32003B0408

2003/408/EF,EKSF,Euratom: Europa-Parlamentets afgørelse af 8. april 2003 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2001

EU-Tidende nr. L 148 af 16/06/2003 s. 0020 - 0020
EU-Tidende nr. 064 E af 12/03/2004 s. 0197 - 0197


Europa-Parlamentets afgørelse

af 8. april 2003

om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2001

(2003/408/EF, EKSF, Euratom)

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til forvaltningsregnskab og balance for regnskabsåret 2001 (SEK(2002) 403 - C5-0239/2002, SEK(2002) 404 - C5-0240/2002, SEK(2002) 405 - C5-0242/2002, SEK(2002) 406 - C5-0241/2002, SEK(2002) 1378 - C5-0087/2003)(1),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2001 og dens særberetninger med institutionernes svar (C5-0538/2002)(2),

der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248 (C5-0538/2002),

der henviser til Rådets henstilling af 7. marts 2003 (C5-0087/2003),

der henviser til EF-traktatens artikel 275 og 276, EKSF-traktatens artikel 78 g og Euratom-traktatens artikel 179 a og artikel 180 b,

der henviser til finansforordningen af 21. december 1977, særlig artikel 89, og til finansforordningen af 25. juni 2002(3), særlig artikel 145-147,

der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag V,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A5-0109/2003),

A. der henviser til, at det i medfør af EF-traktatens artikel 275 er Kommissionen, der har ansvaret for udarbejdelsen af regnskaberne,

1. meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2001;

2. fremsætter sine bemærkninger i ledsagende beslutning;

3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen med bemærkningerne til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og at sørge for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Generalsekretær

Julian Priestley

Formand

Pat Cox

(1) EFT C 296 af 28.11.2002.

(2) EFT C 295 af 28.11.2002.

(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.