P10_TA(2025)0278

Strategien for ligestilling mellem kønnene 2025

Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2025 om strategien for ligestilling mellem kønnene 2025 (2024/2125(INI))

(C/2026/1665)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—	der henviser til artikel 8, 10, 19, 79, 83, 151, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 21, 23 og 24,

—	der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret og undertegnet af Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017, og Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen »Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder« (COM(2021)0102),

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—	der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og dens generelle henstillinger,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev vedtaget den 12. december 2006,

—	der henviser til de afsluttende bemærkninger vedrørende de kombinerede periodiske EU-indberetninger for 2. og 3. periode, som blev vedtaget af FN's komité for rettigheder for personer med handicap den 21. marts 2025, og navnlig dens henstillinger i henhold til artikel 6,

—	der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 21. december 1965,

—	der henviser til FN's Beijingerklæring og -handlingsprogram af 15. september 1995 og til resultaterne af gennemgangskonferencerne,

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,

—

der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling af 21. oktober 2015 og til de deri fastsatte verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5 »Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder« og mål 3 »Sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle i alle aldre« (hvilket indbefatter kvinder og piger), og de dertil knyttede mål og indikatorer,

—

der henviser til Eurostats rapport fra juni 2024 med titlen »Sustainable development in the European Union: Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context – 2024 edition (1)« (Bæredygtig udvikling i Den Europæiske Union: Overvågningsrapport om fremskridt i retning mod FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i en EU-sammenhæng – 2024),

—	der henviser til Kommissionens rapport fra maj 2023 med titlen »EU Voluntary Review on the Implementation of the 2030 Agenda for Sustainable Development« (2) (EU's frivillige gennemgang af gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling),

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om lige løn af 29. juni 1951 og til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om vold og chikane af 21. juni 2019,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations resolution af 14. juni 2024 om anstændigt arbejde og omsorgsøkonomien,

—

der henviser til Europarådets konvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der blev ratificeret af EU i juni 2023, og til landeovervågningsrapporterne om konventionens gennemførelse fra ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (GREVIO),

—	der henviser til Europarådets rapport fra april 2021 med titlen »Second General Report on GREVIO's Activities«,

—	der henviser til henstillingerne, rapporterne og beslutningerne fra Europarådets menneskerettighedskommissær og Europarådets organer,

—	der henviser til Yogyakartaprincipperne, der blev vedtaget i november 2006, og Yogyakartaprincipperne plus 10, der blev vedtaget i november 2017,

—	der henviser til de holdninger, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedskomité den 31. marts 2016 i meddelelse nr. 2324/2013, Mellet mod Irland, fodnote 6, punkt 7.7, og den 29. marts 2011 i meddelelse nr. 1608/2007, L.M.R. mod Argentina, punkt 9.3 og 9,

—	der henviser til EØF's og EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af ligebehandlingen af mænd og kvinder (direktiv 79/7/EØF (3), direktiv 86/613/EØF (4), direktiv 92/85/EØF (5), direktiv 2004/113/EF (6), direktiv 2006/54/EF (7) og direktiv 2010/41/EU (8)),

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (9) (direktivet om racelighed) og til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen »En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025« (COM(2020)0565),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 2. juli 2008 til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) (det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre (10),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (12),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (13) (direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil af 4. juli 2019 med titlen »EU's handlingsplan om kvinder, fred og sikkerhed 2019-2024«, hvis anvendelsesperiode blev forlænget til 2027 i november 2023,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen »En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse« (COM(2020)0620),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester) (14),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (15)

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/0970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (16),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1385 af 14. maj 2024 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (17),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU (18),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1712 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (19) (det reviderede direktiv om bekæmpelse af menneskehandel),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 6. februar 2024 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (COM(2024)0060),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« (COM(2020)0152),

—

der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen »EU's kønshandlingsplan III: en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil« (JOIN(2020)0017), som er blevet forlænget til 2027, og til det ledsagende fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene af 25. november 2020 med titlen »Objectives and Indicators to frame the implementation of the Gender Action Plan III (2021-25)« (Mål og indikatorer som grundlag for gennemførelsen af kønshandlingsplan III (2021-25)) (SWD(2020)0284),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2020 med titlen »EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025)« (COM(2020)0258),

—	der henviser til den europæiske kræfthandlingsplan (COM(2021)0044), til EU's kræftmission og til den endelige rapport fra Det Særlige Udvalg om Kræftbekæmpelse,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »En Union med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030« (COM(2021)0101),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (20),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. september 2022 om den europæiske plejestrategi (COM(2022)0440), der har til formål at sikre økonomisk overkommelige og tilgængelige plejetjenester af høj kvalitet for at forbedre situationen for både plejemodtagere og (formelle og frivillige) omsorgspersoner (som primært er kvinder),

—	der henviser til Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet (21),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (22),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. september 2024 med titlen »Gennemførelse af LGBTIQ-ligestillingsstrategien 2020-2025« (COM(2024)0420),

—	der henviser til Ursula von der Leyens politiske retningslinjer af 18. juli 2024 med titlen »Europas valg – politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. marts 2025 med titlen »En køreplan for kvinders rettigheder« (COM(2025)0097),

—	der henviser til Kommissionens rapport fra marts 2025 med titlen »2025 Report on Gender Equality in the EU« (Rapport om ligestilling mellem kønnene i EU 2025),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 2. juni 2006 om kvinders sundhed (23),

—	der henviser til EU-Domstolens dom af 14. december 2021, V.М.А. mod Stolichna obshtina, rayon »Pancharevo« (24),

—	der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om kvinder med handicap (25),

—	der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (26),

—	der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU (27),

—	der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold (28),

—	der henviser til sin beslutning af 30. januar 2020 om kønsbestemt lønforskel (29),

—	der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik (30),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene (31),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen og perioden efter krisen (32),

—	der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om udligning af den kønsbestemte digitale kløft: Kvinders deltagelse i den digitale økonomi (33),

—	der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om fremtidige udfordringer for kvinders rettigheder i Europa: mere end 25 år efter Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet (34),

—	der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om fremme af ligestilling mellem kønnene i uddannelse og karriereveje inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) (35),

—	der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om situationen for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU inden for rammerne af kvinders sundhed (36),

—	der henviser til sin beslutning af 16. september 2021 med henstillinger til Kommissionen om at identificere kønsbaseret vold som et nyt kriminalitetsområde som omhandlet i artikel 83, stk. 1, i TEUF (37),

—	der henviser til sin beslutning af 14. december 2021 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af kønsbaseret vold: cybervold (38),

—	der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2018-2020 (39),

—	der henviser til sin beslutning af 10. marts 2022 om EU's kønshandlingsplan III (40),

—	der henviser til sin beslutning af 3. maj 2022 om opnåelse af kvinders økonomiske uafhængighed gennem iværksætteri og selvstændig virksomhed (41),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2022 om »Hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser« (42),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juli 2022 om fattigdom blandt kvinder i Europa (43),

—	der henviser til sin beslutning af 1. juni 2023 om seksuel chikane i EU og evaluering af MeToo (44),

—	der henviser til sin beslutning af 14. september 2023 om regulering af prostitution i EU: dens grænseoverskridende virkninger og indvirkning på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder (45),

—	der henviser til sin beslutning af 11. april 2024 om medtagelse af retten til abort i EU's charter om grundlæggende rettigheder (46),

—	der henviser til sin henstilling af 19. december 2024 til Rådet om EU's prioriteringer for den 69. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (47),

—	der henviser til udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling af 9. april 2025 om et fornyet langsigtet budget for Unionen i en verden i forandring,

—

der henviser til rapporten af 25. november 2024 fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Eurostat og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) med titlen »EU gender-based violence survey: key results« (EU-undersøgelse om kønsbaseret vold: vigtigste resultater),

—	der henviser til ligestillingsindekset 2024, som blev offentliggjort af EIGE den 10. december 2024,

—	der henviser til studiet med titlen »Policies for long term carers« (Politikker for langtidsplejere), som blev offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning i november 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A10-0210/2025),

der henviser til, at retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i traktaterne (48) og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og er af afgørende betydning for EU's videre udvikling; der henviser til, at EU spiller en nøglerolle med hensyn til at udrydde ulighed og fremme lighed, som fastsat i TEUF (49);

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi i EU, en grundlæggende rettighed og et centralt princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder og en væsentlig forudsætning for fremskridt, som kræver fremme af lige muligheder og resultater fra de tidligste undervisningstrin og udryddelse af kønsstereotyper helt fra barndommen af; der henviser til, at Parlamentet bifalder principperne i den erklæring, der er knyttet som bilag til Kommissionens meddelelse af 7. marts 2025 med titlen »En køreplan for kvinders rettigheder«, som minimumsstandarder og understreger, at der er behov for større ambitioner;

der henviser til, at medlemsstaterne i gennemsnit opnåede 71,0 point ud af 100 i EU's ligestillingsindeks for 2024, hvilket er en meget moderat fremgang på 0,8 point i forhold til den forrige udgave af indekset; der henviser til, at der i stigende grad er modreaktioner mod fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, hvorigennem man forsøger at genetablere forældede kønsroller som normen, sætter spørgsmålstegn ved de opnåede ligestillingsfremskridt og blokerer for yderligere fremskridt; der henviser til, at forskellige interessenter, herunder FN's Generalforsamling, har erkendt den aktive modstand mod resultater og fremskridt på området for kønsligestilling og den stadig større tilbagegang for kvinders rettigheder; der henviser til, at anti-genderbevægelser og anti-rettighedsbevægelser dagligt truer kvinder og pigers grundlæggende rettigheder og opnåelse af kønsligestilling, og til, at det globale tilbageslag mod kvinder og kvinders rettigheder også mærkes i det globale syd, idet nedskæringer i udviklingsbistanden hovedsagelig rammer kvinder i udviklingsområder, og den globale mundkurv specifikt rammer kvinderettighedsorganisationer; der henviser til, at der er et åbenlyst og presserende behov for på ny at bekræfte, sikre og udvikle ligestilling mellem kønnene samt kvinders og pigers menneskerettigheder (50);

der henviser til, at bevægelser, der modsætter sig ligestillingspolitikker, familiemæssig mangfoldighed, ægteskab mellem personer af samme køn, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og kønsmainstreaming, forsøger at påvirke den nationale og europæiske politikudformning; der henviser til, at højreekstremistiske partier og antidemokratiske, fascistiske ideologier, som bliver stadig mere succesrige og populære, søger at undergrave etablerede rettigheder, hindre lovgivningsmæssige fremskridt og svække institutionelle mekanismer, som er indrettet til at beskytte kvinder, piger og de mest marginaliserede mennesker i vores samfund; der henviser til, at de, bl.a. ved hjælp af koordinerede desinformationskampagner, truer de resultater, der er opnået med hensyn til kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og retsstatsprincippet samt grundlæggende rettigheder generelt i EU og dets medlemsstater; der henviser til, at der i det store og hele stadig ikke er forsket nok i de mekanismer, som disse bevægelser benytter til at organisere sig, rejse økonomiske midler, mobilisere og udøve indflydelse på tværs af nationale grænser, men at en rapport (51) fra 2021 viste, at der er et tværnationalt netværk, der træffer strategiske økonomiske beslutninger på tværs af internationale grænser; der henviser til, at der på globalt plan kan observeres en foruroligende stigning i den såkaldte manosfære, hvor mandlige influencere online på de sociale medier gør sig til fortalere for det falske narrativ om, at feminisme og ligestilling mellem kønnene er kommet på bekostning af mænds rettigheder, anvender ekstremt sprog, normaliserer vold mod kvinder og piger og har stadig stærkere forbindelser til radikalisering og ekstremistiske ideologier (52); der henviser til, at Kommissionen som traktaternes vogter også bør stå i spidsen for beskyttelsen af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, da en sådan udvikling udgør en direkte trussel mod værdierne menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstatsprincippet, der er nedfældet i artikel 2 i TEU; der henviser til, at visse af Kommissionens forslag, der har til formål at forenkle lovgivningen, såsom det oprindelige udkast til Horisont Europa-arbejdsprogrammet for 2025, risikerer at hæmme ligestillingen mellem kønnene, ligesom den bebudede plan om at trække forslaget til det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling tilbage; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for at styrke konkurrenceevnen og opnå bæredygtig vækst;

der henviser til, at kønsbaseret vold er et systemisk problem og stadig er et globalt udbredt og endemisk fænomen, også i EU, og har alvorlige konsekvenser for dem, der er ofre for og har overlevet vold, herunder kvinder og piger, og for samfundet som helhed, fordi den forstærker systemisk kønsskævhed og bevarer skadelige strukturer baseret på kønsstereotyper; der henviser til, at vedtagelsen i 2024 af direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet var en vigtig milepæl på vejen mod udryddelse af kønsbaseret vold, og til, at det nu vil være af afgørende betydning at sikre, at medlemsstaterne gennemfører den fuldt ud og rettidigt, samtidig med at det anerkendes, at vi er nødt til at yderligere at udvikle hurtige, innovative og effektive modsvar, herunder gennem brug af digitale værktøjer og teknologier inden for kunstig intelligens; der henviser til, at omkring en tredjedel af de kvinder i EU, der har været udsat for seksuel chikane, oplevede det på arbejdspladsen (53) – med ødelæggende konsekvenser for ofrene; der henviser til, at dette viser vigtigheden af at indføre konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold på arbejdspladsen, herunder støtte til ofre, og solide forebyggende foranstaltninger; der henviser til, at alle medlemsstaterne har undertegnet Istanbulkonventionen, men at fem medlemsstater stadig ikke har ratificeret den; der henviser til, at EU tiltrådte konventionen i 2023 for så vidt angår sager, der hører under Unionens enekompetencer;

der henviser til, at menneskehandel udgør en af de groveste krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder og den menneskelige værdighed og er et voksende område inden for organiseret kriminalitet, som hovedsagelig involverer kvinder, mindreårige og børn, navnlig med henblik på seksuel udnyttelse, og hvor man ofte går efter sårbare kvinder med falske løfter for derefter at tvinge dem ind i seksuel udnyttelse og udsætte dem for umenneskelige levevilkår; der henviser til, at menneskehandel er en form for moderne slaveri; der henviser til, at det er nødvendigt at gøre noget effektivt ved den efterspørgsel, der fremmer alle former for udnyttelse relateret til menneskehandel; der henviser til, at der er en stærk sammenhæng mellem menneskehandel og seksuel udnyttelse;

der henviser til, at tilgangen til prostitution varierer i medlemsstaterne, lige fra kriminalisering af den prostituerede eller brugeren til legalisering; der henviser til, at prostituerede kvinder gennemsnitligt udsættes for mere grusomme menneskerettighedskrænkelser, vold og udnyttelse end andre kvinder, herunder høje niveauer af kønsbaseret, psykisk, fysisk og seksuel vold; der henviser til, at mange faktorer får folk til at komme ind og blive i prostitution, herunder fattigdom som følge af social uretfærdighed og udstødelse, uligheder, begrænsede beskæftigelsesmuligheder og intersektionel forskelsbehandling; der henviser til, at der bør gennemføres politikker til støtte for personer, der ønsker at komme ud af prostitution;

der henviser til, at seksuelle og reproduktive rettigheder beskyttes som menneskerettigheder i den internationale og europæiske menneskerettighedslovgivning, f.eks. i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og den europæiske menneskerettighedskonvention, og udgør et meget vigtigt element i leveringen af helhedsorienteret sundhedspleje; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 11. april 2024 opfordrede til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), herunder retten til abort, medtages i EU's charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at SRSR (54) er afgørende for personers trivsel og selvstændiggørelse og omfatter adgang til information om prævention og præventionsydelser, sikre og lovlige aborttjenester samt adgang til videnskabeligt baseret og korrekt information, fertilitetsbehandlinger, fyldestgørende og alderssvarende undervisning i seksualitet og parforhold samt obstetrisk og gynækologisk behandling af høj kvalitet; der henviser til, at disse ydelser og denne information på trods af visse fremskridt ofte ikke er tilgængelige i praksis i nogle medlemsstater, og at de traditionelt er blevet betragtet som kvinders problemer, hvilket underminerer fremskridt og fastholder uligheder mellem kønnene; der henviser til, at mænds aktive engagement i SRSR kan bidrage til at udfordre skadelige kønsnormer, fremme fælles ansvar for familieplanlægning og støtte kvinders rettigheder og trivsel;

der henviser til, at sundhedsrettigheder, navnlig rettigheder inden for seksuel og reproduktiv sundhed, er grundlæggende rettigheder, som bør forbedres og ikke på nogen måde må udvandes eller fjernes; der henviser til, at krænkelser af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder nægtelse af sikre og lovlige aborttjenester samt alle former for obstetrisk og gynækologisk vold, udgør kønsbaseret vold og overtrædelser af grundlæggende menneskerettigheder, men at over 20 mio. kvinder i EU alligevel stadig mangler adgang til sikker og lovlig abort og andre former for SRSR; der henviser til, at nogle medlemsstater stadig har meget restriktive love, der forbyder abort, undtagen under strengt definerede omstændigheder, eller har praktiske hindringer for adgang hertil, så kvinder må søge abort i det skjulte, rejse til andre lande eller gennemføre graviditeten mod deres vilje, hvilket er en krænkelse af menneskerettighederne og en form for kønsbaseret vold, der påvirker kvinders og pigers ret til et liv, fysisk og mental integritet og sikkerhed, lighed, ikke-forskelsbehandling og sundhed og udsætter dem for urimelig økonomisk og mental belastning; der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ ved navn My Voice, My Choice med over 1,2 mio. underskrifter opfordrer EU til at sikre adgang til sikker og lovlig abort for alle, samtidig med at kompetencefordelingen i henhold til traktaterne respekteres, og kræver, at EU vedtager lovgivning, der skaber en finansiel mekanisme, som kan hjælpe medlemsstater, der frivilligt tilslutter sig denne politik, med at yde sikker abort til alle, der ikke har adgang til den; der henviser til, at nye undersøgelser vedrørende obstetrisk vold har vist, at mellem 21 % og 81 % af de adspurgte kvinder, der havde født, havde oplevet en eller flere former for obstetrisk vold, og resultaterne viser, at mangel på informeret samtykke, behandling uden samtykke, verbale og fysiske overgreb samt manglende kommunikation er vedvarende problemer i medlemsstaterne (55); der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fastslår, at jordemoderpleje af høj kvalitet er afgørende for at forbedre mødres og nyfødtes sundhedsresultater, reducere indgreb og forbedre kvinders fødselsoplevelse (56);

der henviser til, at 31 % af kvinder i alderen 18-74 år i EU har oplevet fysisk (inklusive trusler herom) eller seksuel vold som voksne, og at 20 % af kvinder har oplevet fysisk (inklusive trusler herom) eller seksuel vold begået af andre end en partner ifølge den seneste EU-dækkende undersøgelse (57), og at officielle rapporter fra 17 medlemsstater afslører, at 788 kvinder blev dræbt af deres partner eller et familiemedlem i 2022 (58); der henviser til, at data viser, at volden for 57 % af ofrene for kønsbaseret vold har medført helbredsproblemer, lige fra fysiske skader til langvarige psykiske traumer (59), mens 31 % af ofrene for kønsbaseret vold aldrig har fortalt nogen om deres oplevelse; der henviser til, at støtteordningerne for ofre for kønsbaseret vold i EU fortsat er utilstrækkelige, og undersøgelser viser, at kun syv medlemsstater stiller nok rådgivningscentre til rådighed for kvinder, samtidig med at de eksisterende krisecentre er langt under de niveauer, der anbefales i Istanbulkonventionen (60); der henviser til, at anden forskning, der er udført på tværs af medlemsstaterne, har vist, at kønsbaseret vold i det offentlige rum og i offentlig transport er et meget betydeligt problem, og at sikkerhedsforanstaltninger og støtte til ofrene fortsat er utilstrækkelige;

der henviser til, at registrerede lovovertrædelser, der vedrørte seksuelle overgreb og voldtægt, steg i perioden 2019-2022, og at der ifølge dataene var en stigning på 25 % i 2022 i dokumenterede tilfælde af seksuelle overgreb mod kvinder i EU, og at antallet af anmeldte sager om voldtægt steg voldsomt med 40 % i forhold til 2019 (61); der henviser til, at op til 55 % af kvinderne i Den Europæiske Union ifølge FRA har oplevet seksuel chikane i offentlig transport, og at der er en lang række anmeldelser om seksuelle overgreb, der har fundet sted i forskellige transportmidler, f.eks. begået af kørselstjenestechauffører og taxachauffører; der henviser til, at alle disse data viser, at kvinder ikke er sikre i hjemmet, på arbejdspladsen eller i noget offentligt rum, og at der er et presserende behov for at skride til handling; der henviser til, at indsamling af ensartede og sammenlignelige kønsopdelte data som dem, der leveres af EIGE, er afgørende for at opbygge fyldestgørende ligestillingspolitikker; der henviser til, at direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ikke omfatter en harmoniseret definition af voldtægt som en strafbar handling baseret på manglende samtykke; der henviser til, at det, for at bane vejen for en retsakt med en sådan definition, er vigtigt at udvide listen over kriminalitetsområder i artikel 83, stk. 1, i TEUF til at omfatte kønsbaseret vold, eftersom det opfylder de kriterier, der er angivet i denne artikel;

der henviser til, at kønsbaseret cybervold mod kvinder omfatter en række forskellige former for vold på grundlag af køn eller en kombination af køn og andre faktorer og begås ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og udbredelsen af kunstig intelligens; der henviser til, at visse former for cybervold rammer kvinder og piger uforholdsmæssigt hårdt, antager mere alvorlige former og har særlige og voldsomme konsekvenser og en mere invaliderende indvirkning på kvinder og piger, f.eks. at bringe kvinder og piger til tavshed, censurere og udstøde dem, og kan føre til, at de undgår det offentlige rum; der henviser til, at tiltagende og udbredt cybervold dagligt rammer kvinder i EU, og at kvinder ifølge FRA stadig er det primære mål for visse former for cybervold såsom hadforbrydelser og hadefuld tale online (62) samt kønsspecifik desinformation, mens kvindelige politikere, journalister, bloggere, kunstnere, aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og andre kvinder, der er synlige i det offentlige rum, samt LGBTIQ+-personer udsættes for højere niveauer af vold og ukvemsord i onlineverdenen (63), hvilket i væsentlig grad påvirker kvinders deltagelse i det offentlige liv og deres repræsentation og udgør en trussel mod demokratiet; der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn har et stærkt kønsaspekt, da det i uforholdsmæssig høj grad går ud over piger online og dermed kan betegnes som en form for kønsbaseret vold;

der henviser til, at alle i EU har ret til adgang til de højeste standarder for fysisk og mental sundhed og støttetjenester, ret til rettidig, økonomisk overkommelig og kvalitetspræget adgang til forebyggende og diagnostiske sundhedsydelser og ret til at modtage lægebehandling, herunder SRSR; der henviser til, at EU har en forpligtelse til at sikre et højt niveau af sundhedsbeskyttelse i alle Unionens politikker og aktiviteter (64) uden forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller andre årsager;

der henviser til, at LGBTIQ+-personer i hele Europa stadig oplever forskelsbehandling i forbindelse med adgang til sundhedsydelser, idet 16 % af respondenterne i undersøgelsen angav, at de har følt sig forskelsbehandlet af personale på sundheds- og socialområdet pga. deres identitet, og transkønnede personer angav særligt høje niveauer af transfobisk og respektløs opførsel over for dem fra sundhedspersonales side; der henviser til, at alle har ret til kropslig autonomi og integritet og ikke bør udsættes for f.eks. tvangssterilisering eller -medicinering, idet begge dele er i strid med menneskerettighedsstandarderne; der henviser til, at kvinder er konfronteret med mange udfordringer, der har negativ indvirkning på deres trivsel, herunder forsinkede diagnoser, kønsbias med hensyn til smerter, forskelle i forskningen, begrænset adgang til og hindringer og udfordringer med hensyn til at få adgang til væsentlige tjenester, navnlig kvinder med handicap, kvinder i landdistrikter, migrantkvinder (65) og andre kvinder, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling, og kvinder i sårbare situationer; der henviser til, at mænd er mindre tilbøjelige til at søge lægehjælp, da de generelt er mindre opmærksomme på symptomer eller har tendens til at nedtone dem og ofte ikke fortæller om tegn på sygdom (66); der henviser til, at alle medlemsstater, der er parter i CEDAW, er bundet af forpligtelserne heri, også hvad angår adgang til sundhedsydelser; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre lige adgang til sundhedsydelser for at beskytte folkesundheden, fremme social inklusion og mindske ulighed; der henviser til, at der er brug for hastetiltag for at fremme forskning og korrigere den vedvarende kønsskævhed på sundhedsområdet;

der henviser til, at kvinder sammenlignet med mænd er mere tilbøjelige til at opleve psykiske lidelser såsom depression, angst og ensomhed i alderdommen, hvilket kan bidrage til mentale sundhedsproblemer; der henviser til, at en højere andel af kvinder (8,7 %) end mænd (5,5 %) i alderen 15 år og derover f.eks. oplyste om kronisk depression i EU i 2019 (67); der henviser til, at fire ud af fem personer, som diagnosticeres med en autoimmun sygdom, er kvinder; der henviser til, at hjerte-kar-sygdomme fortsat er den hyppigste dødsårsag på verdensplan, men at kvinder har en højere dødelighed og klarer sig dårligere efter akutte hændelser, hvilket forklarer, at hjerte-kar-sygdomme tegner sig for 37 % af alle dødsfald blandt kvinder sammenlignet med 31 % af alle dødsfald blandt mænd; der henviser til, at kvinder med hjerte-kar-sygdomme konsekvent underdiagnosticeres, underbehandles og er underrepræsenteret i kliniske forsøg, hvilket fører til flere og større uligheder på folkesundhedsområdet;

der henviser til, at kvinder i al deres mangfoldighed konsekvent er ringere stillet på grund af strukturelle og kulturelle faktorer og rammes uforholdsmæssigt hårdt af forskellige udfordringer, f.eks. konsekvenserne af leveomkostningskrisen - da de har tendens til at være blandt den fattigste del af befolkningen, idet de udgør 70 % af de 1,3 mia. mennesker, der lever i fattigdom - eller sparepolitikker, som i uforholdsmæssig høj grad har ramt kvinder, navnlig kvinder med racialiseret baggrund og lavindkomstbaggrund; der henviser til, at fattigdom er i stigning i hele EU, og at det hovedsagelig er kvinder, som får lønninger, der ikke er til at leve af, hvilket gør mange ude af stand til at forsørge sig selv og deres familier, og dette gælder i særlig høj grad for transkvinder, for hvem risikoen for arbejdsløshed er næsten tre gange højere; der henviser til, at næsten én ud af tre kvinder, der ikke er født i EU, arbejder i usikre job i EU; der henviser til, at 18 % af migrantkvinder er truet af fattigdom; der henviser til, at længerevarende opholds- og arbejdstilladelser i de fleste EU-lande ofte er mere tilgængelige for dem, der anses for at være højt kvalificerede og vellønnede arbejdstagere, mens personer, der er henvist til sektorer med »mellem- og lavtuddannede«, kan være i fare for udnyttelse og usikre ansættelsesforhold i sektorer, der ikke tillægges tilstrækkelig værdi; der henviser til, at helt særlige udfordringer i visse sektorer i udgangspunktet stiller kvinder ringere, f.eks. kvindelige landbrugere, der står over for kønsspecifikke hindringer såsom manglende adgang til jord, vanskeligheder med at finansiere landbrugsuddannelse samt ligebehandling; der henviser til, at fattigdom og social udstødelse har strukturelle årsager, som skal udryddes og ændres radikalt, navnlig gennem politikker for beskæftigelse, boliger, mobilitet og adgang til offentlige tjenester;

der henviser til, at forskelle på arbejdsmarkedet, forskelle i beskæftigelsen for kvinder og mænd på tværs af sektorer og regioner, herunder i regionerne i den yderste periferi, og mangel på rimelige arbejdsvilkår og sikkerhed for kvindelige arbejdstagere stadig er kronisk i hele EU, og at den eksisterende kønsbestemte lønforskel i høj grad er en konsekvens af den systematiske undervurdering af arbejde, der udføres i kvindedominerede sektorer, hvor der er en majoritet af kvinder, og hvor der kun er omkring 20 % mænd, såsom pleje, uddannelse, sundhed og velfærd; der henviser til, at spørgsmålet om »lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi« derfor skal tackles for at udrydde den kønsbestemte lønforskel; der henviser til, at uddannelse, navnlig videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og social sikring, er afgørende for ligestilling mellem kønnene, navnlig for kvinder over 55 år og kvinder, der bor i landdistrikter, fjerntliggende eller affolkede områder, som oplever særlige og øgede hindringer; der henviser til, at uddannelse også er afgørende for at give alle mulighed for at tilpasse sig ændringer på arbejdsmarkedet og få adgang til jobmuligheder af høj kvalitet;

der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel i EU i 2023 var på 13 % (68), og at kvinder i EU i gennemsnit i 2025 tjener 15 % mindre i timen end mænd; der henviser til, at situationen er værre i visse regioner, f.eks. landdistrikter, og i visse sektorer, f.eks. sundhedssektoren, hvor lønforskellen er på 24 % (69), og dette fører til store forskelle i pensionsudbetalingerne og bidrager til forskelle i indtægter i alderdommen, hvilket fører til, at kvinder i EU modtager pensionsindkomster, der i gennemsnit er 26,1 % lavere end mænds; der henviser til, at retten til lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi ikke er garanteret, og at det er nødvendigt at tackle den grundlæggende årsag til denne forskelsbehandling, hvad enten det er ved at tage værktøjer i brug til bedre at definere og sammenligne værdien af arbejde, beskytte og forbedre arbejdstagerrettigheder eller styrke kollektive overenskomstforhandlinger, hvor det er relevant; der henviser til, at opbygning af en inkluderende økonomi og afhjælpning af kønsskævheder kan øge Unionens BNP pr. indbygger betydeligt fra 6,1 til 9,6 % inden 2050 (70);

der henviser til, at kvinder og piger stadig er underrepræsenteret inden for uddannelse og beskæftigelse og navnlig inden for STEM-fagene, det digitale område og kunstig intelligens, idet kun én ud af seks IKT-specialister og én ud af tre, der færdiggør STEM-studier, er kvinder (71); der henviser til, at mænd udgør mere end 80 % af fagfolkene inden for STEM og i IKT-sektoren (72), og at kvinder kun tegner sig for 41 % af jobbene inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed i Unionen; der henviser til, at selv om antallet af unge kvinder, der færdiggør en uddannelse inden for IKT- og STEM-fag, har været stigende, er kønsbetingede forskelle i beskæftigelsesfrekvens og løn stadig betydelige, navnlig når det drejer sig om startupvirksomheder; der henviser til, at kvinder kun udgjorde 22 % af AI-fagfolkene på globalt plan i 2018, hvilket er et problem, der kun tjener til at fastholde og forankre stereotyper og bias (73); der henviser til, at denne uoverensstemmelse ikke blot udgør en forspildt mulighed for EU's teknologiske udvikling, økonomiske vækst, innovation og modstandsdygtighed, men også hæmmer kvinders deltagelse og karrierer på fremtidens arbejdsmarkeder; der henviser til, at den stigende efterspørgsel efter STEM-færdigheder i den digitale sektor, sektoren for ren energi og sektoren for den cirkulære økonomi samt inden for luft- og rumfart, forsvar og traditionelle industrier kræver en styrkelse af kvalificerede kvindelige talenter; der henviser til, at EU står over for mange udfordringer, der påvirker dets konkurrenceevne, og dette understreger behovet for øget økonomisk aktivitet, der rummer alle; der henviser til, at adgang for kvinder i al deres mangfoldighed til alle sektorer, herunder IKT-sektoren og den finansielle sektor, er afgørende for den europæiske økonomis konkurrenceevne; der henviser til, at kønsligestilling er en drivkraft for økonomisk vækst, innovation og social samhørighed;

der henviser til, at nye digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, AI-genereret svindel, frembringelse og spredning af deepfakes eller værktøjer til at skabe nøgenbilleder, samt cybermobning bliver stadig mere almindelige og udgør en risikofaktor for ligestilling mellem kønnene og kan fastholde og uddybe de eksisterende mønstre for kønsulighed, forskelsbehandling og vold mod kvinder og piger; der henviser til, at kønsbias er indbygget i teknologien, herunder i AI-systemer, og at de eksisterende forretningsmodeller for de dominerende onlineplatforme, som er baseret på mikromålrettet reklame, spiller en rolle i at udbrede og forstærke hadefuld tale og forskellige former for cybervold; der henviser til, at sociale mediekanaler og den stadig mere afhængighedsskabende karakter af deres algoritmer er en risikofaktor for unge pigers og kvinders mentale trivsel, og at de skal tackles ved hjælp af et kønsperspektiv; der henviser til, at disse teknologier, hvis de udvikles etisk og på en kønssensitiv måde og anvendes hensigtsmæssigt, kan være en mulighed for kvinder og piger;

der henviser til, at nyhedsmediedækningen ofte mangler en kønsdimension og ikke går i clinch med kønsstereotyper; der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret i erhverv inden for mediesektoren på alle ledelsesniveauer, herunder inden for informationsproduktion, beslutningsprocesser og medieejerskab; der henviser til, at Europarådet har anført, at kvinder kun udgør omkring en fjerdedel af de personer, man hører om, læser om eller ser i nyhederne, og sjældent er repræsenteret som eksperter (74); der henviser til, at kønsstereotyper kun blev anfægtet klart (75) i 2 % af nyhedshistorierne i Europa i 2020 (76) ifølge data fra 6. runde af Global Media Monitoring Project;

der henviser til, at både uformelle og formelle omsorgsforpligtelser i hele EU stadig i uforholdsmæssig høj grad udføres af kvinder, hvilket bidrager til strukturelle uligheder mellem kønnene og giver næring til den kønsbestemte forskel på omsorgsområdet ved at begrænse kvinders mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, hvilket fører til lavere indtjening og pensioner og hæmmer kvinders mulighed for at opnå økonomisk uafhængighed på lige fod med mænd, samtidig med at de udsættes for stressrelaterede sundhedsrisici (77); der henviser til, at kvinder, som vender tilbage til arbejdsmarkedet efter barselsorlov eller udvidet omsorgsansvar, ofte har svært ved at vende tilbage til beskæftigelse, bl.a. på grund af forældede kompetencer, lavere indtjeningspotentiale, ringere karrieremuligheder og forskelsbehandling på arbejdspladsen; der henviser til, at sådanne barrierer bidrager til kønsbestemte beskæftigelses-, løn- og pensionsforskelle og har negativ indvirkning på børns og andre økonomisk afhængige personers trivsel og skal imødegås ved hjælp af målrettede politiske indgreb og støtteordninger;

der henviser til, at næsten 30 % af kvinderne i EU arbejder på deltid; der henviser til, at der er langt større sandsynlighed for, at kvinder i EU er nødt til at opgive lønnet arbejde for at tage sig af børn og/eller andre omsorgsafhængige personer end mænd, og at manglende adgang til, alt for høje omkostninger til og mangel på børnepasningsinfrastruktur og -tilbud af høj kvalitet, navnlig i det offentlige rum, stadig er en væsentlig hindring for kvinders lige deltagelse i alle aspekter af livet, herunder arbejde; der henviser til, at Den Internationale Arbejdsorganisation har fremhævet manglen på offentlige og private investeringer i børnepasning og andre formelle omsorgstjenester, og understreger, at mangeårige ulige holdninger til omsorgsaktiviteter generelt i overvejende grad skubber de økonomiske og sociale omkostninger ved omsorgsarbejde over på kvinder; der henviser til, at ulønnede omsorgsforpligtelser afholder omkring 7,7 millioner kvinder i EU fra at deltage på arbejdsmarkedet, og at der er et stort uudnyttet potentiale for vores økonomier i at gøre omsorgssektoren mere afbalanceret, som fremhævet af EIGE's skøn, der forudsiger, at beskæftigelsesfrekvensen kan stige til 80 % senest i 2050, hvis der foretages væsentlige forbedringer af ligestillingen mellem kønnene (78); der henviser til, at 42 % af de ikkeerhvervsaktive omsorgspersoner ifølge Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet befinder sig i den laveste indkomstkvartil (sammenlignet med 24 % af dem, der ikke er omsorgspersoner), at 59 % af ikkeerhvervsaktive omsorgspersoner har vanskeligt ved at klare sig økonomisk (sammenlignet med 46 % af dem, der ikke er omsorgspersoner), og at 80 % af al pleje ydes af uformelle omsorgspersoner, hovedsagelig kvinder i alderen 45-75 år, hvilket bidrager til uligheder mellem kønnene med hensyn til beskæftigelse og indkomst; der henviser til, at ca. hver fjerde lønnede omsorgsarbejder er en migrant, hvilket er særlig relevant i betragtning af, at ca. ni ud af ti lønnede omsorgsarbejdere er kvinder;

der henviser til, at CEDAW-Komitéen i 2024 udstedte generel henstilling nr. 40 om lige og inkluderende repræsentation af kvinder i beslutningssystemer og i henstillingens søjler medtog 50:50-ligestilling mellem kvinder og mænd i al deres mangfoldighed, når det drejer sig om lige adgang til og lige magtfordeling i beslutningssystemer; der henviser til, at andelen af pladser, der beklædes af kvinder, i de nationale parlamenter er steget fra 11,3 % i 1995 til kun 27,2 % i 2025 (79); der henviser til, at kun omkring en tredjedel af pladserne i parlamenterne i EU beklædes af kvinder i 2025 (80); der henviser til, at kvinder trods mange politiske og lovgivningsmæssige initiativer står over for strukturelle, kulturelle og institutionelle barrierer, og at forskning viser, at de verden over er underrepræsenteret på alle niveauer af den økonomiske og politiske beslutningstagning, herunder på lokalt og regionalt plan, og at opnåelsen af ligestilling og repræsentation i det politiske liv såvel som i erhvervslivet – navnlig i bestyrelser – har lange udsigter og kræver en målrettet indsats på alle forvaltningsniveauer;

der henviser til, at klimakatastrofen og uligheder mellem kønnene er indbyrdes forbundne, og at klimakrisen fastholder de eksisterende uligheder, herunder adgang til uddannelse og beskæftigelsesmuligheder, adgang til og kontrol over jord og naturressourcer samt deltagelse på de steder, hvor der træffes beslutninger (81); der henviser til, at de skadelige virkninger af klimaforandringer og forringelse af økosystemer i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder og piger, navnlig dem, der allerede er marginaliseret, herunder oprindelige folk og andre lokalsamfund, der er afhængige af naturressourcer;

der henviser til, at Unionen er oppe imod flere kriser, herunder klimakatastrofer, væbnede konflikter, pandemier og populisme, hvis virkninger er kønsspecifikke; der henviser til, at væbnede konflikter rammer kvinder og piger uforholdsmæssigt hårdt, bl.a. gennem den stigende brug af kønsbaseret vold som krigsvåben (82), og har medført en generel forværring af kvinders rettigheder, hvilket har skadelige konsekvenser for kvinders og pigers fulde udøvelse af menneskerettighederne i hele verden; der henviser til, at selv om dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed er central for de nuværende globale freds- og sikkerhedsudfordringer, mangler der stadig deltagelse og lederskab af kvinder inden for udenrigspolitik, forsvar, sikkerhed og fredsopbygning i et omfang, som i det store hele er ukendt på grund af manglen på dataindsamling; der henviser til, at der er udviklet adskillige projekter med det formål at indsamle fyldestgørende data, som f.eks. #SHEcurity-indekset, der kan tjene som god praksis og som eksempler for dataindsamling på EU-plan; der henviser til, at kvinder til stadighed er underrepræsenteret i fredsforhandlinger, og at de i 2022 kun udgjorde 16 % af forhandlerne i aktive fredsprocesser under FN's fulde eller delvise ledelse (83); der henviser til, at medtagelsen af kønsperspektivet i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik indebærer at anerkende og bekæmpe de konkrete kønsdimensioner og følger af globale fænomener såsom klimaforandringerne, migration, handel og sikkerhed samt at sætte erfaringer og behov hos kvinder og grupper, der udsættes for flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling og marginalisering, i centrum for den politiske beslutningstagning; der henviser til, at kønshandlingsplanen er EU's ambitiøse strategi for at bidrage til verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 5, og for at fremskynde udviklingen mod ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at styrkelse af kvinders status og indflydelse er en prioritet i alle EU's eksterne politikker og foranstaltninger og også har spillet en aktiv rolle i udformningen af 2030-dagsordenen; der henviser til, at EU's eksterne politikker omfatter en forpligtelse til at sikre, at 85 % af alle nye programmer bidrager til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status og indflydelse; der henviser til, at der i øjeblikket mangler en sådan forpligtelse i EU's interne politikker, herunder på medlemsstatsplan, hvilket udgør en risiko for uensartede fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene i EU;

AA.

der henviser til, at forskelsbehandling på grund af de karakteristika, der er anført i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, er forbudt; der henviser til, at mange kvinder, piger og udsatte grupper, herunder personer med handicap, personer fra ressourcesvage socioøkonomiske baggrunde, racialiserede personer, personer med etnisk minoritets- eller migrantbaggrund, LGBTIQ+-personer, navnlig transkønnede og interkønnede kvinder, romaer samt personer, der oplever forskelsbehandling på grund af alder (både unge og ældre) (i det følgende benævnt »listen over ikke-forskelsbehandlingsgrunde«), udsættes for indbyrdes forbundne uligheder og forskelsbehandling i EU; der henviser til, at kvinder og piger med handicap udgør 29,2 % af den kvindelige befolkning i EU, og at de udsættes for udstødelse og forskelsbehandling på alle livets områder samt en høj frekvens af kønsbaseret vold; der henviser til, at kvinder og LGBTIQ+- personer, uanset om de er undervejs mod en destination eller bor i modtagelsesfaciliteter, ofte er udsat for særlige kønsbaserede risici, herunder vold, utilstrækkelig adgang til sundhedspleje og juridisk usikkerhed; der henviser til, at dette bør adresseres specifikt;

AB.

der henviser til, at uligheder mellem kønnene er tydeligere i visse sektorer såsom landbrug, finansielle tjenester og forbrugertjenester (84), sundhed og pleje (85), STEM (86), og i visse områder såsom landdistrikter, øer og regioner i den yderste periferi; der henviser til, at kvinder fra disse områder og sektorer, der oplever intersektionel forskelsbehandling, står over for særlige strukturelle hindringer, som gør det vanskeligt at deltage på arbejdsmarkedet og få adgang til sundhedspleje, uddannelse, boliger, digital konnektivitet og væsentlige offentlige tjenester og infrastruktur, og at der i nogle tilfælde slet ikke er adgang til disse goder; der henviser til, at der sker affolkning i landdistrikter, herunder i regionerne i den yderste periferi, hvor det oftest er de unge, der rejser væk, navnlig piger og kvinder (87), hvilket undergraver deres ret til at blive boende i disse områder; der henviser til, at der er behov for en målrettet, tværfaglig tilgang for at afhjælpe de vedvarende kønsforskelle, navnlig i ovennævnte sektorer og regioner, og for at sikre, at kvinder og piger ikke blive hægtet af i forbindelse med gennemførelsen af strategien for ligestilling mellem kønnene;

AC.

der henviser til, at alle medlemsstaterne er forpligtet til at handle under hensyntagen til børns tarv ved at sikre deres ret til familieliv og forbyde forskelsbehandling på grund af deres forældres civilstand, seksuelle orientering eller deres undfangelsesmetode; der henviser til, at der for ca. to millioner børn stadig kan være retsusikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende familieanerkendelse; der henviser til, at Kommissionen i 2022 foreslog en rådsforordning (88) om forældreskab og om indførelse af en europæisk forældreskabsattest, og at forslaget stadig er under behandling i Rådet;

AD.

der henviser til, at køreplanen for kvinders rettigheder bekræfter EU's stærke engagement i at beskytte og fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og skitserer de principper og den langsigtede vision for fremskridt, som strategien for ligestilling mellem kønnene for perioden efter 2025 vil bygge på;

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs strategi for ligestilling mellem kønnene 2026-2030, som bygger på den første strategi for ligestilling mellem kønnene for perioden 2020-2025, med konkrete, målbare, håndgribelige lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger og mål på de centrale områder, der er anført nedenfor;

Kønsbaseret vold

opfordrer Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag om at medtage kønsbaseret vold som et nyt kriminalitetsområde, der opføres i artikel 83, stk. 1, i TEUF, og om ufortøvet at udrydde alle former for vold mod kvinder og piger, herunder systemisk vold, som udgør en af de mest udbredte krænkelser af grundlæggende rettigheder i EU;

opfordrer Kommissionen til hurtigt at offentliggøre sin henstilling om forebyggelse af skadelig praksis, der bruges over for kvinder og piger, herunder alle former for obstetrisk og gynækologisk vold, uredelig embedsførelse i sundhedsfaciliteter, tvungen abort og tvangssterilisering, nægtelse af aborttjenester samt kønslemlæstelse af kvinder, piger og interkønnede, og til at sikre, at den supplerer direktiv (EU) 2024/1385;

4.	opfordrer Kommissionen til at overvåge og tilskynde til hurtig gennemførelse i national lovgivning af direktiv (EU) 2024/1385 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende kvindedrab som en særskilt og selvstændig forbrydelse, og understreger, at det er nødvendigt at forstå kvindedrab som »drab på en kvinde eller pige på grund af hendes køn« for at forstå de underliggende årsager, der er forbundet med kønsdiskrimination og ulige magtfordeling;

opfordrer igen Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for medlemsstaterne om gennemførelsen af direktiv (EU) 2024/1385 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet samt om vold inden for alle livets områder, herunder klare retningslinjer for fyldestgørende og alderssvarende undervisning i seksualitet og parforhold med fokus på undervisning i samtykke i overensstemmelse med internationale standarder, og til at holde nøje øje med den fulde gennemførelse og håndhævelse af alle direktivets artikler, navnlig artikel 35, som omhandler uddeling af undervisningsmateriale om samtykke og tilrettelæggelse af oplysningskampagner eller -programmer for at skabe øget viden om, at sex uden samtykke betragtes som en strafbar handling;

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremhæve vigtigheden af indberetningselementet i direktiv (EU) 2024/1385, for at direktivet effektivt kan forebygge og udrydde denne form for vold mod kvinder og piger; opfordrer Kommissionen til at prioritere forebyggelse af kønsbaseret vold både online og offline og samtidig understrege vigtigheden af tilstrækkelige, målrettede og rettidige forebyggelsesforanstaltninger ved hjælp af uddannelse, digital dannelse, uddannelse af fagfolk samt oplysnings- og bevidstgørelseskampagner som et centralt element i bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger i overensstemmelse med bestemmelserne i den relaterede EU-lovgivning;

opfordrer Kommissionen til at imødekomme de specifikke behov, som ofre for kønsbaseret vold har – herunder, men ikke begrænset til, psykosocial støtte, boliger til ofre, programmer for livslang læring og børnepasning – og opfordrer til passende beskyttelse af ofre og overlevende ved at sikre og øge de langsigtede offentlige investeringer og garantere effektive indsatser, som bør være strukturelle, intersektionelle og have fokus på de overlevende og bør tackle de sociale, økonomiske og kulturelle grundlæggende årsager til kønsbaseret vold;

9.	opfordrer Kommissionen til indtrængende at opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre det og til at fremskynde denne proces; opfordrer Kommissionen til at sikre, overvåge og fremme gennemførelsesprocessen;

10.

understreger, at marginaliserede grupper befinder sig i øget risiko for vold, og at indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling forstærker virkningerne af kønsbaseret vold og reviktimisering; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde og i samarbejde med medlemsstaterne at gennemføre obligatorisk og fyldestgørende uddannelse af alle retsvæsenets aktører, herunder dommere og anklagere, i problemstillinger vedrørende kønsbaseret vold, intersektionalitet og støtte til ofre for at sikre, at retsvæsenets aktører er tilstrækkelig rustet til at varetage sager, både online og offline på en kønssensitiv og intersektionel måde, og til at sikre, at ofre ikke udsættes for sekundær viktimisering under retssager;

11.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til EU-lovgivning med henblik på at kriminalisere voldtægt på grundlag af manglende samtykke i alle medlemsstater; bemærker, at 14 medlemsstater stadig enten har krav om en eller anden form for vold for at kriminalisere voldtægt eller ikke nævner samtykke udtrykkeligt; gentager, at voldtægt ikke blot er en krænkelse af kvinders grundlæggende rettigheder, kropslige autonomi og fysiske integritet, men også en form for seksuelt misbrug og udnyttelse af kvinder og piger, hvilket er en forbrydelse i EU ifølge TFEU (89); opfordrer de medlemsstater, der stadig bruger den definition af voldtægt, som er baseret på antagelsen om vold, til at iværksætte lovændringer for at bringe definitionen i overensstemmelse med de seneste internationale standarder og med artikel 36 i Istanbulkonventionen;

12.

understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne er retligt forpligtet til at beskytte kvinders rettigheder og deres fysiske integritet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en hurtig og fuldstændig gennemførelse i national lovgivning af det reviderede direktiv om bekæmpelse af menneskehandel, der fastsætter strengere regler og giver stærkere redskaber til at bekæmpe menneskehandel, herunder nye former for seksuel udnyttelse, og organiserede kriminelle grupper, f.eks. gennem bedre kommunikation på tværs af grænserne, og navnlig beskyttelse af minoritets- og migrantkvinders rettigheder; understreger, at reduktion af efterspørgslen er et centralt instrument til forebyggelse og nedbringelse af menneskehandel, da dette er rettet mod de finansielle incitamenter; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte indsatser for at redde og rehabilitere ofre;

13.

understreger, at et samfunds tilgang til prostitution påvirker dets forståelse af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder og formidler budskaber og normer; opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte medlemsstaternes bestræbelser på at gribe til handling på områderne forebyggelse, afkriminalisering af mennesker, og især kvinder, i prostitution, reduktion af efterspørgslen, straffe til kunderne, afstigmatisering og udryddelse af stereotyper samt til at sørge for tilstrækkeligt finansierede og let tilgængelige exitprogrammer af høj kvalitet for dem, der ønsker at komme ud af prostitution; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at mennesker i prostitution inddrages aktivt i politisk beslutningstagning vedrørende deres rettigheder; opfordrer Kommissionen til at støtte denne indsats;

14.

fordømmer surrogatmoderskab som praksis, der indebærer reproduktiv udnyttelse og brug af kvinders kroppe til økonomisk eller anden vinding, navnlig når det drejer sig om særligt udsatte kvinder i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at støtte afviklingen af dette fænomen;

15.	opfordrer Kommissionen til at anbefale EU-støtte til undersøgelser af forbindelsen mellem kønsbaseret vold, partnervold og kræft;

Omfattende kønsorienteret sundhedspleje

16.

understreger, at sundhed er en grundlæggende rettighed, og at alle derfor skal have adgang til økonomisk overkommelige og tilgængelige sundhedstjenester af høj kvalitet, som respekterer deres informerede samtykke og kropslige autonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre universel adgang til kønsorienteret sundhedspleje, der har kvalitet, patienter og resultater i centrum i overensstemmelse med de højeste standarder, for kvinder og piger i al deres mangfoldighed, navnlig grupper, der oplever intersektionelle former for forskelsbehandling, herunder personer med handicap og fra ressourcesvage socioøkonomiske baggrunde, ofre for kønsbaseret vold, racialiserede personer og personer med etnisk minoritets- eller migrantbaggrund, ældre LGBTIQ+-personer, navnlig interkønnede kvinder, transkønnede og ikkebinære personer, kvinder i landdistrikter og fjerntliggende områder og regioner i den yderste periferi, gravide kvinder og mødre, navnlig enlige mødre; fremhæver behovet for, at sundhedspersonale uddannes i kønssensitive sundhedsproblemer, og hvordan de skal reagere på tilfælde af kønsbaseret og seksuel vold;

17.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gøre noget ved den kønsbestemte sundhedskløft, herunder ved at tage fat på kønsspecifikke sundhedsbehov og -risici i alle livsfaser og samtidig rette særlig opmærksomhed mod sygdomme, der i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder, gribe ind over for kønsskævheder og -bias i medicinsk forskning, uddannelse og kliniske forsøg og tilskynde flere kvinder til at gå efter medicinske karrierer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en specifik handlingsplan for at komme disse problemer til livs og til yderligere at rette kommende sundhedsrelaterede initiativer mod begrebet »kønsmedicin«, som WHO har indført (90);

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den nye strategi for ligestilling mellem kønnene omfatter et styrket fokus på ligestilling mellem kønnene inden for folkesundhed; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på den stigende forståelse af de faktorer, der påvirker behandlingsresultater, ved at støtte indsamlingen af flere disaggregerede data af bedre kvalitet med henblik på at indkredse sundhedsmæssige forskelle i undergrupper, som måske ellers ikke ville være synlige i populationen, ved at udforme sundhedsinterventioner, som er rettet mod undergrupper, i hvilke der er forskelle, og overvåge sundhedsresultaterne i højrisikopopulationer; bemærker, at der bør sættes særlig fokus på gravide og ammende kvinder;

19.

opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved de vedvarende udfordringer med mental sundhed, som kvinder, piger og marginaliserede grupper er oppe imod, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre universel adgang til kønsorienteret mental sundhedspleje og til at øge investeringerne i sundhedsfaciliteter i landdistrikterne og udvikle fleksible løsninger, f.eks. mobile sundhedsklinikker;

20.	opfordrer Kommissionen til – på EU-plan – at gøre noget ved hullerne og ulighederne i og hindringerne for adgang til sundhedspleje for kvinder i al deres mangfoldighed, herunder kvinder fra udsatte grupper;

21.

opfordrer EU's medlemsstater til at sikre og garantere adgang til væsentlige sundhedsydelser og lægemidler og opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i kønsmainstreaming i sundhedssystemerne; understreger, at uddannelsen af alle fagfolk på det medicinske område og alt personale i sundhedsplejen bør omfatte en kønsspecifik tilgang; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen, i særdeleshed kvinder med handicap, udsættes for skadelige, invasive eller irreversible behandlinger mod deres vilje, og til at fastslå, at alle lægelige indgreb er baseret på den enkeltes personlige, frie og fuldt informerede samtykke;

22.	opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en omfattende EU-strategi for at imødekomme kvinders meget specifikke sundhedsbehov i alle livsfaser og til at adressere de faktorer, der påvirker kvinders og pigers sundhed, også ved at medtage sundhed i det europæiske semester;

23.

fremhæver betydningen af samarbejde og udveksling af bedste praksis på europæisk plan sideløbende med en effektiv anvendelse af relaterede EU-midler til at tackle fælles udfordringer inden for sundhedspleje og opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet mellem de relevante politiske tjenester på tværs af tjenestegrenene for at sikre, at ligestilling mellem kønnene systematisk integreres i alle initiativer vedrørende sundhed; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til og støtte dem i indføre eller udvide nationale sygesikringsordninger, der tilbyder omfattende og økonomisk overkommelig sundhedspleje;

24.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en kønssensitiv tilgang til sundhedspleje og til at tage fat på specifikke emneområder, hvor der bliver ved at være udfordringer, f.eks. mental sundhed, kræft, endometriose eller sundhedspleje for mødre; opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles EU-dækkende standarder for jordemodertjenester før, under og efter fødslen samt sundhedspleje for nyfødte og mødre med henblik på at ajourføre EU-direktivet om jordemødre (91) i overensstemmelse med internationale standarder og gøre det muligt for sundhedspersoner at udveksle bedste praksis på dette område; opfordrer til, at der etableres en EU-ramme for sikker anvendelse af lægemidler under graviditet og amning;

25.

opfordrer Kommissionen til at støtte sundhedssystemerne i at udvikle, gennemføre og evaluere kønsorienterede sygdomsforebyggelsesstrategier, da forebyggelse kan forbedre kvinders og pigers livskvalitet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at gennemføre foranstaltninger, som både er forebyggelsesbaserede og øger bevidstheden om retten til adgang til sundhedsydelser;

26.

understreger, at det er nødvendigt at tackle territoriale forskelle i adgangen til sundhedspleje ved at sikre tilgængeligheden af kønsorienterede sundhedstjenester i landdistrikter, fjerntliggende og affolkede områder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i mobile sundhedsenheder, telemedicin og uddannelse og udsendelse af sundhedspersonale til underforsynede områder;

27.

opfordrer Kommissionen til at skabe en sammenhængende, bindende ramme og sikre fuld og lige adgang til alle ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed for alle i EU, uanset deres migrations- eller opholdsstatus; bemærker, at disse tjenester og rettigheder omfatter respektfulde og kvalitetsprægede obstetriske og gynækologiske sundhedsydelser, jordemodertjenester før, under og efter fødslen og sundhedspleje for nyfødte, fyldestgørende information om og tjenester inden for familieplanlægning, kønsunderstøttende sundhedsydelser og adgang til medicinsk assisterede reproduktions- og fertilitetsydelser og -behandling, sikre og prismæssigt overkommelige moderne præventionsmetoder efter eget valg og retten til sundhedstjenester, der tilbyder sikker og lovlig abort (medicinsk og kirurgisk), alderssvarende undervisning i seksualitet og parforhold, forebyggelse af seksuelt overførte infektioner, profylaktisk behandling efter eksponering, påvisnings- og behandlingstjenester som en integreret del af deres menneskerettigheder, uden hvilke retsstatsprincippet ikke kan overholdes; understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at disse tjenester er tilgængelige, økonomisk overkommelige og ikke-diskriminerende; opfordrer Kommissionen til at anerkende alle krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder som en form for kønsbaseret vold;

28.

understreger, at enhver ligestillingsstrategi bør tackle alle former for vold mod kvinder, herunder tilbageskridt med hensyn til og krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; gentager, at adgang til sundhedstjenester og offentlige tjenester, navnlig adgang til aborttjenester og psykologisk støtte til kvindelige voldsofre, bør anses for en prioritet; opfordrer Kommissionen til at anvende sanktioner i tilfælde af tilbageskridt inden for kvinders rettigheder, herunder begrænsninger af SRSR, adgang til abort eller seksualundervisning, hvilket skal betragtes som krænkelser af EU's værdier og udløse forholdsmæssigt afpassede institutionelle reaktioner, herunder traktatbrudsprocedurer og konsekvenser med hensyn til finansiering; opfordrer Kommissionen til at oprette en overvågnings- og ansvarlighedsmekanisme for hurtigt at imødegå enhver retrogressiv udvikling eller trusler mod ligestilling mellem kønnene og alle krænkelser af kvinders rettigheder, herunder SRSR og LGBTIQ+-personers rettigheder, i medlemsstaterne samt til at anvende eksisterende mekanismer til at vurdere overholdelsen af retsstatsprincippet eller de grundlæggende rettigheder, eller som en dedikeret mekanisme og til at medtage en særlig undersøjle om kønsbaseret vold i sin årlige retsstatsrapport; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opmuntre og inddrage mænd som aktive allierede i fremme af SRSR for at imødegå den bredere kontekst med den stigende modreaktion blandt unge mænd mod unge kvinder og feminisme;

29.	opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at medtage seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder retten til sikker og lovlig abort, i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som fremlagt i Parlamentets beslutning af 11. april 2024;

30.

fremhæver EU-borgernes brede støtte til at gøre det muligt for alle i EU at få adgang til sikre aborttjenester, uanset hvem de er, eller hvor de kommer fra – som bl.a. afspejles i det vellykkede europæiske borgerinitiativ »My Voice, My Choice«, der opfordrer EU til at vedtage lovgivning, som vil skabe en finansiel mekanisme, der skal hjælpe medlemsstater, der frivilligt tilslutter sig denne politik, med at yde sikker abort til alle dem, der ikke har adgang til den; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at skride til handling og følge kravet i dette europæiske borgerinitiativ samt til at oprette en finansiel solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne for at sikre, at kvinder i EU kan få adgang til aborttjenester;

31.

opfordrer Kommissionen til at udstede henstillinger til medlemsstaterne om, hvordan man bekæmper alle former for obstetrisk og gynækologisk vold, hvilket omfatter en vifte af pligtforsømmende, nedværdigende, krænkende eller skadelige praksisser, herunder, men ikke begrænset til, »ægtemandens sting« (ekstra indsnævring af vaginalåbningen til glæde for den mandlige sexpartner); opfordrer Kommissionen til at fremme erfaringsudveksling blandt medlemsstaterne vedrørende problemet med obstetrisk og gynækologisk vold og til at give EIGE bemyndigelse til at udarbejde et sæt kvantitative og kvalitative indikatorer til at måle forekomsten af obstetrisk vold, og hvordan den manifesterer sig, samt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at tackle den;

32.

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af gennemførelsen af direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet at udstede klare retningslinjer for ydelse af seksuel og reproduktiv sundhedspleje til ofre for seksuel vold i overensstemmelse med de internationale folkesundheds- og menneskerettighedsstandarder, herunder WHO's standarder for klinisk håndtering af voldtægt;

33.

anerkender, at fertilitet er et afgørende aspekt af kvinders sundhed, og fremhæver behovet for proaktivt at tage fat på de mangefacetterede faktorer og udfordringer i forbindelse med fertilitet såsom manglende adgang til fertilitetsrelaterede sundhedsydelser og behandlinger eller utilstrækkelig information og støttetjenester; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at information om bevarelse af fertilitet er tilgængelig for alle;

Ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status på arbejdsmarkedet

34.

opfordrer Kommissionen til at følge op på og rapportere tilbage til Parlamentet om gennemførelsen af direktivet om passende mindstelønninger (92) og direktivet om løngennemsigtighed (93), herunder garantien for solide krav om lønindberetning, effektiv adgang til retsmidler for ofre for lønmæssig forskelsbehandling og passende sanktioner for manglende overholdelse samt om gennemførelsen i national lovgivning af direktivet om kvinder i bestyrelser (94); opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge og sikre en korrekt og rettidig håndhævelse af disse direktiver, som er af afgørende betydning for kvinder på arbejdsmarkedet og vil sætte dem i stand til at nyde godt af lige rettigheder og betingelser gennem hele deres karriere;

35.	fremhæver, at Parlamentet bestemt vil modsætte sig ethvert forsøg på at trække direktivet om løngennemsigtighed tilbage eller svække det;

36.

opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at fremme kvinders adgang til og fastholdelse på arbejdsmarkedet, træffe foranstaltninger til at mindske forskellen i beskæftigelsesfrekvens og kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og investere i programmer for livslang læring for kvinder og piger; opfordrer Kommissionen til at fastsætte EU-dækkende mål, der tager sigte på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; ser med tilfredshed på EIGE's analyse af de vigtigste hindringer for kvinders beskæftigelse i Europa, herunder hindringer for fuldtidsbeskæftigelse, som giver medlemsstaterne et grundlag for at afhjælpe strukturelle hindringer for kvinders beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at sikre kvinders lige adgang til arbejde med rettigheder og anstændig løn, bl.a. gennem kollektive forhandlinger; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at træffe håndfaste foranstaltninger for at straffe virksomheder, der behandler mænd og kvinder forskelligt og ikke overholder arbejdsmarkedslovgivningen;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikker og finansieringsinstrumenter, som støtter kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter barselsorlov eller forlængede karriereafbrydelser knyttet til omsorgsansvar; fremhæver betydningen af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, skræddersyede omskolings- og opkvalificeringsprogrammer og individuel jobrådgivning, og opfordrer Kommissionen til at arbejde for og støtte arbejdsgivere i at tilbyde fleksible beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet til tilbagevendende kvinder; understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved forskelsbehandlingen af kvinder på arbejdspladsen, især kvinder med børn; opfordrer Kommissionen til at sikre, at forskelsbehandling knyttet til graviditet og barsel bekæmpes ved hjælp af fleksible arbejdsordninger, der udformes og formidles på en ordentlig måde; opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at foreslå lovgivning om regler for hjemmearbejde og retten til at være offline og til at sikre, at det sker på en kønsorienteret måde, som ikke forværrer eksisterende uligheder mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at støtte kønssensitive arbejdspladser for at sikre, at kvinder, der lider af ikkeoverførbare sygdomme, kroniske sygdomme, handicap eller symptomer i forbindelse med overgangsalder, har lige rettigheder og muligheder for at få adgang til og forblive på arbejdspladsen;

38.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for at tackle kønsbaseret vold i arbejdslivet med henblik på at sikre beskyttelse af alle arbejdstagere mod kønsbaseret vold, herunder chikane, intimidering og enhver form for seksuel vold på arbejdspladsen; opfordrer de resterende medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere ILO-konvention 190 om vold og chikane på arbejdspladsen og til at anerkende retten til et arbejdsliv uden vold og chikane, hvilket indbefatter kønsbaseret vold;

39.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke indsatsen for at bekæmpe den forskelsbehandling, som de mest udsatte kvinder, piger og personer, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling, oplever (som nævnt på listen over grunde til ikke-forskelsbehandling) samt dem, der er berørt af automatiseringen af job; gentager, at disse grupper er i øget risiko for at møde særlige eller uforholdsmæssigt store udfordringer på arbejdsmarkedet såsom høj arbejdsløshed, lave lønninger og usikre job og vanskeligheder med at få adgang til arbejdsbeskyttelse, barselsorlov og social sikring; opfordrer Kommissionen til at fremme programmer, der sikrer lige muligheder, herunder adgang til leder- og beslutningstagerroller, for alle dem, der udsættes for forskelsbehandling og usikre vilkår på arbejdsmarkedet; bemærker, at dette bl.a. bør gøres ved at sikre gennemførelsen af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet (95) i alle medlemsstaterne, styrke ligebehandlingsorganer som fastsat i direktiv (EU) 2024/1499 (96) og sikre adgang til mindstelønninger på lige fod med andre; understreger, at det er nødvendigt at udvikle målrettede beskæftigelses- og opkvalificeringsstrategier for kvinder over 55 år og kvinder, der bor i landdistrikter eller strukturelt ugunstigt stillede regioner, som står over for øgede hindringer; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at udforme rummelige arbejdsmarkedspolitikker, bl.a. gennem samhørighedspolitiske instrumenter og Den Europæiske Socialfond Plus;

40.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne tager højde for kønsaspektet i forbindelse med reformer af pensionssystemerne og tilpasser pensionsalderen, samt til at tage hensyn til forskellene mellem kvinders og mænds arbejdsmønstre, herunder alle former for ulønnet beskæftigelse, under hensyntagen til kvinders højere risiko for intersektionel forskelsbehandling på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge en omfattende plan med henblik på at tackle den kønsbestemte pensionsforskel, herunder ved at sikre passende støtte til børnepasning og mindske »prisen for moderskab« (the motherhood penalty) samt til at forøge kvinders finansielle forståelse og forbedre den finansielle rådgivning til kvinder, navnlig for at mindske kønsskævheden på investeringsområdet;

41.	opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 79/7/EØF om social sikring (97) for at sikre, at det giver mulighed for at indføre positiv særbehandling og bidrager til at fjerne den kønsbestemte pensionsforskel;

42.	understreger, at kvinder i øjeblikket kun udgør en tredjedel af iværksætterne i EU (98), hvilket fremhæver behovet for målrettede tiltag for at fjerne kønsskævheden inden for iværksætteri;

43.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne, den private sektor og civilsamfundet kan bidrage til at fastlægge mål og strategier for ligestilling mellem kønnene, herunder lige muligheder for at blive leder i den økonomiske sektor, bl.a. for kvindelige iværksættere, og til at fjerne hindringer for, at kvinder kan starte og eje virksomheder, med henblik på at mindske kønsskævheden inden for iværksætteri; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i denne indsats og til at fremme kønsligestilling med hensyn til adgang til finansiering og gøre noget ved den vedvarende kønsskævhed inden for virksomhedsledelse og innovation;

44.

gentager, at kønsskævheden i den digitale sektor og AI-sektoren uundgåeligt resulterer i unuancerede algoritmer; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme ligestilling mellem kønnene i virksomheder, der arbejder med AI- og IKT-relaterede aktiviteter, herunder ved at finansiere kvindeledede projekter i den digitale sektor og slå til lyd for, at et minimum af kvindelige forskere deltager i AI- og IKT-relaterede indkaldelser af forslag vedrørende forskningsmidler; opfordrer Kommissionen til at komme med målrettede initiativer til at støtte kvinder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og til at motivere piger til at overveje STEM-, IKT- og AI-relaterede karrierer, bl.a. ved at fastsætte et mål for kvindelige forskeres deltagelse i STEM- og AI-projekter, for at udjævne de generelle færdigheds- og kønsforskelle i denne sektor; understreger, at det er nødvendigt, at kvinders og udsatte gruppers interesser afspejles i den digitale omstilling; opfordrer Kommissionen og Eurostat til at styrke overvågningen af kønssammensætningen inden for STEM-erhverv, f.eks. i arbejdsstyrken på sundhedsområdet;

45.

understreger, at styrkelse af kvinders status og indflydelse som borgere og økonomiske aktører både er en etisk og en økonomisk nødvendighed, og at opnåelse af en effektiv og retfærdig »færdighedsunion« kræver en målrettet indsats for at fjerne de barrierer, der i øjeblikket begrænser arbejdsmarkedsdeltagelsen, især blandt kvinder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme kvinders økonomiske aktivitet og sikre ligestilling på alle niveauer hele vejen igennem alles arbejdsliv i EU, da det er en fordel for det europæiske samfund, økonomien og arbejdsmarkedet, eftersom ligestilling mellem kønnene er en forudsætning for europæisk succes, konkurrenceevne og bæredygtig vækst; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forslag til lovgivningsmæssige forenklinger ikke strider mod målet om at opnå ligestilling mellem kønnene;

46.

påpeger, at princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som er nedfældet i EU-retten, skal gælde i praksis; opfordrer Kommissionen til at tackle de systemiske lønforskelle, som skyldes den manglende anerkendelse og undervurderingen af arbejde i kvindedominerede sektorer såsom omsorg, sundhedspleje, uddannelse og detailhandel; opfordrer til bindende EU-foranstaltninger for også at sikre lige løn for arbejde af samme værdi og for at forbedre arbejdsvilkårene i undervurderede kvindedominerede sektorer; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter om at udarbejde kønsneutrale jobvurderingsværktøjer og -kriterier, som muliggør en EU-dækkende definition og sammenligning af »arbejdes værdi« med henblik på en mere retfærdig værdiansættelse og aflønning af arbejde, der udføres i kvindedominerede sektorer; bemærker, at dette bør gøres ved at sikre retten til kollektive overenskomstforhandlinger, styrke arbejdstilsyn og sikre lige repræsentation af kvindelige arbejdstagere i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre noget effektivt ved den vedvarende kønsbestemte lønforskel, herunder ved at målrette ESF+-midlerne til at støtte bekæmpelse af kønsstereotyper inden for uddannelse og arbejdsmarkedsrådgivning og fremme mangfoldighedschartre og -initiativer i den private og offentlige sektor;

Fattigdom blandt kvinder

48.

opfordrer Kommissionen til at gøre den kommende strategi for bekæmpelse af fattigdom kønsorienteret ved at sætte kraftigt fokus på kvinders strukturelle fattigdom; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de økonomiske og sociale foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder og social udstødelse af kvinder, navnlig hvad angår adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger, energi og transport; understreger, at en anstændig og økonomisk overkommelig bolig er en grundlæggende ret, der skal beskyttes og anerkendes som en forudsætning for at kunne nyde godt af andre grundlæggende rettigheder; minder om, at ulighed på boligområdet tvinger mange kvinder til at leve under uværdige og usikre forhold i risiko for hjemløshed og vold; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette i sin kommende EU-plan for økonomisk overkommelige boliger og til at rette særlig opmærksomhed mod boligbehovene for ofre for kønsbaseret vold og tilstrækkelig kapacitet i krisecentre; understreger, at adgangen til social sikring og boliger for alle bør sikres effektivt i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til løbende at fremme den; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at bekæmpe menstruationsfattigdom, som er mangel på tilstrækkelig adgang til menstruationshygiejneprodukter og -faciliteter og skønnes at berøre 10 % af menstruerende kvinder i Unionen og berøre marginaliserede og udsatte grupper i uforholdsmæssig høj grad, hvilket begrænser deltagelse i det sociale liv, i uddannelse og i arbejdslivet; opfordrer Kommissionen til at sikre adgang til lettilgængelige menstruationsprodukter og – som et første skridt – til at iværksætte en gennemgang af direktiv 2004/113/EF med henblik på at fjerne moms fra menstruationsprodukter og udrydde ubegrundede prisforskelle (ofte omtalt som »pink tax«), der resulterer i højere omkostninger for sundhedsprodukter og -tjenester, som markedsføres til kvinder;

Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene inden for uddannelse og det digitale område

49.

fremhæver vigtigheden af at sikre adgang til kvalitetsuddannelse for piger som en forudsætning for ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders status og indflydelse samt fuld udøvelse af deres rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre køns- og aldersinkluderende adgang til alle uddannelsesniveauer og derved fremme ligestilling mellem kønnene og nedbryde kønsstereotyper og skadelige samfundsmæssige normer, og til navnlig at støtte de mest sårbare kvinder, piger og personer, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling, i deres uddannelsesforløb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at færdighedsunionen adresserer kønsskævheder med henblik på at styrke alle personer i hele EU;

50.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at investere i den faglige udvikling af pædagoger, lærere og andre undervisere for bedre at bekæmpe kønsstereotyper hele vejen igennem børns og voksnes uddannelse, i erhvervsuddannelse, oplæring på arbejdspladsen og i alle formelle og ikkeformelle uddannelsesforløb samt til at give forlagene retningslinjer for udryddelse af kønsbias i undervisningsmaterialer; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til obligatoriske uddannelsesprogrammer for alle, der arbejder i uddannelsessektoren, herunder dem, der beskæftiger sig med uformel uddannelse, og frivillige, samt en sikker infrastruktur, fortrolige indberetningsmekanismer og disciplinære foranstaltninger;

51.

opfordrer Kommissionen til at anerkende samtykkebaseret, fyldestgørende, videnskabelig korrekt og alderssvarende undervisning i seksualitet og parforhold, som tager udgangspunkt i menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene, som et centralt element i nedbrydningen af kønsstereotyper og imødegåelsen af skadelig adfærd og til at udarbejde EU-retningslinjer til medlemsstaterne for en sådan undervisning; bemærker, at formålet bør være at give unge viden om kropslig autonomi, sunde relationer, reproduktiv sundhed og forebyggelse af kønsbaseret vold og forskelsbehandling; understreger vigtigheden af at beskytte mindreårige mod voldeligt og skadeligt pornografisk indhold online;

52.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at mindske kønsskævheden, navnlig i STEM-sektoren, AI-sektoren og den digitale sektor, ved at fremme en integreret strategi med henblik på at styrke kvinders og pigers uddannelse i disse sektorer fra en tidlig alder; understreger, at en sådan strategi bør omfatte initiativer med sigte på at motivere kvinder og piger til at gå ind i STEM-uddannelsesforløb, og opfordrer Kommissionen til at sikre kvinders lige adgang til erhvervsuddannelseskurser, praktikophold og bevidstgørelseskurser inden for disse fag ved at fremme uddannelse og livslang læring, udbrede vellykket og inkluderende bedste praksis på uddannelsesområdet, aktivt at støtte kvindelige rollemodeller og tilskynde kvinder til at erhverve sig viden og udvikle de færdigheder, der er afgørende for, at de kan få lige adgang til jobmuligheder inden for nye områder som den digitale sektor og den grønne omstilling og i økonomien og erhvervslivet generelt, og til at prioritere mangfoldighed og inklusion inden for STEM-fagene; bemærker, at drenge på tilsvarende vis bør tilskyndes til at gå ind i sektoren for uddannelse, sundhed og velfærd; understreger, at digital teknologi og digitale platforme er blevet uundværlige i den generelle proces med at levere uddannelse og træning til kvinder og piger såvel som i mange udvælgelsesprocesser forud for ansættelse; beklager de negative virkninger af ulige adgang til teknologi, som kan hindre udviklingen af kvinders og pigers digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kvinder og piger i al deres mangfoldighed ikke rammes uforholdsmæssig hårdt af manglende adgang til teknologi;

53.

opfordrer Kommissionen til at fastholde og videreudvikle en nultolerancepolitik over for alle former for kønsbaseret vold i det digitale miljø; minder om, at deling uden samtykke af intimt materiale, herunder deepfakes, cyberstalking, cyberchikane og tilskyndelse til vold eller had via internettet (hadefuld tale), er kriminaliseret i medfør af direktiv (EU) 2024/1385 om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, og at definitionerne af disse strafbare handlinger bør gennemføres korrekt i medlemsstaternes nationale love; opfordrer til øget EU-dækkende samarbejde om afsløring og retsforfølgning af digitale kønsbaserede lovovertrædelser, eksempelvis cyberchikane og videreformidling af manipulerede medier uden samtykke; fremhæver behovet for grænseoverskridende digital kriminalteknisk kapacitet og uddannelse af dommere og anklagere; opfordrer Kommissionen til yderligere at overvåge og udvikle politikker vedrørende andre former for kønsbaseret vold online, navnlig rettet mod piger og unge LGBTQI+-personer;

54.

opfordrer Kommissionen til at indarbejde forebyggende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger på tværs af alle områder af digital politik, med særligt fokus på ligestilling mellem kønnene, kønsbaseret vold og menneskerettighederne samt beskyttelse af mindreårige online; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre fuld håndhævelse af risikovurderings- og afbødningsforpligtelserne i henhold til eksisterende instrumenter såsom retsakten om digitale tjenester, herunder dens adfærdskodeks og forordningen om kunstig intelligens, samtidig med at den udvikler nye politiske forslag, f.eks. under det europæiske demokratiskjold og retsakten om digital retfærdighed; opfordrer til offentlig kontrol af de årlige risikovurderinger vedrørende kønsbaseret vold og af de afbødende foranstaltninger, som er indført af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, for at fremme forskning i og bedre forståelse af fænomenet;

55.

opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på, hvordan algoritmer kan reproducere og forstærke sexistisk eller nedværdigende indhold, ved at indføre større gennemsigtighed og adskille AI-genererede data efter køn med henblik på at identificere diskriminationsmønstre; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge politikker og gennemføre uddannelses- og bevidstgørelsesprogrammer, der har til formål at forebygge, anerkende og reagere på kønsbaseret vold, navnlig blandt unge; opfordrer Kommissionen til at investere i forskning, der sporer ligestilling mellem kønnene i medier og digitale industrier, herunder med et intersektionelt perspektiv;

Forening af privatliv og arbejdsliv og håndtering af kønsulighed i plejesektoren

56.

opfordrer Kommissionen til at omsætte retten til pleje og til at blive plejet, som den anerkendes i princip 18 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, til praksis; understreger, at plejearbejde skal anerkendes, aflønnes og støttes, herunder som et offentligt gode, og opfordrer til, at der etableres prismæssigt overkommelige og tilgængelige plejesystemer af høj kvalitet, der sikrer værdighed for både plejemodtagere og ansatte i plejesektoren;

57.

opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle den europæiske plejestrategi til en omfattende europæisk plejeaftale, der omhandler både formelle og uformelle omsorgspersoner (i begge tilfælde primært kvinder), med bindende lovgivningsmæssige og finansielle værktøjer til investering i og sikring af universelt tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasnings- og efteruddannelsesprogrammer og langtidsplejetjenester af høj kvalitet; gentager, at plejeaftalen bør være en rettighedsbaseret tilgang til pleje, og at finansieringen af plejeinfrastrukturen bør ske gennem progressiv beskatning og offentlig forsørgelse; fremhæver behovet for EU-politikker og nationale politikker for uformelle omsorgspersoner med sigte på økonomisk støtte og aflastning, uddannelse samt inklusion i pensions- og sundhedssystemer for at afbøde de negative virkninger af omsorg for kvinders karriere og økonomiske uafhængighed; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne for at forbedre arbejdsvilkårene og sundheden og sikkerheden i plejesektoren, hvor størstedelen af arbejdstagerne er kvinder;

58.

opfordrer Kommissionen til at fremme juridiske veje til at formalisere status for kvindelige migrantarbejdere i plejesektoren, idet de er uforholdsmæssigt hårdt ramt af intersektionel forskelsbehandling, til at anerkende deres kvalifikationer og deres vigtige bidrag til plejesystemerne i EU, til at give dem adgang til kvalitetsjob i overensstemmelse med den kommende køreplan for kvalitetsjob og til at sikre rimelige arbejdsvilkår for dem ved at fremme lige muligheder inden for plejesektoren;

59.

opfordrer Kommissionen til indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at sikre en hurtig og fuldstændig gennemførelse af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og de foranstaltninger, det omfatter; opfordrer endvidere Kommissionen til at etablere de solide håndhævelses-, overvågnings- og årsrapporteringsmekanismer, der er planlagt i direktivet, og om nødvendigt til at indlede traktatbrudsprocedurer eller andre håndhævelsesforanstaltninger for at sikre fuld overholdelse og til at afsætte øremærkede midler under den næste FFR samt til at foreslå en henstilling om kvalitetsstandarder på EU-plan for langtidsplejetjenester, som omfatter personale, uddannelse og kvalitetssikring; opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for at sikre, at det er egnet til formålet, styrke det ved yderligere at udvikle og udvide barselsorlov, fædreorlov og fælles forældreorlov og forbedre incitamenterne for den anden forælder til at tage forældreorlov, beskytte forældre yderligere og lette kombinationen af lønnet beskæftigelse og omsorgsforpligtelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udbrede betalte barsels- og fædreorlovsperioder i alle medlemsstaterne, fremme forældreorlov, som ikke kan overdrages, og vedtage foranstaltninger til at omfordele omsorgsforpligtelserne i husholdningerne og mellem staten og familierne;

60.

fremhæver, at utilstrækkelig transportinfrastruktur, mangel på offentlige transportforbindelser og økonomisk uoverkommelig mobilitet udgør en kønsbestemt strukturel hindring for kvinders adgang til beskæftigelse, uddannelse, sundhedspleje og plejetjenester, især i landdistrikter, fjerntliggende områder og lavindkomstområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere investeringer i rummelige, sikre, overkommelige og bæredygtige transportsystemer, der tager hensyn til kvinders specifikke mobilitetsmønstre og behov, som led i en bredere indsats for at reducere transportfattigdom og fremme territorial ligestilling;

61.

understreger, at det er nødvendigt at implementere en model i EU, hvor ansvaret for lønindkomst og omsorgsforpligtelser er ligeligt fordelt (»equal earner – equal carer«), med henblik på at opnå en mere ligelig kønsbalance med hensyn til omsorgsforpligtelser i alle EU-medlemsstater og i EU-institutionerne; opfordrer til, at der slås kraftigt til lyd for fædreorlov, som blev indført med direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, samt til bevidstgørelse om den tætte forbindelse mellem foranstaltningerne med henblik på balance mellem arbejdsliv og privatliv og den kønsbestemte forskel på omsorgsområdet, som bidrager til forskellen i beskæftigelse, løn og pension; understreger, at omsorgsforpligtelser ikke må være en barriere for kvinders karrieremuligheder;

62.	opfordrer til, at der indføres en europæisk dag for balance mellem arbejdsliv og privatliv den 20. marts hvert år, som symbolsk afspejler jævnbyrdigheden mellem dag og nat ved forårsjævndøgn;

Klima, miljø og ligestilling mellem kønnene

63.

fremhæver de skadelige virkninger, som miljøforringelse har for kvinders og pigers sundhed, navnlig indvirkningen af perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS), og opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe øget bevidsthed om disse forbindelser og til i alt sit arbejde at sikre en koordineret og omfattende tilgang til denne sammenhæng mellem klimaforandringer og ligestilling mellem kønnene samt til at håndhæve politikker med henblik på at forhindre den fortsatte ødelæggelse af miljøet og den fortsatte forringelse af kvinders, pigers og sårbare gruppers sundhed;

64.

understreger, at udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar bør forstås i bredeste forstand gennem en menneskecentreret tilgang, herunder de sociale, uddannelsesmæssige, miljømæssige og kulturelle dimensioner, social retfærdighed og klimaretfærdighed, som alt sammen kræver stærke demokratier og ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene; understreger nødvendigheden af at gennemføre dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed som et centralt princip i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og gentager, at al FUSP-relateret finansiering skal tage hensyn hertil, samtidig med at de bredere aspekter af sikkerhed anerkendes; opfordrer Kommissionen til at gøre status over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed på EU-plan, og forelægge sine konklusioner for Rådet og Europa-Parlamentet; opfordrer indtrængende Kommissionen til på grundlag af denne evaluering at fremlægge en opfølgningshandlingsplan til handlingsplanen for kvinder, fred og sikkerhed 2019-2024, som tilpasser og udvider den i forhold til konflikternes foranderlige karakter og nye trusler, og fremlægge tiltag med henblik på at opnå et kønsbalanceret og kønsorienteret lederskab på EU-beslutningsniveauer; efterlyser fremskridt med gennemførelsen af FN-resolution 1325 gennem de nationale handlingsplaner for kvinder, fred og sikkerhed (NAP 1325-IV) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke rekrutteringen, fastholdelsen og forfremmelsen af kvinder i nationale væbnede styrker og civile missioner og til at integrere kønsperspektiver i sikkerheds- og forsvarspolitisk beslutningstagning, planlægning og gennemførelse;

65.

opfordrer Kommissionen til at sikre konsekvent og holdbar budgettering af alle kønsrelaterede aktiviteter i EU's forsvars- og sikkerhedssektor i overensstemmelse med EU's handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed; fremhæver behovet for øremærket finansiering til kønsrelaterede tiltag inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks (FSFP) missioner, herunder en særlig budgetpost til rådgivere i kønsspørgsmål på civile FSFP-missioner;

66.

understreger, at kriser såsom væbnede konflikter, besættelse af landområder, naturkatastrofer og humanitære kriser, energifattigdom, klimaforandringer og leveomkostningskrisen forværrer eksisterende uligheder; påpeger, at menneskerettighedsforkæmpere, der kæmper for feminisme, LGBTIQ+-rettigheder og SRSR og beskæftiger sig med disse problemer, skal beskyttes gennem særlige mekanismer, navnlig i lande, der oplever demokratiske tilbageskridt; opfordrer Kommissionen til at indføje krisestyring, beredskab og sikkerhed i den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2025;

67.

opfordrer Kommissionen til at foretage endnu en revision af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den nuværende kønshandlingsplan (kønshandlingsplan III), og til at fortsætte gennemførelsen af mekanismen til sporing af mængden af EU-midler til ligestilling mellem kønnene, som allokeres til og udbetales i partnerlandene, og til at rapportere herom via kønshandlingsplan III; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at holde tempoet og ambitionsniveauet for gennemførelsen af planen højt, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde forberedelserne til en ambitiøs kønshandlingsplan for perioden efter 2027 (kønshandlingsplan IV) for at sikre dens rettidige vedtagelse, herunder ved at afsætte tilstrækkelige midler til gennemførelsen af planen i det kommende forslag til FFR'en for 2028-2034; fremhæver, at nøgleprincipperne i kønshandlingsplan III – en menneskerettighedsbaseret tilgang, som inkluderer SRSR, intersektionalitet og en kønstransformativ tilgang – bør være en integreret del af kønshandlingsplan IV, og den konkrete gennemførelse af disse principper bør styrkes; opfordrer Kommissionen til at øge den politiske og finansielle støtte til ligestillingsinitiativer og FN-agenturer såsom UN Women og FN's Befolkningsfond (UNFPA) med særligt fokus på UNFPA's forsyningspartnerskab;

68.

opfordrer Kommissionen til at oprette en særlig støttetjeneste, der skal operere gennem EU's diplomatiske repræsentationer i tredjelande, med et specifikt mandat til at yde støtte til kvinderettighedsforkæmpere og -organisationer på globalt plan med henblik på at bekæmpe anti-genderbevægelser; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til på ny at bekræfte deres engagement i ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status og indflydelse i hele verden og til at øge finansieringen til kvindeorganisationer, navnlig i det globale syd og i regioner, hvor ligestilling mellem kønnene er under angreb, med henblik på at udfylde de huller i udviklingsbistanden til kvinderettighedsorganisationer, der blev skabt med nedskæringerne i bistanden fra De Forenede Staters statslige bistandsorganisation (USAID);

69.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre sammenhæng i alle de interne og eksterne politikker for ligestilling mellem kønnene, dvs. i den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene for perioden efter 2025 (kønshandlingsplan III og IV), og til at sikre, at de koordineres med alle andre relevante eksisterende og kommende strategier, rammer og handlingsplaner såsom EU's handicapstrategi 2021-2030, EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse, EU-strategien for ofres rettigheder, LGBTIQ-strategien og EU-handlingsplanen mod racisme; opfordrer Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed og inddragelse af interessenter i gennemførelsen af alle kønsrelaterede initiativer og til at inddrage Parlamentet mere systematisk i kontrollen med og evalueringen af disse foranstaltninger;

Beskyttelse af civilsamfundet og kvinderettighedsorganisationer og bekæmpelse af anti-genderbevægelser

70.

bemærker med bekymring den alarmerende stigning i hadforbrydelser og hadefuld tale rettet mod kvinder, LGBTIQ+-personer, racemæssige eller etniske minoriteter og andre marginaliserede grupper og fremhæver forbindelsen mellem forringelser af retsstatsforhold og demokratiske standarder og krænkelser af grundlæggende rettigheder, navnlig kvinders og minoriteters rettigheder; fremhæver, at den inkonsekvente gennemførelse af beskyttelsesforanstaltninger på tværs af medlemsstaterne fører til utilstrækkelig beskyttelse og eksponerer visse grupper for større risiko for forskelsbehandling og vold; giver udtryk for bekymring over manglen på fremskridt med gennemførelsen af ligestillingslove og love om bekæmpelse af forskelsbehandling i visse medlemsstater og opfordrer indtrængende Kommissionen til at adressere dette i strategien for ligestilling mellem kønnene for perioden efter 2025; glæder sig over omgørelsen af beslutningen om at trække det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling tilbage og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage retsakten hurtigst muligt;

71.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sørge for en omfattende overvågnings- og ansvarlighedsmekanisme for hurtigt at imødegå den kontinuerlige udhuling af demokratiet, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, herunder SRSR og LGBTIQ+- personers rettigheder, som er uløseligt indbyrdes forbundet; opfordrer Kommissionen til at bygge ovenpå de eksisterende mekanismer til vurdering af overholdelsen af retsstatsprincippet eller de grundlæggende rettigheder, og til gradvis at udvikle en særlig mekanisme, der omfatter alle Unionens værdier i henhold til artikel 2 i TEU, herunder demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, inklusive kvinders rettigheder, og fungerer i henhold til en interinstitutionel aftale mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet, som sikrer en ensartet tilgang til årlig overvågning i alle medlemsstater og en klar forbindelse til konkrete EU-foranstaltninger i tilfælde, hvor mangler ikke bliver korrigeret; bemærker, at alle foranstaltninger til at modvirke tilbageskridt bør afspejle et intersektionelt perspektiv; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre dybtgående undersøgelser af anti-genderbevægelser for at opnå dybere indsigt i deres aktuelle aktiviteter og finansieringsstrategier; understreger, at det er afgørende at forstå disse dynamikker for at sikre et moderne, inkluderende og tolerant Europa;

72.

fremhæver med stor bekymring væksten i »manosfæren«; understreger, at algoritmer, der anvendes af sociale medieplatforme, forstærker ekstremt, kvindefjendsk indhold; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge og straffe meget store onlineplatforme, som ikke opfylder deres forpligtelser til at fjerne skadeligt indhold; opfordrer indtrængende Kommissionen til nærmere at undersøge de voksende forskelle i holdningerne blandt unge mænd og kvinder til kønsligestilling, til at vurdere de samfundsmæssige konsekvenser heraf, navnlig i onlinemiljøer, og til at udvikle foranstaltninger til at tackle og modvirke stigningen i kvindefjendske og højreekstremistiske værdier blandt drenge og unge mænd med hensyn til kønsligestilling og kvinders rettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme fyldestgørende, alderssvarende undervisning i seksualitet og parforhold i skolerne, styrke kritisk tænkning i forbindelse med mediekendskab, modarbejde kønsrelateret misinformation og desinformation og imødegå kønsstereotyper; fremhæver behovet for en dybere forståelse af »incel«fænomenet og -ideologien og understreger vigtigheden af forebyggelse ved hjælp af mere aktive politikker for at bekæmpe dem og deres narrativer såvel som eventuelle underliggende mentale sundhedsproblemer og sikkerhedsproblemer;

73.

minder om den helt afgørende og absolut nødvendige rolle, som civilsamfundsorganisationer (CSO'er) spiller i et system baseret på magtadskillelse i et sundt demokrati, navnlig kvinderettighedsorganisationer og forkæmpere for kvinders menneskerettigheder, herunder dem der arbejder i den humanitære sektor, for at forsvare og fremme ligestilling mellem kønnene, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, især i tider med politiske, sociale og institutionelle tilbageslag; opfordrer Kommissionen til at anerkende, beskytte, garantere sikkerheden for og støtte civilsamfundsorganisationer, kvinderettighedsorganisationer og forkæmpere for kvinders menneskerettigheder, feministiske bevægelser og bevægelser, der kæmper for LGBTIQ+rettigheder og SRSR, som er helt afgørende for at advokere for inkluderende politiske reformer, udfordre diskriminerende praksis og mobilisere lokalsamfund til forsvar for grundlæggende rettigheder i EU og på verdensplan; bemærker, at de i stigende grad angribes af højreekstremistiske aktører og anti-rettighedsaktører; opfordrer Kommissionen til at medtage tiltag til og henstillinger om beskyttelse af og støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder med kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling, som en horisontal søjle i EU's politikker og i strategien for ligestilling mellem kønnene for perioden efter 2025;

74.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre holdbar og tilgængelig finansiering til kvinderettighedsorganisationer, herunder gennem den nye FFR, og til at fastholde og styrke sit engagement i at støtte civilsamfundet, herunder økonomisk gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, og sikre, at det bliver ved med at være et solidt værktøj til håndtering af nye trusler mod rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer navnlig Kommissionen til at opretholde programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier som et selvstændigt program under direkte forvaltning og øge dets finansiering betydeligt for at imødekomme de underfinansierede CSO'ers behov og reagere på de stigende trusler mod og anfægtelser af civilsamfundets råderum og EU's værdier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opretholde det særlige programområde, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder SRSR, samt særlige dele såsom Daphne, der fortsat bør være et selvstændigt program med en særskilt budgetpost i den nye FFR øremærket til bekæmpelse af kønsbaseret vold og forskelsbehandling, herunder af LGBTIQ-personer;

75.

advarer om, at en betydelig andel af den finansiering, der driver væksten i anti-genderbevægelser i hele EU, kommer fra udenlandske aktører; gentager, at al finansiering skal være i overensstemmelse med Unionens fælles værdier som fastsat i artikel 2 i TEU og chartret om grundlæggende rettigheder, hvilket sikrer, at finansiel støtte styrker EU's demokratiske værdier; opfordrer Kommissionen til at revidere al nuværende finansiering på en kønsorienteret måde ud fra princippet om ikke at gøre skade for at sikre, at ingen EU-midler går til antidemokratiske og anti-genderrelaterede mål og projekter; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen i medlemsstaterne af midler under delt forvaltning, der har til formål at fremme ligestilling mellem kønnene og støtte civilsamfundet, herunder kvinde-NGO'er, for at sikre, at indkaldelser af forslag med henblik på at modtage sådanne midler ikke med overlæg sættes på pause eller holdes tilbage;

76.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af domme fra både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen med særligt fokus på domme vedrørende ligestilling mellem kønnene, ikke-forskelsbehandling og minoritetsrettigheder for at sikre fuld overholdelse af internationale forpligtelser;

Tværgående metoder til opnåelse af ligestilling mellem kønnene

77.

forlanger tilstrækkelig finansiering af EU-forskning i ligestilling mellem kønnene, herunder til EIGE og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og gennem redskaber såsom projekter i ligestillingsplanerne finansieret af Horisont Europa; efterlyser en bedre metode, som bør gøre det muligt at finde frem til ikke bare modtagerne af EU-midlerne, men også forandringspotentialet i programmerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der kun ydes EU-midler til projekter, der overholder EU's grundlæggende rettigheder og principper, herunder ligestilling mellem kønnene, adgang til SRSR og udryddelse af kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en retfærdig og socialt retfærdig omstilling, der fungerer for alle, ved at udvikle en kønstransformerende intersektionel strategi til at tackle centrale problemer og understreger, at det er nødvendigt at øge investeringerne i væsentlige sociale tjenester betydeligt med henblik på at bidrage til kvinders uafhængighed, ligestilling og frigørelse;

78.

anerkender, at mange kvinder er oppe imod intersektionel ulighed og forskelsbehandling i EU, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at videreudvikle anvendelsen af intersektionalitet som et tværgående princip i den nye strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2025 og i alle lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger;

79.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at adressere intersektionalitet i alle politikker vedrørende ligestilling mellem kønnene i erkendelse af, at kønsbaseret vold og forskelsbehandling også forværres af faktorer som alder, race, etnicitet, minoritetsstatus, handicap, kønsidentitet og seksuel orientering, og at krydsfeltet mellem disse faktorer skaber mange og unikke former for forskelsbehandling, der kræver målrettede, kontekstspecifikke foranstaltninger;

80.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at foranstaltningerne dækker hele EU's område, og at de tilvejebringer effektive instrumenter til at tackle regionale uligheder med hensyn til ligestilling mellem kønnene både mellem og inden for EU-medlemsstaterne og deres regioner; understreger, at disse foranstaltninger bør kunne tilpasses og have tilstrækkelige ressourcer til at tackle kønsforskelle under hensyntagen til de disponible ressourcer, tilgængeligheden og udviklingsniveauet med hensyn til ligestilling i den enkelte region;

81.

beklager, at kvinders bidrag i landdistrikterne ofte ikke anerkendes på trods af den afgørende rolle, de spiller med hensyn til at bevare deres lokalsamfund og holde landbruget levedygtigt, og at de fortsat står over for en lang række udfordringer, herunder begrænsede beskæftigelsesmuligheder, ringere adgang til tjenesteydelser, mindre udviklet infrastruktur og underrepræsentation i beslutningstagningen; opfordrer Kommissionen til at skabe og gennemføre delprogrammer og aktiviteter rettet mod kvinder i landdistrikterne;

Institutionelle rammer for opnåelse af ligestilling mellem kønnene

82.

opfordrer Kommissionen til at styrke og støtte rådssammensætningen om ligestilling mellem kønnene, som samler ministre og statssekretærer med ansvar for ligestilling og beskæftiger sig med spørgsmål om kvinders rettigheder og kønsligestilling, så den kan levere fælles og konkrete foranstaltninger, herunder gennem rådsformandskaberne, og til at sikre, at ligestillingsspørgsmål drøftes på det højeste politiske niveau;

83.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at overvåge og tilskynde til hurtig gennemførelse af direktivet om standarder for ligestillingsorganer (direktiv (EU) 2024/1499) og til at fremsætte en henstilling til medlemsstaterne om standarder for disses funktionsmåde og opgaver for at lette den korrekte gennemførelse af direktivet i national lovgivning og sikre harmonisering af ligestillingsorganernes struktur i hele Unionen; understreger betydningen af EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention og opfordrer Kommissionen til hurtigt at skride til handling for at opnå dette mål ved at anmode EU-Domstolen om en juridisk udtalelse;

84.

roser EIGE's konstruktive samarbejde og dets dedikerede arbejde, som spiller en afgørende rolle for fyldestgørende dataindsamling, analyse af sammenlignelige disaggregerede data, levering af forskning og vejledning til EU-institutionerne og medlemsstaterne samt overvågning af gennemførelsen af kønsrelevant EU-lovgivning i alle EU's medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EIGE har tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer og kapacitet til at kunne udføre sine opgaver effektivt; minder om, at EIGE har oplevet vedvarende problemer med underbemanding, som blev yderligere forværret af den kraftige stigning i anmodninger om teknisk bistand; opfordrer derfor til, at EIGE får tildelt nye midlertidigt ansatte;

85.	opfordrer Kommissionen til aktivt at høre og inddrage kvinder og piger i al deres mangfoldighed, herunder igennem deres repræsentative organisationer, i udarbejdelsen og gennemførelsen af strategien for ligestilling mellem kønnene for perioden efter 2025;

86.

opfordrer Kommissionen til at anerkende den vigtige rolle, som CSO'er og civilsamfundsaktører på forskellige niveauer, som f.eks. landbosamfund, lokale aktionsgrupper, kommuner og regioner, samt den akademiske verden og institutioner såsom Regionsudvalget spiller i virkeliggørelsen af ligestilling mellem kønnene; opfordrer derfor Kommissionen til at følge en inkluderende tilgang og inddrage alle disse interessenter tæt i at bidrage til at nå målene i strategien for ligestilling mellem kønnene for perioden efter 2025;

87.

fremhæver betydningen af at samarbejde med eksperter på området; opfordrer Kommissionen til også at sikre, at ligestillingspolitikker finansieres ordentligt og støttes på lokalt og regionalt plan, og at EU's samhørigheds- og genopretningsfonde omfatter krav om klare ligestillingsmål for at sikre, at regionaludvikling bidrager til at mindske kønsforskelle snarere end at forværre uligheder, eftersom de har direkte indflydelse på en række områder, der påvirker ligestilling mellem kønnene, såsom beskæftigelse, uddannelse, plejeinfrastruktur, sundhed, støtte til kvinder, der er ofre for vold, og kønssensitiv byplanlægning og transport;

88.

opfordrer Kommissionen til – i samarbejde med EIGE og Eurostat – at sikre og forbedre regelmæssig, pålidelig og tilstrækkelig indsamling, indberetning og analyse af sammenlignelige kønsopdelte data på EU- og medlemsstatsplan; opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles sporingsmetode til indsamling af data, hvor sådanne ikke forefindes, og understreger, at det er nødvendigt at udvikle horisontale EU-definitioner for at lette kønsspecifikke konsekvensanalyser inden for Unionens politikområder; opfordrer Kommissionen til navnlig at forbedre indsamlingen af data om forebyggelse og retsforfølgning af og straffe for kønsbaseret vold, herunder kvindedrab, voldtægt og anden seksuel vold, ved at registrere omfattende og sammenlignelige data om både ofre og gerningsmænd opdelt efter køn, aldersgruppe, forholdet mellem offeret og gerningsmanden samt typen af lovovertrædelse som anført i direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og, hvor det er muligt, køn, kønsidentitet, racemæssig eller etnisk oprindelse, seksuel orientering, kønskarakteristika, handicap og statsborgerskab, og til at sikre, at dataene revideres regelmæssigt og anvendes som grundlag for politikudformning, ressourcetildeling og andre foranstaltninger, der har til formål at forebygge og imødegå seksuel og anden kønsbaseret vold; tilskynder til samarbejde mellem medlemsstaterne og civilsamfundet om at sikre ofres rettigheder og udforme specifikke politikker;

89.	understreger, at forudsætningen for at udvikle politikker for ligestilling mellem kønnene er, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer, og at strategien for ligestilling mellem kønnene for perioden efter 2025 gennemføres; ° ° °

90.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Eurostat, »Sustainable development in the European Union: Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context, 2024 edition«, 2024, https://ec.europa.eu/eurostat/documents/15234730/19397895/KS-05-24-071-EN-N.pdf.

(2) Europa-Kommissionen, »EU Voluntary Review on the Implementation of the 2030 Agenda for Sustainable Development«, 2023, https://commission.europa.eu/system/files/2023-06/SDG-Report-WEB.pdf.

(3) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1979/7/oj.

(4) Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1986/613/oj.

(5) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/85/oj.

(6) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2004/113/oj.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/54/oj.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2010/41/oj.

(9) EUT L 180 af 19.7.2000, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/43/oj.

(10) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/99/oj.

(11) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/29/oj.

(12) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/882/oj.

(13) EUT L 188 af 12.7.2019, s. 79, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2019/1158/oj.

(14) EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj.

(15) EUT L 315 af 7.12.2022, s. 44, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2381/oj.

(16) EUT L 132 af 17.5.2023, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/970/oj.

(17) EUT L, 2024/1385, 24.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1385/oj.

(18) EUT L, 2024/1500, 29.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1500/oj.

(19) EUT L, 2024/1712, 24.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1712/oj.

(20) EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/522/oj.

(21) EUT C 476 af 15.12.2022, s. 1.

(22) EUT L, 2024/1689, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj.

(23) EUT C 146 af 22.6.2006, s. 4.

(24) EU-Domstolens dom af 14. december 2021, V.M.A. mod Stolichna obshtina, rayon »Pancharevo«, C-490/20, ECLI:EU:C:2021:1008.

(25) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 128.

(26) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 164.

(27) EUT C 449 af 23.12.2020, s. 102.

(28) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 48.

(29) EUT C 331 af 17.8.2021, s. 5.

(30) EUT C 404 af 6.10.2021, s. 202.

(31) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 208.

(32) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 191.

(33) EUT C 456 af 10.11.2021, s. 232.

(34) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 160.

(35) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 137.

(36) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 43.

(37) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 88.

(38) EUT C 251 af 30.6.2022, s. 2.

(39) EUT C 251 af 30.6.2022, s. 23.

(40) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 150.

(41) EUT C 465 af 6.12.2022, s. 54.

(42) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30.

(43) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 2.

(44) EUT C, C/2023/1224, 21.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1224/oj.

(45) EUT C, C/2024/1767, 22.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/1767/oj.

(46) EUT C, C/2025/1279, 13.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1279/oj.

(47) EUT C, C/2025/1971, 11.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1971/oj.

(48) Artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i TEU, artikel 8, 10, 19 og 157 i TEUF og artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(49) »I alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder«, artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(50) FN's Generalforsamling, »Escalating backlash against gender equality and urgency of reaffirming substantive equality and the human rights of women and girls: Report of the Working Group on discrimination against women and girls« (Eskalerende tilbageslag mod ligestilling mellem kønnene: det haster med på ny at bekræfte reel lighed og kvinders og pigers menneskerettigheder: Rapport fra arbejdsgruppen om forskelsbehandling af kvinder og piger), 15. maj 2024, https://documents.un.org/doc/undoc/gen/g24/073/47/pdf/g2407347.pdf.

(51) European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights, »Tip of the Iceberg: Religious Extremist Funders against Human Rights for Sexuality & Reproductive Health in Europe«, 2021, https://www.epfweb.org/node/837.

(52) UN Women, »What is the manosphere and why should we care?«, 2025, https://www.unwomen.org/en/articles/explainer/what-is-the-manosphere-and-why-should-we-care.

(53) Eurostats undersøgelse af kønsbaseret vold, 2024.

(54) Som defineret af Guttmacher-Lancet-kommissionen, »Accelerate Progress: Sexual and Reproductive Health and Rights for All – Executive Summary«, https://www.guttmacher.org/guttmacher-lancet-commission/accelerate-progress-executive-summary.

(55) Quattrocchi, P., »Obstetric violence in the European Union«, Europa-Kommissionen, 2024, https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/74238fad-0b63-11ef-a251-01aa75ed71a1/language-en.

(56) WHO, »Midwifery education and care«, https://www.who.int/teams/maternal-newborn-child-adolescent-health-and-ageing/maternal-health/midwifery.

(57) Eurostat-undersøgelse af 25. november 2024, »Every third woman in the EU experienced gender-based violence«: https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/w/ddn-20241125-3.

(58) Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, »Gender Equality Index 2024: Tackling violence against women, tackling gender inequalities«, 2025, https://eige.europa.eu/publications-resources/publications/gender-equality-index-2024-tackling-violence-against-women-tackling-gender-inequalities?language_content_entity=en.

(59) Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, »Gender Equality Index 2024: Tackling violence against women, tackling gender inequalities«, 2025, https://eige.europa.eu/publications-resources/publications/gender-equality-index-2024-tackling-violence-against-women-tackling-gender-inequalities?language_content_entity=en.

(60) Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, »Introducing the latest Gender Equality Index thematic focus: a vital reminder to end violence against women«, 2025, https://eige.europa.eu/newsroom/news/introducing-latest-gender-equality-index-thematic-focus-vital-reminder-end-violence-against-women?language_content_entity=en.

(61) EIGE (2025), »Impact driver: marking milestones and opportunities for gender equality in the EU«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(62) EIGE, »Combating cyber violence against women and girls: Developing an EU measurement framework«, 2025, https://eige.europa.eu/publications-resources/publications/combating-cyber-violence-against-women-and-girls-developing-eu-measurement-framework.

(63) Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, »Cyberviolence against women in the EU«, Europa-Parlamentet, 2024, https://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document/EPRS_BRI (2024) 767146.

(64) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 35.

(65) EIGE (2025), »Impact driver: marking milestones and opportunities for gender equality in the EU«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(66) EIGE, »Health«, 2017, https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/policy-areas/health?language_content_entity=en.

(67) Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, »Mental health in the EU«, 2023, https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2023/751416/EPRS_BRI(2023)751416_EN.pdf.

(68) EIGE (2025), »Impact driver: marking milestones and opportunities for gender equality in the EU«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(69) WHO, »The gender pay gap in the health and care sector a global analysis in the time of COVID-19«, 2022, https://www.who.int/publications/i/item/9789240052895.

(70) EIGE, »Economic Benefits of Gender Equality in the European Union Overall economic impact of gender equality«, https://eige.europa.eu/sites/default/files/documents/economic_benefits_of_gender_equality_in_the_european_union._overall_economic_impacts_of_gender_equality.pdf.

(71) EIGE, »Study and work in the EU: set apart by gender«, 2018.

(72) Europa-Kommissionen, »2025 report on Gender Equality in the EU«, 2025.

(73) Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti«(COM(2021)0118).

(74) Europarådet, »Women in Media and AI«, https://www.coe.int/en/web/genderequality/women-in-media-and-artificial-intelligence.

(75) EIGE (2025), »Impact driver: marking milestones and opportunities for gender equality in the EU«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

(76) Deltagende lande: Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Grønland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Malta, Moldova, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien, Skotland, Spanien, Sverige, Tyrkiet, Wales og Østrig.

(77) EIGE, »Gender Equality Index 2019: Work-life balance«, https://eige.europa.eu/publications-resources/toolkits-guides/gender-equality-index-2019-report/informal-care-older-people-people-disabilities-and-long-term-care-services.

(78) https://commission.europa.eu/document/download/055fdbab-5786-425e-a072-652bf53d8fe4_en.

(79) Den Interparlamentariske Union, »Women in Parliament 1995-2025«, 2025.

(80) EIGE, Gender Equality Index, https://eige.europa.eu/gender-equality-index/2024/domain/power.

(81) UN Climate Change, »Closing the Gap, Boosting Ambition: Investing in Women is Key to Climate Action«, 2024, https://unfccc.int/news/closing-the-gap-boosting-ambition-investing-in-women-is-key-to-climate-action.

(82) Ifølge en FN-rapport steg antallet af FN-verificerede tilfælde af konfliktrelateret seksuel vold med 50 % i 2023 i forhold til året før (UN Women, "Facts and figures: vious year (UN Women, 'Facts and figures: Women, peace, and security' 2025, https://www.unwomen.org/en/articles/facts-and-figures/facts-and-figures-women-peace-and-security).

(83) European Council on Foreign Relations, »Women's Participation in Peace Processes«, https://www.cfr.org/womens-participation-in-peace-processes/.

(84) Det Verdensøkonomiske Forum, »Global Gender Gap Report 2023«, https://www.weforum.org/publications/global-gender-gap-report-2023/.

(85) Verdenssundhedsorganisationen (WHO), »Women in the health and care sector earn 24 percent less than men«, 2022, https://www.who.int/news/item/13-07-2022-women-in-the-health-and-care-sector-earn-24-percent-less-than-men#:~:text=Women%20in%20the%20health%20and%20care%20sector%20earn%2024%20percent%20less%20than%20men,-13%20July%202022&text=The%20most%20comprehensive%20global%20analysis,gap%20than%20other%20economic%20sectors.

(86) Evagorou, M. Puig, B., Bayram, D. og Janeckova, H. (2024) »Addressing the gender gap in STEM education across education levels – Analytical report«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024, https://data.europa.eu/doi/10.2766/260477.

(87) Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 med titlen »En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040«.

(88) Kommissionens forslag af 7. december 2022 til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og om indførelse af en europæisk forældreskabsattest (COM(2022)0695).

(89) Artikel 83 i TEUF.

(90) WHO, Gender and health, https://www.who.int/health-topics/gender#tab=tab_1.

(91) Rådets direktiv 80/155/EØF af 21. januar 1980 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af virksomhed som jordemoder (EFT L 33 af 11.2.1980, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1980/155/oj).

(92) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33; ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2041/oj).

(93) Direktiv (EU) 2023/970 (EUT L 132 af 17.5.2023, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/970/oj).

(94) Direktiv (EU) 2022/2381 (EUT L 315 af 7.12.2022, s. 44, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2381/oj).

(95) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2000/78/oj).

(96) Rådets direktiv (EU) 2024/1499 af 7. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv af personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og om ændring af direktiv 2000/43/EF og 2004/113/EF (EUT L, 2024/1499, 29.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1499/oj).

(97) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1979/7/oj).

(98) Foreningen af Europæiske Handels- og Industrikamre (Eurochambres), »Eurochambres Women Entrepreneurs Survey 2025 – Unveiling insights from the Women Entrepreneurs«, https://www.eurochambres.eu/publication/eurochambres-women-entrepreneurs-survey-2025-unveiling-insights-from-the-women-entrepreneurs/.