Domstolens dom (Femte Afdeling) af 29. januar 2026 – W mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (anmodningen om præjudiciel afgørelse fra rechtbank Den Haag, zittingsplaats Roermond – Nederlandene)

(Sag C-431/24  (1) , Multan  (2) )

(Præjudiciel forelæggelse - asylpolitik - direktiv 2013/32/EU - fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse - artikel 23, stk. 1 - adgang til oplysningerne i ansøgeren om international beskyttelses sagsakter - artikel 46 - retten til effektive retsmidler - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 4 og 18 samt artikel 19, stk. 2 - princippet om non-refoulement - artikel 47, stk. 2 - ret til en retfærdig rettergang - undersøgelse i ansøgerens hjemland - afslag på en ansøgning om international beskyttelse og vedtagelse af en afgørelse om tilbagesendelse - adgang for retsinstansen i første instans og for ansøgeren til oplysninger om den måde, hvorpå undersøgelsen blev gennemført i ansøgerens hjemland - rækkevidden af retten til forsvar og af retten til effektive retsmidler - forholdet til princippet om non-refoulement)

(C/2026/1563)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Den Haag, zittingsplaats Roermond

Parter i hovedsagen

Sagsøger: W

Sagsøgt: Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Konklusion

Artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med dette direktivs artikel 46 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

skal fortolkes således, at

i forbindelse med et retsmiddel iværksat ved en national retsinstans, der skal træffe afgørelse om lovligheden af en afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse og lovligheden af en afgørelse om tilbagesendelse, som er vedtaget over for den tredjelandsstatsborger, der har indgivet denne ansøgning, er oplysninger vedrørende den måde, hvorpå værtsmedlemsstatens myndigheder har foretaget en undersøgelse i tredjelandsstatsborgerens hjemland med henblik på at kontrollere grundlaget for den pågældendes ansøgning, omfattet af begrebet »oplysninger i ansøgerens sagsakter, på grundlag af hvilke der er eller vil blive truffet afgørelse«, som omhandlet i denne bestemmelse, når de kan være relevante for denne retsinstans’ vurdering af, om princippet om non-refoulement er blevet respekteret. Det følger heraf, at ansøgeren om international beskyttelse og den kompetente retsinstans skal kunne have adgang til disse oplysninger efter den fremgangsmåde, der er fastsat i direktivets artikel 23, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b).

---

(1)  EUT C, C/2024/5605.

(2)  Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.