Forslag til RÅDETS BESLUTNING om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske Øer

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. De specifikke forhold for regionerne i den yderste periferi, som bl.a. tæller De Kanariske Øer, er anerkendt i EF-traktatens artikel 299, stk. 2. Bestemmelserne heri fastsætter rammerne for de normer, der gælder for disse regioner. Derfor bør der, selv om traktatens bestemmelser finder anvendelse på disse regioner [1], tages hensyn til deres strukturelle sociale og økonomiske situation. De forværrende faktorer, der opregnes i traktaten, er deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter. Det siges desuden, at disse forhold er vedvarende og kumulative og derfor alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling. På dette grundlag opfordres Rådet til at vedtage særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af EF-traktaten i disse regioner. Der kan bl.a. vedtages særlige foranstaltninger på det skattepolitiske område. Disse særlige foranstaltninger skal vedtages under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i disse regioner uden at underminere fællesskabsrettens, herunder det indre markeds og de fælles politikkers, integritet og sammenhæng. Det er inden for disse rammer, at de nye skattemæssige foranstaltninger for De Kanariske Øer skal vedtages.

[1] På skatteområdet har tiltrædelsesakten for Spanien udelukket, at en række af den af EF-traktatens afledte rets bestemmelser anvendes på en række territorier, herunder bl.a. De Kanariske Øer. Det gælder bl.a. for det fælles merværdiafgiftssystem, som er indført i henhold til Rådet sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1997 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter og Rådets direktiv 72/464/EØF af 19. december 1972 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (EFT L 302 af 15.11.85, s. 1067).

2. Det Europæiske Råd [2], Europa-Parlamentet [3], Regionsudvalget [4] og Det Økonomiske og Sociale Udvalg [5] har ved flere lejligheder taget stilling hertil og understreget disse regioners karakteristika. De har samtidig fremhævet deres handicap og understreget nødvendigheden af at vedtage særlige foranstaltninger som omhandlet i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, for derved at kompensere for disse handicap. De opfordrer Kommissionen til snarest at foreslå de pågældende foranstaltninger.

[2] Afsnit 38 i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Køln den 4. juni 2000, afsnit 59 i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Lissabon den 24. marts 2000, afsnit 53 i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Feira den 20. juni 2000, konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Nice den 7., 8. og 9. december 2000, og konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15. og 16. juni 2001.

[3] Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 1997 beslutning om udviklingsproblemerne i regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi (EFT C 150 af 19.05.1997, s. 62)

[4] Regionsudvalgets udtalelse af 13. december 2000 om regionerne i EU's yderste periferi og gennemførelsen af traktatens artikel 299, stk. 2 (EFT C 144 af 16.05.01, s. 11).

[5] Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 1. marts 2001 Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer (EFT C139 af 11.05.01, s. 93).

3. Kommissionen har i en rapport, som den vedtog den 13. marts 2000 [6], opregnet en række foranstaltninger, som skal vedtages. Hvad skatteområdet angår påpeger rapporten, at artikel 299, stk. 2, åbner mulighed for særlige skattemæssige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi. Disse foranstaltninger skal vedtages med udgangspunkt i de anmodninger, som de pågældende medlemsstater forelægger. Kommissionens rapport påpeger ligeledes, at man i hvert tilfælde bør finde frem til de instrumenter, der er bedst egnede til at nå målsætningerne for regionaludvikling og støtte til disse regioner, herunder skattemæssige undtagelser, som kan tænkes at skulle anvendes i en længere periode.

[6] Kommissionens rapport af 13. marts 2000 om foranstaltninger til gennemførelse af artikel 299, stk. 2 - regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi (KOM (2000) 147 endelig).

4. I det memorandum, som de spanske myndigheder sendte til Kommissionen den 23. november 1999, tales der om at indføre en såkaldt neutral skat, der tager højde for, at det er nødvendigt at sikre vareproduktionen på De Kanariske Øer et vist udviklingsniveau.

5. Ved sin anmeldelsesskrivelse af 25. juli redegjorde Spanien over for Kommissionen for en række af socioøkonomiske data, der beskriver situationen på De Kanariske Øer, og for indholdet af en ny afgift med betegnelsen «Arbitrio sobre los Importaciones y Entregas de Mercancías en las islas Canarias (AIEM)». Indførelsen af denne afgift angives at ske på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2, og den afløser produktions- og importafgiften, den såkaldte APIM, som udløb den 31. december 2000. Efter denne dato har Spanien sendt yderligere oplysninger til Kommissionen, bl.a. med en angivelse af de påtænkte satser for denne nye afgift og med data om de særlige karakteristika for De Kanariske Øer. På dette grundlag foretog Kommissionen en evaluering af dette forslag til ny afgift.

6. Imidlertid har denne undersøgelse ikke kunnet afsluttes før udløbet af anvendelsesperioden for APIM, hvorfor de spanske myndigheder har anmodet om en forlængelse af den overgangsperiode, der er fastsat i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1911/91 af 26. juni 1991 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer [7]. Rådet vedtog derefter Rådets forordning (EF) nr. 1105/2001 af 30. maj 2001 [8] om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91, hvorved gyldigheden af artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1911/91 forlænges indtil den 31. december 2001.

[7] EFT L 171 af 29.6.1991, s. 1.

[8] EFT L 151 af 7.6.2001, s. 1.

7. Da De Kanariske Øer ikke er omfattet af det fælles merværdiafgiftssystem, er de indirekte afgifter, der er i kraft i denne region, Impuesto General Indirecto Canario (IGIC) og produktions- og importafgiften (APIM). APIM-afgiften, som er hjemlet i artikel 5 i forordning (EØF) 1911/91, er en indirekte degressiv afgift, som anvendes på produkter, som er indført til og fremstillet på De Kanariske Øer, og som lokalt fremstillede produkter kan fritages for. Hjemmelen til disse fritagelser skønnes nødvendig for at understøtte den lokale produktion og således støtte denne regions socioøkonomiske udvikling.

I øvrigt er der givet bemyndigelse til en afgift med betegnelsen «arbitrio insular - tarifa especial» indtil den 31. december 2000, jf. artikel 6, stk. 4. i førnævnte forordning (EØF) 1911/9. Det drejede sig om en afgift på produkter leveret fra andre dele af EF.

Den foreslåede AIEM-afgift er en afgift, der vil blive pålagt leveringer af varer, der er fremstillet på De Kanariske Øer, og som foretages af producenterne af disse varer, samt på import af lignende eller tilsvarende varer, der tilhører samme kategori som defineret i nomenklaturen i den fælles toldtarif. Beskatningsgrundlaget for de importerede varer vil være baseret på toldværdien og for så vidt angår leveringer af varer fremstillet af producenter på De Kanariske Øer på det samlede beløb af modydelsen. Ligesom for APIM-afgiften vil der for AIEM-afgiften sandsynligvis blive indrømmet fritagelse for lokalt fremstillede varer.

8. Rådets forordning (EF) nr. 2674/1999 af 13. december 1999 om ændring af forordning (EØF) 1911/91 [9] suspenderede degressiviteten i APIM for visse brancher, der blev betragtet som følsomme, og inden for hvilke afgiftens afskaffelse ville kunne føre til, at de næsten forsvandt. Det drejer sig om fødevarefremstilling, tobak, kemi, papir, tekstiler, metalindustri og anden form for fremstillingsvirksomhed. Da forordningen blev vedtaget, opfordrede Rådet Kommissionen til sammen med de spanske myndigheder at undersøge virkningen af at suspendere fjernelsen af afgiften for de pågældende økonomiske sektorer, især for de produkter, som er genstand for suspensionsforanstaltningen. Det opfordrede ligeledes Kommissionen til evt. på baggrund af resultaterne af denne undersøgelse at forelægge et forslag om, hvilke foranstaltninger der skal træffes på grundlag af traktaten for ikke at true eksistensgrundlaget for en række lokale og særlig følsomme produktionsaktiviteter, samtidig med at man sikrede, at afgiften på sigt blev afskaffet. Målsætningen med hensyn til at afskaffe afgiften bør herefter indgå i rammerne for de foranstaltninger, der vedtages på grundlag af traktatens artikel 299, stk. 2, som hjemler særlige foranstaltninger af lang varighed, der tager hensyn til de i denne bestemmelse anførte handicap.

[9] EFT L 326 af 18.12.1999, s. 3.

9. For at vurdere nødvendigheden af de foranstaltninger, der skal vedtages på skatteområdet for at bidrage til den socioøkonomiske udvikling på De Kanariske Øer, var det derfor hensigtsmæssigt at tage sigte på disse sektorer. Der var ligeledes hensigtsmæssigt nærmere at bestemme, hvilke handicap den kanariske økonomi lider under, for at man kunne vurdere de af Spanien foreslåede foranstaltninger.

10. Et af de første handicap, som den kanariske økonomi lider under, og som forslaget om en AIEM-afgift tager sigte at råde bod på, er af generel og strukturel art. Det drejer sig om turismens dominerende andel af regionalproduktet og den kanariske økonomis afhængighed af denne sektor. Tjenestesektoren, som turismen tegner sig for hovedparten af, udgør nemlig 75,57% af bruttoregionalproduktet. Industrisektorens andel i det kanariske bruttoregionalprodukt er meget beskeden og udgør kun 7,85%, eller blot 5%, hvis man fraregner energisektoren og sektoren for vandbehandling/-rensning. De spanske myndigheder arbejder derfor frem mod en diversificering af de produktive aktivitetssektorer og især udvikling af produktive industriaktiviteter på De Kanariske Øer. For at sikre en autonom udvikling i denne region og fremme industriproduktionen vil AIEM-afgiften blive et nyttigt instrument. Hvor IGIC uden skelnen finder anvendelse på alle produkter, der bringes på det kanariske marked, gør AIEM det til gengæld muligt at afpasse afgiften efter den lokale produktion, hvilket udgør en støtteforanstaltning til fordel for denne produktion, som skal kompensere for de særlige handicap, der er opregnet ovf.

11. Den undersøgelse, der er offentliggjort af Europa-Parlamentet om omkostningerne ved at være et øsamfund, indeholder en generel beskrivelse af de handicap, der er forbundet med den isolerede beliggenhed [10]. Modsat målsætningerne i det indre marked hæmmer øernes isolerede beliggenhed den fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser. Afhængigheden af visse transportformer, luft- og søtransport, øges af, at det drejer sig om transportformer, hvor liberaliseringen er mangelfuld og under alle omstændigheder mindre effektiv og mere omkostningskrævende end vej, jernbane eller de transeuropæiske netværk. Dette generelle handicap kommer til udtryk i en række særlige handicap, som påvirker den produktive aktivitet.

[10] Europa-Parlamentet, REGI 111 EN, 2001.

12. Regionens og dermed markedets ringe størrelse som følge af den isolerede beliggenhed er ligeledes en negativ faktor. Trods den efterspørgsel, der skabes på grund af turismen, er de kanariske producenter nemlig henvist til at producere for et område med kun 1.600.000 indbyggere. Disse ulemper bliver yderligere forstærket af, at der bortset fra tobak er en meget lille eksport fra øerne, for ikke at sige, at den er så godt som ikke-eksisterende for hovedparten af industrisektorerne. Eksporthindringerne skyldes ifølge eksportørerne transportproblemet, dvs. manglende transportmuligheder og høje omkostninger, øernes isolerede beliggenhed og længere eller mindre sikre leveringsfrister som følge heraf. Inden for al produktiv aktivitet er eksport imidlertid vigtig for at opnå stordriftsfordele.

13. Den isolerede beliggenhed og regionen beskedne størrelse, som yderligere forværres af, at der er tale om en øgruppe, skaber højere produktionsomkostninger, som ikke gør det muligt at modstå konkurrencen fra importerede varer.

14. Det høje omkostningsniveau skyldes især komponenten råvarer og energi. De Kanariske Øer er afhængige af de internationale referencepriser for at skaffe sig råvarer, og transporten af disse gør dem desuden endnu dyrere. Afstandene tvinger derfor øerne til at opbygge lagre af råvarer, hvilket udgør en finansiel byrde.

15. Produktionsudstyret er også sværere at anskaffe og få repareret, hvilket gør det nødvendigt at foretage større investeringer i produktionsudstyr.

16. Produktionsomkostningerne har desuden en stigende tendens som følge af, at den fjerne beliggenhed skaber yderligere omkostninger til indkøb af specialiserede tjenesteydelser, som skal komme fra kontinentet, som f.eks. reparationer og reservedele, specialuddannelse af virksomhedspersonalet, mellemledere og teknikere

17. Der skal ligeledes tages hensyn til miljøomkostningerne, som kan være højere. Omkostningerne ved bortskaffelse af industriaffald er meget højere på grund mangelen på genbrugsanlæg, undtagen for visse produkter som glas. Omkostningerne ved at fragte affaldet over til kontinentet er en yderligere omkostning for virksomhederne, hvilket også gælder bortskaffelse af giftigt affald, som behandles uden for De Kanariske Øer.

18. Den fjerne beliggenhed er ligeledes en faktor, der ikke virker fremmende for virksomhedernes deltagelse i messer og kongresser.

19. Med hensyn til distribution er virksomhederne på grund af et begrænset distributionsnet tvunget til at opbygge lagre, der ligeledes udgør supplerende omkostninger.

20. Det kanariske markeds begrænsede størrelse, dets isolerede beliggenhed og afhængigheden af eksterne ressourcer tvinger ligeledes virksomhederne til at opretholde en stor produktionskapacitet for at kunne imødekomme efterspørgslen, men denne kapacitet er ofte større end efterspørgslen fra det kanariske marked. Dette forhold, at virksomhederne er nødt til at gå ind i en diversificeret produktion og således opretholde korte produktionsserier forhindrer en optimal udnyttelse af stordriftsfordelene og tvinger virksomheder til at opretholde en overkapacitet, som skaber ekstraomkostninger for virksomhederne. En anden lignende vanskelighed skyldes de meget begrænsede, ja næsten ikke-eksisterende, muligheder for underleverance på det kanariske marked. Som følge af dette særlige forhold er produktionsvirksomhederne nødt til at opbygge for store lagre.

21. Set på denne baggrund må det konkluderes, at den fjerne beliggenhed og øernes indbyrdes placering samt områdets og befolkningens begrænsede størrelse skaber en række handicap, som selv moderne teknologi og kommunikation ikke kan afhjælpe, nemlig: ingen eller kun få ressourcer, herunder energiressourcer, stor afstand til råvarer og afsætningsmarkeder undtagen det indenlandske marked.

22. Generelt har man ligeledes konstateret, at den aktuelle tendens til globalisering af markederne ikke er kommet de kanariske virksomheder til gode. Globaliseringen, som er karakteriseret ved en koncentration af produktionen og dermed en specialisering inden for produktionssektorerne, har haft til følge, at den lokale kanariske produktion, i varierende grad fra den ene sektor til den anden og fra det ene produkt til det andet, er blevet erstattet af importerede varer. Man kan konstatere, at det kanariske marked er tiltrækkende for en række store producenter, som i stigende eksporterer til øerne. Denne situation er særlig markant inden for tobakssektoren, som på det seneste har oplevet et meget betydeligt fald i den lokale produktion. Oveni kommer, at den lokale produktion ofte er karakteriseret ved, at de lokale virksomheder indgår i et indbyrdes afhængighedsforhold, som minder om en vertikal integration, således at en flytning af aktiviteterne inden for en sektor fører til tab af aktiviteter inden for andre dermed forbundne sektorer.

23. De spanske myndigheder henviser til flere undersøgelser og når frem til den konklusion, at omkostningerne ved beliggenheden i den yderste periferi når op på 8,3% for store industrivirksomheder og på 9,89% for små og mellemstore produktionsvirksomheder. Hvad angår tobaksproduktionen skønner de spanske myndigheder, at omkostningerne ved denne beliggenhed andrager 29,47%.

24. Med udgangspunkt i alle disse data indeholder anmeldelsen 12. juni 2001 en liste over industriprodukter, med satser på 5% eller 15% alt efter produkt, for hvilke der kan indrømmes fritagelser til fordel for den lokale produktion og en liste over industriprodukter, for hvilke der ikke er præciseret nogen sats, men med hensyn til hvilke den lokale produktion skulle kunne få en reduktion på 15% af afgiftsgrundlaget.

25. De industriprodukter, der er omfattet af fritagelserne, tilhører kategorien landbrugs- og fiskeriprodukter, byggematerialer, kemiske produkter, produkter fra metalindustrien, føde- og drikkevareindustrien, tobaksvarer, tekstiler og lædervarer, papirvarer og grafisk produktion og forlagsvirksomhed.

Disse sektorer svarer til de følsomme sektorer, som nævnes i forordning (EF) nr. 2674/1999, og hvad angår produkterne fra disse forskellige sektorer, svarer de i vid udstrækning til dem, der udpeges som følsomme i samme forordning.

Hvad angår de gældende satser for disse forskellige produkter har de spanske myndigheder taget udgangspunkt i niveauet for APIM-afgiftssatserne, sådan som disse er blevet fastlagt i henhold til forordning (EØF) 1911/91 og de retsforskrifter, der blev vedtaget i henhold hertil og i niveauet for den særlige "tarifa especial"-ordning

26. Et undtagelsestilfælde er tobaksindustrien, som har haft en udvikling af stor betydning for De Kanariske Øer, men som har oplevet en markant nedgang i nogle år.

De traditionelle handicap som følge af den fjerne beliggenhed som nævnt ovf. er selvfølgelig den primære årsag til nedgangen i den lokale tobaksproduktion på De Kanariske Øer. Men flytningen af mange virksomheder på De Kanariske Øer er ligeledes et resultat af globaliseringen af økonomien og koncentrationen af produktionen samt fremkomsten og udviklingen af nye markeder uden for Europa.

Nedgangen i den lokale produktion har ført til tab af arbejdspladser på 67% mellem 1985 og 2000. De successive virksomhedsflytninger og -lukninger rammer især produktionsstederne for multinationale virksomheder, der hører til blandt de ledende producenter i verden [11]. Denne nedgang i den lokale produktion står i øvrigt i kontrast til det forhold, at der på det lokale marked har været et støt stigning i salget i samme periode. Stigningen i tobakssalget skyldes ifølge producenterne til dels effekten fra turismen. Detailpriserne på tobaksvarer på øerne er nemlig markant lav. En prissammenligning viser nemlig, at priserne kan ligge helt ned på halvdelen af priserne i resten af Spanien. Det skal i denne forbindelse nævnes, at forhøjelsen af afgiftssatserne for tobaksvarer siden 1995, især IGIC, ikke har bremset salget af tobaksvarer, som har udvist en fortsat stigning i den tilsvarende periode.

[11] Philip Morris, British American Tobacco, og Japan Tobacco International.

Det skal ligeledes bemærkes, at på man dette marked i vækst har kunnet opretholde et betydeligt udbud på trods af faldet i den lokale produktion, takket være en stigning i importen på mellem 5% og 32% mellem 1992 og 2000.

27. På baggrund af alt dette er det velbegrundet at forudse en væsentlig stigning af AIEM-satsen i forhold til APIM-afgiften inden for tobakssektoren. Denne afgiftsstigning står nemlig i direkte forbindelse med opretholdelsen af en produktionsaktivitet på De Kanariske Øer.

28. Man må imidlertid ikke tabe det indre markeds sammenhæng af syne, sådan som det fremgår af kriterierne i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten. Det skal nemlig bemærkes, at sammenhandelen indtager en væsentlig plads i denne sektor. Man har konstateret, at importen af tobaksvarer på De Kanariske Øer er steget i de seneste år, men desuden at eksporten af tobak fra øerne ligeledes er steget betydeligt. Det kan i den forbindelse anføres, at ca. 76% af den kanariske cigaretproduktion af tobak i dag er bestemt til eksport, mens kun 24% af produktionen er bestemt til det kanariske marked. Sammenligningen af tallene indikerer, at omfanget af den kanariske eksport har været i stigning siden 1995, men at importen er steget i endnu større omfang. Dette betyder, at den lokale produktion ikke dækker alle behov på dette marked i vækst, og dette styrker argumentet om, at det er nødvendigt at indføre en AIEM-afgift, der udgør et tilstrækkeligt godt incitament til at opretholde eller genoprette en lokal produktion, samtidig med at man holder sig den betydelige rolle for øje, som samhandelen spiller inden for denne sektor.

29. Følgelig forekommer en sats på 45% som foreslået i det oprindelige forslag fra de kanariske myndigheder at være for højt sat, når man tager hensyn til, at der kan fritages for denne afgift for den lokale produktions vedkommende, og til, de lokale producenter har en fordel i forhold andre producenter, som består i, at de har mulighed for at importere råtobak og delvis forarbejdet tobak i størrelsesordenen 20.000 t om året. Derfor foreslås det at fastsætte en sats, der er betydeligt højere end for andre produkter, men som ikke overstiger 25%.

30. Hvad angår alle andre produkter, må man tage hensyn til både de krav, der stilles i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten, og til respekten for det indre markeds sammenhæng. Dette medfører, at man må begrænse sig til de foranstaltninger, som er strengt nødvendige og afpasset efter de forfulgte målsætninger under hensyntagen til de handicap, der er en følge af at ligge i den yderste periferi. Anvendelsesområdet for de foreslåede EF-rammer udgøres derfor af en liste med følsomme produkter, for hvilke de kanariske myndigheder er bemyndigede til at fastsætte en afgift, hvis maksimalsatser fastlægges i denne beslutning, og til at indrømme fuldstændige eller delvise fritagelser for disse produkter, når de er fremstillet som følge af lokal industriel aktivitet. Men det siger sig selv, at ansvaret for gennemførelsen af disse foranstaltninger påhviler de regionale og nationale myndigheder. Følgelig skal de satser, der fastsættes som led i EF-rammerne, opfattes som maksimalsatser for de pågældende produkter. De regionale og nationale myndigheder kan inden for rammerne af disse maksimalsatser afpasse satserne i de konkrete tilfælde efter behov. Det samme gælder for de fritagelser, der kan indrømmes. De kan være fuldstændige, men de spanske myndigheder kan beslutte at indrømme delvise fritagelser for visse produkter, hvor dette skønnes mest hensigtsmæssigt. EF-rammernes satser og fritagelser skal forstås som øvre grænser, inden for hvilke de nationale og regionale myndigheder kan gennemføre de støtteforanstaltninger, der er nødvendige for den lokale produktion. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at traktatens artikel 87 og 88 angående statsstøttekontrol kan finde anvendelse i forbindelse med disse fritagelser.

31. Ligeledes gælder det for de produkter, som ikke er omfattet af beslutningens anvendelsesområde, især produkter, der a priori skønnes ikke at være følsomme, at de nationale og regionale myndigheder kan anvende en afgift, de finder egnet i situationen, uden at de dog kan indrømme fritagelser til lokal produktion. Kommissionen er nemlig af den opfattelse, at artikel 299, stk. 2, ikke åbner mulighed for en generel reduktion på 15% af afgiftsgrundlaget for alle andre produkter end dem, der kan indrømmes fuldstændig eller delvis fritagelse for, sådan som det foreslås af de spanske myndigheder.

32. Listen over følsomme produkter, som denne beslutning gælder for, kan tilpasses behovsudviklingen. Skulle dette blive tilfælder, indsender de spanske myndigheder en anmeldelse til Kommissionen, som i givet fald foreslår Rådet at ændre anvendelsesområdet for beslutningen.

33. Med hensyn til disse målsætninger om støtte til den socioøkonomiske udvikling på De Kanariske Øer skal det understreges, at princippet om afgiftsformål og anvendelse af provenuet knæsættes af de nationale myndigheder, når foranstaltningerne sættes i værk. Faktisk er de nationale myndigheder kommet med visse præciseringer med hensyn til de regionale myndigheders anvendelse af AIEM- og IGIC-provenuet. Det er forudset at indsætte en særlig bestemmelse i lovforslaget om AIEM. Denne bestemmelse skal fastsætte formålet med denne afgift, idet det fastsættes, at provenuet integreres i provenuet for De Kanariske Øers økonomiske og skattemæssige ordning, og ved at der fastsættes en retlig forpligtelse til at anvende dette provenu til en strategi for økonomisk og social udvikling på De Kanariske Øer, ved at bidrage til fremme af lokale aktiviteter.

34. Den ordning, der fastsættes ved denne beslutning, vil være af lang varighed, hvilket er i overensstemmelse med de indikationer, Kommissionen tidligere har modtaget. Ordningen får en varighed på 10 år. Ikke desto mindre vil det være nødvendigt at foretage en evaluering af det foreslåede system efter fem år. Følgelig er der forudset en evaluering af den gældende ordning og i givet fald en tilpasning af beslutningen baseret på denne evaluering.

Bemærkninger til artiklerne

Artikel 1

Med denne bestemmelse bemyndiges de spanske myndigheder til at indtil den 31. december 2011 at anvende en afgift på varer, der indføres til eller fremstilles på De Kanariske Øer (AIEM), hvis satser fastsættes i artikel 2, og til i medfør af artikel 3 at indrømme fuldstændige eller delvise fritagelser for disse varer, når de er et resultat af den lokale industriproduktion.

Artikel 2

Denne bestemmelse fastsætter de maksimalsatser, som de spanske myndigheder er bemyndigede til at bringe i anvendelse for de i bilag I nævnte varer. De spanske myndigheder kan afpasse disse satser efter behov inden for rammerne af disse maksimalsatser. For varer, der ikke er omfattet af bilag I er de spanske myndigheder ikke bundet af de i henhold til denne bestemmelse fastsatte maksimalsatser.

Artikel 3

Med denne bestemmelse bemyndiges de spanske myndigheder til at indrømme fuldstændige eller delvise fritagelser for AIEM-afgiften, når det udelukkende drejer sig om varer, der er opført i bilag I. Der kan indrømmes fuldstændige fritagelser, men på samme måde som for de i artikel 2 nævnte satser er der tale om en mulighed med en øvre grænse. De spanske myndigheder kan nemlig anlægge det skøn, at delvise fritagelser vil være mere hensigtsmæssige. For de varer, der ikke er nævnte i bilag I, kan de spanske myndigheder anvende den sats, de finder mest hensigtsmæssig, uden at de dog er bemyndigede til at indrømme den lokale produktion særlige fordele.

Artikel 4

Denne bestemmelse hjemler mulighed for at tilpasse EF-rammerne ved udløbet af en 5-årig periode, ved at Kommissionen forelægger Rådet et forslag herom på grundlag af en evalueringsrapport, som de spanske myndigheder er forpligtede til at sende til Kommissionen. Formålet er at efterprøve virkningerne af de trufne foranstaltninger og vurdere deres bidrag til at fremme eller opretholde lokale økonomiske aktiviteter.

Artikel 5

Denne bestemmelse fastsætter foranstaltningerne for ikrafttrædelse og anvendelse. For at undgå enhver afbrydelse er datoen for beslutningens anvendelse fastsat til den 1. januar 2002.

2001/0284 (CNS)

Forslag til RÅDETS BESLUTNING om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske Øer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til EF-traktaten, særlig artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [12],

[12] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [13],

[13] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [14],

[14] EFT C af , s. .

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [15] og

[15] EFT C af , s. .

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til EF-traktatens artikel 299, stk. 2, finder denne traktats bestemmelser anvendelse på regioner i den yderste periferi, og dermed De Kanariske Øer, dog under hensyntagen til deres strukturelle sociale og økonomiske situation, der forværres af deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter og kombinationen af disse faktorer, som alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling.

(2) Der bør derfor vedtages særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af EF-traktaten i disse regioner. Der kan vedtages særlige foranstaltninger på det skattepolitiske område. Disse foranstaltninger skal vedtages under hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i disse regioner, men uden at de underminerer fællesskabsrettens, herunder det indre markeds og de indre politikkers, integritet og sammenhæng. Det Europæiske Råd [16], Europa-Parlamentet [17], Regionsudvalget [18] og Det Økonomiske og Sociale Udvalg [19] har ved flere lejligheder understreget nødvendigheden af vedtage disse særlige foranstaltninger.

[16] Afsnit 38 i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Køln den 4. juni 2000, afsnit 59 i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Lissabon den 24. marts 2000, afsnit 53 i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Feira den 20. juni 2000, konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Nice den 7., 8. og 9. december 2000, og konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i Gøteborg den 15. og 16. juni 2001.

[17] Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 1997 beslutning om udviklingsproblemerne i regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi (EFT C 150 af 19.5.1997, s. 62).

[18] Regionsudvalgets udtalelse af 13. december 2000 om regionerne i EU's yderste periferi og gennemførelsen af traktatens artikel 299, stk. 2 (EFT C 144 af 16.5.2001, s. 11).

[19] Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 1. marts 2001 Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer (EFT C 139 af 11.5.01, s. 93).

(3) På skatteområdet skal de særlige foranstaltninger, der skal vedtages, iværksættes med udgangspunkt i de instrumenter, der er bedst egnede til at nå målsætningerne for regionaludvikling og støtte til disse regioner, herunder skattemæssige undtagelser, der skal anvendes over en længere periode, dog under overholdelse af kriterierne for fællesskabsrettens og det indre markeds sammenhæng, og for så vidt disse foranstaltninger er nødvendige og afpasset efter de forfulgte målsætninger.

(4) Den ordning, der gælder på De Kanariske Øer med hensyn til indirekte skatter, består af flere afgifter, herunder "Impuesto General Indirecto Canario" (IGIC) og "Arbitrio sobre la Producción y sobre las Importaciónes" (APIM) (produktions- og importafgiften), som løber indtil den 31. december 2001 i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1911/91 af 26. juni 1991 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer [20], som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2674/1999 af 13. december 1999 [21] om suspension af degressiviteten i APIM for visse følsomme sektorer og forlænget ved Rådets forordning (EF) nr. 1105/2001 af 30. maj 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 [22].

[20] EFT L 171 af 29.6.1991, s. 1.

[21] EFT L 326 af 18.12.1999, s. 3.

[22] EFT L 151 af 7.6.2001, s. 1.

(5) Da forordning (EF) nr. 2674/1999 blev vedtaget, opfordrede Rådet Kommissionen til sammen med de spanske myndigheder at undersøge virkningen af at suspendere fjernelsen af afgiften for de pågældende økonomiske sektorer, især for de produkter, som er genstand for suspensionsforanstaltningen. Det opfordrede ligeledes Kommissionen til evt. på baggrund af resultaterne af denne undersøgelse at forelægge et forslag om, hvilke foranstaltninger der skal træffes på grundlag af traktaten for ikke at true eksistensgrundlaget for en række lokale og særlig følsomme produktionsaktiviteter, samtidig med at det sikres, at afgiften på sigt afskaffes. Målsætningen med hensyn til at afskaffe afgiften bør herefter indgå i rammerne for de foranstaltninger, der vedtages på grundlag af traktatens artikel 299, stk. 2, som hjemler særlige foranstaltninger af lang varighed, der tager hensyn til de i denne bestemmelse anførte handicap.

(6) Ved brev af 25. juli 2000 og af 12. juni 2001 anmeldte de spanske myndigheder på grundlag af EF-traktatens artikel 299, stk. 2, til Kommissionen elementerne i en ny afgift med betegnelsen «Arbitrio sobre los Importaciones y Entregas de Mercancías en las islas Canarias (AIEM)». Den foreslåede AIEM-afgift er en afgift, der vil blive pålagt leveringer af varer, der er fremstillet på De Kanariske Øer, og som foretages af producenterne af disse varer, samt på import af lignende eller tilsvarende varer, der tilhører samme kategori som defineret i nomenklaturen i den fælles toldtarif. Beskatningsgrundlaget for de importerede varer vil være baseret på toldværdien og for så vidt angår leveringer af varer fremstillet af producenter på De Kanariske Øer på det samlede beløb af modydelsen. Ligesom for APIM-afgiften vil der for AIEM-afgiften sandsynligvis blive indrømmet fritagelse for lokalt fremstillede varer. Kommissionen har foretaget en evaluering af afgiftsforslaget på baggrund af de tilsagn, den gav Rådet ved vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2674/1999, og de handicap, som hæmmer industriproduktionen på De Kanariske Øer.

(7) Blandt de handicap, som har kunnet påpeges, kan først og fremmest nævnes servicesektorens, og især turismens dominerende andel af regionalproduktet samt den kanariske økonomis afhængighed af denne sektor og industrisektorens meget beskedne andel i det kanariske bruttoregionalprodukt. AIEM-afgiften tegner i den forbindelse til at blive et instrument, der kan fremme målsætningen om en autonom udvikling af den kanariske industri og diversificering af den kanariske økonomi.

(8) For det andet er det blevet konstateret, at øernes isolerede beliggenhed hæmmer den fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser. Afhængigheden af visse transportformer, luft- og søtransport, øges af, at det drejer sig om transportformer, hvor liberaliseringen er mangelfuld. Produktionsomkostningerne øges i det omfang, det drejer sig om mindre effektive og mere omkostningskrævende transportformer end vej, jernbane eller de transeuropæiske netværk.

(9) Som følge af denne isolerede beliggenhed skyldes de højere produktionsomkostninger også afhængigheden af råvarer og energi, forpligtelsen til at opbygge lagre og vanskelighederne med hensyn til forsyninger af produktionsudstyr.

(10) Markedets ringe størrelse og den ringe udbygning af eksportsektoren tillige med det forhold, at der er tale om en øgruppe, samt forpligtelsen til at opretholde diversificerede, men mængdemæssigt begrænsede produktionslinjer for at opfylde en lille markeds behov, begrænser mulighederne for at opnå stordriftsfordele.

(11) Indkøb af specialiserede tjenesteydelser og reparationsarbejder samt uddannelse af mellemledere og teknikere i virksomhederne eller mulighederne for underleverance viser sig ofte at være mere begrænsede eller dyrere, hvilket også gælder fremme af virksomhedens aktiviteter uden for det kanariske marked.. Desuden giver de begrænsede distributionsmuligheder anledning til opbygning af for store lagre.

(12) På miljøområdet giver bortskaffelse af industriaffald og behandling af giftigt affald anledning til højere miljøomkostninger. Disse omkostninger er højere, fordi der ikke findes genbrugsanlæg undtagen for visse produkter, og fordi affald skal fragtes over til kontinentet, eller fordi giftigt affald skal behandles uden for De Kanariske Øer.

(13) Generelt giver den aktuelle tendens til globalisering af markederne, som er karakteriseret ved en koncentration af produktionen og dermed en specialisering inden for produktionssektorerne, ikke de kanariske virksomheder mulighed for at drage de samme fordele som virksomheder, der befinder sig på mindre isolerede og større markeder. Dette har haft til følge, at den lokale kanariske produktion i varierende grad fra den ene sektor til den anden og fra det ene produkt til det andet gradvist er blevet erstattet af importerede varer. Hertil kommer, at den lokale produktion ofte er karakteriseret ved, at de lokale virksomheder indgår i et indbyrdes afhængighedsforhold, som minder om en vertikal integration, således at en flytning af aktiviteterne inden for en sektor fører til tab af aktiviteter inden for andre dermed forbundne sektorer.

(14) På baggrund af alle disse data og de spanske myndigheders anmeldelse, bør de spanske myndigheder bemyndiges til at indføre en afgift, der gælder for en liste over industriprodukter, for hvilke der kan indrømmes fritagelser for fordel for lokal produktion.

(15) Kravene i EF-traktatens artikel 299, stk. 2, bør imidlertid kombineres med kravene i artikel 90 og kravet om at respektere fællesskabsrettens og det indre markeds sammenhæng. Dette forudsætter, at foranstaltningerne begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt og står i passende forhold til de forfulgte målsætninger under hensyntagen til de handicap, der følger af beliggenheden i den yderste periferi. Anvendelsesområdet for de foreslåede EF-rammer udgøres således af en liste over følsomme produkter, for hvilke de kanariske myndigheder er bemyndigede til at fastsætte en afgift, hvis maksimumsatser fastlægges i Rådets beslutning, og til at indrømme fuldstændige eller delvise fritagelser for disse produkter, når de er et resultat af lokal industriaktivitet.

(16) De industriprodukter, der er omfattet af fritagelserne, tilhører kategorien landbrugs- og fiskeriprodukter, byggematerialer, kemiske produkter, produkter fra metalindustrien, føde- og drikkevareindustrien, tobaksvarer, tekstiler og lædervarer, papirvarer og grafisk produktion og forlagsvirksomhed. Disse sektorer og produkter svarer i vid udstrækning til de følsomme sektorer og produkter, som er udpeget i forordning (EF) nr. 2674/1999. Bestemmelserne i denne beslutning ikke til hinder for, at traktatens artikel 87 og 88 i givet fald kan finde anvendelse i forbindelse med disse fritagelser.

(17) De maksimalsatser, der kan opereres med for de pågældende industriprodukter, ligger alt efter sektor og produkter mellem 5% og 15%. Satserne for de forskellige produkter svarer ifølge de spanske myndigheder til niveauet for APIM-afgiftssatserne, sådan som disse er blevet fastlagt i henhold til forordning (EØF) nr. 1911/91 og de retsforskrifter, der er vedtaget i henhold hertil, og til niveauet for "tarifa especial"-ordningen.

(18) Den sats, der gælder for tobaksvarer er imidlertid højere, da tobaksindustrien udgør et undtagelsestilfælde. Tobaksindustrien, som har haft en udvikling af stor betydning for De Kanariske Øer, har nemlig oplevet en markant nedgang i nogle år. De traditionelle handicap som følge af den fjerne beliggenhed som nævnt ovf. er selvfølgelig den primære årsag til nedgangen i den lokale tobaksproduktion på De Kanariske Øer. Men flytningen af mange virksomheder på De Kanariske Øer er ligeledes et resultat af globaliseringen af økonomien og koncentrationen af produktionen samt fremkomsten og udviklingen af nye markeder uden for Europa. Nedgangen i den lokale produktion har ført til tab af arbejdspladser på 67% mellem 1985 og 2000. De successive virksomhedsflytninger og -lukninger rammer især produktionsstederne for multinationale virksomheder, der hører til blandt de ledende producenter i verden

(19) Denne nedgang i den lokale produktion står i øvrigt i kontrast til det forhold, at der på det lokale marked har været et støt stigning i salget i samme periode. Stigningen i tobakssalget skyldes ifølge producenterne til dels effekten fra turismen. Detailpriserne på tobaksvarer på øerne er nemlig markant lav. En prissammenligning viser nemlig, at priserne kan ligge helt ned på halvdelen af priserne i resten af Spanien. Forhøjelsen af afgiftssatserne for tobaksvarer siden 1995, især IGIC, synes ikke at have bremset salget af tobaksvarer, som har udvist en fortsat stigning i den tilsvarende periode. På dette marked i vækst har man kunnet opretholde et betydeligt udbud på trods af faldet i den lokale produktion, takket være en stigning i importen på mellem 5% og 32% mellem 1992 og 2000.

(20) På baggrund af ovenstående er det berettiget at indføre er en væsentlig stigning af AIEM-satsen i tobakssektoren. Denne afgiftsstigning har nemlig direkte tilknytning til målet om at opretholde en produktiv aktivitet på De Kanariske Øer.

(21) Der må imidlertid også tages hensyn til det indre markeds sammenhæng i overensstemmelse kravene i artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten. Samhandel spiller en væsentlig rolle for tobakssektoren. Mens importen af tobaksvarer til De Kanariske Øer således steget i de seneste år, har eksporten af tobak fra øerne ligeledes været betydelig. Det bør i den forbindelse noteres, at ca. 76% af den kanariske cigaretproduktion i dag er bestemt til eksport, mens kun 24% er bestemt til det kanariske marked. Sammenligningen af tallene indikerer, at omfanget af den kanariske eksport har været i stigning siden 1995, men at importen er steget i endnu større omfang. Dette betyder, at den lokale produktion ikke dækker alle behov på dette marked i vækst, og dette styrker argumentet om, at det er nødvendigt at indføre en AIEM-afgift, der udgør et tilstrækkeligt godt incitament til at opretholde eller genoprette en lokal produktion, samtidig med at man holder sig den betydelige rolle for øje, som samhandelen spiller inden for denne sektor.

(22) Når der tages hensyn til disse elementer, til det forhold, at der kan indrømmes fritagelse for denne afgift til den lokale produktion, samt til, at de lokale producenter har en fordel fremfor andre producenter, idet de har mulighed for at importere råtobak og delvis forarbejdet tobak i størrelsesordenen 20.000 t om året [23], forekommer en sats på 45% som foreslået i det oprindelige forslag fra de kanariske myndigheder at være for høj. Derfor foreslås det at fastsætte en sats, der er betydeligt højere end for andre produkter, men som ikke overstiger 25%.

[23] Kommissionens forordning (EF) nr. 1528/2001 af 26. juli 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 2179/92 om gennemførelsesbestemmelser for de særlige importforanstaltninger til fordel for De Kanariske Øer for så vidt angår tobak (EFT L 202 af 27.7.2001, s. 9-10).

(23) Målsætningerne om støtte til den socioøkonomiske udvikling på De Kanariske Øer er underlagt de krav, der stilles på nationalt plan til det endelige formål med afgiften og til anvendelse af provenuet fra AIEM. Der vil være en retlig forpligtelse til at integrere provenuet af denne afgift i De Kanariske Øers økonomiske og skattemæssige ordning og anvende det til en strategi for økonomisk og social udvikling på De Kanariske Øer ved at bidrage til fremme af lokale aktiviteter.

(24) Ordningens varighed fastsættes til ti år. Det vil imidlertid være nødvendigt at foretage en evaluering efter en periode på fem år. Følgelig skal de spanske myndigheder senest den 31. december 2005 forelægge Kommissionen en rapport om ordningen, jf. artikel 1, med henblik på at bedømme virkningen af de trufne foranstaltninger og deres bidrag til fremme eller opretholdelse af lokale økonomiske aktiviteter under hensyntagen til de handicap, som regioner i den yderste periferi lider under. På dette grundlag vil der evt. blive foretaget en revision af anvendelsesområde, satser og de hjemlede fritagelser i henhold til EF-normerne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De spanske myndigheder bemyndiges til indtil den 31. december 2011 at pålægge produkter, der indføres til eller fremstilles på De Kanariske Øer, jf. bilag 1, en afgift med betegnelsen «Arbitrio sobre los Importaciones y Entregas de Mercancías en las islas Canarias (AIEM)», hvis satser og fritagelser er fastsat i henhold til artikel 2 og 3.

Artikel 2

1. For de produkter, der er opført i bilag I, afsnit A, må satserne for AIEM-afgiften ikke overstige 5 %.

2. For de produkter, der er opført i bilag I, afsnit B, må satserne for AIEM-afgiften ikke overstige 15 %.

3. For de produkter, der er opført i bilag I, afsnit C, må satserne for AIEM-afgiften ikke overstige 25 %.

Artikel 3

Uanset artikel 23, 25 og 90 i traktaten bemyndiges de spanske myndigheder til at indrømme fuldstændig fritagelse for eller reduktion af den i artikel 1 nævnte afgift for produkter i bilag I, som fremstilles lokalt på De Kanariske Øer.

Disse fritagelser indgår i en strategi for økonomisk og social udvikling på De Kanariske Øer og bidrager til fremme af lokale aktiviteter.

Artikel 4

De spanske myndigheder forelægger senest den 31. december en rapport for Kommissionen om anvendelsen af den i artikel nævnte ordning med henblik på at bedømme virkningen af de trufne foranstaltninger og deres bidrag til fremme eller opretholdelse af lokale økonomiske aktiviteter under hensyntagen til de handicap, som regioner i den yderste periferi lider under.

På dette grundlag forelægger Kommissionen Rådet en beretning og evt. et forslag om ændring af denne beslutnings bestemmelser.

Artikel 5

Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2002.

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

A. Liste over produkter, der er omtalt i artikel 2, stk. 1, ifølge klassificeringen i den fælles toldtarifs nomenklatur:

Landbrugs- og fiskerivarer:

020311 / 020312 / 020319 / 020711 / 0207 13 / 0302 69 6100 / 0302 69 9400 / 0701 90 / 0702 0703 / 0803

Byggematerialer:

3816 / 3824 400000 / 3824 90 4500 / 3824 90 7000 / 6809

Kemiske produkter:

2804 3000 / 2804 4000 / 2851 00 30 / 3208 / 3209 / 3210 / 3212 90 9000 / 3213 / 3214 / 3401 / 3402 / 3406 / 3814 00 90 90 / 3920 30 00 90 / 3921 90 60 / 3923 90 90 / 4012 10

Produkter fra metalindustrien:

7604 / 7608 / 8428 39 98 00 / 8479 500000

Fødevareindustrien:

0210 11 1100 / 0210 11 3100 / 0210 12 1900 / 0210 19 4000 / 0210 19 8100 / 0305 4100 / 0901220000 / 1101 / 1901200090 / 1901909196 / 2006003100 / 1601 / 1602 / 1704 90 30 00 / 1704 90 51 90 / 1704 90 5500 / 1704 90 71 / 1704907500 / 1806 / 1901 90 99 / 1904 10 10 / 1905 / 2007 91 10 / 2008 99 61 / 2008 99 68 / 2009 11 / 2009 19 / 2009 40 / 2009 50 / 2009 70 / 2009 80 / 2009 90 / 2105/ 2309

Drikkevarer:

2201/ 2202

Tekstiler og lædervarer:

6112 31 / 611241

Papirvarer:

482290 / 4823 90 90 90

Grafisk produktion og forlagsvirksomhed:

4910

B. Liste over produkter, der er omtalt i artikel 2, stk. 2, ifølge klassificeringen i den fælles toldtarifs nomenklatur::

Landbrugs- og fiskerivarer:

0407 00 30

Byggematerialer:

2523 290000 / 2523 90 / 7010

Kemiske produkter:

38099100 / 3917 / 3923 1000 / 3923 2100 / 3923 30 10 / 3924 10 10

Produkter fra metalindustrien:

730900 / 7325 / 7610 / 9403209900 / 9404

Fødevareindustrien:

0403 / 0901 21 / 1902 / 2103 / 210690 98

Drikkevarer:

2203 / 2208 40

Tekstiler og lædervarer:

6302

Papirvarer

4808 / 4818 10 / 4818 20 / 4818 30 / 4818 90 90 10 / 4819 / 4821 / 4823 59 10 / 4823 59 90

Grafisk produktion og forlagsvirksomhed:

4909 / 4911

C. Liste over produkter, der er omtalt i artikel 2, stk. 3, ifølge klassificeringen i den fælles toldtarifs nomenklatur::

Tobak:

2402

FINANSIERINGSOVERSIGT //

// DATO: 09.2001

1. // FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE:

Rådets beslutning om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske Øer

2. // RETSGRUNDLAG:

Artikel 299, stk. 2, i EF-traktaten

3. // FINANSIELLE VIRKNINGER:

Ingen finansielle virkninger