Ordfører : Sari RAUTIO (FI/EPP), medlem af byrådet i Hämeenlinna Basisdokumenter : 1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et dynamisk EU-budget for fremtidens prioriteter — Flerårig finansiel ramme 2028-2034 COM(2025) 570 final, del 1 2) Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034 COM(2025) 571 final, del 1 og 2 3) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning COM(572) 2025 final, del 1 4) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Langsigtet prognose for EU-budgettets ind- og udgående pengestrømme (2026-2034) COM(573) 2025 final 5) Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 COM(574) 2025 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034, COM(2025) 571 final

Ny betragtning 1a

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Støtte fra EU-budgettet skal tage hensyn til følgende generelle principper: styrkelse af konkurrenceevnen og den økonomiske modstandsdygtighed, et vellykket indre marked, retningslinjerne for klima og biodiversitet, princippet om »ikke at gøre væsentlig skade på« miljømål, princippet om »ikke at skade samhørigheden«, socialpolitik, ligestilling mellem kønnene, integration af kønsaspektet samt ikkeforskelsbehandling. Den flerårige finansielle ramme skal sikre stabil, forudsigelig og tilstrækkelig finansiering til samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik i hele programmeringsperioden, så det bliver muligt at planlægge og gennemføre langsigtede investeringsstrategier på regionalt og lokalt niveau alt efter behov og prioriteter for hver enkelt kategori af regioner og med fuld respekt for principperne om nærhed, partnerskab og flerniveaustyring.

Begrundelse

Princippet om »ikke at skade samhørigheden« indarbejdes som et horisontalt princip. Når det gælder samhørighed, stilles der skarpt på regionerne. Der skal tages hensyn til økonomien som værende en vigtig søjle for EU's velstand. Der er et øget behov for forudsigelig finansiering af både samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik. Præcisering af henvisningen til ligestilling ved også at nævne kønsperspektivet.

Anbefalet ændring 2

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034, COM(2025) 571 final

Ny betragtning 1b

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Erfaringerne med genopretnings- og resiliensfaciliteten har vist, at udviklingspotentialet ikke udnyttes fuldt ud i alle regioner med stærkt centraliserede instrumenter uden inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og uden brug af etablerede strukturer for delt forvaltning. Fremtidige kriseresponsinstrumenter skal planlægges og gennemføres adskilt fra samhørighedspolitikken for yderligere at kunne styrke dennes rolle som Unionens vigtigste søjle for langsigtede investeringer.

Begrundelse

Princippet om, at samhørighedspolitikken ikke er et kriseberedskabsinstrument slås fast. Samhørighedspolitikkens langsigtede karakter og de ressourcer, den har til rådighed, må ikke anvendes til kortsigtet krisestyring.

Anbefalet ændring 3

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034, COM(2025) 571 final

Ny betragtning 16

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	I betragtning af, at artikel 174 i TEUF anerkender, at øregioner lider under alvorlige og permanente strukturelle handicap, er det vigtigt at sikre, at der tages hensyn til de øforhold, der er forbundet med geografisk adskilthed, på tværs af alle EU's politikker og finansielle instrumenter.

Begrundelse

Giver sig selv.

Anbefalet ændring 4

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034, COM(2025) 571 final

Ny artikel 5a

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	Justering som følge af nye regler eller programmer under delt forvaltning
	1.     Hvis der vedtages nye regler eller programmer under delt forvaltning under udgiftsområde 1 i FFR 2028-2034 efter den 1. januar 2028, overføres de uudnyttede bevillinger fra regnskabsåret 2028 til hvert af årene 2029-2032 i lige store trancher (løbende priser), og de relevante FFR-lofter justeres i overensstemmelse hermed.
	2.     Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultatet af eventuelle justeringer i henhold til stk. 1.

Begrundelse

Med dette ændringsforslag tilføjes en artikel, hvis indhold svarer til artikel 7 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027. Dette skal forhindre, at finansiering går tabt som følge af forsinkelser i programplanlægningen, der skyldes en sen vedtagelse af retsakter og/eller gennemførelsesretsakter og retningslinjer og/eller forsinkelser i forhandlingerne, idet disse risici fortsat gør sig gældende for perioden 2028-2032.

Anbefalet ændring 5

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034, COM(2025) 571 final

Ny artikel 5b

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
	1.     Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer og instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, og som forventes at få store territoriale virkninger, sikrer Kommissionen, at der foretages en omfattende territorial konsekvensanalyse, herunder af indvirkningen på forskellene i regional udvikling som defineret i artikel 174 i TEUF. Der skal lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder. Ligeledes sikrer Kommissionen, at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, jf. EUF-traktatens artikel 349.
	2.     Kommissionen sikrer, at nye eller ændrede EU-programmer og -instrumenter, som finansieres over EU-budgettet, ikke undergraver målene om økonomisk, social og territorial samhørighed, og at der opretholdes en afbalanceret støtte på tværs af alle kategorier af regioner i den retfærdige omstilling til en grøn, digital og inklusiv økonomi.

Begrundelse

Der skal tilføjes henvisninger til artikel 174 og 349 i TEUF, som definerer de områder, der kræver særlig opmærksomhed. Der skal tilføjes princippet om at understøtte en udvikling, der er i balance, i alle kategorier af regioner.

Anbefalet ændring 6

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034, COM(2025) 571 final

Bilag 1

Kommissionens forslag	RU's ændringsforslag
1. Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, velstand i landdistrikter og på det maritime område samt sikkerhed	1. Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, velstand i landdistrikter og på det maritime område samt sikkerhed
	1.1 Økonomisk, social og territorial samhørighed, inkl. INTERREG og landdistriktsudvikling
	1.2 Velstand i landdistrikter og på det maritime område
	1.3 Sikkerhed
2. Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed	2. Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed
3. Et globalt Europa	3. Et globalt Europa
4. Forvaltning	4. Forvaltning
---	---
1. Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, velstand i landdistrikter og på det maritime område samt sikkerhed	1. Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug, velstand i landdistrikter og på det maritime område samt sikkerhed
	1.1 Økonomisk, social og territorial samhørighed, inkl. INTERREG og landdistriktsudvikling
	1.2 Velstand i landdistrikter og på det maritime område
	1.3 Sikkerhed
2. Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed	2. Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed
3. Et globalt Europa	3. Et globalt Europa
4. Forvaltning	4. Forvaltning

Begrundelse

Oprettelse af 3 særskilte underudgiftsområder og 3 særskilte budgetposter specifikt til »Økonomisk, social og territorial samhørighed, inkl. INTERREG og landdistriktsudvikling«, »Velstand i landdistrikter og på det maritime område« og »Sikkerhed« under udgiftsområde 1 med specifikke årlige værdier og samlede beløb for hvert område.

Anbefalet ændring 7

Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning COM(2025) 572 final

Ny artikel 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

I forbindelse med oprettelsen af en ny politisk styringsmekanisme, der skal sikre, at en større andel af EU-midlerne årligt tildeles via interinstitutionelle forhandlinger, etablerer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en struktureret dialog med Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Denne dialog skal sikre, at territoriale hensyn, samhørighedsvirkninger og de lokale og regionale myndigheders erfaringer afspejles behørigt i vejledningen for tildeling af midler.

Begrundelse

Dette sikrer, at RU og EØSU bliver inddraget i den nye styringsmekanisme, og at territoriale aspekter og aspekter vedrørende samhørighed forankres i finansieringsbeslutningerne. COM(2025) 572 Del III Interinstitutionelt samarbejde i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

1.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om de holdninger, som det har givet udtryk for med hensyn til Kommissionens forslag til FFR, og som navnlig kom til udtryk i udtalelsen med titlen »EU-budgettet og stedbaserede politikker: forslag til nye udformnings- og gennemførelsesmekanismer i FFR efter 2027« fra november 2024 og resolutionen forud for den næste FFR, som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 15. maj 2025, samt resolutionen om »Forslaget til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2028-2034«, der blev vedtaget på plenarforsamlingen den 15. oktober 2025;

2.

noterer sig Europa-Parlamentets udkast til interrimsbetænkning om forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2028-2034, som i øjeblikket er under udarbejdelse;

3.

noterer sig Den Europæiske Revisionsrets nyligt offentliggjorte udtalelser om pakken af forslag til FFR 2028-2034 (herunder om egne indtægter);

4.

minder om, at det i mange rapporter (Letta, Draghi og Niinistö) er blevet understreget, at EU lider under et enormt investeringsgab med hensyn til at opfylde sine voksende ambitioner og genvinde konkurrenceevnen. Udvalget er overbevist om, at EU bør ruste sig med tilstrækkelige finansielle midler for at nå sine yderst vigtige nye mål i en udfordrende geopolitisk kontekst uden at sætte sine mangeårige traktatmål over styr;

5.

behandler i denne udtalelse de generelle politiske retningslinjer for FFR 2028-2034 og spørgsmål vedrørende FFR's struktur og forvaltning samt egne indtægter. Udvalget har til hensigt at behandle de fondsspecifikke forordninger og sektorspecifikke aspekter i efterfølgende udtalelser;

6.

fremhæver, at de finansielle og retlige rammer for FFR for perioden 208-2034 skal afstemmes med den fulde 2028-2035-programmeringsperiode for at undgå afbrydelser i programmeringen og gennemførelsen og for at minimere forsinkelser i iværksættelsen af nye programmer. Udvalget bakker kraftigt op om den hensigt, som både Rådet og Europa-Parlamentet har givet udtryk for, om at nå til enighed om FFR-pakken inden udgangen af 2026.

Politiske retningslinjer og strategiske beslutninger

7.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed, som nedfældet i artikel 3 i TEU, er et grundlæggende mål for EU, og at dette i hele FFR 2028-2034 bør fastholdes som en central søjle for europæisk solidaritet. Udvalget opfordrer under henvisning til artikel 174 i EUF-traktaten indtrængende til, at samhørighedspolitikken ikke opsplittes eller sammenlægges med andre centralt eller nationalt forvaltede instrumenter;

8.

støtter forslagets målsætning om at sikre stabilitet og forudsigelighed i forbindelse med tildelingen af ressourcer ved at tilbyde en pålidelig finansiel ramme, med den tilstrækkelige fleksibilitet, der er nødvendig for at styrke EU's evne til at reagere på uforudsete omstændigheder, hvilket gør det muligt at træffe ekstraordinære foranstaltninger, når det er nødvendigt for at reagere på kriser, nødsituationer eller væsentlige ændringer i de socioøkonomiske vilkår;

9.

gør opmærksom på, at centrale prioriteter som konkurrenceevne, sikkerhed, omstilling til en lavemissionsøkonomi, bæredygtighed og at vende den demografiske tilbagegang realiseres på lokalt og regionalt niveau. Konkurrenceevne og samhørighed er tæt forbundne. Konkurrenceevnen afhænger i vid udstrækning af kommunernes, byernes og regionernes evne til at forvalte ressourcer og politikker, der er tilpasset deres territoriale udfordringer og behov. Dette er især vigtigt for områder, der gennemgår strukturelle ændringer, øer, grænseregioner og bjergregioner samt fjerntliggende og tyndt befolkede områder. En vellykket gennemførelse af de europæiske prioriteter afhænger i høj grad af effektiv flerniveaustyring — dvs. af hvor effektivt de nationale, regionale og lokale aktører koordinerer deres indsats for at nå et fælles mål;

10.

opfordrer til at styrke partnerskabs- og nærhedsprincippet som en obligatorisk del af lovgivningen og sikre, at de lokale og regionale myndigheder tildeles en aktiv og obligatorisk rolle. Dette vil sikre en deltagelsesbaseret flerniveaustyring, der bidrager til en effektiv anvendelse af midlerne, og inddragelse af de udviklingsstrategier, der er udformet på regionalt plan, ved fastlæggelsen af prioriteter og anvendelsen af midler. Udvalget opfordrer derfor til, at der systematisk foretages vurderinger på flere forvaltningsniveauer af programmerne under FFR gennem hele deres politiske cyklus såsom dem, der vedrører en retfærdig industriel og energimæssig omstilling for at sikre, at de udviklingsstrategier, der udarbejdes på subnationalt plan, er tilstrækkeligt afspejlet i fastsættelsen af prioriteterne for og gennemførelsen af disse programmer;

11.

minder om, at lovpakken om FFR efter 2027 er en række forskellige lovforslag, der hænger tæt sammen. Det gælder især i forhold til den strategiske politikudformning, den finansielle planlægning og gennemførelsen. Kun denne helhedsorienterede tilgang og den fulde overholdelse af ovennævnte principper kan garantere effektive resultater og en større europæisk merværdi af EU-budgettet, hvilket er to af de vigtigste mål i Kommissionens forslag;

12.

støtter princippet om, at tildelingen af midler sker under forudsætning af, at retsstatsprincippet og forordningen om konditionalitet efterleves. Bindende foranstaltninger bør sikre, at det ikke er de endelige støttemodtagere, herunder især regioner, kommuner og byer, som straffes på direkte eller indirekte vis, når de nationale myndigheder ikke opfylder disse betingelser;

13.

opfordrer til, at der etableres en solid beskyttelsesmekanisme inden for styringsrammen for den fremtidige FFR for at sikre, at de regionale og lokale myndigheder fortsat har direkte adgang til EU-midlerne, når de nationale regeringer ikke overholder de horisontale betingelser eller konditionaliteten vedrørende retsstatsprincippet, og insisterer på, at midlerne i sådanne tilfælde omfordeles direkte til de regionale og lokale myndigheder i overensstemmelse med deres retlige beføjelser og ansvar. Det vil sikre opretholdelse af den demokratiske legitimitet, beskyttelse af de endelige støttemodtagere og kontinuitet i gennemførelsen af EU's langsigtede strategiske mål, herunder samhørighed, konkurrenceevne og den grønne og den digitale omstilling.

Budgetrammens størrelse og struktur

14.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at forslaget betyder, at ansvaret for udviklingstiltag og investeringer i stigende grad placeres centralt hos Kommissionen og medlemsstaterne. Den samlede størrelse på den foreslåede FFR (i faste priser 2025) — 1 763 mia. EUR — ligger kun en smule over budgetrammen for 2021-2027 (tilbagebetaling af renter og hovedstol til NextGenerationEU (NGEU) på ca. 150 mia. EUR regnes ikke med her). Budgettets samlede størrelse betyder, at investeringskapaciteten til at bekæmpe og tilpasse sig klimaændringerne og imødegå de nye udfordringer, som Kommissionen fremhæver, ikke øges væsentligt. Dette gælder navnlig for områderne strategisk autonomi, generel sikkerhed og styrkelse af konkurrenceevnen. Den planlagte centralisering truer disse strukturer og etablerede procedurer, som danner grundlaget for en udvidelse af investeringskapaciteten og en vellykket regionaludvikling i lyset af de mange nye udfordringer som f.eks. bekæmpelse af konsekvenserne af klimaændringer;

15.

støtter den holdning, som Europa-Parlamentet gav udtryk for i udkastet til interimsbetænkning i december 2025, nemlig at den samlede finansiering, der er til rådighed for EU-programmer (eksklusive NGEU-tilbagebetalinger), bør beløbe sig til 1,27 % af EU's BNI;

16.

bakker op om Europa-Parlamentets ambition om en forøgelse til de nationale og regionale partnerskabsplaner som beskrevet i Parlamentets udkast til interimsbetænkning om FFR. Udvalget efterlyser et særligt budget til samhørighedspolitikken i hele budgetperioden for at bevare politikkens langsigtede dimension. Finansieringen skal nemlig som et minimum fastholdes på det nuværende niveau med indregning af inflationsjusteringer og dække alle regioner, idet gennemførelsen af samhørighedspolitikken også er en forudsætning for at opfylde målene om konkurrenceevne, velstand og sikkerhed, som også er medtaget under udgiftsområde 2, hvor Kommissionen udvider sine beføjelser. Udvalget gør opmærksom på, at Kommissionen ikke kan nå sit mål uden at inddrage de lokale og regionale myndigheder;

17.

opfordrer til, at NGEU-komponenten holdes uden for budgettets udgiftsområder, da den udgør tilbagebetaling af et lån og ikke tilvejebringer nye ressourcer til udvikling;

18.

fremhæver, at en nedsættelse af den finansielle ramme i forslaget ikke må resultere i en reduktion af det samlede beløb til udgiftsområde 1. Udvalget understreger, at reduktionen af midlerne under delt forvaltning (samhørighedspolitik og den fælles landbrugspolitik) vil få en betydelig negativ indvirkning på regioner, byer og landdistrikter samt på opfyldelsen af Kommissionens mål og Den Europæiske Unions fremtid. Dette gælder især for regioner, der står over for betydelige udfordringer som følge af flere strukturelle ændringer. Der skal derfor udtrykkeligt afsættes midler til en retfærdig omstilling, hvor der også tages hensyn til regionernes resultater;

19.

glæder sig over de ændringer af udgiftsområde 1, som Kommissionen foreslog den 9. november. Udvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at give nærmere oplysninger om hver kategori af regioner og retlige garantier for den planlagte indførelse af effektive regionale kontrolforanstaltninger, til i høj grad at inddrage lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen, gennemførelsen og vurderingen af nationale og regionale partnerskabsplaner og til at planlægge specifikke beskyttelsesforanstaltninger med hensyntagen til udviklingsbehovet i alle kategorier af regioner. Efter RU's opfattelse er regionale kontroller led i vurderingen af, hvordan princippet om flerniveaustyring og partnerskabsprincippet gennemføres, og der bør medtages bestemmelser herom i den relevante forordning. RU foreslår også en ny »nærhedsklausul« for at sikre, at der tages behørigt hensyn til dette spørgsmål.

Egne indtægter

20.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Kommissionens forslag om at finde nye kilder til egne indtægter for EU. En større andel af egne indtægter vil styrke evnen til at reagere fleksibelt på uforudsete udfordringer og kan være en hjælp til at finde løsninger på klima- og digitaliseringsudfordringer uden, at det går ud over konkurrenceevnen, samtidig med at der sikres tilstrækkelige ressourcer til den langsigtede udvikling i EU, og udvalget opfordrer indtrængende Rådet til hurtigt at nå til enighed om en kurv af nye egne indtægter.

Regionernes rolle

21.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at den veletablerede procedure for tildeling af samhørighedsmidler, som har bevist sit værd, meget vel kan videreudvikles, men at den ikke bør opgives helt. Støtteberettigelsen for alle kategorier af regioner skal fastlægges, således at tildelingen af midler ikke overlades fuldstændig til medlemsstaternes skøn, men baseres på delt forvaltning, partnerskab og flerniveaustyring med inddragelse af det lokale og regionale niveau. Dermed sikres der en indledende forhåndstildeling af samhørighedsmidler til alle kategorier af regioner, hvilket muliggør langsigtet strategisk planlægning og finansiel stabilitet, så regionerne får mulighed for at tackle og håndtere deres egne territoriale udfordringer. De regionale og territoriale forvaltningsmyndigheder bør være ansvarlige for udformningen, programmeringen, forvaltningen og gennemførelsen, herunder revision og betalingsanmodninger, og interagere direkte med Kommissionen;

22.

foreslår, at Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg integreres i den nye politiske styringsmekanisme, hvor der hvert år skal træffes afgørelser om en stor andel af EU-midlerne under forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af en territorialt neutral rapportering (f.eks. inden for rammerne af det europæiske semester eller det nye værktøj til koordinering af konkurrenceevnen).

Samhørighed, stedbaseret tilgang og fokus på resultater

23.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at der i Kommissionens forslag hovedsageligt fokuseres på sektorspecifikke udfordringer, mens samhørighedspolitikkens rolle som en fælles langsigtet investeringsstrategi ikke kommer i spil. Udvalget opfordrer udtrykkeligt til, at princippet om »ikke at skade samhørigheden« anvendes på tværs af alle fonde og programmer, og anbefaler, at der systematisk gennemføres territoriale konsekvensanalyser, herunder landdistriktssikring, af alle forslag med potentielt asymmetriske territoriale virkninger;

24.

understreger betydningen af det europæiske territoriale samarbejde (Interreg) og glæder sig over Kommissionens forslag om en målrettet finansiering og en konsekvent gennemførelse af forenklinger med henblik på at styrke det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde herunder interregionale og missionbyers investeringer i innovation, fremskynde reduktionen af skævhederne mellem de forskellige regioner og styrke gennemførelsen af fælles, behovsorienterede løsninger. Udvalget fremhæver, at det er vigtigt at bevare og videreudvikle lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), integrerede territoriale investeringer (ITI) og andre integrerede territoriale værktøjer i perioden 2028–2034. Udvalget anser disse værktøjer som afgørende for en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken i byer, bynære områder, landdistrikter og grænseoverskridende områder, da de fremmer inddragelsen af interessenter og skræddersyr investeringerne til de konkrete territoriale behov og støtter fælles strategier for klimatilpasning, den grønne og den digitale omstilling og kriseresiliens;

25.

gør opmærksom på, at konkurrenceevne og et robust indre marked hviler på indsigt i og udnyttelse af regionernes stærke sider. En samhørighedspolitik for alle regioner er en forudsætning for Unionens velstand og for et stærkere indre marked. Samhørighedspolitikken er en vigtig kilde til finansiering af forskning og innovation i forbindelse med udviklingen af stærke regionale innovationsøkosystemer. Kommissionen bør derfor støtte oprettelsen af europæiske værdikæder baseret på disse strategier for intelligent specialisering og optimering af regionale innovationsøkosystemer. Der bør lægges vægt på vurderingen af de sociale, økonomiske og territoriale behov samt de forventede sociale virkninger, herunder inklusion og tilgængelighed. For eksempel ville en hurtig udvikling af kapitalmarkedsunionen — hvilket der også opfordres til Draghirapporten — være et skridt i den rigtige retning for at skabe den ønskede fleksibilitet til finansiering af investeringer, navnlig gennem privat kapital;

26.

understreger behovet for at kombinere den globale tilgang til konkurrenceevne som defineret i Draghirapporten, og som også afspejles i de forskellige centralt forvaltede flerårige programmer under udgiftsområdet »Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed«, med en stedbaseret tilgang, der frigør vækstpotentialet i hele EU;

27.

minder om, at opretholdelse af de europæiske værdier i Unionen er omfattet af den strategiske dagsorden 2024-2029, og at fremme af vores kulturelle mangfoldighed og kulturarv bør betragtes som en investering, og ikke en omkostning i betragtning af disse sektorers iboende værdi, herunder sociale og økonomiske værdi;

28.

understreger, at erfaringerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten har vist, at EU-investeringer uden lokal og regional knowhow og en effektiv forvaltning, der inddrager alle territoriale niveauer ikke når i mål. RU påpeger, at det er afgørende at sikre, at der findes effektive mekanismer for flerniveaustyring mellem det regionale, nationale og europæiske niveau for at skabe demokratisk legitimitet og effektiv opfyldelse af målene i FFR;

29.

fremhæver betydningen af privat finansiering til gennemførelse af investeringer og udvikling af lokale erhvervsstøtteøkosystemer. Udvalget minder om, at investeringer under samhørighedspolitikken medfinansieres af regionale og territoriale myndigheder, offentlige organer og private enheder;

30.

går ind for at styrke den resultatorienterede tilgang og fremhæver behovet for administrativ kapacitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Udvalget understreger, at målingen af tiltagenes effekt skal afspejle de reelle territoriale behov og forskelle, omfatte kvalitative elementer og ikke føre til yderligere centralisering på bekostning af den territoriale samhørighed. Udvalget mener, at revisioner og kontroller i flerniveausystemet klart skal fokusere på opnåelsen af delmål, mål og resultater i tråd med det overordnede mål om resultatorientering. De skal udformes på en måde, der afspejler fordelingen af lovgivningsmæssige, administrative og finansielle kompetencer mellem myndighedsniveauer i medlemsstaten. Udvalget mener, at der er et klart behov for at skabe de nødvendige betingelser for en mere effektiv, smidigere og hurtigere behandling for dermed at mindske bureaukratiet betydeligt for alle involverede aktører og frem for alt sikre dem en høj retssikkerhed.

Fleksibilitet og forenkling af lovgivningen

31.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter målet om at forenkle strukturen og mindske den administrative byrde. Forenklingen bør først og fremmest gavne støttemodtagerne ved at sænke barriererne for adgang til EU-budgettet og gøre udgifterne mere effektive. Forenkling må ikke blive brugt som undskyldning for at omgå partnerskabsprincippet, idet en korrekt anvendelse af partnerskabsprincippet og hensyntagen til regionale forhold vil øge effektiviteten af EU-udgifterne og være afgørende for, at EU's FFR bliver en succes;

32.

glæder sig over forslagene om at gøre FFR mere fleksibel, så den kan reagere på uforudsete behov gennem ad hoc-mekanismer, og over forslaget om en ny undtagelsesmekanisme i forslaget om egne indtægter, der skal reducere risikoen for, at finansiering til langsigtede investeringer anvendes til justeringer. Udvalget påpeger, at lånefinansierede instrumenter i undtagelsestilfælde kan være en metode til at finde de nødvendige midler, hvis restriktionerne i traktaten og relevant EU-lovgivning respekteres fuldt ud.

Støtte til lokalt demokrati og civilsamfundet

33.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til at holde fast i princippet om, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Inkluderende, gennemsigtig og interaktiv forvaltning, der inddrager lokale myndigheder, civilsamfundet samt økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter, er afgørende for at øge offentlighedens tillid til og medansvar for EU's politikker. FFR handler ikke kun om finansiering, men også om demokrati, europæisk enhed og EU's merværdi. Hvis byer, regioner og kommuner i praksis udelukkes fra beslutningsprocessen bliver det lokale niveau forbigået, og Europas sikkerheds- og værdigrundlag undermineres;

34.

mener, at det er vigtigt at være opmærksom på behovet for fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, navnlig på de politikområder, der henhører under national kompetence, samtidig med at der sikres en meningsfuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. Der skal sikres sammenhæng, effektivitet og respekt for de forskellige forvaltningsniveauers institutionelle kompetencer.