A.

der henviser til, at det i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påhviler Kommissionen at gennemføre EU-budgettet i samarbejde med medlemsstaterne, der samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

B.

der henviser til, at Revisionsretten i henhold til artikel 287, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, idet det tilføjes, at erklæringen kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Unionens større aktivitetsområder;

C.

der henviser til, at gennemførelsen af EU's største politikker er karakteriseret ved såkaldt delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne, hvilket betyder, at 80 % af Fællesskabets udgifter administreres af medlemsstaterne,

D.

der henviser til, at forbedringen af den økonomiske forvaltning i EU bør understøttes af en omhyggelig kontrol med fremskridtene i Kommissionen og medlemsstaterne, og at medlemsstaterne bør påtage sig ansvaret for forvaltningen af EU-midler og sikre, at der indføres en integreret struktur for intern kontrol med henblik på at opnå en positiv revisionserklæring,

E.

der henviser til, at Parlamentet i de sidste fem års dechargebeslutninger har påpeget det presserende behov for at indføre nationale erklæringer på et passende politisk niveau, for så vidt angår alle fællesskabsmidler under delt forvaltning, så de enkelte medlemsstater kan påtage sig ansvaret for forvaltningen af de modtagne EU-midler,

F.

der henviser til, at gennemførelsen af punkt 44 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (9) (IIA) og artikel 53b, stk. 3 i finansforordningen for så vidt angår oversigter over tilgængelige revisioner og erklæringer, burde bidrage kraftigt til en forbedret forvaltning af EU-budgettet,

G.

der henviser til, at Revisionsretten i ovennævnte udtalelse nr. 6/2007 også påpeger, at nationale erklæringer kan betragtes som et supplerende element i den interne kontrol med EU-midler på områder med delt forvaltning;

H.

der henviser til, at Budgetkontroludvalgets arbejde i almindelighed og dechargeproceduren i særdeleshed er en del af en proces, der tager sigte på at sikre fuld ansvarliggørelse af Kommissionen som helhed og de enkelte kommissærer samt alle andre relevante aktører, hvoraf de vigtigste er medlemsstaterne, med hensyn til den økonomiske forvaltning i EU — i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — og på den måde skabe et solidt beslutningsgrundlag,

I.

der henviser til, at Budgetudvalget bør tage behørigt hensyn til dechargeresultaterne og henstillingerne for regnskabsåret 2008 i forbindelse med den næste budgetprocedure,

J.

der henviser til, at Rådets dechargehenstilling, hvis den skal virke konstruktivt, bør tage sigte på at styrke reformbestræbelserne og medlemsstaternes ansvar for at afhjælpe de problemer, Revisionsretten har påpeget, og sikre bedre økonomisk forvaltning i Den Europæiske Union,

K.

der henviser til, at den nuværende tidsplan for decharge er alt for lang, i betragtning af at det er nødvendigt snarest muligt at iværksætte de ændringer og reformer, som Europa-Parlamentet har anmodet om som led i sine kontrolbeføjelser; der henviser til, at årsregnskabet skal udfærdiges inden udgangen af første kvartal i det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres, således at Revisionsretten kan afgive sin erklæring inden udgangen af andet kvartal i det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres;

L.

der henviser til, at artikel 83 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber (10) fastsætter, at betalingen af pensioner afholdes over Fællesskabernes budget, og at medlemsstaterne i fællesskab garanterer for betalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat til finansiering af disse udgifter; der henviser til, at de ansatte overfører en andel af deres løn til det almindelige budget for at deltage i finansieringen af pensionsordningen;

M.

der henviser til, at artikel 83 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 indfører en fælles garanti fra medlemsstaterne, hvilket betyder, at denne garanti kan anvendes, hvis en eller flere medlemsstater ikke opfylder sin forpligtelse, og at den giver EU en fordring i forhold til de medlemsstater, som har indgået denne forpligtelse;

1.

er ved begyndelsen af den nye Kommissions mandatperiode stadig bekymret over de ophobede problemer fra den tidligere Kommission, navnlig:

2.

glæder sig over begyndende tegn på en kollegial tilgang fra den nye Kommission, som det ses af tilsagnene fra kommissær László Andor, Johannes Hahn og Algirdas Šemeta under drøftelserne med Parlamentets Budgetkontroludvalg, og forventer en klar udmelding fra kommissær Janusz Lewandowski og Algirdas Šemetamed med et løfte om foranstaltninger inden for følgende områder: medlemsstaternes revisionserklæringer, forslag vedrørende en acceptabel fejlrisiko, forenkling og gennemsigtighed og forvaltningsfonde, der dækker eksterne foranstaltninger, og mener endvidere, at dette skal dække yderligere tiltag inden for korrektioner og inddrivelser og interne kontrolsystemer;

3.

mener, at fejl i forbindelse med udgifter hindrer effektiviteten i forbindelse med at nå EU's politiske mål, og gentager, at politikområder med en fejlprocent på under 2 % stadig kun tegner sig for 47 % af EU's budget, hvilket er en stigning på blot 9 % fra 2005 til 2008; mener, at dette stadig er en utilstrækkelig forbedring på årsbasis, og påpeger, at der trods forbedringer af nogle områder fortsat er en fejlprocent på over 5 % i politikområder, der tegner sig for 31 % af budgettet, og en fejlprocent på mellem 2 % og 5 % for yderligere 22 %;

4.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og forelægge Parlamentet en ny handlingsplan for 2010 og fremefter, der indebærer en hurtigere nedbringelse af fejlprocenten, for at sikre at yderligere 20 % af budgettet kan få Revisionsrettens såkaldt grønne klassifikation senest i 2014, og som indeholder midlertidige ændringer krævet af Revisionsretten med henblik på en ny metode, der kan vise specifikke fejlprocenter inden for kapitlet vedrørende samhørighedspolitikken, og som kan sondre mellem betalinger foretaget under lovgivning fra hhv. 2000-2006 og 2007-2013; mener, at opfyldelsen af dette mål er vigtig for at få fuldt udbytte af EU's udgifter i fremtiden og gøre fremskridt med hensyn til en positiv revisionserklæring;

5.

opfordrer Kommissionens formand til at orientere Parlamentet om, hvordan Kommissionen vil arbejde mere koordineret med henblik på at rette op på de resterende svagheder i økonomisystemerne og reducere fejlprocenterne betydeligt, som nævnt ovenfor;

6.

noterer sig med tilfredshed Revisionsrettens positive udtalelse om rigtigheden af det endelige årsregnskab og dens konstatering af, at det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber i alt væsentligt giver et retvisende billede af Fællesskabernes finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme pr. 31. december 2008;

7.

er af den opfattelse, at det er unormalt, at årsregnskabet fremlægges med en negativ egenkapital på 51 400 000 000 EUR og spørger sig selv, om de beløb, der skal kræves af medlemsstaterne, ikke burde figurere under aktiver, da det bl.a. drejer sig om en sikker forpligtelsesbevilling vedrørende de pensioner, der er skyldige til personalet, og som anslås til 37 000 000 000 EUR; noterer sig forklaringerne fra Kommissionens regnskabsfører, i henhold til hvilke der er anvendt internationale regnskabsstandarder, som gælder for den offentlige sektor; foreslår, at man overvejer at oprette en fællesskabspensionsfond for at eksternalisere disse finansielle forpligtelser med hensyn til personalet;

8.

er dog foruroliget over Revisionsrettens bemærkninger om konstaterede svagheder i visse organer og generaldirektorater i Kommissionen i regnskabssystemet for fakturaer/omkostningsopgørelser og forfinansiering, hvilket skaber usikkerhed om kvaliteten af de finansielle oplysninger;

9.

glæder sig over Revisionsrettens uforbeholdne opfattelse af, at indtægterne, forpligtelserne vedrørende samtlige grupper af politikområder og de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, for så vidt angår gruppen uddannelse og medborgerskab og gruppen administrationsudgifter og andre udgifter, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

10.

opfordrer Revisionsretten til i forbindelse med den næste decharge at fremlægge den erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der er fastsat i artikel 287, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på samme måde som den gør med hensyn til regnskabernes rigtighed;

11.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fremme og anvende forbedrede kontrol- og forvaltningsprocedurer, der medfører forbedringer i forhold til tidligere regnskabsår og en tilsvarende nedgang i det fejlniveau, Revisionsretten har konstateret i forbindelse med de underliggende transaktioner inden for visse udgiftsområder (gruppen landbrug og naturressourcer, gruppen forskning, energi og transport og gruppen uddannelse og medborgerskab);

12.

beklager, at der i revisionserklæringen stadig tages (negativt) forbehold på vigtige fællesskabsudgiftsområder i budgettet for regnskabsåret 2008 (udvikling af landdistrikter, strukturforanstaltninger, forskning, energi og transport, eksterne foranstaltninger på forvaltningsorganniveau og udvidelse), hvor betalingerne fortsat er behæftet med væsentlige fejl;

13.

anerkender, at Kommissionen i sin meddelelse om virkningen af handlingsplanen til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger oplyser, at de foranstaltninger, der er beskrevet i den, er gennemført; bemærker, at foreløbige resultater viser en fejlprocent for udgifterne på ca. 5 % i perioden 2007-2013; afventer dog de videre fordele for samhørighedspolitikken, hvor der stadig er meget store problemer til trods for de fremskridt, Kommissionen har gjort i retning af en mere effektiv udnyttelse af EU-midler og det generelle kontrolmiljø;

14.

mener tilsvarende, hvad angår forskning, energi og transport samt bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse, at Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol allerede burde have en gavnlig virkning, og at Kommissionen burde være i stand til anvende en række indikatorer og deskriptorer til at måle og vurdere handlingsplanens virkninger;

15.

noterer sig imidlertid Revisionsrettens bemærkning om, at det endnu ikke er muligt at fastslå, om handlingsplanen har haft en målbar effekt på overvågnings- og kontrolsystemerne og i sidste ende på transaktionernes formelle rigtighed (punkt 2.28 i årsberetningen for 2008), og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der med henblik på decharge for 2009 bliver fastsat indikatorer til at måle virkningen af denne handlingsplan;

16.

opfordrer Kommissionen til at stille forslag om at forkorte fristerne i forbindelse med dechargeproceduren, således at afstemningen på plenarmødet kan finde sted i løbet af det år, der følger efter det regnskabsår, der skal kontrolleres;

17.

glæder sig over det arbejde, Revisionsretten har udført for yderligere at gøre DAS mere gennemskuelig, for så vidt angår de faktorer, der bidrager til mere effektive og produktive kontrolsystemer inden for de enkelte sektorer fra år til år, og kvaliteten af specifikke dele af Revisionsrettens årsberetning, som f.eks. den del, der vedrører strukturforanstaltninger, og opfordrer Revisionsretten til fortsat at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet;

18.

mener, at den årlige vurdering, som Revisionsretten siden Maastrichttraktatens ikrafttræden har udarbejdet om Kommissionens forvaltning af EU-midler, har vist sig at være nyttig med henblik på en forbedring af forvaltningen af disse midler, og erkender, at Kommissionen har gjort en stor indsats for at forbedre forvaltningen; opfordrer dog medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at forbedre anvendelsen af midlerne;

19.

henviser til de forbedringer, der er sket siden Nicetraktatens ikrafttræden, for så vidt som Revisionsrettens revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert af EU's større aktivitetsområder (EUF-traktatens artikel 287, stk. 1);

20.

mener ikke desto mindre, at kun én samlet årlig vurdering ikke genspejler den komplekse struktur i EU's finanser, og mener endvidere, at en fortsat negativ vurdering i 15 på hinanden følgende år kunne få negative følger blandt borgerne, der ikke forstår, hvorfor Revisionsretten altid afgiver negative udtalelser;

21.

bemærker, at Parlamentet i henhold til EU-traktatens artikel 48, stk. 2, som ændret ved Lissabontraktaten spiller en større rolle i forbindelse med en revision af traktaterne, da det har fået initiativret og kan forelægge Rådet forslag til ændring af traktaterne, dvs. af revisionserklæringen;

22.

anmoder om, at muligheden for særskilte revisionserklæringer i fremtiden for både sektor/politikområde og flerårige programmer overvejes, så der er større overensstemmelse mellem Revisionsrettens metodologi og EU-finansernes flerårige og sektormæssige karakter;

23.

bemærker, at Kommissionen vedvarende har hævdet, at de pågældende udgifters flerårige karakter betyder, at de fleste fejl kan konstateres og korrigeres før afslutningen af de relevante programmer; bemærker endvidere, at Revisionsretten mener, at der i øjeblikket ikke er tilstrækkelige oplysninger til at støtte denne påstand;

24.

er foruroliget over, at de uindfriede budgetforpligtelser (uudnyttede forpligtelser, der fremføres med henblik på anvendelse i senere år), som hovedsagelig vedrører flerårige programmer, i 2008 steg med 16,4 mia. EUR (11,8 %) til 155,0 mia. EUR (punkt 3.9 i årsberetningen for 2008), men anerkender, at dette i visse tilfælde skyldes forsinkelser i opstarten af nye programmer, mens det i andre tilfælde afspejler en dårlig budgetplanlægningsproces; er endvidere foruroliget over, at uudnyttede midler hvert år betyder tab af muligheder for at gennemføre EU-politikker og -programmer;

25.

bemærker imidlertid, at Revisionsretten, selv om de uindfriede budgetforpligtelser vedrørende opdelte bevillinger fortsat lå på et meget højt niveau og oversteg de samlede forpligtelsesbevillinger for 2008, også understreger, at de fleste af de uindfriede budgetforpligtelser nu er fra 2007 og 2008 og derfor vedrører den nuværende finansielle ramme (punkt 3.15 i årsberetningen for 2008);

26.

glæder sig over, at automatiske frigørelser skulle forhindre dette problem i den aktuelle støtteperiode, men er fortsat foruroliget over, at den største andel af uindfriede forpligtelser vedrører samhørighedsområdet som følge af en total mangel på frigørelsesprocedurer i perioden 2000-2006;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at indsende de resterende overensstemmelsesvurderinger af deres forvaltnings- og kontrolsystemer så hurtigt som muligt og i en tilfredsstillende kvalitet, så man kan undgå yderligere forsinkelser af de mellemliggende betalinger og en yderligere stigning i de uindfriede forpligtelser;

28.

opfordrer Kommissionen til at give Parlamentet et overblik over budgetstøtte, der er ydet af lande og fonde i perioden 2005-2009;

29.

bemærker visse forbedringer, for så vidt angår inddrivelser, men er fortsat bekymret over de problemer, der er med inddrivelse af EU-midler, som er blevet udbetalt uretmæssigt, og den dårlige kvalitet af de indleverede data vedrørende de anvendte korrektionsmekanismer på medlemsstatsniveau; gør opmærksom på det presserende behov for at stræbe efter en inddrivelsesprocent på 100 % for midler, som er blevet uretmæssigt udbetalt;

30.

glæder sig over Kommissionens oplysninger om finansielle korrektioner for hver medlemsstat frem til september 2009, men er foruroliget over, at den årlige karakter af Revisionsrettens beretning betyder et misforhold i forhold til Kommissionens akkumulerede data, således at en samlet vurdering af præstationerne i referenceåret 2008 er umulig;

31.

anmoder Kommissionen om at forbedre de flerårige inddrivelsessystemers produktivitet og effektivitet, herunder på medlemsstatsniveau, og konsolidere de data, der vedrører inddrivelser og de finansielle korrektioner, med det formål at kunne levere pålidelige og sammenlignelige tal mellem de forskellige politikområder og bevillingsforvaltningsprocedurer; anmoder Kommissionen om at aflægge beretning til Parlamentet i noterne til årsregnskabet for at skabe overblik;

32.

anmoder Kommissionen om at forelægge fuldstændige og pålidelige tal for finansielle korrektioner og navnlig inddrivelser med nøjagtig angivelse af budgetpost og år for hvert enkelt inddrevet beløb (som allerede anført i betænkningen om decharge for 2006 (11)), da enhver anden præsentation gør det umuligt at foretage en seriøs kontrol;

33.

gentager sin anmodning til Kommissionen om at foretage en årlig klassificering af medlemsstaterne for hver enkelt europæisk fond, med den konstaterede fejlfrekvens — både med og uden virkningen af korrektionsmekanismerne — og fremsende denne til Parlamentet på en aktiv, gennemskuelig og lettilgængelig måde;

34.

opfordrer Revisionsretten til at kommentere en sådan liste med udgangspunkt i sine egne konstateringer;

35.

understreger vigtigheden af de endelige beslutninger og tiltag vedrørende korrektioner, der har til formål at undtage udgifter, som ikke er afholdt i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, fra EU-støtte, og anmoder på ny om at få specificeret den nøjagtige budgetpost og det år, som de enkelte inddrivelser vedrører;

36.

støtter fuldt ud Kommissionen i dennes strenge anvendelse af lovgivningen vedrørende suspension af betalinger og er tilfreds med de iværksatte tiltag med ikke at overføre midler, når Kommissionen ikke råder over en fuldstændig garanti, hvad angår troværdigheden af forvaltnings- og kontrolsystemerne i de medlemsstater, som modtager de pågældende midler;

37.

gør f.eks. opmærksom på Grækenland, hvor væsentlige finansielle korrektioner, som Kommissionen traf afgørelse om, synes at have forbedret præstationerne på nogle områder; opfordrer Kommissionen til at identificere disse områder og minder om, at der med hensyn til det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) ikke er fremlagt dokumentation for, at den handlingsplan, der blev fastlagt og gennemført af de græske myndigheder, var effektiv (årsberetning for 2008, punkt 2.5);

38.

mener, at suspension af betalinger som pressionsmiddel i tilfælde, hvor der flere gange er taget forbehold over for en bestemt medlemsstat i forbindelse med udgiftskrævende programmer, i højere grad vil tilskynde medlemsstaterne til korrekt anvendelse af de modtagne EU-midler;

39.

opfordrer Kommissionen til at forenkle reglerne og anvende de gældende bestemmelser om suspension af betalinger i de tilfælde, hvor det måtte være nødvendigt, og til i god tid at informere Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om sådanne suspensioner og om resultaterne heraf;

40.

mener, at de årsoversigter, som medlemsstaterne skal fremlægge hvert år sammen med en opgørelse over regnskabskontrol og tilgængelige erklæringer, i henhold IIA og finansforordningens artikel 53b, stk. 3, skal være det først skridt mod indførelsen af nationale forvaltningserklæringer i alle medlemsstater;

41.

glæder sig over erklæringen fra den interparlamentariske konference om forbedring af den nationale ansvarlighed i forbindelse med EU-midler i Haag den 28.-29. januar 2010, der anbefaler, at nationale politiske instrumenter gennemføres eller styrkes for at bidrage til forbedringen af kontrollen og forvaltningen af EU's udgifter i medlemsstater, og at instrumenter, der anvendes til forvaltning af og ansvarlighed i forbindelse med EU-midler, f.eks. årsberetningerne, bør indeholde elementer af en fælles EU-ramme, så man kan foretage sammenligninger og identificere bedste praksis samt gå skridtet videre til nationale forvaltningserklæringer;

42.

understreger, at det er nødvendigt at styrke de årlige oversigters rolle i forbindelse med den kommende revision af finansforordningen, samt forbedre kvaliteten, ensartetheden og sammenligneligheden af data, som medlemsstaterne forelægger, for at sikre en værditilvækst inden for kontrol med EU-midler;

43.

glæder sig over de oplysninger, Parlamentet har fået af Kommissionen, om de årlige oversigter indgået i 2009, og opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle årlige oversigter fra alle medlemsstater for at forbedre gennemsigtigheden og den offentlige ansvarlighed; opfordrer Kommissionen til på grundlag af de indgåede årlige oversigter at analysere de nationale systemers stærke og svage sider for hver enkelt medlemsstat med hensyn til forvaltning af og kontrol med EU-midler;

44.

mener, at det er af allerstørste betydning, at Kommissionen aflægger beretning om disse årlige oversigters kvalitet og gør processen endnu mere nyttig ved at identificere fælles problemer, mulige løsninger eller bedste praksis og anvende disse oplysninger i sin overvågning;

45.

mener, at en komparativ analyse bør fremsendes til Parlamentet, Rådet og Revisionsretten inden udgangen af 2010 og offentliggøres kort tid herefter;

46.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den generelle vejledning om årlige oversigter stiller krav til medlemsstaterne om ensartet metodologi og analyseomfang; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at revidere vejledningen, på en sådan måde at indberetningskravene forenkles, og give mere vejledning om bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at benytte lejligheden til i vejledningen at indarbejde en struktur for nationale forvaltningserklæringer fra de medlemsstater, der har besluttet at indgive dem, og udvikle denne incitamentsbaserede tilgang;

47.

glæder sig over det initiativ, som Danmark, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, og Sverige har truffet til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer; bemærker dog den store forskel mellem de fire nationale initiativer; glæder sig meget over skrivelsen fra den nederlandske og svenske regering med en opfordring til Kommissionen om at udarbejde vejledninger til definitionen af centrale aspekter i nationale erklæringer, som også kunne være en værdifuld informationskilde for andre medlemsstater; ser med bekymring på, at de fleste andre medlemsstater på trods af dette initiativ endnu ikke har indført dem;

48.

minder om sin opfordring til at indføre nationale forvaltningserklæringer (punkt 32 i beslutning af 23. april 2009 (12) med bemærkninger til dechargeafgørelsen for 2007);

49.

henleder opmærksomheden på EUF-traktatens artikel 317, stk. 1 (tidligere EF-traktatens artikel 274), der nu fastlægger, at Kommissionen skal gennemføre budgettet i samarbejde med medlemsstaterne, og er fortsat overbevist om, at der vil ske fremskridt, såfremt der udarbejdes nationale forvaltningserklæringer for alle EU-midler under delt forvaltning, således som Parlamentet har krævet det i de sidste fem års dechargebeslutninger;

50.

henviser til EUF-traktatens artikel 317, stk. 2, der fastsætter visse endnu ikke definerede kontrol- og revisionsforpligtelser for medlemsstaterne og et deraf følgende ansvar; opfordrer Kommissionen til at anvende den nye ordlyd af artikel 317 til at indføre obligatoriske nationale forvaltningserklæringer hurtigst muligt; henviser også til EUF-traktatens artikel 291, der giver Kommissionen nye værktøjer til sikring af ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk bindende EU-retsakter;

51.

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af en revision af finansforordningen at foreslå, at medlemsstaterne får pligt til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer, der undertegnes på et passende politisk niveau og attesteres af det øverste nationale revisionsorgan, med henblik på en forvaltningsmæssig aflastning samt en forbedret forvaltning af midler under delt forvaltning;

52.

anmoder i medfør af EUF-traktatens artikel 287, stk. 3, om, at samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Revisionsretten om kontrol i forbindelse med delt forvaltning forstærkes;

53.

foreslår, at det overvejes at lade de nationale revisionsorganer — som uafhængige eksterne revisorer og under overholdelse af de internationale revisionsstandarder — udstede nationale revisionsattesteringer for forvaltningen af EU-midler; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at ændre og vedtage tidsplanen for decharge med henblik på at give de (nationale) eksterne revisorer mulighed for rettidig revision af disse nationale forvaltningserklæringer;

54.

er dybt foruroliget over den påviste manipulation med økonomiske statistikker og skatteunddragelse i Grækenland; noterer sig den generelle korruption i hele den offentlige sektors administration, herunder inden for offentlige indkøb, hvilket den græske statsminister har anerkendt; gør opmærksom på den markante omkostningseffekt, som dette har på Grækenlands budget; opfordrer Kommissionen til som en prioriteret opgave at undersøge de omstændigheder, hvorunder Kommissionen modtog og rent faktisk godtog forkerte makroøkonomiske data i så lang en periode;

55.

er foruroliget over Revisionsrettens gentagne kritik af den utilstrækkelige kvalitet af kontrollen i medlemsstaterne, og mener, at det skader EU's omdømme, såfremt de enkelte medlemsstater kan anvende hver deres kontrolstandarder;

56.

er uanset de stadige forbedringer af DAS siden 2003 (56 % af udgifterne fik positive revisionspåtegninger af Revisionsretten i 2008 sammenlignet med 6 % i 2003), foruroliget over Revisionsrettens vurdering af, at det endnu ikke er muligt at fastslå, om handlingsplanen har haft en målbar effekt på overvågnings- og kontrolsystemerne, og at Kommissionen ikke kan dokumentere, at dens aktioner til forbedring af overvågnings- og kontrolsystemerne har mindsket risikoen for fejl på en række budgetområder (punkt 2.28 og 2.33 i årsberetning for 2008);

57.

opfordrer Kommissionen til fortsat at forelægge regelmæssige vurderinger af det integrerede interne kontrolsystem og kræver bedre og mere eksplicit dækning — i de årlige aktivitetsrapporter og den sammenfattende rapport — af den delte forvaltning mellem Kommissionens afdelinger og medlemsstaterne, som Kommissionens GD Regionalpolitik allerede gør i sin årlige aktivitetsrapport;

58.

henleder i denne forbindelse opmærksomheden på betydningen af aktion nr. 10 i førnævnte handlingsplan, som vedrører udarbejdelse af et foreløbigt overslag over kontroludgifterne, eftersom det er nødvendigt at opnå en passende balance mellem omkostninger og fordele ved kontrollerne;

59.

opfordrer Kommissionen til i 2010 at gennemføre en mere omfattende og udtømmende evaluering af de ressourcer, der anvendes på kontrolsystemer inden for områderne forskning, energi, transport, udvikling af landdistrikter, bistand til tredjelande og administrationsomkostninger, således som Parlamentet har krævet i tidligere beslutninger med bemærkninger til dechargeafgørelserne;

60.

mener, at dette vil være afgørende for en vurdering af, hvilke fremtidige forbedringer der kan opnås, og til hvilken pris, som forslået af Revisionsretten i årsberetningen for 2008 (punkt 2.35a), og for at opnå fremskridt på området acceptabel fejlrisiko;

61.

noterer sig overnævnte meddelelse af 16. december 2008 fra Kommissionen om fælles forståelse af begrebet acceptabel fejlrisiko som et sundt metodologisk grundlag for en økonomisk analyse af acceptable risikoniveauer; minder om sin tvivl vedrørende medlemsstaternes tal for kontrolomkostninger og opfordrer Kommissionen til at opdatere og fuldstændiggøre de tal, der anvendes i kommunikationen; opfordrer Kommissionen til at rette op på alle svagheder og mangler, som Revisionsretten har påpeget, og understreger følgende:

62.

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en detaljeret analyse af de mangler og svagheder, som Revisionsretten har påpeget (13), især med hensyn til kvaliteten af de tilgængelige data fra medlemsstaterne;

63.

henleder opmærksomheden på aktion 4 i ovennævnte handlingsplan, som i tråd med Parlamentets anbefalinger slår til lyd for, at der indledes en interinstitutionel dialog om de risici, der bør tolereres i forbindelse med de underliggende transaktioner; konstaterer imidlertid, at iværksættelsen af denne aktion dårligt nok er påbegyndt;

64.

mener derfor, at Kommissionen i overensstemmelse med principperne om proportionalitet og omkostningseffektivitet (valuta for pengene) i kontrolsystemerne bør vurdere forholdet mellem på den ene side de midler, der er til rådighed til de enkelte politikker, og på den anden side den del af disse midler, som anvendes i kontrolsystemerne for hvert enkelt udgiftsområde;

65.

anmoder Kommissionen om at identificere politisk følsomme områder (med stor imagerisiko), hvor der bør anvendes en kvalitetstilgang til fejlfrekvenser (og ikke en økonomisk tilgang);

66.

mener, at de EU-midler, der er behæftet med en risiko på grund af fejl, også bør tages i betragtning, når det acceptable risikoniveau skal bestemmes;

67.

er også af den opfattelse, at det nuværende cost-benefit-forhold mellem de midler, der anvendes til kontrolaktiviteter, og resultatet af disse kontroller er en vigtig faktor, som Revisionsretten bør tage med i betragtning, når den udarbejder sin DAS;

68.

beklager, at Kommissionen lægger større vægt på at overbevise Parlamentet om behovet for at indføre en acceptabel fejlrisiko end på at overbevise medlemsstaterne om behovet for obligatoriske nationale forvaltningserklæringer;

69.

fastholder, at kontrolsystemerne afspejler komplekse forskrifter og regler på forskellige og ind imellem overlappende niveauer; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at fremskynde forenklingen og fuldt ud inddrage Parlamentet, og anmoder medlemsstaterne og regionerne om at gøre en tilsvarende indsats;

70.

opfordrer Kommissionen til i første omgang at tilrettelægge interinstitutionelle drøftelser på højeste plan med deltagelse af repræsentanter for Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Parlamentet, og i anden omgang med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne, de nationale parlamenter og de øverste revisionsinstitutioner, med henblik på at indlede en omfattende debat om den nuværende dechargeprocedureordning;

71.

foreslår, at Kommissionen i den kommende budgetprocedure får stillet de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed til at tilrettelægge sådanne drøftelser;

72.

beklager, at Revisionsretten i årsberetningen for 2008 endnu en gang understreger, at nogle af de årlige aktivitetsrapporter endnu ikke kan anvendes som tilstrækkeligt revisionsbevis for dens DAS; opfordrer Revisionsretten til at medtage en detaljeret analyse af de tilsvarende årlige aktivitetsrapporter i de forskellige kapitler af årsberetningen;

73.

finder det foruroligende, at Revisionsretten fortsat finder svagheder ved overvågnings- og kontrolsystemernes funktion og i forbindelse med de relevante forbehold angående sikkerheden i erklæringerne fra Kommissionens generaldirektører, f.eks. hvad angår deres betydning for sikkerheden for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, og minder medlemsstaterne og Kommissionen om deres respektive ansvar på dette område;

74.

kræver offentlig adgang til oplysninger om alle medlemmer af ekspert- og arbejdsgrupper, der samarbejder med Kommissionen, samt fuld åbenhed omkring modtagere af EU-midler;

75.

understreger, at det er Kommissionens ansvar at sikre, at oplysningerne om modtagerne af EU-midler er fuldstændige, tilgængelige og sammenlignelige, herunder oplysninger om modtagerne og deres projekter;

76.

glæder sig over, at oplysningerne om modtagerne af EU-støtte skal offentliggøres mere bredt og på en lettilgængelig og brugervenlig hjemmeside, og opfordrer til standardisering af strukturen for og præsentationen af nationale, regionale og internationale sider med adgang fra en central portal;

77.

understreger endnu en gang, at det er nødvendigt at revidere den aktuelle adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen for at afhjælpe de seneste mangler som f.eks.: a) den manglende definition af begrebet »interessekonflikt«, b) manglende regler for, hvad der skal ske i tilfælde af interessekonflikt, c) manglende klarhed omkring modtagelse af gaver og erkendtligheder og d) manglende klageinstans, der kan se på klager og fritage formanden for (eventuelt) at skulle vurdere sig selv;

78.

forventer, at Kommissionen påbegynder høringen af Parlamentet om revisionen af den aktuelle adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået den 27. januar 2010 mellem Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og Parlamentets arbejdsgruppe om revision af rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen, og vedtager den reviderede udgave af adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen inden august 2010; bemærker i denne sammenhæng, at en sådan revision burde have været gennemført forud for udnævnelsen af den nye Kommission;

79.

gør opmærksom på betydningen af, at der hersker fuldstændig gennemsigtighed og åbenhed med hensyn til personale i kommissærernes kabinetter, som ikke er ansat i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten;

80.

minder endvidere om, at den bindende adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen bør indeholde de nødvendige etiske regler og de principielle retningslinjer, som kommissionsmedlemmerne skal overhold under udøvelsen af deres hverv, navnlig når de udnævner kolleger, i særdeleshed til deres kabinetter;

81.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle ansatte er godt uddannede og ordentlig orienteret om deres forpligtelser og rettigheder i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 22a og 22b;

82.

bemærker det lille fald (fra 31,8 % i 2007 til 30,9 % i 2009) i personale til »administrativ bistand og koordinerende funktioner«, der kun er en del af de samlede generalomkostninger; minder om sine tidligere krav om en reduktionssats på 20 % på dette område (punkt 217 i ovennævnte beslutning af 23. april 2009);

83.

henstiller indtrængende til Kommissionen sammen med de forberedende dokumenter til 2011-budgettet (tidligere arbejdsdokumenter vedrørende det foreløbige budgetforslag) at forelægge en stillingsfortegnelse med en reduktion på 3 % på dette område som et første skridt i retning af de 20 % inden udgangen af mandatet for Barroso II-Kommissionen;

84.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde og forelægge alternative metoder med henblik på at tilpasse vederlagene til tjenestemænd og øvrige ansatte på et fuldstændig retligt og aktuarmæssigt grundlag forud for revisionen af tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte; mener, at der hermed bør tilvejebringes et bredere beregningsgrundlag for den årlige tilpasning samt en mere tidssvarende tilpasning af vederlagene og dermed også en mere rimelig afspejling af den samfundsøkonomiske udvikling i medlemsstaterne;

85.

opfordrer Kommissionen til at evaluere værdien af en indplacering af kandidater i de første lønklasser udelukkende i overensstemmelse med disses evner og fremsætte forslag om ansættelse af kvalificeret personale i højere lønklasser; forventer som en del af evalueringen også en rapport om anvendelsen af kabinetsmedlemmer efter deres fratrædelse og om de adgangskrav, der blev stillet til dem;

86.

opfordrer Kommissionen til at tage stilling til, om de sparemål, der blev fastlagt ved reformen af vedtægten i 2004, rent faktisk er nået, især med hensyn til forhøjelsen af tjenestemænds og øvrige ansattes egenbetaling i forbindelse med sygeforsikring og pensioner;

87.

opfordrer Kommissionen til at ophæve den hierarkiske opdeling mellem personer med ansvar for regnskabsføring og personer med ansvar for at overføre midler i overensstemmelse med de sædvanlige sikkerhedsregler for intern kontrol med forvaltningen af likvide midler;

88.

minder om sit krav (punkt 254 og 255 i ovennævnte beslutning af 23. april 2009) om udvikling og gennemførelse af et overordnet forvaltningssystem for forvaltningsorganerne samt indførelse af et effektivt overvågningssystem for Unionens agenturer;

89.

understreger i den henseende, uanset visse agenturers uafhængige juridiske status, at Kommissionen fortsat er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet (i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 317, stk. 1, artikel 54, 55 og 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og artikel 37 og artikel 41, stk. 2 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002;

90.

er foruroliget over det store antal undersøgelser, der tager længere end ni måneder, og de nationale retsvæseners manglende opfølgning af sager, der undersøges af OLAF, og mener, at der bør foretages en evaluering af personaleressourcerne i OLAF for at se, om et øget personaletal kunne give forbedringer på disse to områder;

91.

bifalder den nye Kommissions løfte af 15. januar 2010 om at iværksætte drøftelser i Rådet om en reform af OLAF og senest i juli måned 2010 forelægge det meget forsinkede refleksionspapir fra Kommissionen som grundlag for forhandlinger i Rådet;

92.

understreger betydningen af Parlamentets holdning ved førstebehandlingen af 20. november 2008 om forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (14), og ønsker at understrege, at OLAF af hensyn til sin styrke bør forblive inden for Kommissionen, men bevare sin uafhængighed; minder om, at EUF-traktatens artikel 317 placerer et større ansvar hos medlemsstaterne og således støtter Parlamentets vedvarende opfordring til et forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne og OLAF;

93.

ønsker tidligst muligt at få forelagt et forslag til oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) som forudset i EUF-traktatens artikel 86; ønsker at deltage i drøftelserne om etableringen af EPPO;

94.

kræver, at Kommissionen snarest muligt forelægger det lovede og længe ventede refleksionspapir, og gentager betydningen af Parlamentets ovennævnte holdning til emnet ved førstebehandlingen af 20. november 2008; vil gerne understrege, at OLAF af hensyn til sin fremtidige styrke bør forblive inden for Kommissionen, men bevare sin uafhængighed; understreger sine forslag vedrørende stillingen som generaldirektør for OLAF indeholdt i overnævnte holdning og opfordrer til, at der meget hurtigt udpeges en egnet kandidat; er af den opfattelse, at udvælgelsesproceduren skal gennemføres i en interinstitutionel ramme under fuld hensyntagen til Parlamentets beføjelser;

95.

bekræfter sin opfattelse af, at bestemmelserne i den retsakt, der udgør retsgrundlaget for OLAF skal finde tilsvarende anvendelse på proceduren for udnævnelse af den midlertidige generaldirektør for OLAF, nærmere bestemt artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (15); ser med beklagelse på Kommissionens generelle anvendelse af personalevedtægten og er bekymret for, at Kommissionens holdning kan påvirke OLAF’s effektivitet;

96.

glæder sig over, at Revisionsretten konstaterede, at de opgørelser, medlemsstaterne havde sendt til Kommissionen, samlet set var uden væsentlige fejl, og også at de moms- og BNI-baserede egne indtægter var korrekt beregnet og korrekt opkrævet og opført på regnskaberne af Kommissionen;

97.

noterer sig med stor bekymring Kommissionens rapport om den græske regerings underskuds- og gældsstatistik (KOM(2010) 1), der rejser alvorlig tvivl om pålideligheden af de data, der er leveret af de græske myndigheder; opfordrer Kommissionen til på baggrund af sine egne undersøgelser at fastslå gyldigheden af de data, der blev gjort tilgængelige i 2008, og at bekræfte den formelle rigtighed og lovligheden af beregningen og bidraget fra egne indtægter, der er stillet til rådighed;

98.

anmoder Kommissionen om at fremlægge sine planer for den fremtidige håndtering af transaktioner med de græske myndigheder; understreger, at det personale, der er involveret i forvaltningen af europæiske midler, skal undtages fra omkostningsreducerende foranstaltninger for at sikre opretholdelsen og integriteten af forvaltningsstrukturerne;

99.

bemærker imidlertid, hvad angår de momsbaserede egne indtægter, at der fortsat eksisterer forbehold helt tilbage fra 1989, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at disse forbehold ophæves inden for en overskuelig tidsramme;

100.

anmoder, hvad angår BNI-baserede egne indtægter, Kommissionen om at følge Revisionsrettens henstilling i punkt 4.36 i årsberetningen for 2008 og oplyse Parlamentet om detaljerne for de fremskridt, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af direkte verifikation og vurdering af overvågnings- og kontrolsystemer hos medlemsstaters nationale statistiske institutter;

101.

glæder sig over Revisionsrettens positive vurdering af, at når der ses bort fra udvikling af landdistrikter, var betalingerne for gruppen landbrug og naturressourcer i det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2008, uden væsentlig fejlforekomst; glæder sig over at notere, at den gennemsnitlige EU27-fejlforekomst ligger under tærsklen på 2 %, som Revisionsretten tolererer;

102.

er foruroliget over den meget store spredning i de konstaterede fejlforekomster i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af arealstøtte (Frankrig 0,20 %, Det Forenede Kongerige 0,24 %, Tyskland 0,3 %, Grækenland 3,70 %, Rumænien 12,57 % og Bulgarien ca. 6 %) og fastholder, at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved systemets generelle troværdighed; kræver målrettede, øjeblikkelige foranstaltninger, der både giver forvaltningsmæssig aflastning til medlemsstater, der ligger uden for gennemsnittet, og effektive modforanstaltninger;

103.

beklager Revisionsrettens konstateringer vedrørende udgifter til udvikling af landdistrikter, der stadig er behæftet med et stort antal fejl, selv om de anslåede fejlforekomster var lavere end i de foregående år;

104.

glæder sig over Kommissionens evaluering af kvaliteten af opgørelserne og de årlige oversigter fra medlemsstaterne vedrørende landbrugsudgifter, hvor det konkluderedes, at flertallet af medlemsstaterne i 2008 opfyldte deres retlige forpligtelser og generelt fulgte de retningslinjer, der var fastlagt af Kommissionens tjenestegrene;

105.

gentager, som tidligere, at IFKS generelt er et effektivt kontrolsystem til begrænsning af risikoen for fejl eller uregelmæssige betalinger, men beklager alligevel, at Revisionsretten fandt væsentlige svagheder i udvalgte betalingsorganer i tre medlemsstater: Bulgarien, Rumænien og Det Forenede Kongerige (Skotland) (punkt 5.32 i årsberetningen for 2008); anerkender dog, at der er truffet foranstaltninger for at rette op på disse svagheder;

106.

kræver en forenkling af de komplicerede regler og en mere præcis definition af støttekriterierne, navnlig for landbrugsmiljøordningerne, først og fremmest på kommissionsniveau, men også nationalt, i forbindelse med planerne for udvikling af landdistrikter, og kræver endvidere, at alle aktører får mere omfattende og tydeligere instrukser og retningslinjer, samt at der afholdes uddannelsesforanstaltninger;

107.

beklager, at markidentifikationssystemet (LPIS), der anvendes af nationale myndigheder, stadig ikke er korrekt i visse medlemsstater, hvor Revisionsretten har konstateret væsentlige mangler (Bulgarien, Spanien, Polen og Det Forenede Kongerige); bemærker, at der er truffet forskellige foranstaltninger på nationalt plan for at rette op på manglerne;

108.

er også foruroliget over de fejl, der er konstateret i forbindelse med udgifter under Sapard-programmet i Bulgarien og Rumænien, hvilket fik Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til at tage forbehold i den årlige aktivitetsrapport; noterer sig de handlingsplaner, der allerede findes, med hensyn til Kommissionens anbefalinger;

109.

understreger betydningen af hurtige og grundige efterfølgende revisioner for at afsløre ikke-støtteberettigede udgifter og/eller utilstrækkelig tilhørende dokumentation for at give mulighed for de nødvendige korrektioner;

110.

er bekymret over de mangler, Revisionsretten har konstateret, med hensyn til definitionen af, hvad der kræves for at bevare jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand, hvilket betyder, at nogle støttemodtagere får udbetalt støtte under SPS eller SAPS, uden at de foretager sig noget med den pågældende jord (punkt 5.49 i årsberetningen for 2008);

111.

mener, at disse svagheder, herunder spørgsmålet om modtagere, der ikke lever op til definitionen »landbrugere«, som påpeget i Revisionsrettens beretning for 2008, bør løses af Kommissionen for at opnå en højere grad af sikkerhed gennem det arbejde, der udføres af godkendelsesorganerne;

112.

tager Revisionsrettens konklusioner til efterretning, og opfordrer på baggrund heraf indtrængende Kommissionen til at forbedre kontrollen i de medlemsstater, som ikke har overholdt fællesskabslovgivningen i forbindelse tildelingen af betalingsrettigheder ud over den ramme, der er fastsat i forordningerne;

113.

bemærker, at Kommissionen har peget på mangler med hensyn til en fjerdedel af betalingsorganernes debitorregnskaber og har stillet forslag om finansielle korrektioner til et beløb på ca. 25,3 mio. EUR; bemærker endvidere, at disse korrektioner svarer til ca. 1,95 % af de 1 295 mio. EUR, som skal inddrives pr. udgangen af regnskabsåret 2008; understreger, at selv om det er lige under væsentlighedstærsklen på 2 %, viser det, at der er risiko for væsentlige fejl i debitorregnskabet generelt;

114.

anmoder Kommissionen om at foretage en detaljeret opfølgning for at sikre, at gælden opføres korrekt og behørigt på EU-budgettet;

115.

noterer sig, at de mellemliggende betalinger for perioden 2007-2013, der blev gennemført i 2008, kun udgør 32 % af udgifterne, og at Revisionsrettens bemærkninger navnlig vedrører udgifter i programmeringsperioden 2000-2006, som udgjorde 68 % af betalingerne under Samhørighedsfonden i 2008; påpeger derfor, at virkningerne af styrkelsen af den lovgivningsmæssige ramme for 2007-2013 og de forenklingsforanstaltninger, der blev vedtaget i 2008 og 2009, endnu ikke kan være synlige;

116.

understreger, at det er absolut nødvendigt at reducere de samlede fejlforekomster, der har været høje inden for dette udgiftsområde i 2008, og forbedre Kommissionens kontrol og inddrivelsessystemet;

117.

er bekymret, fordi fejl i forbindelse med samhørighedsstøtte viser, at mindst 11 % af det samlede godtgjorte beløb ikke skulle have været godtgjort, og fordi der ikke er sket nogen forbedring siden 2007; beklager, at finansielle korrektioner og inddrivelser kun fungerer delvist; bemærker, at der er foretaget følgende finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2000-2006: Spanien 1 535,07 mio. EUR, Grækenland 881,24 mio. EUR, Italien 693,90 mio. EUR, Frankrig 248,48 mio. EUR, Det Forenede Kongerige 155,94 mio. EUR, Portugal 128,24 mio. EUR, Polen 88,99 mio. EUR, Ungarn 40,62 mio. EUR, Den Slovakiske Republik 39,16 mio. EUR, Irland 25,55 mio. EUR, Tyskland 19,33 mio. EUR, Sverige 11,30 mio. EUR;

118.

bemærker med bekymring de vanskeligheder, som myndighederne i medlemsstater står over for med hensyn til både gennemførelse af lovgivningskravene for perioden 2007-2013 (f.eks. uoverensstemmelse mellem EU og nationale niveauer, forsinkelser i etableringen af reglerne og uklare regler) samt etablering af de nye forvaltnings- og kontrolsystemer (opgavefordeling i forbindelse med de nye institutioner, dvs. forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndighederne);

119.

beklager, at systemet med sanktioner for de medlemsstater, der har en høj fejlprocent og modtager en stor andel af strukturfondene, er ineffektivt, eftersom de kun tilbagebetaler mellem 3 % og 5 % af de samlede bevillinger til inddrivelser; er bekymret over, at omkostningerne ved opretholdelsen af velfungerende kontrolsystemer klart overstiger dette beløb, hvorfor dette er et negativt incitament;

120.

gentager sit krav om yderligere forenkling af de regler, Kommissionen foreslår, samt samtidig indførelse af mere effektive kontrolforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan, med henblik på en effektiv gennemførelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden; er af den opfattelse, at en objektiv evaluering af konsekvenserne af de forenklingsforanstaltninger, der indførtes i 2008-2009, er vigtig, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sådan evaluering inden udgangen af 2010;

121.

bemærker Revisionsrettens bekymring for så vidt angår vanskelighederne ved i årsberetningen at give et endeligt og uforanderligt billede af den ændrede og progressive realitet, som følger af samhørighedspolitikkens budget, da dette er underlagt flerårige dynamiske programmer, hvor de endelige fejl og uregelmæssigheder, disses konsekvenser og de reelle tal, der skal genoprettes, først kan vurderes på et meget senere tidspunkt (Kommissionen har netop afsluttet perioden 94-99); opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i samarbejde med Revisionsretten at fremlægge et forslag, der supplerer den nuværende handlingsplan, og som foreslår løsninger på uoverensstemmelserne mellem den flerårige budgetramme og det årlige kontrolsystem; bemærker, at dette forslag ligeledes vil kunne sikre en mere effektiv kontrol af store europæiske projekter, herunder Galileo;

122.

bemærker, at handlingsplanen til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger, som blev forelagt i 2008, ikke i fuldt omfang blev gennemført i 2008, og at den ikke ville have afhjulpet hovedproblemet, nemlig alt for komplicerede regler kombineret med gennemførelseskrav, der skifter fra medlemsstat til medlemsstat og til tider fra region til region; anmoder Kommissionen om at sørge for oversættelse af retningslinjerne for offentlige myndigheder i medlemsstaterne, når det skønnes hensigtsmæssigt; understreger endvidere, at det endnu ikke er muligt at vurdere handlingsplanens effekt, eftersom fejl begået i tidligere år fortsat indvirker på de udgifter, der godtgøres af Kommissionen, hvilket Revisionsretten så rigtigt påpeger i sin årsberetning (punkt 6.34);

123.

mener, at det på trods af den markante forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne, der blev indført med handlingsplanen fra 2008, som styrkede Kommissionens tilsynsrolle i strukturforanstaltningerne, er utilfredsstillende, at kun 31 % af systemerne fungerer godt, og at mere end 60 % skal forbedres, som konstateret af Kommissionen; opfordrer derfor de ansvarlige medlemsstater, regionale myndigheder og forvaltningsmyndigheder til at samarbejde med Kommissionen med henblik på at vende disse statistikker;

124.

noterer sig resultatet af revisionen, som viser en foreløbig fejlprocent på 5 %, der afspejler det positive resultat af forenklingen indført for programmeringsperioden 2007-2013;

125.

bemærker, at Kommissionens handlingsplan har gjort det muligt for den at træffe foranstaltninger i henhold til de retningslinjer, som Revisionsretten anbefaler; glæder sig over Kommissionens indsats for at tilvejebringe uddannelse og vejledning til programmyndighederne med henblik på at forbedre den måde, det delte forvaltningssystem, der anvendes i forbindelse med udgifter til samhørighedspolitikken, fungerer på; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats yderligere ved at stille vejledning til rådighed for medlemsstaterne og opfordre dem til at styrke inddrivelsesprocedurerne og rapporteringen;

126.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at 43 % af projekterne i den repræsentative statistiske stikprøve var behæftet med fejl, og at der for en lang række projekter var godtgjort for store udgiftsbeløb; mener imidlertid, at denne bemærkning afbødes af Kommissionens forsikring om, at den var bekendt med, at der var underskud i fem af de seks berørte programmer, og at den har truffet afhjælpende foranstaltninger; påpeger Kommissionens anden forsikring, som underbygges af Revisionsrettens bemærkning i punkt 6.20 i dennes årsberetning om, at 58 % af fejlene vedrører overensstemmelsesfejl, og at de ikke ville have haft nogen virkning på godtgørelsen af udgifter;

127.

gør opmærksom på, at overtrædelse af reglerne om offentlige indkøb er en af de hyppigste årsager til uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvad der ligger til grund for denne manglende overholdelse af EU's regler om offentlige indkøb; glæder sig i denne forbindelse over Revisionsrettens resultater og de initiativer, som Kommissionen har taget, med henblik på at forenkle forvaltningen af strukturfondene, og er af den opfattelse, at disse initiativer vil medvirke til at nedbringe fejlprocenterne;

128.

opfordrer Kommissionen til senest i 2011 at forelægge et forslag om acceptabel fejlrisiko på samhørighedspolitikområdet, der er det mest fejlbehæftede område;

129.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at foretage en indledende analyse af cost-benefit-forholdet mellem de midler, der anvendes til kontrolaktiviteter i GD REGIO og GD EMPL, og resultatet af disse kontroller;

130.

bemærker, at de første positive følger af den styrkede kontrol- og retsstruktur og Kommissionens handlingsplan for fejlforekomsterne i programmeringsperioden 2007-2013 sandsynligvis først vil kunne ses fra udgangen af 2010;

131.

er bekymret for, at de nationale myndigheder, eftersom programmeringsperioden 2000-2006 er ved at være slut, er under pres for at absorbere de EU-midler, der er indgået forpligtelser for, og derfor kan have indsendt et stigende antal uforudsete projekter; understreger behovet for at sikre, at denne situation ikke gentager sig i indeværende programmeringsperiode, og opfordrer Kommissionen til strengt at anvende korrigerende og afskrækkende foranstaltninger (udsættelse af betalinger og finansielle korrektioner) mod medlemsstater, hvor dette er påkrævet;

132.

beklager i den sammenhæng den langsommelige opstart af programmer i tilknytning til programmeringsperioden 2007-2013 på grund af medlemsstaternes sene indsendelse af rapporterne om bestemmelsernes overholdelse og revisionsstrategierne; er enig med Revisionsretten og er bekymret for, at denne forsinkelse øger sandsynligheden for, at kontrolsystemerne ikke forhindrer og afslører fejl i opstartsfasen; opfordrer igen Kommissionen til at udøve sine kontrolbeføjelser med den yderste stringens;

133.

anmoder Kommissionen om at identificere og udbrede bedste praksis blandt medlemsstaterne for at muliggøre en øget absorption af midlerne og en forbedret modtagerpengestrøm ved at ændre og forenkle gennemførelsesforordningerne for strukturfondene på nationalt plan;

134.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at kontrolbestemmelserne i forbindelse med programmeringsperioden 2007-2013 er blevet skærpet, og at Kommissionens og medlemsstaternes respektive ansvar er blevet præciseret; glæder sig i den forbindelse over den merværdi, som er forbundet med den revisionsmyndighed, der oprettes for hvert program, og deler Kommissionens forventning om, at den årlige rapport og udtalelse fra revisionsmyndigheden bør styrke den sikkerhed, de nationale kontrolsystemer giver;

135.

anmoder Kommissionen om i den kommende sammenfattende rapport og GD'ernes aktivitetsrapporter at komme med klare oplysninger, der identificerer de medlemsstater, hvis kontrolsystemer er mindst effektive, og udarbejde en årlig gradueret oversigt over medlemsstaterne for hver fond; opfordrer endvidere Revisionsretten til at udarbejde den samme list på grundlag af sine revisioner;

136.

henleder opmærksomheden på Revisionsrettens konstatering af, at omfanget og rækkevidden af forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter lige som i 2007 undervurderer, hvor alvorligt et problem uregelmæssigheder og ineffektive kontrolsystemer er; er derfor af den opfattelse, at GD'ernes tilgang bør være mere forsigtig, og omfanget af forbehold derfor større;

137.

gør opmærksom på, at udgifterne til samhørighedspolitikken er af særlig karakter som følge af det flerårige forvaltningssystem; understreger, at de finansielle korrektioner foretages i de efterfølgende år og også ved programmeringsperiodens afslutning, hvilket generelt gør det muligt for Kommissionen at opdage og rette mange uregelmæssigheder;

138.

glæder sig over de kvartalsrapporter, Kommissionen forelægger vedrørende finansielle korrektioner og intensiveringen af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i 2008 og 2009; beklager dog, at ordningen med finansielle korrektioner ikke har nogen særlig afskrækkende virkning på medlemsstaterne, eftersom samtlige ikke-støtteberettigede udgifter, Kommissionen eller Revisionsretten kan påpege, kan erstattes med støtteberettigede udgifter af en medlemsstat; mener, at Kommissionen bør sikre, at det fremover kun er uregelmæssigheder, som medlemsstaterne selv har påvist, der kan erstattes med andre udgifter, uden at det medfører tab af støtte for den pågældende medlemsstat;

139.

beklager den ringe kvalitet af indberetninger fra visse medlemsstater til Kommissionen om inddrivelser og finansielle korrektioner, hvilket begrænser nytteværdien og fuldstændigheden af Kommissionens kvartalsrapporter til Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til sikring af, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser ved helt stringent at kontrollere og vurdere de indberettede datas pålidelighed og fuldstændighed, og ser frem til at modtage det nye notat med retningslinjer til godkendelsesmyndighederne, herunder Kommissionens henstillinger til forbedring af indberetningsprocedurerne; anmoder Kommissionen om i den kommende sammenfattende rapport at identificere de medlemsstater, der ikke i fuldt omfang overholder indberetningskravene;

140.

bemærker, at antallet af uregelmæssigheder, der er blevet indberettet af medlemsstaterne til OLAF for regnskabsåret 2008, varierer meget: Italien 802, Spanien 488, Det Forenede Kongerige 483, Portugal 403, Tyskland 372, Polen 329, Nederlandene 262, Sverige 146, Frankrig 98, Grækenland 96, Den Tjekkiske Republik 80, Den Slovakiske Republik 62, Ungarn 39, Østrig 37, Belgien 35, Estland 28, Finland 28, Litauen 26, Letland 22, Slovenien 13, Cypern 4, Bulgarien 4, Irland 2, Malta 1 og Rumænien 0; udtrykker sin bekymring over disse tal, der ikke peger i retning af et samordnet indberetningssystem;

141.

bemærker, at der ingen bedragerisager blev indberettet til Kommissionen i forbindelse med de reviderede projekter; understreger, at de fejl, der nævnes i Revisionsrettens beretning, ikke nødvendigvis omfatter bedrageri;

142.

anmoder Kommissionen om løbende at overvåge pålideligheden af de indberettede tal og om på grundlag af sine egne undersøgelser at kontrollere indberetningssystemets effektivitet i de tilfælde, hvor det indberettede antal uregelmæssigheder forekommer usædvanligt lavt;

143.

opfordrer Kommissionen til at informere detaljeret om tallene for gennemførelse af og fordelingsordninger for de udbetalinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, der er foretaget af de græske myndigheder efter de ødelæggende skovbrande; opfordrer endvidere Kommissionen til at informere om de efterfølgende kontroller og resultaterne heraf;

144.

glæder sig over, at Revisionsretten i sit årlige arbejdsprogram for 2010 har besluttet at inkludere revisionen af ESF og EFRU inden for områderne turisme, erhvervsuddannelse til kvinder og offentlig drikkevandsforsyning, som har særlig stor betydning for udviklingen af lokalsamfund;

145.

opfordrer Revisionsretten til at vurdere, hvordan de eksterne evalueringer af strukturfondene og Samhørighedsfonden foretages af de forvaltende myndigheder, og til at være særlig opmærksom på evalueringens uafhængighed, når den betales af evalueringsmodtageren;

146.

opfordrer Revisionsretten til med hensyn til menneskelige ressourcer at vurdere kapaciteten i medlemsstaternes revisionsmyndigheder til at foretage revisioner samt disses uafhængighed ved udførelse af overensstemmelsesvurderinger af forvaltningskontrolsystemet;

147.

fremhæver det som positivt, at bevillingerne til Den Europæiske Socialfond (ESF) på 10,6 mia. EUR til forpligtelser blev udnyttet 100 %, og de 8,8 mia. EUR til betalinger 97,7 %; anerkender Kommissionens bestræbelser på at sikre en forbedring af den økonomiske forvaltning;

148.

konstaterer en laverer fejlprocent for ESF end de 11 %, der er indberettet for strukturfondene generelt; tilskynder Kommissionen til at oplyse sin egen fejlprocent og til at undersøge mulighederne for at styrke ESF's autonomi i næste finansieringsperiode;

149.

erindrer om, at det tilkommer Generaldirektoratet for Beskæftigelse, der forvalter bevillingerne, at træffe passende foranstaltninger til at hindre svig og korruption; glæder sig over det tætte samarbejde med OLAF; kræver forsikringer om, at svig med ESF-midler også retsforfølges af de nationale retslige myndigheder;

150.

bemærker, at fejlprocenterne ikke nødvendigvis er udtryk for svig, og anmoder derfor om, at der i fremtiden skelnes klart imellem svig og fejlprocenter;

151.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på fra alle medlemsstater at sikre omfattende redegørelser gennem årlige kontrolrapporter fra revisionsorganerne og sammenfattende årsrapporter; anmoder om kontrol af regnskabspligten, således at oplysningerne ikke afkræves dobbelt; anser manglende eller mangelfulde rapporter fra nationale forvaltnings- og kontrolinstanser samt manglende overholdelse af minimumskravene i finansforordningerne for uacceptabelt og strafbart; anmoder derfor Kommissionen om at forelægge forslag til forbedring og udbygning af den eksisterende rapporteringspligt med en sanktionsmekanisme;

152.

konstaterer, at interessekonflikter mellem forvalterne og modtagerne af bevillinger er mulige under allokeringsprocessen; anmoder Kommissionen om på nationalt administrativt plan og med passende midler at gennemføre bestemmelser med sigte på forebyggelse af interessekonflikter under allokeringsprocessen;

153.

understreger de særlige behov hos målgrupper og projektansvarlige i ESF; forslår at inddrage ulønnede aktiviteter i velgørende organisationer og bidrag i naturalier i medfinansieringen af projekter; anmoder om en aktuel oversigt over administrationsomkostningerne til ESF opdelt efter medlemsstater og projekter;

154.

erindrer om de seneste ændringer af strukturfondsforordningerne (forordning (EF) nr. 1341/2008 (16), forordning (EF) nr. 284/2009 (17), forordning (EF) nr. 396/2009 (18), forordning (EF) nr. 397/2009 (19) og forordning (EF) nr. 846/2009 (20)) med sigte på at forenkle administrationen; ønsker en rapport om konsekvenserne af disse ændringer;

155.

bemærker, at sådanne forenklingsprocedurer er afgørende for reduceringen af de administrative byrder på nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger betydningen af at sikre, at sådanne procedurer ikke fører til en højere fejlprocent fremover;

156.

glæder sig over den lille reduktion i fejlforekomster sammenlignet med tidligere år for denne gruppe, samt forbedringerne i forbindelse med forsinkede betalinger, idet Revisionsretten konstaterede, at Kommissionen i 2008 er blevet meget bedre til at afholde betalingerne til støttemodtagerne i rette tid;

157.

henstiller til Kommissionen at gøre sit yderste for at opretholde den positive tendens fra 2008 inden for dette område, som er under Kommissionens direkte økonomiske forvaltning;

158.

bemærker dog med bekymring, at Revisionsretten, hvad angår forskning, energi og transport generelt konstaterede en høj fejlfrekvens i betalingerne til støttemodtagerne og i Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer, som ikke i tilstrækkelig grad afhjælper den iboende risiko for godtgørelse af for højt ansatte udgifter;

159.

er særlig bekymret over det uafklarede forbehold, som tjenesterne for de fire forskningsgrupper har fremsat med hensyn til procenten af fejl for så vidt angår omkostningsanmeldelsernes nøjagtighed i forbindelse med tilskud under det 6. rammeprogram;

160.

bemærker endvidere forskellene i behandlingen af modtagere af EU-støtte inden for de forskellige sektorer, programmer og forvaltningsfunktioner;

161.

frygter, at EU's image udadtil lider skade, når aktørerne ser, at der anvendes strengere kontrolsystemer på landbrugsområdet end ved gennemførelsen af forskningen;

162.

bemærker, at visse retlige bestemmelser vedrørende forskningsstøtte (f.eks. vedrørende sanktioner) ikke blev anvendt tidligere, og opfordrer Kommissionen til at bringe dette til ophør og sikre en uforbeholden og konsekvent anvendelse af de eksisterende retlige bestemmelser;

163.

minder samtidig om de krav, der blev fremsat i ovennævnte beslutning af 23. april 2009 (punkt 117 m.fl.), herunder navnlig anmodningen om at afstå fra ændringer med tilbagevirkende kraft og opfylde modtageres berettigede forventninger samt fremskynde godkendelsen af certifikater for den anvendte metode for gennemsnitlige personaleomkostninger, hvor der ikke er opnået synlige fremskridt; opfordrer Kommissionen til af hensyn til god lovgivning at forelægge realistiske forslag i henseende til både mål og procedurer i fremtiden;

164.

bemærker i denne forbindelse med stor bekymring, at der kun er godkendt et certifikat vedrørende den anvendte metode for gennemsnitlige personaleomkostninger;

165.

beklager også manglen på klare oplysninger om Galileo-aktiver; anmoder Kommissionen om at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde et årsregnskab, verificere godkendelseskriterierne og vurdere værdiansættelsen af de Galileo-aktiver, der befinder sig hos Den Europæiske Rumorganisation; anmoder Kommissionen om at fremsende disse oplysninger til Parlamentet inden udgangen af 2010;

166.

er bekymret for, at den aktuelle forskningsprogramforordning ikke lever op til et moderne forskningsmiljøs behov, og mener endvidere, at yderligere modernisering og forenkling er afgørende for et nyt rammeprogram;

167.

mener, at forenklingen af reglerne for beregning af anmeldte omkostninger er et nødvendigt skridt til forbedring af situationen, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at gøre reglerne for modtagelse af støtte under fællesskabsprogrammer så let anvendelige som muligt; anmoder om en klar definition af de kriterier, der er nødvendige, for at det kan vurderes, om støttemodtagernes metoder til beregning af omkostninger stemmer overens med de lovbestemte krav;

168.

understreger, at Kommissionen må sikre, at kontrollerne anvendes konsekvent, navnlig ved at gøre revisionsattesterne mere pålidelige og ved at implementere sin strategi for efterfølgende revision effektivt, iværksætte sanktioner, hvor det er relevant, og foretage inddrivelser eller justeringer i tilfælde, hvor anmeldte omkostninger er blevet godtgjort uberettiget, således som Revisionsretten anbefaler;

169.

anmoder endvidere Kommissionen om at overveje aktiviteternes fordeling på forskningsgeneraldirektoraterne, hvilket i kombination med, at der ikke anvendes et integreret ledelsesinformationssystem, efter Revisionsrettens opfattelse gør det vanskeligere at koordinere, og især koordinere opfølgningen af revisionsresultaterne;

170.

udtrykker tilfredshed med den samlede udnyttelsesprocent for de budgetposter, der vedrører miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed;

171.

fremhæver den samlede udnyttelsesprocent for miljøområdet på 95,15 %, udnyttelsesprocent for forpligtelsesbevillinger til folkesundhed på 99,75 % og udnyttelsesprocent for kapitlet fødevaresikkerhed og dyrevelfærd på 98 %, som er meget tilfredsstillende;

172.

bemærker, at der over 2008-budgettet blev gennemført seks pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

173.

glæder sig over udnyttelsesgraden for aktionsbudgettet for Life+, som var på 99,26 %; bemærker, at der blev udvalgt 196 projekter; fastslår, at 52 % af de tildelte bevillinger blev afsat til projekter vedrørende natur og biodiversitet; mener dog, at der stadig er mulighed for at forbedre Kommissionens forvaltning med henblik på at sikre bæredygtigheden af samfinansierede projekter;

174.

bemærker i den forbindelse, at der kunne opnås forbedringer ved at sikre, at der allerede er sørget for støtteforanstaltninger, når indkaldelsen af forslag sættes i gang, ved yderligere at forbedre udbredelsen af viden erhvervet igennem Life-projekter og ved at styrke den systematiske opfølgning af projekter, efter at de er afsluttet;

175.

opfordrer Kommissionen til at sørge for yderligere bistand og specifik uddannelse til ansøgere samt brugervenlige retningslinjer; understreger, at opmærksomheden umiddelbart bør koncentreres om de dele af programmet, hvor gennemførelsesniveauet er blevet lavt, og at der skal handles i overensstemmelse hermed;

176.

understreger betydningen af at tilvejebringe øget og mere målrettet bistand til ansøgere, der gennemfører projekter under folkesundhedsprogrammet, for at undgå urimelige omkostningsopgørelser og ufuldstændige finansielle rapporter, som fører til langvarige procedurer; mener desuden til, at indkaldelserne af forslag skal være tydelige og brugervenlige for at undgå projektforslag, som helt klart ikke er støtteberettigede som følge af deres omfang og tilknyttede store udgifter, eller som er af dårlig kvalitet;

177.

ser med tilfredshed på den vellykkede gennemførelse, hvad angår Fællesskabsfonden for Tobak, og er overbevist om betydningen af dette instrument;

178.

minder Kommissionen om dens ansvar over for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC); bemærker, at EAHC forvaltede 256 projekter med omkostningsdeling, der beløb sig til i alt 119 mio. EUR på Den Europæiske Unions budget, samt tilrettelagde ekspertmøder og informationsdage; anser EAHC's resultater i 2008 for tilfredsstillende;

179.

beklager, at årsberetningerne fra Kommissionens generaldirektorater og tjenester kun er tilgængelige online på ét sprog; opfordrer Kommissionen til at forbedre situationen med hensyn til de kommende års beretninger;

180.

påpeger, at fejl i forbindelse med gennemførelsen af budgettet i mange tilfælde er en følge af, at regler og procedurer for udgifter er for komplicerede; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for at forenkle de juridiske rammer, navnlig med henblik på at løse udestående problemer i visse kontrolsystemer;

181.

beklager, at hyppigheden af den fysiske kontrol, medlemsstaterne foretager af importerede varer, fortsat er meget lav på trods af de hyppige henstillinger fra Revisionsretten, og at told udgør en betydelig del af de samlede indtægter for 2008-budgettet; opfordrer derfor Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om at finde en passende balance mellem fysisk kontrol ved import og efterfølgende kontrol af operatørerne;

182.

glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at nå en gennemførelsesgrad på 92 % for budgetpost 12 02 01 vedrørende gennemførelse og udvikling af det indre marked; bemærker gennemførelsesprocenten på 48 % for Solvit-programmet (budgetpost 12 02 02), som skyldes, at der udelukkende anvendtes betalingsbevillinger i det første år, denne post fandtes; erkender derfor den omstændighed, at gennemførelsesprocenten for forpligtelsesbevillingerne nåede op på 97 %;

183.

erkender, at en gennemførelsesprocent på 97 % for betalingsbevillingerne vedrørende toldpolitikken (budgetpost 14 04 01 og 14 04 02) udgør en væsentlig forbedring i forhold til det foregående år som følge af en forbedret beregningsmetode, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte i denne retning;

184.

værdsætter den indsats, der er gjort for at nå frem til en gennemførelsesprocent på 97 % for betalingsbevillingerne vedrørende forbrugerbeskyttelsespolitikken (budgetpost 17 02 01 og 17 02 02);

185.

konstaterer, at der i 2008-budgettet som endeligt vedtaget og senere ændret i regnskabsårets løb var afsat i alt 2 516 000 000 EUR i forpligtelsesbevillinger og 1 703 000 000 EUR i betalingsbevillinger specielt til politikken på de områder, der hører ind under Transport- og Turismeudvalget; konstaterer endvidere, at disse beløb var fordelt som følger:

186.

tager til efterretning, at Revisionsretten ved behandlingen af budgetgennemførelsen for 2008 har valgt at koncentrere sig om forsknings- og energipolitikken frem for transportpolitikken;

187.

glæder sig over den høje udnyttelsesprocent på næsten 100 % for forpligtelses- og betalingsbevillinger til TEN-T-projekter og opfordrer medlemsstaterne til at garantere passende finansiering over de nationale budgetter for at følge EU's engagement op; gør opmærksom på, at Parlamentet er gået ind for et højere EU-finansieringsniveau; bemærker, at der i forbindelse med revisionen af de prioriterede TEN-T-projekter i 2010 bliver lejlighed til at vurdere, om disse udgifter har været tilstrækkelige og effektive;

188.

finder det foruroligende, at udnyttelsesprocenten for de betalingsbevillinger, der er afsat til transportsikkerhed, har været lav for andet år i træk (79 %); bemærker, at udnyttelsesprocenten for betalingsbevillingerne til Marco Polo II-programmet var særlig lav (40 %), og at udnyttelsesprocenten for betalingsbevillingerne til optimering af transportsystemerne kun var på 67 %; gør opmærksom på, at det beløb, der var opført i 2008-budgettet, i alle tilfælde var det, der var foreslået i Kommissionens foreløbige budgetforslag (FBF);

189.

beklager den usædvanligt lave udnyttelsesprocent for betalingsbevillingerne til passagerrettigheder (27 %); tager til efterretning, at de afholdte betalinger kun udgør 55 % af det beløb, Kommissionen havde foreslået i FBF; understreger, at investering i bl.a. oplysninger til passagerer om deres rettigheder er af stor betydning for at sikre en effektiv anvendelse af bestemmelserne;

190.

understreger, at udnyttelsesprocenten for betalingsbevillingerne til Galileo-programmet (50 %) var for lav i betragtning af programmets betydning for sektorerne bæredygtig logistik og transport;

191.

opfordrer Kommissionen til i detaljer at redegøre for underudnyttelsen af disse bevillinger samt give en redegørelse for de foranstaltninger, den agter at træffe for at sikre, at problemet ikke gentager sig;

192.

tager til efterretning, at den stikprøvebaserede test af transaktioner viser, at fejlprocenten sandsynligvis ligger mellem 2 % og 5 %; opfordrer Kommissionen til at forstærke indsatsen for at bringe denne procentsats ned under 2 %;

193.

fastslår med tilfredshed, at Revisionsretten har konstateret, at årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet i alt væsentligt er lovligt og formelt rigtigt; er bekymret over forsinkelserne med hensyn til ansættelse og glæder sig over forvaltningsorganets planer om at besætte de stillinger, der for øjeblikket er ledige;

194.

beklager manglen på oplysninger for så vidt angår foranstaltninger på turismeområdet og glæder sig over den nye retlige og økonomiske ramme i henhold til Lissabontraktaten, som muliggør udvikling af foranstaltninger på EU-plan (social og kulturel turisme, fremtrædende turistmål osv.) inden for denne sektor og inden for en flerårig budgetramme;

195.

gentager sin opfordring til Kommissionen om hvert år at forelægge Parlamentet og Rådet en detaljeret beskrivelse af udgifterne under hver enkelt budgetpost sammen med kommentarer/bemærkninger til den enkelte post;

196.

hilser Kommissionens bestræbelser på at opnå større gennemsigtighed og kundevenlighed velkommen og understøtter yderligere skridt i den retning; anmoder om, at der i forbindelse med kommende midtvejsrevisioner af de flerårige programmer foretages en grundig evaluering af gennemførelses- og forvaltningsstrukturerne; anbefaler, at der medtages elementer til måling af kundernes tilfredshed med de nationale agenturer; gør i denne forbindelse opmærksom på, at næsten 70 % af midlerne til de flerårige programmer anvendes over nationale agenturer;

197.

støtter den vejledning, Kommissionen tilbyder de nationale myndigheder med hensyn til overvågning af de nationale agenturers arbejde med henblik på yderligere at forenkle programforvaltningen i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at fortsætte den aktive overvågning af de nationale agenturers programforvaltning med henblik på at undgå afbrydelser i gennemførelsen af dele af de flerårige programmer; støtter den strenge linje, Kommissionen har fulgt, med hensyn til suspension af betalinger til nationale agenturer i tilfælde af konstaterede svagheder ved forvaltningen; opfordrer alle involverede parter til at undgå, at sådanne svagheder får negative konsekvenser for modtagerne; kræver ud fra ønsket om gennemsigtighed og omkostningskontrol, at Kommissionen foretager en adskillelse imellem de organisatoriske og personalemæssige omkostninger i de nationale agenturer og de støttemidler, der skal udbetales;

198.

advarer imod faren forbundet med kontrolforanstaltninger, der ikke står i forhold til de forvaltede budgetter; mener, at disse kontrolforpligtelser under ingen omstændigheder må give anledning til et pres for at øge omfanget, hvorved tærskelen for deltagerne forhøjes;

199.

anmoder i lyset af revisionen af finansforordningen Kommissionen om at tilstræbe en ordning, som giver mulighed for, at tilskudsmodtagere skaffer flere egne midler uden at måtte frygte, at dette fører til en formindskelse af den støtte, de tidligere er blevet bevilget inden for rammerne af EU-medfinansieringen;

200.

anmoder Kommissionen om sammen med de nationale agenturer at finde en rimelig og fleksibel løsning med hensyn til renterne på de uudnyttede decentrale budgetter, som i medlemsstaterne er en kapitalindkomst, der skal betales forskudsskat af, men som imidlertid skal tilbagebetales fuldstændigt af de nationale agenturer;

201.

bemærker det betydelige fald i antallet af fejl i forbindelse med udbetalinger, men mener, at der er behov for yderligere forbedringer for foreløbige og endelige betalinger; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af kontrolbesøg og direkte verifikation at foretage en nøjere overvågning af den årlige ex-post-erklæringsproces med hensyn til programmerne for livslang læring;

202.

opfordrer Kommissionen til at genoverveje de bureaukratiske hindringer, der hæmmer programmet »Aktive Unge«; opfordrer særligt til, at foranstaltningerne under programmets Aktion 1.1 og 1.3 stilles til rådighed som lettilgængelige serviceydelser; understreger, at udvælgelseskriterier skal være gennemskuelige og forståelige for ansøgere; opfordrer Kommissionen til at overveje indførelsen af en ny måde at tildele finansiering på under programmet »Aktive Unge«, så det bliver muligt at finansiere mindre projekter og ungdomsprojekter, som i den nuværende situation ikke er i stand til selv at skaffe finansiering;

203.

noterer sig en relativ tilbagegang i gennemførelsesprocenten for forpligtelser på området frihed, sikkerhed og retfærdighed i 2008 sammenlignet med 2007 (87,51 % i 2008 i forhold til 90,29 % i 2007); noterer sig, at 75 000 000 EUR er blevet fremført til 2009, men bemærker, at beløbet ifølge oplysninger fra Kommissionens tjenestegrene blev forpligtet før 31. marts 2009; pointerer, at gennemførelsesprocenten af betalinger er øget sammenlignet med 2007 (80,88 % i 2008 mod 60,41 % in 2007); opfordrer Generaldirektoratet for Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed til at forsøge at maksimere gennemførelsesprocenten af forpligtelser og betalinger i 2009;

204.

beklager, at Kommissionen inden for rammerne af Den Europæiske Fond for De Ydre Grænser ikke kunne udbetale de første forfinansierede beløb til medlemsstaterne før i de sidste måneder af 2008, da gennemførelsesbestemmelserne først blev vedtaget den 5. marts 2008, og en række medlemsstater indsendte de første udgaver af beskrivelserne af forvaltnings- og kontrolsystemerne og programmeringsdokumenterne med stor forsinkelse eller i utilstrækkelig kvalitet;

205.

bemærker, at decharge for gennemførelsen af agenturernes budget i de kommende år i højere grad bør baseres på det kompetente udvalgs vurdering af agenturets præstationer i løbet af året;

206.

er meget bekymret over forsinkelserne i forbindelse med etableringen af anden generation af Schengeninformationssystemet og konsekvenserne af disse forsinkelser for EU's budget og medlemsstaternes budgetter; bemærker, at den såkaldte »test af 1. milepæl« vedrørende stabiliteten, pålideligheden og ydeevnen af SIS II-projektet, der blev foretaget i slutningen af januar 2010, ikke var vellykket;

207.

minder om Kommissionens forpligtelse til i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS I+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS 1+) (21) og Rådets afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS I+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS 1+) (22) at forelægge en rapport om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med udviklingen af SIS II og overgangen fra SIS I + til SIS II, for Parlamentet og Rådet hvert halve år og første gang efter det første halvår af 2009; bemærker, at den første statusrapport for perioden fra januar 2009 til juni 2009 (KOM(2009)0555), der blev offentliggjort den 22. oktober 2009, er forældet, og at den anden statusrapport ikke er tilgængelig endnu;

208.

gentager Rådets og Parlamentets opfordring til Kommissionen — meddelt af Rådet i dets konklusioner om det videre forløb for SIS II af 4.-5. juni 2009 og af Parlamentet i dets beslutning af 22. oktober 2009 om fremskridt i etableringen af Schengeninformationssystemet II og Visuminformationssystemet (23) — om, at Kommissionen sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til de økonomiske aspekter af udviklingen af anden generation af SIS;

209.

understreger, at Kommissionen bør opfylde sin indberetningspligt på en mere passende og gennemsigtig måde;

210.

opfordrer Revisionsretten til at foretage en dybtgående revision og fremlægge en særberetning med en evaluering af Kommissionens forvaltning af SIS II-projektet fra projektets start, begyndende med det første udbud;

211.

forbeholder sig ret til at reservere de midler, der skal anvendes til udvikling af SIS II, i årsbudgettet for 2011, med henblik på at sikre fuld parlamentarisk kontrol og tilsyn med processen;

212.

minder Kommissionen om, at fremme af lighed mellem mænd og kvinder i henhold til EUF-traktatens artikel 8 er et af EU's grundlæggende principper, som bør respekteres i alle EU's aktiviteter, hvilket derfor også bør fremgå af EU's decharge for budgettet;

213.

beklager, at der stadig ikke er blevet gennemført kønsbudgettering; gentager derfor sit krav til Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger rettet mod at sikre, at der bliver gennemført integrering af ligestillingsaspektet i budgetplanlægningen;

214.

glæder sig over gennemførlighedsundersøgelsen (24) om kønsbudgettering, som Kommissionen har udarbejdet, og anmoder alle parter i EU's budgetprocedure om at tage hensyn til undersøgelsen ved udarbejdelsen, gennemførelsen og revisionen af budgettet;

215.

anmoder Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger for at indsamle kønsspecifikke data, der kan inkluderes i dechargebetænkningerne, eftersom de begrænsede data, der har været tilgængelige hidtil, ikke giver et passende overblik over situationen;

216.

opfordrer Revisionsretten til lade en særlig del af dechargebetænkningerne omhandle ligestillingsspørgsmål;

217.

glæder sig over, at finansieringsmekanismerne for 2007-2013 er blevet forenklet, men beklager, at der til trods for disse forbedringer stadig er en lang række godtgørelser til samhørighedsprojekter (herunder Den Europæiske Socialfond og ligestillingsspørgsmålet), der igen har været behæftet med fejl; anmoder derfor Kommissionen om at sikre, at finansieringsmekanismerne bliver mere effektive;

218.

bemærker på baggrund af erfaringerne i 2007 og 2008, at det er vigtigt at sikre, at gennemskueligheden på dette politikområde fortsat forbedres, for så vidt angår udgifter, navnlig med henblik på oprettelsen af Tjeneste for EU's Optræden Udadtil;

219.

opfordrer Kommissionen til inden afslutningen af dechargeproceduren for 2008 at forelægge detaljerede og altomfattende planer for tjenestens personale, organisationsmæssige og kontrolmæssige struktur, herunder navnlig stigningen i og tildelingen af personale, de forventede budgetmæssige konsekvenser og ændringer til vedtægten og finansforordningen, og straks påbegynde forhandlingerne med budgetmyndigheden på grundlag af de forelagte forslag; afviser forhandlinger på grundlag af vage rammeaftaler;

220.

er fast overbevist om, at Parlamentets kontrolbeføjelser som dechargemyndighed på ingen måde skal mindskes som følge af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; forventer, at Kommissionen holder sig dette (25) for øje, når den stiller forslag om en ændring af finansforordningen; understreger, at sidstnævnte revision bør indgå i den normale revision hvert tredje år; afviser ideen om en hasteprocedure, som foreslået af Kommissionen;

221.

er dybt foruroliget over Revisionsrettens generelle vurdering, at overvågnings- og kontrolsystemerne i samtlige berørte GD'er (AIDCO, RELEX, ELARG og ECHO) stadig kun er delvis effektive, samt Revisionsrettens konklusion, at betalingerne inden for denne gruppe er behæftet med væsentlige fejlforekomster; understreger, at fejlforekomsterne ligesom tidligere navnlig kan påvises på delegations- og modtagerplan;

222.

glæder sig over GD AIDCOs forbedringer af overvågnings- og kontrolsystemerne; henstiller dog til EuropeAid at foretage de nødvendige forbedringer i den forudgående kontrol, anvende ekstern revision og afhjælpe uoverensstemmelser og mangler i den årlige revisionsplan, i revisionsmodulet CRIS-audit og den generelle overvågning af de udførte revisioner;

223.

henstiller til GD RELEX at styrke de efterfølgende kontroller og afhjælpe de svagheder, Revisionsretten har påpeget i den finansielle forvaltning og i overvågningen af projekter; glæder sig over, at GD RELEX erkender, at man skal være mere opmærksom på dette problem;

224.

henleder opmærksomheden på det store antal mulige tilfælde af svig (102 sager), som OLAF undersøger indenfor denne gruppe — det næststørste antal lige efter interne undersøgelser; glæder sig over, at OLAF i sit undersøgende og forebyggende arbejde og det intensiverede samarbejde fokuserer på ekstern bistand;

225.

beklager forsinkelserne i åbenheden omkring EU-midler, der administreres af internationale organisationer og navnlig af FN (ved fælles forvaltning); beklager, at det til trods for Kommissionens gentagne krav om overholdelse af den finansielle og administrative rammeaftale, er svært for Revisionsrettens revisorer at modtage revisionsberetninger og den nødvendige dokumentation fra FN; anerkender og glæder sig over de fremskridt, der er gjort, navnlig aftalen om revisionsmandater for kontrolbesøg i april 2009 og undertegnelsen af fælles retningslinjer for rapportering;

226.

anerkender, at FN-organisationer ofte besidder specifik erfaring og ekspertise, der ikke let kan findes andetsteds; udtrykker dog bekymring over, at Kommissionen ikke på forhånd overbevisende angiver, om valget af en FN-organisation i realiteten er mere effektivt og virkningsfuldt end andre måder at yde hjælp på (26); opfordrer Kommissionen til at iværksætte en mere gennemsigtig og objektiv proces i forbindelse med udvælgelsen af bistandskanaler;

227.

bemærker den vedvarende tendens med stigende bidrag til multidonorfonde og særlig til FN i overensstemmelse med principperne for godt donorsamarbejde; udtrykker imidlertid utilfredshed med de vedvarende problemer, som Revisionsretten har, med at få adgang til finansielle dokumenter fra FN-agenturerne; glæder sig over Kommissionens tiltag med det formål at lette Revisionsrettens revisionsprocesser og opfordrer til yderligere foranstaltninger med henblik på fuldt ud at beskytte Den Europæiske Unions finansielle interesser og øge gennemsigtigheden i processen, herunder om nødvendigt til at foretage ændringer i den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA);

228.

understreger i den sammenhæng sin dybe frustration og utilfredshed med, at Kommissionen ikke har formået at oprette et reelt europæisk instrument for krisestyring, sådan som den er blevet anmodet om i tidligere dechargebeslutninger; fastholder endnu en gang, at dette bør ske hurtigst muligt, og opfordrer den nye Kommission til at give sig selv mulighed for selv at forvalte multidonor-trustfonde i forbindelse med den kommende ændring af finansforordningen;

229.

glæder sig over den positive udvikling på områderne gennemsigtighed, målsætninger og international donorkoordinering, som er opnået med etableringen af PEGASE-mekanismen (27), der er blevet opbygget på grundlag af den midlertidige internationale mekanisme (28), men har et større anvendelsesområde, idet den dækker både den midlertidige internationale mekanismes udgifter og udgifter vedrørende genlanceringen af økonomiske aktiviteter — budgetstøtte, finansiering af infrastruktur og sociale anliggender — i tråd med den palæstinensiske reform- og udviklingsplan;

230.

bemærker, at Revisionsretten har anbefalet, at der fastlægges klare strategiske mål og målbare resultatindikatorer i de strategiske programmeringsdokumenter for det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument; finder, at der bør træffes lignende foranstaltninger for andre eksterne instrumenter, der også fremover har meget generelle anvendelsesområder;

231.

foreslår, at Kommissionen gennemfører en undersøgelse, der har til formål at fastslå mulighederne for at skabe mere fleksible budgetter på området for eksterne politikker; er af den opfattelse, at der på baggrund af de hidtidige budgetoverskridelser og det stadig stigende behov på dette politikområde i forvejen bør være mulighed for at øge fleksibiliteten, dog ikke på bekostning af en forsvarlig budgetforvaltning og budgetkontrol;

232.

beklager, at Revisionsrettens revision af forpligtelserne til budgetstøtte viste, at de i høj grad var behæftet med ikke-kvantificerbare fejl; insisterer på, at Kommissionen evaluerer disse betalinger endnu mere rigorøst; bemærker i den sammenhæng med tilfredshed revisionen i februar 2009 af de finansielle kredsløb for denne type betalinger;

233.

bemærker med tilfredshed den forbedrede klarhed og struktur i Kommissionens evalueringer af overensstemmelsen med kravene i aftalen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde; beklager imidlertid, at Revisionsretten har påvist mange tilfælde, hvor Kommissionen ikke på en struktureret og formaliseret måde har vist, at den offentlige finansforvaltning var tilstrækkelig gennemskuelig, ansvarlig og effektiv, eller i det mindste at et troværdigt og relevant reformprogram var på plads;

234.

er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen fortsat bør bestræbe sig på at underbygge sine afgørelser om berettigelse til budgetstøtte og sikre, at alle fremtidige finansieringsaftaler giver et omfattende og klart grundlag for en vurdering af, om betingelserne for betalingen er opfyldt;

235.

opfordrer Kommissionen til, for så vidt angår budgetstøtte, at styrke overvågnings- og kontrolsystemer for at sikre den formelle rigtighed af betalingerne, overvåge organisationer, der gennemfører EU-finansierede projekter, nøjere, foretage mere effektive revisioner — med stram opfølgning — samt udarbejde mere resultatorienterede retningslinjer for budgetstøtte;

236.

opfordrer Kommissionen til at hjælpe partnerlande med at udvikle parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet, navnlig når bistanden tildeles i form af budgetstøtte, og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres;

237.

understreger, at dets rolle, hvad angår budgetstøtte, er at holde Kommissionen ansvarlig for resultaterne af udgifterne, og at budgetstøtte er et bistandsinstrument, der kræver et paradigmeskift i kontroladfærden væk fra kontrol med input og over til kontrol med resultater i forhold til indikatorer;

238.

gentager sin anmodning om, at udviklingsbistand generelt og budgetstøtte i særdeleshed bør knyttes til ex ante-oplysninger i en formel oplysende erklæring, der afgives af modtagerlandets regering og undertegnes af finansministeren, vedrørende udvalgte spørgsmål, der indvirker på modtagerlandets styrings- og ansvarlighedsstruktur;

239.

opfordrer den nye Kommission til at tage initiativet og forelægge sine forslag for andre internationale donorer — navnlig Verdensbanken — med henblik på at udvikle og gennemføre et sådant instrument i samarbejde med andre donorer; forventer at blive underrettet af Kommissionen om en eventuel tidsramme for sådanne forhandlinger;

240.

henstiller til Kommissionen at fastlægge de strategiske mål og passende resultatindikatorer, så der kan gennemføres en effektiv evaluering af EU-aktionernes virkning;

241.

opfordrer Kommissionen til generelt at lægge større vægt på kvinders sundhed i udviklingslandene, herunder specifikt forbedring af mødres sundhed, da dette er det område, hvor 2015-målene er længst fra at blive opfyldt;

242.

glæder sig over fremskridt, hvad angår arbejdsfordelingen mellem donorerne og andre principper for bistandseffektivitet; mener imidlertid, at Kommissionen bør intensivere bestræbelserne på at koordinere medlemsstaternes aktiviteter på dette område;

243.

understreger behovet for øget støtteeffektivitet og mindre støttespredning; mener, at det store antal projekter, der forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne (ca. 40 000 projekter), bør nedskæres ved at prioritere mere effektive programmer og bedre koordinering med EU-donorerne gennem tydelig fokus på et mere begrænset antal prioriterede interventionsområder for de enkelte modtagerlande, dog uden at udelukke små men effektive ngo'er, der arbejder i marken;

244.

bemærker, at 63 % af midlerne hidtil afsat under »Food Facility« (fødevarefacilitet) er blevet formidlet gennem internationale organisationer, og minder om, at det i forordning (EF) nr. 1337/2008 (29) fastsættes, at Kommissionen, for så vidt angår gennemførelsen, er forpligtet til at opretholde en passende balance (30) mellem internationale organisationer og andre berettigede enheder;

245.

opfordrer endnu en gang til større inddragelse af partnerlandenes parlamenter og høring af civilsamfundene (31) dér, når landestrategipapirer udarbejdes og revideres inden for rammerne af et finansieringsinstrument for udvikling og samarbejde;

246.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre bedre synlighed i forbindelse med EU-finansierede aktiviteter i tredjelande;

247.

noterer sig de skriftlige bemærkninger fra kommissær Maroš Šefčovič og Algirdas Šemeta fra den 8. marts 2010, herunder detaljerede oplysninger om Kommissionens og forvaltningsorganernes finansiering af organisationer af ngo-typen;

248.

opfordrer Kommissionen til at oprette et offentligt register over organer af ngo-typen, der finansieres af Kommissionens tjenestegrene, harmonisere sine forskellige databaser over modtagere af støtte fra EU-budgettet eller Den Europæiske Udviklingsfond, angive de modtagende organers velgørende natur i sit regnskabssystem og se nærmere på muligheden af at udvide registret over interesserepræsentanter ved at lade det omfatte oplysninger om den finansiering, som de modtager fra EU;

249.

er foruroliget over svaghederne i de nationale myndigheders forvaltning af førtiltrædelsesstøtten i Rumænien og Bulgarien, og glæder sig over de foranstaltninger, Kommissionen har gennemført, herunder afbrydelsen af betalinger, nøje overvågning og samarbejde med de to medlemsstater, hvilket alt i alt har medført en væsentlig forbedring af situationen; er dog fortsat bekymret over de grundlæggende svagheder, som vedrører mulige potentielle uregelmæssigheder i to bulgarske gennemførelsesorganers forvaltning af Phare-midler, selv om kontraktindgåelsen for Phare-midler er afsluttet; noterer sig de nuværende myndigheders indsats i forbindelse med undersøgelsen af uregelmæssighederne og en reform af forvaltningen af EU-midler;

250.

tager til efterretning, at nedlukningsarbejderne på atomkraftværket i Kozloduy (Kozloduy blok 1-4) bør være afsluttet inden den 19. oktober 2035; konstaterer manglende gennemsigtighed med hensyn til oprindelsen af midlerne fra forskellige generaldirektorater i Kommissionen; anmoder Revisionsretten om at undersøge de midler, der er anvendt der;

251.

beklager manglen på substantielle fremskridt med hensyn til de svagheder, der er påpeget (navnlig i tilknytning til den nationale vejinfrastrukturfond); støtter derfor Kommissionens forsigtige tilgang og dens løfte om nøje at overvåge situationen, følge op på resultaterne og yde bistand til de bulgarske myndigheder med henblik på at afhjælpe de svagheder, der er blevet påvist; henstiller indtrængende til Kommissionen at udvise yderste agtpågivenhed og stringens, når den godkender rapporter om overholdelsen af bestemmelserne for de operationelle programmer, der er foreslået af de bulgarske myndigheder, og inden man påbegynder udbetalingen af mellembetalinger for programmeringsperioden 2007-2013; noterer sig de foranstaltninger, som Bulgarien har truffet; glæder sig over det positive resultat af Kommissionens vurderingsprocedurer vedrørende overensstemmelse for alle operationelle programmer, men understreger, at der bør anvendes yderligere effektiv kontrol og vejledning fra Kommissionens side;

252.

bemærker, at Kommissionen i juli 2008 suspenderede betalinger i Rumænien under Sapard-programmet som følge af svagheder og uregelmæssigheder, der var blevet påvist af Kommissionens tjenestegrene, og bifalder den handlingsplan, Rumænien har forelagt for at afhjælpe disse mangler, hvilket gav Kommissionen mulighed for at ophæve suspensionen af betalinger i juli 2009;

253.

støtter Kommissionens suspension af betalinger i Bulgarien under de tre førtiltrædelsesprogrammer Phare/overgangsfacilitet, Ispa og Sapard, i 2008 for at beskytte EU's finansielle interesser på baggrund af svagheder og uregelmæssigheder i forbindelse med forvaltningen af disse midler, som Kommissionens tjenestegrene kunne påvise; glæder sig over den positive reaktion fra Bulgarien på alle henstillinger, således at Kommissionen kunne ophæve den midlertidige afbrydelse af betalingerne i 2009;

254.

beklager dog svaghederne, navnlig den manglende identifikation af ukorrekte ansøgninger og utilstrækkelig opfølgning af uregelmæssigheder, og henstiller til Bulgarien at vedtage en detaljeret handlingsplan i snævert samarbejde med Kommissionen og under opsyn af en uafhængig revisor;

255.

understreger, at denne handlingsplan skal opfylde specifikke, målbare, opnåelige, relevante og afpassede mål, hvor det er relevant, navnlig om etablering af gennemsigtige regler for indkøb, der er i overensstemmelse med internationale standarder, og som ikke begrænser konkurrencen fra internationale tilbudsgivere ved at pålægge dem en enorm intern administrativ byrde; mener endvidere, at disse mål skal fokusere på etablering og opretholdelse af fuldt ud operationelle retlige og administrative strukturer;

256.

glæder sig over de ajourførte oplysninger fra Kommissionen om gennemførelsen af EU-midler i Bulgarien og Rumænien; bemærker imidlertid de fortsatte uoverensstemmelser og uregelmæssigheder i de indsendte statusrapporter; mener, at Kommissionens bestræbelser på at vurdere fremskridt inden for det retlige og administrative system hæmmes af den eksisterende udformning af statusrapporterne; anmoder imidlertid Kommissionen om fortsat nøje at overvåge disse medlemsstaters systemer og gennemførelsen af de aftalte handlingsplaner, og foreslår, at OLAF også bør fortsætte støtten til disse to medlemsstater med henblik på opfyldelse af deres forpligtelser i forbindelse med beskyttelsen af EU's finansielle interesser;

257.

kræver, at rapporterne giver et klart billede af fremskridt inden for de vigtigste områder for kampen mod svig og korruption; minder om sit krav om et trafiklyssystem (rød, gul og grøn), baseret på specifikke indikatorer (kvantiteten og kvaliteten af retlige og administrative foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, hindre og straffe svig og korruption) for således at give et klart billede af udviklingen af eksisterende systemer i disse lande; er forbavset over, at OLAF ikke altid er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne; anmoder Kommissionen om at medtage OLAF's kommentarer i de kommende statusrapporter;

258.

noterer sig de skridt, Kommissionens har taget til at forbedre det generelle resultat for førtiltrædelsesbistanden i Kroatien i snævert samarbejde med de nationale myndigheder og nøje overvåge forudsætningerne for en fuldstændig decentralisering af Ipa-midler; understreger, at erfaringerne fra vanskelighederne med gennemførelsen af førtiltrædelsesmidler i Bulgarien og Rumænien bør hjælpe de kroatiske myndigheder til med bistand fra Kommissionen at undgå tilsvarende vanskeligheder, når de skal gennemføre støtten i deres eget land; beklager, at det ikke lykkedes Kommissionen at reagere på Parlamentets anmodning om et trafiklyssystem (grøn, gul og rød) i statusrapporterne, der viser udviklingen inden for områder af stor betydning for kampen mod svig, f.eks. etablering og opretholdelse af stabile og effektive strukturer for retsvæsen og administration;

259.

er skuffet over, at der stadig er centrale svagheder (programmer, der ikke er klar, og uensartede præstationer i de forskellige sektorer), hvilket har medført i moderat utilfredsstillende resultater, hvad angår førtiltrædelsesstøtten i Tyrkiet;

260.

noterer sig de skridt, Kommissionen har taget i kandidatlande og andre lande på Vestbalkan med henblik på at bekæmpe korruption, og støtter gennemførelsen af projekter, der styrker retsvæsenets uafhængighed, udviklingen af professionel retshåndhævelse og støtten til kampen mod korruption inden for rammerne af den regionale og nationale bistand; minder om, at EU i forbindelse med Thessalonikidagsordenen for landene på Vestbalkan lovede at arbejde tæt sammen med landene på Vestbalkan for yderligere at konsolidere freden og fremme stabilitet, demokrati, retsstatsprincipperne samt respekten for menneskerettigheder og minoriteters rettigheder; understreger, at dette også gælder for kampen mod organiseret kriminalitet og korruption samt forbedringen af det regionale samarbejde;

261.

minder om, at Revisionsretten ikke har fundet en klar metode, som Kommissionen anvender til at måle fremskridt inden for disse områder; anmoder især Kommissionens Generalsekretariat om at forelægge en rapport for Parlamentet om gennemførelsen af Thessalonikidagsordenen, som kunne udgøre grundlaget for en ekstern vurdering af dens fremskridt; opfordrer Kommissionen til at etablere en klar forbindelse mellem udbetalingen af førtiltrædelsesmidler og dokumenterede og synlige resultater inden for Thessalonikidagsordenens områder;

262.

minder om, at statusrapporten for 2009 for Kroatien viser mangler inden for retsvæsenet som følge af mangler vedrørende gennemsigtighed og anvendelse af ensartede, objektive kriterier for udvælgelse af dommere og anklagere; tvivler derfor på, at de midler, der er anvendt til kapitel 23, er anvendt effektivt;

263.

bemærker, at Det Regionale Samarbejdsråd har fungeret i mere end et år; anmoder Kommissionen om at informere med henblik på at styrke det regionale samarbejde under det decentrale gennemførelsessystem og fremlægge sine strategiske overvejelser inden for dette område for budgetmyndigheden;

264.

minder om behovet for, at kandidatlandene sikrer en effektiv gennemførelse af nye og ændrede lovbestemmelser ved hjælp af en ambitiøs, gennemsigtig, ansvarlig og effektiv offentlig administration; bemærker med bekymring, at korruption på trods af en række udviklinger i begge lande stadig er udbredt og udgør et meget alvorligt problem i både Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; beklager, at der i tilfælde af korruption på højt plan kun er foretaget begrænset efterforskning, og at kun en lille del af efterforskningen har ført til anklager for strafbare forhold; understreger, at dette er tegn på alvorlige mangler i retssystemet;

265.

anmoder Kommissionen om løbende at overvåge og informere budgetmyndigheden om efterslæb og en række nye anklager og domme for strafbare forhold samt efterslæb og en række nye retssager med anklager for overtrædelse af lovgivningen for offentlige indkøb i Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien;

266.

konkluderer, at der fortsat er behov for en konstant, objektiv og gennemsigtig overvågning af fremskridt; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til i tilfælde af tiltrædelsesprocedurer at etablere et udgangspunkt inden for vigtige områder, der er relevante for tiltrædelsen, og at anvende dette udgangspunkt som reference og benchmark igennem hele tiltrædelsesprocessen; mener, at bæredygtigheden af fremskridt i tiltrædelsesprocessen og bekræftelsen af de mål, der er opnået i løbet af en sådan proces, er af afgørende betydning for en vellykket videreførelse for af EU; anmoder derfor om en regelmæssig opfølgning efter tiltrædelse;

267.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsrettens revision ikke har afsløret væsentlige fejl, som påvirker lovligheden og den formelle rigtighed af de administrative udgifter.

268.

opfordrer Kommissionen til at overveje at øge sin bistand inden for sundhedssektoren under midtvejsrevisionen af den 10. EUF for at støtte 2015-målene på sundhedsområdet og sikre, at bistanden til sundhedssektoren fordeles under hensyntagen til de politiske prioriteringer for støtte til sundhedssystemerne;

269.

minder Kommissionen om løftet i forbindelse med udviklingssamarbejdsinstrumentet om at afsætte 20 % af bevillingerne til sundhed og grundlæggende uddannelse inden 2009 inden for alle udgifter til udviklingspolitikken, og anmoder den om regelmæssigt at underrette Parlamentet om, hvilken procentdel, fordelt efter land, af den samlede udviklingsbistand til landene i Afrika syd for Sahara, der afsættes til grundlæggende og sekundær uddannelse og grundlæggende sundhed;

270.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelig sundhedsekspertise til at spille en effektiv rolle i dialogen med sundhedssektoren ved at sørge for, at alle delegationer i lande, hvor sundhed er en målsektor, har sundhedsspecialister, ved at arbejde tættere sammen med ECHO's sundhedsrådgivere i postkonfliktlande, ved at danne tættere partnerskaber med WHO's landekontorer for at kunne trække på deres ekspertise, og ved at indgå formelle aftaler med EU-medlemsstater om at gøre brug af deres ekspertise; anmoder Kommissionen om at oplyse Parlamentet om antallet af hhv. sundheds- og uddannelseseksperter, der er til rådighed i regionen, på delegationsplan og i hovedkvarteret, og en oversigt med angivelse af, hvorvidt det er lykkedes at øge dette antal;

271.

opfordrer Kommissionen til fortsat at øge anvendelsen af sektorbudgetstøtte inden for sundhedssektoren, fokusere den generelle budgetstøtte på en forbedring af sundhedstjenesterne og fortsætte med at anvende projekter til støtte for politikudviklingen og kapacitetsopbygningen;

272.

henstiller til Kommissionen at etablere mekanismer og overvågningsværktøjer for at sikre, at en passende andel af den generelle budgetstøtte går til grundlæggende behov, navnlig inden for sundhedssektoren, at anvende mål, der direkte måler resultatet af politikkerne, at yde støtte til kapacitetsopbygning og underrette Parlamentet om de skridt, der taget i så henseende;

273.

opfordrer Kommissionen til at etablere klare retningslinjer for udnyttelsen af de enkelte instrumenter og kombinationen heraf, samt arbejde snævrere og mere effektivt sammen med Den Globale Fond i modtagerlandene;

274.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Revisionsretten at finde ud af, hvorledes de svagheder, der er påpeget i Revisionsrettens beretning, kan afhjælpes, og aflægge beretning til Parlamentet om resultatet af disse drøftelser;

275.

henstiller til Kommissionen nøje at følge op på gennemførelsen af ex-Ispa-projekter, at undersøge, hvorledes forsinkelser i gennemførelsen af projekter kan undgås eller begrænses i fremtiden, når tilsvarende instrumenter skal gennemføres (f.eks. Ipa), og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå forsinkelser i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige vejledninger;

276.

kræver, at projektansøgerne udarbejder mere stringente og realistiske planer, og at der udarbejdes metoder til fremskyndelse af projekter, når tilsvarende instrumenter skal gennemføres i fremtiden, både på kommissionsplan og inden for de nationale forvaltninger i modtagerlandene;

277.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte systemrevisionerne for at sikre, at der etableres pålidelige systemer til forvaltning af struktur- og samhørighedsfondene, og undgå potentielle højrisikosituationer i fremtiden;

278.

gør Kommissionen opmærksom på, at det er nødvendigt at forbedre koordineringen af den bistand, der ydes af EU, EIB og af andre internationale eller lokale partnere, og at der regelmæssigt bør udveksles information, navnlig på lokalt niveau, for at forbedre aktiviteternes sammenhæng og komplementaritet;

279.

bemærker, at selv om tilsynet siden er blevet forbedret, var det ikke tilstrækkeligt i løbet af Meda-programmets første år, især i de tilfælde, hvor Kommissionen udelukkende støttede sig til det arbejde, som EIB havde udført forud for 2005;

280.

fremhæver betydningen af en forvaltningsaftale om de beskrevne bankforanstaltninger, som EIB forvalter i henhold til et mandat fra Kommissionen for at sikre en hensigtsmæssig overvågning, dække de miljømæssige aspekter, beskytte EU's finansielle interesser og sikre, at formidlerne og projektlederne opfylder de finansielle forpligtelser og rapporteringskrav;

281.

understreger betydningen af et skræddersyet evaluerings- og overvågningsprogram for bankforanstaltninger som led i det nye europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument;

282.

mener, at folkesundhedsprogrammet (2003-2007) var ambitiøst, men at målene hverken var klare nok eller tilpasset de begrænsede budgetmidler; påpeger, at dette medførte, at programmet fik alt for mange aktionsområder, som i nogle tilfælde endog ikke var omfattet af projekter; bemærker, at denne udvanding har mindsket kvaliteten af programmet, samtidig med at den har gjort viften af projekter så bred, at Kommissionen ikke har fuldt kendskab til alle eksisterende projekter; opfordrer derfor Kommissionen til at aflægge beretning til Parlamentet om resultatet af dens kortlægning af det nuværende folkesundhedsprogram og understreger, at risikoen for udvanding bør behandles i midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering af programmet;

283.

bemærker, at Revisionsretten har sat spørgsmålstegn ved nytten af dele af folkesundhedsprogrammet, og beklager, at programmet i nogle tilfælde har finansieret projekter (især under aspektet »sundhedsdeterminanter«), hvis europæiske merværdi er begrænset;

284.

mener derfor, at ethvert efterfølgende folkesundhedsprogram bør fokusere på netværk og udveksling af bedste praksis, og at der bør gøres mere brug af den åbne koordinationsmetode for at tilskynde til udveksling af god praksis;

285.

opfordrer Kommissionen til at redegøre for programlogikken i alle eventuelle senere programmer efter det nuværende folkesundhedsprogram; understreger, at dette bør gøres i den forudgående konsekvensanalyse, der skal ledsage Kommissionens forslag til et sådant program;

286.

anmoder Revisionsretten om at fremlægge en formel udtalelse om Kommissionens forudgående konsekvensanalyse i god tid inden Europa-Parlamentets og Rådets forhandling af Kommissionens forslag til en afgørelse om programmet; mener, at Revisionsretten ved udarbejdelsen af sin udtalelse bør tage hensyn til Parlamentets synspunkter som anført ovenfor;

287.

tager til efterretning, at nogle rensningsanlæg arbejder på nedsat kapacitet, og opfordrer til, at de støttede anlæg fortsat holdes i drift på omkostningseffektiv vis; tilskynder derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at finde metoder til at sikre, at de EU-finansierede rensningsanlæg i passende omfang kobles til kloaknettene; understreger medlemsstaternes ansvar for driften af rensningsanlæggene og tilskynder medlemsstaterne til at gøre en indsats for at sikre tilstrækkelig spildevandskvalitet og fuldstændig udnyttelse af kapaciteten;

288.

Anerkender Kommissionens bestræbelser på en revision af det relevante kloakslamdirektiv (Rådets direktiv 86/278/EF (32)), tilskynder til, at man fremskynder den nuværende revisionsprocedure med henblik på at indarbejde den nyeste udvikling og tilpasse medlemsstaternes forskellige praksis på dette område; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en kloakslamkvalitet, der ligger inden for EU's grænseværdier;

289.

understreger nødvendigheden af en mere gennemgribende undersøgelse af projekter på ansøgningsstadiet med henblik på at forebygge mangler i forventede virkninger; opfordrer derfor Kommissionen til yderligere at udvikle retningslinjer og tjeklister for brugen i vurderingsprocessen med henblik på at gøre bedømmelsen af støtteansøgningerne mere konsekvent samt sikre en ordentlig opfølgning i tilfælde af, at de påkrævede oplysninger ikke er forelagt eller de nødvendige foranstaltninger ikke er truffet;

290.

beklager og kan ikke acceptere den eksisterende uoverensstemmelse mellem EU’s politiske løfter om inddragelse af ikke-statslige aktører i udviklingssamarbejdet og den faktiske implementeringspraksis og forventer derfor, at den ansvarlige kommissær forelægger dokumentation for, at der er fuld politisk opbakning til og vilje til handling på ledelsesniveau for effektivt at gennemføre de politiske løfter til de ikke-statslige aktører, såvel i hovedkvarteret som i Kommissionens delegationer; beklager desuden, at succeskriteriet for udvikling er reduceret til »økonomisk udvikling«, da denne tilgang er blind over for det faktum, at kløften mellem dem, der har, og dem, der ikke har, er blevet drastisk forøget; anmoder Kommissionen om at sørge for, at der ved udgangen af 2010 findes mindst én ansvarlig fuldtidsekspert i hver delegation, som tager sig af politikker, kontakter og kontrakter i relation til ikke-statslige aktører;

291.

bemærker, at de udviklingslande, som har selv har taget ejerskab over deres udviklingsproces, har klaret sig godt med hensyn til fattigdomsbekæmpelse; understreger den nøglerolle, som staterne spiller med hensyn til udvikling, og opfordrer Kommissionen og delegationerne til yderligere at forbedre deres forhold til partnerlandenes regeringer med henblik på at muliggøre et mere effektivt samarbejde og konsultationer med ikke-statslige aktører;

292.

finder manglen på fuldstændige og pålidelige data dybt beklagelig og forventer, at Kommissionen omgående træffer foranstaltninger til afhjælpning af dette problem, idet pålidelige data er en forudsætning for at kunne begynde at måle resultaterne; opfordrer derfor Kommissionen til, inden budgetproceduren for 2011 påbegyndes, at forelægge Parlamentet en fuldstændig finansiel oversigt over de EU-midler, der kanaliseres gennem ikke-statslige aktører fra de forskellige budgetposter, underopdelt på de respektive lande;

293.

er af den opfattelse, at kvaliteten af bistanden er vigtigere end kvantiteten, og opfordrer Kommissionen til at spille en væsentlig rolle med hensyn til at tackle det tilsyneladende kaos inden for udviklingsbistanden ved at fremme stærk og effektiv donorkoordination og forbedre den eksisterende bistandsstruktur; anmoder Kommissionen om at overveje, om ikke tiden er inde til en grundig gennemgang af hele (sam)finansieringsordningen for ikke-statslige aktører, idet der fuldt ud tages højde for Revisionsrettens bemærkninger med henblik på at sikre, at de ikke-statslige aktører kan regne med åbne og effektiv bestemmelser, når de ønsker at deltage i programmer og projekter;

294.

opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til det faktum, at donorerne er politiske aktører, og at der i nogle tilfælde kan være interessekonflikter mellem donorerne og modtagerlandene; understreger, at stærke, demokratiske nationale institutioner og en veldefineret politik for fordeling af velstand er forudsætninger for bæredygtighed; er af den opfattelse, at der for at opnå en mere sammenhængende politik for programudvikling og deraf følgende programmer og projekter og tilstrækkelig evaluering bør ske et betydeligt skift fra samfinansierede projekter for ikke-statslige aktører til 100 % EU-finansiering af projekterne;

295.

mener, at der er vis overlapning mellem den evaluering, som blev gennemført for Kommissionen, af levering af EF-udviklingsbistand gennem civilsamfundsorganisationer (33) og Revisionsrettens særberetning, og opfordrer Revisionsretten og Kommissionens evalueringsenheder til at udveksle information om planlagte aktiviteter og at aflægge beretning om resultaterne heraf til Parlamentet;

296.

opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til ændringer af finansforordningen, som gør det muligt for EU at agere som en stærk aktør blandt andre internationale donorer;

297.

mener, at Kommissionen bør forbedre sin overvågning af de forskellige aktiviteter i forbindelse med den finansielle styring, og som foreslået af Revisionsretten bør der afholdes mere regelmæssige møder mellem de to berørte generaldirektorater (GD BUDG) og (GD ECFIN) med henblik på at dele information om risici og udveksle erfaringer og bedste praksis om forvaltningen af finanser og aktiver bredt i Kommissionen;

298.

mener, at Kommissionen fortsat bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at væsentlige finansielle risici overvåges effektivt og tæt i løbet af året; bifalder, at Kommissionen med henblik på at forbedre situationen yderligere allerede har foreslået og er enedes med Revisionsretten om, at der fra afslutningen af regnskabsåret 2008 udsendes et officielt cirkulære til de pågældende pengeinstitutter for at få præcise, fyldestgørende og standardiserede oplysninger fra dem vedrørende de særlige forvaltningskonti;

299.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en overvågningsplan i GD BUDG for hver 12-måneders periode på grundlag af en risikoanalyse og gennemføre kontroller i løbet af og efter afslutningen af året, samt aflægge beretning om de problemer, der opstår, senest 3 måneder efter afslutningen af det pågældende år;

300.

opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med oversigten over de risici, der er forbundet med Kommissionens styring af de finansielle aktiviteter (GD BUDG), som udgør en del af dens årsregnskab, således at oversigten giver et tydeligt og omfattende referat af, hvilke risici den har været udsat for, hvordan disse risici er blevet håndteret, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet med henblik på at kontrollere, minimere eller neutralisere dem;

301.

mener, at Kommissionen for gennemsigtighedens skyld tydeligere bør dokumentere sine procedurer for overførsel af midler mellem medlemsstaternes konti til egne indtægter, ligesom den særlige udvælgelsesprocedure, der følges i hvert enkelt tilfælde, bør dokumenteres bedre;

302.

anmoder Kommissionen om at forbedre sine databaseregistreringer, optimere sine krydsrevisioner og følge op på Revisionsrettens bemærkning om, at der er behov for bedre koordination for at kunne vurdere Kommissionens samlede risikoeksponering i forhold til den enkelte bank, når grænsen for det maksimale beløb, der må indsættes i bestemte banker, er fastsat af det pågældende GD;

303.

bifalder og støtter Kommissionens indsats med hensyn til at foreslå den nuværende ordning for forvaltning af foreløbigt inkasserede bøder, som blev evalueret i 2008, og forventer, at forslaget til Kommissionens afgørelse om dette emne, der blev offentliggjort af GD BUDG i begyndelsen af 2009, vil bidrage til at øge sikkerheden;

304.

glæder sig over Revisionsrettens revision af programmet og over Kommissionens forslag til reform (KOM(2008)0563); henviser til sin holdning af 26. marts 2009 (34), hvori det støttede forslaget til reform; understreger, at EU's fødevarehjælp er et supplement til allerede eksisterende tiltag i medlemsstaterne;

305.

minder om, at den sociale bistand, som tilvejebringes af medlemsstaternes myndigheder, sjældent vedrører adgang til fødevarer, og at fødevareinitiativer rettet mod socialt udstødte og marginaliserede befolkningsgrupper fortrinsvis varetages af velgørenhedsorganisationer og drives med hjælp fra frivillige;

306.

mener, at der er brug for bedre kriterier for at kunne målrette hjælpen mod de lande og modtagere, der har det største behov;

307.

mener, at de medlemsstater, der deltager i programmet, bør udvikle effektive forholdsregler mod fødevarespild;

308.

minder Kommissionen om, at subsidiaritetsprincippet under ingen omstændigheder begrænser Kommissionens forpligtelser i henhold til EUF-traktatens artikel 317, hvori det fastsættes, at Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

309.

forventer, at Kommissionen følger Revisionsrettens anbefalinger med henblik på at skaffe budgetmyndigheden fuldstændige og objektive oplysninger om resultaterne af programmet.

310.

beklager, at forvaltningen af udviklings- og valideringsfasen af Galileo-programmet ifølge Revisionsrettens konklusioner var utilstrækkelig; bemærker, at det teknologiske udviklingsarbejde er blevet fem år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, og at udgiftsoverslagene for udviklings- og valideringsfasen næsten er fordoblet fra 1 100 000 000 EUR til 2 100 000 000 EUR;

311.

anmoder Kommissionen om at følge op på Revisionsrettens henstillinger i dens snarlige meddelelse om Galileos fremtid, således at Galileo-programmets politiske mål afklares og omsættes til strategiske og operative mål med henblik på at fastlægge en solid køreplan for Galileo indtil den fulde etablering;

312.

er bekymret over, at Revisionsretten mente, at fællesforetagendet Galileo ikke formåede at nå de fleste af sine mål, og at dets aktiviteter blev svært hæmmet af ledelsesproblemer; anmoder Kommissionen om i forlængelse af Revisionsrettens henstillinger at sikre, at ledelsesstrukturen ved fremtidige fællesforetagender ikke bremser foretagendets aktiviteter;

313.

mener, at EU-skatteyderne skal informeres om tredjelandes deltagelse i Galileo- og Egnos-programmerne; anmoder derfor Kommissionen om at stille detaljerede oplysninger til rådighed for Parlamentet om enhver form for samarbejde mellem EU og tredjelande vedrørende Galileo- og Egnos-programmerne;

314.

opfordrer Kommissionen og GNSS-Tilsynsmyndigheden til i deres regnskaber, og Revisionsretten til i sine beretninger, at forelægge dechargemyndigheden klare og udtømmende oplysninger om de materielle og immaterielle aktiver, der skabes i forbindelse med Galileo- og Egnos-programmerne, som ejes af EU;

315.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde aktuelle tal og cost-benefit-analyser for Galileo-projektet og informere Parlamentet herom.

316.

bemærker, at der findes en stor »forventningsforskel«, dvs. at det rent faktisk er mindre end 55 % af alle de efterfølgende reviderede projekter, som fastholdt vurderingen »udmærket«; anmoder Kommissionen om at tage sin vurderingsprocedure op til overvejelse;

317.

minder om, at størstedelen af ansøgningerne ikke klarer tærsklen for »udmærket« (kun 15 til 20 %), hvorimod ansøgningsomkostningerne (udgør i visse tilfælde op til 300 000 EUR) betales af ansøgerne; opfordrer i denne henseende indtrængende Kommissionen til på sammenhængende og effektiv vis at anvende fornuftige skøn (f.eks. procedurer med flere trin) for på mest effektiv vis at udnytte de penge, der tildeles forskning i stedet for forvaltning af forskning;

318.

mener, at det er uheldigt, at det kun var 53 % til 86 % af alle de berørte parter, som, afhængigt af om deres ansøgning blev godkendt, fuldt ud forstod karakteren af de instrumenter, der anvendes under det 6. rammeprogram (RP6); beklager, at valget af instrument tilsyneladende i nogle tilfælde afhang af skattemæssige i stedet for substantielle overvejelser; bemærker, at de mange partnere i ekspertisenettene samt Kommissionens stærke fokusering på retlig integration er en særlig udfordring, og bemærker, at ekspertgruppen vedrørende fremtiden for ekspertisenet har anbefalet, at der udelukkende skal oprettes store partnerskaber i særligt og behørigt berettigede tilfælde (35);

319.

beklager, at der uanset Parlamentets krav om mere service og kundeorienteret gennemførelse af forskningsprogrammer kun er sket ringe fremskridt i forhold til oprettelse af såkaldte one-stop-shops, der dækker alle generaldirektoraterne inden for forskningsfamilien, standardisering i forhold til ansøgningsprocedurer, krævet dokumentation og konsekvent kommunikation; fremhæver, at offentligheden anser Kommissionen som en enkelt enhed;

320.

kræver i denne forbindelse, at Kommissionen endelig tager passende skridt i retning af en proaktiv tilgang til kundesupport, intern kvalitetskontrol, inklusive standardisering på andet niveau og sammenhængende forvaltning; anmoder Kommissionen om at stille alle de retlige tekster, som støttekontrakterne er baseret på, til rådighed online, herunder henvisninger til belgisk lovgivning, hvor det er relevant;

321.

minder om Parlamentets konstante krav om at reducere den administrative byrde, navnlig i støtteprocedurer (36); beklager, at den gennemsnitlige procedureperiode er 13 måneder, hvilket er en forlængelse på fire måneder sammenlignet med RP5; kræver med hensyn til RP7, at Kommissionen gør brug af eksisterende administrative værktøjer (f.eks. personlige identifikationskoder (PIC) og udpegede repræsentanter for den juridiske enhed (LEAR));

322.

er ikke tilfreds med, at RP6 ikke nåede målet om mere deltagelse fra private deltagere, navnlig SMV'er; deler Revisionsrettens synspunkt om, at nogle bestemmelser aktivt forhindrede deres deltagelse; mener generelt, at de retlige bestemmelser og regler, herunder modelkontrakter og retningslinjer) er alt for komplekse og i sig selv hindrer en effektiv gennemførelse af forskningspolitikker;

323.

bemærker, at der i vurderingerne fokuseres på at kontrollere input i stedet for output; er enig i Revisionsrettens vurdering om, at det er vigtigt at sikre en rigtig definition af SMART-målene i starten af projektet for at kunne vurdere dets udvikling og eventuelle fremgang; understreger, at der skal udvikles rapporteringskrav som et gavnligt værktøj til at overvåge og vurdere udviklingen i integrationen og de faktiske fremskridt (37), som ikke må anvendes til at sanktionere eller gribe ind i koordinatorernes andre skønsmæssige ledelsesaktiviteter, så længe de er i overensstemmelse med de retlige bestemmelser;

324.

beklager, at der i de fleste tilfælde ikke kunne opnås bæredygtig integration ud over den indledende finansieringsperiode, og at den indledede finansieringsperiode ifølge Revisionsretten ikke viste sig at være realistisk; støtter forslaget om at anvende yderst konkurrencedygtige og selektive kriterier for den forlængede finansiering af ekspertisenet, som hævder, at de ikke behøver ekstern støtte (38);

325.

bemærker med interesse ekspertgruppens forslag om at undersøge muligheden for koordinerede aktioner mellem ERA-NET og RP7, som kombinerer nationale midler og fællesskabsmidler (39), samt alle foranstaltninger med henblik på at øge gennemsigtigheden og tilgængeligheden af CORDIS-databasen for at sikre udveksling af forskningsresultater i ERA (udveksling af eksempler på bedste praksis);

326.

er yderst bekymret over, at anvendelsen af Kommissionens revisionsstrategi for RP6 allerede har medført to retssager indledt af tidligere deltagere; understreger, at pålidelighed danner grundlag for ethvert langsigtet samarbejde og gentager sin anmodning til Kommissionen om, af hensyn til retssikkerheden at afstå fra at genberegne finansieringsoversigterne for de projekter under det sjette rammeprogram, som allerede er godkendt og afviklet af Kommissionen, på grundlag af nye fortolkninger af berettigelseskriterierne for de omkostninger, som er fastlagt i de almindelige betingelser (bilag II) i standardkontrakten for det sjette rammeprogram (40); henstiller til Kommissionen at styrke sine bestræbelser på at finde en løsning, navnlig ved at forenkle inddrivelsesprocedurerne ved anvendelse af passende procedurer med fast takst og tage højde for god tro og berettigede forventninger hos støttemodtagerne, og udtrykker ønske om en løsningsbaseret dialog;

327.

anmoder Kommissionen om at finde løsninger, der sikrer pålidelighed og midtvejskontinuitet i gennemførelsen og planlægningen af rammeprogrammer, særligt med hensyn til RP8, og navnlig anvende faste tidsfrister og faste procedurer homogent;

328.

opfordrer af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) til at tage højde for Revisionsrettens anbefalinger i sit udviklingsprogram;

329.

er af den opfattelse, at EPSO og alle EU-institutionerne bør forbedre kommunikationen med borgerne om selve ideen med at have en upartisk europæisk offentlig forvaltning og styrke EU's image som arbejdsgiver;

330.

påpeger i denne forbindelse, at EPSO også bør tilstræbe at forbedre sin kommunikation med de offentlige forvaltninger i medlemsstaterne med henblik på at udveksle bedste praksis omkring oplysning og annoncering til borgerne og på en målrettet måde at reklamere for jobmulighederne for at nå ud til fagfolk; mener, at der bør udveksles tilsvarende kommunikation med relevante internationale organisationer;

331.

er overbevist om, at et bedre samarbejde med universiteterne kunne vise sig at være gavnligt på lang sigt ved på den ene side at forsyne EU-institutionerne med ønskværdige medarbejdere og på den anden side hjælpe dimittenderne med at fremme deres karrieremuligheder;

332.

opfordrer EPSO til at fortsætte bestræbelserne på at diagnosticere og forebygge geografiske ubalancer mellem kandidaterne og efterfølgende mellem de beståede kandidater;

333.

beklager, at hverken Revisionsrettens særberetning eller EPSO i tilstrækkeligt omfang analyserer ansættelsen af ledere på mellemniveau og højere niveau, og navnlig den geografiske ubalance på dette område; foreslår, at Revisionsretten i sin næste særberetning (eller opfølgningsberetning) analyserer dette spørgsmål;

334.

er af den opfattelse, at EPSO bør forbedre forvaltningen af reservelisten for beståede kandidater ved at give dem information om aktuelle ledige stillinger med henblik på at gøre deres endelige ansættelse nemmere; mener samtidig, at det bør tilstræbes at reducere ventetiden, inden beståede kandidater ansættes;

335.

er ikke overbevist om, at udlån af medarbejdere fra institutionerne til EPSO som fuldtidsmedlemmer af udvælgelseskomitéerne er realistisk og den mest omkostningseffektive løsning;

336.

opfordrer EPSO til at undgå uklarheder i meddelelserne om udvælgelsesprøver og anmoder EPSO om at gennemgå sine procedurer for kontrol af overholdelse af adgangsbetingelserne;

337.

opfordrer endvidere EPSO til at forbedre sine ankeprocedurer, f.eks. ved at udpege forskellige paneler til første og anden instans;

338.

bemærker, at der verserer flere sager mod EPSO ved Retten for EU-personalesager i forbindelse med mangler i udvælgelsesprocedurer (navnlig hvad angår sprog); er af den opfattelse, at erfaringerne fra sagerne, når først de er afsluttet, bør indgå i EPSO's udviklingsprogram;

339.

beklager, at den nuværende metode ikke gør det muligt at måle foranstaltningernes effektivitet, for selv om effekten af strategien måtte være positiv, er dette meget vanskeligt at måle på grund af manglen på specifikke mål, en eksplicit strategi og fyldestgørende indikatorer;

340.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at præcisere politikmålene nærmere under hensyntagen til behovet for sammenhæng mellem de erklærede mål og det bevilgede budget, at udtrykke disse mål som SMART-mål, og at fastlægge og overvåge egnede resultatindikatorer;

341.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at forbedre udvælgelsesproceduren, navnlig ved at stå fast på kravet om, at der i forslagene indføjes oplysninger om foranstaltningernes forventede effekt og om den måde, hvorpå denne vil blive målt;

342.

opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til forbedringen af udvælgelsesproceduren ved at tjekke, om forslagene er relevante, og ved at øge selektiviteten; opmuntrer også medlemsstaterne til at indsende oplysninger til Kommissionen om deres nationale støtte til salgsfremstød og om deres salgsfremmende foranstaltninger;

343.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres offentlige udbudsprocedurer ved udvælgelsen af gennemførelsesorganerne, navnlig for at undgå stramme tidsfrister, at anvende formelle procedurer systematisk og sikre, at de bydende organisationer opfylder udvælgelseskravene;

344.

konstaterer, at overvågningen og forvaltningen af Life-Natur er en kompleks proces og omfatter en lang række interesseparter fra medlemsstaterne; gør dog opmærksom på, at omfanget af de allokerede økonomiske midler kræver sikkerhed for, at investeringerne er omkostningseffektive og bæredygtige;

345.

opfordrer Kommissionen til at tage sin udvælgelsesmodel op til revision med henblik på at prioritere Life-Natur-projektforslag, som kan give sikkerhed for kontinuitet i resultaterne, og foreslår, at Kommissionen overvejer at adskille forvaltningen af »naturdelen« og »miljøaktionsdelen«;

346.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere et nært samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Temacenter for Biodiversitet ved fastlæggelsen af hensigtsmæssige kriterier og indikatorer for udvælgelse af forslagene, hvad angår bæredygtighed, og at tage de nødvendige initiativer med henblik på at forbedre projektovervågningen af de opnåede resultater og udvikle hensigtsmæssige indikatorer og kriterier for overvågning af projektresultaterne;

347.

opfordrer Kommissionen til at tage sin kommunikationsstrategi op til revision med særligt henblik på formidlingen af relevante oplysninger og indhøstede erfaringer og sikre, at modtagerne forpligtes til at fremkomme med flere tekniske detaljer vedrørende metoder, indhøstede erfaringer og bedste praksis;

348.

opfordrer medlemsstaterne, der selv er ansvarlige for den bæredygtige naturbevaring, til at etablere et nært samarbejde med Kommissionen og med de øvrige medlemsstater i forbindelse med udveksling af bedste praksis ved forvaltningen af Life-Natur-projekter;

349.

opfordrer Kommissionen til at indføre en opfølgningsordning for efter-Life-finansieringsperioden med henblik på at vurdere effektiviteten af de støttede projekter og sikre en bæredygtig effekt af EU-finansieringen efter projekternes afslutning;

350.

opfordrer Kommissionen til at udvikle egnede foranstaltninger til løsning af de eksisterende retlige spørgsmål og gennemførelsesproblemer omkring den langsigtede opfølgning på projekterne;

351.

bemærker med tilfredshed, at Kommissionen i modsætning til tidligere tiltrædelsesprogrammer har forsøgt at tage fat på vigtige strukturreformer på RIA-området tidligt i udvidelsesprocessen, og anser denne prioritering for at være yderst positiv; kræver i den forbindelse, at Kommissionen fortsætter med at koncentrere sin indsats til fordel for Vestbalkan på RIA-området, således at denne indsats kan fortsætte;

352.

minder om, at Kommissionen sikrer forvaltningen af RIA-projekter i en vanskelig politisk og institutionel situation; forventer, at Kommissionen i betragtning af konklusionerne i Revisionsrettens beretning om, at investeringsprojekterne var mere effektive end institutionsopbygningsprojekterne, i væsentlig grad styrker forbindelsen mellem projekter, der sigter mod en styrkelse af den institutionelle kapacitet, og investeringsprojekter i den berørte region;

353.

er enig i Rettens udtalelse om, at støtten til lokale aktioner og projekter er afgørende for at gennemføre en styrkelse af retsstaten, og mener endvidere, at manglende forpligtelse og ejerskab på lokalt plan svækker projekternes holdbarhed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den ydede bistand ledsages af et stærkt ønske hos modtagerne om at fremme institutionelle reformer aktivt og øge modtagernes engagement i projekterne;

354.

mener i lighed med Retten, at EU-støtten til Vestbalkan generelt er effektiv, men at der er en reel risiko for projekternes holdbarhed; bemærker med tilfredshed, at projekternes bæredygtighed og ejerskab burde blive forbedret under IPA-programmet som følge af projektbetingelser og modtagernes samfinansiering; er af den opfattelse, at vedligeholdelsesplaner yderligere øger projekternes varighed, og anmoder Kommissionen om at overveje at gøre dette til en betingelse for at modtage økonomisk bistand fra EU;

355.

forventer, at Kommissionen uden forbehold sikrer, at interventioner i forbindelse med infrastrukturen for en integreret forvaltning af grænserne nu udformes og gennemføres, så det regionale samarbejde fremmes;

356.

opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre et bedre samarbejde mellem de forskellige lokale donorer og en mere effektiv koordinering af deres tiltag;

357.

mener, at EU's synlighed som den største donor i regionen skal forbedres væsentligt, så den matcher bidragenes størrelse; afventer forslag fra Kommissionen i denne sag;

358.

understreger, at ansvaret for politikken og for at overvåge aktiviteterne fortsat ligger hos Kommissionen i overensstemmelse med delegeringsprincipperne;

359.

beklager imidlertid, at Kommissionens kontrol med agenturernes aktiviteter ifølge revisionen ikke er fuldt effektiv, og understreger behovet for at udvikle nye indikatorer, som kan forbedre de tilsynsførende generaldirektoraters måling af agenturernes præstationer;

360.

mener, at oprettelse af forvaltningsorganer bør være motiveret ikke kun af personalebegrænsninger, men primært af formålet om at forbedre servicen i programmer, hvor en klar opdeling mellem politiske opgaver og gennemførelsesopgaver ville give Kommissionen mulighed for at koncentrere sine kræfter om strategiske spørgsmål;

361.

støtter Kommissionens hensigt om ikke at oprette flere forvaltningsorganer, med mindre der kommer nye kommissionskompetencer frem til 2013, og i stedet udnytte muligheden for at udvide de eksisterende agenturers mandat;

362.

bemærker, at ansættelsespraksis i forvaltningsorganerne ifølge Revisionsrettens beretning er at ansætte i lavere grader, når det drejer sig om midlertidigt ansatte, og kræve, at kontraktansatte har flere års erfaring, end det er tilfældet for kontraktansatte, der udfører tilsvarende opgaver i Kommissionen; bemærker endvidere, at dette kan gøre stillingerne mindre attraktive til trods for tilbud om kontrakter med forlængelsesmuligheder i modsætning til den maksimale kontraktperiode på tre år, der gælder for kontraktansatte i Kommissionen, og bemærker endvidere, at dette kan resultere i kompromisser med hensyn til arbejdernes kvalitet i de pågældende forvaltningsorganer;

363.

anmoder Kommissionen om at informere om de forskellige kontraktperioder, der gælder for de forskellige kontraktopgaver, og varigheden af de forskellige kontraktansættelser i forvaltningsorganerne;

364.

mener, at en af de større potentielle fordele ved et forvaltningsorgan er rekrutteringen af specialiseret personale, og anmoder derfor Kommissionen om at træffe foranstaltninger for at forbedre og forenkle rekrutteringen af agenturernes personale; anmoder endvidere Kommissionen om at overveje de specifikke rekrutteringsbehov i forvaltningsorganerne;

365.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge detaljerede oplysninger om antallet af kontraktansatte i forvaltningsorganerne, deres opgaver og de lønniveauer, der svarer hertil, samt et overblik over den erfaring, der er nødvendig for hver ansættelseskategori; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge information om de forskellige tilfælde, hvor man ikke kunne finde egnet personale hurtigt, og om omfanget af forsinkelsen i forbindelse med personalerekrutteringen samt en analyse af årsagerne til forsinkelsen;

366.

opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger og

367.

forventer, at Kommissionen i lyset af de kraftige udsving og uligheder på verdensmarkedet træffer effektive beredskabs- og kompensationsforanstaltninger for at styrke små og mellemstore landbrug og fremmer sikringen af fødevareforsyningen gennem en mangfoldighed af landbrug i EU;

368.

bemærker, at Revisionsretten er særlig bekymret over konsekvenserne for bjergområderne og de mindre gunstigt stillede områder; mener, at Parlamentet deler denne bekymring, da funktionsdygtige landbrug er en integreret del af udviklingen i mange landdistrikter; mener, at landbrug i mange medlemsstater har stor indflydelse på udviklingen, stabiliteten og bevarelsen af kulturlandskabet i landdistrikterne;

369.

er uenig i, at EU's mælkemarked primært skal fokusere på det indre marked; er dog enig med Revisionsretten i, at den europæiske mejerisektor i den globale eksport bør fokusere på at fremstille mælkeprodukter med en stor merværdi; henviser desuden til, at Kommissionen bør prioritere fair konkurrence på verdensmarkedet uden dumping højt for at modvirke ulemper og økonomisk ødelæggelse af landbrug som følge af pludselige udsving i verdenshandelen; kræver finansiering af egnede markedsføringsforanstaltninger og markedsundersøgelser i ikkeeuropæiske lande og henviser til, at eksporten af landbrugsprodukter og de hermed forbundne markedsforanstaltninger ikke må ødelægge landbrugsmæssige strukturer eller opbygningen af sådanne i udviklingslande;

370.

deler Revisionsrettens opfattelse af, at der er behov for fortsat tilsyn med udviklingen af markedet for mælk og opfordrer til, at Revisionsrettens anbefalinger følges med henblik på at opdage forkerte udviklingstendenser og modvirke dem med egnede foranstaltninger på et tidligt tidspunkt;

371.

minder derudover om, at det er nødvendigt indgående og detaljeret at drøfte målene for den fælles landbrugspolitik;

372.

glæder sig over Revisionsrettens grundige vurdering af Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet;

373.

noterer sig, at Revisionsretten udtrykker kritik af fraværet af en klar udvælgelsesmetode, der kan sikre, at de udvalgte projekter svarer til tiltrædelsespartnerskabets prioriteter, og glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at der ganske rigtigt var nogle svagheder i Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet i TPA- perioden (dvs. 2002-2006), men at Kommissionen siden har truffet foranstaltninger til forbedring af procedurerne for IPA, selv om ændringernes virkningsfuldhed først vil kunne vurderes senere;

374.

er chokeret over konklusionerne i særberetning nr. 16/2009, hvori Revisionsretten kritiserer, at Kommissionen ikke har sikret et effektivt system til evaluering af de enkelte projekter i perioden 2002-2008, og at det derfor ikke er muligt at vurdere, hvordan midlerne er blevet forvaltet, herunder om man har fået mest mulig nytte for pengene;

375.

mener, at det er bekymrende, at den strategiske planlægning for perioden 2002-2004 samt de 236 prioriteter for tiltrædelsespartnerskabet i 2006 ikke omfattede en prioritering med hensyn til betydningen eller overvejelser med hensyn til de(t) krævede niveau/foranstaltninger med henblik på fremskridt frem mod tiltrædelse; kritiserer den åbenlyse mangel på effektiv anvendelse af europæisk økonomisk støtte; er skuffet over, at mange prioriteter, der var markeret som »kortsigtede«, ikke opnåede markante fremskridt fra 2006 til 2008;

376.

understreger Revisionsrettens opfordring vedrørende en robust metode for fastlæggelsen af de strategiske mål, for hvilke der er mest brug for økonomisk støtte fra EU; mener, at de udpegede foranstaltninger til at opnå hver enkelt strategiske mål skal defineres klart; anmoder Kommissionen om at sikre, at de forskellige projektforslag indeholder specifikke, kvantificerbare, realistiske og relevante mål, således at deres bidrag påviseligt opnår strategiske mål;

377.

kritiserer den omstændighed, at Tyrkiet fik tildelt førtiltrædelsesstøtte på trods af, at der manglede indikatorer, og at fremskridtene frem mod opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne ikke kunne måles; opfordrer derfor til, at der kun tildeles midler til projekter, der er relevante for tiltrædelsen, som rent faktisk er målbare og gennemførlige;

378.

påpeger, at selv om Kommissionen har indført foranstaltninger med henblik på at rette op på mange af svaghederne ved det decentraliserede gennemførelsessystem, især siden indførelsen af det nye førtiltrædelsesinstrument (ISPA 2007-2013), så skal Kommissionen stadig rette op på de resterende svagheder i den overordnede programmerings- og præstationsforvaltning, som anbefalet af Revisionsretten; forventer også, at Kommissionen gør de tyrkiske myndigheder opmærksom på dette, således at der udarbejdes projektforslag, som gør det muligt at nå de strategiske mål for finansieringen af Den Europæiske Union inden for en realistisk tidsramme; mener, at Kommissionen bør iværksætte nye initiativer med henblik på at forbedre det decentraliserede gennemførelsessystems institutioners udformning og gennemførelse af projekterne (foranstaltninger som f.eks. obligatoriske behovsvurderinger og bedre planlægning af kontraktaftaler);

379.

anmoder i lyset af den manglende mulighed for at måle fremskridt frem mod tiltrædelsesmål Kommissionen om at gennemføre en mere nøjagtig analyse målene for instrumentet til førtiltrædelsesbistand og dettes effektivitet baseret på Revisionsrettens bemærkninger samt til at forelægge denne senest den 15. september 2010;

380.

minder om vigtigheden af Kommissionens evaluering af det samlede program for førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet.