Ordfører:

Maurizio MENSI (IT-Gr. III)

Medordfører:

Christophe TYTGAT (BE-Kat. 1)

Rådgivere	Gabriel JORY (for ordføreren, Gr. III) Malgorzata DAROWSKA (for medordføreren, Gr. I)
Plenarforsamlingens beslutning	18.3.2026
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
Anmodning om udtalelse	5.1.2026
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	10.3.2026
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.3.2026
Plenarforsamling nr.	604
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	197/3/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter fuldt ud vedtagelsen af køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri.

1.2.

EØSU mener, at omstillingen af EU's forsvarsindustri skal sigte mod at genoprette industriel strategisk autonomi: evnen til at udforme, fremstille, vedligeholde og udvikle kritiske systemer med modstandsdygtige og skalerbare forsyningskæder. Køreplanen bør have genopretningen af EU's industrielle strategiske autonomi som sit centrale mål med verificerbare indikatorer for produktionskapacitet, territorialitet, afhængighed og social modstandsdygtighed i overensstemmelse med køreplanen for forsvarsberedskab 2030, som er emnet for udtalelse CCMI/253.

1.3.

EØSU fremhæver, at der er behov for teknologisk suverænitet, hvilket forudsætter strategisk autonomi og lederskab inden for viden: talent, ingeniørvidenskab, teknologicentre, teknologioverførsel, intellektuel ejendomsret og produktionskapacitet i hele forsyningskæden, herunder komponenter og kritiske råstoffer.

1.4.

EØSU understreger, at finansieringen af køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri ikke må ske på bekostning af den eksisterende støtte til den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base eller underminere de sociale, digitale og miljømæssige omstillingsmål, der er afgørende for EU's økonomiske sikkerhed og sociale stabilitet.

1.5.

EØSU understreger betydningen af at sikre en effektiv integration af foranstaltningerne i køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri med eksisterende EU- og NATO-programmer. Gennemførelsen af køreplanen bør udtrykkeligt tage hensyn til de særlige forhold på det maritime område og tilvejebringe skræddersyede veje til hurtig, men sikker integration af innovative teknologier i flådestyrkerne.

1.6.

EØSU opfordrer til, at gennemførelsen af køreplanen udformes på en sådan måde, at en opskalering af det forsvarsindustrielle grundlag ikke koncentrerer fordelene hos nogle få hovedkontrahenter og lokaliteter, men i stedet spreder dem på tværs af EU's bredere industristruktur, navnlig SMV'er og sektorer med dobbelt anvendelse såsom avancerede fremstillingsteknologier og bilindustrien, der understøtter den samlede produktionskapacitet.

1.7.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at træffe de nødvendige foranstaltninger for at bidrage til at nå målene i køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri.

1.8.

EØSU anbefaler, at Kommissionen videreudvikler passende mekanismer til at fremme et effektivt samarbejde mellem nye aktører på forsvarsområdet og etablerede interessenter i forsvarsindustrien.

1.9.

EØSU understreger, at bestræbelserne på at styrke smidigheden og fleksibiliteten inden for innovation på forsvarsområdet ikke bør undergrave de grundlæggende principper om gennemsigtighed, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning.

1.10.

EØSU anbefaler, at Kommissionen tilstræber yderligere lovgivningsmæssig forenkling og, hvor det er relevant, harmonisering som et middel til at støtte opfyldelsen af målene i køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri.

1.11.

EØSU støtter de foreslåede foranstaltninger til at lette jobskifte for arbejdstagere, der risikerer arbejdsløshed, i retning af muligheder i forsvarsindustrien ved at fremme øget samarbejde inden for et bredt lærings- og innovationsøkosystem, som omfatter arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, samtidig med at den sociale dialog og kvalitetsjob bevares.

1.12.

EØSU opfordrer til en europæisk tilgang til militær og civil modstandsdygtighed, der omfatter hele samfundet, og understreger betydningen af civilsamfundets engagement, uddannelse, livslang læring og aktivt medborgerskab. Borgerne skal se sig selv som aktive deltagere i forsvarsøkosystemet, hvad enten det er i militære eller civile sammenhænge. Civilsamfundets rolle vil her være afgørende, da opbygning af fortrolighed og offentlig tillid er afgørende for køreplanens succes.

1.13.

EØSU fremhæver de særlige omstændigheder, der opstår som følge af situationen i Ukraine, og hvordan de påvirker muligheden for at overføre indhøstede erfaringer til EU-sammenhæng.

2.   Generelle bemærkninger

Argumenter til støtte for anbefaling 1.1

2.1.

Forsvarsberedskabet er rykket øverst på EU's strategiske dagsorden, efterhånden som det europæiske sikkerhedsmiljø er blevet vanskeligere. Europas evne til at garantere sin egen sikkerhed afhænger nu i stigende grad af styrken, tilpasningsevnen og troværdigheden af dets forsvarsteknologiske og -industrielle grundlag og økosystem, understøttet af samfundets modstandsdygtighed og sociale stabilitet.

2.2.

EU bør bevæge sig i retning af en mere omfattende forsvarsberedskabsposition, herunder ved at sikre, at økosystemet for forsvarsinnovation er kendetegnet ved reaktionsevne, kortere udviklingscyklusser og stærkere interaktion med teknologiske fremskridt fra den civile sektor.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.2

2.3.

I den forbindelse støtter EØSU i overensstemmelse med sin holdning i udtalelse CCMI/253 om en køreplan for europæisk forsvarsberedskab vedtagelsen af køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri som et instrument til at fremme disse mål. Køreplanen bør bidrage til at styrke EU's kapacitet til at udvikle banebrydende teknologier og fremskynde integrationen af innovation i den operationelle kapacitet.

2.4.

EØSU understreger endvidere, at gennemførelsen af køreplanen bør skabe håndgribelige fordele ud over forsvarssektoren, da Europas forsvarsberedskab også afhænger af kontinentets overordnede industrielle konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Køreplanens bidrag til udvikling af færdigheder og specialviden, stabil beskæftigelse, kvalitetsjob, udbredelse af teknologier med dobbelt anvendelse og udvikling af kritisk infrastruktur (herunder til militær mobilitet) bør også tages i betragtning som en del af dens samlede virkning.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.3

2.5.

Industriel suverænitet og strategisk autonomi i forsvarssektoren er afgørende og skal ikke kun forfølges som en abstrakt ambition, men som en række verificerbare mål for strategisk autonomi, der afspejles i køreplanen for omstilling af industrien.

2.6.

Strategisk autonomi skal også gælde for viden, herunder finansiering og strukturering af: videreuddannelsesprogrammer, omskolings- og talenttiltrækningsinitiativer, foranstaltninger til teknologioverførsel og opskalering støttet af teknologicentre og beskyttelse og udvikling af europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder inden for kritiske teknologier (herunder dobbelt anvendelse).

Argumenter til støtte for anbefaling 1.4

2.7.

De finansielle ressourcer til eksisterende støtteprogrammer for EDTIB (den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base) er allerede under voldsomt pres, idet dele af Den Europæiske Forsvarsfond er blevet omfordelt til nødværktøjer såsom ASAP (forordningen om støtte til produktion af ammunition) og EDIRPA (instrument til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb) og til nye initiativer såsom EUDIS (EU's ordning for forsvarsinnovation). Det foreslåede budget for programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) er fortsat beskedent i forhold til dets ambitioner, og EØSU understreger derfor også betydningen af at fremme en ægte kapitalmarkedsunion for at opfylde EU's mål for forsvarsberedskab og omstilling.

2.8.

Selv under de nuværende finansieringsbetingelser er et betydeligt antal projekter af høj kvalitet ikke i stand til at sikre støtte under Den Europæiske Forsvarsfond. Fondens mål er fortsat centrale for konsolideringen af de europæiske forsvarsforsyningskæder og bør derfor ikke nedprioriteres til fordel for køreplanens mål, uanset deres legitimitet.

2.9.

I sine udtalelser om EDIP (CCMI/203), køreplanen for teknologier inden for sikkerhed og forsvar (CCMI/189), instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) gennem styrkelse af den europæiske forsvarsindustri (CCMI/243) og omnibuspakken om forsvar (INT/1100) opfordrede EØSU allerede til en forhøjelse af programmets budget og bemærkede, at utilstrækkeligheden af de nuværende ressourcer medfører en risiko for, at opfyldelsen af dets mål primært kommer til at afhænge af medlemsstaternes vilje til at samarbejde og investere i fællesskab.

2.10.

For at sikre opfyldelsen af deres mål bør budgetbevillingerne til eksisterende EU-programmer til støtte for den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base derfor i videst muligt omfang bevares.

2.11.

Samtidig kræver en effektiv gennemførelse af køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri, at de foranstaltninger, der fastsættes heri, understøttes af tilstrækkelige, øremærkede og bæredygtige finansielle ressourcer. I den forbindelse er det afgørende, at Kommissionen evaluerer de eksisterende instrumenter og prioriterer dem, der giver den største løftestangseffekt med hensyn til at opfylde Unionens politiske mål på forsvarsområdet.

2.12.

EØSU advarer mod at finansiere køreplanen gennem interne omfordelinger, der risikerer at underminere eksisterende EU- eller forsvarsprogrammer, og opfordrer til alternative finansieringskilder. Udvalget foreslår, at man udnytter Den Europæiske Investeringsbank, nationale investeringsorganer og privat kapital, og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at anvende Horisont Europa-midler, hvor det er relevant, samtidig med at civil forskning beskyttes.

2.13.

For at undgå sådanne udfordringer i fremtiden er det bydende nødvendigt, at der i den næste flerårige finansielle ramme afsættes midler til de forskellige forsvarsprogrammer, der står i et rimeligt forhold til EU's ambitioner på dette område. I betragtning af de strukturelle begrænsninger bør bestræbelserne på at forbedre sammenhængen i og virkningen af EU's forsvarssøjle primært fokusere på at gøre fælles indkøb mere effektive ved at styrke EDIP på baggrund af erfaringerne med EDIRPA og på længere sigt ved at undersøge muligheden for at oprette en permanent struktur, platform eller et agentur på EU-plan for medlemsstaternes fælles indkøb med henblik på at mindske fragmentering, dobbeltarbejde og unødvendige omkostninger og samtidig fremme innovation inden for EDTIB.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.5

2.14.

I de seneste år er antallet af initiativer på EU-plan inden for forsvarsindustrien steget betydeligt med en tilsvarende udvidelse af både anvendelsesområde og kompleksitet. Denne nye ramme suppleres yderligere af relevante initiativer, der er udviklet i NATO-sammenhæng.

2.15.

Flere eksisterende EU- og NATO-initiativer forfølger allerede mål svarende til køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri, navnlig inden for forsvarsinnovation og støtte til nye aktører. På EU-plan fremmer EUDIS og EU-innovationsknudepunktet på forsvarsområdet (HEDI) under EDA (Det Europæiske Forsvarsagentur), innovative løsninger og værktøjer for SMV'er, nystartede virksomheder og andre ikketraditionelle forsvarsaktører, mens NATO's forsvarsinnovationsaccelerator for Nordatlanten (DIANA) og handlingsplanen for hurtig vedtagelse følger sammenlignelige innovations- og kapacitetsmål.

2.16.

EØSU understreger behovet for sammenhæng og effektiv koordinering mellem de eksisterende instrumenter og køreplanen for omstilling af forsvarsindustrien for at undgå overlapning og forvirring. En velintegreret politisk ramme er afgørende for virkningen, navnlig for at sikre, at SMV'er let kan få adgang til relevante programmer.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.6

2.17.

Flere centrale områder for gennemførelsen af køreplanen ligger uden for EU's kompetencer, navnlig praksis for indkøb af forsvarsmateriel og kvalificering af nye teknologier til de nationale væbnede styrker. Disse nationalt drevne processer risikerer at forblive en strukturel flaskehals, der forsinker den rettidige udrulning af innovative forsvarskapaciteter.

2.18.

I denne forbindelse bør medlemsstaterne overveje at etablere særlige indkøbsmuligheder for innovative forsvarsløsninger med henblik på at reducere den tid, der er nødvendig for, at nye produkter kan anvendes operationelt. Dette kan omfatte fremskyndede indkøbsspor, pilotprojekter eller prækommercielle indkøbsordninger, der er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for innovation på forsvarsområdet og med dobbelt anvendelse. For at overvinde fragmenteringen af Europas industri, som underminerer EU's forsvarsberedskab og omstilling, opfordrer EØSU imidlertid EU til at fremme fælles indkøb.

2.19.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en fælles ramme for kvalificering af forsvarsprodukter, der forenkler specifikationerne for at reducere omkostningerne og fremskynde produktionen. Større konvergens og gensidig anerkendelse af kvalifikationsprocesser vil lette den grænseoverskridende anvendelse af nye teknologier under Det Europæiske Forsvarsagenturs koordinering.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.7

2.20.

Inddragelsen af ikketraditionelle aktører er en vigtig løftestang til at fremskynde udbredelsen af innovative teknologier inden for EDTIB. Samtidig betyder forsvarssektorens karakteristika, at bidraget fra nye aktører på markedet er mest effektivt, når det udføres i tæt samarbejde med etablerede aktører i forsvarsindustrien.

2.21.

Større smidighed inden for forsvarsinnovation afhænger ikke kun af nye aktører og nichekspertise, men også af etablerede industrielle aktører, hvis innovationskapacitet skal udnyttes fuldt ud gennem passende rammebetingelser. Europas potentiale for forsvarsinnovation er forankret i et bredere industrielt økosystem, der omfatter avanceret maskineri, elektronik og cybersikre systemer, der opererer på markeder for produkter med dobbelt anvendelse, som er afgørende for at opskalere nye teknologier. Selv om køreplanen for omstilling af EU's forsvarsindustri med rette søger at kombinere nye og etablerede aktørers styrker, præciserer den ikke i tilstrækkelig grad konkrete samarbejdsmekanismer, hvilket kan begrænse opfyldelsen af dens mål.

2.22.

EØSU foreslår, at man undersøger, hvordan man kan fremme et struktureret samarbejde mellem nye forsvarsaktører og etablerede industrielle aktører, også gennem mindre partnerskaber eller konsortier under programmer såsom EUDIS og AGILE-pilotprojektet. Udvalget opfordrer Kommissionen og det bredere forsvarsfællesskab til at overveje yderligere formater, der kan fremme tidlig og vedvarende interaktion mellem disse interessenter.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.8

2.23.

De nuværende EU-programmer til støtte for EDTIB begrænses af langsomme og ufleksible procedurer, som hindrer rettidig innovation. Langvarige forløb af forberedende og administrative skridt — fra fastlæggelse af prioriteter og arbejdsprogrammer til offentliggørelse af indkaldelser, evaluering af forslag, undertegnelse af tilskud og påbegyndelse af gennemførelsen — betyder, at der kan gå flere år mellem udformningen af et projekt og realiseringen af konkrete resultater.

2.24.

EØSU glæder sig over AGILE-pilotprojektets ambition om at opnå resultater inden for 6-12 måneder, men understreger, at dette vil kræve en omfattende tilpasning eller revision af de eksisterende procedurer. Sådanne ændringer skal ikke desto mindre fuldt ud overholde principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.25.

EØSU advarer om, at det vil undergrave tilliden til de offentlige institutioner og i sidste ende svække køreplanens mål, hvis man ofrer gennemsigtighed, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning til gengæld for hurtigere fremskridt. Udvalget understreger også, at gennemførelsen udtrykkeligt skal afspejle de særlige forhold på det maritime område, være i overensstemmelse med eksisterende processer for udvikling af flådekapacitet og styrke den strukturerede dialog mellem industrien, innovatorer og flådemyndigheder, således at den industrielle omstilling reelt styrker Europas maritime sikkerheds- og forsvarsposition.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.9

2.26.

For mange SMV'er og nytilkomne udgør overholdelse af sikkerhedskravene, herunder facilitetsakkreditering, IT-sikkerhedsstandarder og personelgodkendelse, en væsentlig hindring for deltagelse i forsvarsprojekter. Selvom disse procedurer er nødvendige, er de komplekse, tidskrævende og ressourceintensive.

2.27.

EØSU glæder sig over køreplanens foranstaltninger såsom fremme af sikkerhed som en tjeneste for at lette overholdelsen for SMV'er og nystartede virksomheder og støtte innovative produkter, samtidig med at arbejdstagernes sikkerhed og arbejdsvilkår beskyttes. Udvalget understreger imidlertid, at disse skridt ikke vil fjerne alle adgangsbarrierer, og opfordrer derfor til yderligere forenkling og, hvor det er relevant, harmonisering af regler og procedurer, navnlig større konvergens mellem klassificeringskravene på EU-plan for at lette det grænseoverskridende samarbejde og styrke samhørigheden i det indre marked.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.10

2.28.

Den europæiske forsvarsindustri konfronteres i øjeblikket med en manglende industriproduktion og en betydelig stigning i efterspørgslen efter uddannet og kvalificeret arbejdskraft, da den øger sin produktions- og innovationskapacitet som reaktion på udviklingen i sikkerhedsmiljøet. I 2024 støttede sektoren ca. 633.000 arbejdspladser, hvilket er en stigning på 8,6 % i forhold til året før. Samtidig udgør den hurtige rekruttering af et betydeligt antal specialiserede medarbejdere en stor operationel udfordring.

2.29.

Flere tilstødende industrisektorer, navnlig bilindustrien, gennemgår strukturelle tilpasninger som følge af geoøkonomiske forandringer og ændrede investeringsprioriteter, hvilket bringer et betydeligt antal arbejdspladser i fare. I 2024 nåede meddelelser om nedskæringer af arbejdspladser i bilindustriens forsyningskæde rekordhøje niveauer.

2.30.

I den sammenhæng støtter EØSU de foranstaltninger, der foreslås i køreplanen for at styrke udviklingen af færdigheder og talentpipelines i forsvarsindustrien, hvilket kræver en koordineret indsats på tværs af uddannelse, forskning og industri understøttet af instrumenter såsom færdighedsgarantien, individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser. Dette bør navnlig fokusere på arbejdstagere, hvis færdigheder kan overføres til forsvarsrelaterede aktiviteter, hvilket muliggør hurtig omskoling og opkvalificering i overensstemmelse med skiftende behov. Det er også afgørende at øge mobiliteten for fagfolk på forsvarsområdet gennem hurtig og konsekvent anerkendelse af kvalifikationer i hele EU for at sikre adgang til specialiserede færdigheder, støtte grænseoverskridende samarbejde og styrke det industrielle beredskab.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.11

2.31.

En europæisk tilgang til militær og civil modstandsdygtighed, der omfatter hele samfundet, kræver en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet som en hjørnesten for tillid, legitimitet og social samhørighed. I en tid med hybride trusler og voksende indbyrdes afhængighed mellem forsvar, teknologi og samfund spiller civilsamfundsaktører en afgørende rolle med hensyn til at forbinde borgerne med den institutionelle indsats. Uddannelse, livslang læring og aktivt medborgerskab er afgørende for at sætte den enkelte i stand til at forstå risici, styrke de demokratiske værdier og bidrage aktivt til den kollektive sikkerhed. Kun ved at fremme tillid, inklusion og fælles ansvar kan borgerne virkelig se sig selv som en del af det bredere europæiske økosystem for forsvar og modstandsdygtighed og sikre køreplanens succes.

Argumenter til støtte for anbefaling 1.12

2.32.

Ruslands aggression har kastet Ukraine ud i en højintensiv krig, der har ændret landets retlige og administrative rammer markant, herunder de regler, der gælder i fredstid såsom standardprocedurer for offentlige udbud. Under disse ekstraordinære omstændigheder er flere krav, der normalt gælder for forsvarsindustrien i ikkekrisesituationer, f.eks. vedrørende styring af produkters livscyklus eller langtidsopbevaring af udstyr, kun delvist relevante.

2.33.

Erfaringerne fra den ukrainske konflikt kan derfor ikke automatisk overføres til EU. I stedet bør kun elementer, der er forenelige med Unionens retsorden og institutionelle rammer i fredstid, tilpasses nøje for at styrke EU's industrielle beredskab på lang sigt.