1)

Artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA

skal fortolkes således, at

denne forordning finder anvendelse på den aktivitet, der udføres af et direktorat under en offentlig myndighed, og som består i i den personlige aktmappe for en af direktoratets ansatte at opbevare oplysninger om den pågældendes status som mistænkt i forbindelse med en strafferetlig efterforskning. Det er i denne henseende uden betydning, at dette direktorat har indhentet disse oplysninger gennem et andet direktorat, der henhører under den samme offentlige myndighed, og som har beføjelse til at foretage denne form for efterforskning.

2)

Artikel 17, stk. 3, litra b), i forordning 2016/679, sammenholdt med denne forordnings artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra c), og artikel 6, stk. 3, samt i lyset af artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

skal fortolkes således, at

den omstændighed, at der i forbindelse med forvaltningen af en politibetjents karriere og med henblik på at kontrollere, at denne ansatte overholder de regler, som er forbundet med vedkommendes tjeneste, i den pågældendes personlige aktmappe opbevares personoplysninger om vedkommendes status som mistænkt i forbindelse med en udsat strafferetlig efterforskning, i hvilken forbindelse den pågældende hverken er blevet sigtet eller tiltalt for den pågældende lovovertrædelse, kan anses for begrundet, når dette sker for at overholde en retlig forpligtelse, som i henhold til national ret påhviler den offentlige myndighed, der er den nævnte ansattes arbejdsgiver, forudsat at dette retsgrundlag er klart og præcist, at anvendelsen heraf er forudsigelig for de registrerede og at denne forpligtelse opfylder et formål i samfundets interesse og står i rimeligt forhold til dette formål.

3)

Artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

skal fortolkes således, at

dette direktiv ikke finder anvendelse, når en offentlig myndighed, hvorunder et direktorat har til opgave at foretage strafferetlige efterforskninger af ansatte ved denne myndighed, i sin egenskab af arbejdsgiver nægter at forfremme en af sine ansatte alene med den begrundelse, at den pågældende har været mistænkt i forbindelse med en sådan efterforskning, der i sidste ende er blevet udsat, idet den ansatte hverken er blevet sigtet eller tiltalt for den pågældende lovovertrædelse.