52002PC0273

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 2001/747/EF af 27. september 2001 om indgåelse af aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan /* KOM/2002/0273 endelig udg. - ACC 2002/0118 */

EF-Tidende nr. 227 E af 24/09/2002 s. 0381 - 0381


Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af Rådets afgørelse 2001/747/EF af 27. september 2001 om indgåelse af aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan [1] blev godkendt ved Rådets afgørelse 2001/747/EF af 27. september 2001 [2].

[1] Aftale om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan, EFT L 284 af 29.10.2001, s. 3

[2] EFT L 284 af 29.10.2001, s. 1

Ved aftalens artikel 8 nedsættes der et blandet udvalg, som er ansvarligt for at forvalte aftalen. I henhold til artikel 3 i Rådets afgørelse om godkendelse af aftalen om gensidig anerkendelse påhviler det Kommissionen at varetage visse opgaver, f.eks. at sørge for informationsudveksling og kontrol af den lovgivning, parterne anvender, efter samråd med det særlige udvalg, Rådet har nedsat til dette formål, og - igen i samråd med det særlige udvalg - i visse tilfælde at fastlægge Fællesskabets holdning i Det Blandede Udvalg. I andre tilfælde fastlægges Fællesskabets holdning i Det Blandede Udvalg af Rådet.

Fællesskabet har nu også indgået aftaler om gensidig anerkendelse med Australien, New Zealand, USA og Canada. De procedurer, der i den forbindelse er fastlagt for de enkelte aftaler om gensidig anerkendelse, er indbyrdes forskellige, og et af formålene med denne ændring er at gøre dem mere ensartede.

Det Blandede Udvalg har ingen beføjelse til hverken at tilføje nye sektorbilag eller at ændre rammebestemmelserne i aftalen om gensidig anerkendelse. Det Blandede Udvalgs opgaver er således begrænset til løbende forvaltning og ændringer af sektorbilagene. Det anses for at være en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne og har i praksis vist sig at være uacceptabelt langsomt, at Rådet skal godkende sådanne rent tekniske spørgsmål.

Derfor foreslås det at ændre Rådets afgørelse om godkendelse af aftalen om gensidig anerkendelse således, at Kommissionen beføjes til at fastlægge holdningen i Det Blandede Udvalg.

2002/0118 (ACC)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af Rådets afgørelse 2001/747/EF af 27. september 2001 om indgåelse af aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, stk. 3, første afsnit, første punktum, og stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [3], og

[3] EFT C [...] af [...], s. [...]

ud fra følgende betragtning:

(1) Med henblik på at sikre, at aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan [4] (i det følgende benævnt "aftalen") fungerer effektivt, er det nødvendigt at ændre Rådets afgørelse 2001/747/EF af 27. september 2001 [5] for at beføje Kommissionen til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for aftalens funktion .

[4] EFT L 284 af 29.10.2001, s. 3

[5] EFT L 284 af 29.10.2001, s. 1

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Artikel 3 i Rådets afgørelse 2001/747/EF af 27. september 2001 om indgåelse af aftalen om gensidig anerkendelse mellem Det Europæiske Fællesskab og Japan affattes således:

"Artikel 3

1. Kommissionen repræsenterer Fællesskabet i det blandede udvalg og i eventuelle underudvalg, der er omhandlet i aftalens artikel 8, bistået af det særlige udvalg, Rådet har nedsat. Kommissionen træffer efter samråd med dette særlige udvalg de foranstaltninger, der kræves for aftalens gennemførelse.

2. Fællesskabets holdning i Det Blandede Udvalg fastlægges af Kommissionen efter samråd med det særlige udvalg, der er omhandlet i stk. 1."

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand