32003B0420

2003/420/EKSF: Europa-Parlamentets afgørelse af 8. april 2003 om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) budget for regnskabsåret 2001

EU-Tidende nr. L 148 af 16/06/2003 s. 0102 - 0102
EU-Tidende nr. 064 E af 12/03/2004 s. 0268 - 0269


Europa-Parlamentets afgørelse

af 8. april 2003

om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) budget for regnskabsåret 2001

(2003/420/EKSF)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til Revisionsrettens beretning om EKSF's årsregnskab pr. 31. december 2000(1),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EKSF for regnskabsåret 2001 (herunder revisionserklæringen vedrørende EKSF) med Kommissionens svar (C5-0556/2002)(2),

der henviser til EKSF-traktaten, særlig artikel 78 g,

der henviser til forretningsordenens artikel 93, 93a og bilag V,

der henviser til Rådets henstilling af 7. marts 2003 (C5-0087/2003),

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A5-0068/2003),

1. meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af EKSF's budget for regnskabsåret 2001 på grundlag af de tal for gennemførelsen af aktionsbudgettet for regnskabsåret 2001, der fremgår af bilaget;

2. forelægger sine bemærkninger i ledsagende beslutning;

3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkningerne til afgørelsen til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Investeringsbank og at sørge for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Generalsekretær

Julian Priestley

Formand

Pat Cox

(1) EFT C 158 af 3.7.2002, s. 2.

(2) EFT C 302 af 5.12.2002.