European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2026/3461

24.7.2026

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forordningen om fonden for nationale og regionale partnerskaber (NRPP-fonden)

(C/2026/3461)

Ordførere

:

Vasco ALVES CORDEIRO (PT/PES), medlem af parlamentet for den selvstyrende region Azorerne

Emil BOC (RO/EPP), borgmester i Cluj-Napoca

Basisdokument

:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509

COM/2025/565 final/2

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 2 — Fondens generelle målsætninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, ELFUL, EGFL, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) samt Fonden for Intern Sikkerhed støtter følgende politiske mål:

1.   Med det overordnede mål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i Unionen, dens sikkerhed og dens beredskab, skal fonden støtte følgende generelle målsætninger:

1.   Med det overordnede mål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i Unionen, dens sikkerhed og dens beredskab, skal fonden støtte følgende generelle målsætninger:

a)

...

a)

...

 

aa)

at støtte Unionens bæredygtige velstand og en retfærdig omstilling i alle regioner og at sikre, at der er de nødvendige betingelser for EU-industriens konkurrencedygtighed i overensstemmelse med tredje del, afsnit XVII i TEUF;

b)

...

b)

...

[…]

[…]

Begrundelse

Henviser igen til de fonde, der støtter de nationale og regionale partnerskabsplaner. Der nævnes desuden retfærdig omstilling og tilføjes en generel målsætning om konkurrenceevne i overensstemmelse med det relevante traktatgrundlag. Det præciseres, at politikken bør støtte alle regioner, og der skabes sammenhæng i forhold til artikel 3.

Anbefalet ændring 2

Artikel 2, stk. 1 — Fondens generelle målsætninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

b)

at støtte beskæftigelse, uddannelse og færdigheder af høj kvalitet samt social inklusion i overensstemmelse med tredje del, afsnit XI og afsnit XVIII i TEUF (»Den Europæiske Socialfond«) og at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet i overensstemmelse med artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2, i TEUF

b)

at støtte beskæftigelse, uddannelse og færdigheder af høj kvalitet samt social inklusion i overensstemmelse med tredje del, afsnit XI og afsnit XVIII i TEUF (»Den Europæiske Socialfond«) , at udrydde uligheder og fremme ligestilling mellem kønnene i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF og at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet i overensstemmelse med artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2, i TEUF

Anbefalet ændring 3

Artikel 3, stk. 1 — Fondens specifikke målsætninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   De generelle målsætninger, jf. artikel 2, søges virkeliggjort i alle regioner gennem følgende specifikke målsætninger:

1.   De generelle målsætninger, jf. artikel 2, søges virkeliggjort i alle regioner gennem følgende specifikke målsætninger:

a)

at støtte Unionens bæredygtige velstand i alle regioner ved at:

a)

at mindske forskellene mellem udviklingsniveauerne i forskellige regioner og situationen i de mindst begunstigede områder samt den retfærdige omstilling i alle regioner ved at:

[…]

[…]

b)

at støtte Unionens forsvarskapaciteter og sikkerhed i alle regioner ved at:

b)

at sikre, at der er de nødvendige betingelser for EU-industriens konkurrenceevne ved at:

[…]

i)

styrke Unionens industrigrundlag, stedbaseret innovation, regionale innovationsøkosystemer, intelligente specialiseringsstrategier og modstandsdygtige forsyningskæder og fremme bæredygtig og konkurrencedygtig produktion, navnlig inden for nettonulteknologier og teknologier vedrørende kritiske råstoffer, med særlig opmærksomhed på små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ved fuldt ud at integrere miljø- og klimaambitioner for at fremskynde en ren industriel omstilling

 

ii)

støtte forskning, udvikling og innovation, herunder udbredelse af innovation på tværs af alle regioner, samt tværregionalt samarbejde

 

iii)

støtte foranstaltninger, herunder reformer til at fremme opsparings- og investeringsunionen og fremme udviklingen af markedsbaserede finansieringsmuligheder

c)

at styrke den sociale samhørighed ved at støtte mennesker og styrke Unionens samfund og Unionens sociale model ved at:

c)

at øge levestandarden i Unionen og støtte beskæftigelse, uddannelse og færdigheder af høj kvalitet samt social inklusion ved at:

[…]

i)

støtte investeringer i social infrastruktur, herunder renovering af bygninger som boliger, hospitaler og skoler [...]

d)

at opretholde livskvaliteten i Unionen ved at:

d)

at støtte Unionens gennemførelse af den fælles landbrugspolitik ved at:

[…]

[…]

e)

at støtte gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik ved at:

e)

at beskytte og styrke de grundlæggende rettigheder, demokratiet, lighed og retsstatsprincippet og at værne om Unionens værdier ved at:

[...]

[…]

 

f)

at udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med respekt for de grundlæggende rettigheder ved at:

 

[…]

 

g)

at støtte Unionens forsvarskapaciteter og sikkerhed i alle regioner ved at:

 

[…]

Begrundelse

Ændrer opstillingen af prioriteter og målsætninger i overensstemmelse med artikel 2.

Anbefalet ændring 4

Artikel 3, stk. 1 — Fondens specifikke målsætninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

vii)

støtte almene og økonomisk overkommelige boliger

vii)

støtte opførelse og renovering af almene og økonomisk overkommelige , bæredygtige og anstændige boliger

Begrundelse

Udvider støtten til boliger, så den omfatter bæredygtigheds- og kvalitetsstandarder, og sikrer, at økonomisk overkommelige boliger også leverer miljøresultater og anstændige levevilkår.

Anbefalet ændring 5

Artikel 4 — Definitioner

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

I denne forordning forstås ved:

I denne forordning forstås ved:

2)

»gældende ret«: EU-ret og national ret, der vedrører anvendelsen heraf

2)

»gældende ret«: EU-ret og national ret, der vedrører anvendelsen heraf

3)

"støttemodtager:

3)

"støttemodtager:

a)

et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som er ansvarlig for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre en operation under NRP-planen og Interregplanen, og som har modtaget det dokument, der fastsætter betingelserne for støtte

a)

et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som er ansvarlig for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre en operation under NRP-planen og Interregplanen, og som har modtaget det dokument, der fastsætter betingelserne for støtte

b)

i forbindelse med finansielle instrumenter, det organ, der gennemfører holdingfonden eller, hvis der ikke findes nogen holdingfondsstruktur, det organ, der gennemfører den særlige fond eller, hvis forvaltningsmyndigheden forvalter det finansielle instrument, forvaltningsmyndigheden

b)

i forbindelse med finansielle instrumenter, det organ, der gennemfører holdingfonden eller, hvis der ikke findes nogen holdingfondsstruktur, det organ, der gennemfører den særlige fond eller, hvis forvaltningsmyndigheden forvalter det finansielle instrument, forvaltningsmyndigheden

c)

i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, en landbruger, der er:

 

i)

en fysisk eller juridisk person, hvis bedrift er beliggende i Unionen, og hvis hovedaktivitet er landbrugsaktivitet i overensstemmelse med de kriterier, som medlemsstaterne har fastlagt i overensstemmelse med denne forordning, eller

 

ii)

en fysisk person eller en lille juridisk person, hvis hovedaktivitet ikke er landbrug, men som beskæftiger sig med mindst et minimumsniveau af landbrugsaktivitet, som defineret af medlemsstaterne

 

4)

»kapitel i NRP-planen«: en del af NRP-planen, der fokuserer på en specifik udfordring, sektor, politik eller et specifikt geografisk område

4)

»kapitel i NRP-planen«: en del af NRP-planen, der fokuserer på en specifik udfordring, sektor, politik eller et specifikt geografisk område

 

5)

»territorialt kapitel«: en del af NRP-planen, som beskriver investeringerne og reformerne i en bestemt type territorium eller en bestemt type territorial enhed som defineret i forordning (EU) 2017/2391

5)

»kontrahent«: en enhed eller en fysisk person, med hvem støttemodtageren eller modtageren indgår en kontrakt med det specifikke formål at gennemføre en eller flere operationer eller en del heraf

6 )

»kontrahent«: en enhed eller en fysisk person, med hvem støttemodtageren eller modtageren indgår en kontrakt med det specifikke formål at gennemføre en eller flere operationer eller en del heraf

6)

»modtager«: en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som modtager midler fra EU-budgettet gennem en støttemodtager

7 )

»modtager«: en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som modtager midler fra EU-budgettet gennem en støttemodtager

7)

»endelig modtager«: en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som modtager støtte under et finansielt instrument, og som forstås som modtager i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

8 )

»endelig modtager«: en enhed med eller uden status som juridisk person eller en fysisk person, der ikke er deltager, og som modtager støtte under et finansielt instrument, og som forstås som modtager i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

8)

»deltager«: en fysisk person, der drager direkte fordel af en operation uden at iværksætte eller gennemføre operationen

9 )

»deltager«: en fysisk person, der drager direkte fordel af en operation uden at iværksætte eller gennemføre operationen

9)

»operation«:

10 )

»operation«:

a)

et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe af projekter eller en gruppe af aktioner, der er udvalgt i forbindelse med gennemførelsen af en foranstaltning i planen

a)

et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe af projekter eller en gruppe af aktioner, der er udvalgt i forbindelse med gennemførelsen af en foranstaltning i planen

b)

i forbindelse med finansielle instrumenter, et bidrag fra NRP-planen og Interregplanen til et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det pågældende finansielle instrument yder til slutmodtagere

b)

i forbindelse med finansielle instrumenter, et bidrag fra NRP-planen og Interregplanen til et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det pågældende finansielle instrument yder til slutmodtagere

c)

i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, en betaling, der ydes til landbrugere under areal- og dyrebaserede indkomststøtteinterventioner som omhandlet i artikel 35, stk. 1 [Interventionstyper], litra a)-g), o) og p)

 

10)

»foranstaltning«: en reform, en investering eller en anden intervention på nationalt eller regionalt plan, der støttes i henhold til NRP-planen eller Interregplanen

11 )

»foranstaltning«: en reform, en investering eller en anden intervention på nationalt eller regionalt plan, der støttes i henhold til NRP-planen eller Interregplanen

11)

»milepæl«: et kvalitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning

12 )

»milepæl«: et kvalitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning

12)

»mål«: et kvantitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning

13 )

»mål«: et kvantitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning

13)

»udbetalingsværdi«: det beløb, som Kommissionen skal udbetale til medlemsstaten for de fremskridt, der er opnået med gennemførelsen af planens foranstaltninger, under hensyntagen til de beløb, der er afsat til reformer

14 )

»udbetalingsværdi«: det beløb, som Kommissionen skal udbetale til medlemsstaten for de fremskridt, der er opnået med gennemførelsen af planens foranstaltninger, under hensyntagen til de beløb, der er afsat til reformer

14)

»det landbrugsfaglige viden- og informationssystem« eller »AKIS«: den samlede organisation og de videnstrømme mellem personer, organisationer og institutioner, der anvender og producerer viden og innovationer til landbruget og indbyrdes forbundne områder som omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]

 

15)

»økologisk landbrug«: økologisk produktionssystem, der er certificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848

 

16)

»bedrift«: alle de enheder, der anvendes til landbrugsaktiviteter, og som forvaltes af en landbruger, og som er beliggende på samme medlemsstats område, som er inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i TEU sammenholdt med artikel 349 og 355 i TEUF

 

17)

»de mindre ægæiske øer«: alle øer i Det Ægæiske Hav med undtagelse af Kreta og Evia

 

18)

»mærke (seal)«: kvalitetsmærket »Seal of Excellence« og suverænitetsmærket »Sovereignty Seal«, der tildeles i forbindelse med gennemførelsen af EU-programmer i programmeringsperioden 2021-2027, samt mærker tildelt under EU-programmer, der gennemføres ved direkte forvaltning i perioden 2028-2034, såsom »Competitiveness seal«

15 )

»mærke (seal)«: kvalitetsmærket »Seal of Excellence« og suverænitetsmærket »Sovereignty Seal«, der tildeles i forbindelse med gennemførelsen af EU-programmer i programmeringsperioden 2021-2027, samt mærker tildelt under EU-programmer, der gennemføres ved direkte forvaltning i perioden 2028-2034, såsom »Competitiveness seal«

19)

»underkontrahent«: en person eller enhed, som kontrahenten har indgået en kontrakt med om at udføre en del af en kontrakt med det specifikke formål at gennemføre en eller flere operationer eller en del heraf

16)

»underkontrahent«: en person eller enhed, som kontrahenten har indgået en kontrakt med om at udføre en del af en kontrakt med det specifikke formål at gennemføre en eller flere operationer eller en del heraf

20)

»krise«: krise som defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

17)

»krise«: krise som defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

21)

»søjlevurdering«: den vurdering, der er omhandlet i artikel 157, stk. 3 og 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

18 )

»søjlevurdering«: den vurdering, der er omhandlet i artikel 157, stk. 3 og 4, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509

22)

medlemsstaterne skal endvidere i deres NRP-planer fastlægge definitionerne af »landbrugsaktivitet«, »landbrugsareal«, »støtteberettiget hektar« og »ung landbruger« i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier samt proportionalitetsprincippet

 

a)

»landbrugsaktivitet« fastlægges gennem en eller begge af følgende aktiviteter:

 

i)

produktion af landbrugsprodukter, som omfatter alle aktiviteter, der tager sigte på at opnå disse produkter, hvor landbrugsprodukter betyder produkter, der er opført i bilag I til TEUF, med undtagelse af fiskevarer, samt bomuld og lavskov med kort omdriftstid

 

ii)

vedligeholdelse af landbrugsarealer, som består af aktiviteter, der har til formål at holde jorden i en stand, der gør den egnet til græsning eller dyrkning. Hvis det er behørigt begrundet af hensyn til dyrevelfærd eller miljø, kan ekstensiv græsning på et landbrugsareal, der ikke medfører en forøgelse af landbrugsproduktionen for de pågældende landbrugere, også betragtes som »vedligeholdelse«

 

b)

»landbrugsareal« defineres på en sådan måde, at det kun omfatter arealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter, herunder når de indgår i skovlandbrugssystemer.

 

c)

»støtteberettiget hektar« defineres på en sådan måde, at det kun omfatter arealer, som landbrugeren har til rådighed, og som omfatter:

 

i)

landbrugsarealer, hvor der udøves en landbrugsaktivitet under landbrugerens kontrol med hensyn til forvaltning, udbytte og finansielle risici. Hvis der også udøves ikkelandbrugsmæssige aktiviteter på disse arealer, skal landbrugsaktiviteten være den dominerende

 

ii)

områder, hvortil der ydes støtte i henhold til artikel 35, stk. 1, litra a) og g) [degressiv indkomststøtte, små landbrugere] i denne forordning eller i henhold til grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed i henhold til afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2 [BISS [alle inkl. rettigheder], ordning for små landbrugere] i forordning (EU) 2021/2115, hvor landbrugsaktivitet ikke udøves på grund af forpligtelser og foranstaltninger, der følger af EU-interventioner eller nationale interventioner eller andre programmer, som bidrager til de miljø- og klimarelaterede specifikke mål under den fælles landbrugspolitik

 

iii)

medlemsstaterne kan beslutte at medtage landskabselementer, der ikke er omfattet af de forpligtelser og ordninger, der er nævnt i punkt ii), i begrebet »støtteberettiget hektar«, forudsat at disse landskabselementer ikke i væsentlig grad hæmmer udøvelsen af landbrugsaktivitet og ikke er dominerende på landbrugsparcellen

 

d)

»ung landbruger« defineres på en sådan måde, at mindst følgende betingelser er opfyldt:

 

i)

en øvre aldersgrænse på mellem 35 og 40 år

 

ii)

at vedkommende er »bedriftens driftsleder«.

 

Når en landbruger anses for at høre under definitionen af »ung landbruger« på tidspunktet for første adgang til støtte, opretholdes denne status i hele den støtteberettigelsesperiode, der er fastsat i henhold til den relevante støtteordning, uanset om landbrugeren efterfølgende overskrider den øvre aldersgrænse

 

23)

»ny landbruger«: fastsættes på en sådan måde, at det henviser til en landbruger, der ikke er en ung landbruger, og som for første gang er »driftsleder«

 

24)

»offentlige udgifter«: med henblik på den fælles landbrugspolitik ethvert bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet, der er stillet til rådighed for fonden, offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget

19)

»offentlige udgifter«: med henblik på den fælles landbrugspolitik ethvert bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet, der er stillet til rådighed for fonden, offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget

25 )

»støttesats«: med henblik på den fælles landbrugspolitik andelen af offentlige udgifter til en operation; i forbindelse med finansielle instrumenter henviser termen til støttens bruttosubventionsækvivalent som defineret i artikel 2, nr. 20), i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014

20 )

»støttesats«: med henblik på den fælles landbrugspolitik andelen af offentlige udgifter til en operation; i forbindelse med finansielle instrumenter henviser termen til støttens bruttosubventionsækvivalent som defineret i artikel 2, nr. 20), i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014

26)

»kystfiskeri af mindre omfang«: fiskeri, der udøves af:

 

a)

havfiskerifartøjer og fiskerifartøjer til ferskvandsfiskeri med en samlet længde på under 12 meter, som ikke anvender trukne redskaber som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006(28) eller

 

b)

fiskere til fods, herunder skaldyrssamlere

 

27)

»fisker«: enhver fysisk person, der driver erhvervsfiskeri som anerkendt af den pågældende medlemsstat

 

28)

»fiskeri«: enhver fysisk person, der driver erhvervsfiskeri som anerkendt af den pågældende medlemsstat

 

29)

»bæredygtig blå økonomi«: alle sektorielle og tværsektorielle økonomiske aktiviteter i det indre marked, der har med have, kyster og ferskvand at gøre, herunder øregioner og regionerne i Unionens yderste periferi og indlandsstater, herunder nye sektorer og ikkemarkedsmæssige varer og tjenester, med henblik på at sikre langsigtet miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og som er i overensstemmelse med SDG’erne, navnlig SDG 14, og med Unionens miljølovgivning

 

30)

»havpolitik«: Unionens politik med det formål at fremme en integreret og sammenhængende beslutningstagning med henblik på at maksimere bæredygtig udvikling, økonomisk vækst og social samhørighed i Unionen, navnlig i kyst- og øområder og i regioner i den yderste periferi samt i sektorer inden for den bæredygtige blå økonomi, gennem sammenhængende havrelaterede politikker og relevant internationalt samarbejde

 

31)

»maritim sikkerhed og overvågning«: aktiviteter, der udføres med henblik på at forstå, om muligt at forebygge og på udførlig vis at forvalte alle de hændelser og tiltag med relation til det maritime område, der ville få indflydelse på maritim sikkerhed, retshåndhævelse, forsvar, grænsekontrol, beskyttelse af havmiljøet, fiskerikontrol, handel og Unionens økonomiske interesser

 

32)

»Det Europæiske Havobservations- og Havdatanetværk« eller »EMODnet«: et partnerskab, der indsamler havdata og metadata med henblik på at gøre disse fragmenterede ressourcer mere tilgængelige og anvendelige for offentlige og private brugere ved at tilbyde kvalitetssikrede, interoperable og harmoniserede havdata

 

33)

»maritim fysisk planlægning«: en proces, hvorved de relevante medlemsstaters myndigheder analyserer og organiserer menneskelige aktiviteter på havarealer for at nå økologiske, økonomiske og sociale mål

 

34)

»havobservation«: grundlaget for al viden om havene. Det danner grundlag for forståelsen af marine økosystemer og de faktorer, der påvirker dem. Det leverer kritiske data til vejrudsigter, afbødnings- og tilpasningsstrategier i forbindelse med klimaændringer, overvågning af ekstreme hændelser, havforhold i forbindelse med civil sikkerhed, oversvømmelser, maritim skibsfart, offshoreenergi, fiskeri og akvakultur og i stigende grad forsvar og sikkerhed. Det skaber grundlag for evidensbaseret beslutningstagning og giver afgørende oplysninger om, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker havets sundhed, og hvilke ydelser havet leverer til samfundet

 

35 )

»uregelmæssighed«: enhver overtrædelse af gældende ret, der skader eller kan skade Unionens budget ved at der modtages uberettiget godtgørelse på grundlag af milepæle, mål og resultater vedrørende dette budget

21 )

»uregelmæssighed«: enhver overtrædelse af gældende ret, der skader eller kan skade Unionens budget ved at der modtages uberettiget godtgørelse på grundlag af milepæle, mål og resultater vedrørende dette budget

36 )

»holdingfond«: en fond, der er oprettet under en forvaltningsmyndigheds ansvar i henhold til et eller flere kapitler i planen

22 )

»holdingfond«: en fond, der er oprettet under en forvaltningsmyndigheds ansvar i henhold til et eller flere kapitler i planen

37 )

»særlig fond«: en fond, hvorigennem en forvaltningsmyndighed eller en holdingfond stiller finansielle produkter til rådighed for slutmodtagere

23 )

»særlig fond«: en fond, hvorigennem en forvaltningsmyndighed eller en holdingfond stiller finansielle produkter til rådighed for slutmodtagere

38 )

»organ, der gennemfører et finansielt instrument«: et offentligretligt eller privatretligt organ, der udfører en holdingfonds eller en særlig fonds opgaver

24 )

»organ, der gennemfører et finansielt instrument«: et offentligretligt eller privatretligt organ, der udfører en holdingfonds eller en særlig fonds opgaver

39 )

»mindre udviklede regioner«: regioner, hvis BNP pr. indbygger er under 75 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 (»mindre udviklede regioner«)

25 )

»mindre udviklede regioner«: regioner, hvis BNP pr. indbygger er under 75 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 (»mindre udviklede regioner«)

40 )

»overgangsregioner«: regioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 (»overgangsregioner«)

26 )

»overgangsregioner«: regioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 100 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 (»overgangsregioner«)

41 )

»mere udviklede regioner«: regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 (»mere udviklede regioner«)

27 )

»mere udviklede regioner«: regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 100 % af det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 (»mere udviklede regioner«)

Klassificeringen af regioner i en af de tre regionskategorier fastslås på grundlag af, hvordan den enkelte regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (PPS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2021-2023, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

Klassificeringen af regioner i en af de tre regionskategorier fastslås på grundlag af, hvordan den enkelte regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (PPS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2021-2023, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der fastsætter listen over regioner, der opfylder kriterierne for en af de tre regionskategorier, der er nævnt i punkt 38-40, og over medlemsstater, der opfylder kriterierne i artikel 22, stk. 2, litra a). Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034.

Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der fastsætter listen over regioner, der opfylder kriterierne for en af de tre regionskategorier, der er nævnt i punkt 38-40, og over medlemsstater, der opfylder kriterierne i artikel 22, stk. 2, litra a). Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034.

[1]

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1)

 

Begrundelse

De slettede punkter flyttes til forordningerne om den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

Anbefalet ændring 6

Artikel 6 — Partnerskab og flerniveaustyring

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

2.   Det partnerskab, der etableres i overensstemmelse med stk. 1, skal fungere i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og en bottom-up-tilgang. Medlemsstaten inddrager partnere omhandlet i underafsnittene til stk. 1 i udarbejdelsen af planen og under hele forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af kapitlerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg i overensstemmelse med artikel 55.

2.   Det partnerskab, der etableres i overensstemmelse med stk. 1, skal fungere i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og en bottom-up-tilgang. Medlemsstaten inddrager partnere omhandlet i underafsnittene til stk. 1 i udarbejdelsen af planen og under hele forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af kapitlerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg i overensstemmelse med artikel 55.

 

I den forbindelse tildeler medlemsstaterne i overensstemmelse med deres interne politiske og forfatningsmæssige organisation en hensigtsmæssig andel af midlerne fra fonden til opbygning af administrativ kapacitet hos regionale og lokale myndigheder.

3.   Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, der er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 .

3.   Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med artikel XXX om subsidiaritetsklausulen og med respekt for partnerskabsprincippet, således at det sikres, at civilsamfundet og relevante socioøkonomiske interessenter høres .

4.   For så vidt angår de partnere, der er omhandlet i stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaten, at alle myndigheder, der er berørt af de relevante kapitler i planen, er passende repræsenteret i overensstemmelse med det tilsvarende territoriale niveau og kapitlets geografiske dækningsområde, alt efter hvad der er relevant.

4.   For så vidt angår de partnere, der er omhandlet i stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaten, at alle myndigheder, der er berørt af de relevante kapitler i planen, er passende repræsenteret i overensstemmelse med det tilsvarende territoriale niveau og kapitlets geografiske dækningsområde, alt efter hvad der er relevant.

 

I kraft af denne repræsentation skal det sikres, at de kompetente regionale og lokale myndigheder inddrages direkte i udformningen, programmeringen, gennemførelsen og overvågningen af de pågældende foranstaltninger.

[…]

[…]

6.   Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af planerne.

6.   Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af planerne og rapporterer om resultatet af disse høringer til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg .

 

7.     Kommissionen kan uddelegere høringerne af de partnere, der er nævnt i stk. 1, litra a), til Det Europæiske Regionsudvalg.

Begrundelse

Styrker artikel 8 for at forankre flerniveaustyring i NRP-planerne. Kræver partnerskaber med territoriale myndigheder og civilsamfundet, erstatter adfærdskodeksen med en vurdering af flerniveaustyring og genindsætter støtte til kapaciteten hos partnere.

Anbefalet ændring 7

Artikel 7, stk. 1 — Horisontale principper

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

c)

principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder

Begrundelse

Forankrer bestemmelsen i den europæiske søjle for sociale rettigheder, så det sikres, at gennemførelsen er styret af fælles EU-principper om retfærdighed, inklusion og lige muligheder, og den sociale dimension af rammen styrkes.

Anbefalet ændring 8

Artikel 10 — Budget

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

2.   Finansieringsrammen anvendes som følger:

2.   Finansieringsrammen anvendes som følger:

a)

782 879 000 000  EUR tildeles til NRP-planerne, der er omhandlet i afsnit III, i overensstemmelse med bilag I [Tildelingsnøgle], og heraf:

a)

910 490 000 000  EUR i løbende priser tildeles til NRP-planerne, der er omhandlet i afsnit III, i overensstemmelse med bilag I [Tildelingsnøgle], og heraf:

i)

mindst 217 798 000 000  EUR til mindre udviklede regioner ved at fastsætte minimumsbeløb pr. medlemsstat på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag II

i)

Budgettet til samhørighedspolitikken (i alt 431 120 000 000  EUR i løbende priser) fordeles som følger:

 

 

248 370 000 000  EUR til Det Europæiske Innovationsråd

 

 

46 990 000 000  EUR til Samhørighedsfonden

 

 

124 190 000 000  EUR til Den Europæiske Socialfond

 

 

11 570 000 000  EUR tildeles den Interregplan, der er omhandlet i kapitel II i forordning XX [regional udvikling, Interregplan].

 

Samhørighedspolitikken vil støtte alle tre kategorier af regioner i henhold til en tildelingsmetode, der skal fastlægges af fælleslovgiverne:

 

 

XXX % for mindre udviklede regioner

[…]

 

XXX% for overgangsregioner

 

 

XXX % for mere udviklede regioner

 

 

XXX EUR som supplerende finansiering til de regioner i den yderste periferi, der er angivet i artikel 349 i TEUF, og NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994

ii)

mindst 295 700 000 000 EUR til de interventioner under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1 [støttetyper], afsnit 1, litra a)-k) og litra r), og stk. 10, samt til de interventioner , der er anført i artikel 35, afsnit 11

ii )

320 300 000 000  EUR i løbende priser til de interventioner under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, [støttetyper], afsnit. 1, litra a) -k) og litra r), og stk. 10 (indkomststøtteforanstaltninger til interventioner under den fælles landbrugspolitik ). 7 330 000 000  EUR tildeles til at bevare landbrugsprogrammet POSEI for regionerne i den yderste periferi på betingelserne i forordning (EU) nr.o228/2013

iii)

mindst 34 215 510 000 EUR fordelt som følger: 11 975 428 500 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028-2034], 15 396 750 000 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til Schengenområdet, til integreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles visumpolitik for perioden 2028-2034] og 6 843 331 500 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til den indre sikkerhed for perioden 2028-2034] til de mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordninger.

iii)

106 410 000 000  EUR i løbende priser for intervention i landområder

 

iv)

38 040 000 000  EUR i løbende priser fordelt som følger: 13 310 000 000 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028-2034], 17 120 000 000 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til Schengenområdet, til integreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles visumpolitik for perioden 2028-2034] og 7 610 000 000 EUR som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXX [om EU-støtte til den indre sikkerhed for perioden 2028-2034] til de mål, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordninger.

 

v)

7 290 000 000  EUR i løbende priser til at støtte de interventioner, der er opregnet i artikel 35 stk. 11 (fælles fiskeripolitik)

 

vi)

Mindst 20 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 2, litra a) i), i stk. 2 a), nr. iii), i stk. 2 a) v,) og af det beløb, der er omhandlet i stk. 4 afsættes til territoriale initiativer og den lokale samarbejdsdimension 01, 02 og 03 (integreret territorial (integreret territorial udvikling og byudvikling, udvikling styret af lokalsamfundet/Leader, andre territoriale værktøjer) , der er omhandlet i del I i bilag II til forordning (EU) [præstationsforordningen].

 

[…]

b)

71 933 000 000  EUR tildeles den facilitet, der er omhandlet i afsnit IV.

 

c)

10 264 000 000  EUR tildeles den Interregplan, der er omhandlet i kapitel II i forordning XX [regional udvikling, Interregplan].

 

[…]

 

5.    Mindst 14  % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 2, og af det beløb, der er omhandlet i stk. 4, afsættes til at opfylde Unionens sociale mål, beregnet ved hjælp af de koefficienter , der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) [præstationsforordningen] . Det beløb, der er fastsat i stk. 2, litra a), nr. ii), samt de eksterne formålsbestemte indtægter fra Den Sociale Klimafond, udelukkes fra grundlaget for beregning af denne minimumstildeling.

 

[…]

 

Begrundelse

Baseret på forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 for at etablere en lignende budgetramme med garantier på EU-niveau for støtte fra samhørighedspolitikken til alle regioner. Genindfører særlige tildelinger til de nordlige tyndtbefolkede områder og regionerne i den yderste periferi

Anbefalet ændring 9

Artikel 13, stk. 2 — Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

Teknisk bistand til de enkelte NRP-planer og kapitler i Interregplanen fastsættes som en fast sats på op til henholdsvis 3 % og 8 %, der anvendes på det beløb, der indgår i de enkelte betalingsanmodninger i henhold til artikel 65 [betalingsanmodninger]. Den faste sats er 10 % for Interregplanens kapitler, der støtter samarbejde i den yderste periferi og samarbejde om de ydre grænser.

Teknisk bistand til de enkelte NRP-planer og kapitler i Interregplanen fastsættes som en fast sats på op til henholdsvis 5 % og 8 %, der anvendes på det beløb, der indgår i de enkelte betalingsanmodninger i henhold til artikel 65 [betalingsanmodninger]. Den faste sats er 10 % for Interregplanens kapitler, der støtter samarbejde i den yderste periferi og samarbejde om de ydre grænser.

Begrundelse

En sats på 3 % vil ikke nødvendigvis dække de betragtelige tilpasningsomkostninger ved den nye implementeringsmodel, som indebærer yderligere krav vedrørende koordinering, udvikling af nye IT-systemer, etablering af kontrolmekanismer og generel styrkelse af den administrative kapacitet.

Anbefalet ændring 10

Artikel 13, stk. 3 — Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

I tilfælde af en nedsættelse af Unionens finansielle bidrag, herunder som følge af frigørelse eller finansiel korrektion, tilbagefører medlemsstaten ved afslutningen af NRP-planen til Unionens budget alle midler, der er udbetalt til teknisk bistand i overensstemmelse med stk. 1, og som overstiger den procentdel af Unionens finansielle bidrag, der er fastsat i stk. 2.

 

Begrundelse

Teknisk bistand finansierer de faste omkostninger til forvaltnings- og kontrolsystemer, uanset graden af finansiel gennemførelse. Kravet om en forholdsmæssig tilbageførsel af midler gør finansieringen mindre forudsigelig og kan indvirke negativt på medlemsstaternes administrative kapacitet.

Anbefalet ændring 11

Artikel 14, stk. 2 — Budgetforpligtelser

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

2.   Et fleksibilitetsbeløb svarende til 25  % af Unionens finansielle bidrag til en medlemsstat, som fastsat i bilag I [tildelingsmetode], kan kun anvendes til programmering som følger:

2.   Et fleksibilitetsbeløb svarende til 10  % af Unionens finansielle bidrag til en medlemsstat, som fastsat i bilag I [tildelingsmetode], kan kun anvendes til programmering som følger:

a)

En medlemsstat kan anmode om en femtedel i overensstemmelse med artikel 34 (ændring af planen i tilfælde af krisesituationer), mens det resterende beløb skal programmeres i overensstemmelse med artikel 25 (midtvejsrevision).

a)

En medlemsstat kan anmode om en femtedel i overensstemmelse med artikel 34 (ændring af planen i tilfælde af krisesituationer), mens det resterende beløb skal programmeres i overensstemmelse med artikel 25 (midtvejsrevision).

b)

En medlemsstat kan anmode om tre femtedele i overensstemmelse med artikel 25 [midtvejsrevision], hvoraf en del kan anmodes om inden midtvejsrevisionen under behørigt begrundede og ekstraordinære omstændigheder.

b)

En medlemsstat kan anmode om tre femtedele i overensstemmelse med artikel 25 [midtvejsrevision], hvoraf en del kan anmodes om inden midtvejsrevisionen under behørigt begrundede og ekstraordinære omstændigheder.

c)

En medlemsstat kan først anmode om en femtedel fra 2031 i overensstemmelse med artikel 34 (ændring af planen i tilfælde af krisesituationer). Fra den 30. juni 2033 skal ethvert ikkeprogrammeret beløb være til rådighed til programmering for enhver ændring af planen

c)

En medlemsstat kan først anmode om en femtedel fra 2031 i overensstemmelse med artikel 34 (ændring af planen i tilfælde af krisesituationer). Fra den 30. juni 2033 skal ethvert ikkeprogrammeret beløb være til rådighed til programmering for enhver ændring af planen

Begrundelse

Regionerne anerkender værdien af fleksibilitetsbestemmelserne, men påpeger også, at for stor fleksibilitet ikke er forenelig med en langsigtet politik, og at et fleksibilitetsbeløb svarende til 25 % er alt for højt. Fleksibilitetsbeløbet bør reduceres til 10 % som i midtvejsevalueringen for 2021-2027.

Anbefalet ændring 12

Artikel 14, nyt stykke 3 tilføjes (efter stk. 2) — Budgetforpligtelser

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

[…]

 

3.     Adgang til det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i stk. 2, er betinget af, at medlemsstaterne fører bevis for, at:

 

a)

de kompetente regionale myndigheder og andre partnere, der er omhandlet i artikel 6, på meningsfuld vis blev inddraget i forbindelse med forberedelsen af, begrundelsen for og den territoriale tildeling af fleksibilitetsbeløbet

 

b)

programmeringen eller omprogrammeringen af fleksibilitetsbeløbet, som berører de lokale og regionale myndigheders tildelinger, herunder integrerede territoriale instrumenter, kun sker med samtykke fra de territoriale partnere i overensstemmelse med principperne om nærhed, partnerskab og flerniveauforvaltning

 

c)

den foreslåede anvendelse af fleksibilitetsbeløbet er forenelig med den styring og de territoriale ansvarsområder, der blev konstateret i forbindelse med vurderingen af flerniveauforvaltning som defineret i artikel X

 

d)

enhver ændring af planen forbundet med anvendelsen af fleksibilitetsbeløbet er afspejlet i en ajourført regional kontrolrapport, der indsendes til Kommissionen sammen med anmodningen.

 

Kommissionen afviser en anmodning om at programmere eller ændre planen med anvendelse af fleksibilitetsbeløbet, hvis medlemsstaten ikke har opfyldt kravene i dette stykke.

Begrundelse

Medlemsstaternes forpligtelse til at høre og inddrage de regionale myndigheder i processen med at udnytte fleksibilitetsbeløbet på 25 %, jf. vurderingen af flerniveaustyring.

Anbefalet ændring 13

Artikel 15, stk. 1 — Frigørelser

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Kommissionen frigør ethvert beløb i en NRP-plan og i kapitlet om Interregplanen, som ikke er blevet anvendt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 17 [forfinansiering], eller for hvilket der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 65 [indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger], senest den 31. oktober i kalenderår et efter året for budgetforpligtelserne.

1.   Kommissionen frigør ethvert beløb i en NRP-plan og i kapitlet om Interregplanen, som ikke er blevet anvendt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 17 [forfinansiering], eller for hvilket der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 65 [indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger], senest den 31. december i det andet kalenderår efter året for budgetforpligtelserne.

Begrundelse

Forlænger frigørelsen fra N+10 måneder til N+2 år (som frigørelsesreglen før covidpandemien).

Anbefalet ændring 14

Artikel 17 — Forfinansiering

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Med forbehold af Rådets vedtagelse af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 23, og af, at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen en forfinansieringsbetaling. Forfinansieringen udgør 10  % af Unionens finansielle tildeling, jf. artikel 14 [budgetforpligtelser], og udbetales i trancher over tre på hinanden følgende år som følger: 4 % i 2028, 3 % i 2029 og 3 % i 2030. Hvis gennemførelsesafgørelsen vedtages af Rådet efter den 31. juli 2028, udbetales kun trancherne for 2029 og 2030.

1.   Med forbehold af Rådets vedtagelse af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 23, og af, at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen en forfinansieringsbetaling. Forfinansieringen udgør 13  % af Unionens finansielle tildeling, jf. artikel 14 [budgetforpligtelser], og udbetales i trancher over tre på hinanden følgende år som følger: 4 % i 2028, 3 % i 2029 og 3 % i 2030. Hvis gennemførelsesafgørelsen vedtages af Rådet efter den 31. juli 2028, udbetales kun trancherne for 2029 og 2030.

Anbefalet ændring 15

Artikel 20, stk. 4 — Nationalt bidrag til anslåede omkostninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

4.   Der må ikke anmodes om nationale bidrag til de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, litra a), b), c) og g). Der må ikke ydes yderligere national finansiering til disse interventioner. Enhver bidragssats, der fraviger satserne i stk. 1, og som er fastsat for interventioner omhandlet i afsnit V, herunder hvor der ikke anmodes om nationale bidrag, finder kun anvendelse på et samlet interventionsbeløb, der ikke overstiger medlemsstatens andel af det beløb, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii), som angivet i bilag I.

4.   Der må ikke anmodes om nationale bidrag til de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, litra a), b), c) , g ) og r) . Der må ikke ydes yderligere national finansiering til disse interventioner. Enhver bidragssats, der fraviger satserne i stk. 1, og som er fastsat for interventioner omhandlet i afsnit V, herunder hvor der ikke anmodes om nationale bidrag, finder kun anvendelse på et samlet interventionsbeløb, der ikke overstiger medlemsstatens andel af det beløb, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii), som angivet i bilag I.

Begrundelse

For at bevare en stabil og harmoniseret finansieringsramme, integriteten af det indre marked og lige vilkår for producenterne i Europa. Med dette ændringsforslag foreslås det at bevare det mangeårige princip om, at sektorinterventioner udelukkende finansieres over EU-budgettet.

Anbefalet ændring 16

Artikel 20, nyt stykke 5 tilføjes (efter stk. 4) — Nationalt bidrag til anslåede omkostninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

[…]

 

5.     Medlemsstaterne kan tillade privat medfinansiering af interventioner, der støttes under planen, forudsat at sådanne bidrag supplerer og ikke erstatter offentlig national finansiering og mobiliseres på en måde, der er forenelig med planens mål om territorial udvikling, så det sikres, at private investeringer bidrager til den langsigtede regionale udvikling, styrker de lokale økonomiske økosystemer og støtter samhørighedsmålene, og ikke tjener kortsigtede kommercielle interesser. Private bidrag skal være gennemsigtige, sporbare og forenelige med statsstøttereglerne og hensyn til offentlige interesser.

Begrundelse

Genindfører muligheden for privat medfinansiering i tråd med hovedlinjerne i RU’s udtalelse »Undersøgelse af den private sektors rolle med hensyn til at styrke samhørighedspolitikken efter 2027«.

Anbefalet ændring 17

Ny artikel, Afsnit III, kapitel 1, før artikel 21 — Vurdering af flerniveaustyring

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

1.     Som et første skridt i udarbejdelsen af den nationale og regionale partnerskabsplan (NRP-plan) foretager hver medlemsstat i henhold til sin interne forfatningsmæssige, politiske og territoriale organisation, jf. artikel 4, stk. 2, i TEU, en omfattende vurdering for at sikre tidlig, struktureret og meningsfuld inddragelse af de kompetente subnationale myndigheder som identificeret i overensstemmelse med artikel 6 i denne forordning.

 

2.     I forbindelse med vurderingen kontrolleres det:

 

a)

at de relevante subnationale myndigheder inddrages fra de tidligste faser af udarbejdelsen af NRP-planen, herunder i den territoriale analyse, behovsvurderingen, prioriteringen af mål, ressourcefordelingen og tilrettelæggelsen af forvaltnings- og gennemførelsesstrukturerne

 

b)

at nærheds-, proportionalitets- og partnerskabsprincippet samt princippet om flerniveaustyring er blevet anvendt fuldt ud ved fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem de nationale og subnationale niveauer, herunder de regionale niveauer

 

c)

at de subnationale myndigheder har haft rettidig adgang til alle de relevante forberedende dokumenter og får tilstrækkelig tid og tilgængelige kanaler til at bidrage effektivt

 

d)

at medlemsstaterne har taget behørigt hensyn til bidragene fra subnationale myndigheder og redegjort for, hvordan disse bidrag er blevet afspejlet i NRP-planerne

 

e)

at de forvaltningsordninger, som foreslås i NRP-planen, sætter de subnationale myndigheder i stand til at varetage de ansvarsområder, som henhører under deres kompetencer.

 

3.     Resultaterne af vurderingen dokumenteres i en særlig rapport, der udarbejdes i overensstemmelse med stk. 8 i denne artikel, og medtages i bilag [XX].

 

4.     I overensstemmelse med den interne forfatningsmæssige, politiske og territoriale organisation, jf. artikel 4, stk. 2, i TEU, udpeger hver medlemsstat disse kompetente subnationale myndigheder som forvaltningsmyndigheder for de særlige regionale eller territoriale kapitler i NRP-planen, i overensstemmelse med landets forfatningsmæssige ordning. Udpegelsen foregår under overholdelse af nærhedsprincippet og princippet om territorial nærhed med henblik på at sikre, at beslutninger træffes på det niveau, der er tættest på de berørte borgere og territorier.

 

5.     Hvis der ikke findes regionale myndigheder, eller de regionale myndigheder ikke har kompetencer, der er relevante for NRP-planerne, sikrer medlemsstaten, at passende subnationale strukturer inddrages i forvaltningen, udformningen og gennemførelsen af NRP-planen.

 

7.     Høringsproceduren omfatter:

 

a)

rettidig videregivelse af relevante oplysninger og adgang til dokumentudkast vedrørende NRP-planen

 

b)

tilstrækkelig tid for partnerne til at analysere og fremsætte bemærkninger til alle vigtige elementer i NRP-planen

 

c)

tilgængelige kanaler til fremsendelse af bidrag og modtagelse af dokumentation for, hvordan disse bidrag er blevet taget i betragtning

 

d)

offentliggørelse af resultaterne af høringen.

 

8.     Vurderingen bør som minimum omfatte følgende aspekter af NRP-planen:

 

a)

den territoriale analyse, som ligger til grund for NRP-planen, herunder forskelle, udviklingsbehov og territorialt potentiale

 

b)

udvælgelsen og den territoriale begrundelse for målene i NRP-planen

 

c)

den vejledende tildeling af midler til hver region eller område på mindst NUTS 2-niveau

 

d)

styringsmodellen for NRP-planen, herunder udpegelsen af forvaltnings-, koordinerings- og gennemførelsesorganer på nationalt og regionalt niveau

 

e)

mekanismerne for koordinering med andre EU-instrumenter og nationale instrumenter

 

f)

tilgangen til integreret, stedbaseret og territorial udvikling

 

g)

bestemmelserne vedrørende udformning, indhold og gennemførelse af den integrerede territoriale dimension som omhandlet i artikel 10, stk. 6

 

h)

foranstaltninger rettet mod områder, hvor der forekommer vedvarende fattigdom, udelukkelse eller forskelsbehandling

 

i)

gennemførelsen af horisontale principper, herunder ligestilling mellem kønnene, ikkeforskelsbehandling, tilgængelighed, bæredygtig udvikling og klimamainstreaming.

 

9.     Kommissionen vurderer overholdelsen af denne artikel som led i sin gennemgang af NRP-planen. Hvis Kommissionen konstaterer mangler, modsigelser eller utilstrækkelig anvendelse af nærhedsprincippet, kan den bede medlemsstaten ændre sin NRP-plan eller forvaltningsordninger, inden planen godkendes i overensstemmelse med artikel XXX »Nærhedsklausulen«.

Begrundelse

Bygger på den idé om »regional kontrol«, som Kommissionens formand har foreslået for at fastlægge klare krav til medlemsstaterne om inddragelse af regionerne i NRP-planerne. Indfører centrale aspekter af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab.

Anbefalet ændring 18

Ny artikel, Afsnit III, kapitel 1, artikel 20c — Subsidiaritetsklausul

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

1.     De nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP-planer) udarbejdes, forvaltes og gennemføres med respekt for nærhedsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i TEU, så det sikres, at beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt, og at kompetencer udøves på det mest hensigtsmæssige niveau.

 

2.     Ansvarsfordelingen mellem nationale og subnationale myndigheder under NRP-planerne, herunder udformning, overvågning, revision og betalingsanmodninger, afspejler kompetencefordelingen i henhold til medlemsstaternes forfatningsmæssige ordninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i TEU.

 

3.     Ved vurderingen af NRP-planen i henhold til denne forordnings artikel X og Z kontrollerer Kommissionen:

 

a)

at udarbejdelsen, koordineringen, forvaltningen og gennemførelsen i NRP-planen er overladt til kompetente regionale myndigheder, såfremt disse har relevante lovgivningsmæssige eller administrative beføjelser

 

b)

at medlemsstaten har godtgjort, at beslutninger træffes på et niveau, som er foreneligt med nærheds- og proportionalitetsprincippet som fastlagt i artikel 5 i TEU

 

c)

at intervention på nationalt plan på områder, hvor de regionale eller subnationale myndigheder varetager relevante funktioner, er berettiget

 

d)

at vurderingen af flerniveaustyring viser, at regionale myndigheder og partnere har været inddraget meningsfuldt og effektivt i overensstemmelse med artikel X

 

e)

at styringsstrukturen for NRP-planen gør det muligt for Kommissionen at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 174 og 175 i TEUF vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed.

 

4.     Kommissionen kontrollerer også, om NRP-planen gør det muligt for den at opfylde sit ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet i henhold til artikel 317 i TEUF, herunder i forhold til forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ansvarlighed på alle gennemførelsesniveauer. Kommissionen bør indsamle alle de oplysninger, der gør det muligt at foretage en sammenlignende og samlet overvågning af fremskridtene i retning af traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed.

 

5.     Kommissionen afviser at godkende NRP-planen, hvis medlemsstaten ikke har sikret overholdelse af nærhedsprincippet i henhold til artikel 5 i TEU, især hvis:

 

a)

de kompetente regionale myndigheder ikke har fået overdraget ansvarsområder, som henhører under deres forfatningsmæssige beføjelser, og har aktiveret subsidiaritetsklausulen

 

b)

der foreslås en centraliseret styring, der viser, at NRP-planens mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås på regionalt niveau

 

c)

medlemsstaten ikke har færdiggjort vurderingen af flerniveaustyring, eller vurderingsrapporten om flerniveaustyringen viser væsentlige mangler som defineret i artikel X

 

d)

styringsordningen for NRP-planen forhindrer Kommissionen i at sikre effektiv koordinering og opfyldelse af samhørighedspolitikken i henhold til artikel 174 og 175 i TEUF

 

e)

de foreslåede gennemførelsesbestemmelser undergraver flerniveaustyringen eller den repræsentative deltagelse som omhandlet i artikel 10 i TEU

 

f)

de berørte subnationale myndigheder aktiverer subsidiaritetsklausulen.

 

6.     I disse tilfælde underretter Kommissionen medlemsstaterne om de konkrete mangler i forhold til nærhedsprincippet og anmoder om korrigerende foranstaltninger.

 

7.     NRP-planen godkendes ikke, før medlemsstaten har afhjulpet de konstaterede mangler på en for Kommissionen tilfredsstillende måde.

 

8.     Denne artikel finder anvendelse med fuld respekt for medlemsstatens forfatningsmæssige struktur, jf. artikel 4, stk. 2, i TEU.

 

9.     Forudsat at det er berettiget i henhold til artikel 5, stk. 4, i TEU, kan Kommissionen acceptere forholdsmæssige tilpasninger efter at have kontrolleret, at de væsentlige krav om subsidiaritet, flerniveaustyring og effektiv territorial inddragelse fortsat vil være opfyldt.

 

10.     Hvis en NRP-plan afvises med henvisning til nærhedsprincippet, offentliggør Kommissionen et resumé af sin vurdering med angivelse af de juridiske årsager til afvisningen i medfør af denne artikel og artikel 5 i TEU.

Begrundelse

Giver indhold til idéen om »regional kontrol«, som Kommissionens formand har foreslået. Specificerer retsgrundlaget for, at en NRP-plan kan afvises med henvisning til nærhedsprincippet. Præcisering af fordelingen af ansvar mellem de nationale og subnationale myndigheder. Kommissionen bør være i stand til at overvåge oplysninger om investeringer på europæisk plan.

Anbefalet ændring 19

Ny artikel, Afsnit II, kapitel 1, artikel 20a — Additionalitet

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

1.     I overensstemmelse med artikel 174 i TEUF skal støtte, der ydes inden for rammerne af den nationale og regionale partnerskabsplan, overholde additionalitetsprincippet.

 

2.     EU-finansiering under NRP-planen må ikke erstatte eller mindske tilsvarende nationale, regionale eller lokale offentlige udgifter, men supplere dem og bidrage til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed på lang sigt. Medlemsstaterne sikrer, at investeringer, som støttes under NRP-planen, skaber reel merværdi på territorialt niveau i overensstemmelse med målene og prioriteterne i planen.

Begrundelse

Indfører idéen om additionaliteten af EU-finansieringen, da det ikke indgår i forslaget til forordning om fonden for nationale og regionale partnerskabsplaner 2028-2034.

Anbefalet ændring 20

Artikel 21, stk. 2 — Udarbejdelse og indgivelse af planen

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

2.   Hver medlemsstat udarbejder og gennemfører planen i partnerskab med partnere som fastsat i artikel 6 [Partnerskab], herunder regionale og lokale myndigheder, og i overensstemmelse med landets institutionelle, retlige og finansielle rammer. Planen skal indeholde nationale, sektorspecifikke og , hvor det er relevant, regionale og territoriale kapitler.

2.   Hver medlemsstat udarbejder og gennemfører planen i partnerskab med partnere som fastsat i artikel 6 [Partnerskab], herunder regionale og lokale myndigheder, og i overensstemmelse med landets institutionelle, retlige og finansielle rammer. De regionale og lokale myndigheder inddrages fuldt ud i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af NRP-planen i overensstemmelse med artikel XXX »Vurdering af flerniveaustyring«. Planen skal indeholde nationale, sektorspecifikke og regionale eller territoriale kapitler.

Begrundelse

Bygger på et af de forslag, der var vedhæftet det brev, som Kommissionens formand fremsendte i november 2024, om, at de regionale og lokale myndigheder bør inddrages. Henviser til den nye artikel om »Vurdering af flerniveaustyring«.

Anbefalet ændring 21

Artikel 22, stk. 1 — Krav til NRP-planen

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   De enkelte NRP-planer skal være behørigt begrundet og underbygget og indeholde de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, i overensstemmelse med modellen i bilag V.

1.   De enkelte NRP-planer skal være behørigt begrundet , baseret på en egentlig territorial konsekvensanalyse og underbygget og indeholde de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, i overensstemmelse med modellen i bilag V.

Begrundelse

Hver enkelt medlemsstat bør foretage en territorial konsekvensanalyse for at vurdere NRP-planernes indvirkning i regioner, byer og kommuner i landet.

Anbefalet ændring 22

Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

b)

effektivt håndtere alle eller en betydelig del af de identificerede udfordringer: i) inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de relevante landespecifikke henstillinger, der er rettet til medlemsstaten, herunder dem, der vedrører den europæiske søjle for sociale rettigheder

b)

effektivt håndtere alle eller en betydelig del af de identificerede udfordringer: i) inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de relevante landespecifikke henstillinger, der er rettet til medlemsstaten, herunder dem, der vedrører den europæiske søjle for sociale rettigheder , og under hensyntagen til den territoriale dimension, fordelingen af institutionelle kompetencer i medlemsstaten og partnerskab med de regionale myndigheder

Begrundelse

Det europæiske semester bør tage hensyn til en territorial dimension i partnerskab med de regionale myndigheder med respekt for deres kompetencer.

Anbefalet ændring 23

Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

2.   NRP-planen skal:

2.   NRP-planen skal:

[…]

[…]

c)

indeholde en liste over og en beskrivelse af foranstaltningerne, der er grupperet i kapitler, herunder de generelle og specifikke målsætninger, som de enkelte foranstaltninger primært omhandler, samt en liste over de påtænkte milepæle og mål med tilhørende vejledende afslutningsdato i programmeringsperioden, herunder de yderligere foranstaltninger og tilhørende milepæle og mål, hvis den pågældende medlemsstat anmoder om lånestøtte.

c)

beskrive, hvordan integrerede territoriale initiativer, jf. artikel 10, stk. 6 [20 % til territoriale initiativer] vil blive gennemført. I overensstemmelse med artikel [Vurdering af flerniveaustyring], stk. 5 [Regionale og lokale kapitler], skal NRP-planen i fraværet af regionale kapitler indeholde mindst ét territorialt kapitel, som tegner sig for 20 % af midlerne og er knyttet til territoriale initiativer og lokalt samarbejde 01, 02 og 03 (integreret territorial udvikling og byudvikling, lokaludvikling styret af lokalsamfundet/Leader og andre territoriale redskaber) og imødekomme specifikke territoriale udviklingsbehov og muligheder.

 

Det territoriale kapitel udformes og gennemføres sammen med de kompetente regionale og lokale myndigheder i overensstemmelse med principperne om partnerskab og flerniveaustyring og nærhedsprincippet. Det udarbejdes og gennemføres i overensstemmelse med kravene i artikel XXX »Vurdering af flerniveaustyring« for at sikre tidlig, struktureret og meningsfuld inddragelse af territoriale partnere.

d)

fastsætte de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i overensstemmelse med modellen i bilag V som led i planen eller i henhold til en anmodning om ændring heraf, for et samlet beløb, der som minimum svarer til summen af Unionens finansielle bidrag, eventuelle anmodede lån og nationale bidrag, sammen med oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, hvor det er relevant, understøttet af en passende begrundelse og forklaringer på, hvordan det er plausibelt og rimeligt samt i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet, forsvarlig økonomisk forvaltning og står mål med de forventede økonomiske og sociale virkninger. Det ikkeprogrammerede beløb, der er afsat som fleksibilitetsbeløb, betragtes som en del af de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne

d)

indeholde en liste over og en beskrivelse af foranstaltningerne, der er grupperet i kapitler, herunder de generelle og specifikke målsætninger, som de enkelte foranstaltninger primært omhandler, samt en liste over de påtænkte milepæle og mål med tilhørende vejledende afslutningsdato i programmeringsperioden, herunder de yderligere foranstaltninger og tilhørende milepæle og mål, hvis den pågældende medlemsstat anmoder om lånestøtte. Milepælene og målene udformes på en måde, der afspejler fordelingen af lovgivningsmæssige, administrative og finansielle kompetencer mellem myndighedsniveauer i medlemsstaten. Hvad angår de territoriale kapitler i NRP-planerne, skal milepælene være udtrykkeligt afstemt med de relevante subnationale myndigheders kompetencer og gennemførelsesansvar og være udvalgt af disse myndigheder. For interventioner, der gennemføres på subnationalt niveau, skal milepælene omfatte kvalitative gennemførelsesskridt, der modsvarer den forvaltnings- og koordineringskapacitet, institutionelle kapacitet eller gennemførelsesfunktioner, der udøves af de regionale og lokale myndigheder. Milepælene skal udvikles i tæt samarbejde med de kompetente regionale myndigheder og andre partnere, som omhandlet i artikel 6 og i overensstemmelse med artikel XXX »Vurdering af flerniveaustyring«. Milepælene og målene skal ikke være begrænset til kvantitative finansielle indikatorer eller outputindikatorer. De skal også indeholde kvantitative dimensioner for at afspejle fremskridt inden for institutionel kapacitetsopbygning, forvaltningsreformer, koordineringsstrukturer på flere niveauer, inddragelse af lokalsamfundet og udvikling af langsigtede territoriale innovationsøkosystemer.

[…]

[…]

i)

hvilke interessenter der er blevet hørt, hvordan disse blev udvalgt, hvordan deres repræsentativitet og forebyggelse af interessekonflikter er blevet sikret, og hvordan deres input afspejles i planen i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab, samt ved at medtage en sammenfatning af den høringsproces, der er gennemført med henblik på udarbejdelsen af planen og hvert kapitel

i)

hvilke interessenter der er blevet hørt, hvordan disse blev udvalgt, hvordan deres repræsentativitet og forebyggelse af interessekonflikter er blevet sikret, og hvordan deres input afspejles i planen i overensstemmelse med vurderingen af flerniveaustyring, jf. artikel XXX

Begrundelse

Bygger på RU’s udtalelse om Samhørighedspolitikken som central drivkraft for opnåelse af EU’s mål og reformer for at sikre, at milepælene og målene afspejler den regionale virkelighed. Tilføjer et krav til medlemsstaterne om at udarbejde mindst ét territorialt kapitel.

Anbefalet ændring 24

Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

e)

fastsætte klare ordninger for den pågældende medlemsstats effektive overvågning og gennemførelse af planen, herunder de ansvarlige myndigheder og overvågningsudvalg, der afspejler målet om at etablere et robust flerniveauforvaltningssystem baseret på partnerskabsprincippet, den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed, identifikation af potentielle behov for teknisk støtte samt klare og effektive ordninger mellem de nationale og regionale myndigheder med hensyn til ansvar for programmering, gennemførelse, økonomisk forvaltning, overvågning og evaluering i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle og retlige rammer

e)

fastsætte klare ordninger for den pågældende medlemsstats effektive overvågning og gennemførelse af planen, herunder de ansvarlige myndigheder , herunder regioner, og overvågningsudvalg, der afspejler målet om at etablere et robust flerniveauforvaltningssystem baseret på partnerskabsprincippet, den påtænkte tilgang til kommunikation og synlighed, identifikation af potentielle behov for teknisk støtte samt klare og effektive ordninger mellem de nationale og regionale myndigheder med hensyn til ansvar for programmering, gennemførelse, økonomisk forvaltning, overvågning og evaluering i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle og retlige rammer

f)

mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle i mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner, navnlig ved at:

f)

mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle i mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner, navnlig ved at:

i)

tildele ressourcer til mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner i overensstemmelse med deres specifikke udfordringer, og foretage indberetning heraf i bilag V på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag VII

i)

tildele minimumsbeløb til hver kategori af regioner — mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner i overensstemmelse med deres specifikke udfordringer, og foretage indberetning heraf i bilag V på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag VII

ii)

koncentrere ressourcerne i mindre udviklede regioner ved at fastsætte minimumsbeløb pr. medlemsstat på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag II

ii)

koncentrere ressourcerne i mindre udviklede regioner ved at fastsætte minimumsbeløb pr. medlemsstat på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag II

iii)

fokusere på de specifikke behov i grænseregioner, nordlige tyndtbefolkede regioner, landdistrikter og byområder, områder berørt af industriel omstilling og øer, og foretage indberetning i bilag V på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag VII

iii)

fokusere på de specifikke behov i grænseregioner, nordlige tyndtbefolkede regioner, landdistrikter og byområder, områder berørt af industriel omstilling og øer, og foretage indberetning i bilag V på grundlag af den metode, der er fastsat i bilag VII

iv)

styrke den økonomiske og sociale udvikling i regionerne i den yderste periferi gennem særlige foranstaltninger for de berørte områder i overensstemmelse med artikel 46

iv)

styrke den økonomiske og sociale udvikling i regionerne i den yderste periferi gennem særlige foranstaltninger for de berørte områder i overensstemmelse med artikel 46

g)

rette ressourcerne mod:

g)

rette ressourcerne mod:

i)

støtte til generationsfornyelse i landbrugssektoren i overensstemmelse med artikel 8 i forordning XX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, generationsskifte] samt i fiskeri- og akvakultursektoren

i)

støtte til generationsfornyelse i landbrugssektoren i overensstemmelse med artikel 8 i forordning XX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, generationsskifte] samt i fiskeri- og akvakultursektoren

ii)

sociale foranstaltninger i overensstemmelse med bilag VI [sociale tildelinger]

ii)

sociale foranstaltninger i overensstemmelse med bilag VI [sociale tildelinger]

iii)

støtte til fiskeri, akvakultur og maritime aktiviteter, herunder ikkeindustrielt fiskeri, gennemføre den fælles fiskeripolitik som fastsat i forordning EU XX [den fælles fiskeripolitik] samt den europæiske havpagt i overensstemmelse med bilag V [model for planen]

iii)

støtte til fiskeri, akvakultur og maritime aktiviteter, herunder ikkeindustrielt fiskeri, gennemføre den fælles fiskeripolitik som fastsat i forordning EU XX [den fælles fiskeripolitik] samt den europæiske havpagt i overensstemmelse med bilag V [model for planen]

h)

effektivt bidrage til at:

h)

effektivt bidrage til at:

i)

fremme anvendelsen af samarbejdsinterventioner som omhandlet i artikel 74 [samarbejdsinterventioner], herunder integrerede territoriale investeringer i byer, by-, land- og kystområder, lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller andre territoriale værktøjer, herunder strategier for retfærdig omstilling og intelligent specialisering, samt Leader som omhandlet i artikel 77 [Leader]

i)

fremme anvendelsen af samarbejdsinterventioner som omhandlet i artikel 74 [samarbejdsinterventioner], herunder integrerede territoriale investeringer i byer, by-, land- og kystområder, lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller andre territoriale værktøjer, herunder strategier for retfærdig omstilling og intelligent specialisering, samt Leader som omhandlet i artikel 77 [Leader]

ii)

forbedre bedrifternes modstandsdygtighed og risikostyring på bedriftsniveau samt støtte den digitale og datadrevne omstilling af landbruget og landdistrikterne for at styrke deres konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed

ii)

forbedre bedrifternes modstandsdygtighed og risikostyring på bedriftsniveau samt støtte den digitale og datadrevne omstilling af landbruget og landdistrikterne for at styrke deres konkurrenceevne, bæredygtighed og modstandsdygtighed

iii)

fremme de miljø- og klimaprioritetsområder, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, miljø- og klimaprioritetsområder]

iii)

fremme de miljø- og klimaprioritetsområder, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, miljø- og klimaprioritetsområder]

i)

fremme partnerskab, vidensudveksling og, hvor det er relevant, distribution af landbrugsprodukter ved at fastlægge:

i)

fremme partnerskab, vidensudveksling og, hvor det er relevant, distribution af landbrugsprodukter ved at fastlægge:

i)

hvilke interessenter der er blevet hørt, hvordan disse blev udvalgt, hvordan deres repræsentativitet og forebyggelse af interessekonflikter er blevet sikret, og hvordan deres input afspejles i planen i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab, samt ved at medtage en sammenfatning af den høringsproces, der er gennemført med henblik på udarbejdelsen af planen og hvert kapitel

i)

hvilke interessenter der er blevet hørt, hvordan disse blev udvalgt, hvordan deres repræsentativitet og forebyggelse af interessekonflikter er blevet sikret, og hvordan deres input afspejles i planen i overensstemmelse med vurderingen af flerniveaustyring jf. artikel XXX

ii)

et landbrugsvidens- og innovationssystem, herunder dets organisationsstruktur i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, landbrugsvidens- og innovationssystemer og bedriftsrådgivningstjenester]

ii)

et landbrugsvidens- og innovationssystem, herunder dets organisationsstruktur i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik, landbrugsvidens- og innovationssystemer og bedriftsrådgivningstjenester]

iii)

de nærmere bestemmelser for EU’s skoleordning i overensstemmelse med afsnit I, del II, kapitel IIa i forordning (EU) nr. 1308/2013

iii)

de nærmere bestemmelser for EU’s skoleordning i overensstemmelse med afsnit I, del II, kapitel IIa i forordning (EU) nr. 1308/2013

j)

præcisere, hvordan NRP-planen og dens gennemførelse er i overensstemmelse med princippet i artikel 6, stk. 3, herunder en beskrivelse af de beskyttelsespraksisser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], deres territoriale anvendelsesområde, landbrugere og andre støttemodtagere, der er omfattet af praksissen, samt en sammenfatning af beskyttelsespraksissen og komplementariteten mellem elementerne i bedriftsforvaltningen og de relevante foranstaltninger, der støttes under NRP-planen

j)

præcisere, hvordan NRP-planen og dens gennemførelse er i overensstemmelse med princippet i artikel 6, stk. 3, herunder en beskrivelse af de beskyttelsespraksisser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], deres territoriale anvendelsesområde, landbrugere og andre støttemodtagere, der er omfattet af praksissen, samt en sammenfatning af beskyttelsespraksissen og komplementariteten mellem elementerne i bedriftsforvaltningen og de relevante foranstaltninger, der støttes under NRP-planen

k)

forklare, hvordan medlemsstatens system og ordninger er tilstrækkelige til at sikre en regelmæssig, effektiv og virkningsfuld anvendelse af Unionens midler i overensstemmelse med den forsvarlige økonomiske forvaltning og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på grundlag af de centrale krav i bilag IV [centrale krav] samt foranstaltninger til at afhjælpe potentielle mangler

k)

forklare, hvordan medlemsstatens og regionernes system og ordninger er tilstrækkelige til at sikre en regelmæssig, effektiv og virkningsfuld anvendelse af Unionens midler i overensstemmelse med den forsvarlige økonomiske forvaltning , gennemførelsen af forenklingsforanstaltninger og sikring af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på grundlag af de centrale krav i bilag IV [centrale krav] samt foranstaltninger til at afhjælpe potentielle mangler

l)

præcisere de ordninger, der er indført for at sikre, at medlemsstaterne, i tilfælde af afbrydelse af betalingsfrister eller suspension af EU-finansieringen, finansielle korrektioner eller andre foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser, opfylder deres forpligtelser til at fortsætte betalingerne til støttemodtagere, modtagere, endelige modtagere, kontrahenter og deltagere

l)

præcisere de ordninger, der er indført for at sikre, at medlemsstaterne, i tilfælde af afbrydelse af betalingsfrister eller suspension af EU-finansieringen, finansielle korrektioner eller andre foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser, opfylder deres forpligtelser til at fortsætte betalingerne til støttemodtagere, modtagere, endelige modtagere, kontrahenter og deltagere . Forvaltningsmyndighederne vil kun opfylde disse forpligtelser med hensyn til de milepæle og mål, de har fastsat og er ansvarlige for i deres respektive kapitler

Begrundelse

Forslaget skal styrke regionernes rolle i forbindelse med kravene vedrørende NRP-planerne, sikre et særligt budget til hver kategori af regioner, opfordre til forenkling (forsvarlig økonomisk forvaltning) og adskille forvaltningsmyndighedernes ansvarsområder (milepæle/mål)

Anbefalet ændring 25

Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

p)

præcisere, hvordan planen og dens planlagte gennemførelse sikrer overholdelsen af den horisontale betingelse vedrørende retsstatsprincippet, der er omhandlet i artikel 9 [horisontal betingelse vedrørende retsstatsprincippet], herunder opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der er udstedt inden for rammerne af den seneste rapport om retsstatssituationen og det europæiske semester, sammen med foranstaltninger til at imødegå de identificerede landespecifikke udfordringer

p)

præcisere, hvordan planen og dens planlagte gennemførelse sikrer overholdelsen af den horisontale betingelse vedrørende retsstatsprincippet, der er omhandlet i artikel 9 [horisontal betingelse vedrørende retsstatsprincippet], herunder opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der er udstedt inden for rammerne af den seneste rapport om retsstatssituationen og det europæiske semester, sammen med foranstaltninger til at imødegå de identificerede landespecifikke udfordringer . Hvis de landespecifikke henstillinger ikke har nogen forbindelse til de regionale myndigheders kompetenceområder, pålægges der ingen straf vedrørende de kapitler, som de er ansvarlige for som forvaltningsmyndigheder

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 26

Artikel 23 — Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Kommissionen vurderer planen eller den ændrede plan, som medlemsstaten har indsendt, og dens overensstemmelse med denne forordning inden for fire måneder efter indsendelsen og fremsætter et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse. Når Kommissionen foretager vurderingen, sikrer den, at NRP-planen opfylder alle krav, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 22.

1.   Kommissionen vurderer planen eller den ændrede plan, som medlemsstaten har indsendt, og dens overensstemmelse med denne forordning inden for fire måneder efter indsendelsen og vedtager en gennemførelsesafgørelse. Når Kommissionen foretager vurderingen, sikrer den, at NRP-planen opfylder alle krav, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 22.

2.   Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne og anmode om yderligere oplysninger. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen anmode om, at der medtages yderligere foranstaltninger, eller at de foranstaltninger, som medlemsstaten har foreslået, ændres. Medlemsstaten skal fremlægge de ønskede yderligere oplysninger og om nødvendigt revidere sin plan under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger og anmodninger. Fristen i stk. 1 afbrydes fra første arbejdsdag efter datoen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om reviderede dokumenter til medlemsstaten, og indtil medlemsstaten svarer Kommissionen .

2.   Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til de koordinerende myndigheder og/eller forvaltningsmyndigheder og anmode om yderligere oplysninger. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen anmode om, at der medtages yderligere foranstaltninger, eller at de foranstaltninger, som er foreslået i NRP-planen , ændres. De koordinerende myndigheder og/eller forvaltningsmyndighederne skal fremlægge de ønskede yderligere oplysninger og om nødvendigt revidere sin plan under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger og anmodninger. Fristen i stk. 1 afbrydes fra første arbejdsdag efter datoen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om reviderede dokumenter til de koordinerende myndigheder og /eller forvaltningsmyndighederne .

3.   Hvis planen ikke opfylder kravene i stk. 1, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat en behørigt begrundelse inden for den i stk. 1 fastsatte frist.

3.   Hvis planen ikke opfylder kravene i stk. 1, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat en behørigt begrundelse inden for den i stk. 1 fastsatte frist.

4.   Hvis Kommissionen konkluderer, at planen opfylder kravene i stk. 1, skal Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse fastlægge : a) det samlede EU-bidrag b) lånestøttens størrelse, hvis den pågældende medlemsstat fremsætter en sådan anmodning, og det dermed forbundne forfinansieringsbeløb samt lånets rådighedsperiode c) en liste over foranstaltninger, der er omfattet af Unionens bidrag og lån, og som indgår i NRP-planen [...]

4.   Hvis Kommissionen konkluderer, at planen opfylder kravene i stk. 1, vedtager Kommissionen gennemførelsesafgørelse , der fastlægger : a) det samlede EU-bidrag b) lånestøttens størrelse, hvis den pågældende medlemsstat fremsætter en sådan anmodning, og det dermed forbundne forfinansieringsbeløb samt lånets rådighedsperiode c) en liste over foranstaltninger, der er omfattet af Unionens bidrag og lån, og som indgår i NRP-planen [...]

5 .    I behørigt begrundede tilfælde, hvor Kommissionen konkluderer, at en eller flere af planens foranstaltninger ikke opfylder kravene i stk. 1, og at en tilsvarende anmodning fremsat i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, ikke er blevet behandlet tilfredsstillende af medlemsstaterne, kan den i det i stk. 4 omhandlede forslag fra Kommissionen medtage en præcisering af de mangler, der påvirker disse foranstaltninger.

 

6.     Rådet vedtager som hovedregel de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesafgørelser inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag .

5.     Kommissionen vedtager som hovedregel de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesafgørelser inden for fire uger.

7.    Når Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse som omhandlet i stk. 6, vedtager Kommissionen en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder følgende: a) milepæle og mål for gennemførelsen af foranstaltningerne i NRP-planen, og for hver af dem den tilsvarende udbetalingsværdi b) Unionens årlige bidrag, baseret på de procentsatser, der er fastsat i artikel 14, stk. 1 [forpligtelser]. Meddelelsen af Kommissionens afgørelse til den pågældende medlemsstat udgør en retlig forpligtelse. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure.

6.    Når Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesafgørelse som omhandlet i stk. 5, vedtager Kommissionen en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder følgende: a) milepæle og mål for gennemførelsen af foranstaltningerne i NRP-planen, og for hver af dem den tilsvarende udbetalingsværdi b) Unionens årlige bidrag, baseret på de procentsatser, der er fastsat i artikel 14, stk. 1 [forpligtelser]. Meddelelsen af Kommissionens afgørelse til den pågældende medlemsstat udgør en retlig forpligtelse. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure.

8.    Den berørte medlemsstat kan indgive betalingsanmodninger for de specifikke foranstaltninger, der er berørt af de mangler, der er konstateret i de gennemførelsesafgørelser, som Rådet har vedtaget, men Kommissionen foretager ikke de tilsvarende betalinger, før manglerne er afhjulpet.

7.    Den berørte medlemsstat kan indgive betalingsanmodninger for de specifikke foranstaltninger, der er berørt af de mangler, der er konstateret i de gennemførelsesafgørelser, som Kommissionen har vedtaget, men Kommissionen foretager ikke de tilsvarende betalinger, før manglerne er afhjulpet.

Begrundelse

Dette er et forslag til forenkling. Rådets vedtagelse af gennemførelsesafgørelser vil forlænge processen unødigt. Forslaget har til formål at bevare den nuværende proces for 2021-2027.

Anbefalet ændring 27

Artikel 24 — Ændring af NRP-planen

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   En medlemsstat kan indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om en ændring af landets NRP-plan sammen med den ændrede NRP-plan, hvoraf den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne i artikel 2 og 3 fremgår.

1.   En medlemsstat kan indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om en ændring af landets NRP-plan sammen med den ændrede NRP-plan, hvoraf den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne i artikel 2 og 3 fremgår. Medlemsstaten inddrager forvaltningsmyndighederne i udarbejdelsen af en ændring af sin NRP-plan.

Begrundelse

Forvaltningsmyndighederne bør inddrages i enhver ændring af medlemsstatens NRP-plan.

Anbefalet ændring 28

Artikel 25, nyt stykke 2 tilføjes (efter stk. 1) — Midtvejsgennemgang

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Medlemsstaten reviderer deres NRP-planer med inddragelse af følgende elementer:

1.   Medlemsstaten reviderer deres NRP-planer med inddragelse af følgende elementer:

a)

de udfordringer, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra a), b) og c) [Krav til planen]

a)

de udfordringer, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra a), b) og c) [Krav til planen]

b)

den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region med særlig vægt på territoriale behov under hensyntagen til enhver væsentlig negativ finansiel, økonomisk eller social udvikling

b)

den socioøkonomiske situation i den pågældende medlemsstat eller region med særlig vægt på territoriale behov under hensyntagen til enhver væsentlig negativ finansiel, økonomisk eller social udvikling

c)

de vigtigste resultater af de relevante foreløbige vurderingsrapporter

c)

de vigtigste resultater af de relevante foreløbige vurderingsrapporter

d)

fremskridtene vedrørende gennemførelse af foranstaltningerne under hensyntagen til større vanskeligheder, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af NRP-planen

d)

fremskridtene vedrørende gennemførelse af foranstaltningerne under hensyntagen til større vanskeligheder, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af NRP-planen

e)

vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og projekter, der har fået tildelt et mærke

e)

vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og projekter, der har fået tildelt et mærke

f)

eventuelle kriser

f)

eventuelle kriser

g)

behovet for at sikre fortsat overholdelse af de horisontale betingelser vedrørende retsstatsprincippet og chartret i forbindelse med gennemførelse af planen, navnlig under hensyntagen til de landespecifikke udfordringer, der er identificeret i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen og det europæiske semester.

g)

behovet for at sikre fortsat overholdelse af de horisontale betingelser vedrørende retsstatsprincippet og chartret i forbindelse med gennemførelse af planen, navnlig under hensyntagen til de landespecifikke udfordringer, der er identificeret i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen og det europæiske semester.

2.    Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2031 en ændret NRP-plan med resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder en gennemgang af de anslåede samlede omkostninger ved de foranstaltninger, der er omfattet af planen, og et forslag til yderligere foranstaltninger, der skal støttes via det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2.

2.     I forbindelse med midtvejsgennemgangen er forvaltningsmyndighederne ansvarlige for at gennemgå og opdatere de regionale eller territoriale kapitler vedrørende deres område. I denne gennemgang tages der højde for den territoriale udvikling, fremskridt med gennemførelsen, nye socioøkonomiske behov og nyligt identificerede udfordringer i den pågældende region.

3.

   Den ændrede NRP-plan skal indeholde følgende:

a)

reviderede eller nye foranstaltninger

b)

planens ajourførte anslåede samlede omkostninger og det fleksibilitetsbeløb, der anmodes om

c)

reviderede eller nye milepæle og mål.

3.    Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2031 en ændret NRP-plan med resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder en gennemgang af de anslåede samlede omkostninger ved de foranstaltninger, der er omfattet af planen, og et forslag til yderligere foranstaltninger, der skal støttes via det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2.

Den ændrede NRP-plan skal indeholde følgende: a) reviderede eller nye foranstaltninger b) planens ajourførte anslåede samlede omkostninger og det fleksibilitetsbeløb, der anmodes om c) reviderede eller nye milepæle og mål.

Begrundelse

Forpligter medlemsstater med regionale kapitler til at uddelegere ansvaret for at udarbejde og fremsende de regionale kapitler, der revideres som led i midtvejsgennemgangen af NRP-planerne, til regionale myndigheder.

Anbefalet ændring 29

Artikel 26 — Almindelige bestemmelser om gennemførelse af EU-faciliteten

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

[…]

[…]

5.   Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der skal stilles til rådighed for faciliteten under de årlige bevillinger på EU-budgettet.

5.   Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der skal stilles til rådighed for faciliteten under de årlige bevillinger på EU-budgettet. EU-faciliteten støtter de innovative stedbaserede initiativer, der er opregnet i bilag XV under »EU-aktioner«. Det interregionale investeringsinitiativ (I3), det europæiske initiativ for byområder, LIFE eller EaSI/social innovation tildeles en sikker specifik øremærket og flerårig budgetbevilling.

 

6.    Det Europæiske Regionsudvalg inddrages i gennemførelsen af EU-faciliteten ved at levere input om territoriale behov, flerniveaustyringsaspekter og egnetheden af foreslåede støtteforanstaltninger under hensyntagen til princippet om »ikke at skade samhørigheden«. Kommissionen tager størst muligt hensyn til de af Det Europæiske Regionsudvalg fremsatte synspunkter, når den udarbejder vejledning, arbejdsprogrammer eller indkaldelser af forslag vedrørende EU-faciliteten.

6.   EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra c), i bilag XV [EU-aktioner, der støttes af EU-faciliteten, politikområdet sociale investeringer og færdigheder] gennemføres i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, 8 og 9 og artikel 27 [Gennemførelse i form af budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer].

7.    EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra c), i bilag XV [EU-aktioner, der støttes af EU-faciliteten, politikområdet sociale investeringer og færdigheder] gennemføres i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, 8 og 9 og artikel 27 [Gennemførelse i form af budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer].

Begrundelse

Tildeler en formel rolle til RU under EU-faciliteten og til de regionale forvaltningsmyndigheder for så vidt angår de regionale kapitler.

Anbefalet ændring 30

Artikel 35

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.     I overensstemmelse med de interventioner, der er anført i artikel XX [støttetyper] i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], fastsættes følgende interventioner under en fælles landbrugspolitik:

Interventioner, der vedrører landområder vil blive støttet gennem territoriale instrumenter som del af NRPP, som omhandlet i artikel 74: a) lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder LEADER b) territoriale og lokale samarbejdsinitiativer.

a)

degressiv arealbaseret indkomststøtte

 

b)

koblet indkomststøtte

 

c)

afgrødespecifik betaling for bomuld

 

d)

betaling for naturbetingede og andre områdespecifikke begrænsninger

 

e)

støtte til ulemper som følge af visse obligatoriske krav

 

f)

aktioner vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug

 

g)

støtte til små landbrugere

 

h)

støtte til risikostyringsværktøjer

 

i)

støtte til investeringer for landbrugere og skovbrugere

 

j)

støtte til etablering af unge landbrugere, nye landbrugere, virksomheder og nystartede virksomheder i landdistrikterne og udvikling af små landbrugere

 

k)

støtte til vikarordninger i landbruget

 

l)

Leader

 

m)

støtte til vidensdeling og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter

 

n)

territoriale og lokale samarbejdsinitiativer

 

o)

interventioner i regioner i den yderste periferi, jf. artikel 46

 

p)

interventioner på mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. artikel 42

 

q)

EU-skoleordning, jf. afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013

 

r)

støtte til interventioner i visse sektorer, jf. afsnit X i forordning (EU) nr. 1308/2013.

 

2.     De interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), c) og g), finder ikke anvendelse på regionerne i den yderste periferi som omhandlet i afsnit IV.

 

3.     De interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-k) og r), er indkomststøtteinterventioner, der finansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii) [budget]. Den planlagte gennemsnitlige hektarstøtte til degressiv arealbaseret indkomststøtte, jf. første afsnit, må ikke være under 130 EUR og ikke over 240 EUR for hver medlemsstat. For bomuld er støtten defineret i artikel 38.

 

4.     Det nationale minimumsbidrag til de i stk. 1, litra d)-k), omhandlede interventioner må ikke være mindre end 30 % af de samlede anslåede omkostninger ved hver intervention, jf. dog artikel 20, stk. 4 [nationalt bidrag til de anslåede omkostninger]. Den maksimale støttesats for de interventioner, der er omhandlet i stk. 1, nr. 1) [investeringer til landbrugere], er 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved hver intervention. Den maksimale støttesats for de interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra i), og som er rettet mod unge landbrugere, er dog 85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.

 

5.     Den finansielle tildeling til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i stk. 1, litra b), begrænses til højst 20 % af det EU-bidrag, som medlemsstaten har fastsat i NRP-planen for de interventioner med indkomststøtte under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i stk. 1, litra a), c), f) og g). Denne procentdel kan forhøjes med højst 5 procentpoint, forudsat at det beløb, der svarer til den procentdel, der overstiger 20 %, afsættes til proteinafgrøder, landbrugere, der kombinerer produktion af afgrøder og husdyr, eller landbrugsarealer, hvor der er risiko for, at landbrugsproduktionen opgives, navnlig i de østlige grænseregioner som defineret i planerne. I denne artikel forstås ved »østlige grænseregioner« NUTS 2-regioner i Unionen, der grænser op til Den Russiske Føderation, Belarus eller Ukraine ad land- eller søvejen, og som ikke dækker hele den pågældende medlemsstats område.

 

6.     Det nationale minimumsbidrag til de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til de interventioner vedrørende EU’s skoleordning, der er omhandlet i afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er 30 % af de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til hver intervention.

 

Medlemsstaterne kan yde supplerende national finansiering ud over den finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag til omkostningerne ved de i første afsnit omhandlede interventioner. Størrelsen af den finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i NRP-planen for de oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013, må ikke overstige 15 % af den samlede finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag, der er fastsat i NRP-planen til de interventioner vedrørende EU’s skoleordning, der er omhandlet i første afsnit. Størrelsen af den finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i NRP-planen, til levering og distribution af produkter, der indeholder frit sukker eller har et fedtindhold på over 4 %, må ikke overstige 10 % af den samlede finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag, der er fastsat i NRP-planen, til de interventioner, der er omhandlet i første afsnit.

 

7.     EU’s skoleordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger, der er forenelige med EU-retten. EU-støtten kan anvendes til at udvide anvendelsesområdet for eller effektiviteten af eventuelle eksisterende nationale skoleordninger eller distributionsordninger til uddeling af frugt, grøntsager og mælk til uddannelsesinstitutioner, men må ikke erstatte finansieringen af disse eksisterende nationale ordninger, undtagen gratis uddeling af måltider til børn i uddannelsesinstitutioner.

 

8.     Med forbehold af overholdelsen af artikel 20, stk. 4, [nationalt bidrag til de anslåede omkostninger] udgør det nationale minimumsbidrag til de støtteberettigede offentlige udgifter til interventionerne i visse sektorer, der er omhandlet i afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013, 30 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til hver intervention. Den maksimale støttesats for disse interventioner er 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til hver intervention. Uanset første og andet afsnit skal det nationale minimumsbidrag til de støtteberettigede offentlige udgifter til interventioner i biavlssektoren, der gennemføres af andre støttemodtagere end producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller identificerede producentsammenslutninger, mindst svare til den finansielle støtte fra Unionen, der ydes til disse interventioner. Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne beslutte at forhøje den maksimale støttesats til op til 95 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til hver intervention for interventioner i forbindelse med generationsskifte, forskning og innovation, risikostyring eller miljø og klima og til producentorganisationer, der gennemfører driftsprogrammer for første gang. Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne også beslutte at kompensere producenterne for indtægtstab som følge af gennemførelsen af de interventioner, der er omhandlet i artikel 31, litra n), i forordning (EU) nr. 1308/2013, ved at dække op til 100 % af det relevante tab i en periode på højst tre år. Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne beslutte at forhøje den maksimale støttesats for interventioner vedrørende tilbagekøb fra markedet vedrørende gratis uddeling til 100 % for tilbagekøb fra markedet, som ikke overstiger 5 % af den produktionsmængde, der afsættes af en producentorganisation. Produktionsmængden beregnes som gennemsnittet af de samlede mængder produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, og som producentorganisationen har afsat i de tre foregående år. Medlemsstaterne sikrer, at den godtgørelse, der ydes for tilbagekøb fra markedet, ikke overstiger markedsprisen for de tilbagekøbte produkter.

 

9.     Med forbehold af overholdelsen af artikel 20, stk. 4, begrænses Unionens finansielle støtte til anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller identificerede producentsammenslutninger, der gennemfører interventioner i visse sektorer som omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1308/2013, til: a) 4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion; b) 4,5 % af værdien af hver sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion; c) 5 % af værdien af hver tværnational producentorganisations eller tværnationale sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion. Disse grænser kan forhøjes med 0,5 procentpoint, hvis det operationelle program omfatter en eller flere interventioner i forbindelse med generationsskifte, forskning og innovation, risikostyring eller miljø og klima, forudsat at det beløb, der overstiger den relevante procentsats, der er fastsat i første afsnit, litra a), b) eller c), udelukkende anvendes til at finansiere udgifter i forbindelse med gennemførelsen af disse interventioner. Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer regler for beregning af støtten til destillation af biprodukter af vin og sikrer en rimelig kompensation til både destillerier og vinproducenter. Hvis medlemsstaterne i deres NRP-planer fastsætter, at de enheder, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan være modtagere af interventionerne i visse sektorer, der er omhandlet i artikel 31 i nævnte forordning, yder medlemsstaterne også støtte til oprettelse af producentorganisationer i overensstemmelse med artikel 74 [samarbejde] ud over den støtte, der ydes til gennemførelse af interventionen. Den finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag til hver intervention i visse sektorer, der er omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1308/2013, må tilsammen ikke overstige 100 % af de faktiske omkostninger ved interventionen.

 

10.     Støtte til de i stk. 1 omhandlede interventioner kan kun ydes på de betingelser, der er fastsat i dette afsnit. Ethvert beløb vedrørende ansøgningsåret 2027, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2021/2115, samt anmodninger vedrørende interventionstyper som omhandlet i artikel 42 i forordning (EU) 2021/215, anmodninger vedrørende forordning (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013 medregnes som en del af de budgetmæssige forpligtelser for regnskabsåret 2028 som fastsat i artikel 14, stk. 1, litra a). Uanset nærværende forordnings artikel 23, stk. 7, kan der vedtages en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 for det beløb, der er omhandlet i første afsnit, og beløbet kan indgås forpligtelser for og udbetales inden vedtagelsen af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 23, stk. 6.

 

11.     Interventioner under den fælles fiskeripolitik omfatter: a) støtte til bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatiske biologiske ressourcer, energiomstilling af fiskeri og akvakultur samt foranstaltninger til forbedring af sikkerheden b) støtte til innovation inden for mere selektive fiskeriaktiviteter og til bevarelse, beskyttelse og genopretning af akvatisk biodiversitet og akvatiske økosystemer c) støtte til den fælles markedsordning d) støtte til fiskere eller akvakulturproducenter til kompensation til operatører i fiskeri- og akvakultursektoren for deres indkomsttab eller ekstraomkostninger og kompensation til anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der oplagrer fiskevarer opført i bilag II til forordning (EU) nr. 1379/2013, forudsat at disse produkter oplagres i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i nævnte forordning.

 

12.     Ved fastsættelsen af de beløb, der skal udbetales til støtte til interventioner under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a)-[h] og [j], [k] og [r], og stk. 11, beregnes udbetalingsværdierne uden at hensætte beløb til reformer.

 

Anbefalet ændring 31

Artikel 36 til 45

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

Artikel 36 — Specifikke krav til interventioner under den fælles landbrugspolitik

 

[...]

 

Artikel 37 — Overvågning af landbrugsressourcer

 

[...]

 

Artikel 38 — Krisebetalinger til landbrugere

 

[...]

 

Artikel 38 — Krisebetalinger til landbrugere

 

[...]

 

Artikel 39 — Afgrødespecifik betaling for bomuld

 

[...]

 

Artikel 40 — Indenlandsk støtte i henhold til WTO-aftalen

 

[...]

 

Artikel 41 — Gennemførelse af aftalememorandummet om visse olieafgrøder

 

[...]

 

Artikel 42 — Anvendelsesområde og fælles krav (støtte til de mindre øer i Det Ægæiske Hav)

 

[...]

 

Artikel 43 — Særlige forsyningsordninger (støtte til de mindre øer i Det Ægæiske Hav)

 

[...]

 

Artikel 44 — Støtte til lokale landbrugsprodukter (støtte til de mindre øer i Det Ægæiske Hav)

 

[...]

 

Artikel 45 — Kontrol og sanktioner

 

[...]

 

Begrundelse

Artiklerne flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.

Anbefalet ændring 32

Artikel 47 — Særlige forsyningsordninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.     Der kan fastsættes særlige forsyningsordninger for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I til TEUF, og som i områderne i den yderste periferi er vigtige til konsum eller til forarbejdning af andre produkter eller som rå- og hjælpestoffer.

 

2.     Den pågældende medlemsstat fastsætter på det geografiske niveau, som medlemsstaten finder mest hensigtsmæssigt, en maksimumsmængde af hvert produkt, der er opført i bilag I til TEUF, for at kvantificere det årlige forsyningsbehov for hver region i den yderste periferi. Den maksimale mængde produkter omfatter også de mængder af disse produkter, der kræves til virksomheder, der emballerer og forarbejder produkter bestemt til det lokale marked, til forsendelse til resten af Unionen eller til eksport til tredjelande som led i regional handel eller inden for rammerne af traditionelle handelsstrømme. Den maksimale mængde af produkterne fastsættes under hensyntagen navnlig til de mængder af disse produkter, der er fastsat i de foreløbige forsyningsopgørelser for den foregående programmeringsperiode. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig forsyningsopgørelse for at dække behovene hos virksomheder, der emballerer og forarbejder produkter, der er bestemt til det lokale marked, til forsendelse til resten af Unionen eller til eksport til tredjelande som led i regional samhandel eller inden for rammerne af traditionelle handelsstrømme.

 

3.     Der opkræves ingen told ved direkte import fra tredjelande til områderne i den yderste periferi af produkter, der er omfattet af særlige forsyningsordninger, og som falder inden for den maksimale mængde, der er fastsat i NRP-planerne i overensstemmelse med stk. 2. Produkter, der er indført til Unionens toldområde under proceduren for aktiv forædling eller toldoplagsproceduren, anses med henblik på denne artikel for at være direkte indførsel fra tredjelande.

 

4.     Der ydes støtte til at forsyne områderne i den yderste periferi med EU-produkter for at sikre de særlige forsyningsbehov, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, med hensyn til pris og kvalitet, samtidig med at Unionens andel af forsyningerne af disse produkter bevares. Der ydes ikke forsyningsstøtte for produkter, der allerede har været omfattet af særlige forsyningsordninger i et andet fjernområde.

 

5.     Kun produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet er omfattet af den særlige forsyningsordning. Produkter fra tredjelande skal give garantier på samme niveau som produkter, der er fremstillet i henhold til Unionens fytosanitære og veterinære normer.

 

6.     Ved gennemførelsen af de særlige forsyningsordninger tager medlemsstaterne navnlig hensyn til behovet for at sikre, at den eksisterende lokale produktion ikke destabiliseres, eller udviklingen heraf ikke hindres, samt til kravet i stk. 6.

 

7.     Medlemsstaterne fører kontrol ved hjælp af administrativ og fysisk kontrol og kontrol på stedet. Den administrative kontrol af import, indførsel, eksport og forsendelse af produkter skal være udtømmende og omfatte krydskontrol med bilag. Den fysiske kontrol ved import eller indførsel af landbrugsprodukter, som foretages i den pågældende region i den yderste periferi, skal omfatte en repræsentativ stikprøve på mindst 5 % af licenser og certifikater.

 

Begrundelse

Denne foranstaltning, der er omfattet af gældende EU-ret vedrørende regionerne i den yderste periferi, bør også indgå og genindføres i rammerne for den fælles landbrugspolitik og mere specifikt i den særlige forordning om tilpasning af den fælles landbrugspolitik til regionerne i den yderste periferi (forordning (EU) nr. 228/2013) i den nuværende ordlyd.

Anbefalet ændring 33

Artikel 47 — Særlige forsyningsordninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af de programmer, der er fastsat i afsnit III i denne forordning, gennemføre støtteforanstaltninger, der supplerer de allerede eksisterende foranstaltninger i medfør af forordning (EU) nr. 228/2013, med henblik på at fremme produktion, forarbejdning, markedsføring og transport af råvarer og forarbejdede landbrugsprodukter i regionerne i den yderste periferi.

Begrundelse

Målet er at bevare POSEI-programmet som et instrument uden for rammerne af de nationale og regionale partnerskabsplaner, så der kan indføres nye foranstaltninger til fordel for landbruget i regionerne i den yderste periferi i tillæg til de allerede eksisterende foranstaltninger.

Anbefalet ændring 34

Artikel 48 — Støtte til lokale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Hver berørt medlemsstat fastlægger i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 7, for hver region i den yderste periferi listen over landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter og mængden af disse produkter, der er berettiget til godtgørelse for de meromkostninger, som operatørerne har afholdt.

1.   Hver berørt medlemsstat fastlægger i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 7, for hver region i den yderste periferi listen over fiskeri- og akvakulturprodukter og mængden af disse produkter, der er berettiget til godtgørelse for de meromkostninger, som operatørerne har afholdt.

2.   Den i stk. 1 omhandlede liste skal som minimum indeholde følgende:

2.   Den i stk. 1 omhandlede liste skal som minimum indeholde følgende:

a)

en beskrivelse af de planlagte interventioner

a)

en beskrivelse af de planlagte interventioner

b)

en liste over den støtte, der udgør indkomststøtteinterventioner i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1

 

c)

den støtte, der er fastsat for de enkelte interventioner, og det foreløbige beløb, der er afsat til de enkelte aktioner for at nå et eller flere af programmets målsætninger.

b)

den støtte, der er fastsat for de enkelte interventioner, og det foreløbige beløb, der er afsat til de enkelte aktioner for at nå et eller flere af programmets målsætninger.

3.   Interventionerne kan bestå af støtte til produktion, forarbejdning, afsætning og transport af rå og forarbejdede landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter i regionerne i den yderste periferi. Ved udarbejdelsen af de lister og mængder, der er omhandlet i stk. 1, tager medlemsstaterne hensyn til alle relevante faktorer, navnlig de meromkostninger, som operatørerne i områderne i den yderste periferi har, og behovet for at sikre, at godtgørelsen er forenelig og i overensstemmelse med reglerne i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

3.

Interventionerne kan bestå af støtte til produktion, forarbejdning, afsætning og transport af rå og forarbejdede fiskeri- og akvakulturprodukter i regionerne i den yderste periferi. Ved udarbejdelsen af de lister og mængder, der er omhandlet i stk. 1, tager medlemsstaterne hensyn til alle relevante faktorer, navnlig de meromkostninger, som operatørerne i områderne i den yderste periferi har, og behovet for at sikre, at godtgørelsen er forenelig og i overensstemmelse med reglerne i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

4.    Medlemsstaterne sørger for en rimelig fordeling af betalingerne. Medlemsstaterne kan begrænse størrelsen af den støtte, der ydes til en støttemodtager i et givet kalenderår, eller anvende degressive betalinger.

 

5.    Der ydes ikke godtgørelse for fiskevarer og akvakulturprodukter:

4.

Der ydes ikke godtgørelse for fiskevarer og akvakulturprodukter:

a)

fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk flag og fisker i Unionens farvande, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 (37)

a)

fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk flag og fisker i Unionens farvande, jf. Rådets afgørelse (EU) 2015/1565 (37)

b)

fanget af EU-fiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn i en af regionerne i den yderste periferi

b)

fanget af EU-fiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn i en af regionerne i den yderste periferi

c)

importeret fra tredjelande.

c)

importeret fra tredjelande.

6.    Stk. 5 , litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger mængden af leverede råvarer.

5.    Stk. 4 , litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger mængden af leverede råvarer.

7.    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 86 og 87, med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de særlige forhold i de berørte regioner.

6.    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 86 og 87, med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de særlige forhold i de berørte regioner.

Begrundelse

I overensstemmelse med det foregående ændringsforslag er henvisningerne til landbruget i regionerne i den yderste periferi blevet slettet, og der bør henvises til den fælles landbrugspolitik og mere specifikt til den særlige forordning om tilpasning af den fælles landbrugspolitik til regionerne i den yderste periferi, forordning (EU) nr. 228/2013 (POSEI-forordningen).

Anbefalet ændring 35

Artikel 49, nyt stykke 2 og 3 tilføjes (efter stk. 1) — Planmyndigheder

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Med henblik på artikel 63, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 udpeger hver medlemsstat en eller flere forvaltningsmyndigheder, et eller flere betalingsorganer og en eller flere revisionsmyndigheder for planen. De udpegede myndigheder skal opfylde de relevante centrale krav i bilag IV til denne forordning. Alle myndigheder, der er udpeget med henblik på denne artikel, skal have mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen.

1.   Med henblik på artikel 63, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 udpeger hver medlemsstat en eller flere forvaltningsmyndigheder, et eller flere betalingsorganer og en eller flere revisionsmyndigheder for planen. De udpegede myndigheder skal opfylde de relevante centrale krav i bilag IV til denne forordning. Alle myndigheder, der er udpeget med henblik på denne artikel, skal have mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen.

 

2.    I medlemsstater, hvor subnationale myndigheder har lovgivningsmæssige, administrative eller finansielle kompetencer af betydning for NRP-planen, udpeger medlemsstaten de kompetente subnationale myndigheder til forvaltningsmyndigheder for de relevante regionale eller territoriale kapitler. Disse subnationale forvaltningsmyndigheder er ansvarlige for at udarbejde, gennemføre, overvåge og revidere deres respektive regionale eller territoriale kapitler i overensstemmelse med denne forordning.

 

3.     Udpegelsen af myndigheder i henhold til denne artikel skal være i fuld overensstemmelse med artikel XXX »Vurdering af flerniveaustyring«. Navnlig sikrer medlemsstaten, at de subnationale forvaltningsmyndigheder, der udpeges i henhold til stk. 2, systematisk inddrages i:

 

a)

udarbejdelsen af NRP-planen, herunder den territoriale analyse, forvaltningsstrukturerne og ressourcefordelingen

 

b)

enhver ændring af NRP-planen, herunder midtvejsgennemgangen i henhold til artikel 25

 

c)

programmeringen eller omprogrammeringen af fleksibilitetsbeløb i henhold til artikel 2

 

d)

udformningen og tilpasningen af delmål og mål på regionalt plan i henhold til artikel 22

 

e)

forvaltningen og overvågningen

 

f)

indgivelse af betalingsanmodninger

 

g)

revisionen.

 

Hvis planen indeholder regionale eller territoriale kapitler i henhold artikel 21, stk. 2, varetages den direkte kontakt med Kommissionen af de relevante (regionale) forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for at udarbejde, programmere, forvalte og gennemføre kapitlerne samt for revision og betalingsanmodninger.

2.   Hvis en medlemsstat overdrager gennemførelsen af planen til myndigheder med ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik eller Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond i programmeringsperioden 2021-2027, og Kommissionen på grundlag af alle tilgængelige revisionsresultater ikke har sat spørgsmålstegn ved, om disse myndigheder fungerer effektivt, anses disse myndigheder for at opfylde de centrale krav.

4.    Hvis en medlemsstat overdrager gennemførelsen af planen til myndigheder med ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik eller Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond i programmeringsperioden 2021-2027, og Kommissionen på grundlag af alle tilgængelige revisionsresultater ikke har sat spørgsmålstegn ved, om disse myndigheder fungerer effektivt, anses disse myndigheder for at opfylde de centrale krav.

Begrundelse

Skaber juridisk klarhed vedrørende de subnationale forvaltningsmyndigheder, der udpeges til at beskæftige sig med de relevante regionale kapitler og alle dermed forbundne ansvarsområder. Styrker kommissionsformandens forslag om, at de regionale forvaltningsmyndigheder skal »interagere direkte« med Kommissionen.

Anbefalet ændring 36

Artikel 51 — Forvaltningsmyndighedens funktioner

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for forvaltningen af planen eller en del af planen med henblik på at opfylde dens målsætninger. Forvaltningsmyndigheden har til opgave at:

1.   Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for forvaltningen af planen eller en del af planen med henblik på at opfylde dens målsætninger. Forvaltningsmyndigheden har til opgave at:

a)

udvælge operationer med henblik på at maksimere planens bidrag til opfyldelsen af fondens målsætninger som defineret i dens kapitler og foranstaltninger ved at fastlægge og anvende kriterier og procedurer, der er ikkediskriminerende og gennemsigtige

a)

udvælge operationer med henblik på at maksimere planens bidrag til opfyldelsen af fondens målsætninger som defineret i dens kapitler og foranstaltninger ved at fastlægge og anvende kriterier og procedurer, der er ikkediskriminerende og gennemsigtige

 

b)

udvælge og fastsætte kvalitative milepæle og kvantitative mål samt tilsvarende vejledende gennemførelsesdatoer og de udvalgte resultatindikatorer

b)

gennemføre forvaltningsverificeringer for at sikre opfyldelse af de milepæle og mål, der er fastsat i planen, og en effektiv anvendelse af midlerne i overensstemmelse med gældende ret; med henblik på udarbejdelsen af forvaltningserklæringen forventes forvaltningsmyndigheden ikke at kontrollere operationernes underliggende omkostninger

c)

gennemføre forvaltningsverificeringer for at sikre opfyldelse af de milepæle og mål, der er fastsat i planen, og en effektiv anvendelse af midlerne i overensstemmelse med gældende ret; med henblik på udarbejdelsen af forvaltningserklæringen forventes forvaltningsmyndigheden ikke at kontrollere operationernes underliggende omkostninger

 

d)

indgive betalingsanmodninger for planen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 65

Begrundelse

De regionale forvaltningsmyndigheder bør være ansvarlige for alle dimensioner, herunder fastsættelse af kvalitative milepæle og kvantitative mål samt indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen.

Anbefalet ændring 37

Artikel 53 — Revisionsmyndighedens funktioner

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

4.   Revisionsmyndigheden forventes ikke at kontrollere de underliggende omkostninger ved operationerne med henblik på sit revisionsarbejde.

4.   Revisionsmyndigheden kontrollerer ikke de underliggende omkostninger ved operationerne med henblik på sit revisionsarbejde.

Begrundelse

Dette er et forslag om forenkling for at sikre, at revisioner og kontroller kun fokuserer på opfyldelsen af milepæle og mål og ikke går videre ved at anmode om yderligere begrundelser for udgifter, der skaber unødvendige administrative byrder.

Anbefalet ændring 38

Artikel 54 — Overvågningsudvalg og koordinationsudvalg

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Hver medlemsstat nedsætter et eller flere overvågningsudvalg for kapitlerne i NRP-planen , alt efter hvad der er relevant i forhold til det pågældende kapitel. Alle kapitler i planen skal dækkes. Det samme overvågningsudvalg kan dække mere end ét kapitel.

1.   Hver medlemsstat nedsætter et overvågningsudvalg for hvert kapitel i NRP-planen. Alle kapitler i planen skal dækkes. Det samme overvågningsudvalg kan dække mere end ét kapitel.

Begrundelse

Forslag til præcisering.

Anbefalet ændring 39

Artikel 55 — Overvågningsudvalgets sammensætning

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer.

1.   Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Hvis regionerne er forvaltningsmyndigheder for de regionale kapitler, bør de have deres eget overvågningsudvalg og være ansvarlige for at interagere direkte med Kommissionen. Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64.

Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64.

 

Begrundelse

De regionale forvaltningsmyndigheder bør være ansvarlige for alle aspekter i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds ansvarsområder.

Anbefalet ændring 40

Artikel 55, stk. 1 — Overvågningsudvalgets sammensætning

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64.

1.   Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme.

 

Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64.

 

Hver medlemsstat sikrer en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder i medlemsstaten, herunder af de regionale og lokale myndigheder.

 

Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Afstemningsresultatet offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1.

Begrundelse

Indarbejder forslaget fra Kommissionens formand om at øge gennemsigtigheden og henvise til lokale og regionale myndigheder.

Anbefalet ændring 41

Artikel 57 — Europæisk og nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.     Hver medlemsstat opretter og støtter senest 12 måneder efter Kommissionens godkendelse af planen et nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik (»nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik«) med henblik på netværkssamarbejde mellem organisationer og forvaltninger, rådgivere, forskere og andre innovationsaktører og andre aktører inden for landbrug og udvikling af landdistrikter på nationalt plan. De nationale netværk skal bygge på den eksisterende netværkserfaring og -praksis i medlemsstaterne.

 

2.     Kommissionen opretter et europæisk netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik (»det europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik«) med henblik på at skabe forbindelse mellem de nationale netværk, regionale forvaltningsmyndigheder, organisationer og forvaltninger inden for landbrug og landdistriktsudvikling på EU-plan.

 

3.     Målsætningerne for de nationale og europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik er at:

 

a)

inddrage interessenter i udformningen og gennemførelsen af interventionerne under den fælles landbrugspolitik i NRP-planen

 

b)

støtte medlemsstaternes forvaltninger i gennemførelsen af interventionerne under den fælles landbrugspolitik

 

c)

forbedre NRP-planernes kvalitet og navnlig foranstaltninger vedrørende landbrug og udbredelse af resultater

 

d)

fremme innovation, peerlæring og vidensdeling

 

e)

styrke overvågnings- og evalueringskapaciteten

 

f)

udbrede information om den fælles landbrugspolitik og finansieringsmuligheder

 

g)

bidrage til videreudviklingen af den fælles landbrugspolitik.

 

4.     For at nå de målsætninger, der er omhandlet i stk. 6, skal de forskellige netværk:

 

a)

indsamle, analysere og udbrede information om god praksis vedrørende den fælles landbrugspolitik samt analyser af udviklingen i landbruget og landdistrikterne

 

b)

opbygge kapacitet hos medlemsstaternes forvaltninger og andre aktører, der er involveret i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af NRP-planerne vedrørende den fælles landbrugspolitik

 

c)

fremme udvekslinger, peerlæring og netværkssamarbejde, herunder, hvor det er relevant, udvekslinger med netværk i tredjelande

 

d)

støtte netværkssamarbejde mellem finansierede samarbejdsprojekter såsom lokale aktionsgrupper i henhold til artikel 77 [Leader] operationelle EIP-AGRI-grupper som omhandlet i artikel 19 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] og fremme forbindelser til andre EU-finansierede strategier.

 

5.     Det europæiske og de nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik samarbejder og gennemfører fælles aktiviteter med henblik på at opfylde de målsætninger, der er omhandlet i stk. 3. Det europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik anvender en særlig visuel identitet.

 

Begrundelse

Flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.

Anbefalet ændring 42

Artikel 58 — Medlemsstaternes ansvarsområder

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser og til at sikre, at anvendelsen af midler til gennemførelse af planerne er i overensstemmelse med gældende ret, herunder gældende regler for offentlige udbud og statsstøtte. De sikrer navnlig forebyggelse, opdagelse, korrektion og indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, korruption og interessekonflikter.

1.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser og til at sikre, at anvendelsen af midler til gennemførelse af planerne er i overensstemmelse med gældende ret, herunder gældende regler for offentlige udbud og statsstøtte. De sikrer navnlig forebyggelse, opdagelse, korrektion og indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, korruption og interessekonflikter. Disse ansvarsområder udvikles og gennemføres af hver enkelt forvaltningsmyndighed, når der i NRP-planen er udpeget flere, i samarbejde med den koordinerende myndighed.

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne:

2.   Ved anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne og/eller forvaltningsmyndighederne :

a)

indføre effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for deres planer i overensstemmelse med de centrale krav i bilag IV og sikre, at de fungerer korrekt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

a)

indføre effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for deres planer og/eller kapitler i overensstemmelse med de centrale krav i bilag IV og sikre, at de fungerer korrekt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Begrundelse

De regionale forvaltningsmyndigheder bør være ansvarlige for alle aspekter i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds ansvarsområder. Der kan udvikles forvaltnings- og kontrolsystemer for hvert kapitel og ikke nødvendigvis for planen.

Anbefalet ændring 43

Artikel 61 — Tilgang med en enkelt revision

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

4.   Kommissionen og revisionsmyndigheden kan beslutte ikke at revidere milepæle og mål i et år, hvor de allerede har været genstand for en revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret.

4.   Kommissionen og revisionsmyndigheden reviderer ikke milepæle og mål i et år, hvor de allerede har været genstand for en revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret.

Begrundelse

Forslag om forenkling.

Anbefalet ændring 44

Artikel 62 — Kontrolordning for bedriftsforvaltning og den fælles fiskeripolitik

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.     Medlemsstaterne kontrollerer som led i den kontrol, der er omhandlet i artikel 58 [medlemsstaternes ansvar], at støttemodtagerne opfylder kravene til bedriftsforvaltning som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] og artikel XX, stk. XX, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles fiskeripolitik].

 

Hvis det areal, der er berettiget til den støtte, der er omhandlet i første afsnit, som anmeldt i den geospatiale ansøgning, der er omhandlet i artikel 70 [IFKS], ikke overstiger 10 hektar, fritages støttemodtagerne for kontrol og sanktioner i henhold til denne artikel.

 

Hvis en støttemodtager er blevet udvalgt til kontrol på stedet af en støtteansøgning eller en betalingsanmodning udvælger medlemsstaterne så vidt muligt og under hensyntagen til de dermed forbundne risici ikke den pågældende støttemodtager til en efterfølgende kontrol og stikprøve i det pågældende år, medmindre omstændighederne kræver mere end en kontrol på stedet for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Denne bestemmelse må ikke reducere kontrolniveauet.

 

2.     Medlemsstaterne gør brug af deres kontrol- og håndhævelsessystemer inden for klima og miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, social- og arbejdsmarkedslovgivning, gældende arbejdsstandarder, fiskeri og akvakultur for at sikre, at støttemodtagerne opfylder kravene i stk. 1.

 

3.     Forvaltningsmyndigheden eller betalingsorganet underrettes, hvis det er relevant, mindst en gang om året om tilfælde af manglende overholdelse, hvis der er truffet eksigible afgørelser i denne henseende i henhold til de gældende kontrol- og håndhævelsessystemer, der er omhandlet i stk. 2. Denne meddelelse skal indeholde en vurdering og klassificering af, hvor alvorlig, omfattende, varig eller hyppig den pågældende manglende overholdelse er, og om den er tilsigtet.

 

4.     De administrative sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, finder kun anvendelse på manglende overholdelse af kravene til bedriftsforvaltning, jf. artikel 3 i forordning XX [den fælles landbrugspolitik, bedriftsforvaltning] hvis den manglende overholdelse skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den pågældende støttemodtager, og hvis en af eller begge følgende betingelser er opfyldt:

 

a)

Den manglende overholdelse vedrører støttemodtagerens landbrugsaktivitet som defineret af medlemsstaterne i deres NRP-planer i overensstemmelse med artikel 4, nr. 21), litra a) [rammedefinition af landbrugsaktivitet]

 

b)

Den manglende overholdelse vedrører bedriften som defineret i artikel 4, stk. 15, [definitioner — bedrift] eller andre områder, der drives af støttemodtageren og befinder sig på samme medlemsstats område.

 

Hvis den manglende overholdelse vedrører skovarealer, anvendes de sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, dog ikke, hvis der ikke ansøges om støtte for det pågældende areal.

 

5.     Medlemsstaterne indfører en ordning med administrative sanktioner, der finder anvendelse på de støttemodtagere, der er omhandlet i stk. 4, og som på et hvilket som helst tidspunkt i det pågældende kalenderår ikke overholder kravene til bedriftsforvaltning.

 

Sanktionerne består i nedsættelse eller udelukkelse af de samlede betalinger i henhold til de foranstaltninger, der er anført i artikel 35, stk. 1, litra a)-f), o) og p), i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], og som er tildelt eller skal tildeles den pågældende støttemodtager i forbindelse med støtteansøgninger, som støttemodtageren har indgivet eller vil indgive i løbet af kalenderåret, hvor den manglende overholdelse er konstateret. Sanktionerne beregnes på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted. Hvis det ikke er muligt at fastslå det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted, beregnes nedsættelserne eller udelukkelserne imidlertid på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes i kalenderåret for konstateringen af den manglende overholdelse.

 

Ved beregningen af disse sanktioner tages der hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig eller hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og hvor forsætlig den er, i overensstemmelse med den vurdering, der er omhandlet i stk. 3. En sanktion, der pålægges i henhold til den nationale lovgivning til gennemførelse af de retsakter, der er opført i bilag I, del A og B, til forordning XX [Den fælles landbrugspolitik] for samme handling eller undladelse fra en landbrugers eller en anden støttemodtagers side, tages i betragtning ved beregningen af de sanktioner, der er omhandlet i første afsnit. De udgifter, der er blevet reduceret som følge af anvendelsen af en sanktion, betragtes som lovlige og formelt rigtige. Nedsættelsen skal som hovedregel udgøre 3 % af summen af betalingerne. I tilfælde af forsætlig manglende overholdelse skal nedsættelsen være på mindst 15 % af disse betalinger.

 

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at der ikke pålægges administrative sanktioner, hvis:

 

a)

den manglende overholdelse skyldes force majeure eller ekstraordinære omstændigheder

 

b)

den manglende overholdelse skyldes et påbud fra en offentlig myndighed.

 

6.     I tilfælde af manglende overholdelse af artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik] inddrives den støtte, der er udbetalt til støttemodtageren, og en ansøgning om støtte fra en støttemodtager afvises i en bestemt periode, der fastsættes i henhold til nærværende artikels stk. 8, hvis det ved en endelig afgørelse truffet af den berørte kompetente myndighed er fastslået, at støttemodtageren har begået svig.

 

7.     Hvis et tilfælde som omhandlet i artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik] indtræffer mellem anvendelsesperioden og fem år efter den endelige betaling, inddrives den støtte, der er udbetalt til støttemodtageren. Tilbagesøgningen skal stå i et rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af de alvorlige overtrædelser eller lovovertrædelser, som den pågældende støttemodtager har begået, og betydningen af støtten for den pågældende støttemodtagers økonomiske aktivitet.

 

8.     For at sikre lige vilkår mellem medlemsstaterne og effektiviteten, proportionaliteten og den afskrækkende virkning af de sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, og inddrivelser og uantagelighed, der er omhandlet i artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik], og i nærværende artikels stk. 6 og 7, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 86 med henblik på at supplere denne forordning med

 

a)

detaljerede regler for anvendelse og beregning af sanktionerne

 

b)

identifikation af den tærskel, der udløser og perioden for uantageligheden, samt ordningerne for inddrivelse af den tildelte støtte, herunder tærskler, der udløser den.

 

Begrundelse

Flyttes til forordningerne om den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

Anbefalet ændring 45

Artikel 64, nyt stykke 4, 5 og 6 tilføjes (efter stk. 3) — Gennemsigtighed

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

[…]

3.   Inden offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med stk. 2, underretter medlemsstaten støttemodtagerne og anmoder dem om at underrette modtagere, slutmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter om, at oplysningerne vil blive offentliggjort.

3.   Inden offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med stk. 2, underretter medlemsstaten støttemodtagerne og anmoder dem om at underrette modtagere, slutmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter om, at oplysningerne vil blive offentliggjort.

 

4.    Ud over de i stk. 1 og 2 fastsatte forpligtelser sikrer medlemsstaten klar, tilgængelig og proaktiv kommunikation om virkningen og resultaterne af de samhørighedspolitiske interventioner, der er blevet gennemført i henhold til den nationale og regionale partnerskabsplan. Denne kommunikation skal fremhæve de territoriale resultater, forbedringer inden for forvaltning, bidrag til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og den merværdi, der skabes på regionalt og lokalt niveau.

 

5.     Kommunikationsaktiviteterne som omhandlet i stk. 3 tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde med de regionale forvaltningsmyndigheder og andre myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 49, så det sikres, at resultater, der er opnået på regionalt og lokalt niveau, formidles behørigt. Medlemsstaten anvender digitale værktøjer, åbne dataplatforme og målrettede territoriale kommunikationskanaler til at nå ud til borgere, interessenter og lokalsamfund.

 

6.     De i stk. 3 og 4 fastsatte forpligtelser supplerer de krav, der er fastsat i artikel 18 i præstationsrammeforordningen, og sikrer, at kommunikation om samhørighedspolitikkens indvirkning og resultater afspejler både resultatovervågningskravene og den territoriale dimension af de nationale og regionale partnerskabsplaner.

4.   Kommissionen offentliggør de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, på det centraliserede websted, der er omhandlet i artikel 12 [fælles portal] i forordning [resultatforordningen]. […]

7.    Kommissionen offentliggør de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, på det centraliserede websted, der er omhandlet i artikel 12 [fælles portal] i forordning [resultatforordningen].

Med henblik på første afsnit offentliggør Kommissionen andelen af Unionens bidrag i de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data]. Unionens bidrag fastsættes ved at multiplicere de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data], med den medfinansieringssats, der gælder for det tilhørende kapitel i planen. Beløb i anden valuta end euro omregnes til euro ved hjælp af den månedlige regnskabsvekselkurs, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. […]

Med henblik på første afsnit offentliggør Kommissionen andelen af Unionens bidrag i de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data]. Unionens bidrag fastsættes ved at multiplicere de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data], med den medfinansieringssats, der gælder for det tilhørende kapitel i planen. Beløb i anden valuta end euro omregnes til euro ved hjælp af den månedlige regnskabsvekselkurs, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. […]

Begrundelse

Foreslår yderligere krav vedrørende kommunikation og information om samhørighedspolitikkens konkrete indvirkning og resultater i tillæg til kravene i artikel 18 i præstationsrammeforordningen.

Anbefalet ændring 46

Artikel 65, nyt stk. 5 tilføjes (efter stk. 4) — Indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

[…]

[…]

4.   Medlemsstaterne indgiver betalingsanmodninger til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XI op til seks gange om året senest den 31. oktober.

4.   Medlemsstaterne indgiver betalingsanmodninger til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XI op til seks gange om året senest den 31. oktober.

 

5.    Betalingsanmodninger, som medlemsstaterne indgiver for foranstaltninger, der gennemføres via regionale eller territoriale kapitler, skal påvise fremskridt mod opfyldelse af de milepæle og mål, der er fastsat på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 22. Fremskridt omfatter både kvantitative indikatorer og kvalitative gennemførelsesskridt af betydning for regional forvaltning, institutionel kapacitet, koordinering på flere niveauer og langsigtet territorial udvikling.

 

De regionale forvaltningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 49, fremsender til den nationale koordinerende myndighed den evidens og dokumentation, der er nødvendig for at underbygge fremskridt mod opfyldelsen af regionale milepæle og mål. Medlemsstaten sikrer, at disse bidrag afspejles korrekt i den betalingsanmodning, der indgives til Kommissionen.

5.   Betalingsanmodninger tages ikke i betragtning, hvis den seneste forfaldne sikkerhedspakke endnu ikke er indgivet i overensstemmelse med artikel 59 [årlig sikkerhedspakke], og indtil den er indgivet.

6.    Betalingsanmodninger tages ikke i betragtning, hvis den seneste forfaldne sikkerhedspakke endnu ikke er indgivet i overensstemmelse med artikel 59 [årlig sikkerhedspakke], og indtil den er indgivet.

Begrundelse

Indarbejder tidligere ændringsforslag vedrørende milepæle og mål, der er fastsat på regionalt niveau.

Anbefalet ændring 47

Artikel 70 — Integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

1.     Hver medlemsstat opretter og varetager driften af et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (»det integrerede system«). Det finder anvendelse på de interventioner, der er anført i artikel 35, stk. 1, litra a)-g).

 

1.     I det omfang det er nødvendigt, anvendes det integrerede system også til forvaltning af [bedriftsforvaltning], jf. artikel XX i forordning XX [den fælles landbrugspolitik], og i alle relevante tilfælde til de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit VI [bestemmelser om støtte til regionerne i den yderste periferi].

 

2.     Det integrerede system omfatter følgende elementer:

 

a)

et landbrugsovervågningssystem. Systemet omfatter en procedure for regelmæssig og systematisk observation, sporing og vurdering af landbrugsaktiviteter og -praksis ved hjælp af teknologiske midler, herunder Copernicus Sentinels-satellitdata

 

b)

et geospatialt og dyrebaseret ansøgningssystem. Systemet er et digitalt IT-værktøj, som støttemodtageren kan bruge til at anmelde bedriftens landbrugsaktiviteter og -praksis

 

c)

et markidentifikationssystem

 

d)

et system til identifikation og registrering af dyr

 

e)

et system til identifikation af støttemodtagere i forbindelse med de interventioner, der er anført i stk. 1 og 2

 

f)

et kontrol- og sanktionssystem. Medlemsstaterne foretager hvert år administrativ kontrol af støtteansøgningen og betalingsanmodningerne for at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed. Denne kontrol suppleres af kontrol på stedet, som ved hjælp af teknologi kan udføres på afstand. Medlemsstaterne kan dog vælge ikke at foretage kontrol på stedet, hvis støtteberettigelsesbetingelserne for foranstaltningerne overvåges inden for rammerne af arealovervågningssystemet, jf. denne artikels litra a).

 

4.     Medlemsstaterne vurderer årligt kvaliteten af elementerne i det integrerede system, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c), i overensstemmelse med den metode, der er fastsat på EU-plan. Hvis vurderingen afslører mangler i elementerne i det integrerede system, vedtager medlemsstaterne passende afhjælpende foranstaltninger eller, hvis dette ikke er muligt, anmodes Kommissionen om at udarbejde en køreplan med en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af de udestående afhjælpende foranstaltninger.

 

Kommissionen forelægges senest den 15. februar i året efter det pågældende kalenderår en evalueringsrapport og, hvis det er relevant, en beskrivelse af de afhjælpende aktioner og tidsplanen for deres gennemførelse.

 

6.     Kommissionen leverer gratis de satellitdata, der er nødvendige til landbrugsovervågningssystemet, til de myndigheder, der er ansvarlige for landbrugsovervågningssystemet, eller til leverandører af tjenesteydelser, som disse myndigheder har bemyndiget til at repræsentere dem. Med henblik på kvalitetsvurderingen af det integrerede system, jf. stk. 4, stiller Kommissionen gratis de nødvendige billeder i meget høj opløsning til rådighed for dem. Kommissionen forbliver ejer af satellitdata og -billeder. Uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen og anvendelsen af det integrerede system, opretter medlemsstaterne det europæiske arealovervågningssystem. Det skal give landbrugerne oplysninger til støtte for en bæredygtig forvaltning af deres bedrifter. Desuden skal det tilvejebringe data til udvikling og overvågning af den fælles landbrugspolitik og fremme udveksling af data om bedrifternes bæredygtighed.

 

7.     Det europæiske arealovervågningssystem skal som minimum omfatte data vedrørende elementerne i det integrerede system, der er omhandlet i stk. 3, og, hvor det er relevant, data, som landbrugerne deler med offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]. Medlemsstaterne kan yde supplerende tjenester for at udvide det europæiske arealovervågningssystem med andre informationskilder til gavn for landbrugerne.

 

8.     Hvor det er nødvendigt for at sikre, at det i dette kapitel omhandlede integrerede system gennemføres på en effektiv, sammenhængende og ikkediskriminerende måde, som beskytter Unionens finansielle interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87, for at supplere denne forordning med:

 

a)

regler for den metode, der er fastsat på EU-plan til den årlige kvalitetsvurdering af elementerne i det integrerede system, jf. stk. 3, litra a), b) og c)

 

b)

regler om markidentifikationssystemet, jf. stk. 3, litra c).

 

9.     Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler vedrørende:

 

a)

formen og indholdet af samt ordningerne for fremsendelse til eller tilgængeliggørelse for Kommissionen af:

 

i)

den i stk. 4 omhandlede vurderingsrapport

 

ii)

de afhjælpende foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet

 

b)

grundlæggende træk ved og regler om:

 

i)

landbrugsovervågningssystemet

 

ii)

det geospatiale og dyrebaserede ansøgningssystem

 

iii)

markidentifikationssystemet

 

iv)

det europæiske arealovervågningssystem.

 

10.     Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 87, stk. 3 [udvalgsprocedure, undersøgelsesprocedure].

 

Begrundelse

Flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.

Anbefalet ændring 48

Ny artikel efter artikel 76 — Støtte til stedbaseret innovation og intelligent specialisering

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

1.     Som led i EU’s ambitioner om at fremme konkurrenceevnen og lukke innovationskløften i Europas regioner støtter medlemsstaterne stedbaseret innovation ved hjælp af fornyede strategier for intelligent specialisering, der er udviklet på det mest hensigtsmæssige niveau, hvis mål er at skabe forandringer.

 

2.     Støtten bør omfatte investeringer i innovationsinfrastruktur, fremme af effektivt samarbejde inden for den firedobbelte helix og udvikle helhedsorienterede strategier for at forbedre de regionale innovationsresultater hen imod samfundsmæssige mål. Kommissionen bør støtte oprettelsen af europæiske værdikæder baseret på strategier for intelligent specialisering og optimering af regionale innovationsøkosystemer.

 

3.     Der bør lægges særligt vægt på at fremme innovationsdrevne territoriale forandringer, hvor EU-prioriteter knyttes til det særlige instrument under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne.

Begrundelse

Indfører muligheden for at støtte stedbaseret innovation ved at bygge på S3-strategier og skabe en forbindelse til Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne.

Anbefalet ændring 49

Ny artikel efter artikel 76 — Territoriale strategier for retfærdig omstilling

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

1.     Medlemsstaterne udarbejder sammen med de relevante lokale og regionale myndigheder i de berørte områder en eller flere strategier for retfærdig omstilling inden for deres territoriale kapitel eller kapitler i NRP-planen, som dækker et eller flere berørte områder, der svarer til NUTS 3-niveau eller dele heraf i overensstemmelse med modellen i bilag XXX til denne forordning.

 

2.     Disse områder er dem, der påvirkes mest negativt af de økonomiske og sociale virkninger, der følger af omstillingen, navnlig hvad angår arbejdstagernes forventede tilpasning og forventede tab af arbejdspladser inden for produktion og anvendelse af fossile brændstoffer og behovet for omlægning af produktionsprocesserne i industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet.

 

3.     En territorial strategi for retfærdig omstilling skal indeholde elementer omhandlet i bilag XXX til denne forordning.

Begrundelse

Genindfører »territoriale planer for retfærdig omstilling« som »territoriale strategier for retfærdig omstilling« som et territorialt redskab, der kan støtte til de områder, der rammes mest af den grønne, digitale og demografiske omstilling

Anbefalet ændring 50

Artikel 84 og 85

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

Artikel 84 — Regler for virksomheder (konkurrenceregler)

 

[...]

 

Artikel 85 — Statsstøtte

 

[...]

 

Begrundelse

Flyttes til forordningerne om den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

Anbefalet ændring 51

Bilag VII Metode for territorialt bidrag

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

 

 

e)

de særlige behov og udfordringer i de østlige grænseregioner (NUTS-2-regioner, der grænser op til Rusland og Belarus), særlig inden for områderne sikkerhed, grænseforvaltning og økonomisk udvikling [...]

e)

de særlige behov og udfordringer i de østlige grænseregioner (NUTS-2-regioner, der grænser op til Rusland , Belarus og Ukraine ), særlig inden for områderne sikkerhed, grænseforvaltning og økonomisk udvikling [...]

Begrundelse

Ændringsforslaget sikrer konsekvens i forhold til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2025 om de østlige grænseregioner, som er regioner, der ikke kun grænser op til Rusland og Belarus, men også til Ukraine. Hvis definitionen begrænses til regioner med grænser til Rusland og Belarus, afspejles hverken den aktuelle geopolitiske situation eller det faktiske omfang af udfordringerne i og funktionerne af disse områder. De østlige grænseregioner spiller en tosidet rolle i Unionen. På den ene side er der tale om områder, hvor modstandsdygtigheden og sikkerheden skal øges (»skjoldfunktionen«), og på den anden side er de vigtige knudepunkter for konnektivitet og for økonomiske, logistiske og humanitære strømme, navnlig i forhold til Ukraine (»gateway-funktionen«). Der er tale om to sideløbende funktioner, og dette bør afspejles tilstrækkeligt i definitionen og i Unionens politiske tilgang. Disse regioner har såvel »passive omkostninger« som følge af deres perifere beliggenhed (såsom lavere tilgængelighed, demografisk pres og begrænset tiltrækningskraft for investeringer) som »aktive omkostninger«, der hænger sammen med den stabiliserende og operationelle rolle, de spiller for Unionen som helhed, herunder håndtering af logistiske strømme, støtte til Ukraine, pres på infrastruktur og offentlige tjenester og en øget administrativ byrde. Det er derfor nødvendigt at inkludere regioner med grænser til Ukraine i definitionen af østlige grænseregioner for at sikre politisk sammenhæng på EU-plan, afspejle deres rolle korrekt og på passende vis målrette støtten inden for NRPP-rammen.

Anbefalet ændring 52

Bilag XVII — Indenlandsk støtte inden for rammerne af WTO

Kommissionens forslag

RU’s ændringsforslag

BILAG XVII Indenlandsk støtte inden for rammerne af WTO

 

[...]

 

Begrundelse

Flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

1.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver sine mangeårige standpunkter vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid, som fastlagt i de to udtalelser om samhørighedspolitikkens fremtid (Emil Boc, 2023 og Vasco Cordeiro, 2024), samt sin holdning til den fremtidige arkitektur og forvaltning af EU’s investeringspolitikker, som navnlig fremgår af udtalelsen om samhørighedspolitik og den resultatorienterede tilgang (Isabelle Boudineau, 2025). Samlet set understreger disse udtalelser behovet for en styrkelse af samhørighedspolitikken på basis af dens grundlæggende principper og den centrale rolle, som samhørighed, partnerskab og territoriale virkninger bør spille i enhver fremtidig EU-investeringsramme;

2.

henviser endvidere til hovedbudskaberne i RU’s resolution fra den 15. maj, der fokuserer på den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 og foregriber Kommissionens forslag til forordning om nationale og regionale partnerskabsplaner. Udvalget understreger behovet for en stedbaseret tilgang på flere niveauer, der styrker snarere end erstatter samhørighedspolitikkens grundlag;

3.

fremhæver, at denne udtalelse har til formål at behandle den overordnede politiske kurs, struktur og forvaltning af den foreslåede forordning om nationale og regionale partnerskabsplaner og sikre, at den stemmer overens med traktaterne, principperne om delt forvaltning og de lokale og regionale myndigheders behov i hele Unionen;

4.

påpeger, at økonomisk, social og territorial samhørighed er et centralt mål i traktaten. Princippet om »ikke at skade samhørigheden« skal derfor placeres øverst i hierarkiet af målsætninger under fonden for nationale og regionale partnerskaber. Udvalget bemærker, at den første søjle i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, som omfatter Den Europæiske Socialfond og den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, er hjørnestenene i EU’s indre marked og bidrager til den langsigtede udvikling af alle europæiske regioner, hvilket styrker den overordnede europæiske konkurrenceevne. Udvalget fremhæver, at disse vigtige politikker skal forsynes med tilstrækkelige, langsigtede og klart øremærkede midler;

5.

beklager, at der ikke — i tråd med de vigtigste konklusioner i den vurdering af forordningen om NRPP-fonden, som RU’s ekspertgruppe om nærhedsprincippet foretog — blev gennemført en robust territorial konsekvensanalyse inden offentliggørelsen af Kommissionens forslag til forordning om NRPP-fonden, og at den konsekvensanalyse, som ledsager forslaget ikke påviser, i hvilket omfang de foreslåede ændringer vedrørende forvaltning, styring og gennemførelse vil føre til øget effektivitet.

Almindelige bestemmelser

6.

Det Europæiske Regionsudvalg henviser til sin udtalelse om den næste flerårige finansielle ramme, som opfordrer til, at den første søjle i FFR struktureres omkring underudgiftsområder, der klart identificerer særskilte og tydeligt mærkede budgetposter til samhørighed, landbrug og fiskeri samt sikkerhed;

7.

er enig i Kommissionens mål om at modernisere og øge effektiviteten og fleksibiliteten af Unionens vigtigste investeringspolitikker, navnlig samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik;

8.

anerkender, at nationale og regionale partnerskabsplaner, der bygger på effektiv flerniveaustyring, kan øge synergierne mellem fondene med delt forvaltning, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF +) og den fremtidige fond for landdistrikterne;

9.

opfordrer til, at målet om retfærdig omstilling udtrykkeligt reintegreres i fondens specifikke mål, så det sikres, at samhørighedspolitikken fortsat kan spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at sikre, at ingen lades i stikken i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Udvalget slår til lyd for en klar, gennemsigtig og EU-dækkende definition af overgangsregioner — hvor der ses på tidsperspektivet, så man kan fastslå, hvor hastende et tilfælde, der er tale om — for at sikre, at disse regioner fortsat kan modtage et supplement til EU’s midler, der giver dem mulighed for at imødegå deres særlige udfordringer;

10.

foreslår, at der indføres specifikke kommunikations-, evaluerings- og synlighedskrav med det formål at fremme samhørighedspolitikkens gennemslagskraft som en særskilt EU-politik med klare henvisninger til alle fonde under delt forvaltning i fuld komplementaritet med kravene i forordningen om en præstationsramme.

Forvaltning

11.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig med tilfredshed henvisningerne til partnerskabsprincippet, den europæiske adfærdskodeks for partnerskab og princippet om flerniveaustyring. Udvalget bemærker imidlertid, at der kan sondres mellem partnerskabsprincipper — som har til formål at inddrage repræsentanter for civilsamfundet, erhvervslivet og fagforeninger og alle relevante interessenter i gennemførelsen af EU’s investeringer — og flerniveaustyring, som henviser til samarbejdet mellem alle forvaltningsniveauer i en medlemsstat;

12.

understreger derfor, at det ved hjælp af stærke og obligatoriske lovgivningsmæssige garantier skal sikres, at de subnationale forvaltningsniveauer deltager i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af de nationale og regionale partnerskabsplaner. Disse nye lovgivningsmæssige garantier bør indarbejdes i nye artikler om »vurdering af flerniveaustyring« og »subsidiaritetsklausulen« i denne forordning;

13.

understreger, at der som svar på Kommissionsformandens uformelle forslag om en »regional kontrol« skal foretages en formel vurdering af flerniveaustyring for at kontrollere, at forudsætningerne er opfyldt, både med hensyn til høring af de lokale og regionale myndigheder og med fuld respekt for deres kompetencer;

14.

fremhæver, at »subsidiaritetsklausulen« finder anvendelse, når denne kontrol er afsluttet. Hvis en medlemsstats interne forfatningsmæssige struktur eksplicit tildeler kompetencer til regioner og lokale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af de nationale og regionale partnerskabsplaner skal det være obligatorisk at oprette regionale og/eller territoriale kapitler. I så fald kan en plan ikke godkendes uden eksplicit opbakning fra de berørte regioner. De berørte subnationale myndigheder kan officielt advare Kommissionen, hvis de mener, at de ikke er blevet hørt i tilstrækkeligt omfang;

15.

opfordrer til, at der indføres et krav om, at hver medlemsstat skal inkludere mindst ét regionalt eller territorialt kapitel i sin nationale og regionale partnerskabsplan i overensstemmelse med vurderingen af flerniveaustyring og subsidiaritetsklausulen;

16.

opfordrer de enkelte medlemsstater til at foretage en territorial konsekvensanalyse af deres NRP-plan med henblik på at identificere konsekvenserne af deres planlagte interventioner for at imødegå de udfordringer, der er blevet identificeret på EU-niveau på grundlag af artikel 22, stk. 2 (Krav til NRP-planen), vedrørende social, økonomisk og territorial samhørighed og præcisere, hvordan eventuelle negative territoriale konsekvenser af bestemte EU-prioriteter vil blive håndteret. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 21 (Udarbejdelse og indgivelse af planen) indgive territoriale konsekvensanalyser til Kommissionen. Medlemsstaterne skal desuden i henhold til artikel 25 (Midtvejsgennemgang) indgive territoriale konsekvensanalyser til Kommissionen i tilstrækkelig god tid til, at de kan bruges ved midtvejsgennemgangen;

17.

opfordrer Kommissionen til at vurdere de planer, som medlemsstaterne indgiver, i forhold til en politikreferenceramme med henblik på at identificere specifikke territoriale udfordringer i de enkelte medlemsstater med udgangspunkt i en solid territorial analyse. En sådan politikreferenceramme vil sikre, at de interventioner og reformer, som indgår i medlemsstaternes NRP-planer, tager hånd om langsigtede overvejelser knyttet til den territoriale samhørighed og samtidig håndhæver princippet om ikke at skade samhørigheden;

18.

mener, at forordningen om NRPP-fonden bør indeholde mulighed for særskilt godkendelse af kapitler, herunder territoriale kapitler. Dette vil gøre det muligt at gøre fremskridt med velforberedte territoriale kapitler uden at blive forsinket af uløste problemer på andre, irrelevante områder, hvilket vil understøtte en rettidig vedtagelse af planen.

Den finansielle ramme

19.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger manglen på klare bevillinger inden for EU-budgettet til målet om økonomisk, social og territorial samhørighed som fastsat i tredje del, afsnit XVIII, i TEUF ud over minimumstildelingen til mindre udviklede regioner. Udvalget fremhæver, at alle europæiske regioner fortsat bør være berettigede til finansiering, og opfordrer til en præcisering af procentsatserne for de nationale finansieringsrammer til gavn for mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner i hver medlemsstat. Udvalget foreslår derfor at genindføre særskilte budgetposter for alle kategorier af regioner (mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner) ved at fastsætte minimumsprocentdele af de samlede samhørighedspolitiske midler, som det var tilfældet i perioden 2021-2027;

20.

glæder sig over øremærkningen af midler til migration, grænseforvaltning og intern sikkerhed og opfordrer indtrængende fælleslovgiverne til at beskytte dette minimumsniveau af finansiering, navnlig med henblik på at fremme integrationsforanstaltninger i byer og regioner og bekæmpe irregulær migration;

21.

bifalder hensigten om at indføre fleksibilitet i NRP-planerne, men understreger, at fleksibilitet ikke må være et envejsinstrument, der udelukkende er i de centrale regeringers hænder. Udvalget foreslår, at der indføres en klar mekanisme for tilgangen til fleksibilitetsmargenen på 10 % på samme grundlag som programmeringen (dvs. vurdering af flerniveaustyring og subsidiaritetsklausulen) med udgangspunkt i klare og gennemsigtige kriterier og til støtte for principperne om flerniveaustyring og partnerskab;

22.

opfordrer til, at midtvejsgennemgangen af NRP-planerne omfatter et obligatorisk krav om, at medlemsstaterne formelt skal inddrage de regionale myndigheder for bedre at tilpasse investeringerne i planerne til nye og fremspirende prioriteter, jf. vurderingen af flerniveaustyring og subsidiaritetsklausulen;

23.

fremhæver, at fleksibilitet ikke må undergrave forudsigeligheden for støttemodtagerne eller den langsigtede karakter af EU’s strukturelle investeringer. Udvalget opfordrer derfor til, at frigørelser finder sted 24 måneder efter året for indgåelsen af budgetforpligtelsen;

24.

understreger, at den foreslåede EU-facilitet er et nyt indsatsområde, hvorunder der samles en række eksisterende instrumenter under FFR 2021-2027, som ikke har samme mål, hvad angår tidshorisont, og heller ikke forvaltes på samme måde. Udvalget understreger, at en sådan sammenlægning kan øge konkurrencen mellem disse instrumenter og svække deres respektive synlighed og virkning, eftersom det er meningen, at visse instrumenter, der er omfattet af EU-faciliteten, skal stille ekstra finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne og subnationale myndigheder til at håndtere kriser og uforudsete begivenheder, mens andre skal støtte innovative stedbaserede initiativer i et mere langsigtet perspektiv;

25.

konstaterer, at gennemførelsen af EU-faciliteten vil give Kommissionen et stort manøvrerum med vedtagelsen af årlige og flerårige arbejdsprogrammer, der er lagt fast i gennemførelsesretsakter, og at den årligt vil blive mobiliseret af de to grene af budgetmyndigheden efter de nye styringsmekanismer, der er beskrevet i den interinstitutionelle aftale om samarbejde på budgetområdet. Udvalget fremhæver, at denne nye styringsmekanisme skal identificere politiske prioriteter, som fastlægges på grundlag af en strategisk rapport, der følger af processer, der ikke som en selvfølge tager højde for langsigtede overvejelser knyttet til territorial samhørighed og princippet om ikke at skade samhørigheden;

26.

opfordrer medlovgiverne til at sikre, at tiltag for at støtte innovative stedbaserede initiativer opregnet i bilag XV under »EU-aktioner« som f.eks. Det interregionale investeringsinitiativ (I3), det europæiske initiativ for byområder, LIFE eller EaSI/social innovation, gennemføres på grundlag af arbejdsprogrammer, som behørigt afspejler de lokale og regionale myndigheders erfaringer og behov;

27.

er af den stærke overbevisning, at budgetbevillingerne til nogle af de tiltag, der er opregnet i bilag XV, særlig Det interregionale investeringsinitiativ (I3), det europæiske initiativ for byområder, LIFE eller EaSI/social innovation, skal øremærkes og omtales i de relevante fondsspecifikke forordninger;

28.

opfordrer medlovgiverne til at sikre, at kriseberedskabsinstrumenter mobiliseres gnidningsløst og efter enkle procedurer, som tager fuldt ud højde for de subnationale myndigheders behov uden at bringe de langsigtede investeringer i NRP-planerne i fare.

Milepæle og mål

29.

Det Europæiske Regionsudvalg har en række betænkeligheder ved den resultatbaserede gennemførelsesmetode, og understreger, at milepæle og mål, der fastsættes i NRP-planerne, skal udformes på en måde, der afspejler kompetencefordelingen på tværs af forvaltningsniveauer;

30.

foreslår, at milepæle vedrørende de dele af NRP-planerne, der gennemføres på subnationalt plan, udtrykkeligt bringes i overensstemmelse med de regionale kompetencer og det regionale gennemførelsesansvar;

31.

opfordrer til, at milepæle klart forbindes med kvalitative gennemførelsestrin og ikke kun med kvantitative finansielle indikatorer eller outputindikatorer i overensstemmelse med den tilgang, der anbefales i RU’s Boudineau-udtalelse.

Særlige typer områder

32.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at regionerne i den yderste periferi, de nordlige tyndt befolkede områder samt de regioner, der er berørt af den industrielle omstilling, udtrykkeligt anerkendes i traktaterne og i samhørighedspolitikken som områder, der fortjener særlig opmærksomhed og støtte;

33.

understreger, at NRP-planerne skal tackle udfordringer i både byer og landdistrikter på en afbalanceret og integreret måde i overensstemmelse med EU’s dagsorden for byer og den langsigtede vision for landdistrikterne. Udvalget understreger, at en styrkelse af landområderne er helt afgørende for EU’s strategiske autonomi, især inden for fødevareproduktionen, og fremhæver, at det er vigtigt at støtte små og mellemstore bedrifter og SMV’er som søjler i landdistrikternes økonomier og at sikre bæredygtigt generationsskifte;

34.

glæder sig over, at udfordringerne for de østlige grænseregioner anerkendes, og fremhæver, at regioner, der grænser op til Rusland, Belarus og Ukraine, bør anerkendes som områder af særlig strategisk betydning for Unionen. De har behov for målrettet støtte fra NRPP-fonden, især til at styrke deres modstandsdygtighed og sikkerhed, udvikle transportforbindelser og institutionel konnektivitet og øge deres kapacitet og evne til at håndtere strategiske økonomiske og humanitære strømme;

35.

opfordrer til, at der fastlægges et mål om, at mindst 20 % af de nationale bevillinger skal afsættes til integrerede territoriale udviklingsstrategier (ITI, CLLD, LEADER eller andre territoriale værktøjer udformet af medlemsstaterne) i byområder eller landdistrikter, som garanti for en reelt stedbaseret tilgang, der styrker lokalsamfund og interessenter.

Forbindelsen til den fælles landbrugspolitik

36.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at de artikler, der er specifikke for den fælles landbrugspolitik (1. søjle) i forordningen om NRPP-fonden, overføres til forordningen om den fælles landbrugspolitik, og til, at udvikling af landdistrikterne specifikt støttes under NRP-planerne. Mindst 20 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og af det beløb, der er omhandlet i stk. 2, afsættes til det territoriale initiativ og den lokale samarbejdsdimension (integreret territorial udvikling og byudvikling, udvikling styret af lokalsamfundet/Leader, andre territoriale værktøjer) som omhandlet i del I i bilag II til forordning (EU) [præstationsforordningen];

37.

anerkender, at større fleksibilitet for medlemsstater og regioner inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik er afgørende for at skræddersy interventionerne til lokale behov, hvilket RU længe har været fortaler for, men advarer om, at dette risikerer at skabe forskelle i støtteniveauerne for landbrugere i EU. Uden fælles sikkerhedsforanstaltninger kan en sådan fleksibilitet forvride konkurrencen, underminere de lige konkurrencevilkår på det indre marked og udhule tilliden til retfærdigheden i EU’s landbrugspolitikker;

38.

anmoder derfor Kommissionen om at sikre lige vilkår for medlemsstaterne og regionerne ved at inkludere kvantificerede mål, der skal opfyldes af alle medlemsstater, som foreslået i RU’s tidligere udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik;

39.

anbefaler, at Kommissionen indfører målbare og omfattende effektindikatorer, der skal udgøre kernen i udformningen af den fælles landbrugspolitik, for at styrke sammenligneligheden og gyldigheden af den overordnede politik og dermed sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed af de politiske resultater i hele Unionen.

Bruxelles, den 6. maj 2026.

Kata TÜTTŐ

Formand

for Det Europæiske Regionsudvalg


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3461/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)