Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM AFFALD AF ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR (forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

1. Baggrund

Forslaget (KOM(2000) 347 endelig udgave-2000/0158 5COD)) sendt til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 175, stk. 1

28. juli 2000

Udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 29. november 2000

Udtalelse fra Regionsudvalget 14. februar 2000

Udtalelse fra Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen 15. maj 2001

2. Formålet med Kommissionens forslag

Forslaget har til formål at indføre foranstaltninger til forebyggelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, til indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr og til behandling, genbrug og nyttiggørelse af begge. Det foreslås, at medlemsstaterne etablerer særskilt indsamling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og sikrer forsvarlig behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af WEEE. Behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af WEEE skal finansieres af producenterne, så det bliver økonomisk attraktivt at konstruere elektrisk og elektronisk udstyr, der passer til kravene til forsvarlig affaldshåndtering. Forbrugerne skal have mulighed for at returnere deres udstyr gratis. Der fastsættes kvantitative mål for genanvendelse, genvinding og nyttiggørelse.

3. Kommissionens udtalelse om Europa-Parlamentets ændringsforslag

3.1. Ændringsforslag, som Kommissionen har accepteret

Følgende ændringsforslag accepteres:

Hvad direktivets anvendelsesområde angår, ændringsforslag nr. 3 om, at de forpligtelser, der gælder for producenter og distributører, også skal gælde for fjernsalg; ændringsforslag nr. 4 om, at direktivet om elektrisk og elektronisk affald ikke indskrænker anvendelsen af anden lovgivning om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og heller ikke direktiv 91/157 om batterier; ændringsforslag nr. 23 om, at direktivet om elektrisk og elektronisk affald gælder, uanset hvordan apparatet er blevet vedligeholdt eller repareret; ændringsforslag nr. 24 om, at medicinsk udstyr, overvågnings- og reguleringsinstrumenter og salgsautomater er omfattet af særlige indsamlingsbestemmelser i direktivet; ændringsforslag nr. 25 om, at begrebet "professionel importør" også omfatter dem, der stiller elektrisk og elektronisk udstyr til rådighed i henhold til en finansieringsaftale (f.eks. udlejning).

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag nr. 22, hvor udtrykket "aktører" ændres til "parter" i artikel 1.

For så vidt angår definitioner, ændringsforslag nr. 27 om, at der ved "genbrug" forstås genbrug både som komplet apparat og som komponenter; ændringsforslag nr. 28 om, at "producent" ikke afhænger af, hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg; ændringsforslag nr. 29 om forudsætningerne for, at en videreforhandler ikke anses som producent.

For så vidt angår indsamling, gratis returnering og producentansvar, ændringsforslag nr. 36 om, at ordningerne for affaldshåndtering kan etableres af producenterne kollektivt og/eller individuelt.

Hvad angår nyttiggørelse, ændringsforslag nr. 39 om højere kvantitative mål for nyttiggørelses- og genvindingsprocenter for affald af elektrisk og elektronisk udstyr; ændringsforslag nr. 42 med faktorer, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af målene for årene efter 2008; ændringsforslag nr. 43, hvor der udtrykkes ønske om udvikling af nye teknologier.

Hvad finansiering angår, ændringsforslag nr. 15 og 16, som fastslår, at individuelle finansieringsordninger skal foretrækkes frem for kollektive ordninger, medmindre de er uigennemførlige eller for dyre.

Hvad oplysningskrav angår, ændringsforslag nr. 18, 47-50, 51 og 52 om større krav til producenterne om information af brugerne; ændringsforslag nr. 51 om mulighederne for at indføre sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelsen til særskilt indsamling af WEEE; ændringsforslag nr. 19 og 54, som skærper forskrifterne for, hvorledes behandlingsanlæggene skal give information.

Endelig ændringsforslag nr. 10, hvor direktivets jobskabende muligheder omtales; ændringsforslag nr. 59 om, at Kommissionen skal høre producenter, arbejdstagerorganisationer og forbrugersammenslutninger inden ændring af bilagene; ændringsforslag nr. 60 med krav om, at der i affaldshåndteringsplaner skal være et særligt kapitel om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr; ændringsforslag nr. 61, som kræver, at medlemsstaterne fastlægger hensigtsmæssige sanktioner; ændringsforslag nr. 20 og 64, som kræver, at medlemsstaterne sørger for tilstrækkelig inspektion og henholder sig til henstillingen om miljøinspektioner;

Ændringsforslag nr. 63 om ændring af ikraftrædelsesdatoen (dagen for offentliggørelsen i stedet for 20 dage efter offentliggørelsen). Dette kan accepteres.

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag nr. 66, som tilføjer "fritids- og sportsudstyr" i punkt 7 i bilag I A.

3.2. Ændringsforslag, som Kommissionen har accepteret delvis eller i princippet

Hvad angår definitioner, styrker ændringsforslag nr. 26 om definitionen af WEEE det princip, at alle komponenter og delkomponenter skal betragtes som WEEE, og det kan accepteres, undtagen omtalen af "hjælpematerialer".

Hvad indsamling angår, rummer ændringsforslag nr. 35 en række forpligtelser. Den del, der forbyder bortskaffelse af WEEE sammen med usorteret husholdningsaffald kan accepteres. Kommissionen finder det unødvendigt at acceptere den del i stk. "1a", der omtaler byrderne på detailforhandlerne, da muligheden af centrale indsamlingssteder jo ikke er udelukket. Endvidere kan Kommissionen ikke tilslutte sig anden del af stk. 2, som tillader medlemsstaterne at fravige kravet om gratis tilbagetagning. Hvad stk. 3 angår, accepterer Kommissionen princippet i ændringsforslaget, men stiller sig tvivlende over for kravet om at gennemføre nyttiggørelsen efter certificerede forvaltningssystemer. Kommissionen foreslår at erstatte udtrykket "er ... forpligtet" med "opfordres". Ændringsforslagene i stk. 4 kan accepteres. I stk. 5 kan tallet på 6 kg pr. indbygger pr. år accepteres i princippet. Dog finder Kommissionen, at bestemmelsen bør formuleres således: Uanset stk. 1a træffer medlemsstaterne foranstaltninger, der tilsigter, at der senest den 31. december 2005 nås en særskilt indsamling af WEEE fra private husholdninger på gennemsnitligt seks kg pr. indbygger pr. år. Det samme gør sig gældende for ændringsforslag nr. 9 om betragtning 13.

Ændringsforslag nr. 30 fastslår, at det firma, der ved fjernsalg varetager reparation og vedligeholdelse efter aftale med producent/distributør, anses som "producent" i direktivets forstand. Denne ændring kan accepteres, omend Kommissionen tvivler på nødvendigheden deraf.

Ændringsforslag nr. 32 indeholder en definition af udtrykket "indsamlingssted" og kan accepteres i princippet. Kommissionen foreslår følgende formulering: "Indsamlingssted": et foretagende, eventuelt en detailforretning, der tager WEEE tilbage fra den sidste bruger.

Kommissionen kan acceptere princippet i ændringsforslag nr. 95 med følgende formulering: "Medlemsstaterne sikrer, at WEEE, der kan indebære en sundheds- eller sikkerhedsrisiko for personalet som følge af bl.a. radioaktiv eller biologisk kontaminering, bliver taget tilbage ved egnede indsamlingssteder."

Hvad krav til behandling angår, fastslår ændringsforslag nr. 37, at producenterne skal indføre kollektive og/eller individuelle ordninger til behandling af WEEE under anvendelse af den nyeste nyttiggørelses- og genvindingsteknologi. Dette er acceptabelt. Også omtalen af beskyttelse af arbejdstagernes sundhed kan accepteres. Stk. 5 indeholder bestemmelser, der gælder for eksport af WEEE, hvilket udgør en de facto-ændring af forordning 259/93 om overførsel af affald. Det er ikke hensigtsmæssigt at fravige de generelle regler for overførsel af affald i forbindelse med genbrug af WEEE, og derfor bør ændringsforslagene ikke accepteres. Kommissionen foreslår imidlertid, at bestemmelsen begrænses til kun at gælde for transport med henblik på bortskaffelse, på følgende måde: Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra c, første led, i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 modsætte sig transporter, der ikke opfylder mindstekravene i stk. 1 til behandlingens kvalitet.Endelig kræver ændringsforslag nr. 37, at medlemsstaterne sikrer, at økonomiske aktører indfører certificerede miljøforvaltningssystemer. Denne del er acceptabel.

Ændringsforslag nr. 11 om betragtning 14 omhandler behandlingens kvalitet og kan accepteres i princippet, men med følgende formulering: De anlæg eller virksomheder, der foretager genvinding og behandling, skal opfylde visse mindstestandarder, så behandlingen af WEEE ikke belaster miljøet. For at sikre et højt niveau for miljøbeskyttelse bør medlemsstaterne sørge for, at den nyeste nyttiggørelses- og genvindingsteknologi tages i anvendelse.

Hvad angår nyttiggørelse og genvinding, kræver ændringsforslag nr. 38, at alt WEEE, der indsamles særskilt, undtagen det, der kan genbruges fuldstændigt, nyttiggøres, og at der nås et så højt niveau for genbrug og genvinding som muligt. Denne ændring kan accepteres i princippet. Kommissionen foreslår følgende formulering: "Medlemsstaterne sikrer, at alt WEEE, der indsamles særskilt, sendes til nyttiggørelse med det højest mulige niveau for genbrug og genvinding for øje. Apparater, der kan genbruges fuldstændigt, er ikke omfattet af denne bestemmelse."

Ændringsforslag nr. 41 fastslår, at de regler, der er nødvendige for at beregne målene fastsættes på et senere tidspunkt, hvilket kan accepteres i princippet. Kommissionen foreslår følgende formulering: "Senest den 31. december 2004 skal de nærmere regler for overvågning af målene i stk. 2 og for kontrol af, at medlemsstaterne opfylder dem, fastsættes efter proceduren i artikel 14, stk. 2."

Hvad finansiering angår, ændrer ændringsforslag nr. 44 den dato, som bestemmelsen om producenternes forpligtelser gælder fra (30 måneder efter direktivets ikrafttræden og ikke 5 år). Denne del kan accepteres. Det fastslås endvidere, at producenterne kan inddrages i finansieringen eller den delvise finansiering af indsamling hos private husholdninger. Denne del kan kun accepteres i princippet. Kommissionen foreslår følgende formulering: "uden at bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, tilsidesættes, påhviler det medlemsstaterne at sikre, og i overensstemmelse med nærhedsprincippet konstatere, hvordan WEEE fra private husholdninger overføres til indsamlingssteder, der er etableret i henhold til artikel 4, stk. 1."

Ændringsforslag nr. 46 (og ændringsforslag nr. 17 med en ny betragtning) siger følgende: a) Omkostningerne ved indsamling og behandling skal indregnes i produktprisen. Det er ikke klart, hvordan det juridisk skulle fungere, så denne del kan ikke accepteres. b) Allerede gældende finansieringsaftaler skal kunne bibeholdes i op til ti år. Dette kan accepteres i princippet, forudsat at der ved gennemgangen bliver taget hensyn til konkurrenceaspekterne. c) Ansvaret for "historisk affald" skal deles mellem producenterne alt efter deres markedsandel på det tidspunkt, hvor omkostningerne opstår. Dette kan accepteres, forudsat at ordet "kollektivt" udgår. d) I op til 10 år er det tilladt for producenterne at gøre brugerne opmærksom på omkostningerne til indsamling og behandling. Dette er unødvendigt for at give de enkelte producenter ret til at gøre kunderne bekendt med deres omkostninger. Dette kan ikke accepteres.

Hvad angår rapporteringskrav, fastslår ændringsforslag nr. 52, at elektrisk og elektronisk udstyr skal mærkes tydeligt, så det fremgår, at det er markedsført efter direktivets ikrafttræden. Dette ændringsforslag kan Kommissionen acceptere i princippet og foreslår følgende formulering: "Eftersom WEEE ikke længere må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og alt WEEE skal indsamles særskilt, sørger medlemsstaterne for, at producenterne på passende måde mærker elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres 30 måneder efter direktivets ikrafttræden, og som normalt kunne blive bortkastet i affaldscontainere eller ved tilsvarende indsamling af husholdningsaffald, med piktogrammet i bilag IV." (resten uændret)

Ændringsforslag nr. 75 kan Kommissionen acceptere i princippet, dog med følgende ændrede formulering: "Medlemsstaterne sikrer, at alle producenter af elektrisk eller elektronisk udstyr, der markedsføres efter ... [30 månder efter dette direktivs ikrafttræden], let kan identificeres gennem en mærkning af udstyret, som ligeledes viser, hvornår udstyret er markedsført."

Ifølge ændringsforslag nr. 55 skal medlemsstaterne sikre, at producenter, der benytter fjernsalg, udpeger en virksomhed i en medlemsstat, som påtager sig de i direktivet fastsatte producentforpligtelser. Denne ændring kan accepteres i princippet, men bestemmelsen skal indsættes i artikel 7, stk. 2.

Ændringsforslag nr. 21, 56, 58 og 85 omhandler rapporteringskrav og består i ændringer uden større betydning. De kan alle accepteres i princippet. Kommissionen foreslår følgende formulering af de pågældende ændringsforslag: Ændringsforslag nr. 21: "For at kunne overvåge, om målene i dette direktiv nås, er det nødvendigt at have adgang til oplysninger om antal og vægt af elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres i Fællesskabet, og om procenttallene for indsamling, nyttiggørelse, genbrug (herunder størst mulig genbrug af komplette apparater), genvinding og eksport af affald heraf."

Ændringsforslag nr. 56: "Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen oplysninger om mængden og kategorierne af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført, indsamlet via alle kanaler, genbrugt, afleveret til behandlingsvirksomheder, genvundet og nyttiggjort i medlemsstaterne og om den eksporterede mængde, samt oplysninger om genvindings-, nyttiggørelses- og behandlingkanalernes tekniske standard og oplysninger om bortskaffelsespriser og udgifter til indsamling og nyttiggørelse."

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag nr. 58 og 85, men foreslår, at det sidste punktum i ændringsforslag nr. 85 om internettet udgår.

Hvad de øvrige bestemmelser angår, kan Kommissionen acceptere ændringsforslag nr. 2 med følgende ændrede formulering: "Det ledende princip bag direktivet bør være udvidet producentansvar, hvilket fører til internalisering af eksterne omkostninger."

Ændringsforslag nr. 6, som vedrører betragtning 11 og omhandler design af nyt elektrisk og elektronisk udstyr, kan accepteres i princippet, men med følgende formulering: "Der bør hurtigst muligt udarbejdes forskrifter vedrørende design og fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr med sigte på at mindske miljøbelastningen fra disse produkter i løbet af deres livscyklus. Der bør tages hensyn til den nye metode i forbindelse med tekniske forskrifter og standarder. Medlemsstaterne bør fremme design og fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr, der tager fuldt hensyn til og letter reparation, opgraderingsmuligheder, genanvendelse, adskillelse og genvinding af udstyret." Omformuleringen er nødvendig, da der fra et institutionelt synspunkt ikke kan accepteres henvisning til Kommissionens vedtagelse af bestemmelser, sådan som det var tilfældet i første del af ændringsforslaget. For det andet fastholder Kommissionen, at omtalen af den nye metode skal bibeholdes i teksten, samtidig med at Kommissionen accepterer ændringsforslagets styrke; derfor er det oprindelige forslags tekst arbejdet sammen med ændringsforslagets.

Ændringsforslag nr. 62 ændrer tidspunktet for gennemførelsen af direktivet til 18 måneder efter dets ikrafttræden (Kommissionen har foreslået 30. juni 2004). Dette kan accepteres i princippet med forbehold af eventuel revision, når direktivet vedtages.

Hvad angår bilag II, kan Kommissionen i princippet acceptere ændringsforslag nr. 86, 99, 70, 77 og 98, men foreslår følgende formulering af nogle af tilføjelserne: - "Elektrolytkondensatorer, der indeholder farlige stoffer". Kommissionen foreslår præciseringen om indhold af farlige stoffer, da kun den type elektrolytkondensatorer bør kræves fjernet fra udstyret under behandlingen. - "Plast indeholdende flammehæmmere". Efter Kommissionens opfattelse er denne formulering tydeligere, og den har samme indhold som Europa-Parlamentets ændringsforslag. - "PCB-holdige kondensatorer, jf. direktiv 96/59/EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT)". Efter Kommissionens opfattelse er det nødvendigt at henvise til PCB-direktivet for at sikre, at behandlingen udføres i overensstemmelse hermed.

Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere de nye led i førnævnte ændringsforslag, "bly", "kadmium" og "hexavalent chrom". Efter Kommissionens opfattelse er det umuligt i praksis at fjerne alle komponenter, der indeholder disse stoffer. Det foreslås, at der i dette bilag anføres mere detaljerede oplysninger om, hvilke typer materialer og udstyr der skal fjernes.

Hvad ændringsforslag nr. 71 angår, kan Kommissionen kun acceptere den sidste del, der omhandler behandling i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2037/2000. Efter Kommissionens opfattelse er det tydeligere og mere praktisk at nævne de gasser, der skal fjernes, ved navn i stedet for at beskrive gasserne generelt ved hjælp af nogle af deres virkninger (ozonnedbrydende potentiale eller global warming potential).

Hvad bilag III angår, kan Kommissionen acceptere ændringsforslag nr. 100 med de nedenfor anførte ændringer, som dels retter direktivet ind efter teksten i direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (behandlingsvirksomhederne kommer i mange tilfælde til at behandle både køretøjer og el-affald), dels tager hensyn til nogle af elektrisk og elektronisk affalds særlige kendetegn, f.eks. eksplosionsfaren:

Punkt 1, første led: "Passende arealer med impermeable belægninger, der er udstyret med afløbsopsamling, sandfang og olieudskiller"

- Punkt 1, andet led: "Passende arealer med vejrfast overdækning"

- Punkt 1, nyt led: "Passende udstyr til behandling af afløbsvand, herunder regnvand, i overensstemmelse med gældende sundheds- og miljøbestemmelser"

- Punkt 2, fjerde led: "Passende beholdere til oplagring af batterier, kondensatorer indeholdende PCB/PCT og andet farligt affald, herunder radioaktivt og eksplosionsfarligt affald"

- Punkt 2, femte led: "Udstyr til behandling af afløbsvand i overensstemmelse med gældende sundheds- og miljøbestemmelser"

3.3. Ændringsforslag, som Kommissionen ikke har accepteret

Ændringsforslag nr. 7 og 12 omhandler beskyttelse af arbejdstagernes sundhed i forbindelse med tilbagetagning og behandling. Det giver intet nyt juridisk indhold til direktivet og hører ikke hjemme under direktivets anvendelsesområde.

Ændringsforslag nr. 31 og 33 indeholder en defintion af udtrykkene "finansieringsaftale" og "individuel finansiering", hvilket Kommissionen finder unødvendigt, da disse udtryk er tilstrækkelig entydige, selv uden en specifik definition.

Ændringsforslag nr. 34 indeholder en definition af udtrykket "indehaver". Der er allerede en generel defintion af "indehaver" af affald i rammedirektivet om affald, så ændringsforslaget bør ikke accepteres.

Ændringsforslag nr. 40 tillader et lavere mål for "innovative" produkter, der indebærer andre miljømæssige fordele. Kommissionen er bange for, at en sådan bestemmelse vil rumme mulighed for divergerende fortolkninger og gøre det vanskeligt at overvåge, om direktivets mål bliver opfyldt.

Ændringsforslag nr. 1 om betragtning 8 taler om harmonisering af definitioner, anvendelsesområde, indsamlings- og nyttiggørelsesmål og kan ikke accepteres, da direktivets bestemmelser er "mindstekrav".

Ændringsforslag nr. 5 indsætter en betragtning om revision af batteridirektivet i forbindelse med nærværende direktiv og kan ikke accepteres, da dette ikke henhører under nærværende direktivs anvendelsesområde.

Ændringsforslag nr. 14 og 78 er i modstrid med bestemmelserne i forordningen om overførsel af affald, da de udgør yderligere betingelser for tilladelse til overførsel af affald. Kommissionen er imod særlige ordninger for overførsel af elektrisk og elektronisk affald.

Ændringsforslag nr. 72 og 99 (genvindingsdelen) om genvinding af plast går imod princippet om kvantitative mål for hver udstyrstype.

Ændringsforslag nr. 73 og 76 vil svække bestemmelserne om selektiv behandling ved at tillade, at processerne i bilag II ikke udføres.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag nr. 82, da ændringsforslag nr. 15, der er tydeligere formuleret, allerede er accepteret.

Ændringsforslag nr. 68 med tekniske ændringer i nogle af genstandene i bilag I, punkt 1, kan ikke accepteres, da der derved bliver uoverensstemmelse med andre punkter i bilag I.

Ændringsforslag nr. 87 begrænser genbrug af komplette apparater, hvilket vil være vanskeligt at gennemføre og fortolke. Det vil især være vanskeligt i praksis at fastslå, hvornår nye produkter på markedet har klare miljømæssige fortrin i form af ressourceforbrug, eftersom brug af bedre udstyr da skal afvejes mod produktion af mere affald.

Ændringsforslag nr. 90 og 94 tager sigte på etablering af et netværk af genbrugsanlæg, hvilket vil være vanskeligt at gennemføre, da genbrug af udstyr ikke er en bortskaffelsesoperation og ikke nødvendigvis kræver, at der er anlæg til rådighed.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag nr. 93, da ændringsforslag nr. 45 er accepteret og det derfor bliver overflødigt.

Kommissionen har den opfattelse, at ændringsforslag nr. 96 om indikatorer for genbrugspotentiale er overflødigt, og at medlemsstaterne selv skal vælge, hvordan de vil give oplysninger.

3.4. Ændret forslag

Med henvisning til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som beskrevet ovenfor.