5.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 120/17


RÅDETS AFGØRELSE

af 27. februar 2006

om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst for told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til ændringer af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union

(2006/324/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. marts 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med visse andre WTO-medlemmer i medfør af artikel XXIV, stk. 6, i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 i tilslutning til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2)

Kommissionen har i samråd med det udvalg, der blev nedsat ved traktatens artikel 133, ført forhandlinger inden for rammerne af Rådets forhandlingsdirektiver.

(3)

Kommissionen har fuldført forhandlingerne om en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i GATT 1994. Den nævnte aftale bør godkendes.

(4)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1)

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst for told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union med hensyn til tilbagetrækning af specifikke indrømmelser i forbindelse med tilbagetrækning af Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen i form af brevveksling er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Kommissionen vedtager detaljerede gennemførelsesbestemmelser til aftalen i form af brevveksling efter proceduren i artikel 3, stk. 2, eller i tilfælde af toldkontingenter for toldpos. 1604 20 , artikel 4, stk. 2, i denne afgørelse.

Artikel 3

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Korn, som er nedsat ved artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (2) eller den relevante komité, der er nedsat ved den tilsvarende artikel i forordningen om den fælles markedsordning for det pågældende produkt.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 4

1.   Kommissionen bistås af Toldkodeksudvalget, som er nedsat ved artikel 248a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (3).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 5

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet (4).

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2006.

På Rådets vegne

U. PLASSNIK

Formand


(1)   EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(2)   EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(3)   EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).

(4)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


AFTALE

i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII, i den almindelige overenskomst for told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til ændringer af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union

A.   Brev fra Det Europæiske Fællesskab

Bangkok, den 16. marts 2006

Hr.,

Efter forhandlinger mellem De Europæiske Fællesskaber (EF) og Kongeriget Thailand i medfør af artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til disse landes tiltrædelse af EF er der aftalt følgende mellem EF og Kongeriget Thailand som afslutning på forhandlingerne, som blev indledt efter EF's anmeldelse af 19. januar 2004 til WTO i medfør af artikel XXIV, stk. 6, i GATT 1994.

EF accepterer i sin liste for toldområdet for EF-25 at indarbejde indrømmelserne fra dets tidligere liste for EF-15.

EF accepterer i sin liste for toldområdet for EF-25 at indarbejde indrømmelserne i bilaget til denne aftale.

Kongeriget Thailand accepterer grundelementerne i EF's tilgang til tilpasning af EF-15's og Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks forpligtelse efter den seneste udvidelse af EF: udligning af eksportforpligtelser, udligning af toldkontingenter og sammenlægning af forpligtelser vedrørende indenlandsk støtte.

Denne aftale træder i kraft på dagen, hvor EF og Kongeriget Thailand har udvekslet brevene med aftalen efter parternes overvejelser efter egne procedurer. EF bestræber sig bedst muligt på at iværksætte de relevante gennemførelsesforanstaltninger inden den 1. januar 2006 og under ingen omstændigheder senere end den 1. juli 2006.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På Det Europæiske Fællesskabs vegne

BILAG

1604 20 70 : et nyt årligt toldkontingent på 2 558 tons, hvoraf 1 816 tons tildeles Kongeriget Thailand, idet der for resten erga omnes gælder en kontingenttoldsats på 0 % og en toldsats på 24 % ud over kontingentet.

1604 20 50 : et nyt årligt toldkontingent på 2 275 tons, hvoraf 1 410 tons tildeles Kongeriget Thailand, idet der for resten erga omnes gælder en kontingenttoldsats på 0 % og en toldsats på 25 % ud over kontingentet.

1006 10 (uafskallet ris): et nyt årligt toldkontingent (erga omnes) på 7 tons til en toldsats inden for kontingentet på 15 %.

1006 20 (afskallet ris): et nyt årligt toldkontingent (erga omnes) på 1 634 tons til en toldsats inden for kontingentet på 15 %.

1006 30 (delvis sleben eller sleben ris): en forhøjelse af det årlige toldkontingent på 25 516 tons (erga omnes) til en kontingenttoldsats på 0 % på basis af det aktuelle EF-15-kontingent.

En landetildeling på 1 200 tons til Kongeriget Thailand, som skal indarbejdes i det aktuelle EF-15-kontingent for delvis sleben eller sleben ris til en kontingenttoldsats på 0 %.

1006 40 (brudris): et nyt årligt toldkontingent på 31 788 tons (erga omnes) til en kontingenttoldsats på 0 % på basis af det aktuelle EF-15-kontingent.

B.   Brev fra Kongeriget Thailand

Bangkok, den 16. marts 2006

Hr.,

Under henvisning til Deres brev med følgende ordlyd:

»Efter forhandlinger mellem De Europæiske Fællesskaber (EF) og Kongeriget Thailand i medfør af artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til disse landes tiltrædelse af EF er der aftalt følgende mellem EF og Kongeriget Thailand som afslutning på forhandlingerne, som blev indledt efter EF's anmeldelse af 19. januar 2004 til WTO i medfør af artikel XXIV, stk. 6, i GATT 1994.

EF accepterer i sin liste for toldområdet for EF-25 at indarbejde indrømmelserne fra dets tidligere liste for EF-15.

EF accepterer i sin liste for toldområdet for EF-25 at indarbejde indrømmelserne i bilaget til denne aftale.

Kongeriget Thailand accepterer grundelementerne i EF's tilgang til tilpasning af EF-15's og Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks forpligtelse efter den seneste udvidelse af EF: udligning af eksportforpligtelser, udligning af toldkontingenter og sammenlægning af forpligtelser vedrørende indenlandsk støtte.

Denne aftale træder i kraft på dagen, hvor EF og Kongeriget Thailand har udvekslet brevene med aftalen efter parternes overvejelser efter egne procedurer. EF bestræber sig bedst muligt på at iværksætte de relevante gennemførelsesforanstaltninger inden den 1. januar 2006 og under ingen omstændigheder senere end den 1. juli 2006.«

har jeg hermed den ære at meddele, at min regering er indforstået hermed.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På Kongeriget Thailands vegne