Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets miljøhandlingsprogram for 2001-2010 (forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Det femte handlingsprogram på miljøområdet "Mod en bæredygtig udvikling" blev indledt i 1992. Ved afslutningen af programmet var det klart, at miljøet - på trods af en omfattende miljølovgivning - stadig havde beskyttelse behov.

Formålet med dette nye handlingsprogram er at indkredse de områder, hvor der er brug for en ny indsats eller en ny kurs. Mange af de konklusioner og foranstaltninger, der foreslås i det femte program, er stadig aktuelle, idet det nu snarere er et spørgsmål om, at de skal gennemføres i praksis. For mere hårdnakkede og indviklede problemer som f.eks. klimaændringer, kræves der en stærkere samordnet indsats på EU-plan, som kan vise vejen frem. Det nye handlingsprogram sætter dette mål på dagsordenen og anskuer de politiske udfordringer i relation til bæredygtig udvikling, forholdet mellem økonomisk vækst og et sundt miljø, globalisering og EU's udvidelse.

2. Samlet vurdering af det femte handlingsprogram på miljøområdet

Som fastsat i revisionen af det femte handlingsprogram har Kommissionen foretaget en samlet vurdering af resultaterne af programmet. I denne vurdering, som var baseret på Det Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøtilstanden, blev det konkluderet, at der var sket fremskridt i forhold til miljømålsætningerne, men at der stadig var meget at gøre. Den globale vurdering blev offentliggjort som oplæg til en debat om de fremtidige prioriteringer.

3. Eksterne høringer

Efter offentliggørelsen af "den globale vurdering" fandt der omfattende høringer sted med de berørte kredse i medlemsstaterne. Der blev bl.a. holdt 12 seminarer fra de nationale myndigheders side, et seminar med repræsentanter for industrien og virksomhederne, møder og kontakter med diverse ikke-statslige organisationer og skriftlige kommentarer fra regionale instanser og enkeltpersoner. For at fremme informationsudvekslingen åbnede Kommissionen en offentlig webside.

Også ansøgerlandene blev opfordret til at give deres mening til kende om prioriteringerne i det nye handlingsprogram, som vil omfatte tiden efter de første tiltrædelser til EU. Det regionale miljøcenter i Ungarn samordnede de mange indlæg fra nationale myndigheder og ikke-statslige organisationer.

4. Handlingsprogrammet og en bæredygtig udvikling

I det femte miljøhandlingsprogram blev bæredygtig udvikling opstillet som et mål for EU. Dette blev bekræftet i Amsterdam-traktaten.

Bæredygtig udvikling kan ikke realiseres på grundlag af miljøpolitik alene. Der kræves deltagelse fra alle aktørerne, herunder på miljøområdet, i samtlige EU's sektorpolitikker, så vi kan må frem til en optimal ligevægt mellem økonomiske, sociale og miljøpolitiske målsætninger.

Miljøhandlingsprogrammet har således ændret karakter. Det nye program udgør miljødimensionen i en mere omfattende EU-strategi for bæredygtighed. Målet med programmet er at indkredse de vigtigste miljøproblemer og de bagvedliggende drivkræfter. Gennem miljøintegration kan vi sikre, at problemerne løses effektivt på de andre sektorpolitiske områder.

5. Finansielle virkninger

Handlingsprogrammet opregner de prioriterede målsætninger, som er en forudsætning for et rent og sundt miljø. Det opregner den kommende tids vigtigste udfordringer, men beskriver ikke nøjagtigt, hvilke tiltag og foranstaltninger der vil blive behov for. Der vil efterfølgende blive taget initiativer til disse konkrete foranstaltninger, hvor de finansielle virkninger af de forskellige tiltag vil blive behandlet.

6. Nærhedsprincippet

Handlingsprogrammet søger at løse miljøproblemerne de steder, hvor der er brug for indgreb og lederskab på europæisk plan, dvs. når der er tale om grænseoverskridende problemer, som i sagens natur kræver grænseoverskridende løsninger.

7. Sammenhængen med EU's politik på andre områder

I handlingsprogrammet erkendes den nære sammenhæng mellem EU's økonomiske og sociale politik og miljøets tilstand. Princippet om miljøintegration, som er nedfældet i traktatens artikel 6, er et vigtigt element i handlingsplanen.

8. En tidshorisont på ti år

Der foreslås en tidshorisont på ti år for programmet. Dette betragtes som et minimum for:

- at der kan udvikles nye foranstaltninger

- at foranstaltningerne kan omsættes i national ret og gennemføres

- at foranstaltningerne kan få rimelig gennemslagskraft

- at foranstaltningernes effektivitet kan vurderes.

Der skal foretages en midtvejsrevision af programmet, så der kan tages højde for eventuelle ændrede omstændigheder. Der vil regelmæssigt blive offentliggjort indikatorer, der kan bruges til at vurdere resultaterne af indsatsen og om nødvendigt fremskynde denne.

2001/0029 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets miljøhandlingsprogram 2001-2010

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

[3] EFT C

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 [4], og

[4] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) Et rent og sundt miljø er en nødvendig forudsætning for samfundets fortsatte velfærd og velstand, men en fortsat vækst på globalt plan vil føre til en hidtil uset belastning af miljøet.

(2) Fællesskabets femte handlingsprogram på miljøområdet "Mod en bæredygtig udvikling" udløb den 31. december 2000 og har resulteret i en række vigtige forbedringer.

(3) Der er dog stadig alvorlige miljøproblemer, som endnu ikke er løst, hvorfor der kræves en yderligere indsats.

(4) En nødvendig forudsætning for en bæredygtig udvikling er, sammen med økonomisk velstand og en afbalanceret social udvikling, en forsigtig udnyttelse af naturressourcerne og beskyttelse af det globale økosystem.

(5) Dette program fokuserer på miljødimensionen af bæredygtig udvikling og sigter samtidig mod en generel forbedring af miljøet og livskvaliteten i Den Europæiske Union.

(6) Programmet opstiller miljøprioriteringerne for en fællesskabsindsats inden for en tidshorisont på ti år, så der er tilstrækkelig lang tid til at udforme og gennemføre nye foranstaltninger og vurdere virkningerne heraf.

(7) De mål, prioriteringer og tiltag, der er fastsat i denne afgørelse, vil opgå gælde for det udvidede Fællesskab.

(8) Lovgivning spiller fortsat en central rolle for løsning af miljøproblemerne, og fuldstændig og korrekt gennemførelse af den gældende lovgivning vil blive prioriteret højt.

(9) Kun ved at integrere miljøhensynene i den økonomiske og sociale politik kan vi håndtere drivkræfterne bag belastningen af miljøet, og der kræves yderligere forbedringer i denne retning.

(10) Der er brug for en strategisk fremgangsmåde for at realisere de nødvendige ændringer i de produktions- og forbrugsmønstre, der påvirker miljøtilstanden og udviklingen heri, baseret på nye former for samarbejde med markedet, borgerinddragelse og fremme af bedre arealplanlægning og -forvaltning.

(11) Der er hos videnskaben enighed om, at menneskelige aktiviteter forårsager en stigning i koncentrationen af drivhusgasser, som medfører temperaturtagninger globalt og forstyrrelser i klimaet.

(12) Klimaændringerne indebærer alvorlige konsekvenser for vores samfund og for naturen, og der må derfor sættes ind for at reducere udledningen af drivhusgasser.

(13) Det er muligt at forebygge klimaændringer uden at sænke niveauet for vækst og velstand ved at sikre, at der sker en afkobling mellem økonomisk vækst og voksende udledninger.

(14) Sunde og afbalancerede natursystemer er grundlaget for livet på jorden.

(15) De menneskelige aktiviteter udøver et betydeligt pres på naturen og biodiversiteten, bl.a. som følge af forurening og den måde, jorden og havet udnyttes på.

(16) Jord, en begrænset ressource af vital betydning for landbruget, er udsat for belastning.

(17) På trods af forbedringer i miljønormerne giver kvaliteten af luft, vand og fødevarer sundhedsmæssige problemer; der er således tegn på øget forekomst af allergier, åndedrætslidelser, kræft og andre sygdomme.

(18) Forurening fra transport, landbrugsvirksomhed, industriprocesser og spildevands- og affaldshåndtering bidrager til en ringe miljøkvalitet, der er til skade for sundheden.

(19) Ved udviklingen af en strategi til beskyttelse af sundhed og miljø bør der fokuseres stærkere på forebyggelses- og forsigtighedsprincippet.

(20) Udnyttelsen af ressourcerne og de heraf følgende affaldsmængder truer jordens bæreevne, med de negative virkninger, som anvendelsen af metaller, mineraler og kulbrinter medfører.

(21) Affaldsmængderne i Fællesskabet vokser fortsat med deraf følgende forurening og tab af jordarealer og ressourcer.

(22) En betydelig del af affaldet er farligt.

(23) Den økonomiske globalisering betyder, at der i stigende grad bør sættes ind med miljøtiltag på internationalt plan, hvilket kræver nye initiativer fra Fællesskabets side i forbindelse med dets handels-, udviklings- og udenrigspolitik.

(24) I betragtning af miljøspørgsmålenes komplekse karakter bør miljøpolitikken bygge på veldokumenterede videnskabelige og økonomiske vurderinger baseret på viden om miljøtilstanden og udviklingen heri, i tråd med traktatens artikel 174.

(25) De politiske beslutningstagere skal have adgang til relevante, ajourførte og let forståelige oplysninger.

(26) De fremskridt, der gøres med opfyldelsen af miljømålsætningerne, skal måles og vurderes.

(27) Midtvejs i programmet bør de hidtidige fremskridt tages op til revision og behovet for en eventuel kursændring vurderes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Programmet

1. Med denne afgørelse indføres et miljøhandlingsprogram for Fællesskabet, i det følgende benævnt "programmet", som opstiller de prioriterede mål, der skal nås..

2. Programmet løber fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2010.

Artikel 2

Overordnet mål og målsætninger

1. Programmet, der opstiller de vigtigste miljømål og -prioriteringer for det nuværende og det udvidede Fællesskab, skal bidrage til Fællesskabets strategi for en bæredygtig udvikling, baseret på en vurdering af miljøtilstanden og udviklingen heri og kortlægning af de vedvarende miljøproblemer, som kræver et initiativ på fællesskabsplan.

2. Programmet skal fremme fuldstændig integration af miljøbeskyttelseskravene i Fællesskabets øvrige sektorpolitikker, samtidig med at der i de foranstaltninger, der foreslås og træffes til fordel for miljøet, tages hensyn til den økonomiske og sociale dimension ved en bæredygtig udvikling og til alle de foreliggende valgmuligheder og virkemidler, baseret på en omfattende dialog med de berørte parter og på seriøs forskning.

3. Programmet tager sigte på at stabilisere atmosfærens koncentration af drivhusgasser på et niveau, som ikke vil forårsage unaturlige svingninger i jordens klima. En forudsætning herfor er, at der gøres fremskridt hen imod det langsigtede mål, der er opstillet af Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer, hvorefter drivhusgasudledningerne skal nedskæres med 70% i forhold til 1990-niveauet, gennem opfyldelsen af følgende målsætninger:

- Ratifikation af Kyoto-protokollen og opfyldelse af målet på 8% nedskæring i udledningerne frem til 2008-12 i forhold til 1990 for de nuværende medlemsstaters vedkommende.

- Placering af Fællesskabet i en troværdig position, hvor det kan lægge vægt bag kravet om en international aftale om opstilling af et nyt mål for tiden efter Kyoto, som i så fald skulle sigte mod en væsentlig nedskæring i udledningerne.

4. Programmet sigter mod at beskytte og genoprette natursystemernes normale funktion og standse tabet af biodiversitet både i Den Europæiske Union og globalt, gennem opfyldelsen af følgende målsætninger:

- Beskyttelse af det naturlige miljø mod skadelige udledninger af forurenende stoffer

- Beskyttelse af jorden mod erosion og forurening

- Beskyttelse af den biologiske diversitet i tråd med Fællesskabets biodiversitetsstrategi [5]

[5] Europa-Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi, KOM(98) 42 endelig.

- Beskyttelse af biodiversiteten og de landskabelige værdier i Fællesskabets landdistrikter.

5. Programmet sigter mod et miljø, hvor koncentrationen af menneskeskabte kontaminanter ikke indebærer væsentlige virkninger eller uacceptable risici for sundheden. Programmet tager navnlig sigte på:

- Øget indsigt i sundhedstruslerne

- Vurdering af alle kemikalier, der produceres i væsentlige mængder, efter en trinvis fremgangsmåde og med fastsættelse af klare måldatoer og frister (som beskrevet i hvidbogen om den nye kemikaliestrategi), idet der startes med kemikalier, der produceres i store mængder, og med særlig problematiske kemikalier

- Sikring af, at koncentrationen af pesticider i miljøet ikke medfører væsentlige risici eller virkninger for sundhed og miljø, og, mere generelt, at der sker en samlet nedskæring i anvendelsen af pesticider

- Sikring af et vandkvalitetsniveau, som ikke medfører væsentlige virkninger og risici for sundhed og miljø, og sikring af, at indvindingen af vand fra vandressourcerne er bæredygtig på lang sigt

- Sikring af et luftkvalitetsniveau, som ikke medfører væsentlige virkninger og risici for sundhed og miljø

- Væsentlig begrænsning af antallet af mennesker, som regelmæssigt påvirkes af langvarige høje støjniveauer.

6. Programmet sigter mod bedre ressourceeffektivitet og ressource- og affaldsforvaltning, gennem opfyldelsen af følgende målsætninger:

- Sikring af, at forbruget af vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer og belastningen herfra ikke overskrider miljøets bæreevne.

- Sikring af, at der i programmets løbetid sker en væsentlig reduktion i mængden af affald, der føres til endelig bortskaffelse, og i produktionen af farligt affald.

- Sikring af en væsentlig samlet reduktion i produktionen af affald gennem affaldsforebyggelsesinitiativer, øget ressourceeffektivitet og overgang til mere bæredygtige forbrugsmønstre, hvorved der sker en afkobling mellem økonomisk og affaldsproduktion.

- For den resterende affaldsproduktion: affald må ikke være farligt eller bør indebære mindst mulig risiko, idet genanvendelse og navnlig genvinding bør prioriteres; mængden af affald til endelig bortskaffelse bør minimeres, og destruktion eller bortskaffelse bør ske på en betryggende måde; affald bør behandles så tæt som muligt ved stedet for dets opståen, for så vidt dette er i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning og ikke mindsker affaldsbehandlingsoperationernes økonomiske og tekniske effektivitet.

7. Programmet skal fremme anvendelsen af politikker og fremgangsmåder, der giver mulighed for bæredygtig udvikling i kandidatlandene.

8. Fremme af miljø og bæredygtig udvikling i kandidatlandene gennem:

- Øget dialog med administrationerne i kandidatlandene om bæredygtig udvikling

- Samarbejde med miljø-NGO'er og erhvervskredse i kandidatlandene med henblik på skærpelse af miljøbevidstheden.

9. Programmet skal fremme udviklingen af et globalt partnerskab for miljø og bidrage til en bæredygtig udvikling ved at sikre:

- at krav og målsætninger med hensyn til miljø og bæredygtig udvikling integreres i alle aspekter af Fællesskabets forbindelser udadtil

- at de internationale organisationer tager miljøspørgsmålene op og yder de nødvendige midler hertil

- at internationale konventioner med tilknytning til miljøet gennemføres

- at der aktivt søges konsensus om vurdering af sundheds- og miljørisikoen, herunder udveksling af oplysninger, forskningssamarbejde og udvikling af afprøvningsprocedurer til fremme af international konsensus om en risikostyringsstrategi, om nødvendigt baseret på forsigtighedsprincippet.

10. Programmet skal sikre, at Fællesskabets miljøpolitik føres på en integreret måde, baseret på en bred og omfattende dialog med de berørte parter, borgerinddragelse, en analyse af omkostningseffektiviteten og veldokumenterede videnskabelige data og oplysninger, der bygger på den seneste udvikling inden for forskning og teknologi.

Artikel 3

Strategier til opfyldelse af miljømålsætningerne

Målsætningerne i artikel 2 vedrørende indsatsstrategierne skal bl.a. søges virkeliggjort gennem følgende prioriterede tiltag:

1. Til ansporing af en mere effektiv gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning, uden at dette anfægter Fællesskabets ret til at indlede overtrædelsesprocedurer, kræves:

- Støtte til udveksling af oplysninger om den bedste gennemførelsespraksis via IMPEL-netværket

- Foranstaltninger til bekæmpelse af miljøkriminalitet

- Fremme af bedre standarder for medlemsstaternes tilsynsførelse og overvågning.

2. Integration af miljøbeskyttelseskravene i fastlæggelsen af samtlige Fællesskabets politikker og aktiviteter. Hertil kræves:

- Sikring af, at de integreationsstrategier, som Rådet har opstillet på forskellige indsatsområder, udmøntes i konkret handling.

- Regelmæssig overvågning på grundlag af relevante indikatorer og rapportering om sektorintegrationsprocessen.

- Integration af miljøkriterier i Fællesskabets støtteprogrammer.

3. Fremme af forureneren betaler-princippet gennem markedsbaserede styringsmidler, herunder handel med udledningskvoter samt miljøafgifter og -subsidier, med henblik på at internalisere både de negative og de positive virkninger på miljøet.

4. Til at fremme samarbejde og partnerskab med virksomhederne og deres organisationer om miljøspørgsmål kræves:

- Fremme af øget anvendelse af Fællesskabets ordning for miljøledelse og -revision [6] og udvikling af initiativer til at anspore virksomhederne til at offentliggøre nøjagtige og uafhængigt verificerede redegørelser for deres indsats for miljø eller bæredygtig udvikling.

[6] Reference til EMAS

- Opstilling af et program for ydelse af bistand med overholdelse af lovgivningen, med særlig hjælp til små og mellemstore virksomheder.

- Fremme af ordninger til belønning af virksomheder for deres miljøindsats.

- Fremme af en integreret strategi, som kan anspore til, at miljøkravene tilgodeses gennem hele produkternes livscyklus, og at miljøvenlige processer og produkter finder større anvendelse.

- Fremme af frivillige forpligtelser og aftaler om opfyldelse af klare miljømål.

5. Til at gøre det lettere for forbrugerne at træffe deres valg ud fra miljøkriterier kræves:

- Ansporing til anvendelse af miljømærker, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligne de miljørelaterede egenskaber ved produkter af samme art.

- Fremme af anvendelsen af pålidelige selvdeklarerede miljøanprisninger og forebyggelse af vildledende miljøanprisninger.

- Fremme af grøn indkøbspolitik, under hensyntagen til Fællesskabets konkurrenceregler og det indre marked, ledsaget af retningslinjer for den bedste praksis, idet der som første skridt foretages en gennemgang af fællesskabsinstitutionernes grønne indkøbspolitik.

6. Til at integrere miljøhensyn i finanssektoren kræves:

- Undersøgelse af muligheden for et frivilligt initiativ med finanssektoren, herunder retningslinjer for angivelse af oplysninger om miljøomkostningerne i virksomhedernes årsberetninger og udveksling af den bedste praksis mellem medlemsstaterne.

- Tilskyndelse til, at Den Europæiske Investeringsbank i sin udlånsvirksomhed i højere grad integrerer miljøkrav og -hensyn.

7. Til at oprette en fællesskabsordning for erstatningsansvar kræves:

- Lovgivning om ansvar for miljøskader.

8. Til at fremme øget indsigt i miljøspørgsmål hos de europæiske borgere kræves:

- Støtte til tilvejebringelse af tilgængelig miljøinformation til borgerne.

- Tilvejebringelse af en række værktøjer, som kan hjælpe lokale og regionale myndigheder eller andre organisationer med at kommunikere med borgerne om miljøspørgsmål, herunder navnlig om benchmarking af husholdningernes miljøindsats og oplysning med henblik på forbedring heraf.

9. Til at anspore til og fremme beslutninger om effektiv arealplanlægning og -forvaltning ud fra miljøkriterier, samtidig med at nærhedsprincippet tilgodeses fuldt ud, kræves:

- Fremme af den bedste praksis inden for bæredygtig arealplanlægning med særlig vægt på programmet for integreret kystzoneplanlægning.

- Støtte til programmer og net til fremme af udveksling af erfaringer og udvikling af god praksis inden for bæredygtig byudvikling og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

- Øgede ressourcer til og videre rammer for miljøvenlige landbrugsforanstaltninger som led i den fælles landbrugspolitik.

Artikel 4

Prioriterede indsatsområder for håndtering af klimaændringerne

Målsætningerne i artikel 2 vedrørende klimaændringer skal bl.a. søges virkeliggjort gennem følgende prioriterede tiltag:

1. Til opfyldelse af målene i Kyoto-protokollen:

- Ratifikation og gennemførelse af Kyoto-protokollen

- Opstilling af omkostningseffektive mål for nedskæring af drivhusgasudledningerne i de forskellige sektorer, i tråd med det europæiske klimaændringsprogram .

- Oprettelse af en fællesskabsordning for handel med CO2-kvoter.

- Udfærdigelse af en opgørelse over og gennemgang af energisubsidier i medlemsstaterne. Heri vil indgå en undersøgelse af, om subsidierne er forligelige med klimamålsætningerne.

- Fremme af overgangen til kulstoffattigt brændsel til elfremstilling.

- Fremme af vedvarende energikilder, med 12% energi fra vedvarende energikilder i 2010 som målsætning.

- Fremme af anvendelsen af afgiftspolitiske foranstaltninger, herunder også på fællesskabsplan, til fremme af overgangen til renere energi og transport og af teknologisk innovation, herunder vedtagelse af en ramme for energiafgifter.

- Fremme af miljøaftaler med industrisektorerne om energieffektivitet.

- Kortlægning af særlige tiltag til at mindske drivhusgasudledningerne fra luftfarten, medmindre Den Internationale Organisation for Civil Luftfart vedtager sådanne tiltag inden udgangen af 2002.

- Sikring af, at klimaændringer indtager en central plads i Fællesskabets politik for forskning og teknologisk udvikling og i de nationale forskningsprogrammer.

- Udvikling af midler til at bistå de små og mellemstore virksomheder med at tilpasse sig de nye krav, indføre nyskabelser og forbedre deres præstationer.

- Inførelse af incitamenter til øget anvendelse af kraftvarme.

- Fremme af miljøeffektiv praksis og teknik i industrien.

- Fremme af energibesparelser i forbindelse med bygningsopvarmning og -køling.

2. Forberedelse af foranstaltninger med henblik på tilpasning til konsekvenserne af klimaændringerne ved:

- at revidere Fællesskabets politik, navnlig samhørighedspolitikken, så der i investeringsafgørelser tages fornødent hensyn til tilpasningsbehovet

- at fremme regionale klimaberegninger og -vurderinger til forberedelse af regionale tilpasningsforanstaltninger og støtte til skærpelse af miljøbevidstheden hos borgere og virksomheder.

Artikel 5

Prioriterede indsatsområder for natur og biodiversitet

Målsætningerne i artikel 2 vedrørende beskyttelse og genopretning af natursystemerne og biodiversiteten skal søges virkeliggjort gennem følgende prioriterede tiltag. Hertil kræves:

1. I forbindelse med uheld og katastrofer:

- Øget fællesskabskoordinering af medlemsstaternes beredskabsindsats ved uheld og naturkatastrofer

- Udformning af foranstaltninger til afværgelse af risikoen for alvorlige uheld i forbindelse med rørledninger og minedrift og foranstaltninger rettet mod mineaffald.

2. En tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse.

3. Øget integration af kravet om beskyttelse og genopretning af landskaber i andre sektorpolitikker.

4. Videreudvikling af de positive elementer i forholdet mellem landbrug og miljø i de fremtidige revisioner af den fælles landbrugspolitik.

5. Fremme af øget integration af miljøkravene i den fælles fiskeripolitik i forbindelse med revisionen heraf i 2002.

6. Udformning af strategier og foranstaltninger for skovene, herunder:

- Udvikling af nationalt og regionalt skovbrug og bæredygtig skovforvaltning som led i udviklingsplaner for landdistrikterne, på linje med det arbejde, der gøres i Det Mellemstatslige Skovforum og i Den Fælleseuropæiske Ministerkonference om beskyttelse af Europas skove.

- Videreførelse af de nuværende fællesskabsforanstaltninger til beskyttelse af skovene med øget vægt på overvågning af skovenes flersidighed.

- Fremme af troværdige skovcertificeringsordninger

- Fortsat aktiv deltagelse fra Fællesskabets side i gennemførelsen af resolutionerne fra ministerkonferencerne om beskyttelse af Europas skove og i de internationale drøftelser og forhandlinger om skovrelaterede spørgsmål.

7. Udvikling af en integreret strategi for beskyttelse af havmiljøet.

8. Skærpelse af kontrollen med overvågning, mærkning og sporbarhed af GMO'er.

9. Overvågning af gennemførelsen af Fællesskabets strategi og handlingsplaner for biodiversiteten på grundlag af et data- og informationsindsamlingsprogram.

Artikel 6

Prioriterede indsatsområder for miljø og sundhed

Målsætningerne i artikel 2 vedrørende sundhed og miljø skal søges virkeliggjort gennem følgende prioriterede tiltag:

1. Udbygning af Fællesskabets forskningsmæssige og videnskabelige ekspertise og tilskyndelse til koordinering af de nationale forskningsprogrammer til fremme af sundheds- og miljømålsætningerne, herunder navnlig:

- Indkredsning af prioriterede forsknings- og indsatsområder og udformning af henstillinger desangående.

- Fastlæggelse og udformning af sundheds- og miljøindikatorer.

- Undersøgelse af behovet for at ajourføre de nuværende sundhedsnormer og grænseværdier, også under hensyntagen til virkningerne for potentielt sårbare grupper, som f.eks. børn eller ældre.

- Undersøgelse af udviklingstendenserne og indførelse af en ordning for tidlig varsling af nye eller begyndende problemer.

2. På kemikalieområdet:

- Udvikling af et nyt enhedssystem for afprøvning, vurdering og risikostyring af nye og eksisterende stoffer

- Udvikling af kemikalieafprøvningsforskrifter, der er tilpasset kemikaliernes egenskaber, anvendelsesformål, eksponeringsbetingelser og mængde, også for importerede kemikalier.

- Opstilling af nye specifikke og hurtige risikostyringsprocedurer, som særlig problematiske stoffer skal underkastes, inden de anvendes til visse formål.

- Ajourføring af virksomhedernes oplysninger om egenskaberne ved de kemikalier, de fremstiller og anvender, så oplysningerne også dækker potentielle farer for miljø og sundhed.

- Forbedring af forvaltningen af kemikalier på fællesskabsplan og i medlemsstaterne.

3. På pesticidområdet:

- En tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider.

- Ratifikation af Rotterdam-konventionen om proceduren med forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel.

- Ændring af Fællesskabets forordning (2455/92) [7] om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier med henblik på at bringe forordningen i overensstemmelse med Rotterdam-konventionen og forbedre de heri fastsatte procedurer samt oplysningerne til udviklingslandene.

[7] Rådets forordning (EØF) nr. 2455/92 af 23. juli 1992 om indførsel og udførsel af visse farlige kemikalier, EFT L 251 af 29.8.1992, s. 13-22-

- Forbedring af forvaltningen af kemikalier og pesticider i udviklingslandene og kandidatlandene, herunder bortskaffelse af lagre af forældede pesticider.

4. Med henblik på bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne og sikring af disses kvalitet:

- Udfasning af udledningen af farlige stoffer i vandmiljøet.

- Revision af direktivet om badevand [8].

[8] Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand, EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1-7, som ændret ved Rådets direktiv 90/656/EØF af 4. december 1990, EFT L 353 af 17.12.1990 og Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991, EFT L 377 af 31.12.1991.

- Sikring af, at retningslinjerne i rammedirektivet om vand og vandkvalitetskravene integreres i den fælles landbrugspolitik og i regionaludviklingspolitikken.

5. På luftforureningsområdet:

- Forbedring af overvågningen af luftkvaliteten og oplysningen af offentligheden, herunder på grundlag af indikatorer.

- En tematisk strategi for luftforurening, der skal omfatte prioritering af yderligere tiltag, gennemgang og opdatering af luftkvalitetsnormerne og de nationale emissionslofter og udvikling af bedre systemer til dataindsamling, modelberegninger og fremskrivninger.

- Undersøgelse af indeluftens kvalitet og de sundhedsmæssige virkninger heraf, om nødvendigt ledsaget af henstillinger til yderligere foranstaltninger på området.

Artikel 7

Prioriterede indsatsområder for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og affaldshåndtering

Målsætningerne i artikel 2 vedrørende affaldshåndtering og ressourceforvaltning skal søges virkeliggjort gennem følgende prioriterede tiltag:

1. En tematisk strategi for bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, herunder:

- undersøgelse af muligheden for et program for den bedste praksis rettet mod virksomhederne

- kortlægning af forskningsbehov

- økonomiske virkemidler

- ophævelse af subsidier, der ansporer til overforbrug af ressourcer

- integration af ressourceeffektivitetshensyn i en strategi for integreret produktpolitik.

2. På området affaldsforebyggelse:

- Integration af affaldsforebyggelsesmålsætninger og -prioriteringer i en strategi for integreret produktpolitik.

3. Revision af lovgivningen om slam [9].

[9] Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg, EFT L 181 af 4.7.1086, s. 6-12.

4. Henstillinger vedrørende bygge- og nedrivningsaffald.

5. Lovgivning om bionedbrydeligt affald.

6. En tematisk strategi for genanvendelse af affald, herunder foranstaltninger til sikring af indsamling og genanvendelse af prioriterede affaldsstrømme.

Artikel 8

Prioriterede indsatsområder for internationale spørgsmål

Målsætningerne i artikel 2 vedrørende internationale spørgsmål skal søges virkeliggjort gennem følgende prioriterede tiltag:

1. Integration af miljø og bæredygtig udvikling i alle aspekter af Fællesskabets politik udadtil.

2. Opstilling af et sæt sammenhængende miljø- og udviklingsmål til vedtagelse på topmødet for miljø og udvikling i 2002 og arbejde hen imod en styrkelse af miljøforvaltningen på internationalt plan.

3. Fremme af forsvarlig miljøpraksis i forbindelse med direkte udenlandske investeringer og eksportkreditter.

4. Skærpelse af indsatsen på internationalt plan for at nå til enighed om metoder til sundheds- og miljørisikovurdering og om risikostyringsstrategier, om fornødent ud fra forsigtighedsprincippet.

5. Sikring af, at der foretages bæredygtighedsvurderinger af handelsaftaler.

Artikel 9

Udformning af miljøpolitik på grundlag af inddragelse af de berørte parter og veldokumenteret viden

Målsætningerne i artikel 2 vedrørende udformning af miljøpolitik baseret på inddragelse af de berørte parter og et solidt videngrundlag skal søges virkeliggjort gennem følgende prioriterede tiltag:

1. Ordninger, hvorved de berørte parter, navnlig dem, der er direkte berørt af forslag eller andre initiativer, høres på alle stadier i forberedelserne hertil, så der kan træffes mere effektive valg og sikres bedre resultater for miljøet af de foranstaltninger, der skal foreslås.

2. Fortsat finansiel støtte til miljø-NGO'er for at lette deres deltagelse i dialogen.

3. Sikring af, at miljøet forbliver et højt prioriteret emne i både Fællesskabets forskningsprogrammer og de nationale forskningsprogrammer. Sikring af bedre koordinering den miljørelaterede forskning i medlemsstaterne.

4. Sikring af, at offentligheden regelmæssigt holdes underrettet om miljøet og hermed beslægtede spørgsmål gennem årlige rapporter om de vigtigste miljøindikatorer og integrationsindikatorer, hvoraf værdien af miljøskaderne så vidt muligt fremgår.

5. Gennemgang af oplysnings- og rapporteringssystemerne med henblik på indførelse af et mere sammenhængende og effektivt system til sikring af rapportering af høj kvalitet og sammenlignelige miljødata og oplysninger.

6. Fremskyndelse af udviklingen af geografiske informationssystemer og anvendelsen af telemåling til støtte for udformning og gennemførelse af miljøpolitiske foranstaltninger.

Artikel 10

Overvågning og vurdering af resultaterne

1. Kommissionen vurderer gennemførelsen af programmet i løbet af dets fjerde år. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne midtvejsrapport sammen med eventuelle forslag til ændringer, den måtte skønne nødvendige.

2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en endelig vurdering af programmet og af miljøtilstanden og -udsigterne i løbet af programmets sidste år.

Artikel 11

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den .[...]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[...] [...]