|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/4657 |
23.9.2026 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale net, om ændring af forordning (EU) 2015/2120, direktiv 2002/58/EF og beslutning nr. 676/2002/EF, og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1971, direktiv (EU) 2018/1972 og afgørelse nr. 243/2012/EU
COM(2026) 16 final — 2026/0013 (COD)
(C/2026/4657)
Ordfører:
Maurizio MENSI|
Rådgiver |
Alberto DAL FERRO |
|
Lovgivningsprocedure |
|
|
Anmodning om udtalelse |
Europa-Parlamentet, 4.2.2026 Rådet for den Europæiske Union, 22.4.2026 |
|
Retsgrundlag |
Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
|
Kommissionens dokument |
|
|
Relevante verdensmål |
Verdensmål 9 — Infrastruktur og industrialisering Verdensmål 13 — Klimaindsats Verdensmål 16 — Fred, retfærdighed og stærke institutioner |
|
Kompetence |
Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet |
|
Vedtaget i sektionen |
26.5.2026 |
|
Vedtaget på plenarforsamlingen |
17.6.2026 |
|
Plenarforsamling nr. |
606 |
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
206/1/2 |
1. ANBEFALINGER
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (EØSU)
|
1.1. |
understreger telekommunikationssektorens vigtige rolle og glæder sig over de overordnede mål og den afbalancerede tilgang i forordningen om digitale net; |
|
1.2. |
mener, at en forordning er det rette valg som retligt instrument til regulering af digitale net med henblik på at fjerne hindringer for det indre marked og sikre ensartede regler. Desuden bør forordningen om digitale net ikke indføre overlappende sektorspecifikke regler og unødvendige lag af retningslinjer og gennemførelsesforanstaltninger på områder, hvor solid horisontal EU-lovgivning allerede yder effektiv beskyttelse — navnlig forbrugerrettigheder, databeskyttelse og cybersikkerhed, da sigtet er at reducere kompleksiteten, nedbringe overholdelsesomkostningerne og mindske den juridiske usikkerhed for såvel operatører som slutbrugere. Udvalget understreger ikke desto mindre, at harmonisering skal respektere nærheds- og proportionalitetsprincipperne og bevare klart definerede nationale kompetencer og opgaver, og anbefaler, at anvendelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter begrænses til rent tekniske spørgsmål, og at de væsentlige elementer bevares i basisretsakten; |
|
1.3. |
opfordrer til en klar kompetencefordeling mellem Kontoret for Digitale Net (ODN), Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), Frekvenspolitikorganet (RSPB) og de nationale tilsynsmyndigheder for at undgå dobbeltarbejde og institutionel overlapning. EØSU anbefaler, at forvaltningen af det nyoprettede ODN bliver inklusiv, gennemsigtig og ansvarlig med struktureret deltagelse af interessenter, og understreger, at forordningen om digitale net udtrykkeligt bør sikre de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed og effektive rolle; |
|
1.4. |
støtter den fuldt ud harmoniserede godkendelsesordning og mekanismen med et fælles pas som centrale redskaber til at opnå et ægte indre marked; |
|
1.5. |
understreger behovet for at præcisere forholdet mellem underretning på EU-plan og de resterende nationale forpligtelser for at undgå dobbelte byrder og retsusikkerhed. EØSU støtter forbuddet mod yderligere nationale betingelser og opfordrer til snævert definerede undtagelser baseret på tvingende almene hensyn; |
|
1.6. |
glæder sig over den systemiske tilgang i forordningen om digitale net til godkendelse, frekvenser, nedlukning af kobbernet og forvaltning som en sammenhængende strategi for det indre marked; |
|
1.7. |
understreger den dokumenterede værdi af forhåndsregulering og ordningen med en stærk markedsposition (SMP) og advarer mod en svækkelse heraf på et for tidligt tidspunkt. Udvalget anbefaler, at forpligtelserne vedrørende adgang og deling af infrastruktur kalibreres for at beskytte konkurrencen og forskellige forretningsmodeller, herunder operatører, der udelukkende opererer på engrosniveau; |
|
1.8. |
glæder sig over de nationale tilsynsmyndigheders stærke beføjelser til at kræve adgang til anlægsinfrastruktur, hvor det er berettiget; |
|
1.9. |
anerkender de investeringsmæssige fordele ved længerevarende frekvenstilladelser, men opfordrer til solide sikkerhedsforanstaltninger for effektiv udnyttelse og konkurrence, og anbefaler, at EU’s kontrol med nationale frekvensafgørelser fungerer som samarbejdsbaseret og effektiv koordinering snarere end som en erstatning for nationale ansvarsområder; |
|
1.10. |
glæder sig over rammen i forordningen om digitale net vedrørende omstilling fra kobber til fiber og mener, at den er afgørende for et sikkert og konkurrencedygtigt indre marked. Udvalget anbefaler, at nationale planer for omstilling til fibernet støttes af europæiske og nationale midler for at bidrage til at dække operatørernes migrationsomkostninger, og at nedlukningen af kobbernettet gøres betinget af tilstrækkelig fiberdækning og foranstaltninger til at sikre økonomisk overkommelig adgang for sårbare brugere og brugere i fjerntliggende områder. EØSU anbefaler, at definitionen af prisoverkommelighed i betingelserne for nedlukningen af kobbernet styrkes gennem EU-dækkende referenceniveauer for at sikre et harmoniseret minimumsbeskyttelsesniveau for sårbare forbrugere og samtidig give medlemsstaterne mulighed for at forbedre dette niveau, hvis det er nødvendigt. Der kan indføres prisovervågning og bindende korrigerende foranstaltninger, hvis priserne er for høje, for at sikre at denne betingelse håndhæves korrekt; |
|
1.11. |
insisterer på, at indarbejdelsen af rammen for det åbne internet i forordningen om digitale net skal ske således, at netneutraliteten bevares som en central, selvstændig garanti for forbrugerne, og udvalget anbefaler, at der udarbejdes undtagelser for netneutralitet, da VHC-net (net med meget høj kapacitet) og 5G-net kan levere innovative tjenester, der er nyttige for forbrugere, virksomheder og offentlige forvaltninger. Udvalget understreger desuden, at der er behov for at skabe en lovgivningsmæssig ramme til støtte for disse tjenester; |
|
1.12. |
anbefaler udtrykkeligt, at man udelukker lovbestemte »fair share«-ordninger, der pålægger store indholdsudbydere obligatoriske betalinger baseret på trafikmængder eller oprindelse. EØSU anerkender, at der finder kommercielle forhandlinger sted mellem adgangsudbydere og store indholdsudbydere, men opfordrer til strenge sikkerhedsforanstaltninger mod indirekte genindførelse af »fair share« og noterer sig, at forordningen om digitale net ikke indeholder obligatoriske bestemmelser; |
|
1.13. |
støtter stærke, ajourførte og fuldt harmoniserede slutbrugerrettigheder og opfordrer til minimumsstandarder for servicekvaliteten. Udvalget opfordrer til en styrkelse af grænseoverskridende klage- og erstatningsprocedurer for at afbalancere og kompensere for de uønskede konsekvenser, som den forventede koncentration af operatører kan have på det digitale marked, og for at sikre at de forventede gevinster fordeles retfærdigt mellem alle markedsdeltagere; |
|
1.14. |
understreger behovet for sammenhæng i lovgivningen, når det gælder sikkerhed og modstandsdygtighed. Udvalget opfordrer nærmere bestemt til tæt overensstemmelse mellem forordningen om digitale net, NIS 2-direktivet, forordningen om cybersikkerhed og direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed for at undgå overlappende forpligtelser, modstridende kompetencer og mangler i håndteringen af hændelser. Udvalget pointerer, at eventuelle yderligere sektorspecifikke krav til sikkerhed og modstandsdygtighed i forordningen om digitale net bør være strengt risikobaserede, stå i rimeligt forhold til formålet og være i overensstemmelse med eksisterende horisontale rammer. EØSU opfordrer også til en gennemsigtig og deltagerorienteret udarbejdelse af EU’s beredskabsplan for digitale infrastrukturer. |
2. FORKLARENDE BEMÆRKNINGER
Argumenter til støtte for anbefaling I
|
2.1. |
Forordningen om digitale net er en nødvendig og rimelig ajourføring af EU’s ramme for elektronisk kommunikation, der har til formål at styrke det indre marked, EU’s konkurrenceevne og sikkerhed og muliggøre den digitale og den grønne omstilling. Juridisk set er dette i overensstemmelse med EU’s mandat til at etablere og sikre det indre markeds funktion og fremme konnektivitet og innovation i henhold til artikel 26 og 114 i TEUF og samtidig støtte opfyldelsen af målene for det digitale årti. |
Argumenter til støtte for anbefaling II
|
2.2. |
En forordning fastsætter umiddelbart gældende rettigheder og forpligtelser for udbydere, myndigheder og slutbrugere, hvilket mindsker risikoen for divergerende gennemførelse i national lovgivning og juridisk fragmentering. Dette valg forbedrer retssikkerheden og en effektiv håndhævelse af EU-retten i overensstemmelse med artikel 288 i TEUF og støtter et reelt integreret marked for digitale net og tjenester. |
|
2.3. |
EØSU glæder sig over harmoniseringen, men anbefaler samtidig, at forordningen om digitale net omfatter sikkerhedsforanstaltninger, der gør det muligt for medlemsstaterne og de nationale tilsynsmyndigheder at håndtere specifikke markedsforhold (f.eks. små operatører og regioner i den yderste periferi), hvor det er nødvendigt og rimeligt. Dette afspejler nærheds- og proportionalitetsprincipperne, der er fastsat i artikel 5 i TEU, og bidrager til at sikre, at ensartede regler ikke uretmæssigt tilsidesætter legitime nationale særtræk. |
|
2.4. |
Udvalget er bekymret for, at omfattende brug af sekundære foranstaltninger og blød lovgivning kan flytte vigtige politiske valg væk fra lovgiveren, hvilket vil påvirke retssikkerheden og den demokratiske ansvarlighed. I overensstemmelse med artikel 290 i TEUF og retssikkerhedsprincippet bør centrale aspekter såsom grundlæggende brugerrettigheder, myndighedernes vigtigste beføjelser og grundlæggende kvalitetskrav fastlægges klart i selve forordningen, og delegerede retsakter bør være begrænset til ikkevæsentlige tekniske ajourføringer. |
Argumenter til støtte for anbefaling III
|
2.5. |
EØSU glæder sig over strømliningen af det institutionelle landskab, men understreger, at det i forordningen om digitale net præcist skal fastlægges, hvilke opgaver og beføjelser der tilfalder Kontoret for Digitale Net (ODN), Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), Frekvenspolitikorganet (RSPB) og de nationale tilsynsmyndigheder. Dette er nødvendigt for at forhindre konflikter om stedlig kompetence, sikre effektiv regulering og overholde Domstolens retspraksis vedrørende delegation af beføjelser til EU-agenturer og -organer. |
|
2.6. |
Udvalget efterlyser en klar formulering, der bekræfter, at koordinering og støtte på EU-plan fra ODN, BEREC og RSPB ikke vil underminere de nationale tilsynsmyndigheders evne til at afhjælpe specifikke markedssvigt og en stærk markedsposition (SMP) på nationalt plan. Dette er i overensstemmelse med logikken i EU’s kommunikationslovgivning, som bygger på uafhængige, teknisk kompetente nationale tilsynsmyndigheder, og med princippet om effektiv og upartisk regulering, der er anerkendt i EU’s afledte ret og retspraksis. |
Argumenter til støtte for anbefaling IV
|
2.7. |
Indførelse af en fælles anmeldelsesordning og harmoniserede betingelser vil mindske den lovgivningsmæssige fragmentering og lette den grænseoverskridende levering af tjenester og dermed give konkret virkning til etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenester. Dette er i overensstemmelse med artikel 49 og 56 i TEUF og vil bidrage til at fjerne de resterende hindringer, der gør det vanskeligt for operatørerne at opskalere i EU. |
|
2.8. |
Udvalget er bekymret for, at operatørerne uden klare regler risikerer at støde på overlappende oplysningskrav eller inkonsekvente procedurer i forskellige medlemsstater. Udvalget anbefaler derfor præcise bestemmelser, der specificerer, hvilke forpligtelser der er fuldt harmoniserede, og hvilke snævert definerede nationale krav der fortsat kan gælde, for at sikre forudsigelighed og undgå endnu en de-facto fragmentering af markedet. |
|
2.9. |
Alle undtagelser, der begrundes i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, bør opregnes udtømmende og fortolkes strengt i overensstemmelse med artikel 52 i TEUF. Dette bevarer et begrænset nationalt råderum til vedtagelse af nødvendige og proportionale foranstaltninger, samtidig med at det centrale mål om et ensartet og ikkediskriminerende autorisationssystem for elektroniske kommunikationstjenester beskyttes. |
Argumenter til støtte for anbefaling V
|
2.10. |
Ved samtidig håndtering af tilladelser, frekvenser, nedlukning af kobbernettet og forvaltning kan EU tackle strukturelle hindringer for investeringer og konkurrence på en koordineret måde snarere end gennem fragmenterede initiativer. Denne integrerede udformning er i overensstemmelse med artikel 114 i TEUF og med behovet for en omfattende reaktion på mangeårige huller i det indre marked for elektronisk kommunikation. |
|
2.11. |
SMP-baserede foranstaltninger har fremmet infrastrukturbaseret konkurrence, navnlig gennem alternative operatører. Udvalget understreger, at disse instrumenter bør opretholdes, i det mindste indtil overgangen til fibernet er fuldført, og kobbernettet er udfaset. Enhver lempelse eller fjernelse skal være baseret på en grundig markedsanalyse, der påviser effektiv konkurrence, og skal overholde principperne om proportionalitet og ikkeforskelsbehandling som krævet i EU’s regelsæt og konkurrencelovgivning. |
|
2.12. |
Udvalget understreger, at den nye ramme ikke de facto kun bør begunstige store vertikalt integrerede aktører. EØSU opfordrer derfor til, at der gennemføres konsekvensanalyser af forskellige forretningsmodeller og, hvor det er nødvendigt, specifikke afhjælpende foranstaltninger såsom ikkediskriminerende adgangsbetingelser og fair og rimelig prisfastsættelse i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen og principperne om væsentlige faciliteter. Dette er særlig relevant for operatører, der udelukkende opererer på engrosniveau, og som i høj grad har bidraget til udbredelsen af fiber til hjemmet-net (FTTH). |
Argumenter til støtte for anbefaling VI
|
2.13. |
De enkelte nationale tilsynsmyndigheders beføjelser til at kræve adgang til mørk fiber- og anlægsinfrastruktur er nødvendige for at give nytilkomne og alternative operatører mulighed for at udrulle højkapacitetsnet effektivt og dermed bidrage til udviklingen af det indre marked. Retligt set passer sådanne foranstaltninger ind i den etablerede EU-tilgang, der gør det muligt at pålægge adgang til flaskehalsfaciliteter, når det er nødvendigt for at sikre effektiv konkurrence, og er i overensstemmelse med proportionalitetskravene i EU-retten. |
Argumenter til støtte for anbefaling VII
|
2.14. |
Udvalget anerkender, at længere og i visse tilfælde ubegrænsede licensperioder kan understøtte langsigtet planlægning og langsigtede investeringer, men insisterer på regelmæssige revisioner og mekanismer af typen »use it or share-it«. Sådanne foranstaltninger er nødvendige for at forhindre hamstring af frekvenser, sikre effektiv udnyttelse af en knap offentlig ressource og undgå varig fastlåsning af dominerende markedspositioner i strid med EU’s principper for konkurrence- og frekvenspolitik. Udvalget opfordrer endvidere til gennemsigtige procedurer, klare vurderingskriterier og rimelige frister for revision på EU-plan af nationale frekvensafgørelser i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU, hvilket vil bidrage til at samordne nationale beslutninger med fælles EU-målsætninger, samtidig med at medlemsstaternes legitime rolle i frekvensforvaltningen bevares. Udvalget påpeger, at overgangsordninger ikke må forlænge den lovgivningsmæssige usikkerhed for eksisterende licensindehavere i urimeligt omfang, og at de nye regler om licensens varighed og fornyelse bør gennemføres på en måde, der giver rettidige og forudsigelige incitamenter til vedvarende investeringer i 5G og fremtidige 6G-net. |
Argumenter til støtte for anbefaling VIII
|
2.15. |
Udvalget bemærker, at en velordnet nedlukning af kobbernettet kombineret med en målrettet justering af lovgivningen i et miljø med fuld fiberdækning kan danne grundlag for udrulningen af avancerede tjenester såsom edge computing og kvantedatabehandling, intelligente elnet, telemedicin og præcisionslandbrug. Dette vil igen bidrage til at lukke innovationskløften i forhold til globale konkurrenter og er i overensstemmelse med EU’s industrielle og digitale politiske mål. |
|
2.16. |
De betydelige investeringer, der er nødvendige for udrulning af fibernet og kobberudfasning, bør ikke udelukkende påhvile operatørerne, navnlig i mindre rentable områder. Udvalget beder derfor Kommissionen om at præcisere og fremme anvendelsen af EU’s og de nationale finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med statsstøttereglerne for at bakke op om denne strategiske omstilling og sikre, at konnektivitetsmålene opfyldes i alle regioner. |
|
2.17. |
Udvalget understreger, at forpligtelserne til at udfase kobber skal knyttes til minimumstærskler for fiberdækning og specifikke sikkerhedsforanstaltninger for landdistrikter, fjerntliggende og ugunstigt stillede områder samt sårbare brugere. Dette er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med traktaternes mål om økonomisk, social og territorial samhørighed og med udviklingen af universelle serviceforpligtelser i retning af effektiv og økonomisk overkommelig konnektivitet for alle. |
Argumenter til støtte for anbefaling IX
|
2.18. |
Udvalget efterlyser regler for trafikstyring, specialiserede tjenester og handelspraksis, der opretholder et klart forbud mod uberettiget forskelsbehandling og mod praksis, der underminerer mediepluralisme, ytringsfrihed og adgang til information. Dette er nødvendigt for at opretholde EU’s eksisterende standarder for netneutralitet og de rettigheder, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder. Udvalget understreger desuden, at der bør være passende fleksibilitet for B2B-forbindelser og administrerede tjenester, der bygger på aftaler mellem erhvervsaktører, så længe de ikke undergraver garantierne for netneutralitet for private slutbrugere. |
|
2.19. |
Undtagelser vedrørende sikkerhed, håndtering af kapacitetsbegrænsninger og overholdelse af lovgivningen bør opføres på en udtømmende liste og være underlagt objektive kriterier med klare forpligtelser til at informere brugerne. Denne tilgang mindsker risikoen for, at brede begreber såsom »effektivitet« og »bæredygtighed« anvendes som generiske begrundelser for trafikstyringspraksisser, der de facto undergraver netneutraliteten og forvrider konkurrencen. På området for svig og uopfordret kommunikation går udvalget ind for et styrket samarbejde og en bedre informationsudveksling mellem operatører og myndigheder, eventuelt gennem strukturerede platforme, der inddrager flere interessenter. Udvalget advarer også mod alt for præskriptive tekniske krav i forordningen om digitale net, som hurtigt kan blive forældede. Operatørerne bør bevare tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne anvende de mest effektive tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod nye former for svindel ved hjælp af et klart retsgrundlag for databehandling i henhold til GDPR. |
Argumenter til støtte for anbefaling X
|
2.20. |
Udvalget er bekymret for, at »fair share«-ordninger, der pålægger store indholdsudbydere obligatoriske betalinger baseret på trafikmængder eller oprindelse, kan være i strid med principperne om netneutralitet, medføre forskelsbehandling mellem operatører og forstyrre det etablerede kontraktbaserede sammenkoblingsøkosystem. Udvalget går derfor ind for at bevare den nuværende model med forhandlede samtrafikaftaler og peering, der er underlagt den generelle konkurrencelovgivning, frem for at indføre skatte- eller afgiftslignende forpligtelser for de aktører, der skaber meget trafik. |
Argumenter til støtte for anbefaling XI
|
2.21. |
Alle forligs- og vejledningsmekanismer, herunder dem, der involverer BEREC, bør udformes med henblik på at sikre, at forhandlede ordninger ikke omsættes til differentieret trafikbehandling eller virkninger på brugerniveau, der er uforenelige med reglerne for det åbne internet. Forordningen bør gøre det klart, at sådanne forhandlinger ikke må undergrave slutbrugernes rettigheder eller i praksis føre til betalingsbaserede prioriteringsordninger, og dermed sikre overensstemmelse med netneutralitetsreglerne og den bredere EU-ramme for digitale rettigheder. En mere sammenhængende, teknologineutral og funktionsbaseret tilgang, hvor funktionelt ækvivalente tjenester er underlagt ensartede og proportionale forpligtelser, vil understøtte fair konkurrence og bæredygtige investeringer i hele værdikæden. |
|
2.22. |
Udvalget glæder sig over de skærpede regler om kontrakter, gennemsigtighed, udbyderskift, portabilitet og tilgængelighed for personer med handicap og insisterer på, at denne beskyttelse ikke må svækkes i forhold til den nuværende ordning. EØSU anbefaler også, at der indføres minimumsindikatorer for tjenestekvalitet for at sikre, at slutbrugernes rettigheder ikke blot er formelle, men kan håndhæves i praksis, og dermed skabe balance mellem lovgivningsmæssig forenkling for operatørerne og effektiv forbrugerbeskyttelse. |
Argumenter til støtte for anbefaling XII
|
2.23. |
Udvalget opfordrer til tæt samordning mellem forordningen om digitale net, NIS 2-direktivet, forordningen om cybersikkerhed og direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed for at undgå overlappende forpligtelser, modstridende kompetencer og huller i håndteringen af hændelser. Udvalget anbefaler endvidere, at EU’s beredskabsplan for digitale infrastrukturer udvikles og ajourføres på grundlag af systematiske høringer af operatører, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet med offentliggørelse af ikkefortrolige versioner for at sikre både juridisk klarhed og demokratisk legitimitet i forbindelse med vidtrækkende sikkerheds- og modstandsdygtighedsforanstaltninger. |
Bruxelles, den 17. juni 2026.
Séamus BOLAND
Formand
for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/4657/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)