Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 29. januar 2026 – Duygu Eliz Erkut mod Fondazione Teatro alla Scala di Milano (præjudiciel anmodning fra Tribunale di Milano – Italien)

(Sag C-668/24  (1) , Fondazione Teatro alla Scala di Milano)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i sektoren for opera- og koncerthusfonde - arbejdstager, der er ansat på grundlag af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter - § 5 - foranstaltninger til sanktionering af misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold - national lovgivning, hvorefter det ikke er tilladt at ændre en ansættelseskontrakt, men hvorefter der bl.a. kan ydes erstatning for den skade, der er lidt)

(C/2026/1567)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eliz Erkut Duygu

Sagsøgt: Fondazione Teatro alla Scala di Milano

Konklusion

§ 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for en national lovgivning - som fortolket af den øverste nationale domstol - i henhold til hvilken de almindelige retsregler, der regulerer ansættelsesforhold, og som har til formål at sanktionere misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter ved automatisk ændring af den tidsbegrænsede kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt, ikke finder anvendelse inden for sektoren for opera- og koncerthusfonde, og som sanktion for anvendelsen af flere på hinanden følgende former for misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for denne sektor fastsætter, dels en mulighed for at tildele et minimumsbeløb i erstatning for den lidte skade, idet skaden også kan godtgøres ved hjælp af formodninger, uden at dette berører muligheden for at opnå erstatning for en mere omfangsrig skade, dels en mulighed for at drage lederne af disse fonde til ansvar i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlig overtrædelse af den nationale lovgivning vedrørende disse kontrakter, forudsat, at disse foranstaltninger gør det muligt at sanktionere det fastslåede misbrug på en effektiv måde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere. Hvis den forelæggende ret finder, at disse foranstaltninger ikke gør det muligt at sanktionere et misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for sektoren for opera- og koncerthusfonde, påhviler det denne i videst muligt omfang at fortolke sin nationale ret i overensstemmelse med denne bestemmelse med henblik på at sikre den fulde virkning af direktiv 93/13 og for at nå et resultat, der er i overensstemmelse med det, der tilsigtes med direktivet.

---

(1)  EUT C, C/2025/528.