oceanografia) og IPIMAR (Instituto Português de Investigaçao Maritima), via Den Europæiske Unions delegation.

6.   Opgørelsen meddeles ministeriet og rederne samtidigt.

7.   Rederne indbetaler eventuelle ekstraafgifter til Guinea-Bissaus myndigheder senest den 31. juli 2012 på den konto, der er omhandlet i afsnit 1, punkt 7.

8.   Hvis den endelige opgørelse giver et beløb, der er lavere end forskuddet omhandlet i punkt 3, får rederen dog ikke det overskydende beløb tilbagebetalt.

AFSNIT 3

Særlige bestemmelser for trawlere

1.   Enhver licensansøgning for fartøjer omhandlet i dette afsnit skal ud over dokumenterne i dette kapitels afsnit 1, punkt 6, være ledsaget af:

—	en bekræftet kopi af det dokument udstedt af medlemsstaten, som bekræfter fartøjets BRT

—	en overensstemmelsesattest udstedt af ministeriet efter teknisk inspektion af fartøjet i overensstemmelse med kapitel VIII, punkt 3.2.

2.   Ved ansøgning om en ny licens til et fartøj, der tidligere har været udstedt en licens til efter denne protokol, og hvis tekniske data er uændrede, sendes ansøgningen via Den Europæiske Unions delegation i Guinea-Bissau til ministeriet, udelukkende sammen med et bevis for, at afgiften for de ønskede perioder og beløbet i kapitel VII, punkt 13, er betalt. Ministeriet udsteder den nye licens med en påtegning om, at der tidligere er ansøgt om licens efter den nuværende protokol.

3.   Licensernes gyldighedsperiode fastsættes på basis af nedenstående årsperioder:

—	:	første periode	:	16. juni 2011 – 31. december 2011
—	:	anden periode	:	1. januar 2012 – 15. juni 2012

4.   Gyldighedsperioden kan ikke begynde i én periode og slutte i den følgende periode.

5.   Et kvartal svarer til en af de tremånedersperioder, der begynder enten den 1. januar, den 1. april, den 1. juli eller den 1. oktober, bortset fra protokollens første og sidste periode, hvor perioderne er henholdsvis 16. juni 2011 – 30. september 2011 og 1. april 2012 – 15. juli 2012.

6.   Licenser gælder i ét år, seks måneder eller tre måneder. De kan fornyes.

7.   Licensen skal altid medføres om bord.

8.   Afgifterne beregnes for hvert fartøj efter de årlige satser, der er fastsat i specifikationsbladene i protokollen. I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 3 % eller 2 % til dækning af omkostningerne i forbindelse med udstedelsen af licenserne.

KAPITEL II

FISKERIZONER

De EU-fartøjer, der er omhandlet i denne protokol artikel 1, har tilladelse til at fiske i farvandene uden for 12 sømil fra basislinjerne.

KAPITEL III

FANGSTRAPPORTERING FOR FARTØJER, SOM HAR TILLADELSE TIL AT FISKE I GUINEA-BISSAUS FARVANDE

1.   Ved anvendelsen af dette bilag forstås ved varigheden af et EU-fartøjs fangstrejse:

—	perioden mellem indsejling i og udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone eller

—	perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone og omladning eller

—	perioden mellem indsejling i Guinea-Bissaus fiskerizone og landing i Guinea-Bissau.

2.   Alle fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus farvande i henhold til aftalen, skal rapportere deres fangster til ministeriet efter følgende bestemmelser:

2.1.

I fangstopgørelserne anføres fartøjets fangster på hver fangstrejse. De meddeles ministeriet pr. fax, post eller e-mail med kopi til Unionens via Kommissionens delegation i Guinea-Bissau ved hver fangstrejses afslutning og under alle omstændigheder, inden fartøjet forlader Guinea-Bissaus fiskerizone. Hvis opgørelsen sendes pr. e-mail, sender de to modtagere straks elektronisk et modtagelsesbevis til fartøjet med kopi til hinanden. For tunfiskerfartøjers vedkommende sendes sådanne opgørelser ved hver fangstrejses afslutning.

2.2.

De originale fangstopgørelser i papirudgave sendes til ministeriet pr. fax eller e-mail i årsgyldighedsperioden for en licens, jf. kapitel I, afsnit 2, punkt 2, for tunfiskerfartøjer og kapitel I, afsnit 3, punkt 3, for trawlere, senest 45 dage efter afslutningen af den sidste fangstrejse i den pågældende periode. Der sendes en kopi i papirudgave til Unionens delegation i Guinea-Bissau.

2.3.	Tunfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline registrerer deres fangster i en logbogsformular som vist i tillæg 2. For de perioder, hvor fartøjet ikke har befundet sig i Guinea-Bissaus farvande, anfører fartøjsføreren i logbogen »Uden for Guinea-Bissaus EEZ«.

2.4.	Trawlere registrerer deres fangster i en formular som vist i tillæg 3 og angiver de samlede fangster pr. art og pr. hele kalendermåned eller del deraf.

2.5.	Formularerne skal udfyldes læseligt og underskrives af fartøjsføreren.

3.   Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, forbeholder Guinea-Bissaus regering sig ret til at suspendere det pågældende fartøjs licens, indtil formaliteterne er bragt i orden, og til at idømme det pågældende fartøjs reder sanktioner efter gældende lovgivning i Guinea-Bissau og til i gentagelsestilfælde ikke at forny licensen. Europa-Kommissionen underrettes herom.

De to parter aftaler at oprette et system til elektronisk udveksling af sådanne oplysninger.

KAPITEL IV

BIFANGSTER

Bifangstmængden i hvert fiskeri i henhold til protokollen fastsættes efter Guinea-Bissaus lovgivning og præciseres i specifikationsbladene for hver fiskeritype.

KAPITEL V

PÅMØNSTRING AF SØFOLK

Redere, der får udstedt fiskerilicens som omhandlet i aftalen, bidrager til praktisk erhvervsuddannelse af statsborgere fra Guinea-Bissau og til forbedring af arbejdsmarkedet på følgende betingelser:

1.	Hver trawlerreder forpligter sig til at beskæftige: — tre havfiskere for fartøjer på under 250 BRT — fire havfiskere for fartøjer på mellem 250 BRT og 400 BRT — fem havfiskere for fartøjer på mellem 400 BRT og 650 BRT — seks havfiskere for fartøjer på over 650 BRT.

2.	Rederne skal tilstræbe at påmønstre yderligere sømænd fra Guinea-Bissau.

3.	Rederne vælger via deres repræsentanter frit, hvilke søfolk de ønsker at påmønstre.

4.	Rederen eller dennes repræsentant meddeler ministeriet navnene på de søfolk fra Guinea-Bissau, der er påmønstret det pågældende fartøj, og bekræfter, at de er opført på besætningslisten.

5.

ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EU-fiskerfartøjer. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikkeforskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

6.

De guinea-bissauiske søfolks ansættelseskontrakter, som de underskrivende parter modtager en kopi af, indgås mellem redernes repræsentant(er) på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side i indforståelse med ministeriet. Disse kontrakter skal sikre, at søfolkene er tilmeldt den socialsikringsordning, de hører ind under, og som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring.

7.

De guinea-bissauiske søfolks hyre betales af rederne. Den aftales mellem rederne eller disses repræsentanter og Guinea-Bissaus myndigheder, inden licenserne udstedes. Lønvilkårene for søfolkene fra Guinea-Bissau må ikke være dårligere end dem, der gælder for besætningsmedlemmer fra Guinea-Bissau, og under ingen omstændigheder dårligere end ILO-normerne.

8.

Enhver sømand, der er påmønstret et EU-fartøj, skal melde sig hos føreren af det udpegede fartøj dagen før den foreslåede dato for hans påmønstring. Møder sømanden ikke frem på den dato og det tidspunkt, der er fastsat for påmønstring, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at påmønstre den pågældende sømand.

9.	Hvis de pågældende EU-fartøjers redere af andre grunde end den, der er nævnt i foregående punkt, ikke påmønstrer søfolk fra Guinea-Bissau, skal de for den pågældende fangstrejse snarest muligt indbetale et standardbeløb svarende til hyren til de søfolk, de ikke påmønstrede.

10.	Dette beløb indbetales på en specifik konto, som Guinea-Bissaus kompetente myndigheder i forvejen har anvist, og anvendes til at finansiere de offentlige erhvervsuddannelsesstrukturer for fiskeriet.

KAPITEL VI

TEKNISKE FORANSTALTNINGER

1.   Fiskerfartøjer, der fisker direkte efter stærkt vandrende arter, skal overholde de foranstaltninger og henstillinger, som ICCAT har vedtaget med hensyn til fiskeredskaber, fiskeredskabernes tekniske specifikationer og alle andre tekniske foranstaltninger i forbindelse med fartøjernes fiskeri.

2.   Med hensyn til trawlere er der anført specifikke foranstaltninger i de relevante specifikationsblade.

3.   Hvis Guinea-Bissau på grund af biologisk betinget fredning lukker et fiskeri, skal det ske uden forskelsbehandling af alle fartøjer, der deltager i det pågældende fiskeri, uanset om der er tale om nationale fartøjer, EU-fartøjer eller fartøjer, der fører et tredjelands flag.

4.   Hvis det efter en konsekvensanalyse viser sig at være nødvendigt, aftaler de to parter i Den Blandede Komité eventuelle korrektionsforanstaltninger vedrørende den biologiske fredning.

5.   Hvis Guinea-Bissau bliver nødt til at træffe hasteforanstaltninger, som medfører, at der indføres fiskeristop ud over fiskeristop som omhandlet i punkt 3, eller at et fiskeristop som omhandlet i punkt 3 forlænges, indkaldes der til møde i Den Blandede Komité for at vurdere, hvilken indvirkning sådanne foranstaltninger får på EU-fartøjerne.

6.   Hvis anvendelsen af punkt 4 og 5 medfører, at fiskeristoppet forlænges, holder de to parter samråd i Den Blandede Komité for at justere den finansielle modydelse efter den reduktion af fiskerimulighederne, som disse foranstaltninger medfører for Unionen.

KAPITEL VII

OBSERVATØRER PÅ TRAWLERE

1.   Fartøjer, der har tilladelse til at fiske i Guinea-Bissaus farvande i henhold til aftalen, skal tage observatører udpeget af Guinea-Bissau om bord på følgende vilkår:

1.1.   Alle trawlere skal tage en observatør om bord, der udpeges af ministeriet med ansvar for fiskeri. Det aftales mellem ministeriet med ansvar for fiskeri og rederne eller deres repræsentanter, i hvilken havn observatøren tages om bord.

1.2.   Ministeriet opstiller en liste over de fartøjer, der skal tage en observatør om bord, og en liste over de udpegede observatører. Disse lister skal holdes ajourførte. De meddeles Europa-Kommissionen, så snart de er opstillet, og derpå hver tredje måned, hvis de er blevet ajourført.

1.3.   Ministeriet meddeler, samtidig med udstedelsen af licensen, de berørte redere eller deres repræsentanter navnet på den observatør, der er udpeget til at skulle om bord på fartøjet.

2.   Længden af observatørens ophold om bord bestemmes af ministeriet, men opholdet må dog generelt ikke være længere end nødvendigt for, at observatøren kan udføre sine opgaver. Ministeriet informerer rederen eller dennes repræsentant herom, samtidig med at det meddeler navnet på den observatør, der er udpeget til at skulle tages om bord på det pågældende fartøj.

3.   Betingelserne for observatørens ombordtagning aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og Guinea-Bissaus myndigheder.

4.   Observatøren tages om bord i Guinea-Bissaus havn ved indledningen af den første fangstrejse og i tilfælde af licensfornyelse i en havn udpeget af rederen.

5.   De berørte redere meddeler inden to uger og senest 10 dage i forvejen, på hvilken dato og i hvilken havn observatørerne tages om bord.

6.   Tages observatøren om bord i et andet land, afholder rederen hans rejseudgifter. Hvis et fartøj med en observatør fra Guinea-Bissau om bord sejler ud af Guinea-Bissaus fiskerizone, træffes alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at observatøren for reders regning kommer hjem så hurtigt som muligt.

7.   Hvis observatøren ikke er på det aftalte ombordtagningssted senest 12 timer efter det aftalte tidspunkt, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at tage den pågældende observatør om bord.

8.   Observatøren behandles om bord som officer. Mens fartøjet befinder sig i Guinea-Bissaus farvande, har observatøren til opgave:

8.1.	at observere fartøjernes fiskeri

8.2.	at kontrollere de fiskende fartøjers position

8.3.	at udtage biologiske prøver som led i videnskabelige programmer

8.4.	at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes

8.5.	at kontrollere logbogsoplysningerne om fangsterne i Guinea-Bissaus farvande

8.6.	at kontrollere bifangstprocenterne og anslå udsmidsomfanget

8.7.	mindst én gang om ugen pr. radio at indberette fangstdata, herunder ombordværende hoved- og bifangster.

9.   Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende under arbejdet.

10.   Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige for, at han kan udføre sine opgaver. Fartøjsføreren skal give observatøren adgang til de kommunikationsmidler, som er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde, til de dokumenter, der direkte vedrører fartøjets fiskeri, herunder logbog og navigationsbog, samt til de dele af fartøjet, som han må have adgang til for lettere at kunne udføre sit arbejde.

11.   Under sit ophold om bord skal observatøren:

11.1.

træffer observatøren alle passende forholdsregler til at sikre, at hans ombordstigning og tilstedeværelse om bord hverken afbryder eller hæmmer fiskeriet

11.2.

behandle materiel og udstyr om bord med respekt, ligesom han skal respektere, at alle dokumenter vedrørende fartøjet er fortrolige

11.3.

udfærdiger observatøren en aktivitetsrapport, som sendes til Guinea-Bissaus kompetente myndigheder. Efter gennemgang af rapporten og inden en uge sender disse myndigheder en kopi af rapporten til Den Europæiske Unions delegation i Guinea-Bissau.

12.   Observatøren udarbejder ved observationsperiodens afslutning, og inden han forlader fartøjet, en aktivitetsrapport, der sendes til Guinea-Bissaus kompetente myndigheder med kopi til Europa-Kommissionen. Han underskriver den i nærværelse af fartøjsføreren, som kan tilføje eller anmode om at få tilføjet eventuelle relevante bemærkninger, der alle skal efterfølges af hans underskrift. Fartøjsføreren får en kopi af rapporten, når observatøren går fra borde.

13.   Rederen afholder udgifterne til kost og logi til observatørerne, idet observatørernes kost og logi skal være af samme standard som officerernes under hensyntagen til fartøjets struktur.

Som tilskud til dækning af udgifterne til observatørens ophold om bord betaler rederen samtidig med afgiften et beløb på 12 EUR pr. BRT pr. år pro rata temporis for hvert fartøj, der fisker i Guinea-Bissaus farvande, til Guinea-Bissaus myndigheder.

14.   Observatørens løn og sociale bidrag betales af ministeriet.

KAPITEL VIII

OBSERVATØRER PÅ TUNFISKERFARTØJER

De to parter holder hurtigst muligt samråd med de relevante tredjelande om oprettelse af en ordning med regionale observatører og om valg af kompetent regional fiskeriorganisation.

KAPITEL IX

KONTROL

1.   I overensstemmelse med kapitel I, afsnit 2, punkt 1, fører Unionen en ajourført liste over de fartøjer, som har fået udstedt fiskerilicens i henhold til denne protokol. Denne liste meddeles Guinea-Bissaus myndigheder med ansvar for fiskerikontrol, så snart den er opstillet, og derefter hver gang den ajourføres.

2.   Fartøjer, der fisker direkte efter stærkt vandrende arter, opføres på den liste, der er omhandlet i foregående punkt, straks efter at Unionen har modtaget meddelelsen om, at det forskud, der er omhandlet i kapitel I, afsnit 2, punkt 3, i dette bilag, er betalt. I dette tilfælde får rederen en bekræftet kopi af listen over tunfiskerfartøjer tilsendt, som så medføres om bord i afventning af, at Guinea-Bissaus kompetente myndighed udsteder fiskerilicens.

3.   Teknisk inspektion af trawlere

3.1.   EU-trawlere skal én gang om året og efter ændring af fartøjets tonnage eller ændring af fiskeritype med heraf følgende anvendelse af andre fiskeredskaber anløbe havnen i Guinea-Bissau med henblik på inspektion efter gældende bestemmelser. Disse inspektioner skal finde sted inden 48 timer efter fartøjets ankomst i havn.

3.2.   Efter den tekniske kontrol udstedes der en attest til fartøjets fører for en periode svarende til licensens gyldighedsperiode, og denne periode forlænges de facto for de fartøjer, der fornyer deres licens i løbet af det pågældende år. Den maksimale gyldighedsperiode er dog ét år. Denne attest skal til stadighed opbevares om bord.

3.3.   Formålet med den tekniske inspektion er at kontrollere, om de tekniske specifikationer og redskaberne om bord opfylder bestemmelserne, og om mandskabsbestemmelserne er opfyldt.

3.4.   Udgifterne til inspektionen afholdes af rederne og følger tariffen fastsat i Guinea-Bissaus lovgivning. De må ikke overstige det, som andre fartøjer normalt betaler for de samme ydelser.

3.5.   Manglende overholdelse af bestemmelserne i punkt 3.1 og 3.2 medfører automatisk suspension af fiskerilicensen, indtil rederen har opfyldt disse forpligtelser.

4.   Indsejling i og udsejling af zone:

Alle EU-fartøjer, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone i henhold til aftalen, giver radiostationen for ministeriet med ansvar for fiskeri meddelelse om dato, tidspunkt og position, hver gang de sejler ind i eller ud af Guinea-Bissaus fiskerizone.

Ministeriet med ansvar for fiskeri giver ved licensudstedelsen rederne meddelelse om radiostationens kaldesignal, frekvens og åbningstid.

Hvis den pågældende radiostation ikke kan anvendes, kan fartøjerne anvende andre kommunikationsmidler såsom telex, fax (20 11 57, 20 19 57 eller 20 69 50) eller telegram.

4.1.   EU-fartøjer underretter mindst 24 timer i forvejen ministeriet om, at de agter at sejle ind i eller ud af Guinea-Bissaus fiskerizone. For tunfiskerfartøjer er fristen dog kun seks timer.

4.2.   Ved meddelelse om udsejling oplyser hvert fartøj endvidere, hvilken position det befinder sig på, hvor store fangster det har om bord, og hvilke arter det drejer sig om. Disse meddelelser skal fortrinsvis sendes pr. fax, idet fartøjer, der ikke er udstyret med fax, dog kan sende dem via radio eller pr. e-mail.

4.3.   Hvis et fartøj afsløres i at fiske, uden at have underrettet ministeriet herom, betragtes det som et fartøj uden licens.

4.4.   Ved fiskerilicensens udstedelse meddeles også faxnummer, telefonnummer og e-mail-adresse.

5.   Kontrolprocedurer

5.1.   Førerne af EU-fartøjer, der fisker i Guinea-Bissaus fiskerizone, skal tillade, at tjenestemænd fra Guinea-Bissau, der har til opgave at foretage fiskeriinspektion og -kontrol, kommer om bord, og skal bistå dem med ombordstigningen og i deres arbejde.

5.2.   Tjenestemændene må ikke opholde sig længere om bord end nødvendigt for, at de kan løse deres opgaver.

5.3.   Efter hver inspektion og kontrol udstedes der en attest til fartøjets fører.

6.   Opbringning

6.1.   Hvis et EU-fartøj opbringes eller idømmes sanktioner i Guinea-Bissaus fiskerizone, underretter ministeriet via Europa-Kommissionens delegation Europa-Kommissionen herom inden 48 timer.

6.2.   Europa-Kommissionen modtager samtidig en kort rapport om omstændighederne ved og årsagerne til opbringningen.

7.   Opbringningsrapport

7.1.   Efter at kyststatens kompetente myndighed har optaget rapport, skal fartøjets fører underskrive rapporten.

7.2.   Denne underskrift indskrænker ikke de rettigheder og det forsvar, fartøjsføreren kan gøre gældende i forbindelse med den formodede overtrædelse.

7.3.   Fartøjsføreren kan efter gældende lov pålægges at sejle sit fartøj til den havn, som de kompetente myndigheder anviser.

8.   Informationsmøde i tilfælde af opbringning

8.1.   Inden der træffes eventuelle foranstaltninger over for fartøjets fører, besætning, last eller udstyr, bortset fra foranstaltninger til sikring af beviser for den formodede overtrædelse, holdes der på anmodning af Unionen senest én arbejdsdag efter modtagelsen af ovennævnte oplysninger et informationsmøde mellem Europa-Kommissionen og ministeriet med eventuel deltagelse af en repræsentant for den pågældende medlemsstat.

8.2.   På et sådant møde udveksler parterne alle relevante dokumenter og oplysninger, som kan bidrage til at klarlægge de faktiske omstændigheder. Rederen eller dennes repræsentant underrettes om resultatet af dette samråd og om eventuelle foranstaltninger, som opbringningen kan medføre.

9.   Behandling af opbringningssager

9.1.   Inden en sag om formodet overtrædelse indbringes for domstolene, søges den løst ved mægling. Denne procedure afsluttes senest fire arbejdsdage efter opbringningen.

9.2.   I tilfælde af mægling fastlægges bødestørrelsen efter Guinea-Bissaus lovgivning.

9.3.   Hvis sagen ikke har kunnet løses ved mægling og indbringes for en domstol, skal rederen i en bank anvist af ministeriet stille en sikkerhed, hvis størrelse fastsættes under hensyntagen til omkostningerne ved opbringningen og størrelsen af de bøder og det erstatningskrav, som de ansvarlige for overtrædelsen kan idømmes.

9.4.   Bankgarantien frigives først, når retssagen er afgjort. Den frigives straks, hvis sagen ender uden domfældelse. Hvis sagen ender med bødestraf, hvor bøden er mindre end den stillede sikkerhed, frigiver ministeriet ligeledes saldoen.

9.5.   Fartøjet frigives, og besætningen kan forlade havnen:

—	efter at de forpligtelser, som følger af mæglingsproceduren, er opfyldt, eller

—	efter at den bankgaranti, der er nævnt i punkt 9.3, er stillet, og ministeriet har godkendt den, i afventning af retssagens afslutning.

10.   Overholdelse af bestemmelserne

Alle oplysninger om EU-fartøjers overtrædelser meddeles med jævne mellemrum Kommissionen via Den Europæiske Unions delegation.

11.   Omladning

11.1.   EU-fartøjer, som ønsker at omlade fangster i Guinea-Bissaus farvande, skal foretage omladningen på reden ud for en af Guinea-Bissaus havne.

11.2.   Fartøjsrederne skal senest 24 timer i forvejen give ministeriet følgende oplysninger:

—	de omladende fiskerfartøjers navne

—	transportfartøjets navn

—	omladningsmængden pr. art

—	omladningsdato.

11.3.   Omladning betragtes som udsejling af Guinea-Bissaus fiskerizone. Fartøjerne skal derfor sende deres fangstopgørelser til de kompetente myndigheder og meddele, om de agter at fortsætte fiskeriet eller at forlade Guinea-Bissaus fiskerizone.

11.4.   Al anden omladning af fangster end nævnt i ovenstående punkter er forbudt i Guinea-Bissaus fiskerizone. Ved overtrædelse af denne bestemmelse kan overtræderen idømmes sanktioner efter gældende lovgivning i Guinea-Bissau.

12.   Førere af EU-fartøjer, der lander eller omlader fangster i en havn i Guinea-Bissau, skal tillade, at Guinea-Bissaus fiskerikontrol kontrollerer sådan landing eller omladning og bistå den med kontrollen. Efter hver inspektion og kontrol i havn udstedes der en attest til fartøjsføreren.

KAPITEL X

SATELLITOVERVÅGNING AF FISKERFARTØJER

De to parter aftaler i Den Blandede Komité de nærmere bestemmelser for satellitovervågning af EU-fartøjer, der fisker i henhold til denne aftale, så snart det er teknisk muligt.

BILAG II

SPECIFIKATIONSBLAD 1 — FISKERITYPE 1:   FRYSETRAWLERE TIL FISKERI EFTER FISK OG BLÆKSPRUTTER

1.    Fiskeriområde
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.
2.    Tilladte fiskeredskaber
Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber. Det er tilladt at anvende bomtrawl. Det er forbudt at anvende alle typer fiskeredskaber, midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Sådanne slidgarn må udelukkende fastgøres langs trawlposens forkant og sider. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm. Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.
3.    Mindste tilladte maskestørrelse
70 mm
4.    Biologisk betinget fredning
Efter Guinea-Bissaus lovgivning. Hvis intet andet er fastsat i Guinea-Bissaus lovgivning, aftaler de to parter i Den Blandede Komité længden af biologiske fredningsperioder på grundlag den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning som godkendt på det fælles videnskabelige møde.
5.    Bifangster
Efter Guinea-Bissaus lovgivning: Når fisketrawlere afslutter en fangstrejse som defineret i kapitel III i bilaget til denne protokol, må der i den samlede fangst om bord taget i Guinea-Bissaus fiskerizone højst være 9 % krebsdyr og 9 % blæksprutter. Når blækspruttetrawlere afslutter en fangstrejse som defineret i kapitel III i bilaget til denne protokol, må der i den samlede fangst om bord taget i Guinea-Bissaus fiskerizone højst være 9 % krebsdyr. Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning. De to parter holder samråd i Den Blandede Komité for eventuelt at justere den tilladte bifangstprocent.
6.    Tilladt tonnage/afgifter
Tilladt årlig tonnage (BRT)	4 400
Årlig afgift i EUR pr. BRT	229 EUR pr. BRT pr. år I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 3 % eller 2 % til dækning af omkostningerne i forbindelse med udstedelsen af licenserne.
7.    Bemærkninger
Vilkårene for fartøjernes fiskeri er fastsat i bilaget til protokollen.

SPECIFIKATIONSBLAD 2 — FISKERITYPE 2:   REJETRAWLERE

1.    Fiskeriområde
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268o.
2.    Tilladte fiskeredskaber
Det er tilladt at anvende klassisk skovltrawl og andre selektive fiskeredskaber. Det er tilladt at anvende bomtrawl. Det er forbudt at anvende alle typer fiskeredskaber, midler eller anordninger, der kan blokere netmaskerne eller medføre, at den selektive virkning reduceres. For at undgå slid eller iturivning er det dog tilladt udelukkende på undersiden af bundtrawlets pose at fastgøre slidgarn i form af net eller ethvert andet materiale. Sådanne slidgarn må udelukkende fastgøres langs trawlposens forkant og sider. Det er tilladt på oversiden af trawlene at anvende beskyttelsesanordninger, forudsat at de består af et enkelt stykke net af samme materiale som fangstposen, og at deres masker udstrakt måler mindst 300 mm. Det er forbudt at anvende dobbelttråde, det være sig enkeltvis eller snoet, i trawlposen.
3.    Mindste tilladte maskestørrelse
40 mm. Guinea-Bissau forpligter sig til at ændre sin lovgivning senest 12 måneder efter denne protokols ikrafttræden, så der svarende til den øvrige lovgivning i underregionen vil blive anvendt en mindstemaskestørrelse på 50 mm for alle flåder, der fisker efter krebsdyr i Guinea-Bissaus fiskerizone.
4.    Biologisk betinget fredning
Efter Guinea-Bissaus lovgivning. Hvis intet andet er fastsat i Guinea-Bissaus lovgivning, aftaler de to parter i Den Blandede Komité længden af biologiske fredningsperioder på grundlag den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning som godkendt på det fælles videnskabelige møde.
5.    Bifangster
Efter Guinea-Bissaus lovgivning: Når rejetrawlere afslutter en fangstrejse som defineret i kapitel III i bilaget til denne protokol, må der i den samlede fangst om bord taget i Guinea-Bissaus fiskerizone højst være 50 % blæksprutter og fisk. Enhver overskridelse af de tilladte bifangstprocenter straffes efter Guinea-Bissaus lovgivning.
6.    Tilladt tonnage/afgifter
Tilladt årlig tonnage (BRT)	4 400
Årlig afgift i EUR pr. BRT	307 EUR pr. BRT pr. år I tilfælde af kvartalsvise eller halvårlige licenser beregnes afgifterne pro rata temporis og forhøjes med henholdsvis 3 % eller 2 % til dækning af omkostningerne i forbindelse med udstedelsen af licenserne.
7.    Bemærkninger
Vilkårene for fartøjernes fiskeri er fastsat i bilaget til protokollen.

SPECIFIKATIONSBLAD 3 — FISKERITYPE 3:   STANGFARTØJER TIL TUNFISKERI

1.    Fiskeriområde
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°. Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri har desuden tilladelse til at fange levende agn til deres fiskeri i Guinea-Bissaus fiskerizone.
2.    Tilladte fiskeredskaber og tekniske foranstaltninger
Stænger Noter med levende agn: 16 mm EU-fiskerfartøjer, der fisker direkte efter stærkt vandrende arter, skal overholde de foranstaltninger og henstillinger, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har vedtaget med hensyn til fiskeredskaber, fiskeredskabernes tekniske specifikationer og alle andre tekniske foranstaltninger i forbindelse med fartøjernes fiskeri.
3.    Bifangster
I henhold til ICCAT's og FAO's henstillinger på området er fiskeri efter arterne brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) forbudt.
4.    Tilladt tonnage/afgifter
Afgift pr. ton fangst	25 EUR/t
Fast årlig afgift	500 EUR for 20 tons
Antal fartøjer med fiskeritilladelse	14
5.    Bemærkninger
Vilkårene for fartøjernes fiskeri er fastsat i bilaget til protokollen.

SPECIFIKATIONSBLAD 4 — FISKERITYPE 4:   NOTFARTØJER MED FRYSEANLÆG TIL TUNFISKERI OG LANGLINEFARTØJER

1.    Fiskeriområde
Uden for 12 sømil fra basislinjen inkl. det fælles forvaltningsområde mellem Guinea-Bissau og Senegal mod nord indtil azimut 268°.
2.    Tilladte fiskeredskaber og tekniske foranstaltninger
Not + flydeline EU-fiskerfartøjer, der fisker direkte efter stærkt vandrende arter, skal overholde de foranstaltninger og henstillinger, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har vedtaget med hensyn til fiskeredskaber, fiskeredskabernes tekniske specifikationer og alle andre tekniske foranstaltninger i forbindelse med fartøjernes fiskeri.
3.    Mindste tilladte maskestørrelse
De af ICCAT anbefalede normer
4.    Bifangster
I henhold til ICCAT's og FAO's henstillinger på området er fiskeri efter arterne brugde (Cetorhinus maximus), stor hvid haj (Carcharodon carcharias), sandtigerhaj (Carcharias taurus) og gråhaj (Galeorhinus galeus) forbudt.
5.    Tilladt tonnage/afgifter
Afgift pr. ton fangst	35 EUR/t
Fast årlig afgift	3 150 EUR for 90 tons
Antal fartøjer med fiskeritilladelse	23
6.    Bemærkninger
Vilkårene for fartøjernes fiskeri er fastsat i bilaget til protokollen.

BILAG III

Basiselementer i forbindelse med mål og kapacitetsindikatorer, jf. protokollens artikel 3, 8 og 9

Strategiens hovedlinjer og mål	Indikatorer
1.    Forbedring af sundhedsbetingelserne for udvikling af fiskerierhvervet
Forberedende arbejde med henblik på at opnå eksportautorisation	Sundheds- og hygiejneminimumsbetingelser for industrifartøjer, pirogger og fiskerivirksomheder opstillet/vedtaget af parlamentet og gennemført Kompetent myndighed udpeget Centro de Investigação Pesqueira Apliquada (CIPA) tilpasset normerne (ISO 9000) Laboratorium til mikrobiologisk og kemisk analyse etableret Plan for overvågning og analyse af rejer (PNVAR 2008) vedtaget og indarbejdet i lovgivningen Antal uddannede sundhedsinspektører Antal sundhedsmedarbejdere og ansatte i fiskeriministeriet uddannet i hygiejnenormer Autorisation til eksport til Unionen tildelt
1.1. Modernisering og højnelse af hygiejneniveauet for den ikke-industrielle fiskerflåde	Antal industrielle fartøjer tilpasset normerne Antal pirogger i træ, der er udskiftet med fartøjer i mere velegnede materialer (i absolutte tal og %) Antal pirogger udstyret med køleanlæg Forøgelse af antallet af landingspladser Antal fartøjer til ikkeindustrielt fiskeri og kystfiskeri tilpasset hygiejnenormerne (i absolutte tal og %)
1.2. Udvikling af infrastruktur, herunder især havneinfrastruktur	Modernisering af havnen i Bissau og udvidelse af fiskerihavnen Modernisering af fiskemarkedet i havnen i Bissau, hvor såvel den industrielle som den ikkeindustrielle flåde lander deres fangster, så det opfylder normerne Havnen i Bissau tilpasset de internationale normer (ratificering af SOLAS-konventionen) Skibsvrag i havnen fjernet
1.3. Forbedrede fiskeprodukter (hygiejne- og plantesundsforhold for landede og forarbejdede produkter).	Inspektionsordning for fiskeprodukter tilpasset og operationel Aktører bevidstgjort om hygiejnekrav (antal kurser afholdt og antal personer uddannet) Analyselaboratorium taget i brug Antal steder indrettet til landing og forarbejdning af fangster fra ikkeindustrielt fiskeri Fremme af tekniske og kommercielle partnerskaber med private udenlandske aktører Miljømærkningsprocessen for guinea-bissauiske produkter lanceret
2.    Forbedring af kontrollen og overvågningen i fiskerizonen
Forbedring af den retlige ramme	Aftale mellem fiskeriministeriet og forsvarsministeriet om overvågning og kontrol vedtaget National kontrol- og overvågningsplan vedtaget og iværksat
2.1. Styrkelse af kontrol og overvågning	Korps af beskikkede uafhængige kontrollører operationelt (antal personer rekrutteret og uddannet) og budgetmidler afsat på finansloven Antal overvågningsdage på havet: 250 dage om året ved udløbet af protokollen Antal inspektioner i havn og på havet Antal inspektioner fra luften Antal offentliggjorte statistiske oversigter Radardækningsgrad FOS-dækningsgrad for hele flåden Uddannelsesprogram tilpasset de iværksatte overvågningsteknikker (antal uddannelsestimer, antal uddannede teknikere osv.)
2.2. Opfølgning ved opbringning af fartøjer	Større gennemsigtighed i opbringnings-, sanktions- og bødebetalingsordningen Bestemmelser for betaling af bøder forbedret og forbud indført mod betaling af andre bøder end pengebøder Forbedret system til opkrævning af bøder Offentliggørelse af årlige statistikker over opkrævede bøder Oprettelse af en sort liste over fartøjer idømt sanktioner Årlig udarbejdelse og offentliggørelse af sanktionsstatistikker FISCAP-årsrapport offentliggjort
3.    Forbedring af fiskeriforvaltningen
Forvaltning af fiskeriindsatsen for rejer og blæksprutter	Allerede indgåede aftaler med tredjelande og Unionen opretholdes i 2007. Hvis tredjelandene ikke har udnyttet de tildelte fiskerimuligheder pr. 1. januar 2007, skal disse muligheder ikke overføres til 2008 og efterfølgende år. Der vil ikke blive givet fiskerimuligheder til befragtning. Enhver aftale med europæiske selskaber, sammenslutninger eller virksomheder ophører definitivt og opsiges formelt senest tredive dage efter denne protokols ikrafttræden.
3.1. Moderniseret og styrket fiskeriforskning	CIPA's forskningskapacitet udvidet
3.2. Øget viden på fiskeriområdet	Årlig trawling gennemført Antal evaluerede bestande Antal forskningsprogrammer Antal fremsatte og fulgte henstillinger om de vigtigste ressourcers tilstand (navnlig luknings- og bevarelsesforanstaltninger for overfiskede bestande) Årlig evaluering af fiskeriindsatsen for arter omfattet af en forvaltningsplan Foranstaltninger til forvaltning af fiskeriindsatsen iværksat (indførelse af databaser, indførelse af instrumenter til statistisk overvågning, etablering af it-net for de tjenestegrene, som forvalter flåden, offentliggørelse af statistiske oversigter osv.)
3.3. Kontrolleret udvikling af fiskeriet	Vedtagelse af den årlige forvaltningsplan for det industrielle fiskeri inden det pågældende års begyndelse Vedtagelse og iværksættelse af en udviklingsplan for overudnyttede ressourcer Oprettelse af et fartøjsregister i EEZ, hvori de ikkeindustrielle fartøjer også indgår Antal udarbejdede, iværksatte og evaluerede forvaltningsplaner
3.4. Forbedret effektivitet hos de tekniske tjenestegrene i ministeriet for fiskeri og maritim økonomi og tjenestegrenene involveret i sektorens forvaltning	Administrativ kapacitet udbygget Programmer for uddannelse og efteruddannelse udarbejdet og iværksat (antal personer uddannet, antal uddannelsestimer osv.) Koordinerings-, samråds- og samarbejdsmekanismer mellem parterne forbedret Systemer til dataindsamling og statistisk overvågning af fiskeri udbygget
3.5. Styrkede ordninger for licensforvaltning og fartøjsovervågning	Antal uddannelsestimer for teknikere Antal uddannede teknikere Etablering af it-net for tjenestegrene og statistikker