|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/3461 |
24.7.2026 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Forordningen om fonden for nationale og regionale partnerskaber (NRPP-fonden)
(C/2026/3461)
|
I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
Anbefalet ændring 1
Artikel 2 — Fondens generelle målsætninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden, ELFUL, EGFL, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) samt Fonden for Intern Sikkerhed støtter følgende politiske mål: |
||||
|
1. Med det overordnede mål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i Unionen, dens sikkerhed og dens beredskab, skal fonden støtte følgende generelle målsætninger: |
1. Med det overordnede mål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling og konkurrenceevne i Unionen, dens sikkerhed og dens beredskab, skal fonden støtte følgende generelle målsætninger: |
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
||||
|
[…] |
[…] |
Begrundelse
Henviser igen til de fonde, der støtter de nationale og regionale partnerskabsplaner. Der nævnes desuden retfærdig omstilling og tilføjes en generel målsætning om konkurrenceevne i overensstemmelse med det relevante traktatgrundlag. Det præciseres, at politikken bør støtte alle regioner, og der skabes sammenhæng i forhold til artikel 3.
Anbefalet ændring 2
Artikel 2, stk. 1 — Fondens generelle målsætninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
Anbefalet ændring 3
Artikel 3, stk. 1 — Fondens specifikke målsætninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
1. De generelle målsætninger, jf. artikel 2, søges virkeliggjort i alle regioner gennem følgende specifikke målsætninger: |
1. De generelle målsætninger, jf. artikel 2, søges virkeliggjort i alle regioner gennem følgende specifikke målsætninger: |
||||
|
|
||||
|
[…] |
[…] |
||||
|
|
||||
|
[…] |
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
||||
|
[…] |
|
||||
|
|
||||
|
[…] |
[…] |
||||
|
|
||||
|
[...] |
[…] |
||||
|
|
|
||||
|
|
[…] |
||||
|
|
|
||||
|
|
[…] |
Begrundelse
Ændrer opstillingen af prioriteter og målsætninger i overensstemmelse med artikel 2.
Anbefalet ændring 4
Artikel 3, stk. 1 — Fondens specifikke målsætninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Udvider støtten til boliger, så den omfatter bæredygtigheds- og kvalitetsstandarder, og sikrer, at økonomisk overkommelige boliger også leverer miljøresultater og anstændige levevilkår.
Anbefalet ændring 5
Artikel 4 — Definitioner
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
I denne forordning forstås ved: |
I denne forordning forstås ved: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
Når en landbruger anses for at høre under definitionen af »ung landbruger« på tidspunktet for første adgang til støtte, opretholdes denne status i hele den støtteberettigelsesperiode, der er fastsat i henhold til den relevante støtteordning, uanset om landbrugeren efterfølgende overskrider den øvre aldersgrænse |
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
Klassificeringen af regioner i en af de tre regionskategorier fastslås på grundlag af, hvordan den enkelte regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (PPS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2021-2023, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode. |
Klassificeringen af regioner i en af de tre regionskategorier fastslås på grundlag af, hvordan den enkelte regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftstandarder (PPS) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2021-2023, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode. |
||||
|
Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der fastsætter listen over regioner, der opfylder kriterierne for en af de tre regionskategorier, der er nævnt i punkt 38-40, og over medlemsstater, der opfylder kriterierne i artikel 22, stk. 2, litra a). Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034. |
Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der fastsætter listen over regioner, der opfylder kriterierne for en af de tre regionskategorier, der er nævnt i punkt 38-40, og over medlemsstater, der opfylder kriterierne i artikel 22, stk. 2, litra a). Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2034. |
||||
|
|
Begrundelse
De slettede punkter flyttes til forordningerne om den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.
Anbefalet ændring 6
Artikel 6 — Partnerskab og flerniveaustyring
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
2. Det partnerskab, der etableres i overensstemmelse med stk. 1, skal fungere i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og en bottom-up-tilgang. Medlemsstaten inddrager partnere omhandlet i underafsnittene til stk. 1 i udarbejdelsen af planen og under hele forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af kapitlerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg i overensstemmelse med artikel 55. |
2. Det partnerskab, der etableres i overensstemmelse med stk. 1, skal fungere i overensstemmelse med princippet om flerniveaustyring og en bottom-up-tilgang. Medlemsstaten inddrager partnere omhandlet i underafsnittene til stk. 1 i udarbejdelsen af planen og under hele forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af kapitlerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg i overensstemmelse med artikel 55. |
|
|
I den forbindelse tildeler medlemsstaterne i overensstemmelse med deres interne politiske og forfatningsmæssige organisation en hensigtsmæssig andel af midlerne fra fonden til opbygning af administrativ kapacitet hos regionale og lokale myndigheder. |
|
3. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med den europæiske adfærdskodeks for partnerskab, der er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 . |
3. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med artikel XXX om subsidiaritetsklausulen og med respekt for partnerskabsprincippet, således at det sikres, at civilsamfundet og relevante socioøkonomiske interessenter høres . |
|
4. For så vidt angår de partnere, der er omhandlet i stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaten, at alle myndigheder, der er berørt af de relevante kapitler i planen, er passende repræsenteret i overensstemmelse med det tilsvarende territoriale niveau og kapitlets geografiske dækningsområde, alt efter hvad der er relevant. |
4. For så vidt angår de partnere, der er omhandlet i stk. 1, litra a), sikrer medlemsstaten, at alle myndigheder, der er berørt af de relevante kapitler i planen, er passende repræsenteret i overensstemmelse med det tilsvarende territoriale niveau og kapitlets geografiske dækningsområde, alt efter hvad der er relevant. |
|
|
I kraft af denne repræsentation skal det sikres, at de kompetente regionale og lokale myndigheder inddrages direkte i udformningen, programmeringen, gennemførelsen og overvågningen af de pågældende foranstaltninger. |
|
[…] |
[…] |
|
6. Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af planerne. |
6. Mindst en gang om året hører Kommissionen de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af planerne og rapporterer om resultatet af disse høringer til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg . |
|
|
7. Kommissionen kan uddelegere høringerne af de partnere, der er nævnt i stk. 1, litra a), til Det Europæiske Regionsudvalg. |
Begrundelse
Styrker artikel 8 for at forankre flerniveaustyring i NRP-planerne. Kræver partnerskaber med territoriale myndigheder og civilsamfundet, erstatter adfærdskodeksen med en vurdering af flerniveaustyring og genindsætter støtte til kapaciteten hos partnere.
Anbefalet ændring 7
Artikel 7, stk. 1 — Horisontale principper
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
|
|
Begrundelse
Forankrer bestemmelsen i den europæiske søjle for sociale rettigheder, så det sikres, at gennemførelsen er styret af fælles EU-principper om retfærdighed, inklusion og lige muligheder, og den sociale dimension af rammen styrkes.
Anbefalet ændring 8
Artikel 10 — Budget
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
2. Finansieringsrammen anvendes som følger: |
2. Finansieringsrammen anvendes som følger: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
Samhørighedspolitikken vil støtte alle tre kategorier af regioner i henhold til en tildelingsmetode, der skal fastlægges af fælleslovgiverne: |
||||
|
|
|
||||
|
[…] |
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
[…] |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
[…] |
|
||||
|
5. Mindst 14 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 2, og af det beløb, der er omhandlet i stk. 4, afsættes til at opfylde Unionens sociale mål, beregnet ved hjælp af de koefficienter , der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) [præstationsforordningen] . Det beløb, der er fastsat i stk. 2, litra a), nr. ii), samt de eksterne formålsbestemte indtægter fra Den Sociale Klimafond, udelukkes fra grundlaget for beregning af denne minimumstildeling. |
|
||||
|
[…] |
|
Begrundelse
Baseret på forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 for at etablere en lignende budgetramme med garantier på EU-niveau for støtte fra samhørighedspolitikken til alle regioner. Genindfører særlige tildelinger til de nordlige tyndtbefolkede områder og regionerne i den yderste periferi
Anbefalet ændring 9
Artikel 13, stk. 2 — Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Teknisk bistand til de enkelte NRP-planer og kapitler i Interregplanen fastsættes som en fast sats på op til henholdsvis 3 % og 8 %, der anvendes på det beløb, der indgår i de enkelte betalingsanmodninger i henhold til artikel 65 [betalingsanmodninger]. Den faste sats er 10 % for Interregplanens kapitler, der støtter samarbejde i den yderste periferi og samarbejde om de ydre grænser. |
Teknisk bistand til de enkelte NRP-planer og kapitler i Interregplanen fastsættes som en fast sats på op til henholdsvis 5 % og 8 %, der anvendes på det beløb, der indgår i de enkelte betalingsanmodninger i henhold til artikel 65 [betalingsanmodninger]. Den faste sats er 10 % for Interregplanens kapitler, der støtter samarbejde i den yderste periferi og samarbejde om de ydre grænser. |
Begrundelse
En sats på 3 % vil ikke nødvendigvis dække de betragtelige tilpasningsomkostninger ved den nye implementeringsmodel, som indebærer yderligere krav vedrørende koordinering, udvikling af nye IT-systemer, etablering af kontrolmekanismer og generel styrkelse af den administrative kapacitet.
Anbefalet ændring 10
Artikel 13, stk. 3 — Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
I tilfælde af en nedsættelse af Unionens finansielle bidrag, herunder som følge af frigørelse eller finansiel korrektion, tilbagefører medlemsstaten ved afslutningen af NRP-planen til Unionens budget alle midler, der er udbetalt til teknisk bistand i overensstemmelse med stk. 1, og som overstiger den procentdel af Unionens finansielle bidrag, der er fastsat i stk. 2. |
|
Begrundelse
Teknisk bistand finansierer de faste omkostninger til forvaltnings- og kontrolsystemer, uanset graden af finansiel gennemførelse. Kravet om en forholdsmæssig tilbageførsel af midler gør finansieringen mindre forudsigelig og kan indvirke negativt på medlemsstaternes administrative kapacitet.
Anbefalet ændring 11
Artikel 14, stk. 2 — Budgetforpligtelser
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
2. Et fleksibilitetsbeløb svarende til 25 % af Unionens finansielle bidrag til en medlemsstat, som fastsat i bilag I [tildelingsmetode], kan kun anvendes til programmering som følger: |
2. Et fleksibilitetsbeløb svarende til 10 % af Unionens finansielle bidrag til en medlemsstat, som fastsat i bilag I [tildelingsmetode], kan kun anvendes til programmering som følger: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Regionerne anerkender værdien af fleksibilitetsbestemmelserne, men påpeger også, at for stor fleksibilitet ikke er forenelig med en langsigtet politik, og at et fleksibilitetsbeløb svarende til 25 % er alt for højt. Fleksibilitetsbeløbet bør reduceres til 10 % som i midtvejsevalueringen for 2021-2027.
Anbefalet ændring 12
Artikel 14, nyt stykke 3 tilføjes (efter stk. 2) — Budgetforpligtelser
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
|
[…] |
||
|
|
3. Adgang til det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i stk. 2, er betinget af, at medlemsstaterne fører bevis for, at: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
Kommissionen afviser en anmodning om at programmere eller ændre planen med anvendelse af fleksibilitetsbeløbet, hvis medlemsstaten ikke har opfyldt kravene i dette stykke. |
Begrundelse
Medlemsstaternes forpligtelse til at høre og inddrage de regionale myndigheder i processen med at udnytte fleksibilitetsbeløbet på 25 %, jf. vurderingen af flerniveaustyring.
Anbefalet ændring 13
Artikel 15, stk. 1 — Frigørelser
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Kommissionen frigør ethvert beløb i en NRP-plan og i kapitlet om Interregplanen, som ikke er blevet anvendt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 17 [forfinansiering], eller for hvilket der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 65 [indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger], senest den 31. oktober i kalenderår et efter året for budgetforpligtelserne. |
1. Kommissionen frigør ethvert beløb i en NRP-plan og i kapitlet om Interregplanen, som ikke er blevet anvendt til forfinansiering i overensstemmelse med artikel 17 [forfinansiering], eller for hvilket der ikke er indgivet en betalingsanmodning i overensstemmelse med artikel 65 [indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger], senest den 31. december i det andet kalenderår efter året for budgetforpligtelserne. |
Begrundelse
Forlænger frigørelsen fra N+10 måneder til N+2 år (som frigørelsesreglen før covidpandemien).
Anbefalet ændring 14
Artikel 17 — Forfinansiering
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Med forbehold af Rådets vedtagelse af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 23, og af, at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen en forfinansieringsbetaling. Forfinansieringen udgør 10 % af Unionens finansielle tildeling, jf. artikel 14 [budgetforpligtelser], og udbetales i trancher over tre på hinanden følgende år som følger: 4 % i 2028, 3 % i 2029 og 3 % i 2030. Hvis gennemførelsesafgørelsen vedtages af Rådet efter den 31. juli 2028, udbetales kun trancherne for 2029 og 2030. |
1. Med forbehold af Rådets vedtagelse af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i artikel 23, og af, at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen en forfinansieringsbetaling. Forfinansieringen udgør 13 % af Unionens finansielle tildeling, jf. artikel 14 [budgetforpligtelser], og udbetales i trancher over tre på hinanden følgende år som følger: 4 % i 2028, 3 % i 2029 og 3 % i 2030. Hvis gennemførelsesafgørelsen vedtages af Rådet efter den 31. juli 2028, udbetales kun trancherne for 2029 og 2030. |
Anbefalet ændring 15
Artikel 20, stk. 4 — Nationalt bidrag til anslåede omkostninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
4. Der må ikke anmodes om nationale bidrag til de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, litra a), b), c) og g). Der må ikke ydes yderligere national finansiering til disse interventioner. Enhver bidragssats, der fraviger satserne i stk. 1, og som er fastsat for interventioner omhandlet i afsnit V, herunder hvor der ikke anmodes om nationale bidrag, finder kun anvendelse på et samlet interventionsbeløb, der ikke overstiger medlemsstatens andel af det beløb, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii), som angivet i bilag I. |
4. Der må ikke anmodes om nationale bidrag til de interventioner, der er omhandlet i artikel 35, litra a), b), c) , g ) og r) . Der må ikke ydes yderligere national finansiering til disse interventioner. Enhver bidragssats, der fraviger satserne i stk. 1, og som er fastsat for interventioner omhandlet i afsnit V, herunder hvor der ikke anmodes om nationale bidrag, finder kun anvendelse på et samlet interventionsbeløb, der ikke overstiger medlemsstatens andel af det beløb, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii), som angivet i bilag I. |
Begrundelse
For at bevare en stabil og harmoniseret finansieringsramme, integriteten af det indre marked og lige vilkår for producenterne i Europa. Med dette ændringsforslag foreslås det at bevare det mangeårige princip om, at sektorinterventioner udelukkende finansieres over EU-budgettet.
Anbefalet ændring 16
Artikel 20, nyt stykke 5 tilføjes (efter stk. 4) — Nationalt bidrag til anslåede omkostninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
|
[…] |
|
|
5. Medlemsstaterne kan tillade privat medfinansiering af interventioner, der støttes under planen, forudsat at sådanne bidrag supplerer og ikke erstatter offentlig national finansiering og mobiliseres på en måde, der er forenelig med planens mål om territorial udvikling, så det sikres, at private investeringer bidrager til den langsigtede regionale udvikling, styrker de lokale økonomiske økosystemer og støtter samhørighedsmålene, og ikke tjener kortsigtede kommercielle interesser. Private bidrag skal være gennemsigtige, sporbare og forenelige med statsstøttereglerne og hensyn til offentlige interesser. |
Begrundelse
Genindfører muligheden for privat medfinansiering i tråd med hovedlinjerne i RU’s udtalelse »Undersøgelse af den private sektors rolle med hensyn til at styrke samhørighedspolitikken efter 2027«.
Anbefalet ændring 17
Ny artikel, Afsnit III, kapitel 1, før artikel 21 — Vurdering af flerniveaustyring
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
|
1. Som et første skridt i udarbejdelsen af den nationale og regionale partnerskabsplan (NRP-plan) foretager hver medlemsstat i henhold til sin interne forfatningsmæssige, politiske og territoriale organisation, jf. artikel 4, stk. 2, i TEU, en omfattende vurdering for at sikre tidlig, struktureret og meningsfuld inddragelse af de kompetente subnationale myndigheder som identificeret i overensstemmelse med artikel 6 i denne forordning. |
||
|
|
2. I forbindelse med vurderingen kontrolleres det: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
3. Resultaterne af vurderingen dokumenteres i en særlig rapport, der udarbejdes i overensstemmelse med stk. 8 i denne artikel, og medtages i bilag [XX]. |
||
|
|
4. I overensstemmelse med den interne forfatningsmæssige, politiske og territoriale organisation, jf. artikel 4, stk. 2, i TEU, udpeger hver medlemsstat disse kompetente subnationale myndigheder som forvaltningsmyndigheder for de særlige regionale eller territoriale kapitler i NRP-planen, i overensstemmelse med landets forfatningsmæssige ordning. Udpegelsen foregår under overholdelse af nærhedsprincippet og princippet om territorial nærhed med henblik på at sikre, at beslutninger træffes på det niveau, der er tættest på de berørte borgere og territorier. |
||
|
|
5. Hvis der ikke findes regionale myndigheder, eller de regionale myndigheder ikke har kompetencer, der er relevante for NRP-planerne, sikrer medlemsstaten, at passende subnationale strukturer inddrages i forvaltningen, udformningen og gennemførelsen af NRP-planen. |
||
|
|
7. Høringsproceduren omfatter: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
8. Vurderingen bør som minimum omfatte følgende aspekter af NRP-planen: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
9. Kommissionen vurderer overholdelsen af denne artikel som led i sin gennemgang af NRP-planen. Hvis Kommissionen konstaterer mangler, modsigelser eller utilstrækkelig anvendelse af nærhedsprincippet, kan den bede medlemsstaten ændre sin NRP-plan eller forvaltningsordninger, inden planen godkendes i overensstemmelse med artikel XXX »Nærhedsklausulen«. |
Begrundelse
Bygger på den idé om »regional kontrol«, som Kommissionens formand har foreslået for at fastlægge klare krav til medlemsstaterne om inddragelse af regionerne i NRP-planerne. Indfører centrale aspekter af den europæiske adfærdskodeks for partnerskab.
Anbefalet ændring 18
Ny artikel, Afsnit III, kapitel 1, artikel 20c — Subsidiaritetsklausul
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
|
1. De nationale og regionale partnerskabsplaner (NRP-planer) udarbejdes, forvaltes og gennemføres med respekt for nærhedsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i TEU, så det sikres, at beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt, og at kompetencer udøves på det mest hensigtsmæssige niveau. |
||
|
|
2. Ansvarsfordelingen mellem nationale og subnationale myndigheder under NRP-planerne, herunder udformning, overvågning, revision og betalingsanmodninger, afspejler kompetencefordelingen i henhold til medlemsstaternes forfatningsmæssige ordninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i TEU. |
||
|
|
3. Ved vurderingen af NRP-planen i henhold til denne forordnings artikel X og Z kontrollerer Kommissionen: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
4. Kommissionen kontrollerer også, om NRP-planen gør det muligt for den at opfylde sit ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet i henhold til artikel 317 i TEUF, herunder i forhold til forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ansvarlighed på alle gennemførelsesniveauer. Kommissionen bør indsamle alle de oplysninger, der gør det muligt at foretage en sammenlignende og samlet overvågning af fremskridtene i retning af traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed. |
||
|
|
5. Kommissionen afviser at godkende NRP-planen, hvis medlemsstaten ikke har sikret overholdelse af nærhedsprincippet i henhold til artikel 5 i TEU, især hvis: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
6. I disse tilfælde underretter Kommissionen medlemsstaterne om de konkrete mangler i forhold til nærhedsprincippet og anmoder om korrigerende foranstaltninger. |
||
|
|
7. NRP-planen godkendes ikke, før medlemsstaten har afhjulpet de konstaterede mangler på en for Kommissionen tilfredsstillende måde. |
||
|
|
8. Denne artikel finder anvendelse med fuld respekt for medlemsstatens forfatningsmæssige struktur, jf. artikel 4, stk. 2, i TEU. |
||
|
|
9. Forudsat at det er berettiget i henhold til artikel 5, stk. 4, i TEU, kan Kommissionen acceptere forholdsmæssige tilpasninger efter at have kontrolleret, at de væsentlige krav om subsidiaritet, flerniveaustyring og effektiv territorial inddragelse fortsat vil være opfyldt. |
||
|
|
10. Hvis en NRP-plan afvises med henvisning til nærhedsprincippet, offentliggør Kommissionen et resumé af sin vurdering med angivelse af de juridiske årsager til afvisningen i medfør af denne artikel og artikel 5 i TEU. |
Begrundelse
Giver indhold til idéen om »regional kontrol«, som Kommissionens formand har foreslået. Specificerer retsgrundlaget for, at en NRP-plan kan afvises med henvisning til nærhedsprincippet. Præcisering af fordelingen af ansvar mellem de nationale og subnationale myndigheder. Kommissionen bør være i stand til at overvåge oplysninger om investeringer på europæisk plan.
Anbefalet ændring 19
Ny artikel, Afsnit II, kapitel 1, artikel 20a — Additionalitet
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
|
1. I overensstemmelse med artikel 174 i TEUF skal støtte, der ydes inden for rammerne af den nationale og regionale partnerskabsplan, overholde additionalitetsprincippet. |
|
|
2. EU-finansiering under NRP-planen må ikke erstatte eller mindske tilsvarende nationale, regionale eller lokale offentlige udgifter, men supplere dem og bidrage til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed på lang sigt. Medlemsstaterne sikrer, at investeringer, som støttes under NRP-planen, skaber reel merværdi på territorialt niveau i overensstemmelse med målene og prioriteterne i planen. |
Begrundelse
Indfører idéen om additionaliteten af EU-finansieringen, da det ikke indgår i forslaget til forordning om fonden for nationale og regionale partnerskabsplaner 2028-2034.
Anbefalet ændring 20
Artikel 21, stk. 2 — Udarbejdelse og indgivelse af planen
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
2. Hver medlemsstat udarbejder og gennemfører planen i partnerskab med partnere som fastsat i artikel 6 [Partnerskab], herunder regionale og lokale myndigheder, og i overensstemmelse med landets institutionelle, retlige og finansielle rammer. Planen skal indeholde nationale, sektorspecifikke og , hvor det er relevant, regionale og territoriale kapitler. |
2. Hver medlemsstat udarbejder og gennemfører planen i partnerskab med partnere som fastsat i artikel 6 [Partnerskab], herunder regionale og lokale myndigheder, og i overensstemmelse med landets institutionelle, retlige og finansielle rammer. De regionale og lokale myndigheder inddrages fuldt ud i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af NRP-planen i overensstemmelse med artikel XXX »Vurdering af flerniveaustyring«. Planen skal indeholde nationale, sektorspecifikke og regionale eller territoriale kapitler. |
Begrundelse
Bygger på et af de forslag, der var vedhæftet det brev, som Kommissionens formand fremsendte i november 2024, om, at de regionale og lokale myndigheder bør inddrages. Henviser til den nye artikel om »Vurdering af flerniveaustyring«.
Anbefalet ændring 21
Artikel 22, stk. 1 — Krav til NRP-planen
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. De enkelte NRP-planer skal være behørigt begrundet og underbygget og indeholde de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, i overensstemmelse med modellen i bilag V. |
1. De enkelte NRP-planer skal være behørigt begrundet , baseret på en egentlig territorial konsekvensanalyse og underbygget og indeholde de elementer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, i overensstemmelse med modellen i bilag V. |
Begrundelse
Hver enkelt medlemsstat bør foretage en territorial konsekvensanalyse for at vurdere NRP-planernes indvirkning i regioner, byer og kommuner i landet.
Anbefalet ændring 22
Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Det europæiske semester bør tage hensyn til en territorial dimension i partnerskab med de regionale myndigheder med respekt for deres kompetencer.
Anbefalet ændring 23
Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
2. NRP-planen skal: |
2. NRP-planen skal: |
||||
|
[…] |
[…] |
||||
|
|
||||
|
|
Det territoriale kapitel udformes og gennemføres sammen med de kompetente regionale og lokale myndigheder i overensstemmelse med principperne om partnerskab og flerniveaustyring og nærhedsprincippet. Det udarbejdes og gennemføres i overensstemmelse med kravene i artikel XXX »Vurdering af flerniveaustyring« for at sikre tidlig, struktureret og meningsfuld inddragelse af territoriale partnere. |
||||
|
|
||||
|
[…] |
[…] |
||||
|
|
Begrundelse
Bygger på RU’s udtalelse om Samhørighedspolitikken som central drivkraft for opnåelse af EU’s mål og reformer for at sikre, at milepælene og målene afspejler den regionale virkelighed. Tilføjer et krav til medlemsstaterne om at udarbejde mindst ét territorialt kapitel.
Anbefalet ændring 24
Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Forslaget skal styrke regionernes rolle i forbindelse med kravene vedrørende NRP-planerne, sikre et særligt budget til hver kategori af regioner, opfordre til forenkling (forsvarlig økonomisk forvaltning) og adskille forvaltningsmyndighedernes ansvarsområder (milepæle/mål)
Anbefalet ændring 25
Artikel 22, stk. 2 — Krav til NRP-planen
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 26
Artikel 23 — Kommissionens forslag og Rådets gennemførelsesafgørelse
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Kommissionen vurderer planen eller den ændrede plan, som medlemsstaten har indsendt, og dens overensstemmelse med denne forordning inden for fire måneder efter indsendelsen og fremsætter et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse. Når Kommissionen foretager vurderingen, sikrer den, at NRP-planen opfylder alle krav, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 22. |
1. Kommissionen vurderer planen eller den ændrede plan, som medlemsstaten har indsendt, og dens overensstemmelse med denne forordning inden for fire måneder efter indsendelsen og vedtager en gennemførelsesafgørelse. Når Kommissionen foretager vurderingen, sikrer den, at NRP-planen opfylder alle krav, der er fastsat i denne forordning, navnlig i artikel 22. |
|
2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne og anmode om yderligere oplysninger. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen anmode om, at der medtages yderligere foranstaltninger, eller at de foranstaltninger, som medlemsstaten har foreslået, ændres. Medlemsstaten skal fremlægge de ønskede yderligere oplysninger og om nødvendigt revidere sin plan under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger og anmodninger. Fristen i stk. 1 afbrydes fra første arbejdsdag efter datoen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om reviderede dokumenter til medlemsstaten, og indtil medlemsstaten svarer Kommissionen . |
2. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til de koordinerende myndigheder og/eller forvaltningsmyndigheder og anmode om yderligere oplysninger. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen anmode om, at der medtages yderligere foranstaltninger, eller at de foranstaltninger, som er foreslået i NRP-planen , ændres. De koordinerende myndigheder og/eller forvaltningsmyndighederne skal fremlægge de ønskede yderligere oplysninger og om nødvendigt revidere sin plan under hensyntagen til Kommissionens bemærkninger og anmodninger. Fristen i stk. 1 afbrydes fra første arbejdsdag efter datoen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om reviderede dokumenter til de koordinerende myndigheder og /eller forvaltningsmyndighederne . |
|
3. Hvis planen ikke opfylder kravene i stk. 1, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat en behørigt begrundelse inden for den i stk. 1 fastsatte frist. |
3. Hvis planen ikke opfylder kravene i stk. 1, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat en behørigt begrundelse inden for den i stk. 1 fastsatte frist. |
|
4. Hvis Kommissionen konkluderer, at planen opfylder kravene i stk. 1, skal Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse fastlægge : a) det samlede EU-bidrag b) lånestøttens størrelse, hvis den pågældende medlemsstat fremsætter en sådan anmodning, og det dermed forbundne forfinansieringsbeløb samt lånets rådighedsperiode c) en liste over foranstaltninger, der er omfattet af Unionens bidrag og lån, og som indgår i NRP-planen [...] |
4. Hvis Kommissionen konkluderer, at planen opfylder kravene i stk. 1, vedtager Kommissionen gennemførelsesafgørelse , der fastlægger : a) det samlede EU-bidrag b) lånestøttens størrelse, hvis den pågældende medlemsstat fremsætter en sådan anmodning, og det dermed forbundne forfinansieringsbeløb samt lånets rådighedsperiode c) en liste over foranstaltninger, der er omfattet af Unionens bidrag og lån, og som indgår i NRP-planen [...] |
|
5 . I behørigt begrundede tilfælde, hvor Kommissionen konkluderer, at en eller flere af planens foranstaltninger ikke opfylder kravene i stk. 1, og at en tilsvarende anmodning fremsat i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, ikke er blevet behandlet tilfredsstillende af medlemsstaterne, kan den i det i stk. 4 omhandlede forslag fra Kommissionen medtage en præcisering af de mangler, der påvirker disse foranstaltninger. |
|
|
6. Rådet vedtager som hovedregel de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesafgørelser inden for fire uger efter vedtagelsen af Kommissionens forslag . |
5. Kommissionen vedtager som hovedregel de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesafgørelser inden for fire uger. |
|
7. Når Rådet har vedtaget en gennemførelsesafgørelse som omhandlet i stk. 6, vedtager Kommissionen en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder følgende: a) milepæle og mål for gennemførelsen af foranstaltningerne i NRP-planen, og for hver af dem den tilsvarende udbetalingsværdi b) Unionens årlige bidrag, baseret på de procentsatser, der er fastsat i artikel 14, stk. 1 [forpligtelser]. Meddelelsen af Kommissionens afgørelse til den pågældende medlemsstat udgør en retlig forpligtelse. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure. |
6. Når Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesafgørelse som omhandlet i stk. 5, vedtager Kommissionen en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, herunder følgende: a) milepæle og mål for gennemførelsen af foranstaltningerne i NRP-planen, og for hver af dem den tilsvarende udbetalingsværdi b) Unionens årlige bidrag, baseret på de procentsatser, der er fastsat i artikel 14, stk. 1 [forpligtelser]. Meddelelsen af Kommissionens afgørelse til den pågældende medlemsstat udgør en retlig forpligtelse. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure. Hvis FFR-forordningens artikel 4, stk. 2, litra b), finder anvendelse, kan denne finansieringsafgørelse ændres i overensstemmelse med resultatet af den årlige budgetprocedure. |
|
8. Den berørte medlemsstat kan indgive betalingsanmodninger for de specifikke foranstaltninger, der er berørt af de mangler, der er konstateret i de gennemførelsesafgørelser, som Rådet har vedtaget, men Kommissionen foretager ikke de tilsvarende betalinger, før manglerne er afhjulpet. |
7. Den berørte medlemsstat kan indgive betalingsanmodninger for de specifikke foranstaltninger, der er berørt af de mangler, der er konstateret i de gennemførelsesafgørelser, som Kommissionen har vedtaget, men Kommissionen foretager ikke de tilsvarende betalinger, før manglerne er afhjulpet. |
Begrundelse
Dette er et forslag til forenkling. Rådets vedtagelse af gennemførelsesafgørelser vil forlænge processen unødigt. Forslaget har til formål at bevare den nuværende proces for 2021-2027.
Anbefalet ændring 27
Artikel 24 — Ændring af NRP-planen
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. En medlemsstat kan indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om en ændring af landets NRP-plan sammen med den ændrede NRP-plan, hvoraf den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne i artikel 2 og 3 fremgår. |
1. En medlemsstat kan indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om en ændring af landets NRP-plan sammen med den ændrede NRP-plan, hvoraf den forventede indvirkning af denne ændring på opfyldelsen af målsætningerne i artikel 2 og 3 fremgår. Medlemsstaten inddrager forvaltningsmyndighederne i udarbejdelsen af en ændring af sin NRP-plan. |
Begrundelse
Forvaltningsmyndighederne bør inddrages i enhver ændring af medlemsstatens NRP-plan.
Anbefalet ændring 28
Artikel 25, nyt stykke 2 tilføjes (efter stk. 1) — Midtvejsgennemgang
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||||
|
1. Medlemsstaten reviderer deres NRP-planer med inddragelse af følgende elementer: |
1. Medlemsstaten reviderer deres NRP-planer med inddragelse af følgende elementer: |
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
2. Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2031 en ændret NRP-plan med resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder en gennemgang af de anslåede samlede omkostninger ved de foranstaltninger, der er omfattet af planen, og et forslag til yderligere foranstaltninger, der skal støttes via det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2. |
2. I forbindelse med midtvejsgennemgangen er forvaltningsmyndighederne ansvarlige for at gennemgå og opdatere de regionale eller territoriale kapitler vedrørende deres område. I denne gennemgang tages der højde for den territoriale udvikling, fremskridt med gennemførelsen, nye socioøkonomiske behov og nyligt identificerede udfordringer i den pågældende region. |
||||||
|
3.
Den ændrede NRP-plan skal indeholde følgende:
|
3. Medlemsstaten forelægger senest den 31. marts 2031 en ændret NRP-plan med resultatet af midtvejsgennemgangen, herunder en gennemgang af de anslåede samlede omkostninger ved de foranstaltninger, der er omfattet af planen, og et forslag til yderligere foranstaltninger, der skal støttes via det fleksibilitetsbeløb, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2. Den ændrede NRP-plan skal indeholde følgende: a) reviderede eller nye foranstaltninger b) planens ajourførte anslåede samlede omkostninger og det fleksibilitetsbeløb, der anmodes om c) reviderede eller nye milepæle og mål. |
Begrundelse
Forpligter medlemsstater med regionale kapitler til at uddelegere ansvaret for at udarbejde og fremsende de regionale kapitler, der revideres som led i midtvejsgennemgangen af NRP-planerne, til regionale myndigheder.
Anbefalet ændring 29
Artikel 26 — Almindelige bestemmelser om gennemførelse af EU-faciliteten
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
[…] |
[…] |
|
5. Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der skal stilles til rådighed for faciliteten under de årlige bevillinger på EU-budgettet. |
5. Kommissionen fastsætter det samlede beløb, der skal stilles til rådighed for faciliteten under de årlige bevillinger på EU-budgettet. EU-faciliteten støtter de innovative stedbaserede initiativer, der er opregnet i bilag XV under »EU-aktioner«. Det interregionale investeringsinitiativ (I3), det europæiske initiativ for byområder, LIFE eller EaSI/social innovation tildeles en sikker specifik øremærket og flerårig budgetbevilling. |
|
|
6. Det Europæiske Regionsudvalg inddrages i gennemførelsen af EU-faciliteten ved at levere input om territoriale behov, flerniveaustyringsaspekter og egnetheden af foreslåede støtteforanstaltninger under hensyntagen til princippet om »ikke at skade samhørigheden«. Kommissionen tager størst muligt hensyn til de af Det Europæiske Regionsudvalg fremsatte synspunkter, når den udarbejder vejledning, arbejdsprogrammer eller indkaldelser af forslag vedrørende EU-faciliteten. |
|
6. EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra c), i bilag XV [EU-aktioner, der støttes af EU-faciliteten, politikområdet sociale investeringer og færdigheder] gennemføres i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, 8 og 9 og artikel 27 [Gennemførelse i form af budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer]. |
7. EU-aktioner som omhandlet i stk. 1, litra c), i bilag XV [EU-aktioner, der støttes af EU-faciliteten, politikområdet sociale investeringer og færdigheder] gennemføres i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, 8 og 9 og artikel 27 [Gennemførelse i form af budgetgarantier, finansielle instrumenter og blandingsoperationer]. |
Begrundelse
Tildeler en formel rolle til RU under EU-faciliteten og til de regionale forvaltningsmyndigheder for så vidt angår de regionale kapitler.
Anbefalet ændring 30
Artikel 35
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
1. I overensstemmelse med de interventioner, der er anført i artikel XX [støttetyper] i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], fastsættes følgende interventioner under en fælles landbrugspolitik: |
Interventioner, der vedrører landområder vil blive støttet gennem territoriale instrumenter som del af NRPP, som omhandlet i artikel 74: a) lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder LEADER b) territoriale og lokale samarbejdsinitiativer. |
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
2. De interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), c) og g), finder ikke anvendelse på regionerne i den yderste periferi som omhandlet i afsnit IV. |
|
||
|
3. De interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-k) og r), er indkomststøtteinterventioner, der finansieres af fonden i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra a), nr. ii) [budget]. Den planlagte gennemsnitlige hektarstøtte til degressiv arealbaseret indkomststøtte, jf. første afsnit, må ikke være under 130 EUR og ikke over 240 EUR for hver medlemsstat. For bomuld er støtten defineret i artikel 38. |
|
||
|
4. Det nationale minimumsbidrag til de i stk. 1, litra d)-k), omhandlede interventioner må ikke være mindre end 30 % af de samlede anslåede omkostninger ved hver intervention, jf. dog artikel 20, stk. 4 [nationalt bidrag til de anslåede omkostninger]. Den maksimale støttesats for de interventioner, der er omhandlet i stk. 1, nr. 1) [investeringer til landbrugere], er 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger ved hver intervention. Den maksimale støttesats for de interventioner, der er omhandlet i stk. 1, litra i), og som er rettet mod unge landbrugere, er dog 85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter. |
|
||
|
5. Den finansielle tildeling til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i stk. 1, litra b), begrænses til højst 20 % af det EU-bidrag, som medlemsstaten har fastsat i NRP-planen for de interventioner med indkomststøtte under den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i stk. 1, litra a), c), f) og g). Denne procentdel kan forhøjes med højst 5 procentpoint, forudsat at det beløb, der svarer til den procentdel, der overstiger 20 %, afsættes til proteinafgrøder, landbrugere, der kombinerer produktion af afgrøder og husdyr, eller landbrugsarealer, hvor der er risiko for, at landbrugsproduktionen opgives, navnlig i de østlige grænseregioner som defineret i planerne. I denne artikel forstås ved »østlige grænseregioner« NUTS 2-regioner i Unionen, der grænser op til Den Russiske Føderation, Belarus eller Ukraine ad land- eller søvejen, og som ikke dækker hele den pågældende medlemsstats område. |
|
||
|
6. Det nationale minimumsbidrag til de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til de interventioner vedrørende EU’s skoleordning, der er omhandlet i afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er 30 % af de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til hver intervention. |
|
||
|
Medlemsstaterne kan yde supplerende national finansiering ud over den finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag til omkostningerne ved de i første afsnit omhandlede interventioner. Størrelsen af den finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i NRP-planen for de oplysningstiltag, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. 1308/2013, må ikke overstige 15 % af den samlede finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag, der er fastsat i NRP-planen til de interventioner vedrørende EU’s skoleordning, der er omhandlet i første afsnit. Størrelsen af den finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i NRP-planen, til levering og distribution af produkter, der indeholder frit sukker eller har et fedtindhold på over 4 %, må ikke overstige 10 % af den samlede finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag, der er fastsat i NRP-planen, til de interventioner, der er omhandlet i første afsnit. |
|
||
|
7. EU’s skoleordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger, der er forenelige med EU-retten. EU-støtten kan anvendes til at udvide anvendelsesområdet for eller effektiviteten af eventuelle eksisterende nationale skoleordninger eller distributionsordninger til uddeling af frugt, grøntsager og mælk til uddannelsesinstitutioner, men må ikke erstatte finansieringen af disse eksisterende nationale ordninger, undtagen gratis uddeling af måltider til børn i uddannelsesinstitutioner. |
|
||
|
8. Med forbehold af overholdelsen af artikel 20, stk. 4, [nationalt bidrag til de anslåede omkostninger] udgør det nationale minimumsbidrag til de støtteberettigede offentlige udgifter til interventionerne i visse sektorer, der er omhandlet i afsnit I, del II, kapitel IIa, i forordning (EU) nr. 1308/2013, 30 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til hver intervention. Den maksimale støttesats for disse interventioner er 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til hver intervention. Uanset første og andet afsnit skal det nationale minimumsbidrag til de støtteberettigede offentlige udgifter til interventioner i biavlssektoren, der gennemføres af andre støttemodtagere end producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller identificerede producentsammenslutninger, mindst svare til den finansielle støtte fra Unionen, der ydes til disse interventioner. Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne beslutte at forhøje den maksimale støttesats til op til 95 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til hver intervention for interventioner i forbindelse med generationsskifte, forskning og innovation, risikostyring eller miljø og klima og til producentorganisationer, der gennemfører driftsprogrammer for første gang. Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne også beslutte at kompensere producenterne for indtægtstab som følge af gennemførelsen af de interventioner, der er omhandlet i artikel 31, litra n), i forordning (EU) nr. 1308/2013, ved at dække op til 100 % af det relevante tab i en periode på højst tre år. Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne beslutte at forhøje den maksimale støttesats for interventioner vedrørende tilbagekøb fra markedet vedrørende gratis uddeling til 100 % for tilbagekøb fra markedet, som ikke overstiger 5 % af den produktionsmængde, der afsættes af en producentorganisation. Produktionsmængden beregnes som gennemsnittet af de samlede mængder produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, og som producentorganisationen har afsat i de tre foregående år. Medlemsstaterne sikrer, at den godtgørelse, der ydes for tilbagekøb fra markedet, ikke overstiger markedsprisen for de tilbagekøbte produkter. |
|
||
|
9. Med forbehold af overholdelsen af artikel 20, stk. 4, begrænses Unionens finansielle støtte til anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller identificerede producentsammenslutninger, der gennemfører interventioner i visse sektorer som omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1308/2013, til: a) 4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion; b) 4,5 % af værdien af hver sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion; c) 5 % af værdien af hver tværnational producentorganisations eller tværnationale sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion. Disse grænser kan forhøjes med 0,5 procentpoint, hvis det operationelle program omfatter en eller flere interventioner i forbindelse med generationsskifte, forskning og innovation, risikostyring eller miljø og klima, forudsat at det beløb, der overstiger den relevante procentsats, der er fastsat i første afsnit, litra a), b) eller c), udelukkende anvendes til at finansiere udgifter i forbindelse med gennemførelsen af disse interventioner. Medlemsstaterne fastsætter i deres NRP-planer regler for beregning af støtten til destillation af biprodukter af vin og sikrer en rimelig kompensation til både destillerier og vinproducenter. Hvis medlemsstaterne i deres NRP-planer fastsætter, at de enheder, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan være modtagere af interventionerne i visse sektorer, der er omhandlet i artikel 31 i nævnte forordning, yder medlemsstaterne også støtte til oprettelse af producentorganisationer i overensstemmelse med artikel 74 [samarbejde] ud over den støtte, der ydes til gennemførelse af interventionen. Den finansielle støtte fra Unionen og det nationale bidrag til hver intervention i visse sektorer, der er omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1308/2013, må tilsammen ikke overstige 100 % af de faktiske omkostninger ved interventionen. |
|
||
|
10. Støtte til de i stk. 1 omhandlede interventioner kan kun ydes på de betingelser, der er fastsat i dette afsnit. Ethvert beløb vedrørende ansøgningsåret 2027, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2021/2115, samt anmodninger vedrørende interventionstyper som omhandlet i artikel 42 i forordning (EU) 2021/215, anmodninger vedrørende forordning (EU) nr. 228/2013 og (EU) nr. 229/2013 medregnes som en del af de budgetmæssige forpligtelser for regnskabsåret 2028 som fastsat i artikel 14, stk. 1, litra a). Uanset nærværende forordnings artikel 23, stk. 7, kan der vedtages en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 110 i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 for det beløb, der er omhandlet i første afsnit, og beløbet kan indgås forpligtelser for og udbetales inden vedtagelsen af den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 23, stk. 6. |
|
||
|
11. Interventioner under den fælles fiskeripolitik omfatter: a) støtte til bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatiske biologiske ressourcer, energiomstilling af fiskeri og akvakultur samt foranstaltninger til forbedring af sikkerheden b) støtte til innovation inden for mere selektive fiskeriaktiviteter og til bevarelse, beskyttelse og genopretning af akvatisk biodiversitet og akvatiske økosystemer c) støtte til den fælles markedsordning d) støtte til fiskere eller akvakulturproducenter til kompensation til operatører i fiskeri- og akvakultursektoren for deres indkomsttab eller ekstraomkostninger og kompensation til anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der oplagrer fiskevarer opført i bilag II til forordning (EU) nr. 1379/2013, forudsat at disse produkter oplagres i overensstemmelse med artikel 30 og 31 i nævnte forordning. |
|
||
|
12. Ved fastsættelsen af de beløb, der skal udbetales til støtte til interventioner under den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 35, stk. 1, litra a)-[h] og [j], [k] og [r], og stk. 11, beregnes udbetalingsværdierne uden at hensætte beløb til reformer. |
|
Anbefalet ændring 31
Artikel 36 til 45
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Artikel 36 — Specifikke krav til interventioner under den fælles landbrugspolitik |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 37 — Overvågning af landbrugsressourcer |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 38 — Krisebetalinger til landbrugere |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 38 — Krisebetalinger til landbrugere |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 39 — Afgrødespecifik betaling for bomuld |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 40 — Indenlandsk støtte i henhold til WTO-aftalen |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 41 — Gennemførelse af aftalememorandummet om visse olieafgrøder |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 42 — Anvendelsesområde og fælles krav (støtte til de mindre øer i Det Ægæiske Hav) |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 43 — Særlige forsyningsordninger (støtte til de mindre øer i Det Ægæiske Hav) |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 44 — Støtte til lokale landbrugsprodukter (støtte til de mindre øer i Det Ægæiske Hav) |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 45 — Kontrol og sanktioner |
|
|
[...] |
|
Begrundelse
Artiklerne flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.
Anbefalet ændring 32
Artikel 47 — Særlige forsyningsordninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Der kan fastsættes særlige forsyningsordninger for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I til TEUF, og som i områderne i den yderste periferi er vigtige til konsum eller til forarbejdning af andre produkter eller som rå- og hjælpestoffer. |
|
|
2. Den pågældende medlemsstat fastsætter på det geografiske niveau, som medlemsstaten finder mest hensigtsmæssigt, en maksimumsmængde af hvert produkt, der er opført i bilag I til TEUF, for at kvantificere det årlige forsyningsbehov for hver region i den yderste periferi. Den maksimale mængde produkter omfatter også de mængder af disse produkter, der kræves til virksomheder, der emballerer og forarbejder produkter bestemt til det lokale marked, til forsendelse til resten af Unionen eller til eksport til tredjelande som led i regional handel eller inden for rammerne af traditionelle handelsstrømme. Den maksimale mængde af produkterne fastsættes under hensyntagen navnlig til de mængder af disse produkter, der er fastsat i de foreløbige forsyningsopgørelser for den foregående programmeringsperiode. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig forsyningsopgørelse for at dække behovene hos virksomheder, der emballerer og forarbejder produkter, der er bestemt til det lokale marked, til forsendelse til resten af Unionen eller til eksport til tredjelande som led i regional samhandel eller inden for rammerne af traditionelle handelsstrømme. |
|
|
3. Der opkræves ingen told ved direkte import fra tredjelande til områderne i den yderste periferi af produkter, der er omfattet af særlige forsyningsordninger, og som falder inden for den maksimale mængde, der er fastsat i NRP-planerne i overensstemmelse med stk. 2. Produkter, der er indført til Unionens toldområde under proceduren for aktiv forædling eller toldoplagsproceduren, anses med henblik på denne artikel for at være direkte indførsel fra tredjelande. |
|
|
4. Der ydes støtte til at forsyne områderne i den yderste periferi med EU-produkter for at sikre de særlige forsyningsbehov, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2, med hensyn til pris og kvalitet, samtidig med at Unionens andel af forsyningerne af disse produkter bevares. Der ydes ikke forsyningsstøtte for produkter, der allerede har været omfattet af særlige forsyningsordninger i et andet fjernområde. |
|
|
5. Kun produkter af sund og sædvanlig handelskvalitet er omfattet af den særlige forsyningsordning. Produkter fra tredjelande skal give garantier på samme niveau som produkter, der er fremstillet i henhold til Unionens fytosanitære og veterinære normer. |
|
|
6. Ved gennemførelsen af de særlige forsyningsordninger tager medlemsstaterne navnlig hensyn til behovet for at sikre, at den eksisterende lokale produktion ikke destabiliseres, eller udviklingen heraf ikke hindres, samt til kravet i stk. 6. |
|
|
7. Medlemsstaterne fører kontrol ved hjælp af administrativ og fysisk kontrol og kontrol på stedet. Den administrative kontrol af import, indførsel, eksport og forsendelse af produkter skal være udtømmende og omfatte krydskontrol med bilag. Den fysiske kontrol ved import eller indførsel af landbrugsprodukter, som foretages i den pågældende region i den yderste periferi, skal omfatte en repræsentativ stikprøve på mindst 5 % af licenser og certifikater. |
|
Begrundelse
Denne foranstaltning, der er omfattet af gældende EU-ret vedrørende regionerne i den yderste periferi, bør også indgå og genindføres i rammerne for den fælles landbrugspolitik og mere specifikt i den særlige forordning om tilpasning af den fælles landbrugspolitik til regionerne i den yderste periferi (forordning (EU) nr. 228/2013) i den nuværende ordlyd.
Anbefalet ændring 33
Artikel 47 — Særlige forsyningsordninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
|
Medlemsstaterne kan inden for rammerne af de programmer, der er fastsat i afsnit III i denne forordning, gennemføre støtteforanstaltninger, der supplerer de allerede eksisterende foranstaltninger i medfør af forordning (EU) nr. 228/2013, med henblik på at fremme produktion, forarbejdning, markedsføring og transport af råvarer og forarbejdede landbrugsprodukter i regionerne i den yderste periferi. |
Begrundelse
Målet er at bevare POSEI-programmet som et instrument uden for rammerne af de nationale og regionale partnerskabsplaner, så der kan indføres nye foranstaltninger til fordel for landbruget i regionerne i den yderste periferi i tillæg til de allerede eksisterende foranstaltninger.
Anbefalet ændring 34
Artikel 48 — Støtte til lokale landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
1. Hver berørt medlemsstat fastlægger i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 7, for hver region i den yderste periferi listen over landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter og mængden af disse produkter, der er berettiget til godtgørelse for de meromkostninger, som operatørerne har afholdt. |
1. Hver berørt medlemsstat fastlægger i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 7, for hver region i den yderste periferi listen over fiskeri- og akvakulturprodukter og mængden af disse produkter, der er berettiget til godtgørelse for de meromkostninger, som operatørerne har afholdt. |
||||
|
2. Den i stk. 1 omhandlede liste skal som minimum indeholde følgende: |
2. Den i stk. 1 omhandlede liste skal som minimum indeholde følgende: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
3. Interventionerne kan bestå af støtte til produktion, forarbejdning, afsætning og transport af rå og forarbejdede landbrugs-, fiskeri- og akvakulturprodukter i regionerne i den yderste periferi. Ved udarbejdelsen af de lister og mængder, der er omhandlet i stk. 1, tager medlemsstaterne hensyn til alle relevante faktorer, navnlig de meromkostninger, som operatørerne i områderne i den yderste periferi har, og behovet for at sikre, at godtgørelsen er forenelig og i overensstemmelse med reglerne i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. |
|
||||
|
4. Medlemsstaterne sørger for en rimelig fordeling af betalingerne. Medlemsstaterne kan begrænse størrelsen af den støtte, der ydes til en støttemodtager i et givet kalenderår, eller anvende degressive betalinger. |
|
||||
|
5. Der ydes ikke godtgørelse for fiskevarer og akvakulturprodukter: |
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
6. Stk. 5 , litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger mængden af leverede råvarer. |
5. Stk. 4 , litra b), finder ikke anvendelse, hvis den eksisterende kapacitet i forarbejdningsindustrien i den berørte region i den yderste periferi overstiger mængden af leverede råvarer. |
||||
|
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 86 og 87, med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de særlige forhold i de berørte regioner. |
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 86 og 87, med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge kriterierne for beregning af meromkostningerne som følge af de særlige forhold i de berørte regioner. |
Begrundelse
I overensstemmelse med det foregående ændringsforslag er henvisningerne til landbruget i regionerne i den yderste periferi blevet slettet, og der bør henvises til den fælles landbrugspolitik og mere specifikt til den særlige forordning om tilpasning af den fælles landbrugspolitik til regionerne i den yderste periferi, forordning (EU) nr. 228/2013 (POSEI-forordningen).
Anbefalet ændring 35
Artikel 49, nyt stykke 2 og 3 tilføjes (efter stk. 1) — Planmyndigheder
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
1. Med henblik på artikel 63, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 udpeger hver medlemsstat en eller flere forvaltningsmyndigheder, et eller flere betalingsorganer og en eller flere revisionsmyndigheder for planen. De udpegede myndigheder skal opfylde de relevante centrale krav i bilag IV til denne forordning. Alle myndigheder, der er udpeget med henblik på denne artikel, skal have mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen. |
1. Med henblik på artikel 63, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 udpeger hver medlemsstat en eller flere forvaltningsmyndigheder, et eller flere betalingsorganer og en eller flere revisionsmyndigheder for planen. De udpegede myndigheder skal opfylde de relevante centrale krav i bilag IV til denne forordning. Alle myndigheder, der er udpeget med henblik på denne artikel, skal have mulighed for at udveksle oplysninger med Kommissionen. |
||
|
|
2. I medlemsstater, hvor subnationale myndigheder har lovgivningsmæssige, administrative eller finansielle kompetencer af betydning for NRP-planen, udpeger medlemsstaten de kompetente subnationale myndigheder til forvaltningsmyndigheder for de relevante regionale eller territoriale kapitler. Disse subnationale forvaltningsmyndigheder er ansvarlige for at udarbejde, gennemføre, overvåge og revidere deres respektive regionale eller territoriale kapitler i overensstemmelse med denne forordning. |
||
|
|
3. Udpegelsen af myndigheder i henhold til denne artikel skal være i fuld overensstemmelse med artikel XXX »Vurdering af flerniveaustyring«. Navnlig sikrer medlemsstaten, at de subnationale forvaltningsmyndigheder, der udpeges i henhold til stk. 2, systematisk inddrages i: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
Hvis planen indeholder regionale eller territoriale kapitler i henhold artikel 21, stk. 2, varetages den direkte kontakt med Kommissionen af de relevante (regionale) forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for at udarbejde, programmere, forvalte og gennemføre kapitlerne samt for revision og betalingsanmodninger. |
||
|
2. Hvis en medlemsstat overdrager gennemførelsen af planen til myndigheder med ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik eller Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond i programmeringsperioden 2021-2027, og Kommissionen på grundlag af alle tilgængelige revisionsresultater ikke har sat spørgsmålstegn ved, om disse myndigheder fungerer effektivt, anses disse myndigheder for at opfylde de centrale krav. |
4. Hvis en medlemsstat overdrager gennemførelsen af planen til myndigheder med ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik eller Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond i programmeringsperioden 2021-2027, og Kommissionen på grundlag af alle tilgængelige revisionsresultater ikke har sat spørgsmålstegn ved, om disse myndigheder fungerer effektivt, anses disse myndigheder for at opfylde de centrale krav. |
Begrundelse
Skaber juridisk klarhed vedrørende de subnationale forvaltningsmyndigheder, der udpeges til at beskæftige sig med de relevante regionale kapitler og alle dermed forbundne ansvarsområder. Styrker kommissionsformandens forslag om, at de regionale forvaltningsmyndigheder skal »interagere direkte« med Kommissionen.
Anbefalet ændring 36
Artikel 51 — Forvaltningsmyndighedens funktioner
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
1. Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for forvaltningen af planen eller en del af planen med henblik på at opfylde dens målsætninger. Forvaltningsmyndigheden har til opgave at: |
1. Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for forvaltningen af planen eller en del af planen med henblik på at opfylde dens målsætninger. Forvaltningsmyndigheden har til opgave at: |
||||
|
|
||||
|
|
|
||||
|
|
||||
|
|
|
Begrundelse
De regionale forvaltningsmyndigheder bør være ansvarlige for alle dimensioner, herunder fastsættelse af kvalitative milepæle og kvantitative mål samt indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen.
Anbefalet ændring 37
Artikel 53 — Revisionsmyndighedens funktioner
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
4. Revisionsmyndigheden forventes ikke at kontrollere de underliggende omkostninger ved operationerne med henblik på sit revisionsarbejde. |
4. Revisionsmyndigheden kontrollerer ikke de underliggende omkostninger ved operationerne med henblik på sit revisionsarbejde. |
Begrundelse
Dette er et forslag om forenkling for at sikre, at revisioner og kontroller kun fokuserer på opfyldelsen af milepæle og mål og ikke går videre ved at anmode om yderligere begrundelser for udgifter, der skaber unødvendige administrative byrder.
Anbefalet ændring 38
Artikel 54 — Overvågningsudvalg og koordinationsudvalg
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Hver medlemsstat nedsætter et eller flere overvågningsudvalg for kapitlerne i NRP-planen , alt efter hvad der er relevant i forhold til det pågældende kapitel. Alle kapitler i planen skal dækkes. Det samme overvågningsudvalg kan dække mere end ét kapitel. |
1. Hver medlemsstat nedsætter et overvågningsudvalg for hvert kapitel i NRP-planen. Alle kapitler i planen skal dækkes. Det samme overvågningsudvalg kan dække mere end ét kapitel. |
Begrundelse
Forslag til præcisering.
Anbefalet ændring 39
Artikel 55 — Overvågningsudvalgets sammensætning
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. |
1. Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Hvis regionerne er forvaltningsmyndigheder for de regionale kapitler, bør de have deres eget overvågningsudvalg og være ansvarlige for at interagere direkte med Kommissionen. Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64. |
|
Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64. |
|
Begrundelse
De regionale forvaltningsmyndigheder bør være ansvarlige for alle aspekter i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds ansvarsområder.
Anbefalet ændring 40
Artikel 55, stk. 1 — Overvågningsudvalgets sammensætning
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
1. Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64. |
1. Hver medlemsstat fastlægger i en offentlig procedure og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse, idet der sikres en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder og bemyndigede organer i medlemsstaterne og af repræsentanter for de partnere, der er omhandlet i artikel 6 [partnerskab]. Antallet af sådanne partnere skal være lig med eller højere end antallet af medlemmer, der tilhører myndigheder eller bemyndigede organer. Overvågningsudvalgets sammensætning skal tage hensyn til det eller de kapitler i planen, som overvågningsudvalget er ansvarligt for. Overvågningsudvalgets sammensætning og størrelse skal gøre det muligt for udvalget at udføre sit arbejde effektivt. Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. |
|
|
Medlemsstaten offentliggør og ajourfører årligt listen over medlemmerne af overvågningsudvalget på det websted, der er omhandlet i artikel 64. |
|
|
Hver medlemsstat sikrer en afbalanceret repræsentation af de relevante myndigheder i medlemsstaten, herunder af de regionale og lokale myndigheder. |
|
|
Hvert medlem af overvågningsudvalget har en stemme. Afstemningsresultatet offentliggøres på det websted, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1. |
Begrundelse
Indarbejder forslaget fra Kommissionens formand om at øge gennemsigtigheden og henvise til lokale og regionale myndigheder.
Anbefalet ændring 41
Artikel 57 — Europæisk og nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
1. Hver medlemsstat opretter og støtter senest 12 måneder efter Kommissionens godkendelse af planen et nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik (»nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik«) med henblik på netværkssamarbejde mellem organisationer og forvaltninger, rådgivere, forskere og andre innovationsaktører og andre aktører inden for landbrug og udvikling af landdistrikter på nationalt plan. De nationale netværk skal bygge på den eksisterende netværkserfaring og -praksis i medlemsstaterne. |
|
||
|
2. Kommissionen opretter et europæisk netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik (»det europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik«) med henblik på at skabe forbindelse mellem de nationale netværk, regionale forvaltningsmyndigheder, organisationer og forvaltninger inden for landbrug og landdistriktsudvikling på EU-plan. |
|
||
|
3. Målsætningerne for de nationale og europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik er at: |
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
4. For at nå de målsætninger, der er omhandlet i stk. 6, skal de forskellige netværk: |
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
5. Det europæiske og de nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik samarbejder og gennemfører fælles aktiviteter med henblik på at opfylde de målsætninger, der er omhandlet i stk. 3. Det europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik anvender en særlig visuel identitet. |
|
Begrundelse
Flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.
Anbefalet ændring 42
Artikel 58 — Medlemsstaternes ansvarsområder
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser og til at sikre, at anvendelsen af midler til gennemførelse af planerne er i overensstemmelse med gældende ret, herunder gældende regler for offentlige udbud og statsstøtte. De sikrer navnlig forebyggelse, opdagelse, korrektion og indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, korruption og interessekonflikter. |
1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser og til at sikre, at anvendelsen af midler til gennemførelse af planerne er i overensstemmelse med gældende ret, herunder gældende regler for offentlige udbud og statsstøtte. De sikrer navnlig forebyggelse, opdagelse, korrektion og indberetning af uregelmæssigheder, herunder svig, korruption og interessekonflikter. Disse ansvarsområder udvikles og gennemføres af hver enkelt forvaltningsmyndighed, når der i NRP-planen er udpeget flere, i samarbejde med den koordinerende myndighed. |
||||
|
2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne: |
2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne og/eller forvaltningsmyndighederne : |
||||
|
|
Begrundelse
De regionale forvaltningsmyndigheder bør være ansvarlige for alle aspekter i forbindelse med en forvaltningsmyndigheds ansvarsområder. Der kan udvikles forvaltnings- og kontrolsystemer for hvert kapitel og ikke nødvendigvis for planen.
Anbefalet ændring 43
Artikel 61 — Tilgang med en enkelt revision
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
4. Kommissionen og revisionsmyndigheden kan beslutte ikke at revidere milepæle og mål i et år, hvor de allerede har været genstand for en revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret. |
4. Kommissionen og revisionsmyndigheden reviderer ikke milepæle og mål i et år, hvor de allerede har været genstand for en revision foretaget af Den Europæiske Revisionsret. |
Begrundelse
Forslag om forenkling.
Anbefalet ændring 44
Artikel 62 — Kontrolordning for bedriftsforvaltning og den fælles fiskeripolitik
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
1. Medlemsstaterne kontrollerer som led i den kontrol, der er omhandlet i artikel 58 [medlemsstaternes ansvar], at støttemodtagerne opfylder kravene til bedriftsforvaltning som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik] og artikel XX, stk. XX, i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles fiskeripolitik]. |
|
||
|
Hvis det areal, der er berettiget til den støtte, der er omhandlet i første afsnit, som anmeldt i den geospatiale ansøgning, der er omhandlet i artikel 70 [IFKS], ikke overstiger 10 hektar, fritages støttemodtagerne for kontrol og sanktioner i henhold til denne artikel. |
|
||
|
Hvis en støttemodtager er blevet udvalgt til kontrol på stedet af en støtteansøgning eller en betalingsanmodning udvælger medlemsstaterne så vidt muligt og under hensyntagen til de dermed forbundne risici ikke den pågældende støttemodtager til en efterfølgende kontrol og stikprøve i det pågældende år, medmindre omstændighederne kræver mere end en kontrol på stedet for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Denne bestemmelse må ikke reducere kontrolniveauet. |
|
||
|
2. Medlemsstaterne gør brug af deres kontrol- og håndhævelsessystemer inden for klima og miljø, folkesundhed, plantesundhed og dyrevelfærd, social- og arbejdsmarkedslovgivning, gældende arbejdsstandarder, fiskeri og akvakultur for at sikre, at støttemodtagerne opfylder kravene i stk. 1. |
|
||
|
3. Forvaltningsmyndigheden eller betalingsorganet underrettes, hvis det er relevant, mindst en gang om året om tilfælde af manglende overholdelse, hvis der er truffet eksigible afgørelser i denne henseende i henhold til de gældende kontrol- og håndhævelsessystemer, der er omhandlet i stk. 2. Denne meddelelse skal indeholde en vurdering og klassificering af, hvor alvorlig, omfattende, varig eller hyppig den pågældende manglende overholdelse er, og om den er tilsigtet. |
|
||
|
4. De administrative sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, finder kun anvendelse på manglende overholdelse af kravene til bedriftsforvaltning, jf. artikel 3 i forordning XX [den fælles landbrugspolitik, bedriftsforvaltning] hvis den manglende overholdelse skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den pågældende støttemodtager, og hvis en af eller begge følgende betingelser er opfyldt: |
|
||
|
|
||
|
|
||
|
Hvis den manglende overholdelse vedrører skovarealer, anvendes de sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, dog ikke, hvis der ikke ansøges om støtte for det pågældende areal. |
|
||
|
5. Medlemsstaterne indfører en ordning med administrative sanktioner, der finder anvendelse på de støttemodtagere, der er omhandlet i stk. 4, og som på et hvilket som helst tidspunkt i det pågældende kalenderår ikke overholder kravene til bedriftsforvaltning. |
|
||
|
Sanktionerne består i nedsættelse eller udelukkelse af de samlede betalinger i henhold til de foranstaltninger, der er anført i artikel 35, stk. 1, litra a)-f), o) og p), i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik], og som er tildelt eller skal tildeles den pågældende støttemodtager i forbindelse med støtteansøgninger, som støttemodtageren har indgivet eller vil indgive i løbet af kalenderåret, hvor den manglende overholdelse er konstateret. Sanktionerne beregnes på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted. Hvis det ikke er muligt at fastslå det kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted, beregnes nedsættelserne eller udelukkelserne imidlertid på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes i kalenderåret for konstateringen af den manglende overholdelse. |
|
||
|
Ved beregningen af disse sanktioner tages der hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig eller hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og hvor forsætlig den er, i overensstemmelse med den vurdering, der er omhandlet i stk. 3. En sanktion, der pålægges i henhold til den nationale lovgivning til gennemførelse af de retsakter, der er opført i bilag I, del A og B, til forordning XX [Den fælles landbrugspolitik] for samme handling eller undladelse fra en landbrugers eller en anden støttemodtagers side, tages i betragtning ved beregningen af de sanktioner, der er omhandlet i første afsnit. De udgifter, der er blevet reduceret som følge af anvendelsen af en sanktion, betragtes som lovlige og formelt rigtige. Nedsættelsen skal som hovedregel udgøre 3 % af summen af betalingerne. I tilfælde af forsætlig manglende overholdelse skal nedsættelsen være på mindst 15 % af disse betalinger. |
|
||
|
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at der ikke pålægges administrative sanktioner, hvis: |
|
||
|
|
||
|
|
||
|
6. I tilfælde af manglende overholdelse af artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik] inddrives den støtte, der er udbetalt til støttemodtageren, og en ansøgning om støtte fra en støttemodtager afvises i en bestemt periode, der fastsættes i henhold til nærværende artikels stk. 8, hvis det ved en endelig afgørelse truffet af den berørte kompetente myndighed er fastslået, at støttemodtageren har begået svig. |
|
||
|
7. Hvis et tilfælde som omhandlet i artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik] indtræffer mellem anvendelsesperioden og fem år efter den endelige betaling, inddrives den støtte, der er udbetalt til støttemodtageren. Tilbagesøgningen skal stå i et rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af de alvorlige overtrædelser eller lovovertrædelser, som den pågældende støttemodtager har begået, og betydningen af støtten for den pågældende støttemodtagers økonomiske aktivitet. |
|
||
|
8. For at sikre lige vilkår mellem medlemsstaterne og effektiviteten, proportionaliteten og den afskrækkende virkning af de sanktioner, der er omhandlet i stk. 5, og inddrivelser og uantagelighed, der er omhandlet i artikel XX i forordning (EU) XX [den fælles fiskeripolitik], og i nærværende artikels stk. 6 og 7, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 86 med henblik på at supplere denne forordning med |
|
||
|
|
||
|
|
Begrundelse
Flyttes til forordningerne om den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.
Anbefalet ændring 45
Artikel 64, nyt stykke 4, 5 og 6 tilføjes (efter stk. 3) — Gennemsigtighed
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
|
[…] |
|
3. Inden offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med stk. 2, underretter medlemsstaten støttemodtagerne og anmoder dem om at underrette modtagere, slutmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter om, at oplysningerne vil blive offentliggjort. |
3. Inden offentliggørelsen finder sted i overensstemmelse med stk. 2, underretter medlemsstaten støttemodtagerne og anmoder dem om at underrette modtagere, slutmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter om, at oplysningerne vil blive offentliggjort. |
|
|
4. Ud over de i stk. 1 og 2 fastsatte forpligtelser sikrer medlemsstaten klar, tilgængelig og proaktiv kommunikation om virkningen og resultaterne af de samhørighedspolitiske interventioner, der er blevet gennemført i henhold til den nationale og regionale partnerskabsplan. Denne kommunikation skal fremhæve de territoriale resultater, forbedringer inden for forvaltning, bidrag til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og den merværdi, der skabes på regionalt og lokalt niveau. |
|
|
5. Kommunikationsaktiviteterne som omhandlet i stk. 3 tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde med de regionale forvaltningsmyndigheder og andre myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 49, så det sikres, at resultater, der er opnået på regionalt og lokalt niveau, formidles behørigt. Medlemsstaten anvender digitale værktøjer, åbne dataplatforme og målrettede territoriale kommunikationskanaler til at nå ud til borgere, interessenter og lokalsamfund. |
|
|
6. De i stk. 3 og 4 fastsatte forpligtelser supplerer de krav, der er fastsat i artikel 18 i præstationsrammeforordningen, og sikrer, at kommunikation om samhørighedspolitikkens indvirkning og resultater afspejler både resultatovervågningskravene og den territoriale dimension af de nationale og regionale partnerskabsplaner. |
|
4. Kommissionen offentliggør de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, på det centraliserede websted, der er omhandlet i artikel 12 [fælles portal] i forordning [resultatforordningen]. […] |
7. Kommissionen offentliggør de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, på det centraliserede websted, der er omhandlet i artikel 12 [fælles portal] i forordning [resultatforordningen]. |
|
Med henblik på første afsnit offentliggør Kommissionen andelen af Unionens bidrag i de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data]. Unionens bidrag fastsættes ved at multiplicere de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data], med den medfinansieringssats, der gælder for det tilhørende kapitel i planen. Beløb i anden valuta end euro omregnes til euro ved hjælp af den månedlige regnskabsvekselkurs, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. […] |
Med henblik på første afsnit offentliggør Kommissionen andelen af Unionens bidrag i de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data]. Unionens bidrag fastsættes ved at multiplicere de beløb, der er omhandlet i artikel 63 [indsamling og registrering af data], med den medfinansieringssats, der gælder for det tilhørende kapitel i planen. Beløb i anden valuta end euro omregnes til euro ved hjælp af den månedlige regnskabsvekselkurs, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. […] |
Begrundelse
Foreslår yderligere krav vedrørende kommunikation og information om samhørighedspolitikkens konkrete indvirkning og resultater i tillæg til kravene i artikel 18 i præstationsrammeforordningen.
Anbefalet ændring 46
Artikel 65, nyt stk. 5 tilføjes (efter stk. 4) — Indgivelse og vurdering af betalingsanmodninger
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
[…] |
[…] |
|
4. Medlemsstaterne indgiver betalingsanmodninger til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XI op til seks gange om året senest den 31. oktober. |
4. Medlemsstaterne indgiver betalingsanmodninger til Kommissionen i overensstemmelse med modellen i bilag XI op til seks gange om året senest den 31. oktober. |
|
|
5. Betalingsanmodninger, som medlemsstaterne indgiver for foranstaltninger, der gennemføres via regionale eller territoriale kapitler, skal påvise fremskridt mod opfyldelse af de milepæle og mål, der er fastsat på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 22. Fremskridt omfatter både kvantitative indikatorer og kvalitative gennemførelsesskridt af betydning for regional forvaltning, institutionel kapacitet, koordinering på flere niveauer og langsigtet territorial udvikling. |
|
|
De regionale forvaltningsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 49, fremsender til den nationale koordinerende myndighed den evidens og dokumentation, der er nødvendig for at underbygge fremskridt mod opfyldelsen af regionale milepæle og mål. Medlemsstaten sikrer, at disse bidrag afspejles korrekt i den betalingsanmodning, der indgives til Kommissionen. |
|
5. Betalingsanmodninger tages ikke i betragtning, hvis den seneste forfaldne sikkerhedspakke endnu ikke er indgivet i overensstemmelse med artikel 59 [årlig sikkerhedspakke], og indtil den er indgivet. |
6. Betalingsanmodninger tages ikke i betragtning, hvis den seneste forfaldne sikkerhedspakke endnu ikke er indgivet i overensstemmelse med artikel 59 [årlig sikkerhedspakke], og indtil den er indgivet. |
Begrundelse
Indarbejder tidligere ændringsforslag vedrørende milepæle og mål, der er fastsat på regionalt niveau.
Anbefalet ændring 47
Artikel 70 — Integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||
|
1. Hver medlemsstat opretter og varetager driften af et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (»det integrerede system«). Det finder anvendelse på de interventioner, der er anført i artikel 35, stk. 1, litra a)-g). |
|
||
|
1. I det omfang det er nødvendigt, anvendes det integrerede system også til forvaltning af [bedriftsforvaltning], jf. artikel XX i forordning XX [den fælles landbrugspolitik], og i alle relevante tilfælde til de foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit VI [bestemmelser om støtte til regionerne i den yderste periferi]. |
|
||
|
2. Det integrerede system omfatter følgende elementer: |
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
4. Medlemsstaterne vurderer årligt kvaliteten af elementerne i det integrerede system, der er omhandlet i stk. 3, litra a), b) og c), i overensstemmelse med den metode, der er fastsat på EU-plan. Hvis vurderingen afslører mangler i elementerne i det integrerede system, vedtager medlemsstaterne passende afhjælpende foranstaltninger eller, hvis dette ikke er muligt, anmodes Kommissionen om at udarbejde en køreplan med en detaljeret tidsplan for gennemførelsen af de udestående afhjælpende foranstaltninger. |
|
||
|
Kommissionen forelægges senest den 15. februar i året efter det pågældende kalenderår en evalueringsrapport og, hvis det er relevant, en beskrivelse af de afhjælpende aktioner og tidsplanen for deres gennemførelse. |
|
||
|
6. Kommissionen leverer gratis de satellitdata, der er nødvendige til landbrugsovervågningssystemet, til de myndigheder, der er ansvarlige for landbrugsovervågningssystemet, eller til leverandører af tjenesteydelser, som disse myndigheder har bemyndiget til at repræsentere dem. Med henblik på kvalitetsvurderingen af det integrerede system, jf. stk. 4, stiller Kommissionen gratis de nødvendige billeder i meget høj opløsning til rådighed for dem. Kommissionen forbliver ejer af satellitdata og -billeder. Uden at dette berører medlemsstaternes ansvar for gennemførelsen og anvendelsen af det integrerede system, opretter medlemsstaterne det europæiske arealovervågningssystem. Det skal give landbrugerne oplysninger til støtte for en bæredygtig forvaltning af deres bedrifter. Desuden skal det tilvejebringe data til udvikling og overvågning af den fælles landbrugspolitik og fremme udveksling af data om bedrifternes bæredygtighed. |
|
||
|
7. Det europæiske arealovervågningssystem skal som minimum omfatte data vedrørende elementerne i det integrerede system, der er omhandlet i stk. 3, og, hvor det er relevant, data, som landbrugerne deler med offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) 202X/XXXX [forordningen om den fælles landbrugspolitik]. Medlemsstaterne kan yde supplerende tjenester for at udvide det europæiske arealovervågningssystem med andre informationskilder til gavn for landbrugerne. |
|
||
|
8. Hvor det er nødvendigt for at sikre, at det i dette kapitel omhandlede integrerede system gennemføres på en effektiv, sammenhængende og ikkediskriminerende måde, som beskytter Unionens finansielle interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87, for at supplere denne forordning med: |
|
||
|
|
||
|
|
||
|
9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler vedrørende: |
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
10. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 87, stk. 3 [udvalgsprocedure, undersøgelsesprocedure]. |
|
Begrundelse
Flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.
Anbefalet ændring 48
Ny artikel efter artikel 76 — Støtte til stedbaseret innovation og intelligent specialisering
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
|
1. Som led i EU’s ambitioner om at fremme konkurrenceevnen og lukke innovationskløften i Europas regioner støtter medlemsstaterne stedbaseret innovation ved hjælp af fornyede strategier for intelligent specialisering, der er udviklet på det mest hensigtsmæssige niveau, hvis mål er at skabe forandringer. |
|
|
2. Støtten bør omfatte investeringer i innovationsinfrastruktur, fremme af effektivt samarbejde inden for den firedobbelte helix og udvikle helhedsorienterede strategier for at forbedre de regionale innovationsresultater hen imod samfundsmæssige mål. Kommissionen bør støtte oprettelsen af europæiske værdikæder baseret på strategier for intelligent specialisering og optimering af regionale innovationsøkosystemer. |
|
|
3. Der bør lægges særligt vægt på at fremme innovationsdrevne territoriale forandringer, hvor EU-prioriteter knyttes til det særlige instrument under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne. |
Begrundelse
Indfører muligheden for at støtte stedbaseret innovation ved at bygge på S3-strategier og skabe en forbindelse til Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne.
Anbefalet ændring 49
Ny artikel efter artikel 76 — Territoriale strategier for retfærdig omstilling
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
|
1. Medlemsstaterne udarbejder sammen med de relevante lokale og regionale myndigheder i de berørte områder en eller flere strategier for retfærdig omstilling inden for deres territoriale kapitel eller kapitler i NRP-planen, som dækker et eller flere berørte områder, der svarer til NUTS 3-niveau eller dele heraf i overensstemmelse med modellen i bilag XXX til denne forordning. |
|
|
2. Disse områder er dem, der påvirkes mest negativt af de økonomiske og sociale virkninger, der følger af omstillingen, navnlig hvad angår arbejdstagernes forventede tilpasning og forventede tab af arbejdspladser inden for produktion og anvendelse af fossile brændstoffer og behovet for omlægning af produktionsprocesserne i industrianlæg med den højeste drivhusgasintensitet. |
|
|
3. En territorial strategi for retfærdig omstilling skal indeholde elementer omhandlet i bilag XXX til denne forordning. |
Begrundelse
Genindfører »territoriale planer for retfærdig omstilling« som »territoriale strategier for retfærdig omstilling« som et territorialt redskab, der kan støtte til de områder, der rammes mest af den grønne, digitale og demografiske omstilling
Anbefalet ændring 50
Artikel 84 og 85
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
Artikel 84 — Regler for virksomheder (konkurrenceregler) |
|
|
[...] |
|
|
Artikel 85 — Statsstøtte |
|
|
[...] |
|
Begrundelse
Flyttes til forordningerne om den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.
Anbefalet ændring 51
Bilag VII Metode for territorialt bidrag
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
||||
|
|
|
||||
|
|
Begrundelse
Ændringsforslaget sikrer konsekvens i forhold til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2025 om de østlige grænseregioner, som er regioner, der ikke kun grænser op til Rusland og Belarus, men også til Ukraine. Hvis definitionen begrænses til regioner med grænser til Rusland og Belarus, afspejles hverken den aktuelle geopolitiske situation eller det faktiske omfang af udfordringerne i og funktionerne af disse områder. De østlige grænseregioner spiller en tosidet rolle i Unionen. På den ene side er der tale om områder, hvor modstandsdygtigheden og sikkerheden skal øges (»skjoldfunktionen«), og på den anden side er de vigtige knudepunkter for konnektivitet og for økonomiske, logistiske og humanitære strømme, navnlig i forhold til Ukraine (»gateway-funktionen«). Der er tale om to sideløbende funktioner, og dette bør afspejles tilstrækkeligt i definitionen og i Unionens politiske tilgang. Disse regioner har såvel »passive omkostninger« som følge af deres perifere beliggenhed (såsom lavere tilgængelighed, demografisk pres og begrænset tiltrækningskraft for investeringer) som »aktive omkostninger«, der hænger sammen med den stabiliserende og operationelle rolle, de spiller for Unionen som helhed, herunder håndtering af logistiske strømme, støtte til Ukraine, pres på infrastruktur og offentlige tjenester og en øget administrativ byrde. Det er derfor nødvendigt at inkludere regioner med grænser til Ukraine i definitionen af østlige grænseregioner for at sikre politisk sammenhæng på EU-plan, afspejle deres rolle korrekt og på passende vis målrette støtten inden for NRPP-rammen.
Anbefalet ændring 52
Bilag XVII — Indenlandsk støtte inden for rammerne af WTO
|
Kommissionens forslag |
RU’s ændringsforslag |
|
BILAG XVII Indenlandsk støtte inden for rammerne af WTO |
|
|
[...] |
|
Begrundelse
Flyttes til forordningen om den fælles landbrugspolitik.
II. POLITISKE ANBEFALINGER
|
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver sine mangeårige standpunkter vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid, som fastlagt i de to udtalelser om samhørighedspolitikkens fremtid (Emil Boc, 2023 og Vasco Cordeiro, 2024), samt sin holdning til den fremtidige arkitektur og forvaltning af EU’s investeringspolitikker, som navnlig fremgår af udtalelsen om samhørighedspolitik og den resultatorienterede tilgang (Isabelle Boudineau, 2025). Samlet set understreger disse udtalelser behovet for en styrkelse af samhørighedspolitikken på basis af dens grundlæggende principper og den centrale rolle, som samhørighed, partnerskab og territoriale virkninger bør spille i enhver fremtidig EU-investeringsramme; |
|
2. |
henviser endvidere til hovedbudskaberne i RU’s resolution fra den 15. maj, der fokuserer på den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 og foregriber Kommissionens forslag til forordning om nationale og regionale partnerskabsplaner. Udvalget understreger behovet for en stedbaseret tilgang på flere niveauer, der styrker snarere end erstatter samhørighedspolitikkens grundlag; |
|
3. |
fremhæver, at denne udtalelse har til formål at behandle den overordnede politiske kurs, struktur og forvaltning af den foreslåede forordning om nationale og regionale partnerskabsplaner og sikre, at den stemmer overens med traktaterne, principperne om delt forvaltning og de lokale og regionale myndigheders behov i hele Unionen; |
|
4. |
påpeger, at økonomisk, social og territorial samhørighed er et centralt mål i traktaten. Princippet om »ikke at skade samhørigheden« skal derfor placeres øverst i hierarkiet af målsætninger under fonden for nationale og regionale partnerskaber. Udvalget bemærker, at den første søjle i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, som omfatter Den Europæiske Socialfond og den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, er hjørnestenene i EU’s indre marked og bidrager til den langsigtede udvikling af alle europæiske regioner, hvilket styrker den overordnede europæiske konkurrenceevne. Udvalget fremhæver, at disse vigtige politikker skal forsynes med tilstrækkelige, langsigtede og klart øremærkede midler; |
|
5. |
beklager, at der ikke — i tråd med de vigtigste konklusioner i den vurdering af forordningen om NRPP-fonden, som RU’s ekspertgruppe om nærhedsprincippet foretog — blev gennemført en robust territorial konsekvensanalyse inden offentliggørelsen af Kommissionens forslag til forordning om NRPP-fonden, og at den konsekvensanalyse, som ledsager forslaget ikke påviser, i hvilket omfang de foreslåede ændringer vedrørende forvaltning, styring og gennemførelse vil føre til øget effektivitet. |
Almindelige bestemmelser
|
6. |
Det Europæiske Regionsudvalg henviser til sin udtalelse om den næste flerårige finansielle ramme, som opfordrer til, at den første søjle i FFR struktureres omkring underudgiftsområder, der klart identificerer særskilte og tydeligt mærkede budgetposter til samhørighed, landbrug og fiskeri samt sikkerhed; |
|
7. |
er enig i Kommissionens mål om at modernisere og øge effektiviteten og fleksibiliteten af Unionens vigtigste investeringspolitikker, navnlig samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik; |
|
8. |
anerkender, at nationale og regionale partnerskabsplaner, der bygger på effektiv flerniveaustyring, kan øge synergierne mellem fondene med delt forvaltning, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF +) og den fremtidige fond for landdistrikterne; |
|
9. |
opfordrer til, at målet om retfærdig omstilling udtrykkeligt reintegreres i fondens specifikke mål, så det sikres, at samhørighedspolitikken fortsat kan spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at sikre, at ingen lades i stikken i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Udvalget slår til lyd for en klar, gennemsigtig og EU-dækkende definition af overgangsregioner — hvor der ses på tidsperspektivet, så man kan fastslå, hvor hastende et tilfælde, der er tale om — for at sikre, at disse regioner fortsat kan modtage et supplement til EU’s midler, der giver dem mulighed for at imødegå deres særlige udfordringer; |
|
10. |
foreslår, at der indføres specifikke kommunikations-, evaluerings- og synlighedskrav med det formål at fremme samhørighedspolitikkens gennemslagskraft som en særskilt EU-politik med klare henvisninger til alle fonde under delt forvaltning i fuld komplementaritet med kravene i forordningen om en præstationsramme. |
Forvaltning
|
11. |
Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig med tilfredshed henvisningerne til partnerskabsprincippet, den europæiske adfærdskodeks for partnerskab og princippet om flerniveaustyring. Udvalget bemærker imidlertid, at der kan sondres mellem partnerskabsprincipper — som har til formål at inddrage repræsentanter for civilsamfundet, erhvervslivet og fagforeninger og alle relevante interessenter i gennemførelsen af EU’s investeringer — og flerniveaustyring, som henviser til samarbejdet mellem alle forvaltningsniveauer i en medlemsstat; |
|
12. |
understreger derfor, at det ved hjælp af stærke og obligatoriske lovgivningsmæssige garantier skal sikres, at de subnationale forvaltningsniveauer deltager i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af de nationale og regionale partnerskabsplaner. Disse nye lovgivningsmæssige garantier bør indarbejdes i nye artikler om »vurdering af flerniveaustyring« og »subsidiaritetsklausulen« i denne forordning; |
|
13. |
understreger, at der som svar på Kommissionsformandens uformelle forslag om en »regional kontrol« skal foretages en formel vurdering af flerniveaustyring for at kontrollere, at forudsætningerne er opfyldt, både med hensyn til høring af de lokale og regionale myndigheder og med fuld respekt for deres kompetencer; |
|
14. |
fremhæver, at »subsidiaritetsklausulen« finder anvendelse, når denne kontrol er afsluttet. Hvis en medlemsstats interne forfatningsmæssige struktur eksplicit tildeler kompetencer til regioner og lokale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af de nationale og regionale partnerskabsplaner skal det være obligatorisk at oprette regionale og/eller territoriale kapitler. I så fald kan en plan ikke godkendes uden eksplicit opbakning fra de berørte regioner. De berørte subnationale myndigheder kan officielt advare Kommissionen, hvis de mener, at de ikke er blevet hørt i tilstrækkeligt omfang; |
|
15. |
opfordrer til, at der indføres et krav om, at hver medlemsstat skal inkludere mindst ét regionalt eller territorialt kapitel i sin nationale og regionale partnerskabsplan i overensstemmelse med vurderingen af flerniveaustyring og subsidiaritetsklausulen; |
|
16. |
opfordrer de enkelte medlemsstater til at foretage en territorial konsekvensanalyse af deres NRP-plan med henblik på at identificere konsekvenserne af deres planlagte interventioner for at imødegå de udfordringer, der er blevet identificeret på EU-niveau på grundlag af artikel 22, stk. 2 (Krav til NRP-planen), vedrørende social, økonomisk og territorial samhørighed og præcisere, hvordan eventuelle negative territoriale konsekvenser af bestemte EU-prioriteter vil blive håndteret. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 21 (Udarbejdelse og indgivelse af planen) indgive territoriale konsekvensanalyser til Kommissionen. Medlemsstaterne skal desuden i henhold til artikel 25 (Midtvejsgennemgang) indgive territoriale konsekvensanalyser til Kommissionen i tilstrækkelig god tid til, at de kan bruges ved midtvejsgennemgangen; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at vurdere de planer, som medlemsstaterne indgiver, i forhold til en politikreferenceramme med henblik på at identificere specifikke territoriale udfordringer i de enkelte medlemsstater med udgangspunkt i en solid territorial analyse. En sådan politikreferenceramme vil sikre, at de interventioner og reformer, som indgår i medlemsstaternes NRP-planer, tager hånd om langsigtede overvejelser knyttet til den territoriale samhørighed og samtidig håndhæver princippet om ikke at skade samhørigheden; |
|
18. |
mener, at forordningen om NRPP-fonden bør indeholde mulighed for særskilt godkendelse af kapitler, herunder territoriale kapitler. Dette vil gøre det muligt at gøre fremskridt med velforberedte territoriale kapitler uden at blive forsinket af uløste problemer på andre, irrelevante områder, hvilket vil understøtte en rettidig vedtagelse af planen. |
Den finansielle ramme
|
19. |
Det Europæiske Regionsudvalg påpeger manglen på klare bevillinger inden for EU-budgettet til målet om økonomisk, social og territorial samhørighed som fastsat i tredje del, afsnit XVIII, i TEUF ud over minimumstildelingen til mindre udviklede regioner. Udvalget fremhæver, at alle europæiske regioner fortsat bør være berettigede til finansiering, og opfordrer til en præcisering af procentsatserne for de nationale finansieringsrammer til gavn for mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner i hver medlemsstat. Udvalget foreslår derfor at genindføre særskilte budgetposter for alle kategorier af regioner (mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner) ved at fastsætte minimumsprocentdele af de samlede samhørighedspolitiske midler, som det var tilfældet i perioden 2021-2027; |
|
20. |
glæder sig over øremærkningen af midler til migration, grænseforvaltning og intern sikkerhed og opfordrer indtrængende fælleslovgiverne til at beskytte dette minimumsniveau af finansiering, navnlig med henblik på at fremme integrationsforanstaltninger i byer og regioner og bekæmpe irregulær migration; |
|
21. |
bifalder hensigten om at indføre fleksibilitet i NRP-planerne, men understreger, at fleksibilitet ikke må være et envejsinstrument, der udelukkende er i de centrale regeringers hænder. Udvalget foreslår, at der indføres en klar mekanisme for tilgangen til fleksibilitetsmargenen på 10 % på samme grundlag som programmeringen (dvs. vurdering af flerniveaustyring og subsidiaritetsklausulen) med udgangspunkt i klare og gennemsigtige kriterier og til støtte for principperne om flerniveaustyring og partnerskab; |
|
22. |
opfordrer til, at midtvejsgennemgangen af NRP-planerne omfatter et obligatorisk krav om, at medlemsstaterne formelt skal inddrage de regionale myndigheder for bedre at tilpasse investeringerne i planerne til nye og fremspirende prioriteter, jf. vurderingen af flerniveaustyring og subsidiaritetsklausulen; |
|
23. |
fremhæver, at fleksibilitet ikke må undergrave forudsigeligheden for støttemodtagerne eller den langsigtede karakter af EU’s strukturelle investeringer. Udvalget opfordrer derfor til, at frigørelser finder sted 24 måneder efter året for indgåelsen af budgetforpligtelsen; |
|
24. |
understreger, at den foreslåede EU-facilitet er et nyt indsatsområde, hvorunder der samles en række eksisterende instrumenter under FFR 2021-2027, som ikke har samme mål, hvad angår tidshorisont, og heller ikke forvaltes på samme måde. Udvalget understreger, at en sådan sammenlægning kan øge konkurrencen mellem disse instrumenter og svække deres respektive synlighed og virkning, eftersom det er meningen, at visse instrumenter, der er omfattet af EU-faciliteten, skal stille ekstra finansielle midler til rådighed for medlemsstaterne og subnationale myndigheder til at håndtere kriser og uforudsete begivenheder, mens andre skal støtte innovative stedbaserede initiativer i et mere langsigtet perspektiv; |
|
25. |
konstaterer, at gennemførelsen af EU-faciliteten vil give Kommissionen et stort manøvrerum med vedtagelsen af årlige og flerårige arbejdsprogrammer, der er lagt fast i gennemførelsesretsakter, og at den årligt vil blive mobiliseret af de to grene af budgetmyndigheden efter de nye styringsmekanismer, der er beskrevet i den interinstitutionelle aftale om samarbejde på budgetområdet. Udvalget fremhæver, at denne nye styringsmekanisme skal identificere politiske prioriteter, som fastlægges på grundlag af en strategisk rapport, der følger af processer, der ikke som en selvfølge tager højde for langsigtede overvejelser knyttet til territorial samhørighed og princippet om ikke at skade samhørigheden; |
|
26. |
opfordrer medlovgiverne til at sikre, at tiltag for at støtte innovative stedbaserede initiativer opregnet i bilag XV under »EU-aktioner« som f.eks. Det interregionale investeringsinitiativ (I3), det europæiske initiativ for byområder, LIFE eller EaSI/social innovation, gennemføres på grundlag af arbejdsprogrammer, som behørigt afspejler de lokale og regionale myndigheders erfaringer og behov; |
|
27. |
er af den stærke overbevisning, at budgetbevillingerne til nogle af de tiltag, der er opregnet i bilag XV, særlig Det interregionale investeringsinitiativ (I3), det europæiske initiativ for byområder, LIFE eller EaSI/social innovation, skal øremærkes og omtales i de relevante fondsspecifikke forordninger; |
|
28. |
opfordrer medlovgiverne til at sikre, at kriseberedskabsinstrumenter mobiliseres gnidningsløst og efter enkle procedurer, som tager fuldt ud højde for de subnationale myndigheders behov uden at bringe de langsigtede investeringer i NRP-planerne i fare. |
Milepæle og mål
|
29. |
Det Europæiske Regionsudvalg har en række betænkeligheder ved den resultatbaserede gennemførelsesmetode, og understreger, at milepæle og mål, der fastsættes i NRP-planerne, skal udformes på en måde, der afspejler kompetencefordelingen på tværs af forvaltningsniveauer; |
|
30. |
foreslår, at milepæle vedrørende de dele af NRP-planerne, der gennemføres på subnationalt plan, udtrykkeligt bringes i overensstemmelse med de regionale kompetencer og det regionale gennemførelsesansvar; |
|
31. |
opfordrer til, at milepæle klart forbindes med kvalitative gennemførelsestrin og ikke kun med kvantitative finansielle indikatorer eller outputindikatorer i overensstemmelse med den tilgang, der anbefales i RU’s Boudineau-udtalelse. |
Særlige typer områder
|
32. |
Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at regionerne i den yderste periferi, de nordlige tyndt befolkede områder samt de regioner, der er berørt af den industrielle omstilling, udtrykkeligt anerkendes i traktaterne og i samhørighedspolitikken som områder, der fortjener særlig opmærksomhed og støtte; |
|
33. |
understreger, at NRP-planerne skal tackle udfordringer i både byer og landdistrikter på en afbalanceret og integreret måde i overensstemmelse med EU’s dagsorden for byer og den langsigtede vision for landdistrikterne. Udvalget understreger, at en styrkelse af landområderne er helt afgørende for EU’s strategiske autonomi, især inden for fødevareproduktionen, og fremhæver, at det er vigtigt at støtte små og mellemstore bedrifter og SMV’er som søjler i landdistrikternes økonomier og at sikre bæredygtigt generationsskifte; |
|
34. |
glæder sig over, at udfordringerne for de østlige grænseregioner anerkendes, og fremhæver, at regioner, der grænser op til Rusland, Belarus og Ukraine, bør anerkendes som områder af særlig strategisk betydning for Unionen. De har behov for målrettet støtte fra NRPP-fonden, især til at styrke deres modstandsdygtighed og sikkerhed, udvikle transportforbindelser og institutionel konnektivitet og øge deres kapacitet og evne til at håndtere strategiske økonomiske og humanitære strømme; |
|
35. |
opfordrer til, at der fastlægges et mål om, at mindst 20 % af de nationale bevillinger skal afsættes til integrerede territoriale udviklingsstrategier (ITI, CLLD, LEADER eller andre territoriale værktøjer udformet af medlemsstaterne) i byområder eller landdistrikter, som garanti for en reelt stedbaseret tilgang, der styrker lokalsamfund og interessenter. |
Forbindelsen til den fælles landbrugspolitik
|
36. |
Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at de artikler, der er specifikke for den fælles landbrugspolitik (1. søjle) i forordningen om NRPP-fonden, overføres til forordningen om den fælles landbrugspolitik, og til, at udvikling af landdistrikterne specifikt støttes under NRP-planerne. Mindst 20 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og af det beløb, der er omhandlet i stk. 2, afsættes til det territoriale initiativ og den lokale samarbejdsdimension (integreret territorial udvikling og byudvikling, udvikling styret af lokalsamfundet/Leader, andre territoriale værktøjer) som omhandlet i del I i bilag II til forordning (EU) [præstationsforordningen]; |
|
37. |
anerkender, at større fleksibilitet for medlemsstater og regioner inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik er afgørende for at skræddersy interventionerne til lokale behov, hvilket RU længe har været fortaler for, men advarer om, at dette risikerer at skabe forskelle i støtteniveauerne for landbrugere i EU. Uden fælles sikkerhedsforanstaltninger kan en sådan fleksibilitet forvride konkurrencen, underminere de lige konkurrencevilkår på det indre marked og udhule tilliden til retfærdigheden i EU’s landbrugspolitikker; |
|
38. |
anmoder derfor Kommissionen om at sikre lige vilkår for medlemsstaterne og regionerne ved at inkludere kvantificerede mål, der skal opfyldes af alle medlemsstater, som foreslået i RU’s tidligere udtalelse om reformen af den fælles landbrugspolitik; |
|
39. |
anbefaler, at Kommissionen indfører målbare og omfattende effektindikatorer, der skal udgøre kernen i udformningen af den fælles landbrugspolitik, for at styrke sammenligneligheden og gyldigheden af den overordnede politik og dermed sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed af de politiske resultater i hele Unionen. |
Bruxelles, den 6. maj 2026.
Kata TÜTTŐ
Formand
for Det Europæiske Regionsudvalg
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3461/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)