52002PC0219

Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EF's holdning i Komitéen for Fødevarehjælp /* KOM/2002/0219 endelig udg. */

EF-Tidende nr. 203 E af 27/08/2002 s. 0145 - 0145


Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EF's holdning i Komitéen for Fødevarehjælp

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Den internationale kornoverenskomt af 1995 består af to dele: konventionen om kornhandel (1995) og konventionen om fødevarehjælp (1999).

Konventionen om fødevarehjælp af 1999 er blevet genforhandlet og dækker perioden indtil juli 2002. Da det ikke er nødvendigt at ændre den gældende konvention, kan den forlænges ved en afgørelse i Komitéen for Fødevarehjælp.

Konventionen om kornhandel af 1999 blev i 2001 forlænget med to år. Denne konvention udløber i juni 2003, medmindre den forlænges i højst to år.

Finansielle virkninger

EF's bidrag til administrationsbudgettet for den internationale kornoverenskomst, der dækker de to konventioner, er opført under budgetpost B7-8210 i EU's budget.

Konklusioner

Kommissionen foreslår Rådet at bemyndige den til på EF's vegne at stemme for en forlængelse fra 1. juli 2002 til 30. juni 2004 af konventionen om fødevarehjælp af 1999, jf. konventionens artikel XXV, litra b), forudsat at konventionen om kornhandel af 1995 eller en ny konventionen om kornhandel til afløsning heraf forbliver i kraft indtil udgangen af forlængelsesperioden.

Den toårige forlængelse er hensigtsmæssig, for at Fællesskabets forhandlere i WTO kan få en tilstrækkelig manøvremargen til at realisere de mål, EU har fremlagt vedrørende fødevarehjælp.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EF's holdning i Komitéen for Fødevarehjælp

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181 sammenholdt med artikel 300, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1], og

[1] EFT C ... af ..., s. ...

ud fra følgende betragtning:

Konventionen om fødevarehjælp af 1999 blev indgået af EF ved Rådets afgørelse 2000/421/EF. Konventionen gælder indtil 30. juni 2002, medmindre den forlænges ved en afgørelse i Komitéen for Fødevarehjælp for en periode på højst to år. Det er i EF's interesse, at konventionen forlænges. Kommissionen, som repræsenterer EF i konventionen om fødevarehjælp, bør derfor ved en rådsafgørelse bemyndiges til at stemme for en sådan forlængelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

1. Det Europæiske Fællesskab støtter en toårig forlængelse af konventionen om fødevarehjælp af 1999.

2. Kommissionen bemyndiges til at give udtryk for denne holdning i Komitéen for Fødevarehjælp.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: eksterne aspekter af visse EF-politikker

Aktiviteter: internationale aftaler på landbrugsområdet

Titel: ef's bidrag til det internationale kornråd

1. BUDGETPOST: konto B7-821: internationale aftaler på landbrugsområdet

2. SAMLEDE TAL

2.1. Samlet rammebevilling (del B): 0,517 mio. EUR pr. år som forpligtelsesbevilling

2.2. Gennemførelsesperiode: 1.7.2002 til 30.6.2004

2.3. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

2.4. Virkninger for budgettets indtægtsside

X Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSGRUNDLAG

Traktatens artikel 181 sammenholdt med artikel 300, stk. 3.

Rådets afgørelse 96/88/EF af 27.1.1996 (EFT L 21 af 27.1.1996) og Rådets afgørelse 2001/C 195/01 (EFT C 195 af 11.7.2001)

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EF-foranstaltninger

På grund af EF's økonomiske betydning, særlig i landbrugssektoren, skal EF være repræsenteret i internationale aftaler på landbrugsområdet, da de er vigtige midler til at følge den globale udvikling og forsvare EF's interesser inden for de pågældende produkter.

Det bidrag, som EF betaler for sit medlemskab, gør det muligt for Det Internationale Kornråd at nå sine mål. Det Internationale Kornråd, som har ansvaret for at forvalte aftalerne vedrørende konventionen om kornhandel af 1995 og konventionen om fødevarehjælp af 1999, fremmer målene i aftalerne, dvs. internationalt samarbejde, udveksling af statistiske data, markedsprognoser osv., og for fødevarehjælpskonventionens vedkommende sikkerheden for, at EU garanterer udviklingslandene et vist minimum af fødevarehjælp. Det er derfor i Det Europæiske Fællesskabs interesse at være part i disse aftaler.

Medlemskabsbidragene fastsættes årligt og skal betales, så længe EF er part i aftalerne.

Det er klart, at hvis EF selv skulle gennemføre de samme aktioner, som gennemføres af Det Internationale Kornråd, ville de samlede udgifter hertil blive meget højere end hvad det koster at være medlem.

5.2. Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten

EF betaler et årligt kontingent for at være medlem af Det Internationale Kornråd.

Kontingentet betales, så længe EF forbliver part i aftalerne.

Europa-Kommissionen og medlemsstaterne deltager fuldt ud i Det Internationale Kornråds aktiviteter og drager fuld fordel af medlemskabet.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler): 0,517 mio. EUR pr. år.

6.2. Beregning:

Udgifterne i forbindelse med anvendelsen af de to konventioner dækkes ved årlige bidrag fra samtlige medlemmer af kornkonventionen. Det enkelte medlems bidrag for hvert regnskabsår fastsættes ud fra det antal stemmer, det tildeles i forhold til det samlede antal stemmer, medlemmerne har. Det stemmeantal, der tildeles hvert medlem, tilpasses efter rådets sammensætning på det tidspunkt, hvor budgettet for det pågældende regnskabsår vedtages. Det samlede antal stemmer for konventionen er 2000, deraf 443 EU-stemmer. Udgifterne udgør 443 x 640 £ = 283 520 £ (eller 450 210,40 EUR). Det reservebeløb, der er afsat ifølge punkt 6.1, skal dække udsving i pundkursen samt en eventuel ændring af stemmerne.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

>TABELPOSITION>

7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

>TABELPOSITION>

* Behovet for menneskelige og administrative ressourcer dækkes inden for den tildeling, det forvaltende GD får ved den årlige bevillingsprocedure. Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode.

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

8.1. Resultatopfølgningssystem

Kommissionens tjenestegrene vil deltage fuldt ud i de administrative udvalg og Det Internationale Kornråd, som er de organer, der har ansvaret for at fastsætte de budgetmæssige bidrag.

Der offentliggøres en rapport om disse møder og om de beslutninger, der er truffet på møderne. Rapporten er frit tilgængelig for medlemmerne.

8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres-

I betragtning af den foreslåede interventions specifikke karakter (videreførelse af et bidrag fra Fællesskabet til administrationsbudgettet for den internationale kornoverenskomst) og det forholdsvis begrænsede beløb forekommer det ikke berettiget at foranstalte en ekstern evaluering. Hensigtsmæssigheden og nytten af et fortsat bidrag til administrationsbudgettet for denne overenskomst vil med regelmæssige mellemrum blive evalueret på det interne plan på grundlag af Kommissionens aktive deltagelse i forvaltningskomitéerne og Det Internationale Kornråd.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Der foretages kun indbetalinger direkte på Det Internationale Kornråds bankkonto ved modtagelse af en skriftlig anmodning og efter at have undersøgt, at anmodningen svarer til det beløb, der er aftalt i Det Internationale Kornråd.