|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/2609 |
20.5.2026 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Programmet for det indre marked og told
(C/2026/2609)
|
I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
Anbefalet ændring 1
Betragtning 5
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Programmet skal gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2025/XXXX om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter, herunder de regler, der skal sikre en ensartet anvendelse af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« og princippet om ligestilling mellem kønnene, jf. artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509, principperne om indbygget beredskab og indbygget modstandsdygtighed over for klimaændringer, reglerne for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters resultater, reglerne for oprettelse af en EU-finansieringsportal, reglerne for evaluering af programmerne samt andre horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer, bl.a. om oplysninger, kommunikation og synlighed. |
Programmet skal gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2025/XXXX om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter, herunder de regler, der skal sikre en ensartet anvendelse af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« og princippet om ligestilling mellem kønnene, jf. artikel 33, stk. 2, litra d) og f), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 , princippet om »ikke at skade samhørigheden« , principperne om indbygget beredskab og indbygget modstandsdygtighed over for klimaændringer, reglerne for overvågning af og rapportering om EU-programmers og -aktiviteters resultater, reglerne for oprettelse af en EU-finansieringsportal, reglerne for evaluering af programmerne samt andre horisontale bestemmelser, der finder anvendelse på alle EU-programmer, bl.a. om oplysninger, kommunikation og synlighed. |
Begrundelse
Der er en grundlæggende sammenhæng mellem det indre marked og samhørighed.
Anbefalet ændring 2
Betragtning 7
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Det indre marked er underlagt de grundlæggende principper om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital og har været en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Et velfungerende og beskyttet indre marked er en forudsætning for en konkurrencedygtig, sikker og tryg EU-økonomi og for at fremme opsparings- og investeringsunionen. Som det understreges i den nye tilgang, der foreslås i strategien for det indre marked, er der behov for en større indsats for at fjerne hindringer, stimulere reformer, mindske fragmenteringen og fuldføre det indre marked, navnlig i forbindelse med nye globale udfordringer. Dette er blevet og vil fortsat blive styrket af en effektiv samhørighedspolitik som en yderligere vigtig forudsætning for det indre markeds succes. Medlemsstaterne og Kommissionen deler ansvaret for at håndhæve EU-retten for at sikre overholdelse af reglerne for det indre marked og for at beskytte borgernes og virksomhedernes rettigheder. Ansvaret på EU-plan kombinerer tre centrale aspekter: fjernelse af hindringer, samarbejde mellem medlemsstaterne samt korrigerende gennemførelses- og håndhævelsesforanstaltninger og stimulering af reformer. Hindringer som f.eks. videnskløfter og datamangel samt overregulering er forhindringer for, at borgere, forbrugere, virksomheder, investorer og økonomiske aktører kan få adgang til og operere på det indre marked. Kapacitetsopbygning, administrativt og operationelt samarbejde, herunder digitalt samarbejde, og integration mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen er fortsat ikke tilfredsstillende og kan styrkes for at forbedre effektiviteten og skabe lige vilkår. Lav effektivitet og manglende fleksibilitet i forbindelse med lovgivning, fastsættelse af standarder og håndhævelse kan hæmme deres tilpasningsevne. Der er behov for at kombinere den infrastruktur, der ledsager og muliggør fjernelsen af interne hindringer, med den infrastruktur, der beskytter det indre markeds ydre grænser. |
Det indre marked er underlagt de grundlæggende principper om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital og har været en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Et velfungerende og beskyttet indre marked er en forudsætning for en konkurrencedygtig, sikker , modstandsdygtig og tryg EU-økonomi og for at fremme opsparings- og investeringsunionen. Som det understreges i den nye tilgang, der foreslås i strategien for det indre marked, er der behov for en større indsats for at fjerne hindringer, stimulere reformer, mindske fragmenteringen og fuldføre det indre marked, navnlig i forbindelse med nye globale udfordringer. Dette er blevet og vil fortsat blive styrket af en effektiv samhørighedspolitik som en yderligere vigtig forudsætning for det indre markeds succes. Medlemsstaterne , de lokale og regionale myndigheder og Kommissionen deler ansvaret for at håndhæve EU-retten for at sikre overholdelse af reglerne for det indre marked og for at beskytte borgernes og virksomhedernes rettigheder. Ansvaret på EU-plan kombinerer tre centrale aspekter: fjernelse af hindringer, samarbejde mellem medlemsstaterne på tværs af alle myndighedsniveauer samt korrigerende gennemførelses- og håndhævelsesforanstaltninger og stimulering af reformer. Hindringer som f.eks. videnskløfter og datamangel samt overregulering er forhindringer for, at borgere, forbrugere, virksomheder, investorer og økonomiske aktører kan få adgang til og operere på det indre marked. Kapacitetsopbygning, administrativt og operationelt samarbejde, herunder digitalt samarbejde, og integration på tværs af alle myndighedsniveauer mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen er fortsat ikke tilfredsstillende og kan styrkes for at forbedre effektiviteten og skabe lige vilkår. Lav effektivitet og manglende fleksibilitet i forbindelse med lovgivning, fastsættelse af standarder og håndhævelse kan hæmme deres tilpasningsevne. Der er behov for at kombinere den infrastruktur, der ledsager og muliggør fjernelsen af interne hindringer, med den infrastruktur, der beskytter det indre markeds ydre grænser. |
Begrundelse
Det indre marked er afgørende for EU's modstandsdygtighed, og de lokale og regionale myndigheder skal inddrages, for at det kan fungere korrekt.
Anbefalet ændring 3
Betragtning 9
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Med økonomisk og sikkerhedsmæssig usikkerhed forårsaget af geopolitiske udfordringer og handelsspændinger er det indre marked vores anker for stabilitet og modstandsdygtighed. Disse udfordringer kræver en kollektiv og koordineret EU-indsats i betragtning af deres omfang og den store indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne og regionerne. Desuden kan et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og deraf følgende fordele for borgere, forbrugere, investorer og virksomheder ikke opnås udelukkende gennem foranstaltninger på nationalt plan, og der kan heller ikke opnås stordriftsfordele, især i betragtning af disse fordelings grænseoverskridende karakter. |
Med økonomisk og sikkerhedsmæssig usikkerhed forårsaget af geopolitiske udfordringer og handelsspændinger er det indre marked vores anker for stabilitet og modstandsdygtighed. Disse udfordringer kræver en kollektiv og koordineret EU-indsats i betragtning af deres omfang og den store indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne og regionerne. Desuden kan et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og deraf følgende fordele for borgere, forbrugere, investorer og virksomheder ikke opnås udelukkende gennem foranstaltninger på nationalt plan, og der kan heller ikke opnås stordriftsfordele, især i betragtning af disse fordelings grænseoverskridende karakter. Det kræver også, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i det nødvendige omfang. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 4
Betragtning 11
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Det er derfor hensigtsmæssigt at etablere et program, der skal styrke og uddybe det indre markeds funktion og en stærk toldunion samt beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser, med en udformning, der fremmer fleksibilitet, forenkling og synergier og understøtter de horisontale politiske prioriteringer, herunder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2025/XXXX om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter. Følgende fire programmer bør derfor samles i ét enkelt program: dele af programmet for det indre marked, undtagen indsatsområdet for små og mellemstore virksomheder og indsatsområdet for fødevarer og foder, toldprogrammet, herunder foranstaltninger af typen omfattet af instrumentet for toldkontroludstyr, Fiscalisprogrammet og EU-programmet for bekæmpelse af svig. Der bør sikres løbende og smidig finansiering på områderne det indre marked, told, beskatning og bekæmpelse af svig, herunder finansiering af samarbejde mellem nationale forvaltninger, der omfatter aktiviteter som f.eks. strømlining af administrative processer, harmonisering af regler på tværs af medlemsstaterne eller fremme af hurtigere reaktioner på nye udfordringer med en omfattende beredskabs- og kriseresponsramme. |
Det er derfor hensigtsmæssigt at etablere et program, der skal styrke og uddybe det indre markeds funktion og en stærk toldunion samt beskytte Unionens , medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders finansielle og økonomiske interesser, med en udformning, der fremmer fleksibilitet, forenkling og synergier og understøtter de horisontale politiske prioriteringer, herunder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2025/XXXX om fastsættelse af en udgiftssporings- og præstationsramme for budgettet samt andre horisontale regler for EU-programmer og -aktiviteter. Følgende fire programmer bør derfor samles i ét enkelt program: dele af programmet for det indre marked, undtagen indsatsområdet for små og mellemstore virksomheder og indsatsområdet for fødevarer og foder, toldprogrammet, herunder foranstaltninger af typen omfattet af instrumentet for toldkontroludstyr, Fiscalisprogrammet og EU-programmet for bekæmpelse af svig. Der bør sikres løbende og smidig finansiering på områderne det indre marked, told, beskatning og bekæmpelse af svig, herunder finansiering af samarbejde mellem nationale , lokale og regionale forvaltninger, der omfatter aktiviteter som f.eks. strømlining af administrative processer, harmonisering af regler på tværs af medlemsstaterne eller fremme af hurtigere reaktioner på nye udfordringer med en omfattende beredskabs- og kriseresponsramme. |
Begrundelse
De økonomiske og finansielle interesser, som programmet søger at beskytte, er også vigtige for de lokale og regionale myndigheder.
Anbefalet ændring 5
Betragtning 12
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
I den forbindelse bør programmet muliggøre gennemførelsen af følgende generiske typer foranstaltninger: a) digital kapacitetsopbygning, udvikling og drift af centraliserede og decentraliserede europæiske elektroniske systemer og digitale løsninger, gennemførelsesværktøjer og data, b) støtte til politik-, lovgivnings- og håndhævelsesarbejde, f.eks. gennem undersøgelser, kommunikation, konsekvensanalyse, evaluering og forenklingsforslag, c) samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne, Kommissionen, EU-agenturer og nationale myndigheder samt med interessenter, d) administrativ og operationel/teknisk kapacitetsopbygning, herunder indkøb, vedligeholdelse og opgradering af udstyr — navnlig toldkontroludstyr — infrastruktur og tilhørende omkostninger, e) opbygning af menneskelige kompetencer, f) fælles værktøjer, metoder, data og statistikker til støtte for udformningen af politikker og, g) andre foranstaltninger for at nå de generelle og specifikke mål, f.eks. innovation og afprøvning. |
I den forbindelse bør programmet muliggøre gennemførelsen af følgende generiske typer foranstaltninger: a) digital kapacitetsopbygning, udvikling og drift af centraliserede og decentraliserede europæiske elektroniske systemer og digitale løsninger, gennemførelsesværktøjer og data, b) støtte til politik-, lovgivnings- og håndhævelsesarbejde, f.eks. gennem undersøgelser, kommunikation, konsekvensanalyse, c) samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne, Kommissionen, EU-agenturer og nationale , lokale og regionale myndigheder samt med interessenter, herunder territorial konsekvensanalyse, evaluering og forenklingsforslag, d) administrativ og operationel/teknisk kapacitetsopbygning, herunder indkøb, vedligeholdelse og opgradering af udstyr — navnlig toldkontroludstyr — infrastruktur og tilhørende omkostninger, e) opbygning af menneskelige kompetencer, f) fælles værktøjer, metoder, data og statistikker til støtte for udformningen af politikker og, g) andre foranstaltninger for at nå de generelle og specifikke mål, f.eks. innovation og afprøvning. |
Begrundelse
Territoriale konsekvensanalyser er nødvendige for at kunne foretage en ordentlig analyse af virkningerne af politikker for det indre marked i forskellige områder.
Anbefalet ændring 6
Betragtning 14
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Programmet bør derfor yderligere forbedre det indre markeds funktion, herunder den eksterne dimension, og beskytte og styrke borgere, forbrugere og virksomheder. Dette bør opnås ved at udvikle, gennemføre og håndhæve EU-retten, tilbyde digitale værktøjer og løsninger, lette markedsadgang og offentlige udbud, sikre modstandsdygtighed, håndtere nødsituationer og sikkerhedstrusler eller -kriser, fastsætte standarder og støtte udviklingen af Unionens lovgivningsmæssige ramme. Programmets foranstaltninger bør dække områderne intellektuelle ejendomsrettigheder, selskabsret, bekæmpelse af hvidvask af penge og aftaleret samt sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, herunder beskyttelse af passagerers rettigheder, og markedsovervågning, finansiel forståelse, fri bevægelighed for kapital og finansielle tjenesteydelser, effektiv og virkningsfuld håndhævelse af konkurrencereglerne, told, bekæmpelse af svig, effektiv og virkningsfuld håndhævelse af Unionens restriktive foranstaltninger og beskatning. Programmet bør også styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, navnlig samarbejdet og øgede synergier mellem forskellige nationale myndigheder, herunder nationale håndhævelsesorganer, samt samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og tredjelande, herunder ved at levere digitale løsninger til forbedring af informationsudvekslingen mellem nationale myndigheder og med relevante interessenter. Det bør gøre det muligt at udvikle, udarbejde og formidle sammenlignelige, aktuelle og pålidelige europæiske statistikker af høj kvalitet. Der er behov for at gennemføre sammenhængende digitale løsninger, der letter og forenkler det at drive virksomhed i Unionen og med tredjelande og udnytter de muligheder, som det indre marked og toldunionen giver borgere, forbrugere, investorer og virksomheder, samtidig med at Unionens klimamål respekteres. EU-koordinerede platforme sikrer samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og mindsker fragmentering og dobbeltarbejde. Digitale gennemførelsesværktøjer mindsker de administrative byrder og skaber gennemsigtighed. Forskellige værktøjer er udformet med henblik på at skabe synergier, der letter og forenkler det at drive virksomhed i Unionen og i forbindelse med internationale handelstransaktioner, øger den daglige effektivitet for virksomhederne, fremmer større økonomisk integration og fremmer innovation i hele Unionen. |
Programmet bør derfor yderligere forbedre det indre markeds funktion, herunder den eksterne dimension, og beskytte og styrke borgere, forbrugere og virksomheder. Dette bør opnås ved at udvikle, gennemføre og håndhæve EU-retten, tilbyde digitale værktøjer og løsninger, lette markedsadgang og offentlige udbud, sikre modstandsdygtighed, håndtere nødsituationer og sikkerhedstrusler eller -kriser, fastsætte standarder og støtte udviklingen af Unionens lovgivningsmæssige ramme. Programmets foranstaltninger bør dække områderne intellektuelle ejendomsrettigheder, selskabsret, bekæmpelse af hvidvask af penge og aftaleret samt sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, herunder beskyttelse af passagerers rettigheder, og markedsovervågning, finansiel forståelse, fri bevægelighed for kapital og finansielle tjenesteydelser, effektiv og virkningsfuld håndhævelse af konkurrencereglerne, told, bekæmpelse af svig, effektiv og virkningsfuld håndhævelse af Unionens restriktive foranstaltninger og beskatning. Programmet bør også styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, navnlig samarbejdet og øgede synergier mellem forskellige nationale , lokale og regionale myndigheder, især i grænseregioner, herunder håndhævelsesorganer, samt samarbejdet mellem alle myndighedsniveauer i medlemsstaterne, Kommissionen og tredjelande, herunder ved at levere digitale løsninger til forbedring af informationsudvekslingen mellem nationale myndigheder og med relevante interessenter. Det bør gøre det muligt at udvikle, udarbejde og formidle sammenlignelige, aktuelle og pålidelige europæiske statistikker af høj kvalitet. Der er behov for at gennemføre sammenhængende digitale løsninger, der letter og forenkler det at drive virksomhed i Unionen og med tredjelande og udnytter de muligheder, som det indre marked og toldunionen giver borgere, forbrugere, investorer og virksomheder, samtidig med at Unionens klimamål respekteres. EU-koordinerede platforme sikrer samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder , herunder lokale og regionale myndigheder, og mindsker fragmentering og dobbeltarbejde. Digitale gennemførelsesværktøjer mindsker de administrative byrder og skaber gennemsigtighed. Forskellige værktøjer er udformet med henblik på at skabe synergier, der letter og forenkler det at drive virksomhed i Unionen og i forbindelse med internationale handelstransaktioner, øger den daglige effektivitet for virksomhederne, fremmer større økonomisk integration og fremmer innovation i hele Unionen. Derudover bør programmet finansiere en målrettet indsats for at støtte lokale og regionale myndigheder i at sikre, at fordelene ved det indre marked fuldt ud kommer deres områder, borgerne og de forskellige økonomiske aktører til gode. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 7
Betragtning 17
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Programmet har til formål at fremme forbrugernes og investorernes tillid til det indre marked og toldunionen ved at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af passagerer, produktsikkerhed og forbrugerindflydelse, således at forbrugerne fuldt ud kan drage fordel af det indre marked og bidrage til et konkurrencedygtigt, innovativt og dynamisk indre marked. Programmet bør beskytte forbrugernes sikkerhed og rettigheder samt deres juridiske og økonomiske interesser gennem konkrete og effektive foranstaltninger, der støtter, supplerer og overvåger den politik, som medlemsstaterne gennemfører. Desuden bør forbrugerne styrkes og tilskyndes til at træffe bæredygtige og informerede valg. Det er nødvendigt at sikre, at krav om forbrugerbeskyttelse, rettigheder og produktsikkerhed gennemføres effektivt, håndhæves ensartet og konsekvent overholdes i hele Unionen, hvilket bidrager til at skabe lige vilkår for forbrugere, investorer og virksomheder. Forbrugerorganisationer på både nationalt plan og EU-plan spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme forbrugernes interesser, repræsentere forbrugernes interesser i politikudformningen, yde uafhængig rådgivning, øge bevidstheden og støtte forbrugerne, navnlig inden for og uden for domstolene i forbindelse med tvistbilæggelse, og hjælpe dem med at forstå og udøve deres rettigheder effektivt. Programmet bør styrke forbrugerorganisationernes og de europæiske forbrugercentres rolle og kapacitet, så de kan tilbyde skræddersyet vejledning og rådgivning til de enkelte forbrugere. Programmet bør desuden støtte samarbejdet mellem nationale kompetente myndigheder, herunder de myndigheder, der har til opgave at håndhæve forbrugerlovgivningen og arbejder i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2394, og de myndigheder, der udfører håndhævelsesopgaver med hensyn til passagerrettigheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/782, forordning (EU) nr. 181/2011, forordning (EU) nr. 1177/2010, forordning (EF) nr. 261/2004 og forordning (EF) nr. 1107/2006. Der er behov for kapacitetsopbyggende foranstaltninger for at tilpasse undersøgelsesteknikker og håndhævelsesværktøjer til den teknologiske udvikling, herunder brugen af kunstig intelligens. Foranstaltninger er også nødvendige for at styrke kapaciteten af og samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder med ansvar for overvågning af produktsikkerhed, navnlig gennem Unionens Safety Gate-system for hurtig varsling om farlige produkter, der fungerer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020. |
Programmet har til formål at fremme forbrugernes og investorernes tillid til det indre marked og toldunionen ved at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af passagerer, produktsikkerhed og forbrugerindflydelse, således at forbrugerne fuldt ud kan drage fordel af det indre marked og bidrage til et konkurrencedygtigt, innovativt og dynamisk indre marked. Programmet bør beskytte forbrugernes sikkerhed og rettigheder samt deres juridiske og økonomiske interesser gennem konkrete og effektive foranstaltninger, der støtter, supplerer og overvåger den politik, som medlemsstaterne gennemfører. Desuden bør forbrugerne styrkes og tilskyndes til at træffe bæredygtige og informerede valg. Det er nødvendigt at sikre, at krav om forbrugerbeskyttelse, rettigheder og produktsikkerhed gennemføres effektivt, håndhæves ensartet og konsekvent overholdes i hele Unionen, hvilket bidrager til at skabe lige vilkår for forbrugere, investorer og virksomheder. Forbrugerorganisationer på nationalt , lokalt og regionalt plan og EU-plan spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme forbrugernes interesser, repræsentere forbrugernes interesser i politikudformningen, yde uafhængig rådgivning, øge bevidstheden og støtte forbrugerne, navnlig inden for og uden for domstolene i forbindelse med tvistbilæggelse, og hjælpe dem med at forstå og udøve deres rettigheder effektivt. Programmet bør styrke forbrugerorganisationernes og de europæiske forbrugercentres rolle og kapacitet, så de kan tilbyde skræddersyet vejledning og rådgivning til de enkelte forbrugere. Programmet bør desuden støtte samarbejdet mellem nationale , lokale og regionale kompetente myndigheder, herunder de myndigheder, der har til opgave at håndhæve forbrugerlovgivningen og arbejder i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2394, og de myndigheder, der udfører håndhævelsesopgaver med hensyn til passagerrettigheder i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/782, forordning (EU) nr. 181/2011, forordning (EU) nr. 1177/2010, forordning (EF) nr. 261/2004 og forordning (EF) nr. 1107/2006. Der er behov for kapacitetsopbyggende foranstaltninger for at tilpasse undersøgelsesteknikker og håndhævelsesværktøjer til den teknologiske udvikling, herunder brugen af kunstig intelligens. Foranstaltninger er også nødvendige for at styrke kapaciteten af og samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndigheder med ansvar for overvågning af produktsikkerhed, navnlig gennem Unionens Safety Gate-system for hurtig varsling om farlige produkter, der fungerer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 8
Betragtning 18
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Markedsovervågningsaktiviteter er afgørende for at opfylde målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 og andre EU-retsakter, der kræver, at Kommissionen anerkender akkrediteringsorganer og støtter netværk. Sådanne aktiviteter bør forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte harmoniseringen af arbejdsmetoder og overvågning af e-handel. Markedsovervågningsaktiviteter bidrager til at beskytte EU-virksomheders konkurrenceevne og forbrugersikkerheden, og de letter grænseoverskridende samarbejde og udveksling af ekspertise. Markedsovervågning sikrer, at nonfoodprodukter på EU-markedet ikke bringer Unionens forbrugere og arbejdstagere i fare. Den sikrer også beskyttelsen af andre offentlige interesser som f.eks. miljøbeskyttelse og klimaindsats, sikkerhed og retfærdig handel. Markedsovervågning spiller en vigtig rolle i indsatsen for at hjælpe EU med at gennemføre den grønne pagt, f.eks. ved at sikre, at forbud og restriktioner vedrørende bæredygtighed gennemføres korrekt for importerede produkter. Forvaltningen af det indre marked kan forbedres for at løse strukturelle problemer inden for standardisering, overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning. I strategien for det indre marked foreslås det, at der træffes effektive foranstaltninger til at øge produktoverensstemmelsen ved at udnytte synergier med kapaciteten hos EU's og de nationale told- og markedsovervågningsmyndigheder og potentielt oprette en EU-markedsovervågningsmyndighed. |
Markedsovervågningsaktiviteter er afgørende for at opfylde målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 og andre EU-retsakter, der kræver, at Kommissionen anerkender akkrediteringsorganer og støtter netværk. Sådanne aktiviteter bør forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne på tværs af alle myndighedsniveauer og støtte harmoniseringen af arbejdsmetoder og overvågning af e-handel. Markedsovervågningsaktiviteter bidrager til at beskytte EU-virksomheders konkurrenceevne og forbrugersikkerheden, og de letter grænseoverskridende samarbejde og udveksling af ekspertise. Markedsovervågning sikrer, at nonfoodprodukter på EU-markedet ikke bringer Unionens forbrugere og arbejdstagere i fare. Den sikrer også beskyttelsen af andre offentlige interesser som f.eks. miljøbeskyttelse og klimaindsats, sikkerhed og retfærdig handel. Markedsovervågning spiller en vigtig rolle i indsatsen for at hjælpe EU med at gennemføre den grønne pagt, f.eks. ved at sikre, at forbud og restriktioner vedrørende bæredygtighed gennemføres korrekt for importerede produkter. Forvaltningen af det indre marked kan forbedres for at løse strukturelle problemer inden for standardisering, overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning. I strategien for det indre marked foreslås det, at der træffes effektive foranstaltninger til at øge produktoverensstemmelsen ved at udnytte synergier med kapaciteten hos EU's og de nationale told- og markedsovervågningsmyndigheder og potentielt oprette en EU-markedsovervågningsmyndighed. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 9
Betragtning 20
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter et regelsæt, der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes på det indre marked, og fastsætter, at Unionen har enekompetence til at fastsætte konkurrenceregler. Programmet bør bidrage til Unionens konkurrencepolitik og navnlig tackle de betydelige konsekvenser for konkurrencen og det indre markeds funktion som følge af en ren, retfærdig, konkurrencedygtig og digital omstilling af økonomien og erhvervsklimaet. Anvendelse af den rette teknologi og de rette færdigheder til at overvåge markederne og til at indsamle, behandle og analysere oplysninger mere effektivt er afgørende for at styrke og fremskynde håndhævelsen af konkurrencereglerne. Disse teknologier bør modernisere konkurrencepolitikken og bidrage til at forbedre analysen og vurderingen af markedsudviklingen. Det er også vigtigt, at programmet støtter netværk, styrker samarbejdet med nationale myndigheder og domstole, styrker det internationale samarbejde og sikrer opsøgende arbejde over for en bredere gruppe af interessenter med hensyn til at kommunikere og forklare rettigheder, fordele og forpligtelser i forbindelse med Unionens konkurrencepolitik. Dette bør bidrage til fair konkurrence og lige vilkår, herunder på globalt plan, og sætte virksomheder og forbrugere i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked. Overordnet set bør dette også bidrage til at opnå de betydelige makroøkonomiske virkninger af en effektiv håndhævelse af Unionens konkurrenceregler. |
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter et regelsæt, der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes på det indre marked, og fastsætter, at Unionen har enekompetence til at fastsætte konkurrenceregler. Programmet bør bidrage til Unionens konkurrencepolitik og navnlig tackle de betydelige konsekvenser for konkurrencen og det indre markeds funktion som følge af en ren, retfærdig, konkurrencedygtig og digital omstilling af økonomien og erhvervsklimaet. Anvendelse af den rette teknologi og de rette færdigheder til at overvåge markederne og til at indsamle, behandle og analysere oplysninger mere effektivt er afgørende for at styrke og fremskynde håndhævelsen af konkurrencereglerne. Disse teknologier bør modernisere konkurrencepolitikken og bidrage til at forbedre analysen og vurderingen af markedsudviklingen. Det er også vigtigt, at programmet støtter netværk, styrker samarbejdet med nationale, lokale og regionale myndigheder og domstole, styrker det internationale samarbejde og sikrer opsøgende arbejde over for en bredere gruppe af interessenter med hensyn til at kommunikere og forklare rettigheder, fordele og forpligtelser i forbindelse med Unionens konkurrencepolitik. Dette bør bidrage til fair konkurrence og lige vilkår, herunder på globalt plan, og sætte virksomheder og forbrugere i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked. Overordnet set bør dette også bidrage til at opnå de betydelige makroøkonomiske virkninger af en effektiv håndhævelse af Unionens konkurrenceregler. |
Begrundelse
I adskillige medlemsstater beskæftiger de subnationale myndighedsniveauer sig (indirekte) med konkurrencepolitik.
Anbefalet ændring 10
Betragtning 22
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Udviklingen af Unionens lovgivningsmæssige rammer inden for selskabsret og virksomhedsledelse samt aftaleret er afgørende for at gøre virksomheder mere effektive og konkurrencedygtige, samtidig med at der ydes beskyttelse af interessenter, der berøres af virksomhedernes aktiviteter, og for at reagere på nye politikudfordringer. Støtte til passende evaluering, gennemførelse (herunder digital udvikling) og håndhævelse af relevant gældende EU-ret, som informerer og bistår interessenter, fremmer sikker udveksling af oplysninger og sikrer retssikkerhed med hensyn til virksomhederne på det indre marked. Den kommende retsakt om europæisk innovation og den 28. ordning for virksomheder vil bidrage direkte til Unionens konkurrenceevne. Der er behov for en klar og veltilpasset retlig ramme for dataøkonomien og innovation, herunder digitalisering og deling mellem virksomheder og forvaltninger, der anvender den europæiske virksomhedstegnebog, den fælles digitale portal eller andre digitale midler til at bringe produkter i omsætning på det indre marked, f.eks. det digitale produktpas. Det vil øge retssikkerheden med hensyn til forpligtelser inden for og uden for kontraktforhold, navnlig med hensyn til ansvar, sikkerhed, etik og privatlivets fred i forbindelse med avancerede og nye teknologier, herunder kunstig intelligens og kvanteteknologier. |
Udviklingen af Unionens lovgivningsmæssige rammer inden for selskabsret og virksomhedsledelse samt aftaleret er afgørende for at gøre virksomheder mere effektive og konkurrencedygtige, samtidig med at der ydes beskyttelse af interessenter, der berøres af virksomhedernes aktiviteter, og for at reagere på nye politikudfordringer. Støtte til passende evaluering, gennemførelse (herunder digital udvikling) og håndhævelse af relevant gældende EU-ret, som informerer og bistår interessenter, fremmer sikker udveksling af oplysninger og sikrer retssikkerhed med hensyn til virksomhederne på det indre marked. I den forbindelse bør de lokale og regionale interessenters erfaringer systematisk tages i betragtning for at sikre en effektiv gennemførelse. Den kommende retsakt om europæisk innovation og den 28. ordning for virksomheder vil bidrage direkte til Unionens konkurrenceevne. Der er behov for en klar og veltilpasset retlig ramme for dataøkonomien og innovation, herunder digitalisering og deling mellem virksomheder og forvaltninger, der anvender den europæiske virksomhedstegnebog, den fælles digitale portal eller andre digitale midler til at bringe produkter i omsætning på det indre marked, f.eks. det digitale produktpas. Det vil øge retssikkerheden med hensyn til forpligtelser inden for og uden for kontraktforhold, navnlig med hensyn til ansvar, sikkerhed, etik og privatlivets fred i forbindelse med avancerede og nye teknologier, herunder kunstig intelligens og kvanteteknologier. |
Begrundelse
Dette vil sikre, at borgernes og de lokale virksomheders brugeroplevelser bidrager til en bedre gennemførelse.
Anbefalet ændring 11
Betragtning 24
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Unionens skattepolitik spiller en central rolle for, at det konkurrenceprægede indre marked kan fungere gnidningsløst. Den understøtter en ensartet skattepraksis på tværs af medlemsstaterne, fremmer lige vilkår og minimerer hindringer for grænseoverskridende handel. Unionens skattepolitik bekæmper ikke kun fragmentering og forskelsbehandling, men beskytter også Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser, fremmer økonomisk vækst og tilskynder til investeringer inden for en konkurrencepræget ramme. Skattepolitikken bidrager også til EU's klima- og miljømål. Bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse gennem øget samarbejde og udveksling af oplysninger er afgørende for at beskytte disse interesser, sikre overensstemmelse med Unionens bredere mål og bevare borgernes og virksomhedernes tillid til det indre markeds integritet. Et velfungerende indre marked kræver også forenkling af skattesystemerne og digitalisering af de offentlige forvaltninger for at forbedre gennemsigtigheden og sammenhængen og dermed fremme et konkurrencedygtigt økonomisk miljø på tværs af medlemsstaterne. I erkendelse af digitaliseringens indvirkning på de offentlige forvaltninger, herunder skattemyndigheder, bør Unionens skattepolitik udnytte disse digitale muligheder til at sikre retfærdig beskatning og effektiv skatteopkrævning og samtidig tilbyde en mere strømlinet og effektiv ramme, der mindsker overholdelsesbyrden. |
Unionens skattepolitik spiller en central rolle for, at det konkurrenceprægede indre marked kan fungere gnidningsløst. Den understøtter en ensartet skattepraksis på tværs af alle relevante myndighedsniveauer i medlemsstaterne, fremmer lige vilkår og minimerer hindringer for grænseoverskridende handel. Unionens skattepolitik bekæmper ikke kun fragmentering og forskelsbehandling, men beskytter også Unionens , medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders finansielle interesser, fremmer økonomisk vækst og tilskynder til investeringer inden for en konkurrencepræget ramme. Skattepolitikken bidrager også til EU's klima- og miljømål. Bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse gennem øget samarbejde og udveksling af oplysninger er afgørende for at beskytte disse interesser, sikre overensstemmelse med Unionens bredere mål og bevare borgernes og virksomhedernes tillid til det indre markeds integritet. Et velfungerende indre marked kræver også forenkling af skattesystemerne og digitalisering af de offentlige forvaltninger for at forbedre gennemsigtigheden og sammenhængen og dermed fremme et konkurrencedygtigt økonomisk miljø på tværs af medlemsstaterne. I erkendelse af digitaliseringens indvirkning på de offentlige forvaltninger, herunder skattemyndigheder, bør Unionens skattepolitik udnytte disse digitale muligheder til at sikre retfærdig beskatning og effektiv skatteopkrævning og samtidig tilbyde en mere strømlinet og effektiv ramme, der mindsker overholdelsesbyrden. |
Begrundelse
Det subnationale niveau beskæftiger sig med skattepolitik i adskillige medlemsstater.
Anbefalet ændring 12
Betragtning 26
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Programmet bør muliggøre videreførelsen af toldprogrammet, herunder støtteforanstaltninger til toldkontroludstyr, der blev iværksat i perioden 2021-2027 af instrumentet for toldkontroludstyr, samt Fiscalisprogrammet og deres forgængere. I den forbindelse bør programmet muliggøre fortsat støtte til told- og skattemyndighedernes arbejde, ikke kun ved at sikre et solidt digitalt told- og skattemiljø, men også ved at styrke ekspertnetværk, udveksling af knowhow og god praksis samt ved at supplere de nationale bestræbelser på at uddanne told- og skatteembedsmænd og fagfolk med løsninger på EU-plan. I den henseende bør programmet støtte det fortsatte samarbejde mellem de nationale toldmyndigheder samt mellem de nationale skattemyndigheder og Kommissionen og andre nationale myndigheder og støtte deres digitale, administrative, menneskelige og operationelle kapacitetsopbygning (udvikling og drift af elektroniske systemer og digitale løsninger og værktøjer, udstyr, infrastruktur, uddannelse, innovation, undersøgelser, evalueringer osv.). Betydningen af at sikre passende og ensartede resultater af toldkontrollen kræver bl.a. tilgængelighed og optimal anvendelse af relevant og avanceret toldkontroludstyr, hvilket bør fremmes af programmet, især i krisesituationer og i de lande, der grænser op til Unionens ydre grænser. Fælles udbud bør fremmes så meget som muligt for at opnå yderligere effektivitet og stordriftsfordele. Programmet bør også muliggøre overgangen til en fornyet toldunion. |
Programmet bør muliggøre videreførelsen af toldprogrammet, herunder støtteforanstaltninger til toldkontroludstyr, der blev iværksat i perioden 2021-2027 af instrumentet for toldkontroludstyr, samt Fiscalisprogrammet og deres forgængere. I den forbindelse bør programmet muliggøre fortsat støtte til told- og skattemyndighedernes arbejde, ikke kun ved at sikre et solidt digitalt told- og skattemiljø, men også ved at styrke ekspertnetværk, udveksling af knowhow og god praksis samt ved at supplere de nationale bestræbelser på at uddanne told- og skatteembedsmænd og fagfolk med løsninger på EU-plan. I den henseende bør programmet støtte det fortsatte samarbejde mellem toldmyndigheder ne samt mellem skattemyndigheder ne og Kommissionen og andre myndigheder og støtte deres digitale, administrative, menneskelige og operationelle kapacitetsopbygning (udvikling og drift af elektroniske systemer og digitale løsninger og værktøjer, udstyr, infrastruktur, uddannelse, innovation, undersøgelser, evalueringer osv.). Betydningen af at sikre passende og ensartede resultater af toldkontrollen kræver bl.a. tilgængelighed og optimal anvendelse af relevant og avanceret toldkontroludstyr, hvilket bør fremmes af programmet, især i krisesituationer og i de lande, der grænser op til Unionens ydre grænser. Fælles udbud bør fremmes så meget som muligt for at opnå yderligere effektivitet og stordriftsfordele. Programmet bør også muliggøre overgangen til en fornyet toldunion. |
Begrundelse
Så alle myndighedsniveauer er omfattet.
Anbefalet ændring 13
Betragtning 34
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Målene for denne forordning, nemlig at styrke og uddybe et velfungerende og konkurrencedygtigt indre marked og en stærk toldunion og at beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle og økonomiske interesser og sikkerhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af de retlige forpligtelser og handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
Målene for denne forordning, nemlig at styrke og uddybe et velfungerende og konkurrencedygtigt indre marked og en stærk toldunion og at beskytte Unionens , dens medlemsstaters og de lokale og regionale myndigheders finansielle og økonomiske interesser og sikkerhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af de retlige forpligtelser og handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 14
Artikel 2 (nyt stykke)
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||
|
|
|
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 15
Artikel 3
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 16
Artikel 3
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 17
Artikel 3
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 18
Artikel 3
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||
|
|
Begrundelse
RU's netværk af regionale knudepunkter har gode forudsætninger for at indsamle disse data, som er væsentlige for en effektiv gennemførelse af politikkerne for det indre marked.
Anbefalet ændring 19
Artikel 5
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
1. Medlemsstaterne, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter kan yde yderligere finansielle eller ikkefinansielle bidrag til programmet. Sådanne yderligere finansielle bidrag udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) eller e), eller artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. |
1. Medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter kan yde yderligere finansielle eller ikkefinansielle bidrag til programmet. Sådanne yderligere finansielle bidrag udgør eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), d) eller e), eller artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 20
Artikel 5
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
2. Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen gennemfører nævnte midler ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra a) eller c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. De lægges oven i det beløb, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 1. De omhandlede midler anvendes til fordel for den berørte medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke under direkte eller indirekte forvaltning har indgået en retlig forpligtelse for yderligere beløb, der stilles til rådighed for programmet, kan de tilsvarende beløb, der ikke er indgået forpligtelser for, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat tilbageføres til et eller flere af de respektive kildeprogrammer eller deres efterfølgere. |
2. Midler, der er tildelt medlemsstaterne eller de lokale og regionale myndigheder under delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen gennemfører nævnte midler ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra a) eller c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. De lægges oven i det beløb, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 1. De omhandlede midler anvendes til fordel for den berørte medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke under direkte eller indirekte forvaltning har indgået en retlig forpligtelse for yderligere beløb, der stilles til rådighed for programmet, kan de tilsvarende beløb, der ikke er indgået forpligtelser for, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat tilbageføres til et eller flere af de respektive kildeprogrammer eller deres efterfølgere. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 21
Artikel 6
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
2. Tildelingsprocedurerne i henhold til programmet kan gennemføres i fællesskab ved direkte eller indirekte forvaltning med medlemsstater, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter (»partnere i den fælles tildelingsprocedure«), forudsat at der sikres beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Procedurerne skal være underlagt ét enkelt regelsæt og føre til indgåelsen af én enkelt retlig forpligtelse. Med henblik herpå kan partnerne stille midler til rådighed for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne i overensstemmelse med denne forordnings artikel 5, eller partnerne kan, hvis det er relevant, få overdraget gennemførelsen af tildelingsproceduren i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. I fælles tildelingsprocedurer kan repræsentanter for partnerne i den fælles tildelingsprocedure også være medlemmer af det evalueringsudvalg, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, forordning (EU, Euratom) 2024/2509. |
2. Tildelingsprocedurerne i henhold til programmet kan gennemføres i fællesskab ved direkte eller indirekte forvaltning med medlemsstater, lokale og regionale myndigheder, Unionens institutioner, organer og agenturer, tredjelande, internationale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre tredjeparter (»partnere i den fælles tildelingsprocedure«), forudsat at der sikres beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Procedurerne skal være underlagt ét enkelt regelsæt og føre til indgåelsen af én enkelt retlig forpligtelse. Med henblik herpå kan partnerne stille midler til rådighed for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne i overensstemmelse med denne forordnings artikel 5, eller partnerne kan, hvis det er relevant, få overdraget gennemførelsen af tildelingsproceduren i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509. I fælles tildelingsprocedurer kan repræsentanter for partnerne i den fælles tildelingsprocedure også være medlemmer af det evalueringsudvalg, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, forordning (EU, Euratom) 2024/2509. |
Begrundelse
Giver sig selv.
Anbefalet ændring 22
Artikel 10 (nyt stykke)
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||
|
|
|
Begrundelse
RU's netværk af regionale knudepunkter har gode forudsætninger for at indsamle disse data, som er væsentlige for en effektiv gennemførelse af politikkerne for det indre marked.
II. POLITISKE ANBEFALINGER
|
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at det indre marked er en af EU's største succeser, et fundament for integration og velstand og en vigtig motor for Europas konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Udvalget opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og styrke det indre marked yderligere, således at de fordele, det skaber, realiseres fuldt ud i alle regioner; |
|
2. |
gør opmærksom på, at både Draghi- og Lettarapporten var en stærkt tiltrængt advarsel om, hvor presserende behov, der er for en omfattende og hurtig indsats for at øge det indre markeds konkurrenceevne. Udvalget gentager derfor opfordringerne i rapporterne til mere ambitiøse og omgående tiltag, der kan skabe konkrete resultater. Udvalget beklager, at der indtil videre er gjort alt for lidt for at gennemføre anbefalingerne i Draghi- og Lettarapporterne, selv om det dog anerkender, at der træffes skridt i den rigtige retning. Udvalget gentager sin opfordring til at fastsætte centrale præstationsindikatorer og konkrete mellem- til langsigtede mål for integrationen af det indre marked med henblik på at vurdere, om programmets mål nås; |
|
3. |
hilser Kommissionens forslag om oprettelse af programmet for det indre marked og told for perioden 2028-2034 velkommen og er enig i, at et velfungerende indre marked er en forudsætning for en konkurrencedygtig, sikker og tryg økonomi, og at der er behov for en større indsats for at fjerne hindringer, stimulere reformer og mindske fragmenteringen navnlig i forbindelse med nye globale udfordringer; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til systematisk at inddrage de lokale og regionale myndigheder i indsatsen for at gennemføre og håndhæve politikkerne for det indre marked, navnlig i grænseregioner, da gennemførelsen og håndhævelsen dermed kan blive mere effektiv, og det sikres, at fordelene ved det indre marked fuldt ud kommer disse områder til gode. Udvalget understreger, at det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheders brugeroplevelser systematisk medtages i evalueringen af politikker for det indre marked. Udvalget understreger endvidere, at det er afgørende for de regionale økonomiers levedygtighed, at toldprocedurerne fungerer effektivt; |
|
5. |
opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder anerkendes som vigtige partnere i programmets gennemførelse. Udvalget understreger, at de er uundværlige for at sikre det indre markeds funktion, bl.a. ved at fungere som det første kontaktpunkt for mange SMV'er og mikrovirksomheder, der ønsker at ekspandere på tværs af grænserne, og ved at støtte arbejdstagere og tjenesteudbydere i udøvelsen af deres mobilitetsrettigheder. Udvalget fremhæver, at samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder, Kommissionen og andre EU-organer inden for alle programområder kun vil være effektivt, hvis de lokale og regionale myndigheder også inddrages, og at støtteforanstaltninger for disse myndigheder bør være et centralt element i programmet i overensstemmelse med principperne om flerniveauforvaltning; |
|
6. |
understreger, at samhørighedspolitikken ikke blot er et yderligere vilkår for et succesfuldt indre marked, men helt fundamental for dets funktion. Udvalget opfordrer derfor til, at dette tages fuldt ud i betragtning i forbindelse med programmets gennemførelse; |
|
7. |
fremhæver, at robuste EU-foranstaltninger til bekæmpelse af svig er afgørende for at beskytte de offentlige midler, som kommer regioner og byer til gode. Udvalget bemærker, at svig med EU-midler undergraver den lokale udvikling, forsinker infrastrukturprojekter og svækker borgernes tillid til offentlige institutioner; |
|
8. |
understreger, at EU-koordinering på skatteområdet er med til at beskytte de indtægter, som mange lokale og regionale offentlige tjenester og investeringsstrategier er afhængige af; |
|
9. |
noterer sig, at programmet for det indre marked og programmerne for told, skat og bekæmpelse af svig er blevet lagt sammen, og forstår ræsonnementet bag synergien og komplementariteten. Udvalget anerkender, at det kan være en hjælp til at opnå en mere effektiv fælles tilgang, hvilket i dag mangler, men beklager, at det ikke underbygges af solide data og evidens, og opfordrer Kommissionen til at offentliggøre og redegøre for den dokumentation, der ligger bag dette skridt; |
|
10. |
fremhæver, at midtvejsevalueringen af det nuværende program for det indre marked viser, at der er behov for at styrke den territoriale dimension af programstyringen og -overvågningen. Endvidere bemærker udvalget, at programmet ifølge midtvejsevalueringen bidrager til administrativt samarbejde, men at der fortsat ikke er samme kapacitet i alle områder i EU. Udvalget bemærker endvidere, at markedsovervågning, forbrugerbeskyttelse og dataindsamling bliver stadig mere kompleks, og opfordrer derfor til udvidet uddannelse, udbyggede digitale værktøjer og mere omfattende grænseoverskridende samarbejde med inddragelse af de lokale og regionale myndigheder; |
|
11. |
beklager, at programmet ikke specificerer et dedikeret finansieringsprogram for SMV'er eller en klart afgrænset SMV-budgetkonto, som er integreret på samme måde som i det foregående program for det indre marked 2021-2027. Udvalget understreger derfor behovet for at fortsætte finansieringen af langsigtede projekter såsom SMV-rådgivningstjenester eller SMV'ers deltagelse i standardisering inden for programmet i hele finansieringsperioden; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at programmidler investeres på en måde, der effektivt støtter og supplerer foranstaltninger under andre finansieringsordninger med relation til det indre marked og omvendt; |
|
13. |
fremhæver, at programmet bør omfatte egentlige territoriale konsekvensanalyser og finansiere efterfølgeren til Kommissionens Fit for Future-platform; |
|
14. |
er enig i, at programmålene på grund af de retlige forpligtelser og handlingens omfang og virkninger skal nås på EU-plan i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at programmet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål; |
|
15. |
bifalder, at et af programmets mål er at forbedre den evidensbaserede politikudformning, og anmoder om, at Regionsudvalgets værktøjer til bedre regulering, herunder dets netværk af regionale knudepunkter, systematisk inddrages i dette arbejde; |
|
16. |
understreger, at effektiv digitalisering i fremtiden bliver helt afgørende for gennemførelsen af de politikker, der er omfattet af programmet. Udvalget ser derfor gerne, at programtiltagene fokuserer på at øge digitaliseringen af gennemførelses- og håndhævelsesinstrumenterne; |
|
17. |
ønsker målrettede programtiltag, der specifikt støtter regionerne og myndighederne i den yderste periferi, med det formål, at de skal have lettere adgang til det indre marked med tanke på deres helt særlige forhold. |
Bruxelles, den 4. marts 2026.
Kata TÜTTŐ
Formand
for Det Europæiske Regionsudvalg
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/2609/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)