1.

Artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som tillægger Den Europæiske Union kompetence til at gennemføre tiltag på sportsområdet for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag, artikel 165 i TEUF, i henhold til hvilken Unionen skal bidrage til fremme af sport i Europa og i den forbindelse tage hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion, samt artikel 195 i TEUF, som fastsætter, at Unionen skal supplere medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor, og tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for deres udvikling.

2.

EU-arbejdsplanen for sport 2024-2027 (1), der fastsætter den strategiske ramme for samarbejde på EU-plan på sportsområdet i sit vejledende mål om »gennem tværsektorielt samarbejde at fremme bevidstheden om sportsturisme, som kan spille en central rolle i den bæredygtige udvikling af sektoren og i opbygningen af dens modstandsdygtighed«.

3.

Den politiske baggrund, jf. bilaget til disse konklusioner,

4.

I disse konklusioner forstås ved sportsturisme turismeaktiviteter, hvor udgangspunktet for rejsen er deltagelse i sport eller fysisk aktivitet eller deltagelse i eller overværelse af sportsbegivenheder, konkurrencer eller sportsrelaterede attraktioner.

5.

Sportsturisme kombinerer turismens økonomiske vitalitet med sportens sociale, kulturelle og sundhedsfremmende værdi og kan fungere som et strategisk instrument til at skabe bæredygtig og langsigtet lokal og regional udvikling. Når sportsturisme planlægges på en ansvarlig og afbalanceret måde, kan den fremme territorial samhørighed, beskæftigelse af høj kvalitet, beskyttelse af kulturarven og modstandsdygtige destinationer og samtidig skabe varige økonomiske, sociale og miljømæssige fordele for lokalsamfundene, herunder gennem sportsbegivenheder, der kan øge deltagelsen i sport, styrke den fælles identitet og øge værtsregionernes synlighed.

6.

I denne forbindelse betragtes bæredygtighed som et ledende princip, der sikrer, at der tages hensyn til miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter ved udformningen af offentlige politikker og offentlig praksis og i økonomiske aktiviteter på lang sigt.

7.

Bæredygtig sportsturisme kræver, at de hermed forbundne aktiviteter er forenelige med miljøbeskyttelses- og klimamålene og samtidig skaber langsigtet værdi for de besøgende og lokalsamfundene. Aktiviteter inden for sportsturisme bør udvikles i overensstemmelse med De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) for at sikre en balance mellem det sociale og miljømæssige ansvar og den økonomiske levedygtighed.

8.

Sportsturisme kan ved at skabe muligheder for deltagelse og udveksling fremme Unionens grundlæggende værdier, styrke den sociale samhørighed og fremme ikkeforskelsbehandling,

9.

På lokalt og regionalt plan kan sportsturisme styrke de økonomiske økosystemer ved at støtte beskæftigelsen, stimulere iværksætteri og investeringer, skabe økonomisk værdi gennem de besøgendes forbrug og bidrage til at forlænge turistsæsonen gennem sportsrelaterede aktiviteter, samtidig med at der tages hensyn til miljøbeskyttelse, klimamål og sportsturismens forskelligartede karakter i de enkelte medlemsstater.

10.

På længere sigt kan den bidrage til en stærkere branding af destinationerne og til international synlighed ved at positionere regioner og lokalsamfund gennem sportsrelaterede aktiviteter og værdier, forudsat at turiststrømmene forvaltes på en bæredygtig måde, samtidig med at Europas tiltrækningskraft som destination for sportsturisme styrkes.

11.

Aktiv inddragelse af lokalsamfund og relevante interessenter, herunder breddeidrætsorganisationer og lokale sportsklubber, i planlægningen og gennemførelsen af initiativer til sportsturisme, herunder gennem bæredygtigt udformet infrastruktur, kan bidrage til at maksimere de positive virkninger, bevare lokal kultur og kulturarv samt styrke lokalt ejerskab og den lokale identitet samt lokalsamfundenes modstandsdygtighed,

12.

Når sportsturisme planlægges strategisk og er i balance med den lokale kapacitet, kan den udgøre et alternativ til visse modeller for masseturisme, som forbindes med ubalanceret turisme og et deraf afledt miljømæssigt og socialt pres. Den kan bidrage til at afhjælpe territoriale forskelle ved at diversificere turismeprodukter, fremme mindre kendte destinationer og tilskynde til mere ansvarlige og afbalancerede former for turisme, herunder dem, der er knyttet til små og mellemstore sportsbegivenheder, hvilket kan være med til at gøre destinationerne mere attraktive over tid.

13.

Hvis ikke der på en passende måde gribes ind over for en ikkebæredygtig praksis inden for sportsturisme, kan en sådan praksis lægge pres på miljøet og dermed bidrage til og påvirkes af klimaforandringer. Samtidig kan selv en bæredygtig praksis inden for sportsturisme blive påvirket af konsekvenserne af klimaforandringer. Udviklingen af sportsturisme bør derfor fortsat tilpasses miljørisiciene og være i fuld overensstemmelse med Unionens mål om klimaneutralitet. Den bør endvidere understøttes af en integreret, afbalanceret og fremtidsorienteret planlægning, herunder, hvor det er muligt, systematiske konsekvensanalyser og overvågning baseret på sammenlignelige og harmoniserede indikatorer, for at øge sportsturismedestinationernes modstandsdygtighed.

14.

Transportrelaterede emissioner udgør en betydelig andel af turismens miljøaftryk. Udvikling af bæredygtig sportsturisme kræver en klimabevidst mobilitetsplanlægning, herunder fremme af kulstoffattige og aktive mobilitetsformer, samt passende infrastruktur og incitamenter til at fremme brug af offentlig transport.

15.

Udviklingen af sportsturisme bør tage behørigt hensyn til bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og til beskyttelsen af land-, kyst- og havmiljøet, navnlig i følsomme økosystemer. Hvor det er relevant og i overensstemmelse med nationale, regionale og lokale ordninger, kan indtægter fra sportsturisme også bidrage til miljøbevaring, bæredygtig infrastruktur og langsigtet forvaltning af destinationer.

16.

Bevidstgørelse gennem miljøuddannelses- og kapacitetsopbygningsinitiativer for sportsturister og lokale indbyggere og for arrangører og tjenesteudbydere kan bidrage til en mere bæredygtig praksis inden for sportsturisme.

17.

Samarbejde mellem offentlige myndigheder, lokale virksomheder, sportsorganisationer, miljøorganisationer og andre relevante interessenter på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan kan spille en vigtig rolle i udviklingen af bæredygtig sportsturisme, herunder gennem forbedret koordinering, videndeling og udveksling af god praksis.

18.

Ved at tilskynde til social interaktion og inklusion, tillid, netværkssamarbejde og dialog mellem deltagere med forskellig baggrund kan sportsturisme i endnu højere grad fremme gensidig forståelse, kønsligestilling, deltagelse af personer med handicap, interkulturel dialog og mellemfolkelige kontakter, herunder som et redskab til at føre sportsdiplomati.

19.

Når sportsturisme udvikles og gennemføres på en bæredygtig og inkluderende måde, kan den bidrage til opfyldelsen af flere af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig verdensmål 1, 3, 5, 8, 10, 11, 12, 13, 15, 16 og 17,

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.