52001PC0038

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer /* KOM/2001/0038 endelig udg. - COD 2001/0023 */

EF-Tidende nr. 154 E af 29/05/2001 s. 0129 - 0140


Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer er det primære lovgrundlag for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af statistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater. I forhold til den oprindelige forordning om statistikker over erhvervsstrukturer indeholder forordningsforslaget to nye sektorspecifikke bilag om kreditinstitutter (bilag 6) og pensionskasser (bilag 7). Endvidere udvides det generelle moduls (bilag 1) dækning til følgende endnu ikke omfattede aktiviteter: anden finansieringsvirksomhed, pensionskasser og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed. Endelig indføres der samtidig to nye miljøvariabler i bilag 2 i forordningen om statistik over erhvervsstrukturer (industrivirksomhed).

Der er behov for erhvervsstrukturstatistikken over kreditinstitutter, pensionskasser og andre finansielle tjenester til evaluering af det indre finansielle marked, til støtte for makroøkonomiske statistikker og til observering af stabiliteten i EU's finansielle system. I Kommissionens finansielle handlingsplan ("Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan"), som blev sat i værk i maj 1999, understreges den fundamentale betydning af et effektivt indre finansielt marked.

Data om udgifter til miljøbeskyttelse er uundværlige, når man skal vurdere omkostningerne ved at overholde miljøbestemmelser. Omfattende, harmoniserede og aktuelle miljøudgiftsdata for EU vil forbedre miljøbestemmelserne og gennemførelsen heraf og bidrage til at opnå en effektiv miljøbeskyttelse med færre midler.

Ifølge artikel 2 i den oprindelige forordning er et af formålene med erhvervsstrukturstatistikkerne at analysere bestemte variabler for virksomheder efter aktivitetsgrupper. Artikel 4 giver mulighed for at vedlægge bilag, hvori de udarbejdede statistikker er samlet i moduler. I betragtning af udviklingen i kreditinstitutternes og pensionskassernes aktiviteter fandt man det hensigtsmæssigt at tilføje et sektorspecifikt bilag. Bilag 6 og 7 indeholder lister over variabler, som giver det bedst mulige overblik over henholdsvis kreditinstitutternes og pensionskassernes aktiviteter. Disse data vil gøre det muligt at analysere strukturændringer, såsom ændringer, der følger af euroens indførelse, konsolidering af kreditinstitutter og andre fænomener, som er bestemmende for sektorens struktur, pensionskassernes udvikling og den mangfoldighed af pensionskasser, der i øjeblikket opererer i EU. Variablerne er valgt ud fra frivillige dataindsamlinger vedrørende kreditinstitutter og pensionskasser, der blev iværksat fra referenceåret 1997 samt ud fra pilotundersøgelsen vedrørende pensionskasser.

Ved at inkludere anden finansieringsvirksomhed (gruppe 65.2 i NACE rev.1), pensionsforsikring (undergruppe 66.02 i NACE rev.1) og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (hovedgruppe 67 i NACE rev.1) i den oprindelige forordnings bilag 1 vil det begrænsede antal strukturdata for disse aktiviteter også blive indsamlet. Disse data vil supplere de allerede eksisterende statistikker for en lang række andre økonomiske aktiviteter (lige fra industriaktiviteter til forretningsservice). Hvorvidt disse aktiviteter skal inkluderes i bilag 1 afhænger af resultaterne af pilotundersøgelserne vedrørende anden finansieringsvirksomhed, pensionsforsikring og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed. For at imødekomme medlemsstaternes ønsker foreslås det at fastlægge det første obligatoriske referenceår og indberetningsfristen for disse variabler ved hjælp af komitologiproceduren i den oprindelige forordnings artikel 13.

De nye erhvervsstrukturstatistikker over finansielle tjenester i bilag 6 og 7 er i stort omfang baseret på administrative kilder. Derfor vil virksomhederne og de nationale dataleverandører (de nationale statistiske kontorer, de nationale centralbanker, de nationale tilsynsmyndigheder mv.) kun blive pålagt en mindre eller slet ingen ekstra byrde i forbindelse med indsamlingen af disse statistiske data. Indsamlingen og udarbejdelsen af statistiske data til variablerne i bilag 1 for så vidt angår anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed kan medføre ekstra omkostninger. I overensstemmelse med den oprindelige forordnings artikel 6 indeholder forordningsforslaget imidlertid ikke nærmere bestemmelser om de dataindsamlingsmetoder, der skal anvendes. Følgelig kan hver enkelt medlemsstat udarbejde dataene efter den metode, de finder mest velegnet.

To variabler, der indeholder oplysninger om de midler der afsættes til miljøbeskyttelse, foreslås indført som obligatorisk bestanddel i bilag 2 til den oprindelige forordning (industrivirksomhed): investeringer i integrerede teknologier og samlede driftsudgifter til miljøbeskyttelse. De gennemførte pilotundersøgelser vedrørende disse variabler viste, at det var muligt at indsamle disse data. Disse former for miljøbeskyttelsesudgifter er meget vigtige set i forholdt til de samlede udgifter, og det forventes, at deres betydning vil vokse med tiden sammenholdt med investeringer i end-of-pipe-udstyr, som er den eneste obligatoriske variabel i øjeblikket. Derfor er det af stor betydning for brugere af data om miljøudgifter at råde over oplysninger om alle tre variabler.

Forslaget om statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende finansielle tjenesteydelser er resultatet af talrige høringer og møder med medlemsstaterne, hvoraf langt størstedelen kan gå ind for det. Forslaget vedrørende miljøvariabler er resultatet af intense drøftelser med eksperter i medlemsstaterne og i forskellige arbejdsgrupper. Medlemmerne af disse udvalg og arbejdsgrupper støttede generelt den foreslåede forordning.

Forordningsforslaget forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

2001/0023 (COD)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

[2] EFT

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [3],

[3] EFT

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 [4], senest ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) 410/98 [5], er der fastlagt en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Fællesskabet.

[4] EFT L 14, 17.1.1997, s.1.

[5] EFT L 52, 21.2.1998, s.1.

(2) Udviklingen i Fællesskabets monetære, økonomiske og sociale integration gør det nødvendigt at udvide nævnte fælles ramme til at omfatte kreditinstitutter, pensionskasser, anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed.

(3) Det indre markeds udvikling og virkemåde øger behovet for data til måling af effektiviteten, navnlig inden for sektorerne kreditinstitutter, pensionskasser, anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed.

(4) Liberaliseringen af den internationale handel med finansielle tjenesteydelser kræver, at der foreligger virksomhedsstatistikker inden for sektoren finansielle tjenesteydelser til støtte for handelsforhandlingerne.

(5) Udarbejdelsen af national- og regionalregnskaber i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 [6] af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab kræver sammenlignelige, fuldstændige og pålidelige virksomhedsstatistikker inden for sektoren finansielle tjenesteydelser.

[6] EFT L 310, 30.11.1996, s.1.

(6) Indførelsen af den fælles valuta vil få væsentlig indflydelse på de finansielle tjenester og de grænseoverskridende kapitalstrømme, hvilket understreger behovet for data om konkurrenceevne og internationalisering.

(7) En smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutterne og det finansielle systems stabilitet øger behovet for data om kreditinstitutter og andre finansielle institutioner.

(8) Ved i højere grad at udnytte liberaliseringen af investeringsreglerne vil en dynamisk pensionskassesektor kunne bidrage til at stimulere kapitalmarkederne.

(9) I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2179/98/EF om revision af Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling "Mod en bæredygtig udvikling" [7] understregedes igen behovet for pålidelige og sammenlignelige data, statistikker og indikatorer som et vigtigt redskab til at vurdere omkostningerne ved at overholde miljøbestemmelserne.

[7] EFT L 275, 10.10.1998, s.1.

(10) Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved afgørelse 89/382/EØF, Euratom [8], Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning, nedsat ved direktiv 77/780/EØF [9], Udvalg for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik nedsat ved afgørelse 91/115/EEC [10] og Forsikringskomitéen, der er nedsat ved direktiv 91/675/EEC [11], er blevet hørt -

[8] EFT L 181, 28.6.1989, s.47.

[9] EFT L 322, 17.12.1977, s.30.

[10] EFT L 59, 6.3.1991, s.19.

[11] EFT L 374, 31.12.1991, s.32.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 foretages følgende ændringer:

1. I artikel 5 indsættes følgende led:

« ... et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende kreditinstitutter som defineret i bilag 6, »

« ... et detaljeret modul for statistikker over erhvervsstrukturer vedrørende pensionskasser som defineret i bilag 7. »

2. Bilag 6 og 7, som er bilag til nærværende forordning, indsættes.

Artikel 2

I bilag 1 til forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 foretages følgende ændringer:

1. I afsnit 5 indsættes følgende punktum:

"Dog skal det første referenceår, for hvilket der udarbejdes statistikker over de aktivitetskategorier, der er omfattet af NACE rev. 1, gruppe 65.2 og hovedgruppe 67 fastsættes i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 13."

2. Afsnit 8 affattes således:

"1. Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår undtagen for aktiviteterne i undergruppe 65.11 i NACE rev. 1 og de aktiviteter i NACE rev. 1, der er omfattet af bilag 5, 6 og 7. For resultaterne vedrørende undergruppe 65.11 i NACE rev. 1 er indberetningsfristen 10 måneder. For de aktiviteter, der er omfattet af bilag 5, 6 og 7 er indberetningsfristen fastlagt i disse bilag. Dog skal indberetningsfristen for resultaterne vedrørende de aktivitetskategorier, der er omfattet af gruppe 65.2 og hovedgruppe 67 i NACE rev. 1, fastsættes i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 13.

2. Undtagen for hovedgruppe 65 og 66 i NACE rev. 1 indberettes de foreløbige nationale resultater eller skøn inden ti måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår for de virksomhedsstatistikker, som er udarbejdet for følgende variabler:

12 110 (omsætning) 16 110 (antal beskæftigede)

Disse foreløbige resultater opdeles efter det 3-cifrede niveau (gruppe) i NACE rev. 1 undtagen for hovedafdeling H, I og K i NACE rev. 1, der opdeles efter grupperne i afsnit 9. Fristen for indberetning af foreløbige resultater eller skøn vedrørende hovedgruppe 67 i NACE rev. 1, fastsættes i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 13."

3. I afsnit 9 affattes hovedafdeling J således:

"HOVEDAFDELING J Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed

For at gøre det muligt at udarbejde statistikker på fællesskabsplan skal medlemsstaterne indberette de nationale resultater fordelt på undergrupperne i NACE rev. 1."

4. I afsnit 10, stk. 1, affattes det første punktum således:

"Medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om definition, struktur og tilgængelighed af information om statistiske enheder, som er klassificeret i hovedafdeling M til O i NACE rev. 1."

Artikel 3

I bilag 2 til forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 foretages følgende ændringer:

1. I afsnit 4, stk. 3, indsættes følgende variabler efter variablen 21 11 0 (investering i udstyr og anlæg til forureningskontrol og hjælpemidler til forureningsbekæmpelse - navnlig "end-of-pipe-udstyr"):

"21 12 0 - Investering i udstyr og anlæg i forbindelse med renere teknologi ("integreret teknologi") (()"

2. Fodnoten i afsnit 4, stk. 3, affattes således:

"(() Hvis den samlede omsætning og antallet af beskæftigede i en hovedgruppe under hovedafdeling C til E i NACE rev. 1 i en medlemsstat udgør mindre end 1% af det samlede tal for Fællesskabet, skal de oplysninger til brug for udarbejdelse af statistikker, som vedrører variabel 21 11 0, 21 12 0, 22 11 0 og 22 12 0, ikke nødvendigvis indsamles i henhold til denne forordning. Hvis det er nødvendigt af hensyn til Fællesskabets politik, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 13 i denne forordning anmode om ad hoc-indsamling af oplysningerne."

3. I afsnit 4, stk. 4, indsættes følgende variabel efter variablen 20 31 0 (Køb af elektricitet (værdi)):

"21 14 0 - Samlede driftsudgifter til miljøbeskyttelse (() "

4. I afsnit 4, stk.4, indsættes følgende fodnote:

"(() Hvis den samlede omsætning og antallet af beskæftigede i en hovedgruppe under hovedafdeling C til E i NACE rev. 1 i en medlemsstat udgør mindre end 1% af det samlede tal for Fællesskabet, skal de oplysninger til brug for udarbejdelse af statistikker, som vedrører variabel 21 14 0, ikke nødvendigvis indsamles i henhold til denne forordning. Hvis det er nødvendigt af hensyn til Fællesskabets politik, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 13 i denne forordning anmode om ad hoc-indsamling af oplysningerne."

5. I afsnit 5 indsættes følgende to stykker:

"3. Kalenderåret 2001 er det første referenceår, for hvilket der skal udarbejdes statistikker vedrørende variabel 21 12 0 og 21 14 0.

4. For variablen 21 12 0 udarbejdes der statistikker hvert år. For variablen 21 14 0 udarbejdes der statistikker hvert tredje år."

6. Afsnit 7, stk. 6, affattes således:

"6. Resultaterne for variablerne 21 11 0, 21 12 0 og 21 14 0 opdeles på 2-cifret niveau i NACE rev. 1 (hovedgruppe) inden for hovedafdeling C, D og E og på 3-cifret niveau i NACE rev. 1 (gruppe) for hovedgruppe 21, 23 og 24. "

7. I afsnit 7 indsættes følgende stykke:

"7. Resultaterne for variablerne 21 11 0, 21 12 0 og 21 14 0 opdeles i følgende miljøbeskyttelsekategorier: beskyttelse af omgivende luft og klima, spildevandshåndtering, affaldshåndtering og anden miljøbeskyttelse. Anden miljøbeskyttelse omfatter beskyttelse af jordbund og grundvand, begrænsning af støj og vibrationer, beskyttelse af biodiversitet og landskab, strålebeskyttelse, forskning og udvikling, generel forvaltning af miljø og ikke-opdelte udgifter. Resultaterne vedrørende miljøbeskyttelse opdeles på 2-cifret niveau i NACE rev. 1 (hovedgruppe)."

8. I afsnit 9 indsættes følgende:

"21 11 0 - (Investering i udstyr og anlæg til forureningskontrol og hjælpemidler til forureningsbekæmpelse - navnlig "end-of-pipe-udstyr")

Følgende bemærkning indsættes vedrørende variablerne 21 11 0, 21 12 0 og 21 14 0:

"Kun separat opdeling for miljøområderne biodiversitet og landskab, jordbund og grundvand."

9. I afsnit 10 indsættes følgende:

"Overgangsperioden for udarbejdelsen af de statistiske data vedrørende variablerne 21 12 0 og 21 14 0 kan forlænges med yderligere 3 år i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 i denne forordning."

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende..

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formanden

BILAG 6

DETALJERET MODUL FOR

STATISTIKKER OVER ERHVERVSSTRUKTURER VEDRØRENDE

KREDITINSTITUTTER

Afsnit 1

Formål

Formålet med dette bilag er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker over kreditinstitutsektorens struktur, aktivitet, konkurrenceevne og resultater. Modulet indbefatter en detaljeret liste over variabler, for hvilke der skal indsamles statistisk materiale for at forbedre kendskabet til udviklingen inden for kreditinstitutsektoren på nationalt og internationalt plan samt på fællesskabsplan..

Afsnit 2

Anvendelsesområde

De statistikker, der skal udarbejdes, vedrører de områder, som er nævnt i artikel 2, nr. i), ii) og iii), i denne forordning og navnlig:

1. en detaljeret analyse af kreditinstitutternes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater

2. udviklingen i og fordelingen af den samlede forretningsaktivitet og forretningsaktiviteten pr. produkt, internationale aktiviteter, antal beskæftige, kapital og reserver og andre aktiver og passiver.

Afsnit 3

Dækning

1. Der udarbejdes statistikker for kreditinstitutternes aktiviteter, som er omfattet af undergruppe 65.12 og 65.22 i NACE rev. 1.

2. Statistikkerne udarbejdes for alle kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 2, stk.1, litra a, og artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 86/635/EØF [12] (undtagen centralbanker).

[12] EFT L 372, 31.12.1986, s.1.

3. Filialer af de kreditinstitutter, som er omhandlet I artikel 24 i Europa-Parlamentets oq Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 [13], hvis virksomhed falder ind under en af de undergrupper i NACE rev. 1, der er omtalt i stk. 1, sidestilles med de kreditinstitutter, der er anført i stk. 2.

[13] EFT L 126, 25.5.2000, s. 1

Afsnit 4

Variabler

De variabler og statistikker, der skal udarbejdes, er anført nedenfor. Variabler og statistikker, som er anført i kursiv, indgår også i listerne under det generelle modul i bilag 1. Når variabler udledes direkte af årsregnskaberne, sidestilles regnskabsår, der slutter inden for et referenceår, med det pågældende referenceår.

Listen over variabler indeholder følgende oplysninger:

(i) variabler, der er opført i artikel 4 i direktiv 86/635/EØF: balancens aktivside: post 4; balancens passivside: post 2 (a) + 2 (b) aggregeret, post 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14 aggregeret.

(ii) variabler, der er opført i artikel 27 i direktiv 86/635/EØF: post 2, post 3 (a) + 3 (b) + 3 (c) aggregeret, post 3 (a), post 4, post 5, post 6, post 7, post 8 (a) + 8 (b) aggregeret, post 8 (b), post 10, post 11 + 12 aggregeret, post 9 + 13 + 14 aggregeret, post 15 + 16 aggregeret, post 19, post 15 + 20 + 22 aggregeret, post 23.

(iii) hertil kommer følgende variabler:

>TABELPOSITION>

(iv) variabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige regionale statistikker:

>TABELPOSITION>

Afsnit 5

Første referenceår

Det første referenceår, for hvilket der for variablerne i afsnit 4 skal udarbejdes årlige statistikker, er kalenderåret 2001.

Afsnit 6

Udarbejdelse af resultater

1. Resultaterne opdeles i følgende undergrupper i NACE rev. 1: henholdsvis 65.12 og 65.22.

2. De regionalstatistiske data opdeles på 4-cifret niveau i NACE rev. 1 (undergrupper) og niveau 2 i nomenklaturen for statistiske territorialenheder (NUTS).

Afsnit 7

Indberetning af resultaterne

Fristen for indberetning af resultaterne fastsættes i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 13. Den må højst være 10 måneder at regne fra udgangen af referenceåret.

Afsnit 8

Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik

Kommissionen underretter Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik om gennemførelsen af dette modul og om alle tilpasninger til den økonomiske og tekniske udvikling i forbindelse med indsamling og statistisk bearbejdning af data, bearbejdningen og indberetning af resultaterne.

Afsnit 9

Pilotundersøgelser

For de aktiviteter, der er omfattet af dette bilag, vedtager Kommissionen følgende pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne:

- oplysninger om derivater og poster uden for balancen

- oplysninger om distributionsnet

- oplysninger, som er nødvendige for at opsplitte kreditinstitutternes transaktioner i priser og mængder.

Pilotundersøgelserne skal afdække, om det er relevant og muligt at tilvejebringe disse data, idet fordelene ved at råde over dataene sættes i relation til indsamlingsomkostningerne og den byrde, der pålægges kreditinstitutterne.

Afsnit 10

Overgangsperiode

For det detaljerede modul må overgangsperioden ikke overstige tre år regnet fra begyndelsen af det første referenceår for udarbejdelse af statistikkerne, der er omhandlet i afsnit 5.

BILAG 7

DETALJERET MODUL FOR

STATISTIKKER OVER ERHVERVSSTRUKTURER

VEDRØRENDE PENSIONSKASSER

Afsnit 1

Formål

Formålet med dette bilag er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af fællesskabsstatistikker over kreditinstitutsektorens struktur, aktivitet, konkurrenceevne og resultater. Modulet indbefatter en detaljeret liste over variabler, for hvilke der skal indsamles statistisk materiale for at forbedre kendskabet til udviklingen inden for kreditinstitutsektoren på nationalt og internationalt plan samt på fællesskabsplan.

Afsnit 2

Anvendelsesområde

De statistikker, der skal udarbejdes, vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2, nr. i), ii) og iii), i denne forordning og navnlig:

1. en detaljeret analyse af pensionskassernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater

2. udviklingen i og fordelingen af den samlede forretningsaktivitet, pensionskassernes medlemsstruktur, internationale aktiviteter, antal beskæftigede, investeringer og passiver.

Afsnit 3

Dækning

1. Der udarbejdes statistikker for al virksomhed, som er omfattet af undergruppe 66.02 i NACE rev. 1. Denne kategori omfatter selvstændige pensionskassers virksomhed.

2. Nogle statistikker udarbejdes for virksomheder med ikke-selvstændige pensionskasser, der udøves som servicevirksomhed.

Afsnit 4

Variabler

1. I nedennævnte liste over variabler og statistikker er anført, hvis det er relevant, for hvilken type statistisk enhed der skal udarbejdes statistikker. Variabler og statistikker, som er anført i kursiv, indgår også i listerne under det generelle modul i bilag 1. Når variabler udledes direkte af årsregnskaberne, sidestilles regnskabsår, der slutter inden for et referenceår, med det pågældende referenceår.

2. Demografiske variabler og virksomhedsvariabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistikker (kun selvstændige pensionskasser):

>TABELPOSITION>

3. Virksomhedsvariabler, for hvilke der skal udarbejdes årlige statistikker (kun for ikke-selvstændige pensionskasser):

>TABELPOSITION>

Afsnit 5

Første referenceår

Det første referenceår for hvilket der for variablerne i afsnit 4 skal udarbejdes årlige statistikker er kalenderåret 2001.

Afsnit 6

Udarbejdelse af resultater

1. Resultaterne vedrørende variablerne i afsnit 4, stk. 2, opdeles på 4-cifret niveau (undergrupper) i NACE rev. 1.

2. Resultaterne vedrørende variablerne i afsnit 4, stk. 3, opdeles efter hovedafdelinger i NACE rev. 1.

Afsnit 7

Indberetning af resultaterne

Resultaterne indberettes inden 12 måneder efter udløbet af referenceåret.

Afsnit 8

Forsikringskomitéen

Kommissionen underretter Forsikringskomitéen om gennemførelsen af dette modul og om alle tilpasninger til den økonomiske og tekniske udvikling i forbindelse med indsamling og statistisk bearbejdning af data, bearbejdningen og indberetning af resultaterne.

Afsnit 9

Pilotundersøgelser

For de aktiviteter, der er omfattet af dette bilag, vedtager Kommissionen følgende pilotundersøgelser, som gennemføres af medlemsstaterne:

- følgende mere detaljerede oplysninger om pensionskassernes grænseoverskridende virksomhed

>TABELPOSITION>

- yderligere oplysninger om ikke-selvstændige pensionskasser:

>TABELPOSITION>

- oplysninger om derivater og poster uden for balancen.

Pilotundersøgelserne skal afdække, om det er relevant og muligt at tilvejebringe disse data, idet fordelene ved at råde over dataene sættes i relation til indsamlingsomkostningerne og den byrde, der pålægges.

Afsnit 10

Overgangsperiode

For det detaljerede modul må overgangsperioden ikke overstige tre år regnet fra begyndelsen af det første referenceår for udarbejdelse af statistikkerne, der er omhandlet i afsnit 5.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Foranstaltningens betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer

2. Budgetpost

Kapitel B5-60

3. Retsgrundlag

Traktatens artikel 285

4. Beskrivelse af foranstaltningen

4.1 Foranstaltningens generelle formål

Formålet med denne rådsforordning er at tilvejebringe harmoniserede statistiske oplysninger om kreditinstitutter, pensionskasser, anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed og miljø. Disse oplysninger er nødvendige til udarbejdelse, overvågning og vurdering af EU's politikker, specielt vedrørende det indre marked og økonomi-, finans-, sektor-, konkurrence- og erhvervspolitikken. Desuden kræver internationale traktater, som f.eks. den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), at der findes harmoniserede EU-statistikker på dette område.

4.2 Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens forlængelse/fornyelse

Årlig indsamling og bearbejdning af data fra referenceåret 2001.

5. Klassifikation af udgifterne/indtægterne

5.1 Ikke-obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

5.3 Indtægtstype

Salget af statistikkerne (database, publikationer) vil til dels dække produktionsomkostningerne.

6. Udgifternes/indtægternes art

Bidraget fra fællesskabsbudgettet til det arbejde, der skal udføres af de nationale myndigheder eller andre nationale myndigheder, som er ansvarlige for fællesskabsstatistikker, dækker kun en del af de samlede omkostninger ved det statistiske arbejde, som udføres af de nationale myndigheder. Udarbejdelse og fremsendelse af regelmæssige statistikker, som er en integrerende del af det statistiske program, sker i henhold til nærhedsprincippet, og driftsomkostningerne og de administrative omkostninger afholdes af de nationale myndigheder. Tilskud til samfinansiering med andre offentlige tilskudsydere er mulig for medlemsstater, som yder støtte til gennemførelsen af foranstaltningen, men denne mulighed er begrænset, eftersom de data, der skal indsamles, er baseret på eksisterende administrative kilder.

Eurostats arbejde med at udarbejde og publicere fællesskabsmetodologien og med at bearbejde, analysere og formidle dataene vil blive dækket fuldt ud. Om nødvendigt vil dette arbejde blive udført på basis af tjenesteydelseskontrakter. Der forventes kun ubetydelige ekstraomkostninger.

Salget af statistikker over kreditinstitutter, pensionskasser, anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (publikationer, databaser mv.) anslås at ville indbringe ca. 50.000 EUR pr. år.

7. Finansielle virkninger

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (forholdet mellem gennemsnitsomkostningerne pr. enhed og de samlede omkostninger)

Omkostninger i forbindelse med arbejde udført af nationale myndigheder:

Eftersom indsamlingen af data vedrørende kreditinstitutter og pensionskasser i stor udstrækning er baseret på eksisterende administrative kilder, forventes der kun meget begrænsede ekstraomkostninger i forbindelse med indsamling af disse statistiske oplysninger. Pilotundersøgelserne vedrørende de nye miljøvariabler viste, at det var muligt at indsamle sådanne data. Hvis det bliver nødvendigt at foretage mindre ændringer i eller tilpasse de eksisterende dataindsamlingsmetoder i forbindelse med statistikker vedrørende kreditinstitutter. Pensionskasser og miljø, er det muligt, at det kan medføre mindre ekstraomkostninger. Fællesskabets bidrag beregnes ud fra følgende antagelse: 8-10% af driftsomkostningerne i løbet af de første 4 år af foranstaltningen vedrørende statistikkerne vedrørende kreditinstitutter, pensionskasser og miljøudgifter.

I nogle medlemsstater vil det blive nødvendigt at indsamle statistisk data om anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed. Eftersom det første referenceår for indsamlingen af data om anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed vil blive fastlagt i henhold til komitologiproceduren, er det vanskeligt nøjagtigt at angive, hvornår ekstraomkostningerne i forbindelse med denne foranstaltning kan forventes at opstå.

7.2 Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer

Forpligtelsesbevillinger, mio. EUR (løbende priser)

>TABELPOSITION>

7.3 Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger

Mio. EUR

>TABELPOSITION>

8. Forholdsregler mod svig

I forbindelse med de kontrakter og aftaler, Kommissionen har indgået, sker betalinger udelukkende på grundlag af præsterede resultater. Klausuler om forholdsregler mod svig (krav om at levere målelige resultater, kontrol af resultaterne) er indføjet i alle kontrakter og aftaler, Kommissionen har indgået.

9. Oplysninger om cost-effectiveness

9.1 Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe

(1) analysere specifikke variabler for kreditinstitutter og pensionskasser. I henhold til artikel 2 i den oprindelige forordning om erhvervsstrukturstatistikker er analyse af specifikke variabler for virksomheder inden for visse grupper af virksomheder et af formålene med statistikker over erhvervsstrukturer. Udviklingen inden for kreditinstitutter og pensionskasser blev anset for at være tilstrækkelig begrundelse for at tilføje to sektorspecifikke bilag til den oprindelige forordning.

(2) inkludere anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed i bilag 1 til den oprindelige forordning til analyse af strukturen og udviklingen i aktiviteterne inden for dette område. Forordningsforslaget skal ud over at tilvejebringe erhvervsstatistikker over en lang række finansielle tjenesteydelser inden for Fællesskabet øge omfanget tilgængelige data til udarbejdelse af nationalregnskaber eller andre lignende statistikker.

(3) tilvejebringe harmoniserede statistikker over miljøudgifter inden for Den Europæiske Union. De to nye miljøvariabler i visse inddelinger er nødvendige til udarbejdelse, overvågning og evaluering af Fællesskabets politikker.

De der får gavn af denne forordning, er alle brugere af officielle statistikker: fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaternes regeringer, socioøkonomiske beslutningstagere, finanssektoren, forskningsinstitutter, universiteter og medierne.

Oplysninger om det indre marked for kreditinstitutter, pensionskasser, anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed er nødvendige af hensyn til det indre markeds virkemåde og for at kunne afstikke retningslinjer for Kommissionens yderligere foranstaltninger som omtalt i meddelelsen: Finansielle tjenesteydelser: Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan.

Oplysninger om anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed er relevant for udarbejdelsen af nationalregnskaber og statistikker i tilknytning hertil.

Data om miljøudgifter er uundværlige til vurdering af omkostningerne ved at overholde miljøbestemmelser. Omfattende, harmoniserede og aktuelle data om forureningsbekæmpelse vil forbedre udformningen og gennemførelsen af EU-miljøbestemmelser og bidrage til at opnå en effektiv miljøbeskyttelse med færre midler.

Myndighederne i medlemsstaterne (de statistiske kontorer, centralbankerne mv.) er ansvarlige for udarbejdelsen af de data, som er omfattet af denne forordning.

9.2 Begrundelse for foranstaltningen

Medlemsstaterne er ansvarlige for indsamlingen af de data, der er omhandlet i den foreliggende forordning, og drifts- og administrationsomkostninger vil næsten udelukkende blive afholdt af medlemsstaterne. Alle medlemsstater indsamler og udarbejder allerede statistikker over kreditinstitutter og pensionskasser. Derfor og i henhold til artikel 6 i den oprindelige forordning foreskriver forordningsforslaget ikke bestemte indsamlingsmetoder. De enkelte medlemsstater kan indsamle data på den måde, de synes er mest velegnet. I medlemsstater, hvor der i øjeblikket mangler data om anden finansieringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed og miljøudgifter, kan de nationale dataleverandører vælge den måde, hvorpå de ønsker at indsamle og udarbejde de statistiske data. Udgifterne er imidlertid væsentlige for harmonisering af indholdet og omfanget af de statistikker, der produceres af medlemsstaterne.

- Udarbejdelse af statistiske data i almindelighed og dataindsamling i særdeleshed er hovedsagelig omfattet af nærhedsprincippet. Derimod skal der i forbindelse med et fællesskabsinitiativ produceres data om kreditinstitutter, pensionskasser, anden finansieringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed og miljøudgifter, som er sammenlignelige mellem medlemsstaterne.

- Lignende statistikker omfattet af sektorspecifikke bilag har medlemsstaterne udarbejdet inden for industri, handel, bygge- og anlægsvirksomhed samt forsikring (forordning 58/97 og forordning 410/98). Data om variablerne i bilag 1 til forordning 58/97 foreligger i stadig større omfang vedrørende en lang række andre økonomiske aktiviteter (lige fra industriaktiviteter til forretningsservice). Inden for rammerne af den oprindelige forordnings bilag 2 er der allerede blevet udarbejdet en del miljøstatistikker.

- Multiplikatoreffekten (muligheden for at mobilisere andre finansieringskilder) er relativ begrænset. De data, som er omfattet af forordningsforslaget, vil imidlertid være af stor betydning for brugere, der ønsker at foretage internationale sammenligninger inden for Den Europæiske Union, og for lande uden for Den Europæiske Union. Harmoniserede erhvervsstatistikker på europæisk plan vedrørende vigtige aspekter af finansielle tjenester er der i øjeblikket mangel på. Det er vigtigt at udfylde dette hul, da finansielle tjenester ofte spiller en meget fremtrædende rolle i økonomien. Salg af statistiske produkter og tjenesteydelser inden for dette område vil kunne tilvejebringe flere midler. Omfattende, harmoniserede og aktuelle miljøudgiftsdata for EU vil forbedre udformningen og gennemførelsen af miljøbestemmelser og bidrage til at opnå en effektiv miljøbeskyttelse med færre midler.

Der vil kunne opstå problemer, hvis Kommissionen og/eller medlemsstaterne ikke stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for gennemførelse af foranstaltningen. Dette er ikke sandsynligt, da der i henhold til forslaget skal gøres maksimalt brug af eksisterende administrative kilder. I nogle medlemsstater vil det være nødvendigt at udarbejde statistikker over anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed.

9.3 Overvågning og evaluering af foranstaltningen

- Resultatindikatorer

De statistiske aktioner, der er omhandlet i forordningsforslaget, vil blive overvåget som led i Fællesskabets statistiske program, som overvåges af Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF.

Hvert år vil Eurostat aflægge rapport om arbejdets gang og vil for hver enkelt aktion opsummere de vigtigste mål og resultater for det pågældende år samt fremlægge statistiske oplysninger om, hvordan de menneskelige, budgetmæssige, edb-mæssige, tekniske og administrative ressourcer er blevet anvendt i løbet af den periode, som rapporten dækker.

Kvaliteten af de udarbejdede statistikker vil regelmæssigt blive efterprøvet i henhold til kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1618/1999) om kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer. Yderligere intern kvalitetskontrol vil blive foretaget.

- Hvordan og hvor hyppigt foregår evalueringen-

I henhold til den oprindelige forordnings artikel 14 skal Kommissionen mindst hvert tredje år forelægge en beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om de erhvervede erfaringer i forbindelse med det arbejde, der er udført i medfør af forordningen.

Beretningen består af fire dele:

(1) Gennemførelse af den oprindelige forordning og de forventede aktioner i forbindelse hermed

(2) Formidling og anvendelse af data

(3) Dataenes kvalitet (Kriterierne for evaluering af kvaliteten af statistikken over erhvervsstrukturer er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1618/1999 af 23. juli 1999)

(4) Omkostninger for virksomhederne

10. Udgifter til administration (det almindelige budgets sektion III, del A)

Den faktiske mobilisering af de fornødne administrative ressourcer vil afhænge af Kommissionens årlige beslutning vedrørende ressourceallokeringen under hensyntagen til det antal ansatte og de supplerende beløb, som budgetmyndigheden godkender.

10.1 Indvirkning på antallet af stillinger

>TABELPOSITION>

10.2 De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning

EUR

>TABELPOSITION>

Eksisterende menneskelige ressourcer vil blive omfordelt til forvaltning og gennemførelse af programmet, nye ressourcer vil ikke være nødvendige.

10.3 Forøgelse af andre driftsudgifter som følge af foranstaltningen

EUR

>TABELPOSITION>

Der forventes ingen eller kun en ubetydelig forøgelse af andre administrative udgifter. Udgifterne til arbejdsgrupper og tjenesterejser osv. vil svare til udgifterne i forbindelse med Rådets forordning 58/97, som vil blive ændret ved den nye forordning.

KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er)

Forslagets titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer

Dokumentreferencenummer

Forslaget

Forordningsforslaget skal supplere og ajourføre Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 om statistik over erhvervsstrukturer med detaljerede moduler for erhvervsstatistikker over kreditinstitutter og pensionskasser. Bilag 1 i den oprindelige forordning om erhvervsstrukturer udvides til at omfatte anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed, og i bilag 2 (industri) tilføjes der to variabler om miljøudgifter.

1. Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på området, og hvad er hovedformålet-

Kommissionen har behov for statistiske data om de europæiske virksomheders struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater, i særdeleshed til evaluering af opfølgningen af det indre marked. Ved hjælp af forordningen om erhvervsstrukturer var det muligt at koordinere de mange forskellige erhvervsundersøgelser, der foretages i EU-medlemsstaterne. Forordningen dækker både tjenesteydelser og industri, men ikke alle finansielle tjenester er omfattet, eftersom man endnu ikke havde undersøgt mulighederne for at indsamle data om disse aktiviteter [14].

[14] I 1998 blev der ved Rådets forordning 410/98 føjet et sektorspecifikt bilag om forsikring til den oprindelige forordning.

Efter en gennemgang af resultaterne af pilotundersøgelserne om kreditinstitutter og pensionskasser, fandt man det hensigtsmæssigt at indsamle erhvervsstatistiske data med henblik på en mere omfattende analyse og derfor at tilføje sektorspecifikke bilag til den oprindelige forordningen om erhvervsstrukturer for hver af de to aktiviteter. Den ekstra mængde data hentes i stor udstrækning fra eksisterende administrative datakilder i medlemsstaterne.

Bilag 1 i den oprindelige forordning om erhvervsstrukturstatistikker er et generelt modul med et begrænset antal hovedvariabler, der dækker et bredt udsnit af økonomiske aktiviteter (fra industriaktiviteter til forretningsservice). Anden finansieringsvirksomhed (omfattet af gruppe 65.2 i NACE), pensionskassernes aktiviteter (omfattet af undergruppe 66.02) og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (omfattet af hovedgruppe 67) indgår endnu ikke i det generelle modul. Eftersom hensigten med den oprindelige forordning er at indføre et omfattende system a erhvervsstatistikker, der omfatter alle industriaktiviteter og tjenesteydelser, er et af formålene med forordningsforslaget at integrere disse aktiviteter i bilag 1 i den oprindelige forordning.

Bilag 2 indeholder en liste over variabler, som specifikt vedrører industriaktiviteter. Det indeholder allerede nogle miljøvariabler, men de har vist sig at være utilstrækkelige i EU-sammenhæng. Derfor indeholder forordningsforslaget yderligere variabler om miljøudgifter.

Hensigten med de foreslåede ændringer til den oprindelige forordning er at tilvejebringe sammenlignelige og harmoniserede statistikker inden for ovennævnte områder for alle EU-medlemsstater. Dog er medlemsstaterne ansvarlige for dataindsamlingen og udarbejdelsen af statistikker. Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes resultater, for så vidt angår dækning, definitioner og nomenklaturer. Derimod er det ikke hensigten at harmonisere medlemsstaternes dataindsamlingsmetoder. Forordningen kræver, at de enkelte medlemsstater på grundlag af deres egne metoder udarbejder data, som er sammenlignelige mellem medlemsstaterne. I overensstemmelse med artikel 6 i den oprindelige forordning indeholder forordningsforslaget ikke bestemmelser om, hvilke nationale indsamlingsmetoder, der skal anvendes. Hver enkelt medlemsstat kan udarbejde data på den måde, de finder mest velegnet i deres land.

Konsekvenser for virksomhederne

2. Hvem berøres af forslaget-

- hvilken erhvervssektor berøres

Hvad angår indsamlingen a harmoniserede statistikker over kreditinstitutter, berøres ca. 8600 virksomheder. Kravene vedrørende for kreditinstitutterne (undergruppe 65.12 og 65.22) afspejler sektorens udviklingsstadium, hvor der allerede findes detaljerede datastrømme til tilsynsformål. Dataindsamlingen vil således kun give anledning til en begrænset eller slet ingen ekstra byrde for disse virksomheder.

Hvad angår indsamlingen af harmoniserede statistikker over pensionskasser (undergruppe 66.02 i NACE rev. 1), er valget af variabler baseret på resultaterne af en pilotundersøgelse, og hovedparten af dataene kan udtrækkes fra eksisterende administrative kilder. Den ekstra byrde, der pålægges pensionskasserne skulle derfor være begrænset.

Hvad angår indsamlingen af harmoniserede statistikker over anden finansieringsvirksomhed (gruppe 65.2 i NACE) og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed (hovedgruppe 67 i NACE rev.1) skal der kun indsamles data til et begrænset antal variabler for en lang række aktiviteters vedkommende (fra industriaktiviteter til forretningsservice). Ikke alle af de senest dækkede finansielle aktiviteter føres der tilsyn med, men pilotundersøgelserne viser, at de administrative kilder i de fleste medlemsstater er et tilstrækkeligt grundlag for dataindsamling, hvorfor virksomhedernes ekstra byrde ofte vil være begrænset. I ganske få medlemsstater, hvor nogle aktiviteter under anden finansieringsvirksomhed og servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed ikke er omfattet af tilsyn, kan indsamlingen af ekstra data medføre en ekstra byrde for visse kategorier af virksomheder, som leverer finansielle tjenesteydelser.

Endelig indsamles der kun data vedrørende de to foreslåede miljøvariabler for virksomheder, som udøver industriaktiviteter (NACE rev. 1 hovedafdeling C, D og E). Pilotundersøgelser har vist, at indsamling af data vedrørende disse variabler er mulig.

- berøres SMV'er i højere grad end store virksomheder

Ifølge forordningen skal de resultater, der skal indberettes til Kommissionen (Eurostat), være repræsentative for virksomheder i alle størrelseskategorier. Det er ikke fastsat, hvordan disse data skal indsamles, således at ansvaret herfor overlades til medlemsstaterne. Artikel 6 i den oprindelige forordning giver mulighed for at opstille skøn i stedet for omfattende dataindsamlinger for at tilvejebringe de meget begrænsede data, som endnu ikke indgår i de eksisterende systemer.

Eftersom man i henhold til forslaget i stort omfang kan trække på administrative kilder til udarbejdelse af erhvervsstrukturstatistikker for finansielle tjenesteydelser, vil det begrænse omfanget af ekstra data, der skal indsamles hos de pågældende virksomheder. For nogle medlemsstaters vedkommende vil der slet ikke skulle indsamles yderligere data .

Ifølge forordningen skal oplysningerne om udgifterne til miljøbeskyttelse omfatte alle virksomheder uanset størrelse, og disse data skal opdeles efter størrelseskategorier. Undersøgelser om udgifterne til miljøbeskyttelse er primært koncentreret om de store virksomheder, eftersom de små og mellemstore virksomheder kun tegner sig for en begrænset del af de samlede miljøudgifter. I drøftelserne med eksperter i medlemsstaterne er blevet slået fast, at der lægges vægt på at levere gode oplysninger på et mere aggregeret niveau, og at opdelingen i størrelseskategorier er mindre vigtig for miljøvariablernes vedkommende. Antallet af størrelseskategorier og den mindste størrelseskategoris omfang bevirker, at medlemsstaterne kan begrænse byrden for SMV'erne. Dog er det op til hver enkelt medlemsstat at vælge den mest velegnede dataindsamlingsmetode.

- Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF

Hvis der anvendes administrative kilder, er stikprøveundersøgelser ikke nødvendige. Finder en medlemsstat, at en stikprøveundersøgelse er nødvendig, skal stikprøven i henhold til artikel 7 i den oprindelige forordning være repræsentativ både på regionalt og på nationalt plan. Ifølge den oprindelige forordning skal der foretages en regional opdeling af et mindre antal variabler for alle sektorer. Virksomheder, der leverer finansielle tjenesteydelser er generelt koncentreret i medlemsstaternes finanscentre.

3. Foranstaltninger, som virksomhederne skal træffe

Medlemsstaterne skal udarbejde statistikkerne. Eftersom variablerne i stor udstrækning er baseret på allerede eksisterende administrative kilder, vil yderligere indsamling af data hos virksomhederne ofte være begrænset.

Med hensyn til oplysninger, som endnu ikke foreligger på nationalt plan inden for de normale datastrømme, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 6 i den oprindelige forordning anvende andre informationskilder. Medlemsstaterne kan også indhente oplysninger om en stikprøve af de statistiske enheder (virksomhederne) eller udsende forkortede spørgeskemaer (især anden finansieringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed og miljø). De udvalgte enheder kan blive pålagt (afgøres af den enkelte medlemsstat) at afgive korrekte og fyldestgørende oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

4. Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få-

- for beskæftigelsen-

- for investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder-

- for virksomhedernes konkurrenceevne-

De økonomiske virkninger vil være indirekte, eftersom det forventes, at forordningen vil forbedre kvaliteten og omfanget af statistikker over kreditinstitutter, pensionskasser anden finansieringsvirksomhed, servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed og miljø på EU-niveau. Dette vil forbedre gennemskueligheden for så vidt angår det indre markeds virkemåde og struktur og disse virksomheders effektivitet og konkurrenceevne. Generelt vil virksomhedernes konkurrenceevne blive forbedret, da beslutningstagerne vil råde over bedre oplysninger om virksomhederne i andre medlemsstater. Derfor vil de kunne forbedre deres virksomheds- og investeringsstrategi, hvilket kan medføre en øget internationalisering af deres virksomheder. Leverandører af finansielle tjenesteydelser vil blive mere konkurrencedygtige og vil kunne tilbyde deres kunder et større udvalg af produkter.

5. Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige situation (lempeligere eller særlige krav)-

De data, der skal indsamles, vedrører hele populationen. Forordningsforslaget indeholder ikke bestemmelser om specifikke foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder. Det betyder dog ikke, at alle virksomheder skal adspørges om de data, som endnu ikke indgår i eksisterende datasamlinger. Anvendelse af stikprøveundersøgelser og statistiske skøn (hvilket der i den oprindelige forordnings artikel 6 gives grønt lys for) vil begrænse behovet for yderligere data fra de pågældende enheder. Kvaliteten af disse metoder skal dog kunne dokumenteres.

Høring

6. Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse for deres væsentligste synspunkter.

De nationale statistiske kontorer og de nationale centralbanker og andre kompetente nationale myndigheder med ansvar for dataindsamlingen, er ved flere lejligheder blevet hørt under udarbejdelsen af denne tekst. Udkastet til forordning blev forelagt og drøftet på møder i de relevante arbejdsgrupper (sidste møde i arbejdsgruppen vedrørende finansielle tjenesteydelser i november 1999, sidste møde i arbejdsgruppen vedrørende forsikringstjenesteydelser (kompetent vedrørende pensionskasser) i oktober 1999 og taskforcer (sidste møde i taskforcen vedrørende finansielle tjenesteydelser i april 2000, sidste møde i taskforcen vedrørende pensionskasser i maj 2000) i Eurostat, hvor både delegerede fra de kompetente nationale myndigheder og repræsentanter for brancheorganisationerne i EU og andre internationale organisationer var til stede. Udkastet til forordning støttes af de fleste medlemsstater, som har været stærkt involveret i det forberedende arbejde. Nogle medlemsstater er allerede begyndt at anvende udkastet til forordning på nationalt plan på frivillig basis.

Kommissionens GD MARKT har deltaget aktivt i møderne i denne arbejdsgruppe. Forslaget opfylder det behov for statistiske oplysninger på dette område, som GD MARKT har peget på. GD MARKT har medvirket ved udarbejdelsen af den metodologiske manual, der skal anvendes som støtte for retsakten i teknisk og metodologisk henseende.

I juni 2000 drøftede Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik forordningsforslaget. Medlemmerne af udvalget støttede generelt forslaget. Det Rådgivende Udvalg for Banklovgivning, Banktilsynsudvalget og Forsikringskomitéen gennemgik også forslaget, og i slutningen af juli 2000 kom de alle med en positiv reaktion på det. Udvalget for Det Statistiske Program drøftede forslaget den 14. september 2000 og afgav en principielt positiv udtalelse.

Finansielle tjenesteydelser indtager en særlig plads inden for statistikker, hvis udvikling er af stor relevans for Den Europiske Centralbank (som også blev hørt under forordningens udarbejdelse). En bedre kvalitet af virksomhedsstatistikker over finansielle tjenesteydelser bidrager til at forbedre BNP-foranstaltninger, kvaliteten af konjunkturindikatorer og en forøgelse af omfanget af data om EU-bankstrukturer, som er relevante for tilsynet med kreditinstitutter og bidrager endvidere til det finansielle systems stabilitet..

Forslaget om miljøvariabler er resultatet af intense drøftelser mellem eksperter i medlemsstaterne og brugerne på EU-plan, især GD Miljø. Udkast til forslag er blevet drøftet og godkendt på møder i miljøarbejdsgrupperne.