—

Der anordnes i henhold til artikel 88 i Rettens procesreglement de foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, der er anmodet om i det tredje anbringende, for så vidt som Retten finder det nødvendigt.

—

Annullation af Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2025) 8118 final af 26. november 2025 om fastsættelse af det tilsynsgebyr, der skal pålægges Facebook og Instagram i henhold til artikel 43, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (1).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger og udgifter i forbindelse med denne sag.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er ukorrekt, for så vidt som den maksimale samlede grænse for sagsøgerens gebyr heri beregnes ud fra Meta Platforms, Inc.’ globale overskud på grundlag af tilsynsgebyrforordningens (2) artikel 5, stk. 2, andet punktum, idet denne bestemmelse er i strid med artikel 43, stk. 4 og 5, i forordningen om digitale tjenester sammenholdt med artikel 290, stk. 1, TEUF, og det derfor i medfør af artikel 277 TEUF skal fastslås, at den ikke kan finde anvendelse.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er ukorrekt, idet sagsøgeren er pålagt en del af de såkaldte »restbeløb«, som ikke blev pålagt andre udbydere som følge af anvendelsen af loftet for deres tilsynsgebyrer, baseret på tilsynsgebyrforordningens artikel 5, stk. 4. Denne bestemmelse bør erklæres uanvendelig på sagsøgeren i henhold til artikel 277 TEUF, da den tilsidesætter artikel 43, stk. 5, litra b), i forordningen om digitale tjenester sammenholdt med artikel 290, stk. 1, i TEUF samt proportionalitetsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

3.

Tredje anbringende om, at sagsøgerens ret til at blive hørt, der er fastsat i chartrets artikel 41, stk. 2, litra a), er blevet tilsidesat i forbindelse med den anfægtede afgørelse. Hverken den foreløbige fastsættelse af størrelsen af det årlige tilsynsgebyr eller den anfægtede afgørelse forklarer på en tilstrækkelig, gennemsigtig og reproducerbar måde den metode og de underliggende tal, der er anvendt til at fastsætte sagsøgerens gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere i henhold til artikel 43, stk. 5, litra b), i forordningen om digitale tjenester.

4.

Fjerde anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel. Den indeholder ikke de vigtigste detaljer om, hvordan sagsøgerens gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere blev beregnet.

5.

Femte anbringende, om at den anfægtede afgørelse fulgte samme tilgang i forbindelse med beregningen af de gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere, som Retten i sag T-55/24 fandt var i strid med artikel 43, stk. 3-5, og artikel 87 i forordningen om digitale tjenester. Den anfægtede afgørelses tilsidesættelse af denne dom udgør en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF. Subsidiært gøres gældende, Kommissionens tilgang til beregningen af de gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere i den anfægtede afgørelse tilsidesatte artikel 43, stk. 3-5, og artikel 87 i forordningen om digitale tjenester sammenholdt med artikel 290 TEUF og 291 TEUF og proportionalitetsprincippet.