|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/5641 |
28.10.2026 |
Offentliggørelse af meddelelsen om en godkendt standardændring af produktspecifikationen for en geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2025/27 (1)
(C/2026/5641)
MEDDELELSE OM GODKENDELSE AF EN STANDARDÆNDRING
(Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1143)
»Poulet du Périgord«
EU-referencenummer: PGI-FR-01374-AM01 — 1.7.2026
1. Produktets betegnelse
»Poulet du Périgord«
2. Type geografisk betegnelse
|
☐ |
BOB |
|
☑ |
BGB |
3. Sektor
|
☑ |
Landbrugsprodukter |
|
☐ |
Vine |
|
☐ |
Spiritus |
4. Land, som det geografiske område tilhører
Frankrig
5. Myndighed i medlemsstaten, der meddeler standardændringen
Navn
Ministère de l’agriculture, de l’agro-alimentaire et de la souveraineté alimentaire (ministeriet for landbrug, fødevarer og fødevaresuverænitet)
6. Klassificering som standardændring
Anmodningen om ændring af den beskyttede geografiske betegnelse »Poulet du Périgord« henhører ikke under et af de tre tilfælde, hvor der er tale om en EU-ændring, dvs.:
|
a) |
omfatter en ændring af navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse |
|
b) |
indebærer en risiko for, at tilknytningen til det geografiske område ikke kommer i betragtning |
|
c) |
fører til nye restriktioner for markedsføringen af produktet. |
De franske myndigheder er derfor af den opfattelse, at anmodningen kan klassificeres som en »standardændring«.
7. Beskrivelse af den eller de godkendte standardændringer
Titel
Kontaktoplysninger
Beskrivelse
INAO’s og den ansøgende sammenslutnings kontaktoplysninger ajourføres.
|
☐ |
Ændringen berører enhedsdokumentet |
Titel
Produkttype
Beskrivelse
Afsnittet om produkttypen, som tidligere var defineret efter klasse, udgår af produktspecifikationen.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Beskrivelse af produktet
Beskrivelse
Beskrivelsen af produktet i produktspecifikationen ændres. Det præciseres, at de langsomt voksende stammer, som »Poulet du Périgord« stammer fra, er hårdføre. Der tilføjes også egenskaber om skindets og føddernes hvide eller gule farve.
Sondringen mellem typer af stammer efter farven på det hvide kød (nøgen hals og fjeret hals) eller det gule kød (fjeret hals) udgår, idet det vigtigste er at bevare forpligtelsen til at anvende langsomt voksende stammer.
En vægt på 1,1 kg indsættes for »métifet«-kyllinger.
Emballeringsmetoderne udvides for at tage hensyn til den fremtidige teknologiske udvikling.
Klassificeringen af slagtekroppe og udskæringer som klasse A præciseres.
Ferske eller dybfrosne slagtebiprodukter (hjerte, lever og kråse) indsættes for produkter, der kan markedsføres under betegnelsen »Poulet du Périgord«.
Der indsættes en minimumsvægt på 90 % af de udtagne slagtekroppe uden slagteaffald for fjerkræ bestemt til opskæring for at udnytte udskæringer af fjerkræ, der er i overensstemmelse med produktspecifikationen.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Præcis afgrænsning af det geografiske område
Beskrivelse
Listen over kommuner ajourføres for at bringe den i overensstemmelse med den officielle geografiske kode fra 2025 uden at ændre produktionsområdet.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Bevis for, at produktet har oprindelse i det geografiske område
Beskrivelse
Sporbarhedsordningen udgår, da den ikke indeholder yderligere oplysninger. Tabellen er tilstrækkeligt udtømmende.
Dette afsnit bringes i overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget i produktspecifikationen.
|
☐ |
Ændringen berører enhedsdokumentet |
Titel
Beskrivelse af fremstillingsmetoden
Beskrivelse
|
— |
Underafsnit 5.1 Livscyklusskema |
Livscyklusskemaet udgår, da det ikke indeholder yderligere oplysninger.
|
— |
Underafsnit 5.2 Opdræt |
Det præciseres, at de anvendte stammer er hårdføre og langsomt voksende. Betegnelsen »nøgen hals«/»fjeret hals« udgår, og det samme gælder listen over de stammer, der kan anvendes, og kravet om, at bestyrelsen skal godkende anvendelsen af en hårdfør og langsomt voksende stamme, der ikke er nævnt i produktspecifikationen.
Der indsættes et forbud mod palmeolie i kyllingernes foder.
Antallet af foderstadier for kyllingerne nedsættes fra 3 til 2, idet overgangsdatoerne mellem vækst og slutfedning udgår, hvilket giver større fleksibilitet til at tilpasse foderblandingen. Det gennemsnitlige kornindhold i foderet beregnes på en vægtet måde i hele vækst-og opfedningsfasen.
Der gøres opmærksom på, at antibiotikabehandlinger er begrænset til det strengt nødvendige for at genoprette kyllingernes sundhed.
Der indsættes en bestemmelse om, at der skal være vinduer og luger i hønsehusene.
Antallet af træer og buske på græsningsarealet (mindst 1 pr. 150 kyllinger) præciseres.
Der indsættes en periode på syv arbejdsdage mellem afhentningen af fjerkræet og rengøring/desinfektion af hønsehuset.
Der indsættes nærmere oplysninger om varigheden af udtagningen af drift med særlig angivelse af, at den kan nedsættes til 12 dage, forudsat at de sidste tre udtagninger af drift tilsammen overstiger 42 dage.
|
— |
Underafsnit 5.3 Betingelser for afhentning og transport til slagteriet |
Ventetiden inden slagtning på højst seks timer udgår.
Der indsættes et underafsnit 5.4 Produktion af slagteaffald. Det indeholder bestemmelser om betingelserne for tilberedning af slagteaffald på slagterier.
|
— |
Underafsnit 5.5 Udskæring af produkter og præsentation af udskæringer |
Perioden mellem slagtning og opskæring forlænges.
|
— |
Underafsnit 5.6 Emballering og præsentation af friske produkter |
Emballeringsmetoderne udvides for at tage hensyn til den fremtidige teknologiske udvikling.
|
— |
Underafsnit 5.7 Dybfrysning af produkterne |
Perioden mellem slagtning og dybfrysning forlænges.
|
☐ |
Ændringen berører enhedsdokumentet |
Titel
Beviser for tilknytning til det geografiske miljø
Beskrivelse
Dette afsnit omskrives for at tage hensyn til grænsen på 2 500 ord i enhedsdokumentet.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Særlige mærkningskrav
Beskrivelse
Anvendelse af sammenslutningens logo gøres valgfri for at tage hensyn til de mange forskellige emballagestørrelser.
|
☑ |
Ændringen berører enhedsdokumentet. |
Titel
Krav i nationale bestemmelser
Beskrivelse
De vigtigste punkter, der skal kontrolleres, bringes i overensstemmelse med de ændringer, der foreslås i produktspecifikationen.
|
☐ |
Ændringen berører enhedsdokumentet |
ENHEDSDOKUMENT
Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter
»Poulet du Périgord«
EU-referencenummer: PGI-FR-01374-AM01 — 1.7.2026
1. Betegnelse(r)
»Poulet du Périgord«
2. Type geografisk betegnelse
|
☐ |
BOB |
|
☑ |
BGB |
3. Land, som det afgrænsede geografiske område tilhører
Frankrig
4. Beskrivelse af landbrugsproduktet
4.1. Klassificering af landbrugsproduktet i overensstemmelse med positionen og koden i den kombinerede nomenklatur, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1143
02 – KØD OG SPISELIGE SLAGTEBIPRODUKTER
4.2. Beskrivelse af det landbrugsprodukt, for hvilket den registrerede betegnelse anvendes
»Poulet du Périgord« er en kylling af hårdføre, langsomt voksende stammer med hvidt eller gult skind og hvide eller gule fødder.
Den opdrættes i mindst 81 dage, og en hel slagtekrop har en minimumsvægt på 1,3 kg i renset tilstand, 1,1 kg for »métifet«-slagtekroppen og 1,0 kg for den grydeklare slagtekrop, der præsenteres i klasse A.
Det er en kødfuld kylling med en veludviklet og fast muskelmasse, der er godt fordelt over et fint skelet. Det fine skind, som har en ensartet farve (gul eller hvid), dækker et tilstrækkeligt, men ikke for tykt subkutant fedtlag. Når kyllingen er opfedet er den kendetegnet ved en regelmæssig fedtfordeling under skindet, uden fedtdepoter i bughulen eller under vingerne.
Den kan markedsføres fersk eller frossen som slagtekrop eller som udskæringer. Den sælges uemballeret eller i en beskyttende emballage.
Slagteaffald (hjerte, lever, kråse) markedsføres fersk eller frosset.
Slagtekroppene præsenteres som:
|
— |
renset slagtekrop (plukket kylling uden indvolde, med hoved, fødder og indmad) |
|
— |
»grydeklar« slagtekrop (plukket kylling uden indvolde og uden hoved, med eller uden mellemfodsben) |
|
— |
slagtekrop, der betegnes som »métifet« eller »métifait« (plukket kylling uden indvolde, med eller uden mellemfodsben, med hovedet bøjet ind under vingen). |
De hele slagtekroppe eller udskæringerne fremstår særdeles præsentable og uden fejl.
Slagtekroppe og udskæringer skal opfylde følgende præsentationskriterier:
|
— |
· De hele slagtekroppe, der markedsføres, er i klasse A. |
|
— |
· Udskæringerne opfylder præsentationskravene for klasse A og kan stamme fra slagtekroppe i klasse A eller have mindre fejl, og mindstevægten er 90 % af de udtagne slagtekroppe uden slagteaffald. |
4.3. Undtagelser med hensyn til foderstoffers oprindelse (kun for animalske produkter med en beskyttet oprindelsesbetegnelse) og restriktioner vedrørende råvarernes oprindelse (kun for forarbejdede produkter med en beskyttet geografisk betegnelse)
—
4.4. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område
Både opdræt og slagtning finder sted i det geografiske område.
Slagterierne i Périgord har nemlig udviklet og bevaret en særlig knowhow, der bidrager til produktets anseelse og produkternes endelige præsentationskvalitet, navnlig præsentationen af métifait.
4.5. Særlige regler for emballering, udskæring, rivning osv. af landbrugsproduktet, som betegnelsen henviser til
Udskæring og emballering finder sted på slagteriet. Dette gør det muligt at udføre disse handlinger samlet og undgå, at kødet ændrer kvalitet, idet kødet, når det markedsføres fersk, er et skrøbeligt produkt, der hurtigt forringes ved kontakt med luften.
4.6. Særlige regler for mærkning af det landbrugsprodukt, som den registrerede betegnelse henviser til
Ud over de obligatoriske oplysninger, som lovgivningen om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler foreskriver, omfatter mærkningen produktets registrerede betegnelse og Den Europæiske Unions BGB-symbol inden for samme synsfelt.
Mærkaterne kan være forsynet med det fælles logo, der stilles til rådighed for alle erhvervsdrivende, der overholder produktspecifikationen.
5. Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
Departementet Dordogne: alle kommuner
Departementet Charente:
Hele kommuner: Aubeterre-sur-Dronne, Bardenac, Bazac, Bellon, Blanzaguet-Saint-Cybard, Boisné-La Tude, Bonnes, Bors (kantonen Tude-et-Lavalette), Brie-sous-Chalais, Chalais, Charras, Cherves-Châtelars, Combiers, Courgeac, Courlac, Curac, Deviat, Dignac, Ecuras, Edon, Eymouthiers, Feuillade, Fouquebrune, Grassac, Gurat, Juignac, Laprade, Le Lindois, Les Essards, Lésignac-Durand, Magnac-lès-Gardes, Mainzac, Marthon, Massignac, Mazerolles, Médillac, Montboyer, Montbron, Montemboeuf, Montignac-le-Coq, Montmoreau, Mouzon, Nabinaud, Nonac, Orgedeuil, Orival, Palluaud, Pillac, Poullignac, Rioux-Martin, Ronsenac, Rouffiac, Rougnac, Roussines, Rouzède, Saint-Adjutory, Saint-Avit, Saint-Germain-de-Montbron, Saint-Martial, Saint-Quentin-de-Chalais, Saint-Romain, Saint-Séverin, Saint-Sornin, Salles-Lavalette, Sauvagnac, Sers, Souffrignac, Torsac, Vaux-Lavalette, Verneuil, Villebois-Lavalette, Vitrac-Saint-Vincent, Vouthon og Yviers.
Departementet Charente-Maritime:
Hele kommuner: Boresse-et-Martron, Boscamnant, Cercoux, Clérac, La Barde, La Clotte, La Genétouze, Le Fouilloux, Montguyon, Neuvicq, Saint-Aigulin, Saint-Martin-d’Ary, Saint-Martin-de-Coux og Saint-Pierre-du-Palais.
Departementet Corrèze med undtagelse af kommunerne:
Aix, Alleyrat, Altillac, Ambrugeat, Auriac, Bassignac-le-Bas, Bassignac-le-Haut, Bellechassagne, Bonnefond, Bort-les-Orgues, Bugeat, Camps-Saint-Mathurin-Léobazel, Champagnac-la-Prune, Chavanac, Chaveroche, Chirac-Bellevue, Clergoux, Combressol, Confolent-Port-Dieu, Couffy-sur-Sarsonne, Courteix, Darazac, Darnets, Davignac, Espagnac, Eygurande, Feyt, Goulles, Gourdon-Murat, Grandsaigne, Gros-Chastang, Gumond, Hautefage, La Chapelle-Saint-Géraud, La Roche-Canillac, Lafage-sur-Sombre, Lamazière-Basse, Lamazière-Haute, Lapleau, Laroche-près-Feyt, Latronche, Laval-sur-Luzège, Lestards, Liginiac, Lignareix, Marcillac-la-Croisille, Margerides, Maussac, Mercœur, Merlines, Mestes, Meymac, Millevaches, Monestier-Merlines, Monestier-Port-Dieu, Neuvic, Palisse, Péret-Bel-Air, Pérols-sur-Vézère, Peyrelevade, Pradines, Reygade, Rilhac-Xaintrie, Roche-le-Peyroux, Saint-Angel, Saint-Bonnet-les-Tours-de-Merle, Saint-Bonnet-près-Bort, Saint-Cirgues-la-Loutre, Saint-Étienne-aux-Clos, Saint-Étienne-la-Geneste, Saint-Exupéry-les-Roches, Saint-Fréjoux, Saint-Geniez-ô-Merle, Saint-Germain-Lavolps, Saint-Hilaire-Foissac, Saint-Hilaire-Luc, Saint-Julien-aux-Bois, Saint-Julien-le-Pèlerin, Saint-Martin-la-Méanne, Saint-Merd-de-Lapleau, Saint-Merd-les-Oussines, Saint-Pantaléon-de-Lapleau, Saint-Pardoux-la-Croisille, Saint-Pardoux-le-Neuf, Saint-Pardoux-le-Vieux, Saint-Paul, Saint-Privat, Saint-Rémy, Saint-Setiers, Saint-Sulpice-les-Bois, Saint-Victour, Sainte-Marie-Lapanouze, Sarroux – Saint Julien, Sérandon, Servières-le-Château, Sexcles, Sornac, Soudeilles, Soursac, Tarnac, Thalamy, Toy-Viam, Ussel, Valiergues, Veyrières og Viam.
Og med undtagelse af den del af kommunen Argentat-sur-Dordogne, der kun omfatter den delegerede kommune Saint-Bazile-de-la-Roche.
Departementet Gironde:
Hele kommuner: Abzac, Belvès-de-Castillon, Bossugan, Camps-sur-l’Isle, Caplong, Castillon-la-Bataille, Chamadelle, Civrac-Sur-Dordogne, Coubeyrac, Coutras, Doulezon, Eynesse, Flaujagues, Francs, Gardegan-et-Tourtirac, Gensac, Gours, Juillac, La Roquille, Le Fieu, Les Artigues-de-Lussac, Les Eglisottes-et-Chalaures, Les Lèves-et-Thoumeyragues, Les Peintures, Les Salles-de-Castillon, Ligueux, Lussac, Margueron, Montagne, Mouliets-et-Villemartin, Néac, Pessac-sur-Dordogne, Petit-Palais-et-Cornemps, Pineuilh, Porchères, Puisseguin, Pujols, Puynormand, Rauzan, Riocaud, Saint-André-et-Appelles, Saint-Antoine-sur-l’Isle, Saint-Avit-de-Soulège, Saint-Avit-Saint-Nazaire, Saint-Christophe-de-Double, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Cibard, Sainte-Colombe, Sainte-Florence, Sainte-Foy-la-Grande, Sainte-Radegonde, Sainte-Terre, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Genès-de-Castillon, Saint-Hippolyte, Saint-Jean-de-Blaignac, Saint-Laurent-des-Combes, Saint-Magne-de-Castillon, Saint-Médard-de-Guizières, Saint-Pey-d’Armens, Saint-Pey-de-Castets, Saint-Philippe-d’Aiguille, Saint-Philippe-du-Seignal, Saint-Quentin-de-Caplong, Saint-Sauveur-de-Puynormand, Saint-Seurin-sur-l’Isle, Saint-Vincent-de-Pertignas, Tayac og Vignonet.
Departementet Haute-Vienne med undtagelse af kommunerne:
Arnac-la-Poste, Azat-le-Ris, Balledent, Bellac, Berneuil, Bessines-sur-Gartempe, Blanzac, Blond, Breuilaufa, Chamboret, Châteauponsac, Cieux, Compreignac, Cromac, Dinsac, Dompierre-les-Églises, Droux, Folles, Fromental, Gajoubert, Jouac, La Bazeuge, La Croix-sur-Gartempe, Le Buis, Le Dorat, Les Grands-Chézeaux, Lussac-les-Églises, Magnac-Laval, Mailhac-sur-Benaize, Montrol-Sénard, Mortemart, Nantiat, Nouic, Oradour-Saint-Genest, Peyrat-de-Bellac, Rancon, Razès, Saint-Amand-Magnazeix, Saint-Bonnet-de-Bellac, Saint-Georges-les-Landes, Saint-Hilaire-la-Treille, Saint-Junien-les-Combes, Saint-Léger-Magnazeix, Saint-Martial-sur-Isop, Saint-Martin-le-Mault, Saint-Ouen-sur-Gartempe, Saint-Pardoux-le-Lac, Saint-Sornin-la-Marche, Saint-Sornin-Leulac, Saint-Sulpice-les-Feuilles, Tersannes, Thouron, Val d’Issoire, Val-d’Oire-et-Gartempe, Vaulry, Verneuil-Moustiers og Villefavard.
Departementet Lot-et-Garonne:
Hele kommuner: Agmé, Agnac, Allemans-du-Dropt, Allez-et-Cazeneuve, Anthé, Armillac, Auriac-sur-Dropt, Baleyssagues, Beaugas, Beaupuy, Bias, Birac-sur-Trec, Blanquefort-sur-Briolance, Boudy-de-Beauregard, Bourgougnague, Bourlens, Bournel, Brugnac, Cahuzac, Calonges, Cambes, Cancon, Casseneuil, Castelmoron-sur-Lot, Castelnaud-de-Gratecambe, Castelnau-sur-Gupie, Castillonnès, Caubon-Saint-Sauveur, Caumont-sur-Garonne, Cavarc, Cazideroque, Clairac, Condezaygues, Coulx, Courbiac, Cuzorn, Dévillac, Dolmayrac, Doudrac, Douzains, Duras, Escassefort, Esclottes, Fauguerolles, Fauillet, Ferrensac, Fongrave, Fourques-sur-Garonne, Fumel, Gavaudun, Gontaud-de-Nogaret, Grateloup-Saint-Gayrand, Hautesvignes, La Sauvetat-du-Dropt, La Sauvetat-sur-Lède, Labretonie, Lacapelle-Biron, Lacaussade, Lachapelle, Lafitte-sur-Lot, Lagruère, Lagupie, Lalandusse, Laparade, Laperche, Laussou, Lauzun, Lavergne, Le Mas-d’Agenais, Le Temple-sur-Lot, Lédat, Lévignac-de-Guyenne, Longueville, Loubès-Bernac, Lougratte, Marmande, Masquières, Mauvezin-sur-Gupie, Mazières-Naresse, Miramont-de-Guyenne, Monbahus, Monclar, Monflanquin, Monségur, Monsempron-Libos, Montagnac-sur-Lède, Montastruc, Montauriol, Montaut, Montayral, Monteton, Montignac-de-Lauzun, Montignac-Toupinerie, Monviel, Moulinet, Moustier, Pailloles, Pardaillan, Parranquet, Paulhiac, Peyrière, Pinel-Hauterive, Pujols, Puymiclan, Puysserampion, Rayet, Rives, Roumagne, Saint-Antoine-de-Ficalba, Saint-Astier, Saint-Aubin, Saint-Avit, Saint-Barthélemy-d’Agenais, Saint-Colomb-de-Lauzun, Sainte-Bazeille, Sainte-Colombe-de-Duras, Sainte-Colombe-de-Villeneuve, Sainte-Livrade-sur-Lot, Sainte-Marthe, Saint-Étienne-de-Fougères, Saint-Étienne-de-Villeréal, Saint-Eutrope-de-Born, Saint-Front-sur-Lémance, Saint-Georges, Saint-Géraud, Saint-Jean-de-Duras, Saint-Martin-de-Villeréal, Saint-Martin-Petit, Saint-Maurice-de-Lestapel, Saint-Pardoux-du-Breuil, Saint-Pardoux-Isaac, Saint-Pastour, Saint-Pierre-sur-Dropt, Saint-Quentin-du-Dropt, Saint-Sernin, Saint-Vite, Salles, Samazan, Sauveterre-la-Lémance, Savignac-de-Duras, Savignac-sur-Leyze, Ségalas, Sembas, Sénestis, Sérignac-Péboudou, Seyches, Soumensac, Taillebourg, Thézac, Tombeboeuf, Tonneins, Tourliac, Tournon-d’Agenais, Tourtrès, Varès, Verteuil-d’Agenais, Villebramar, Villeneuve-de-Duras, Villeneuve-sur-Lot, Villeréal, Villeton og Virazeil.
Departementet Lot med undtagelse af kommunerne:
Bagnac-sur-Célé, Béduer, Bessonies, Camboulit, Camburat, Capdenac, Cuzac, Faycelles, Felzins, Figeac, Fons, Fourmagnac, Gorses, Labastide-du-Haut-Mont, Ladirat, Latronquière, Lauresses, Lentillac-Saint-Blaise, Linac, Lissac-et-Mouret, Lunan, Montet-et-Bouxal, Montredon, Planioles, Prendeignes, Sabadel-Latronquière, Saint-Cirgues, Saint-Félix, Saint-Hilaire, Saint-Jean-Mirabel, Saint-Médard-Nicourby, Saint-Perdoux, Sénaillac-Latronquière, Sousceyrac-en-Quercy, Terrou og Viazac.
6. Tilknytning til det geografiske område
Årsagssammenhængen med den geografiske oprindelse er baseret på
|
☑ |
omdømme |
|
☑ |
særlig kvalitet |
|
☐ |
andre kendetegn |
Sammenfatning af tilknytningen
Tilknytningen til oprindelsen af »Poulet du Périgord« hænger sammen med produktets omdømme og kvalitet takket være den måde, dyrene opdrættes på, opdrætternes knowhow gennem distribution af hele korn på strøelse og frem for alt en kost baseret på foder, der skal bestå af to kornsorter og et lertilskud (bentonit).
Det geografiske område er beliggende i den sydvestlige fjerdedel af Frankrig og er koncentreret omkring departementet Dordogne.
Det således afgrænsede Périgord-område er et vidtstrakt område ved foden af en bjergkæde, hvis skråninger er vendt mod nordøst og sydvest. De mange vandløb, der løber gennem klipper af forskellig hårdhedsgrad i dette område, har dannet et net af små dale med forskellige retninger og profiler, men som er et af de største strukturelementer i Périgords bjergrelief. Kun dalene, hvor der findes mange aflejringer, er velegnede til korndyrkning. Dalskråningerne, der ofte er stejle og med træbeplantning, bliver i højere grad anvendt til fjerkræarealer.
Den geologiske kompleksitet har fremmet tilstedeværelsen af talrige mineralforekomster (jern, guld, kalksten og kaolin). Nogle af disse udnyttes til fremstilling af fullers jord, bentonit og montmorillonit, som har særlige egenskaber.
Klimaet i det geografiske område er overordnet set et »moderat tempereret kystklima«, dvs. et klima, der er underlagt det nordlige Atlanterhavs klimasystem, men med en markant indflydelse fra både kontinentet og Middelhavet.
Majsdyrkning er meget udbredt i hele det geografiske område. Korn dyrkes i stor udstrækning, og blød hvede og triticale er de dominerende sorter.
Hvad de menneskelige faktorer angår, har fjerkræopdrættet i Périgord udviklet sig mærkbart siden det 14. århundrede.
Først i løbet af det 19. århundrede blev Périgord et område med en fuldt udviklet fjerkræproduktion. Produktionen har dog bevaret sin traditionelle familiebaserede karakter.
Den første forening til bevarelse af gårdkyllingen fra Périgord, »Syndicat de défense du Poulet Fermier du Périgord«, blev oprettet i 1953. I sine tekniske forskrifter fra dengang fastlægger organisationen, hvordan fjerkræet skal opdrættes »ifølge den gængse metode på gårdene i Périgord«.
I dag opdrættes »Poulet du Périgord« stadig efter de mere ekstensive opdrætsbetingelser, der blev anvendt dengang. Kyllingerne opdrættes på friland, og der anvendes stammer, der er »hårdføre og langsomtvoksende«.
Uanset fjerkræets alder består foderet af en blanding af mindst to kornsorter. Det er obligatorisk, at den ene kornsort er majs, og mindst én anden kornsort skal være navnlig hvede, byg, triticale, sorghum og havre. Opdrætterne i Périgord strør hver dag nogle håndfulde hele korn ud på strøelsen i hønsehuset.
Dette foder suppleres med bentonit, som er en lerart, der er velkendt i Périgord for sine fordøjelsesfremmende egenskaber, og som hører til områdets mineralforekomster.
»Poulet du Périgord« fremstår som en kylling, hvis ensfarvede skind dækker over en veludviklet og fast muskelmasse, som er jævnt fordelt på hele skelettet. Når kyllingen er opfedet tilstrækkeligt, men ikke i overdreven grad, er den kendetegnet ved en regelmæssig fedtfordeling under skindet og på musklerne (interstitielt fedt), uden fedtdepoter i bughulen eller under vingerne.
Der udvises stor omhyggelighed med fjerkrækroppenes præsentationskvalitet, og de fremtræder uden fejl.
På grund af det geografiske områdes milde kystklima og beliggenhed i lav til middel højde er det velegnet til opdræt af fjerkræ.
Dalene, som er rige på flodaflejringer, anvendes til dyrkning af korn, og dalskråningerne, som ofte er stejle og med træbeplantning, til fjerkræarealer.
Anvendelsen af dette korn i foderet bygger på kornets regelmæssige tilstedeværelse gennem meget lang tid i Périgord-landbrugenes vekseldrift. Kornet har en specifik ernæringsprofil, som er særligt velafbalanceret til kyllingeopdræt.
Blandt de anvendte kornsorter indtager majs, som er den dominerende afgrøde, en fremtrædende plads. På grund af den manglende frøskal er majskornene lettere at fordøje og dermed lettere at optage. Majsens store indhold af fedt og stivelse gør den til en særligt energigivende kornsort, som er velegnet til at opnå kødfulde og endda trinde kyllinger.
Det systematiske fodertilskud i form af ler (bentonit) sikrer en særdeles god sundhedstilstand og et bedre miljø i hønsehuset, hvilket fremmer en mere harmonisk og regelmæssig vækst hos fjerkræet. Dette valg, som Périgord-opdrætterne har truffet, har vist sig særdeles vigtigt og velbegrundet af hensyn til udviklingen af muskelmassen og opfedningen af »Poulet du Périgord«, som stammer fra langsomtvoksende stammer.
Tilsætningen af bentonit til alt foderet medfører, at det bedre optages i hele dyrets levetid. Denne bedre optagelse fremmer en bedre udvikling af alle væv, bl.a. musklerne, og en bedre fedtfordeling. Derfor har slagtekroppene mindre fedt i bughulen og mindre subkutant fedt. Skindet er finere og har en mere ensartet farve på hele slagtekroppen, og det får muskelmassen til at træde frem.
Denne praksis hænger sammen med den overleverede tradition med hver dag at sprede nogle håndfulde hele korn ud over strøelsen i hønsehuset. Denne gamle metode, som tidligere gjorde det muligt for bondekonerne at samle fjerkræet, styrker forbindelsen mellem opdrætteren og fjerkræet, stimulerer kyllingernes instinkt med hensyn til at pikke efter føde og har en positiv indvirkning på dyrenes søgning efter føde på græsarealerne. Denne adfærd giver sig udslag i en større fysisk aktivitet, som fører til udvikling af en kraftigere muskulatur med en bedre fedtfordeling i musklerne.
Den bidrager ligeledes til at stimulere kråsens funktion fra en tidlig alder og medvirker til at forbedre optagelsen af de bestanddele i foderet, som bidrager til muskelmassens udvikling.
Den medfører også, at kyllingerne skraber kontinuerligt i strøelsen, hvilket er med til at lufte strøelsen og holde den tør i længere tid, hvilket er vigtigt af hensyn til den lange opdrætsperiode for dette fjerkræ.
Endelig gør den meget rene strøelse inde i hønsehuset fjerdragten pænere, hvilket gør kyllingen lettere at plukke, således at de hele slagtekroppe fremstår særdeles præsentable.
Frilandsopdrættet på arealer, som ofte er stejle og med træbeplantning, har ligeledes en indvirkning på egenarten hos »Poulet du Périgord«. Det giver sig udslag i en mere solid knoglebygning, som muliggør en mere veludviklet muskelmasse (fileter og lår) på bekostning af det subkutane fedtet.
Alle disse faktorer blev beskrevet i 1929 af regionens berømte kok, La Mazille, i hans samling af lokale opskrifter, hvori det hedder: »En af hovedårsagerne til den fortræffelige kvalitet af fjerkræet i Périgord er den måde, hvorpå det fodres og opfedes med majs«.
Det omdømme, som »Poulet du Périgord« nyder godt af, har ligeledes kunnet dokumenteres siden det 19. århundrede takket være de konkurrencer, der først blev afholdt i Dordogne (1862) og herefter i alle de tilstødende departementer (Limoges i 1862, Agen i 1863 og Niort i 1866), hvor det overvejende var opdrætterne fra Périgord, der blev præmieret.
I nyere tid bekræfter de priser, der er vundet ved Concours Général Agricole (den internationale landbrugsmesse i Paris) i det seneste årti, den særdeles gode placering, som »Poulet du Périgord« har opnået på nationalt plan, både når det gælder hele kyllinger og udskæringer.
|
— |
Hel kylling: guld (2005-2010), sølv (2004-2005-2010), bronze (2006) |
|
— |
Kyllingefilet: guld (2010), bronze (2005-2006) |
|
— |
Kyllingelår: guld (2003-2007), sølv (2009), bronze (2004-2010). |
Elektronisk henvisning (URL) til offentliggørelsen af produktspecifikationen
https://info.agriculture.gouv.fr/boagri/document_administratif-67fbf0f1-59f4-44ac-9295-ba2e8fe01785
(1) Kommissionen delegerede forordning (EU) 2025/27 af 30. oktober 2024 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 med regler angående registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 664/2014 (EUT L, 2025/27, 15.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2025/27/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/5641/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)