Appel iværksat den 5. februar 2026 af SBK Art OOO til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 26. november 2025 i sag T-607/24, SBK Art mod Rådet

Sag C-66/26 P

(C/2026/2363)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: SBK Art OOO (ved Rechtsanwälte G. Lansky og P. Goeth)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Republikken Kroatien, Kongeriget Nederlandene og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—

Der træffes endelig afgørelse i sagen; følgende retsakter:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2456 af 12. september 2024 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/2455 af 12. september 2024 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (2),

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2025/528 af 14. marts 2025 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (3), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2025/527 af 14. marts 2025 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (4),

annulleres, for så vidt som alle disse retsakter vedrører appellanten; Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne afsiger dom i overensstemmelse med Domstolens afgørelse vedrørende retsspørgsmål, og afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender:

Retten begik en retlig fejl, idet den i den appellerede doms præmis 38-49 fastslog, at kriteriet om tilknytning – som fastsat i artikel 2, stk. 1, og, i det væsentlige, artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse (FUSP) 2014/145 (5), som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/329 af 25. februar 2022 (6), og i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 269/2014 (7), som ændret ved Rådets forordning (EU) 2022/330 af 25. februar 2022 (8) (herefter »tilknytningskriteriet«) – er i overensstemmelse med princippet om forudsigelighed og retssikkerhedsprincippet, som fastsat i traktaterne, og derfor ikke skal udelukkes fra anvendelse i medfør af artikel 277 TEUF.

Retten begik en retlig fejl, idet den i den appellerede doms præmis 64-77 fastslog, at Rådet handlede lovligt, da det undlod at rådføre sig med appellanten forud for genopførelsen af denne på listen.

Retten begik en retlig fejl, idet den i den appellerede doms præmis 78-147 fastslog, at Rådet ikke anlagde et urigtigt skøn, da det anså appellanten for at have tilknytning til Sberbank i tilknytningskriteriets forstand.

Retten begik en retlig fejl, idet den i den appellerede doms præmis 148-161 fastslog, at Rådet ikke havde tilsidesat appellantens grundlæggende rettigheder. Navnlig begik Retten en fejl, da den fastslog, at de bestemmelser, på grundlag af hvilke de restriktive foranstaltninger blev pålagt (særligt tilknytningskriteriet), udgjorde »lovgivning« i materiel forstand, og at de pålagte restriktive foranstaltninger havde været forholdsmæssige.

(1) EUT L, 2024/2456.

(2) EUT L, 2024/2455.

(3) EUT L, 2025/528.

(4) EUT L, 2025/527.

(5) EUT 2014, L 78, s. 16.

(6) EUT 2022, L 50, s. 1.

(7) EUT 2014, L 78, s. 6.

(8) EUT 2022, L 51, s. 1.