8.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/46


RÅDETS AFGØRELSE 2005/109/FUSP

af 24. januar 2005

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om Kongeriget Marokkos deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 24,

under henvisning til henstilling fra formandskabet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 12. juli 2004 vedtog Rådet fælles aktion 2004/570/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina (1)

(2)

I artikel 11, stk. 3, i den fælles aktion bestemmes det, at detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i en aftale i overensstemmelse med artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union.

(3)

I forlængelse af Rådets bemyndigelse af 13. september 2004 har formandskabet, bistået af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om Kongeriget Marokkos deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea).

(4)

Aftalen bør godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om Kongeriget Marokkos deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea) godkendes hermed på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne afgørelse har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand


(1)  EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.


AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om Kongeriget Marokkos deltagelse i Den Europæiske Unions militære krisestyringsoperation i Bosnien-Hercegovina (Operation Althea)

DEN EUROPÆISKE UNION (EU),

på den ene side, og

KONGERIGET MAROKKO,

på den anden side,

i det følgende benævnt »parterne«,

ER UNDER HENVISNING TIL

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Deltagelse i operationen

1.   Kongeriget Marokko tilslutter sig fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og enhver fælles aktion eller afgørelse, hvorved Rådet for Den Europæiske Union beslutter at udvide EU's militære krisestyringsoperation, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer.

2.   Kongeriget Marokkos bidrag til EU's militære krisestyringsoperation berører ikke Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning.

3.   Kongeriget Marokko sikrer, at dets styrker og personel, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation, varetager deres opgaver i overensstemmelse med

fælles aktion 2004/570/FUSP og eventuelle efterfølgende ændringer

operationsplanen

gennemførelsesbestemmelserne.

4.   Styrker og personel, der udsendes til operationen af Kongeriget Marokko, udfører deres opgaver og handler udelukkende i EU's militære krisestyringsoperations interesse.

5.   Kongeriget Marokko underretter i god tid EU's øverstbefalende for operationen om eventuelle ændringer af dets deltagelse i operationen.

Artikel 2

Status for styrkerne

1.   Status for de styrker og det personel, som Kongeriget Marokko har bidraget med til EU's militære krisestyringsoperation, fastlægges i henhold til de bestemmelser om styrkernes status, der måtte være aftalt mellem Den Europæiske Union og værtslandet.

2.   Status for de styrker og det personel, der er udstationeret ved hovedkvarterer eller kommandoenheder uden for Bosnien-Hercegovina, fastlægges i henhold til arrangementer mellem de pågældende hovedkvarterer og kommandoenheder og Kongeriget Marokko.

3.   Med forbehold af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser om styrkernes status har Kongeriget Marokko jurisdiktion over egne styrker og eget personel, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation.

4.   Kongeriget Marokko har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende et medlem af dets styrker og personel i forbindelse med deltagelsen i EU's militære krisestyringsoperation. Kongeriget Marokko har ansvaret for eventuelt at retsforfølge et medlem af sine styrker eller sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

5.   Kongeriget Marokko forpligter sig til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne aftale.

6.   Den Europæiske Union forpligter sig til at sikre, at medlemsstaterne fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Kongeriget Marokkos deltagelse i EU's militære krisestyringsoperation, og til at fremsætte den ved undertegnelsen af denne aftale.

Artikel 3

Klassificerede oplysninger

1.   Kongeriget Marokko træffer passende foranstaltninger til at sikre, at EU-klassificerede oplysninger beskyttes i overensstemmelse med Rådet for Den Europæiske Unions sikkerhedsforskrifter, jf. Rådets afgørelse 2001/264/EF (4), og supplerende retningslinjer fra de kompetente myndigheder, herunder retningslinjer fra EU's øverstbefalende for operationen.

2.   Hvis EU og Kongeriget Marokko har indgået en aftale om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EU's militære krisestyringsoperation.

Artikel 4

Kommandostruktur

1.   Alle styrker og alt personel, der deltager i EU's militære krisestyringsoperation, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

2.   De nationale myndigheder overdrager den operative og taktiske kommando over og/eller kontrol med deres styrker og personel til EU's øverstbefalende for operationen. EU's øverstbefalende for operationen kan uddelegere sin myndighed.

3.   Kongeriget Marokko har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige styring af operationen som de deltagende EU-medlemsstater.

4.   EU's øverstbefalende for operationen kan til enhver tid efter høring af Kongeriget Marokko kræve, at Kongeriget Marokkos bidrag trækkes tilbage.

5.   Kongeriget Marokko udpeger en højtstående militær repræsentant (SMR) til at repræsentere sit nationale kontingent i EU's militære krisestyringsoperation. SMR rådfører sig med EU's øverstbefalende for styrken om alle forhold i forbindelse med operationen og er ansvarlig for den daglige disciplin i kontingentet.

Artikel 5

Finansielle aspekter

1.   Kongeriget Marokko afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i operationen, medmindre udgifterne afholdes i fællesskab, som fastlagt i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, samt i Rådets afgørelse 2004/197/FUSP af 23. februar 2004 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (5).

2.   Kongeriget Marokko udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i de i artikel 2, stk. 1, omhandlede eventuelle bestemmelser om styrkernes status, såfremt det kendes ansvarligt for at have forvoldt fysiske eller juridiske personer fra den eller de stater, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller tingsskade.

Artikel 6

Arrangementer til gennemførelse af aftalen

De tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, indgås mellem generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på den ene side og de relevante myndigheder i Kongeriget Marokko på den anden side.

Artikel 7

Misligholdelse

Hvis en af parterne ikke overholder de forpligtelser, der er fastsat i de foregående artikler, har den anden part ret til at opsige denne aftale med en måneds varsel.

Artikel 8

Bilæggelse af tvister

Tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale bilægges mellem parterne med diplomatiske midler.

Artikel 9

Ikrafttræden

1.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den første måned, efter at parterne har underrettet hinanden om, at de har afsluttet de nødvendige interne procedurer.

2.   Denne aftale anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

3.   Denne aftale forbliver i kraft, så længe Kongeriget Marokko bidrager til operationen.

Udfærdiget i Bruxelles, den Image på engelsk i fire eksemplarer.

For Den Europæiske Union

Image

For Kongeriget Marokko

Image


(1)  EUT L 252 af 28.7.2004, s. 10.

(2)  EUT L 324 af 27.10.2004, s. 20.

(3)  EUT L 325 af 28.10.2004, s. 64. Ændret ved afgørelse BiH/5/2004 (EUT L 357 af 2.12.2004, s. 39).

(4)  EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2004/194/EF (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 48).

(5)  EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68.

ERKLÆRINGER

som nævnt i aftalens artikel 2, stk. 5 og 6

Erklæring fra EU's medlemsstater:

»De EU-medlemsstater, der gennemfører EU's fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina, vil, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Kongeriget Marokko for personskade eller død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem og benyttes af EU's krisestyringsoperation, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel fra Kongeriget Marokko under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med EU's krisestyringsoperation, bortset fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Kongeriget Marokko, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt personel fra EU's krisestyringsoperation fra Kongeriget Marokko under benyttelsen af dette materiel.«

Erklæring fra Kongeriget Marokko

»Kongeriget Marokko, der gennemfører EU's fælles aktion 2004/570/FUSP af 12. juli 2004 om Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina, vil, for så vidt dets nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i EU's krisestyringsoperation, for personskade eller død blandt det marokkanske personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører landet og benyttes af EU's krisestyringsoperation, hvis sådan personskade, død, tingsskade eller tab

er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med EU's krisestyringsoperation, bortset fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i EU's krisestyringsoperation, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt personel fra EU's krisestyringsoperation under benyttelsen af dette materiel.«