1.

understreger, at EU sakker bagud med hensyn til den globale konkurrenceevne, især inden for visse sektorer; anerkender, at mangelfuld gennemførelse, reguleringsmæssig fragmentering og unødige administrative byrder er nogle af årsagerne til, at EU sakker bagud med hensyn til investeringer, innovation, jobskabelse og forretningsmuligheder; understreger, at fremme, strømlining og forenkling af reglerne samt behørig og rettidig gennemførelse og effektiv håndhævelse af de fælles regler styrker det indre marked og dermed fremmer konkurrenceevnen, den økonomiske velstand, beskæftigelsen, færdighedsudvikling, kvalitetsjob, høje miljøstandarder og innovation;

2.

anerkender, at det for at sikre EU's velstand er nødvendigt at forbedre den reguleringsmæssige sammenhæng og mindske unødige administrative byrder for virksomhederne, navnlig for små og nystartede virksomheder; insisterer derfor på, at de nuværende hindringer for vækst, jobskabelse og investeringer skal fjernes, og at der bør afsættes midler til at tilskynde til innovation og fremme vækst, og at der samtidig bør sikres lige konkurrencevilkår baseret på høje sociale og miljømæssige standarder; indskærper, at det er nødvendigt at mobilisere private investeringer; og understreger, at der navnlig bør lægges vægt på at nedbringe SMV'ernes omkostninger til kravoverholdelse ved hjælp af digitale værktøjer og målrettede fritagelser; indskærper, at skræddersyede bestemmelser for SMV'er skal være ledsaget af reformer til at afhjælpe de vedvarende hindringer, som virksomheder i opskaleringsfasen er oppe imod, og at der samtidig skal gives mulighed for, at større virksomheder kan operere og konkurrere på tværs af grænserne og globalt;

3.

understreger, at øget harmonisering, strømlinede processer og korrekt gennemførelse heraf, effektiv anvendelse, kravoverholdelse, overvågning og håndhævelse af EU-retten er afgørende for et velfungerende indre marked og for at opnå EU’s vigtigste politiske målsætninger; glæder sig over Kommissionens målsætning om at styrke konkurrenceevnen, innovationen og produktiviteten gennem forenkling, strømlining og forbedret gennemførelse og håndhævelse af EU-reglerne; opfordrer Kommissionen til at følge anbefalingerne i Mario Draghis, Enrico Lettas og Sauli Niinistös rapporter med konkrete foranstaltninger og klare tidsplaner;

4.

understreger, at formålet med at strømline og forenkle lovgivningen er at lette processerne for regeloverholdelse, samtidig med at man fastholder EU's centrale politiske målsætninger, sikrer, at der ikke gås på kompromis med de sociale og miljømæssige standarder eller med digitale rettigheder eller forbrugerbeskyttelsen, og sikrer stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne, som skaber juridisk klarhed og retssikkerhed for alle; indskærper, at konkurrenceevne og innovation, navnlig i lyset af den aktuelle leveomkostningskrise, skal føre til resultater, der er til gavn for forbrugerne; understreger, at forenkling også bør styrke EU’s langsigtede målsætninger, deriblandt digitalisering af økonomien, den grønne omstilling og forbrugerbeskyttelse, og samtidig sikre teknologisk neutralitet;

5.

mener, at et velfungerende indre marked, hvor reglerne gennemføres og håndhæves korrekt, konsekvent og effektivt, er et fælles ansvar for EU’s institutioner og medlemsstater; understreger, at overregulering i EU-direktiverne og fragmenteret håndhævelse af EU-reglerne fremdeles udgør en hindring på det indre marked, som bebyrder SMV’er og nystartede virksomheder uforholdsmæssigt hårdt; kræver, at Kommissionen sikrer, at EU's regler bliver håndhævet korrekt i samtlige medlemsstater på en harmoniseret måde, således at de grænseoverskridende hindringer kan fjernes; opfordrer således indtrængende medlemsstaterne til at afhjælpe overreguleringen og sikre, at deres nationale gennemførelsesforanstaltninger bliver offentliggjort på en gennemsigtig og rettidig måde med henblik på at undgå uensartet gennemførelse af EU-retten, uden derved at tilsidesætte medlemsstaternes ret til at indføre eller opretholde nationale foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i traktaterne; efterlyser et stærkere samarbejde mellem de eksisterende myndigheder i forskellige medlemsstater og mellem nationale tilsynsmyndigheder og EU's tilsynsmyndigheder; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i at afstedkomme en mere harmoniseret gennemførelse af EU-retten ved yderligere at fremme strukturerede dialoger og gensidig læring, bl.a. ved at arrangere workshopper om lovgennemførelse og ved at udvikle og anvende sammenlignende værktøjer og metoder;

6.

anmoder Kommissionen om at sikre, at al nuværende og fremtidig lovgivning er forholdsmæssig og ikke pålægger virksomhederne unødige byrder, og at den samtidig opnår sine målsætninger, og anmoder Kommissionen om at medtage en bestemmelse om tidlig revision i sine relevante lovgivningsinitiativer uden derved at øge de administrative byrder; mener, at revisionsbestemmelser – udover at befordre den overordnede lovgivningsmæssige effektivitet – bør anvendes specifikt til at vurdere lovgivningens virkning for EU’s konkurrenceevne og til at evaluere, hvorvidt der er behov for at revidere de pågældende retsakter, som skaber unødige begrænsninger for konkurrenceevnen; anbefaler, at der ved sådanne revisioner også foretages en vurdering af lovgivningens digitale parathed og dens evne til at tilpasse sig innovation; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge og anvende en klar og gennemsigtig metode samt en simpel reference for formindskelse af byrder og for måling og overvågning af status for at nå de fastsatte mål med henblik på at muliggøre effektive tiltag og ansvarsdragelse; anerkender, at opnåelse af en hensigtsmæssig reduktion af de administrative byrder er et fælles ansvar for EU's institutioner og medlemsstater, som skal tilstræbes, samtidig med at EU's centrale politiske målsætninger fastholdes fuldt ud; opfordrer medlovgiverne til at sikre, at EU’s lovgivning er målrettet, rimelig og formålstjenlig, og at principperne for bedre regulering bliver efterlevet på alle stadier af den politiske proces;

7.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage konsekvensanalyser af høj kvalitet – hvilket udgør en integreret del af EU’s lovgivningsproces og er afgørende for sikre forsvarlige retsakter – for alle lovforslag, herunder også delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; understreger, at konsekvensanalyserne bør tage højde for reglernes kumulative virkninger og omfatte en vurdering af interoperabiliteten mellem nye og eksisterende regler, navnlig hvad angår indberetningskrav; insisterer på, at alle konsekvensanalyser skal omfatte et konkurrenceevnetjek, hvor man specifikt vurderer indvirkningen på SMV'er, nystartede virksomheder og midcapselskaber og på hurtigt voksende nye teknologier; understreger, at konkurrenceevnetjek bør anvendes systematisk på alle relevante lovforslag bl.a. i betragtning af deres tværsektorielle virkninger og virkningerne af nationale afsmittende effekter, samt at der bør tages hensyn til resultaterne af disse konkurrenceevnetjek, jf. EU’s konkurrenceevnekompas; mener, at Udvalget for Forskriftskontrol spiller en nøglerolle med hensyn til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensanalyser, kvalitetskontroller og omfattende evalueringer, og indskærper, at Udvalget skal agere på en gennemsigtig måde og have de ressourcer og den uafhængighed, der er nødvendig for at kunne udføre uvildige og grundige kontroller af høj kvalitet af samtlige Kommissionens konsekvensanalyser og lovforslag og for at kunne slå alarm i tilfælde af manglende konsekvensanalyser; anbefaler at styrke Udvalgets mandat og kapacitet gennem tilstrækkelig ressourcetilførsel, således at det er i stand til at varetage sine opgaver fuldt ud og på effektiv vis;

8.

opfordrer til, at der foretages konsekvensanalyser, når Parlamentet og Rådet foreslår væsentlige ændringer til Kommissionens forslag, sådan som de to lovgivningsparter blev enige om allerede i 2016 (3), når dette er hensigtsmæssigt og nødvendigt for lovgivningsprocessen, bl.a. i lyset af processens tidsplan; efterlyser en effektiv håndhævelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og foreslår, at der arbejdes på yderligere udvikling og anvendelse af en metode til konsekvensanalyser og konkurrenceevnetjek for Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne; understreger, at en fyldestgørende konsekvensanalyse bør medtage de potentielle omkostninger og fordele på kort og lang sigt, idet der foretages en integreret og afbalanceret vurdering af de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger ved anvendelse af både kvalitative og kvantitative analyser;

9.

mener, at det er afgørende at undgå overlapninger og at udrede uklare definitioner og uoverensstemmelser mellem forskellige retsakter, navnlig når det gælder lovgivning om det indre marked for varer, tjenesteydelser og digitale teknologier, samtidig med at deres respektive særtræk tilgodeses, for at skabe større juridisk klarhed og effektivitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere evalueringer på disse områder med henblik på at tilvejebringe en forudsigelig og sammenhængende lovramme, der gør det muligt for virksomhederne at planlægge og investere langsigtet; indskærper, at effektiv gennemførelse, håndhævelse og ensartet anvendelse af den nuværende lovramme skal prioriteres højere end fremsættelse af nye lovforslag;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en mere struktureret, gennemsigtig og inkluderende proces for høring af interessenter, herunder en revision af ekspertgruppeordningen; opfordrer til at træffe foranstaltninger til at styrke SMV’ers og nystartede virksomheders repræsentation og til at tilpasse høringerne til behovene hos SMV’er og andre interessenter med begrænsede kapaciteter ved at afsætte tilstrækkelig tid til at indsende høringssvar og forbedre tilgængeligheden med henblik på at sikre inkluderende og velfunderede beslutningsprocesser og afstedkomme kvalitetsmæssige forbedringer af reglerne for det indre marked; understreger, at det er afgørende at styrke inddragelsen af interessenter med passende geografisk repræsentation for at udbygge det indre marked og sikre, at det fungerer effektivt, og at dets mangfoldighed tilgodeses; fremholder endvidere den nøglerolle, som civilsamfundet spiller i beslutningsprocessen, hvilket sikrer meningsmangfoldighed og en fair og afbalanceret repræsentation; støtter i den forbindelse etableringen af løbende dialoger om gennemførelse, bl.a. med arbejdsmarkedsparterne;

11.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en mekanisme til at fastsætte klare frister for offentliggørelse af retningslinjer og håndhævelsesforanstaltninger, inden en given forordning træder i kraft, for at undgå retsusikkerhed og forsinkelser i gennemførelsen; fastholder, at sådanne retningslinjer bør udformes på en inkluderende og afbalanceret måde og bør tjene som et redskab til at fremme kravoverholdelse frem for at blive endnu en byrde; understreger endvidere, at de bør være kortfattede og klare, navnlig for SMV'erne; kræver, at brugen af niveau 2-lovgivning, eksempelvis delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, begrænses til tekniske spørgsmål, at der sikres klare tidsplaner og tilstrækkelige tidsfrister for erhvervsdrivende, og at der sikres overensstemmelse med det af medlovgiverne givne mandat;

12.

fremhæver, hvor vigtige nystartede virksomheder og vækstvirksomheder er som drivkræfter for innovation og for at sikre EU’s fremtidige førerposition inden for kritiske brancher; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlovgiverne til at sikre, at fremtidige forordninger bliver udformet med henblik på at støtte innovation og til enhver tid at opretholde høje standarder; foreslår, at der om relevant medtages reguleringsmæssige sandkasser i fremtidige forordninger, som påvirker innovative sektorer, med særligt fokus på at gavne SMV'er og nystartede virksomheder; plæderer for, at der oprettes »EU-innovationsknudepunkter« i samtlige medlemsstater;

13.

bifalder udnævnelsen af en kommissær med ansvar for gennemførelse og forenkling; opfordrer til, at kommissæren råder over tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til i samarbejde med kommissærkollegiet at sikre korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen samt sektorspecifik forenkling; opfordrer indtrængende alle kommissærerne til systematisk at vurdere, hvilke strømlinings- og gennemførelsesmæssige behov der findes inden for deres respektive politikområder, og til at indgå i et tæt samarbejde og koordinere med henblik på at sikre sammenhæng og opnå håndgribelige resultater med hensyn til forenkling og strømlining; opfordrer Kommissionen til fortsat – i nødvendigt omfang og begrundet af konsekvensanalyser – at fremsætte forslag med henblik på at forenkle og strømline lovgivningen om det indre marked; understreger, at nye forenklingsforslag bør forbedre den reguleringsmæssige sammenhæng og bevare den juridiske forudsigelighed for virksomhederne og ikke bør modvirke de aftalte politiske målsætninger;

14.

bemærker, at det, selv om Kommissionen har forbedret afsløringen og afhjælpningen af overtrædelser af EU-retten, stadig tager for lang tid at håndhæve EU-reglerne og afhjælpe overtrædelser på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at leve op til sin rolle som traktaternes vogter ved at gøre fuldt brug af sine håndhævelsesbeføjelser, herunder at indlede traktatbrudsprocedurer, når dette er nødvendigt, for at sikre en rettidig, konsekvent og effektiv håndhævelse af reglerne for det indre marked, samt ved at revidere sine traktatbrudsprocedurer for at sikre en hurtigere, mere automatisk og mere forudsigelig indgriben; anbefaler at udvide brugen af traktatbrudsprocedurer for at bekæmpe systematiske overtrædelser af reglerne for det indre marked; understreger, at det er nødvendigt at afhjælpe den reguleringsmæssige fragmentering, som underminerer de lige konkurrencevilkår og retssikkerheden, samtidig som medlemsstaternes skønsbeføjelse i forbindelse med deres gennemførelse direktiver, som fastsat i traktaterne, anerkendes;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til mere effektivt og konsekvent at gøre brug af den nuværende værktøjskasse til kravoverholdelse og samarbejde; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at styrke de eksisterende håndhævelses- og samarbejdsinstrumenter, f.eks. SOLVIT, produktkontaktpunkter og taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked, for at løse de problemer, der er forbundet med det indre markeds funktion; opfordrer endvidere Kommissionen til at tilvejebringe en fortegnelse over de værktøjer, mekanismer og processer, som anvendes til at udarbejde lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, samt til at overvåge og håndhæve overholdelsen af EU’s lovgivning, med det formål at forbedre deres sammenhæng, fjerne overlapninger og konsolidere og strømline dem samt på grundlag af ovennævnte fortegnelse at overveje eventuelle udvidelser af de nuværende netværk og værktøjer; opfordrer indtrængende til, at myndigheder og kompetente organer i alle medlemsstater udvider deres samarbejde og indbyrdes støtte med henblik på at afhjælpe uberettiget reguleringsmæssig fragmentering og sikre en mere strømlinet, formålstjenlig og harmoniseret gennemførelse af reglerne for det indre marked, og bakker op om oprettelsen af koordineringsplatforme på national plan med henblik på at lette en effektiv og sammenhængende gennemførelse af EU-reglerne;

16.

fremhæver den nøglerolle, som den frie bevægelighed for tjenesteydelser spiller med hensyn til at udnytte økonomisk potentiale, men bemærker, at integrationen i denne sektor fortsat er svagere end i varesektoren, og at den grænseoverskridende dimension af tjenesteydelser på det indre marked er utilstrækkelig; påpeger derfor, at det er nødvendigt at sikre ensartet anvendelse af tjenesteydelsesdirektivet (4), hvis gennemførelse kun delvist har medført, at de tiltænkte mål blev opnået, som følge af vedvarende uberettigede hindringer, som antager forskellige former og er særligt bebyrdende for SMV'er og begrænser deres evne til at levere tjenesteydelser på tværs af grænser; bemærker servicesektorens nøglerolle i den netop offentliggjorte strategi for det indre marked; efterlyser nye initiativer og målrettede og effektive foranstaltninger inden for vigtige sektorer af det indre marked, som sigter på at afhjælpe de vedvarende uberettigede hindringer og forbedre markedsintegrationen uden derved at gå på kompromis med de sociale standarder, samtidig med at den reguleringsmæssige sammenhæng bevares, og fragmenteringen af reglerne for det indre marked forebygges;

17.

beklager, at meddelelsesproceduren under tjenesteydelsesdirektivet ikke er blevet brugt i tilstrækkelig grad; opfordrer medlemsstaterne til at sikre systematisk, rettidig og gennemsigtig anvendelse af meddelelsesproceduren i henhold til tjenesteydelsesdirektivet og underretningsproceduren i henhold til direktivet om gennemsigtighed på det indre marked (5);

18.

opfordrer Kommissionen til – om nødvendigt og berettiget – at foreslå effektive lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer med henblik på at undgå nye hindringer på det indre marked;

19.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at indføre andre metoder til at afhjælpe territoriale forsyningsbegrænsninger, herunder også begrænsninger, som ikke er påkrævet ved lov, f.eks. uforholdsmæssige sprogkrav til varemærkning, idet sådanne begrænsninger udgør en vedvarende hindring, som hæmmer konkurrencen og påvirker leveomkostningerne;

20.

noterer sig, at det er nødvendigt at forenkle de administrative procedurer, f.eks. processerne for godkendelse og certificering, og at strømline processerne for regeloverholdelse, for at nedbringe omkostningerne og mindske retsusikkerheden, navnlig for SMV'er; fremhæver, at strømlinede processer vil give SMV'er mulighed for at operere effektivt på det indre marked;

21.

bemærker, at uensartet gennemførelse, håndhævelse og koordinering af EU-reglerne udgør hindringer for et velfungerende indre marked og kan få negative konsekvenser for arbejdstageres og fagfolks frie bevægelighed; understreger, at administrative hindringer og overensstemmelser i anerkendelsen af kvalifikationer risikerer at forværre manglen på arbejdskraft og erhvervskvalifikationer og at svække EU’s konkurrenceevne; opfordrer indtrængende Kommissionen til også fremover at evaluere anvendelsen af direktivet om erhvervskvalifikationer (6) i medlemsstaterne og til at udforme foranstaltninger til at afhjælpe uoverensstemmelser mellem anerkendelsesprocesserne; påpeger, at der er behov for strømlinede, automatiske procedurer og hastebehandlingsmekanismer til at fremme anerkendelse af erhvervskvalifikationer, navnlig i sektorer med arbejdskraftmangel; opfordrer Kommissionen til at sikre, at reglerne for arbejdstagernes frie bevægelighed på det indre marked lever op til de nuværende sociale standarder i medlemsstaterne, og understreger samtidig, hvor vigtigt det er at fjerne uberettigede hindringer; bakker helhjertet op om digitaliseringen af formular A1 i samtlige medlemsstater, som krævet i forordning (EF) nr. 883/2004 (7), for at strømline procedurerne for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser;

22.

mener, at det indre marked spiller en afgørende rolle i krisetider, såfremt medlemsstaterne agerer på en koordineret måde; mener i den forbindelse, at den nyligt vedtagne forordning om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed (8) vil være vigtig for at sikre en sådan koordinering med henblik på at undgå mangelsituationer og sikre et velfungerende indre marked, herunder de frie bevægelighed for basale varer og tjenesteydelser i hele EU;

23.

erindrer om, hvor vigtige de fælles standarder er for det indre markeds funktion; understreger, hvor vigtigt det er at beskytte EU's standardiseringssystem og samtidig forbedre det, hvor der er konstateret problemer, og bevare dets operationelle integritet;

24.

opfordrer indtrængende Kommissionen til identificere og mindske unødige indberetningsbyrder ved at træffe målrettede foranstaltninger, f.eks. at forlænge indberetningsperioderne, afskaffe overflødige forpligtelser og sikre forholdsmæssighed i sektorspecifikke krav, uden derved at gå på kompromis med de politiske målsætninger, som kravene har til formål at opnå; gentager, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem indberetningsforpligtelser baseret på forskellige EU-retsakter; understreger betydningen af princippet om »tænk småt først«, skræddersyede tilgange for SMV'er og nystartede virksomheder, fremme af et digitalt erhvervsklima understøttet af pålidelige digitale identiteter, sikker dataudveksling samt juridisk anerkendelse af digitale underretninger; fremhæver, hvor vigtigt det er at fastholde engangsprincippet for at strømline processerne for regeloverholdelse, og gentager, hvor vigtigt det er i muligt omfang at harmonisere indberetningsformaterne og de digitale brugerflader i medlemsstaterne; indskærper, at der er behov for berettigede og forholdsmæssige indberetningskrav for at sikre behørig overvågning og efterlevelse af vedtagne regler, hvorved der sikres effektiv håndhævelse og forbedret dataindsamling som input til kommende politiske initiativer;

25.

understreger, at den nye lovramme har til formål at forbedre det indre marked for varer og at styrke betingelserne for markedsføring af en lang række produkter på EU-markedet; opfordrer Kommissionen til at revidere lovrammen med henblik på at fremtidssikre den, således at den kan tilpasses de skiftende geopolitiske udfordringer og kravene til den digitale og den grønne omstilling, og derved fremme den overordnede konkurrenceevne på EU’s indre marked;

26.

bifalder Kommissionens planer om at foreslå en ny EU-dækkende retlig ordning (den »28. retlige ordning«) med sigte på at skabe et erhvervsklima, som stimulerer til vækst og opskalering for SMV’er, herunder også små og innovative virksomheder, for at styrke EU’s konkurrenceevne globalt; bemærker, at denne nye ordning vil kunne lette udviklingen og ibrugtagningen af den planlagte europæiske virksomhedstegnebog;

27.

glæder sig over Kommissionens planlagte kvalitetskontrol af gældende EU-ret på området for digitale politikker; kræver, at Kommissionen vurderer og præciserer den lovgivningsmæssige ramme og samspillet mellem eksisterende EU-retsakter – eksempelvis forordningen om digitale tjenester (9), databeskyttelsesforordningen (10), forordningen om kunstig intelligens (11), forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame (12), produktansvarsdirektivet (13) og reglerne for e-handel og cybersikkerhed – og samspillet mellem disse retsakter og fremtidige lovgivningsinitiativer, inden de vedtages af Kommissionen; insisterer på, at tilsynsmyndigheder, netværk af nationale myndigheder samt interessenter skal inddrages i denne proces, og understreger, at resultaterne af denne kortlægning bør tjene til at identificere eventuelle overlappende og modstridende bestemmelser og eventuelle modsætninger med hensyn til håndhævelse samt til at løse sådanne problemer; derudover bør kortlægningen tillige tjene til at forbedre koordineringen mellem medlemsstaters håndhævende myndigheder og Kommissionens interne tjenestegrene samt til at forbedre virksomhedernes muligheder for at investere og innovere i EU; indskærper, at Kommissionen skal sikre, at alle de love, der blev vedtaget og indført under Kommissionens mandatperiode 2019-2024, gennemføres og anvendes korrekt og konsekvent i samtlige medlemsstater; opfordrer Kommissionen til – i nødvendigt omfang og begrundet af konsekvensanalyser – at medtage de forenklingsforslag, der er indeholdt i den digitale pakke, med henblik på at skabe større sammenhæng, juridisk klarhed og forudsigelighed for alle interessenter, uden derved at underminere de aftalte politiske målsætninger;

28.

noterer sig den kommende kommissionsrapport om samspillet mellem forordningen om digitale tjenester og andre retsakter, og opfordrer Kommissionen til i denne rapport at redegøre nærmere for, hvordan denne forordning interagerer med andre retsakter, herunder også hvordan man bør afhjælpe eventuel overlapning, med henblik på at støtte en effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU's digitale regelsæt og skabe retssikkerhed for tjenesteudbydere, brugere, forbrugere og tilsynsmyndigheder;

29.

understreger, at de digitale politikker, især inden for nye teknologier eller i relation til særligt komplekse teknologier, bør følge en iterativ tilgang, hvorved der bl.a. benyttes værktøjer såsom strukturerede dialoger med virksomheder og andre relevante interessenter, samregulering og reguleringsmæssige sandkasser for at sikre praktiske, forholdsmæssige og fremtidssikrede resultater, udformet med sigte på innovation, samtidig med at utilsigtede konsekvenser undgås, og der foretages en evaluering af virkningerne af de nyligt vedtagne retsakter, inden der foreslås nye forpligtelser; erindrer om, hvor vigtige de fælles standarder er for det indre markeds funktion; fremhæver, hvor betydningsfuld EU’s førerposition er inden for standardisering af digitale teknologier, og hvor afgørende det er med transatlantisk og internationalt samarbejde på dette område for at sikre teknologisk suverænitet og global konkurrenceevne, navnlig inden for nye områder såsom kunstig intelligens og cloudtjenester;

30.

anerkender det potentiale, der ligger i digitalisering og kunstig intelligens som vigtige redskaber til at mindske de administrative byrder og strømline og automatisere de administrative procedurer, herunder indberetnings-, godkendelses-, tilladelses- og overholdelseskravene, samt for at fremme markedsadgang og evaluere gældende lovgivning; understreger, at det er nødvendigt at fremme udbredelsen af disse vigtige redskaber med henblik på at forbedre lovgivningens effektivitet og støtte bedre gennemførelse og overvågning af lovgivning for det indre marked; bemærker, at de uens grader af digitalisering i medlemsstaternes forvaltninger udgør en hindring for grænseoverskridende erhvervsvirksomhed;

31.

mener, at elektroniske værktøjer og portaler bør være standarden for alle indberetningskrav og administrative krav, og ønsker at se dem integreret i et digitalt centralt kontaktpunkt; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at indføre et sådant digitalt centralt kontaktpunkt ved at udbygge den fælles digitale portal med henblik på at tilvejebringe en strømlinet tilgang til informationsadgang, administrative procedurer og støttetjenester for virksomheder og med henblik på at tilbyde flere onlinetjenester til både borgere og virksomheder, navnlig SMV’er, ved brug af digital offentlig infrastruktur, som f.eks. de europæiske digitale ID-tegnebøger og den kommende europæiske virksomhedstegnebog, og ved at sikre overensstemmelse ved at strømline sådanne værktøjer i alle relevante lovforslag;

32.

understreger, hvor vigtigt det er at sikre interoperabilitet og at mindske de administrative byrder, navnlig behovet for at gøre indberetningsforpligtelserne sammenhængende og lette at efterleve, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at undersøge måder til at forbedre og digitalisere indberetningsforpligtelserne og forbedre informationsudveksling og regeloverholdelse, uden derved at overbebyrde virksomhederne, bl.a. gennem automatisk indberetning fra virksomhederne til myndighederne; bifalder det tekniske system baseret på engangsprincippet som et vigtigt værktøj til at muliggøre automatisk grænseoverskridende dataudveksling og mindske byrden ved dobbelt indberetning for virksomhederne; understreger, at alle nye krav om dataudveksling og indberetning bør udformes med digitalisering for øje, således at det sikres, at krav til dataudveksling og indberetning kan gøres databaseret og automatiseres;

33.

opfordrer Kommissionen til at strømline eksisterende IT-værktøjer, som er tilgængelige for erhvervsdrivende og relevante nationale myndigheder til at underrette og kommunikere relevante oplysninger såsom information om ulykker, korrigerende foranstaltninger og andre data om produktsikkerhed på det indre marked; påpeger, at der bør udvikles ét samlet IT-værktøj for at reducere tidsforbruget og nedbringe omkostningerne og for at forbedre overholdelsen og håndhævelsen af kravene;

34.

opfordrer Kommissionen til at forbedre udviklingen af værktøjer til regeloverholdelse, f.eks. adfærdskodekser, ved at sikre, at de forbliver inden for tilgrundliggende juridiske forpligtelser, er praktisk gennemførlige for virksomheder af alle størrelser og udvikles via hensigtsmæssige og rettidige høringer af interessenter;

35.

understreger, at der er behov for en moderne og robust digital infrastruktur til at fremme EU’s ambitioner med hensyn til digitalisering og frontløberteknologier; opfordrer til fortsatte investeringer i udvikling af »digitale motorveje«, som omfatter grænseoverskridende bredbåndsnet med høj kapacitet, 5G-korridorer, sikker cloud- og edge-infrastruktur samt interoperable digitale offentlige tjenester;

36.

opfordrer til en harmoniseret udrulning af digital mærkning og det digitale produktpas i EU’s produktlovgivning; fremhæver potentialet heri til at mindske byrden ved regeloverholdelse, forbedre forbrugernes adgang til korrekt information og støtte flersproget interoperabilitet, samtidig med at man bevarer muligheden for, at produkter kan vedlægges en varebeskrivelsesseddel i papirformat med angivelse af vigtige sikkerhedsoplysninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lette udarbejdelsen af harmoniserede standarder og udførlige vejledninger for at undgå fragmentering og fremme SMV'ers deltagelse i grænseoverskridende handel;

37.

fremhæver, at strømlining af forbrugerbeskyttelseslovgivningen ikke bør føre til en forringelse af den høje forbrugerbeskyttelsesstandard, der i dag findes i hele EU; anerkender de betydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til at styrke forbrugerbeskyttelsesreglerne og tilpasse dem til den nye teknologiske og bæredygtighedsmæssige virkelighed; understreger, at det er nødvendigt at styrke forbrugerbeskyttelsen yderligere, f.eks. inden for e-handel, med hensyn til urigtige eller vildledende produktoplysninger; understreger, hvor vigtigt det er med effektiv håndhævelse og gennemgribende analyse af forbrugerbeskyttelseslovene og deres virkninger; fastholder, at nye lovgivningsmæssige initiativer bør have fokus på at udligne forskellene i den nuværende lovgivning eller at afhjælpe nyligt konstaterede udfordringer, som den nugældende lovramme ikke tager højde for;

38.

fremhæver, at den hurtige udbredelse af digitale platforme og e-handel har skabt en ny markedsdynamik og medført større muligheder og udfordringer og risici for brugerne; anerkender, at forordningen om digitale markeder (14) og forordningen om digitale tjenester er vigtige lovgivningsinstrumenter til sikring af fair konkurrence, fri markedsadgang og rimelighed på digitale platforme, samtidig med at de også fremmer et tryggere, mere tillidsfuldt og mere gennemsigtigt digitalt miljø samt forbrugerbeskyttelse i den digitale økonomi, og opfordrer til korrekt håndhævelse af denne teknologilovgivning for at sikre, at forbrugerne kan træffe reelle, uafhængige og velinformerede valg, samt sikre forbrugerbeskyttelse og fair konkurrence;

39.

gentager, at forbrugerbeskyttelseslovene bør forblive overvejende principbaserede og sammenhængende på tværs af forskellige retlige instrumenter, men at de derudover bør give mulighed for mere specifikke bestemmelser, når dette er nødvendigt af hensyn til retssikkerheden for både virksomheder og forbrugere; understreger, hvor vigtigt det er at undgå uforholdsmæssige eller overflødige oplysningsforpligtelser, hvilket kan påføre virksomhederne unødige byrder uden nødvendigvis at gøre forbrugerne bedre informerede; efterlyser forholdsmæssige og formålstjenlige forbrugeroplysningsforpligtelser; noterer sig, at de fleste forbrugere ifølge resultattavlen for forbrugervilkår i 2025 ikke kender til deres rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anordne forbrugeroplysningskampagner;

40.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at anvende digitale værktøjer til at øge gennemsigtigheden og forbrugertilliden ved grænseoverskridende transaktioner; opfordrer til en effektiv håndhævelse af klagemekanismer for forbrugerne, herunder mekanismer til kollektiv klageadgang, og fuld håndhævelse af forbrugerrettighederne i EU, bl.a. gennem en revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (15) med særligt fokus på at forbedre den grænseoverskridende håndhævelse; understreger endvidere, hvor vigtigt det er at revidere forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde for at forbedre den grænseoverskridende håndhævelse og for at modvirke urimelig adfærd, navnlig hos erhvervsdrivende i tredjelande; bemærker, at det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes forskellige kompetente myndigheder, bl.a. gennem koordinerede projekter til fælles håndhævelse og strømlining af informationsudveksling;

°

° °

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.