|
6.12.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 340/46 |
EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
af 27. april 2006
om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion VIII A — Den Europæiske Ombudsmand
(2006/816/EF)
EUROPA-PARLAMENTET,
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 (1), |
|
— |
der henviser til det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber for regnskabsåret 2004, Bind III (N6-0027/2005 — C6-0364/2005), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 med institutionernes svar (2), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (3), |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling af 14. marts 2006 (5971/2006 — C6-0092/2006), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og 276, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147, |
|
— |
der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0116/2006), |
|
1. |
meddeler Den Europæiske Ombudsmand decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2004; |
|
2. |
fremsætter sine bemærkninger i den vedføjede beslutning; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der udgør en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven). |
Josep BORRELL FONTELLES
Formand
Julian PRIESTLEY
Generalsekretær
(2) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.
(3) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 9.
EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, Sektion VIII A — Den Europæiske Ombudsmand
EUROPA-PARLAMENTET,
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 (1), |
|
— |
der henviser til det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber for regnskabsåret 2004, Bind III (N6-0027/2005 — C6-0364/2005), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 med institutionernes svar (2), |
|
— |
der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (3), |
|
— |
der henviser til Rådets henstilling af 14. marts 2006 (5971/2006 — C6-0092/2006), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 272, stk. 10, og artikel 275 og 276, |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147, |
|
— |
der henviser til finansforordningen af 21. december 1977 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 71 og bilag V, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0116/2006), |
|
1. |
bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand i 2004 administrerede et budget på 5 782 988 EUR med en udnyttelsesgrad på 88,05 %; fastslår endvidere, at 2004 var det første år, hvor Ombudsmandsinstitutionen fungerede som en fuldt autonom institution og derfor var fuldt ud ansvarlig for de økonomiske anliggender; |
|
2. |
påpeger, at det af Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2004 fremgår, at revisionen af Ombudsmandens regnskab ikke gav anledning til bemærkninger; |
|
3. |
henviser til, at revisionserklæringen undertegnet af ombudsmanden og vedføjet dennes årlige aktivitetsrapport ikke indeholder nogen forbehold eller bemærkninger om forvaltnings- og kontrolspørgsmål; |
|
4. |
fastslår, at Ombudsmanden som institution med sit eget selvstændige budget, efter at den nye finansforordning trådte i kraft i 2003, har skullet overholde bestemmelserne om adskillelse af funktioner mellem de forskellige finansielle aktører og om disses uafhængighed for at sikre en produktiv og effektiv gennemførelse af transaktionerne og for at etablere hensigtsmæssige interne kontrolsystemer; |
|
5. |
minder om, at Ombudsmanden derfor anmodede budgetmyndigheden om, og af denne fik tilladelse til, i 2004 at forhøje antallet af ansatte, som skulle beskæftige sig med økonomiske og administrative spørgsmål; gør desuden opmærksom på, at disse nyansatte gav Ombudsmanden mulighed for i 2004 at løse alle de finansielle opgaver, som indtil udgangen af 2003 var blevet varetaget af Parlamentets tjenestegrene i henhold til de indbyrdes samarbejdsaftaler; og påpeger endelig, at disse opgaver bl.a. omfattede forvaltning, beregninger og yderligere behandling i forbindelse med tjenesterejser og forberedelse af betalingsordrer vedrørende personalelønninger samt ligeledes ombudsmandens løn; |
|
6. |
konstaterer, at Ombudsmanden derfor i 2004 havde den fulde kontrol over de finansielle transaktioner vedrørende denne institutions sektion i budgettet; |
|
7. |
tager til efterretning, at den interne revisor i sin vurdering af Ombudsmandsinstitutionens budgetmæssige transaktioner i 2004 ikke har påvist nævneværdige risikoområder, men at der sammen med ledelsen er opnået enighed om en række handlingsplaner, som skal mindske risiciene yderligere og udbygge de eksisterende systemer, særlig med hensyn til offentlige kontrakter; |
|
8. |
påpeger, at der i 2004 kunne konstateres en hidtil uset stigning på 51 % i antallet af klager til Ombudsmanden, og at det samlede antal i det pågældende år var på 3 688, hvilket er et tydeligt tegn på, at der er skabt en øget bevidsthed om den service, Ombudsmanden yder til borgerne, og at EU-institutionerne har øget informationsniveauet på dette område; gør opmærksom på, at de ti nye medlemsstater tegner sig for halvdelen af denne stigning i antallet af klager; |
|
9. |
henviser til, at 74,8 % af disse klager ifølge ombudsmandens eget skøn lå uden for hans kompetenceområde; gør dog opmærksom på, at Ombudsmanden i 2004 indledte 351 undersøgelser, hvoraf størstedelen vedrørte Kommissionen, og at den overvejende del af klagerne over fejl eller forsømmelser på det administrative område vedrørte manglende gennemskuelighed, herunder afslag på formidling af oplysninger (22 %); |
|
10. |
mener, at Ombudsmanden kunne tjene som eksempel for de øvrige institutioner, både hvad angår et klart defineret kompetenceområde og et veladministreret budget. |
(2) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 1.
(3) EUT C 301 af 30.11.2005, s. 9.