Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Fondene på området indre anliggender: Migration, grænser, sikkerhed

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-støtte til asyl, migration og integration for perioden 2028-2034

(COM(2025) 540 final)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-støtte til Schengenområdet, til integreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles visumpolitik for perioden 2028-2034

(COM(2025) 541 final)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-støtte til indre sikkerhed for perioden 2028-2034

(COM(2025) 542 final)

(C/2026/2547)

Ordfører:

José Antonio MORENO DÍAZ

Rådgiver	Gemma PINYOL (for ordføreren, Gruppe II)
Lovgivningsprocedure	EU Law Tracker
Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 14.10.2025 Rådet for den Europæiske Union, 15.10.2025
Retsgrundlag	Artikel 79, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kommissionens dokumenter	COM(2025) 540 final COM(2025) 541 final COM(2025) 542 final
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	27.1.2026
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.2.2026
Plenarforsamling nr.	603
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	180/15/26

1. ANBEFALINGER

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) noterer sig med interesse de tre forslag til forordninger om økonomisk støtte — som omhandler indrejse, migration og integration, Schengenområdet, grænser og visa og indre sikkerhed — og som fastlægger EU's støtteramme for perioden 2028 til 2034. Udvalget understreger samtidig, at der er et akut behov for at fastlægge en indvandringspolitik, som tilvejebringer lovlige, sikre og effektive kanaler for adgang til EU. Denne holdning er i overensstemmelse med EØSU's tidligere udtalelser, hvori udvalget har understreget betydningen af at sikre lovlige adgangsveje ind i EU, beskytte migranters grundlæggende rettigheder og forbedre mobilitetsstyringen inden for EU.

1.2.

EØSU bemærker, at de tre forordninger tilsammen er udtryk for en strukturel omlægning af EU's prioriteter med et markant skift i retning af kontrol og sikkerhed. Udvalget anerkender, at effektiv grænseforvaltning er afgørende for et velfungerende Schengenområde, men det stærke fokus på sikkerhed — både på de indre og ydre linjer — gør, at der er en tendens til at glemme støtteforanstaltninger rettet mod integration og inklusion. EØSU understreger, at migrationspolitik handler om andet og mere end sikkerhed, og påpeger, at det nuværende fokus på sikkerhed i finansieringsforordningerne risikerer at overskygge de lige så vigtige integrations- og inklusionsforanstaltninger, som er afgørende for social samhørighed, økonomisk deltagelse og effektiv migrationsstyring i EU.

1.3.

EØSU betoner, at et komplet sæt værktøjer og instrumenter beregnet til at styre den lovlige migration og forhindre uregelmæssigheder er et vigtigt element i et velfungerende migrationssystem, som også omfatter tilbagesendelse, når det er relevant og i fuld overensstemmelse med EU-retten og folkeretten. Ikke desto mindre skal de implementeres med stor omtanke og med respekt for de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til individuel beskyttelse.

1.4.

EØSU bemærker, at der lægges særlig vægt på sammenhæng og komplementaritet mellem interne midler og EU's eksterne politikker, navnlig instrumentet for et globalt Europa. EØSU påpeger, at denne sammenfletning af instrumenter ikke må udviske grænserne mellem humanitære mål og mål for grænsekontrol og sikkerhed, da dette kunne flyttefokus for EU's tilgang fra at bygge på rettighedsbaseret beskyttelse og inklusion til i højere grad at handle om sikkerhedsforanstaltninger

1.5.

Det er efter EØSU's mening afgørende at forbedre mekanismerne for uafhængig overvågning af grundlæggende rettigheder og humanitære forhold ved grænserne ved hjælp af gennemsigtige rapporteringsmekanismer. Udvalget understreger, at der bør oprettes sådanne mekanismer i alle medlemsstater, og samtidig bør det sikres, at Kommissionen kan få adgang til og anvende dem.

1.6.

For så vidt angår forordning COM(2025) 540, bemærker EØSU i) den manglende klarhed med hensyn til mekanismerne for overholdelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder i forbindelse med tilbagesendelse og tilbagetagelse, ii) manglen på bindende forpligtelser vedrørende lovlig migration og integration og iii) den begrænsede inddragelse af lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. EØSU mener derfor, at det ville være nyttigt at undersøge mulighederne for at fremme informationsudveksling og udveksling af bedste praksis med henblik på at forbedre samarbejdet og sikre en mere effektiv, rettighedsbaseret migrationsstyring, også på regionalt og lokalt plan.

1.7.

Hvad angår forordning COM(2025) 541, advarer EØSU mod at udvide de teknologiske overvågningsværktøjer uden stærke garantier for databeskyttelse, idet man risikerer at styrke en »Fort Europa«-tilgang med ringe hensyntagen til de humanitære konsekvenser. EØSU peger på, at retten til asyl ikke kan undgå at blive sat på spil, når hastighed og sikkerhed prioriteres højere end retssikkerhed og individuelle vurderinger.

1.8.

Med hensyn til forordning COM(2025) 542 understreger EØSU, i) at indre sikkerhed ikke bør opnås på bekostning af borgerlige frihedsrettigheder og social samhørighed, ii) at man bør være forsigtig med at koble migrationsstyring sammen med strafferet, og iii) at man i forbindelse med samarbejdet med tredjelande skal overholde menneskerettighederne og folkeretten til punkt og prikke.

1.9.

Efter EØSU's opfattelse lægger de tre forordninger, som sammen vedtages for perioden 2028-2034, stor vægt på sikkerhedsforanstaltninger og udlicitering af grænsekontrollen, hvilket giver anledning til bekymring for potentielle risici i forhold til de grundlæggende rettigheder. Det er afgørende at sikre, at de grundlæggende menneskerettigheder samtidig beskyttes.

1.10.

EØSU mener, at støtte til fri bevægelighed og Schengenområdet, som er et af EU's vigtigste resultater, er afgørende for en sammenhængende og troværdig EU-tilgang til politikker for migration, grænseforvaltning og sikkerhed. Endvidere understreger udvalget, at Europas legitimitet, når det gælder migrations-, grænse- og sikkerhedspolitikker, afhænger af Unionens evne til at forsvare demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. I den forbindelse bør finansielle instrumenter beskytte mennesker såvel som grænser og sikre, at værdighed, retfærdighed og solidaritet står i centrum for EU's aktiviteter.

2. FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

Baggrund

2.1.

De tre forslag — COM(2025) 540, 541 og 542 — er en del af den finansielle ramme for perioden efter 2027 og fastlægger EU's støtte til henholdsvis asyl, migration og integration, Schengenområdet, integreret grænseforvaltning og visumpolitik og indre sikkerhed. Tilsammen ajourfører og erstatter de den eksisterende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF), Fonden for Integreret Grænseforvaltning og Fonden for Intern Sikkerhed og gennemfører pagten om migration og asyl fra 2024, Schengenforvaltningsreformerne og strategien for EU's indre sikkerhed (ProtectEU) og fastlægger derigennem EU's finansieringsprioriteter for perioden 2028-2034.

2.2.

Forordningen om støtte til asyl, migration og integration støtter gennemførelsen af pagten om migration og asyl ved at sikre, at alle medlemsstater har »velforberedte systemer« for asyl, modtagelse, tilbagesendelse samt tidlig integration af tredjelandsstatsborgere. Den lægger op til nationale integrerede sagsforvaltningssystemer, der samler asyl, modtagelse og tilbagesendelse i mere effektive systemer. Det understreges i forordningen, at der er brug for betragtelige mellem- og langsigtede investeringer i digitalisering og AI-baserede teknologier for at forenkle forvaltningssystemet og gøre det mere effektivt samt opnå hurtigere, enklere og mere effektive tilbagesendelsesprocedurer. Endelig finansieres der med forordningen nøglepersonale til driften af systemet, bl.a. sagsbehandlere, juridiske rådgivere og overvågere af grundlæggende rettigheder, ligesom den omfatter støtte til specifikke aktiviteter i tredjelande og dermed styrker den eksterne dimension af migrationsstyringen. I forbindelse med forslaget afsættes der 11,975 mia. EUR for perioden 2028-2034 med fokus på solidaritet, rimelig ansvarsfordeling og finansiering af genbosætning, humanitær indrejse og omfordeling som fastsat i forordning (EU) 2024/1351 (1).

2.3.

Forordningen om støtte til Schengenområdet og visumpolitikken har til formål at sikre et fuldt fungerende Schengenområde gennem mere sikre ydre grænser, hvor integreret europæisk grænseforvaltning og visumpolitik sættes i centrum, og der ydes støtte til screeningforordningen som en del af det, der i forordningen defineres som effektiv grænseforvaltning. Den prioriterer det akutte behov for at beskytte grænserne mod hybride trusler og anvendelse af migration som et våben samt foranstaltninger til forebyggelse af irregulære bevægelser og bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel. Endvidere understreges det i forordningen, at der er behov for store, interoperable IT-systemer (Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), Eurodac, ind- og udrejsesystemet (EES) og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)), og at det er nødvendigt at øge den økonomiske støtte til agenturer såsom Frontex og eu-LISA og styrke dem. Instrumentet øremærker ca. 15,4 mia. EUR for perioden 2028-2034.

2.4.

Forordningen om støtte til indre sikkerhed har til formål at skabe et sikrere og tryggere Europa i overensstemmelse med ProtectEU-strategien (vedtaget den 1. april 2025). Den imødegår grænseoverskridende trusler såsom organiserede kriminelle netværk, terrortrusler, ekstremisme og radikalisering, cyberangreb og udenlandsk informationsmanipulation. Desuden prioriteres øget koordinering mellem retshåndhævende og retlige myndigheder, og der integreres sikkerhedshensyn over en bred kam i EU's politikker, herunder i politikken for EU's optræden udadtil. Med et budget på ca. 6,8 mia. EUR for perioden 2028-2034 gør forslaget ProtectEU-strategien operationel og fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne, EU's agenturer (Europol, Cepol, EUDA) og relevante civilsamfundsaktører og private aktører.

2.5.

De enkelte forordninger fungerer under de horisontale regler, der er fastlagt for den kommende Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed, som er paraplymekanismen for EU's programmer med delt forvaltning.

Bemærkninger til de foreslåede forordninger

2.6.

EØSU understreger, at migrationspolitik handler om andet og mere end sikkerhed, og påpeger, at det nuværende fokus på sikkerhed i finansieringsforordningerne risikerer at overskygge de lige så vigtige integrations- og inklusionsforanstaltninger, som er afgørende for social samhørighed, økonomisk deltagelse og effektiv migrationsstyring i EU.

2.7.

EØSU anerkender, at effektiv grænsekontrol er afgørende for at sikre Schengenområdets integritet, og for at det fungerer tilfredsstillende, men understreger, at det også er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til integrationspolitikker, herunder fremme af adgangen til arbejdsmarkedet, sprogindlæring og foranstaltninger til social inklusion, for at sikre en bæredygtig og sammenhængende migrationsstyring.

2.8.

EØSU understreger, at der er et akut behov for at fastlægge en indvandringspolitik, som tilvejebringer lovlige, sikre og effektive kanaler for adgang til EU. Denne holdning er i tråd med EØSU's tidligere udtalelser (2), hvori udvalget har understreget betydningen af at sikre lovlige adgangsveje ind i EU, beskytte migranters grundlæggende rettigheder og forbedre mobilitetsstyringen inden for EU.

2.9.

EØSU noterer sig med interesse de tre forslag til forordninger om økonomisk støtte (indrejse, migration og integration, Schengenområdet, grænser og visa og indre sikkerhed), som fastlægger EU's støtteramme for perioden 2028 til 2034, og bemærker, at denne ramme gør kriseresponsmekanismen i pagten om migration og asyl og ProtectEU-strategien til en permanent og langsigtet struktur, der finder anvendelse indtil 2034.

2.10.

EØSU bemærker, at de tre forordninger tilsammen er udtryk for en strukturel omlægning af EU's prioriteter med et markant skift i retning af kontrol og sikkerhed. EØSU noterer sig konsolideringen af en sikkerhedsbaseret tilgang, der lægger migration, grænser og indre sikkerhed ind under ProtectEU-sikkerhedsstrategiens paraply.

2.11.

EØSU bemærker, at vægten på sikkerhed — både på de indre og ydre linjer — gør, at der er en tendens til at glemme støtteforanstaltninger, som skal fremme integrationen af migranter i værtslandene, herunder sprogindlæring, fremme af adgangen til arbejdsmarkedet, navnlig gennem erhvervsuddannelse, og andre foranstaltninger, der øger den sociale og økonomiske inklusion.

2.12.

For så vidt angår AMIF-forordningen understreger EØSU, at selv om et komplet sæt værktøjer og instrumenter beregnet til at styre den lovlige migration og forhindre uregelmæssigheder er vigtige elementer i et velfungerende migrationssystem (som også omfatter tilbagesendelse, når det er relevant), skal de bruges med stor omtanke, da anvendelsen af disse foranstaltninger aldrig må ske på bekostning af grundlæggende rettigheder, navnlig ikke retten til individuel beskyttelse.

2.13.

EØSU henleder opmærksomheden på, at decentrale agenturer (Frontex, eu-LISA, Europol) får tildelt en langt større operationel rolle og en massiv forøgelse af midlerne. Udvalget er bekymret over at kunne konstatere, at investeringer i store IT-systemer og gennemførelse af screeningforordningen fører til, at grænser i stadig højere grad vil være kendetegnet ved teknologisk kontrol og hurtig sagsbehandling. EØSU peger på, retten til asyl ikke kan undgå at blive sat på spil, når hastighed og sikkerhed prioriteres højere end retssikkerhed og individuelle vurderinger.

2.14.

EØSU anerkender, at der nævnes finansiering til nøglepersonale såsom »overvågere af grundlæggende rettigheder«. Udvalget påpeger imidlertid, at den overordnede tilgang, når det gælder midlerne, er kendetegnet ved digitalisering (AI) og effektivitet i asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne, hvilket gør det vanskeligt at tildele hver enkelt sag individuel opmærksomhed. På den baggrund advarer EØSU om, at ønsket om at sikre effektivitet og nedbringelse af omkostningerne ved hjælp af teknologi ikke må sættes højere end vurderingen af den enkeltes behov for beskyttelse.

2.15.

EØSU er bekymret over den vægt, der lægges på sammenhæng og komplementaritet mellem interne midler og EU's eksterne politikker, navnlig instrumentet for et globalt Europa, som i bund og grund fremmer den økonomiske institutionalisering af udliciteringen, dvs. uddelegering af kontrol og sikkerhed til tredjelande, og gør det til en permanent strukturel søjle i EU's migrationsstyring og sikkerhedsforvaltning.

2.16.

Efter EØSU's opfattelse afspejler disse forslag en voksende tendens til at behandle migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed som indbyrdes forbundne politikområder. Denne ramme, som hviler på tre søjler, har til formål at sikre operationel sammenhæng og økonomisk fleksibilitet, hvor procedurerne forenkles for medlemsstaterne, og EU-agenturerne (Frontex, Europol, eu-LISA, Cepol osv.) tildeles en styrket rolle.

2.17.

EØSU påpeger, at denne sammenfletning af instrumenter også risikerer at udviske grænserne mellem humanitære mål og mål for grænsekontrol og sikkerhed. Udvalget understreger derfor, at det er vigtigt at sikre, at EU's strategi forbliver fast forankret i rettighedsbaseret beskyttelse og inklusion, og at sikkerhedsforanstaltninger og samarbejde med tredjelande ledsages af passende garantier, gennemsigtighed og ansvarlighed.

2.18.

2.19.

EØSU noterer sig også iii) den begrænsede inddragelse af lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. I den forbindelse understreger EØSU, at de lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at byde flygtninge velkommen og støtte integrationen af migranter. I mange medlemsstater er det især disse aktører, som står for gennemførelsen og leverer uundværlig praktisk ekspertise og tjenester. EØSU opfordrer derfor til, at de i langt højere grad og mere systematisk inddrages i udformningen og gennemførelsen af EU-finansierede foranstaltninger, herunder gennem struktureret dialog, bedre informationsudveksling og udbredelse af bedste praksis, for at styrke samarbejdet og sikre en mere effektiv, rettighedsbaseret migrationsstyring på lokalt og regionalt niveau.

2.20.

Hvad angår forordning COM(2025) 541, advarer EØSU mod at udvide de teknologiske overvågningsværktøjer uden stærke garantier for databeskyttelse, idet man risikerer at styrke en »Fort Europa«-tilgang med ringe hensyntagen til de humanitære konsekvenser. Investeringer i store IT-systemer og i gennemførelse af screeningforordningen fører til, at grænser i stadig højere grad vil være kendetegnet ved hurtig sagsbehandling og teknologisk kontrol. Dette medfører i sagens natur en risiko for asylretten, da hastighed og sikkerhed prioriteres højere end retssikkerhed.

2.21.

2.22.

2.23.

For så vidt angår øremærkning af midler til »overvågere af grundlæggende rettigheder« og beslutningen om at digitalisere og anvende kunstig intelligens i forbindelse med asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, mener EØSU, at der er en risiko for, at et sådant ønske om at sikre effektivitet og nedbringelse af omkostningerne ved hjælp af teknologi og hurtige procedurer vil blive sat højere end vurderingen af den enkeltes behov for beskyttelse.

2.24.

Efter EØSU's opfattelse er de tre finansielle forordninger tilsammen udtryk for en gennemgribende strukturel omlægning af EU's prioriteter for perioden 2028-2034, som er karakteriseret ved sikkerhedsforanstaltninger, udlicitering og en risiko for, at de grundlæggende rettigheder undermineres.

2.25.

2.26.

Udvalget understreger, at Europas legitimitet, når det gælder migrations-, grænse- og sikkerhedspolitikker, afhænger af Unionens evne til at forsvare demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. I den forbindelse bør finansielle instrumenter beskytte mennesker såvel som grænser og sikre, at værdighed, retfærdighed og solidaritet står i centrum for EU's aktiviteter.

Bruxelles, den 19. februar 2026.

Séamus BOLAND

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1351 af 14. maj 2024 om asylforvaltning og migrationsstyring, om ændring af forordning (EU) 2021/1147 og (EU) 2021/1060 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 604/2013 (EUT L, 2024/1351, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1351/oj).

(2) Se for eksempel: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020) 609 final) ( EUT C 123 af 9.4.2021, s. 15).