31999D0259

1999/259/EF: Rådets afgørelse af 30. marts 1999 om indgåelse af en protokol om forlængelse af den periode, i hvilken der kan disponeres over de disponible midler i fjerde finansprotokol om finansielt og fagligt samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta

EF-Tidende nr. L 100 af 15/04/1999 s. 0031 - 0031


RÅDETS AFGØRELSE

af 30. marts 1999

om indgåelse af en protokol om forlængelse af den periode, i hvilken der kan disponeres over de disponible midler i fjerde finansprotokol om finansielt og fagligt samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta

(1999/259/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 238 sammenholdt med artikel 228, stk. 2, andet punktum, og artikel 228, stk. 3, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), og

ud fra følgende betragtninger:

Den periode, i hvilken der kan disponeres over de disponible midler i fjerde finansprotokol om finansielt og fagligt samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta(2), der blev undertegnet den 30. oktober 1995, udløb den 31. oktober 1998; der blev ikke disponeret over samtlige midler inden dette tidspunkt;

behovet for finansielt og fagligt samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Malta er uændret;

protokollen om forlængelse indtil den 31. december 1999 af den periode, i hvilken der kan disponeres over midlerne i fjerde protokol, bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om forlængelse af den periode, i hvilken der kan disponeres over midlerne i fjerde protokol om finansielt og fagligt samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Malta, godkendes herved.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter den notifikation, der er omhandlet i artikel 3 i protokollen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 1999.

På Rådets vegne

K.-H. FUNKE

Formand

(1) Samstemmende udtalelse af 10. marts 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(2) EFT L 278 af 21.11.1995, s. 15.